Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ... Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
30 km x 30 km emissionsdata i DK 48 Deposition Tørdeposition Våddeposition Under det danske Baggrund Overvågningsprogram (BOP) blev en emissionsdatabase oprettet Et grid på 30 km x 30 km blev udlagt over hele Danmark og nabolandene. ACDEP er også opdelt i en række lag i den vertikale retning for at kunne beregne depositionen af kemiske forbindelser i atmosfæren. Tidsopløsningen for trajektorierne er på 6 timer. Trajektorieberegningerne udføres med ankomsttidspunkterne kl. 0, 6, 12 og 18 GMT, hvor hvert eneste receptorpunkt for hele den valgte beregningsperiode (300.000 trajektorier pr. beregningsår). Koncentrationerne og depositionerne er øjebliksværdier beregnet ved trajektorierne ankomst til receptorpunkterne. En lineær interpolation mellem øjebliksværdierne udføres for at estimere niveauer og depositioner. Der findes to versioner af modellen: en to-lags version og en ti-lags version. To-lags versionen har en kortere regnetid, og modellens resultater er ikke særlig følsomme over for modellens vertikale opdeling. Databasen var oprindelig udviklet under Hav90. For Danmark og nabolandene anvendes en opløsning på 15 km x 15 km. For resten af Europa anvendes EMEPs emission opgørelser med et grid på 50 km x 50 km. Konsekvens 2 er en model specielt udviklet til beregning af transport og deposition af NO 3 . Denne model beregner despositioner i 5 km x 5 km net og kan gå helt ned i 100 x 100 m i et udvalgt område. En beskrivelse af modellen findes i Asman (1990). Forsuring af skove, eutrofiering og iltsvind i de indre danske farvande, effekter af troposfærisk ozon er alle effekter af tilført luftforurening. Deposition beskriver den proces, hvor luftbårne stoffer, gasser og partikler, tilføres, afsættes på jord, planter, vand, m.m. ved to processer, nemlig tørdeposition og våddeposition. De to processer omtales meget kortfattet. En mere omfattende gennemgang af processerne kan læses i rapporterne om havforskning fra Miljøstyrelsen (Asman et al. 1994, Asman et al. 1995). Ved tørdeposition transporteres stofferne ved turbulens (lufthvirvler), og deres tørdeposition afhænger af stoffernes fysiske/kemiske egenskaber, af koncentrationen i luften, af de meteorologiske forhold og af overfladens karakteristika. Tørdepositionsprocessen er stort set ens over land og over hav. Forskellen i overfladens egenskaber for hav og land bevirker en forskellig tørdepositionshastighed og dermed tilførsel til hav og til land. Ved våddeposition optages stofferne i skydråber, regndråber og snefnug og afsættes i form af nedbør. Depositionens størrelse afhænger igen af stoffernes koncentration i luften, af de meteorologiske forhold og af stoffernes fysiske og kemiske egenskaber. Overflade egenskabernes påvirkning af depositionen størrelse understreger betydningen af den rumlige opløsning af de atmosfæriske modeller. De langtransporterede stoffer modelleres med en vis sikkerhed i de regionale modeller. For stoffer med stor lokal variation, som fx ammoniak, er en beregning af deposition på finere skala påkrævet.
Variationen i følsomheden af en receptor er langt mere variabel end estimering af deposition i et stort grid. Variationen i terræn eller vegetation type kan ikke fanges i depositionsestimater (fx estimeres skovkanter herved for lavt). Af disse grunde underestimeres den reelle tålegrænse overskridelse ofte i den grove opløsning. Både DEM og ACDEP anvendes til at beregne deposition og koncentration af en lang række stoffer. ACDEP er især blevet anvendt til at beregne kvælstofdepositionen til de danske farvande. DEM er især blevet anvendt til at modellere ozonkoncentrationer og overskridelser af tålegrænser for ozon i Danmark og i Europa, men er også blevet anvendte i flere studier af deposition af øvrige luftforureninger. Modellen anvendes nu også til at beregne korttidsprognoser af ozon i Danmark. 49
- Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
- Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
- Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
- Page 7 and 8: Forord Denne rapport gennemgår kri
- Page 9 and 10: DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
- Page 11 and 12: Responses Anvendelsen af tålegræn
- Page 13 and 14: Critical loads/levels emerging as c
- Page 15 and 16: Impacts able. The CORINAIR database
- Page 17 and 18: The credibility of the Critical loa
- Page 19 and 20: Troposfærisk ozon og dens betydnin
- Page 21 and 22: Krav til tålegrænsekonceptet Øko
- Page 23 and 24: Figur 1.1 Organisation af arbejdet
- Page 25 and 26: IMIS definition Status og fremskriv
- Page 27 and 28: Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
- Page 29 and 30: • Responses (R ), står for reakt
- Page 31 and 32: En aggregeret analyse Fra kroner ti
- Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
- Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
- Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
- Page 39 and 40: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
- Page 41 and 42: I NP-modellen fastlægges kvælstof
- Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
- Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
- Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
- Page 49: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
- Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
- Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
- Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
- Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
- Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
- Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
- Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
- Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
- Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
- Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
- Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
- Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
- Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
- Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
- Page 81 and 82: er nødt til at kende til de øvrig
- Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
- Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
- Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
- Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
- Page 91 and 92: Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
- Page 93 and 94: Økosystemdækning Depositioner har
- Page 95 and 96: 7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
- Page 97 and 98: Åbenhed og fri diskussion Miljøst
- Page 99 and 100: Grundscenarie ner af den faktiske h
Variationen i følsomheden af en receptor er langt mere variabel end<br />
estimering af deposition i et stort grid. Variationen i terræn eller vegetation<br />
type kan ikke fanges i depositionsestimater (fx estimeres<br />
skovkanter herved <strong>for</strong> lavt). Af disse grunde underestimeres den<br />
reelle tålegrænse overskridelse ofte i den grove opløsning.<br />
Både DEM <strong>og</strong> ACDEP anvendes til at beregne deposition <strong>og</strong> koncentration<br />
af en lang række stoffer. ACDEP er især blevet anvendt til at<br />
beregne kvælstofdepositionen til de danske farvande. DEM er især<br />
blevet anvendt til at modellere ozonkoncentrationer <strong>og</strong> overskridelser<br />
af tålegrænser <strong>for</strong> ozon i Danmark <strong>og</strong> i Europa, men er <strong>og</strong>så blevet<br />
anvendte i flere studier af deposition af øvrige luft<strong>for</strong>ureninger.<br />
Modellen anvendes nu <strong>og</strong>så til at beregne korttidspr<strong>og</strong>noser af ozon i<br />
Danmark.<br />
49
Change language