Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

38
Forbedring af
landbrugsbeskrivelsen i
ADAM
Kobling til emissionsmodel
Koblingen mellem
ESMERALDA og NPmodellen
ESMERALDA kan p.t. fastlægge arealanvendelse, sammensætning af
husdyrhold og tilførsel af gødning og pesticider fordelt på afgrødetyper.
Efter revision af modellen kan den endvidere fordele disse
variable på regioner, bedriftstyper og jordtyper.
Der pågår p.t. et større forskningsprojekt, hvor Danmarks Statistiks
ADAM-gruppe i samarbejde med Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske
Institut (SJFI) vil lave en forbedret landbrugsbeskrivelse i
næste version af ADAM. Det er hensigten at benytte elementer fra
ESMERALDA i aggregeret form, og derefter indarbejde disse i
ADAM. Projektet planlægges færdigt i 2001, hvorefter ADAMs afbildning
af landbrugserhvervet dels vil være udbudsstyret og dels
forbedret mht. opsplitning på driftsgrene og forbrug af indsatsfaktorer.
Man kan dog ikke forvente en opsplitning på jordtyper, regioner
og bedriftsformer, der alle er centrale parametre ved miljøanalyser.
Koblingen til miljøet sker gennem DMUs NP model, som er en teknisk
model (Paaby et al. 1996). NP-modellen beregner ammoniakemission,
kvælstofudvaskning og fosforafstrøming som følge af produktionsmæssige
og teknologiske forskydninger i landbruget. Modellen
kan imidlertid ikke beregne produktionsmæssige konsekvenser
af ændrede økonomiske betingelser. De kan derimod analyseres i
ESMERALDA, hvorefter ændringerne kan indarbejdes i NPmodellen
med henblik på at fastlægge de miljømæssige effekter.
Produktionsstrukturen (afgrødefordeling, husdyrhold, gødningsanvendelse
m.v.) gives altså i ESMERALDA, men indarbejdes i NP modellen.
Den miljømæssige del af NP-modellen estimerer landbrugets bidrag
til kvælstofbelastningen af farvandsområder på grundlag af ammoniaktabet
og kvælstofudvaskningen. Ved estimeringen af kvælstofbelastningen
tages der hensyn til spredningen og depositionen af den
emitterede ammoniak. På tilsvarende vis tages der hensyn til, at dele
af den udvaskede kvælstof omsættes eller tilbageholdes inden kvælstoffet
når kystområderne via det ferske vandmiljø. Herudover estimerer
NP-modellen fosfortabet via en fast arealkoefficient. For at
sikre en virkelighedstro estimering af kvælstofbelastningen er landbrugsaktiviteterne
distribueret på 48 afstrømningsområder og yderligere
på 4 brugstyper og 2 jordtyper. En dokumentation af modellen
kan findes i Paaby et al. (1996).
NP-modellen vil endvidere blive suppleret med DMUs pesticidmodel
(IMIS-P) (Sørensen et al. 1997), samt konsekvensberegningsmodeller
for drivhusgasserne metan og lattergas.
Koblingen mellem ESMERALDA og NP modellen er ikke uden problemer.
Dels skal der ske en oversættelse af økonomiske strømme (fx
udgifter til gødning) til fysiske enheder (fx kvælstofindholdet i gødningen)
og dels skal ESMERALDAs nationale effekter fordeles ud på
NP modellens 2. ordens afstrømningsoplande. Endelig skal aktiviteten
indenfor ESMERALDAs driftsgrene fordeles ud på NP-modellens
bedriftstyper. I Andersen et al. (1998) er gennemført en kobling af
modellerne, og der kan her findes en grundig diskussion af problemer
og usikkerhed i denne forbindelse.