Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

52
begrænses af tilgængeligheden af data, der kan kortlægges (Ashmore
og Emberson 1996). Der arbejdes på at udvikle en Niveau II tilgang f.
eks ved at inkorporere effekterne af jordfugtighed på responsen på
ozon (Fuhrer 1995, Brown et al. 1996).
5.1 Critical loads
Det atmosfæriske nedfald af svovl- og kvælstofforbindelser stammer
hovedsageligt fra udslip af svovldioxid (SO 2), kvælstofoxider (NO x)
og ammoniak (NH 3). Afsætningen af disse stoffer, eller kemisk omdannede
forbindelser (sulfat, nitrat og ammonium), kan forsure jordbunden
samt søer og vandløb, og herved indirekte påvirke mange
kalk- og næringsfattige naturtyper, samt skovenes produktivitet og
biologiske tilstand. Sammen med ammoniak bidrager kvælstofoxider
også til en eutrofiering af skovene og mange naturtyper samt bidrager
til en eutrofiering af havmiljøet. Der er således en sammenhæng
mellem forsuring og eutrofiering selv om de i det følgende behandles
hver for sig for overskuelighedens skyld. I afsnit 5.1.4 diskuteres så,
hvordan man kan adskille eller integrere beregninger af tålegrænser
for forsuring og eutrofiering.
5.1.1 Tålegrænser for forsuring
Effekten af en forsuring afhænger af en kombination af to faktorer:
størrelsen af den sure deposition, og en naturlig stedbunden følsomhed
eller evne til at modvirke forsuringen hos det pågældende jordeller
vandsystem (systemets buffer kapacitet). I områder, hvor jorden
let forvitrer eller har et højt kalkindhold, vil den sure deposition således
relativt let neutraliseres. Søerne i det sydlige Skandinavien,
hvor forsuringseffekter første gang blev observeret, var således lokaliseret
til områder, hvor både depositionen og følsomheden var høj.
Der arbejdes løbende med at fastlægge og justere eksisterende tålegrænser.
I perioden 1986-88 blev der fastsat grænser for forsuringseffekter
på skove, søer og vandløb. Eksempler på sådanne tålegrænser
for forsuring fremgår af tabel 5.1. Tålegrænsen angives i kiloækvivalenter
for at gøre forsuringen uafhængig af hvilke syrer, der
tilføres. Tålegrænserne opgives som et interval, fordi mange økosystemer
er lokaliseret på et bredt udvalg af forskellige jordbundstyper,
hvor den laveste tålegrænse gælder for de jorder, der er mest følsomme
over for forsuring. I Danmark er det især sure næringsfattige
jorder på sandbund eller tørvejorder (se Bak 1996 for nærmere beskrivelse).
Tabel 5.1 Forskellige økosystemers tålegrænser for forsuring. (Strandberg og
Mortensen 1996).
Økosystem Tålegrænser for forsuring (keq/ha/år)
Plantet eg og bøg 0.8-2.7
Nåleskov 1.4-4.1
Overdrev 0.9-2.4