Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Niveau 2- critical loads
Niveau I - critical levels
Niveau II - critical levels
kan på den måde beregne tålegrænserne (Strandberg og Mortensen
1996).
Niveau 2 består af dynamiske modeller, der beskriver økosystemets
tilstand til alle tidspunkter mellem grundtilstand og en sluttilstand i
ligevægt. Hertil kræves store datamængder og modellerne anvendes
derfor især på enkeltpunkter.
Niveau 1 beregninger anvendes i stor udstrækning til nationale og
internationale tålegrænseberegninger, og i afsnit 5.1 beskrives fremtidens
dynamiske modellers anvendelse. Tålegrænserne bestemmes
oftest som 5% percentiler, dvs. den deposition, hvor 95% af økosystemet
ikke skades. Tilsvarende findes der to niveauer for fastsættelsen
af direkte tålegrænser for vegetation, critical levels:
Ved Niveau I fastsættes én enkelt værdi for alle afgrøder, alle træer,
alle semi-naturlige vegetationstyper under alle vækstforhold. Dette
er især en forsigtighedstilgang, hvor tålegrænse værdierne sættes ud
fra responsen af den mest følsomme art/sort under de mest følsomme
vækstforhold, hvor der findes veldokumenterede videnskabelige
resultater.
Imidlertid er der store variationer i responsen til luftforurening mellem
arter, sorter og økotyper. Vækstforholdene påvirker også planternes
respons. Dette betyder, at
• selv om tålegrænsen er overskredet på en given lokalitet betyder
det ikke nødvendigvis, at vegetationen vil blive skadet af ozon på
denne lokalitet; det betyder kun, at der er en potentiel risiko for at
der vil ske en skade, og at
• tålegrænseoverskridelsen er ikke direkte forbundet med det aktuelle
omfang af skaden på vegetationen.
Niveau II tilgangen til tålegrænsekonceptet forsøger at inkorporere
disse faktorer til at frembringe en mere præcis og detaljeret opgørelse
af luftforureningers virkelige effekter. Viden om de faktorer, der påvirker
vegetationens respons, anvendes til at definere en række værdier
for forskellige vegetationstyper, klima, jordbundstyper m.m. Der
er stadigvæk en stor mangel på eksperimenter, der undersøger de
virkelige effekter af luftforurening især ozon. På nuværende tidspunkt
kan man introducere faktorer, der påvirker følsomheden af
vegetationen som den atmosfæriske konduktivitet, tørke, vanddamp
trykdeficit, plantens alder, faktorer der påvirker stomatas (læbecellernes)
åbningsgrad. Stomataledningsevnen er af største betydning,
når man ønsker at opgøre, hvor meget fx ozon der optages af
planterne. Absorberet dosis kan beregnes ved brug af mikrometeorologiske
modeller. Mange eksperimenter har vist, at der sker en del
interaktioner med ozon og fx genotype forskelle, tørke, alder, højde
og CO 2. Følsomheden af visse arter er blevet undersøgt.
Implementeringen af Niveau II tilgangen kan ikke lade sig gøre på
nuværende tidspunkt, fordi der er meget lidt videnskabelig dokumentation
til at bestemme variationen i følsomhed. Implementeringen
af en sådan Niveau II tilgang på europæisk skala vil kræve betydeligt
mere end de tilgængelige kort og databaser. Dens anvendelse
51