Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Mellemfristet
makroøkonomisk model
Top-down model
Modellen er en såkaldt mellemfristet makroøkonomisk model, hvilket
betyder, at den dækker det korte sigt (1-2 år) og det mellemlange
sigt (4-5 år). Begrebet makroøkonomisk model betyder at modellens
enheder er defineret på et ret højt aggregeringsniveau og i denne
sammenhæng også, at der gives en samlet bestemmelse af alle markedsmæssige
økonomiske aktiviteter. Der anlægges i ADAM en total
betragtning, hvor man forsøger at tage højde for den indbyrdes afhængighed
og samspil mellem forskellige økonomiske aktiviteter i
samfundet.
ADAM er af natur ret grov i sin inddeling og beskriver således dansk
økonomi, der bl.a. består af flere hundrede tusinde virksomheder i
kun 19 aggregerede produktionsbrancher og 12 forbrugskategorier,
jf. tabel 3.1. Hertil kommer, at de eksisterende makroøkonomiske
modeller alle er opstillet alene med rent økonomiske analyser for øje.
De økonomiske aktiviteter, som giver anledning til de væsentligste
miljøproblemer, er ikke altid de væsentligste set fra et rent økonomisk
synspunkt. Aktiviteterne kan derfor være utilstrækkeligt modelleret
til at der kan udføres en miljøanalyse.
Tabel 3.1 Produktionsbrancher og forbrugskategorier i ADAM.
Produktionsbrancher i ADAM Forbrugskategorier i ADAM
Landbrug, brunkul, råolie & naturgasudvinding,
olieraffinaderier, energiforsyning,
fødevare-, nydelsesmiddel-, byggemateriale-,
og jern- & metalindustri,
transportmidler, kemisk industri, anden
industri, byggeri, handel, søtransport,
anden transport, finanssektoren, øvrig
service, boligbenyttelse, offentlig service
Fødevarer, nydelsesmidler, øvrige ikkevarige
varer, energi, transport, varige
varer, tjenester, turistudgifter, boligydelser,
bilkøb, benzin & olie til køretøjer,
kollektiv transport
ADAM kan beskrive og analysere overordnede sammenhænge mellem
politiske tiltag og økonomisk udvikling fordelt på produktionssektorer
og forbrug. Modellen bestemmer befolkningens økonomiske
adfærd med udgangspunkt i observationer af den faktiske historiske
udvikling. Det gælder derfor, at jo længere man fjerner sig fra et
kendt mønster, jo mere usikre bliver beregningerne.
I sådanne “top-down”-modeller forsøger man at kvantificere den
økonomiske teori, så det kan forklare den økonomiske udvikling,
som denne afspejler sig i statistikken. Her tilægges fx energiprisers
rolle stor vægt i forklaringen af energianvendelsen, og kan derfor
især vurdere effekter af ændrede priser. Den økonomiske efterspørgselsfunktion
bestemmer således fx elforbruget ud fra elprisen, øvrigt
prisniveau i samfundet og husholdningernes indkomst. Dette kan
give nogle helt overordnede bud på udviklingen i forbrug af energi
og dermed udledninger af luftforureninger.
31