Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ... Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Emissionsscenarier i IMIS BOP Nettet af målestationer 44 i ECE landene. I EU15 udgør transportsektoren ca. 39% af de totale antropogene VOC emissioner. Selv om emissionerne af VOC og NO x falder, så opsluger den øgede anvendelse af motorkøretøjer fordelen ved en forbedret teknologi og fra emissionslofter fra stationære kilder. Den øgede trafikintensitet forhindrer på nuværende tidspunkt, at der gennemføres emissionsreduktioner, der er nødvendige for at gennemføre målsætningerne for reduktion af ozon. En lang række af scenarier i IMIS kan baseres på variationer i emissioner, der skyldes ændringer i energi- og miljøpolitik og teknologi. Denne del skal således opgøre, hvorledes ændringer i energiforbruget af forskellige komponenter af økonomien i et given land påvirker depositionen af luftforureningen i Danmark. Energidelen tænkes at indeholde forskellige sektorer såsom industri, landbrug, transport, bolig, handel . Emissionsdelen vil også indeholde tiltag, der relaterer energiforsyning og emissionskontrol: emissioner kan reduceres af strategier som fx stigende effektivitet af energiforbruget, ændringer af brændstof til lavere emission, bedre emissionskontrol. Under de internationale forhandlinger anvendes 1990 som reference året for scenariekørsler og -analyser. 4.2 State: Luftforurening Luftforurening kan transporteres over store afstande, hovedsageligt ved advektion (horisontal transport) der skyldes vinden. Dispersion og kemiske omdannelse har også stor betydning for spredningen af luftforureningen. Det betyder, at høje koncentrationer og depositioner kan forventes også i områder, hvor der ikke er store emissionskilder. De totale depositioner og koncentrationer af svovl, af kvælstof fra NO x emissioner og af reduceret kvælstof fra ammoniak emissioner beregnes fra langtransportmodeller. 4.2.1 Luftovervågningsprogrammer på DMU DMU gennemfører det atmosfæriske Baggrunds Overvågnings Program (BOP) og overvåger luftforurening i de danske baggrundsområder. Overvågningsprogrammet blev knyttet til Vandmiljøplanen i 1988 og indgår i øvrigt i DMUs øvrige overvågningsprogrammer og forskningsprojekter (bl.a. Ionbalanceprogrammet som er en del af Skov- og Naturstyrelsens program for overvågning af skov og naturlokaliteter). BOP skal desuden varetage de danske forpligtelser i forbindelse med internationale luftovervågningsprogrammer. Moniteringsdata fra den del indgår i EMEP, i luftmoniteringen under Paris kommissionen (OSPARCOM) og under Helsinki Kommissionen (HELCOM). Et landsdækkende net af målestationer indsamler kontinuerligt luftog nedbørsprøver, som analyseres for indhold af kemiske forbindelser. Det drejer sig om svovl og kvælstofforbindelser samt en række uorganiske kemiske forbindelser og grundstoffer herunder tungmetaller (Ellermann et al.1996).
Ionbalance projektet EMEP-modellen Formålet med ovennævnte målenet er at beskrive de geografiske variationer i luftforureningen. Fra 1997 består nettet af 7 målestationer: Anholt, Frederiksborg, Kjeldsnor, Lindet, Ulborg, Tange og Lille Valby. Prøverne indsamles kontinuerligt året rundt. Luftprøverne opsamles på døgnbasis, mens nedbørsprøverne opsamles over en periode på 14 dage. Usikkerhederne forbundet med overvågningsdata stammer fra opsamlingen af luft- og nedbørsprøver, hvorimod usikkerhederne fra laboratorieanalyserne er relativ små. En detaljeret beskrivelse af målemetoder og måleudstyr findes i Ellermann et al. (1996). I 1985 blev et måleprogram iværksat der skulle overvåge luftforureningens betydning for skovenes sundhed. Måleprogrammet gennemføres af DMU i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab. Samarbejdet omfatter målinger af stofcirkulation i skovøkosystemer. Målinger af koncentrationer og kemisk sammensætning af gasser, partikler og nedbør udføres i tre skovdistrikter: Ulborg, Frederiksborg og Lindet. En grundig beskrivelse af apparatur og metode findes i Hovmand et al. (1992), Hertel og Hovmand (1991) og Andersen et al. (1993). Her findes også en oversigt over hvilke målinger, der udføres til at bestemme den atmosfæriske stoftilførsel til skovøkosystemer i Danmark. Derudover udføres der målinger af den biogeokemiske stoftransport i skovøkosystemet ved analyser af træproduktion, løvtab og af jordbundens og jordvandets sammensætning. Resultater af de to luftovervågningsprogrammer, Baggrundsovervågnings- og Ionbalanceprogrammet publiceres regelmæssigt som DMU faglige rapporter. 4.2.2 Modeller for langtransporteret luftforurening Luftforureningsmodeller beskriver følgende processer: emissioner af en række stoffer (NO , NH , SO , NMVOC), transport og spredning x 3 2 (meteorologi), atmosfære kemiske reaktioner og deposition, både tør og våd deposition. Atmosfæriske langtransport modeller, som anvender meteorologiske input data, kan opdeles i to typer alt efter deres matematiske formulering. Den ene type er de Eulerske modeller, hvor et koordinatsystem med grid lægges over hele Europa. De ovennævnte processer beregnes for hver grid. Den anden type er Lagrange modeller, hvor koordinatsystemet flytter sig med en repræsentativ luftpakke. Behandlingen af atmosfære kemi og deposition er ikke fundamental forskellige for de to typer modeller. Under Geneve Konventionen anvendes EMEP-modellen. Modellen er oprindeligt udviklet for svovl (Eliassen og Saltbones 1975, 1983) og er senere blevet udvidet til forsurende og eutrofierende kvælstof (Hov et al. 1988) og fotokemiske oxidanter (Eliassen et al. 1982, Hov et al. 1985, Simpson 1992). Fra 1996 ændres den rumlige opløsning fra 150 km x 150 km til en opløsning på 50 km x 50 km. 45
- Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
- Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
- Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
- Page 7 and 8: Forord Denne rapport gennemgår kri
- Page 9 and 10: DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
- Page 11 and 12: Responses Anvendelsen af tålegræn
- Page 13 and 14: Critical loads/levels emerging as c
- Page 15 and 16: Impacts able. The CORINAIR database
- Page 17 and 18: The credibility of the Critical loa
- Page 19 and 20: Troposfærisk ozon og dens betydnin
- Page 21 and 22: Krav til tålegrænsekonceptet Øko
- Page 23 and 24: Figur 1.1 Organisation af arbejdet
- Page 25 and 26: IMIS definition Status og fremskriv
- Page 27 and 28: Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
- Page 29 and 30: • Responses (R ), står for reakt
- Page 31 and 32: En aggregeret analyse Fra kroner ti
- Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
- Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
- Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
- Page 39 and 40: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
- Page 41 and 42: I NP-modellen fastlægges kvælstof
- Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
- Page 45: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
- Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
- Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
- Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
- Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
- Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
- Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
- Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
- Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
- Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
- Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
- Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
- Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
- Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
- Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
- Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
- Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
- Page 81 and 82: er nødt til at kende til de øvrig
- Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
- Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
- Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
- Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
- Page 91 and 92: Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
- Page 93 and 94: Økosystemdækning Depositioner har
- Page 95 and 96: 7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
Ionbalance projektet<br />
EMEP-modellen<br />
Formålet med ovennævnte målenet er at beskrive de ge<strong>og</strong>rafiske variationer<br />
i luft<strong>for</strong>ureningen. Fra 1997 består nettet af 7 målestationer:<br />
Anholt, Frederiksborg, Kjeldsnor, Lindet, Ulborg, Tange <strong>og</strong> Lille Valby.<br />
Prøverne indsamles kontinuerligt året rundt. Luftprøverne opsamles<br />
på døgnbasis, mens nedbørsprøverne opsamles over en periode<br />
på 14 dage. Usikkerhederne <strong>for</strong>bundet med overvågningsdata<br />
stammer fra opsamlingen af luft- <strong>og</strong> nedbørsprøver, hvorimod usikkerhederne<br />
fra laboratorieanalyserne er relativ små. En detaljeret<br />
beskrivelse af målemetoder <strong>og</strong> måleudstyr findes i Ellermann et al.<br />
(1996).<br />
I 1985 blev et målepr<strong>og</strong>ram iværksat der skulle overvåge luft<strong>for</strong>ureningens<br />
betydning <strong>for</strong> skovenes sundhed. Målepr<strong>og</strong>rammet gennemføres<br />
af DMU i samarbejde med Forskningscentret <strong>for</strong> Skov & Landskab.<br />
Samarbejdet omfatter målinger af stofcirkulation i skovøkosystemer.<br />
Målinger af koncentrationer <strong>og</strong> kemisk sammensætning af<br />
gasser, partikler <strong>og</strong> nedbør udføres i tre skovdistrikter: Ulborg, Frederiksborg<br />
<strong>og</strong> Lindet. En grundig beskrivelse af apparatur <strong>og</strong> metode<br />
findes i Hovmand et al. (1992), Hertel <strong>og</strong> Hovmand (1991) <strong>og</strong> Andersen<br />
et al. (1993). Her findes <strong>og</strong>så en oversigt over hvilke målinger, der<br />
udføres til at bestemme den atmosfæriske stoftilførsel til skovøkosystemer<br />
i Danmark.<br />
Derudover udføres der målinger af den bi<strong>og</strong>eokemiske stoftransport<br />
i skovøkosystemet ved analyser af træproduktion, løvtab <strong>og</strong> af jordbundens<br />
<strong>og</strong> jordvandets sammensætning.<br />
Resultater af de to luftovervågningspr<strong>og</strong>rammer, Baggrundsovervågnings-<br />
<strong>og</strong> Ionbalancepr<strong>og</strong>rammet publiceres regelmæssigt som<br />
DMU faglige rapporter.<br />
4.2.2 Modeller <strong>for</strong> langtransporteret luft<strong>for</strong>urening<br />
Luft<strong>for</strong>ureningsmodeller beskriver følgende processer: emissioner af<br />
en række stoffer (NO , NH , SO , NMVOC), transport <strong>og</strong> spredning<br />
x 3 2<br />
(meteorol<strong>og</strong>i), atmosfære kemiske reaktioner <strong>og</strong> deposition, både tør<br />
<strong>og</strong> våd deposition.<br />
Atmosfæriske langtransport modeller, som anvender meteorol<strong>og</strong>iske<br />
input data, kan opdeles i to typer alt efter deres matematiske <strong>for</strong>mulering.<br />
Den ene type er de Eulerske modeller, hvor et koordinatsystem<br />
med grid lægges over hele Europa. De ovennævnte processer<br />
beregnes <strong>for</strong> hver grid. Den anden type er Lagrange modeller, hvor<br />
koordinatsystemet flytter sig med en repræsentativ luftpakke. Behandlingen<br />
af atmosfære kemi <strong>og</strong> deposition er ikke fundamental<br />
<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong> de to typer modeller.<br />
Under Geneve Konventionen anvendes EMEP-modellen. Modellen<br />
er oprindeligt udviklet <strong>for</strong> svovl (Eliassen <strong>og</strong> Saltbones 1975, 1983) <strong>og</strong><br />
er senere blevet udvidet til <strong>for</strong>surende <strong>og</strong> eutrofierende kvælstof<br />
(Hov et al. 1988) <strong>og</strong> fotokemiske oxidanter (Eliassen et al. 1982, Hov<br />
et al. 1985, Simpson 1992). Fra 1996 ændres den rumlige opløsning fra<br />
150 km x 150 km til en opløsning på 50 km x 50 km.<br />
45
Change language