Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ... Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
38 Forbedring af landbrugsbeskrivelsen i ADAM Kobling til emissionsmodel Koblingen mellem ESMERALDA og NPmodellen ESMERALDA kan p.t. fastlægge arealanvendelse, sammensætning af husdyrhold og tilførsel af gødning og pesticider fordelt på afgrødetyper. Efter revision af modellen kan den endvidere fordele disse variable på regioner, bedriftstyper og jordtyper. Der pågår p.t. et større forskningsprojekt, hvor Danmarks Statistiks ADAM-gruppe i samarbejde med Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI) vil lave en forbedret landbrugsbeskrivelse i næste version af ADAM. Det er hensigten at benytte elementer fra ESMERALDA i aggregeret form, og derefter indarbejde disse i ADAM. Projektet planlægges færdigt i 2001, hvorefter ADAMs afbildning af landbrugserhvervet dels vil være udbudsstyret og dels forbedret mht. opsplitning på driftsgrene og forbrug af indsatsfaktorer. Man kan dog ikke forvente en opsplitning på jordtyper, regioner og bedriftsformer, der alle er centrale parametre ved miljøanalyser. Koblingen til miljøet sker gennem DMUs NP model, som er en teknisk model (Paaby et al. 1996). NP-modellen beregner ammoniakemission, kvælstofudvaskning og fosforafstrøming som følge af produktionsmæssige og teknologiske forskydninger i landbruget. Modellen kan imidlertid ikke beregne produktionsmæssige konsekvenser af ændrede økonomiske betingelser. De kan derimod analyseres i ESMERALDA, hvorefter ændringerne kan indarbejdes i NPmodellen med henblik på at fastlægge de miljømæssige effekter. Produktionsstrukturen (afgrødefordeling, husdyrhold, gødningsanvendelse m.v.) gives altså i ESMERALDA, men indarbejdes i NP modellen. Den miljømæssige del af NP-modellen estimerer landbrugets bidrag til kvælstofbelastningen af farvandsområder på grundlag af ammoniaktabet og kvælstofudvaskningen. Ved estimeringen af kvælstofbelastningen tages der hensyn til spredningen og depositionen af den emitterede ammoniak. På tilsvarende vis tages der hensyn til, at dele af den udvaskede kvælstof omsættes eller tilbageholdes inden kvælstoffet når kystområderne via det ferske vandmiljø. Herudover estimerer NP-modellen fosfortabet via en fast arealkoefficient. For at sikre en virkelighedstro estimering af kvælstofbelastningen er landbrugsaktiviteterne distribueret på 48 afstrømningsområder og yderligere på 4 brugstyper og 2 jordtyper. En dokumentation af modellen kan findes i Paaby et al. (1996). NP-modellen vil endvidere blive suppleret med DMUs pesticidmodel (IMIS-P) (Sørensen et al. 1997), samt konsekvensberegningsmodeller for drivhusgasserne metan og lattergas. Koblingen mellem ESMERALDA og NP modellen er ikke uden problemer. Dels skal der ske en oversættelse af økonomiske strømme (fx udgifter til gødning) til fysiske enheder (fx kvælstofindholdet i gødningen) og dels skal ESMERALDAs nationale effekter fordeles ud på NP modellens 2. ordens afstrømningsoplande. Endelig skal aktiviteten indenfor ESMERALDAs driftsgrene fordeles ud på NP-modellens bedriftstyper. I Andersen et al. (1998) er gennemført en kobling af modellerne, og der kan her findes en grundig diskussion af problemer og usikkerhed i denne forbindelse.
I NP-modellen fastlægges kvælstoftabene fordelt på tab fra rodzonen og ammoniakfordampning, hvoraf kun sidstnævnte form for tab er relevant i forbindelse med forsuring. Ammoniakfordampningen gives ud fra husdyrholdet, idet hver husdyrtype er kendetegnet ved en given emissionskoefficient for ammoniak. I modellen tages desuden hensyn til bedriftsspecifikke faktorer som staldtype, opbevaring og udbringning og deres indflydelse på ammoniakemissionen (jf. Andersen et al. 1998). Geografisk set bør fordelingen af ammoniakemissioner belyses på mere disaggregeret niveau end 2. ordens afstrømningsoplande. Til strategisk miljøplanlægning, fx vurderinger af effekter af en ammoniakhandlingsplan på lokalt, nationalt og internationalt niveau, kræves ret detaljerede data (Bak et al. 1999). For at opnå en detaljeret analyse heraf bør der satses på finere niveau, fx kommuner - 1x1 km net eller ultimativt de enkelte bedrifter. Det klassiske spørgsmål om skala og detaljeringsniveauer kommer igen ind i billedet. Figur 3.2 illustrerer de relevante dele af modelsystemet for ammoniakemissioner. De 4 store kasser indeholder de anvendte modeller, mens de mindre kasser indeholder de variable, der indgår i modellerne. Som det fremgår danner ADAM og ESMERALDA tilsammen beskrivelsen af de økonomiske og politiske forhold, mens NPmodellen danner bindeleddet mellem landbrugets produktionsmæssige forhold og ammoniakemissionen. Ligeledes danner EMMA bindeleddet fra ADAM til energiforbrug fordelt på de forskellige energityper og de heraf foranledigede emissioner af SO 2 og NO x . Udvikling i produktion og forbrug ESMERALDA Landbrugsproduktionen opdelt i 19 driftsgrene: malkekvæg, slagtesvin etc. Modelsystem til beregning af forsurende og eutrofierende emissioner ADAM Husholdninger: 12 forbrugskategorier: energi, transport etc. Produktion: 19 erhverv: energi, transport, landbrug etc. Husdyrhold: kvæg, svin etc. Staldsystemer Opbevaringssystem Udbringningssystem Udbringningstidspunkt Energiforbrug pr. kategori pr. branche NP-modellen EMMA Opdeling i 6 energityper Emissioner af SO 2, NOx og CO 2 (VOC) Gødningsproduktion: gylle, ajle, fast gødning Emissioner af NH 4 Figur 3.2 Sammenhængene mellem ADAM, EMMA, ESMERALDA og NPmodellen. 39
- Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
- Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
- Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
- Page 7 and 8: Forord Denne rapport gennemgår kri
- Page 9 and 10: DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
- Page 11 and 12: Responses Anvendelsen af tålegræn
- Page 13 and 14: Critical loads/levels emerging as c
- Page 15 and 16: Impacts able. The CORINAIR database
- Page 17 and 18: The credibility of the Critical loa
- Page 19 and 20: Troposfærisk ozon og dens betydnin
- Page 21 and 22: Krav til tålegrænsekonceptet Øko
- Page 23 and 24: Figur 1.1 Organisation af arbejdet
- Page 25 and 26: IMIS definition Status og fremskriv
- Page 27 and 28: Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
- Page 29 and 30: • Responses (R ), står for reakt
- Page 31 and 32: En aggregeret analyse Fra kroner ti
- Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
- Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
- Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
- Page 39: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
- Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
- Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
- Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
- Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
- Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
- Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
- Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
- Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
- Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
- Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
- Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
- Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
- Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
- Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
- Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
- Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
- Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
- Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
- Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
- Page 81 and 82: er nødt til at kende til de øvrig
- Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
- Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
- Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
- Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
I NP-modellen fastlægges kvælstoftabene <strong>for</strong>delt på tab fra rodzonen<br />
<strong>og</strong> ammoniak<strong>for</strong>dampning, hvoraf kun sidstnævnte <strong>for</strong>m <strong>for</strong> tab er<br />
relevant i <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>suring. Ammoniak<strong>for</strong>dampningen gives<br />
ud fra husdyrholdet, idet hver husdyrtype er kendetegnet ved en<br />
given emissionskoefficient <strong>for</strong> ammoniak. I modellen tages desuden<br />
hensyn til bedriftsspecifikke faktorer som staldtype, opbevaring <strong>og</strong><br />
udbringning <strong>og</strong> deres indflydelse på ammoniakemissionen (jf. Andersen<br />
et al. 1998).<br />
Ge<strong>og</strong>rafisk set bør <strong>for</strong>delingen af ammoniakemissioner belyses på<br />
mere disaggregeret niveau end 2. ordens afstrømningsoplande. Til<br />
strategisk miljøplanlægning, fx vurderinger af effekter af en ammoniakhandlingsplan<br />
på lokalt, nationalt <strong>og</strong> internationalt niveau, kræves<br />
ret detaljerede data (Bak et al. 1999). For at opnå en detaljeret<br />
analyse heraf bør der satses på finere niveau, fx kommuner - 1x1 km<br />
net eller ultimativt de enkelte bedrifter. Det klassiske spørgsmål om<br />
skala <strong>og</strong> detaljeringsniveauer kommer igen ind i billedet.<br />
Figur 3.2 illustrerer de relevante dele af modelsystemet <strong>for</strong> ammoniakemissioner.<br />
De 4 store kasser indeholder de anvendte modeller,<br />
mens de mindre kasser indeholder de variable, der indgår i modellerne.<br />
Som det fremgår danner ADAM <strong>og</strong> ESMERALDA tilsammen<br />
beskrivelsen af de økonomiske <strong>og</strong> politiske <strong>for</strong>hold, mens NPmodellen<br />
danner bindeleddet mellem landbrugets produktionsmæssige<br />
<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> ammoniakemissionen. Ligeledes danner EMMA bindeleddet<br />
fra ADAM til energi<strong>for</strong>brug <strong>for</strong>delt på de <strong>for</strong>skellige energityper<br />
<strong>og</strong> de heraf <strong>for</strong>anledigede emissioner af SO 2 <strong>og</strong> NO x .<br />
Udvikling<br />
i produktion<br />
<strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>brug<br />
ESMERALDA<br />
Landbrugsproduktionen<br />
opdelt i 19<br />
driftsgrene:<br />
malkekvæg,<br />
slagtesvin etc.<br />
Modelsystem til beregning af <strong>for</strong>surende<br />
<strong>og</strong> eutrofierende emissioner<br />
ADAM<br />
Husholdninger: 12<br />
<strong>for</strong>brugskategorier:<br />
energi, transport<br />
etc.<br />
Produktion:<br />
19 erhverv:<br />
energi, transport,<br />
landbrug etc.<br />
Husdyrhold:<br />
kvæg, svin etc.<br />
Staldsystemer<br />
Opbevaringssystem<br />
Udbringningssystem<br />
Udbringningstidspunkt<br />
Energi<strong>for</strong>brug<br />
pr. kategori<br />
pr. branche<br />
NP-modellen<br />
EMMA<br />
Opdeling i<br />
6<br />
energityper<br />
Emissioner af<br />
SO 2, NOx <strong>og</strong><br />
CO 2 (VOC)<br />
Gødningsproduktion:<br />
gylle, ajle, fast gødning Emissioner<br />
af NH 4<br />
Figur 3.2 Sammenhængene mellem ADAM, EMMA, ESMERALDA <strong>og</strong> NPmodellen.<br />
39
Change language