Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
54<br />
I mange europæiske lande, herunder Finland, Norge <strong>og</strong> Sverige, er<br />
situationen <strong>for</strong>bedret, <strong>og</strong> især 1990’erne har vist en accelereret stigning<br />
i alkaliniteten. Udviklingen <strong>for</strong> de danske søer viser en stigende<br />
alkalinitet i 1980’erne, men ingen accelereret øgning i 1990’erne<br />
(Lückewille et al. 1997).<br />
5.1.2 <strong>Tålegrænser</strong> <strong>for</strong> eutrofiering<br />
Kvælstof er begrænsende næringsstof <strong>for</strong> mange økosystemer, <strong>og</strong><br />
ændringer er der<strong>for</strong> <strong>for</strong>ventelige som følge af kvælstofdeposition.<br />
Det gælder såvel vækst, omsætning, konkurrence<strong>for</strong>hold som diversitet.<br />
En stor del af europæisk biodiversitet findes i næringsfattige<br />
økosystemer. Kvælstof cyklus reguleres hovedsagelig af biol<strong>og</strong>iske<br />
processer, så N akkumuleringer i økosystemer skyldes ofte eutrofiering.<br />
Kvælstofdeposition kan medføre <strong>for</strong>skellige påvirkninger af<br />
økosystemer:<br />
• <strong>for</strong>suringseffekter på jorden<br />
• eutrofieringseffekter på jorden<br />
• øget følsomhed over <strong>for</strong> sekundære stress faktorer (frost, insektangreb)<br />
• ændringer i konkurrence<strong>for</strong>hold <strong>for</strong> systemets arter med ændret<br />
biodiversitet eller plantesamfund til følge<br />
5.1.2.1 Niveau 0 - internationale empirisk fastsatte tålegrænser<br />
I 1992 blev der udarbejdet en liste <strong>for</strong> empirisk bestemte tålegrænser<br />
<strong>for</strong> N (niveau 0), som siden løbende er opdateret (Bobbink et al. 1992<br />
1996, tabel 5.2). <strong>Tålegrænser</strong>ne er fastsat ud fra tidsserier, studier<br />
over en gradient i deposition, eksperimenter i felten med gødskning<br />
<strong>og</strong>/eller modelleringer.<br />
Der er ikke sket de store justeringer i tålegrænserne siden 1992, men<br />
man vurderer værdierne løbende. <strong>Tålegrænser</strong>ne afhænger af lokale<br />
klimatiske <strong>og</strong> jordbundsmæssige <strong>for</strong>hold, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> opgives intervaller.<br />
Disse værdier fastsættes med en tidshorisont på 30-50 år <strong>og</strong> indgår i<br />
fastsættelsen af nationale tålegrænser, fx heder, overdrev <strong>og</strong> højmoser<br />
i Danmark. Det er værd at bemærke, at 1992-værdierne i flere<br />
tilfælde er blev skærpet efter at ny viden er fremkommet. Dette gælder<br />
således <strong>for</strong> både nåle- <strong>og</strong> løvskov på sur jordbund, <strong>for</strong> artsrige<br />
heder/overdrev <strong>og</strong> fattigkær <strong>og</strong> sure søer. Omvendt kan man <strong>og</strong>så<br />
<strong>for</strong>estille sig at ny <strong>for</strong>skningsviden vil kunne medvirke til at hæve<br />
visse grænser.
Change language