Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

More documents

Recommendations

Info

28 Input-output systemet Emissionsmatrice Erhvervsopdeling 3 Driving Forces - modeller Der findes en række forskellige modeller i Europa, som kan fremskrive den nationaløkonomiske udvikling. OECD og EU har makroøkonomiske modeller, der kan fremskrive den europæiske økonomi og de enkelte lande har nationale modeller. Sidstnævnte type anvendes i de årlige finanslovsforhandlinger til at belyse spørgsmål, som fx hvad bliver de økonomiske konsekvenser af forskellige politiske tiltag? I de senere år er der et stigende behov for modeller, der kan anvendes til miljømæssige analyser, fx til at prognosticere udviklingen i emissioner af luftforurening i relation til samfundsudviklingen. Dette kan gøres ved at kombinere de nationaløkonomiske analyser med miljømæssige analyser ved anvendelse af de såkaldte makroøkonomiske miljømodeller. En makroøkonomisk miljømodel forstås her som en nationaløkonomisk model, hvortil der er koblet et miljømodul. Miljømodulet forbindes til den nationaløkonomiske model ved at ændre i dens input-output system. Input-output systemet beskriver efterspørgsel efter råvarer fra forskellige erhverv og beskriver, hvorledes de forskellige endelige efterspørgselskomponenter, dvs. forbrug, investeringer og eksport, retter sig mod de enkelte erhvervs produkter. Erhvervenes efterspørgsel efter råvarer gives proportionalt med produktionen i erhvervene. Når efterspørgselen efter de miljørelevante input skal modelleres (fx energi), er det imidlertid i visse tilfælde nødvendigt med mere nuancerede efterspørgselsfunktioner. I disse tilfælde suppleres input-outputsystemet med nye delmodeller. Der er til det danske input-output system knyttet en emissionssatellitmodel (EMMA, se afsnit 3.2), som omfatter energirelaterede emissioner af CO 2 , SO 2 og NO x . Emissionsmodellen er under udbygning og kommer til at omfatte andre emissioner til luft, affalds- og spildevandskomponenter, samt næringsstoffer. Ved at kombinere de nationaløkonomiske analyser med emissionsmatricens oplysninger om emissionens størrelse per produceret enhed, kan man belyse de forskellige økonomiske forløbs miljømæssige konsekvenser (på aggregeret niveau). I visse tilfælde er der tale om en simpel udbygning med et sæt af koefficienter, der angiver emission pr. produceret enhed. Det gælder bl.a. for spildevandsemissioner. I andre tilfælde, som fx de energirelaterede emissioner af CO 2 , SO 2 og NO x , er der tale om mere komplicerede udbygninger. Her er det energiforbrug, der giver anledning til emissionerne, modelleret som afhængigt af relative priser, produktivitet i erhvervene mv. Den nationaløkonomiske analyse kan på det mest detaljerede niveau benytte en erhvervsopdeling, der består af 117 erhverv. Det skyldes, at datagrundlaget for de nationaløkonomiske modeller er det danske nationalregnskab, hvori der opereres med denne erhvervsgruppe-
En aggregeret analyse Fra kroner til tons ring. Imidlertid arbejder de fleste modeller på langt højere aggregeringsniveau, typisk ca. 20 erhverv. Disse kan være sammensat af meget forskellige virksomheder med hver deres miljøbelastning. Derfor angiver emissionsmatricen gennemsnitsemissioner for erhvervene. De miljømæssige analyser vil kunne forbedres væsentligt, hvis der anvendes en mere disaggregeret erhvervsopdeling, hvor erhvervene sammensættes på grundlag af miljømæssige kriterier. Ideelt set burde hvert erhverv bestå af virksomheder med nogenlunde ensartet miljøbelastning. Når man kobler miljømodellerne til de nationaløkonomiske modeller, er man imidlertid i vist omfang underlagt sidstnævnte modellers struktur. Den nationaløkonomiske analyse foregår, som navnet siger, på national niveau. Der er ingen geografisk specificering af de økonomiske aktiviteter. Dette er også en svaghed i relation til den miljømæssige analyse. For at afhjælpe miljømæssige svagheder i den traditionelle nationaløkonomiske analyse udvikles satellitmodeller. Alle sektorer: energi, industri, transport og landbrugssektoren har brug for mere detaljerede modelberegninger. Her anvendes de såkaldte sektormodeller, der tilbyder mere disaggregerede beskrivelser af den økonomiske adfærd inden for den relevante sektor. Sektormodellerne opbygges i vist omfang til at kunne spille sammen med de nationaløkonomiske modeller for hele samfundet. Ved koblingen mellem de forskellige modeller er der betragtelige omregningsproblemer, da de økonomiske modeller anvender økonomiske værdier, mens miljømodellerne opererer med fysiske enheder (fx kg kvælstof). I det følgende vil vi give en oversigt over de modeller, der anvendes i IMIS projekterne og derudover diskutere nogle af problemerne med skala og opløsning af data til scenariekørsler samt deres anvendelse i strategisk miljøplanlægning. I afsnit 3.1 gives en beskrivelse af ADAM-modellen og i afsnit 3.2 tilhørende satellitmodeller (EMMAmodelsystemet), hvor gennemgangen i vid udstrækning baserer sig på beskrivelser i Andersen og Trier (1995), Dam et al. (1995) og Andersen et al. (1997). I afsnit 3.3 beskrives sektor- og miljømodellerne på landbrugsområdet (ESMERALDA og NP), hvor gennemgangen i høj grad bygger på Paaby et al. (1996), Jensen (1996) og Andersen et al. (1998). 3.1 ADAM Den makroøkonomiske ADAM model, der anvendes til finansministeriets økonomiske prognoser, danner udgangspunkt for de forskellige modeller, der er udviklet til at beregne emissioner fra de økonomiske sektorer i samfundet. ADAM er en model, der kan beskrive samfundets generelle økonomiske udvikling. Sammenkoblet med mere tekniske satellitmodeller eller sektormodeller kan man fremskrive udviklingen inden for trafik, energi og landbrug, se figur 3.1. Man kombinerer herved økonomiske og tekniske modeller og får derved oversat økonomiske termer til emissioner af luftforurening som SO 2 , NO x og NH 3 . En del af disse koblinger er dog stadig på et 29
Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
Page 7 and 8: Forord Denne rapport gennemgår kri
Page 9 and 10: DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
Page 11 and 12: Responses Anvendelsen af tålegræn
Page 13 and 14: Critical loads/levels emerging as c
Page 15 and 16: Impacts able. The CORINAIR database
Page 17 and 18: The credibility of the Critical loa
Page 19 and 20: Troposfærisk ozon og dens betydnin
Page 21 and 22: Krav til tålegrænsekonceptet Øko
Page 23 and 24: Figur 1.1 Organisation af arbejdet
Page 25 and 26: IMIS definition Status og fremskriv
Page 27 and 28: Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
Page 29: • Responses (R ), står for reakt
Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
Page 39 and 40: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
Page 41 and 42: I NP-modellen fastlægges kvælstof
Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
Page 81 and 82:
er nødt til at kende til de øvrig
Page 83 and 84:
Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
Page 85 and 86:
Plantekemiske indikatorer Biologisk
Page 87 and 88:
Land 1 . . . Land n Emissioner for
Page 89 and 90:
Lav vegetation 5 års middel af AOT
Page 91 and 92:
Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
Page 93 and 94:
Økosystemdækning Depositioner har
Page 95 and 96:
7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
Page 97 and 98:
Åbenhed og fri diskussion Miljøst
Page 99 and 100:
Grundscenarie ner af den faktiske h
Page 101 and 102:
EMMA-modellen ALTRANS-moddellen God
Page 103 and 104:
Scenarier 8.2 Internationalt anvend
Page 105 and 106:
9 Konklusion Siden 1970’erne har
Page 107 and 108:
10 Litteratur Alcamo, J.M. (1988).
Page 109 and 110:
September 1996, Copenhagen, Denmark
Page 111 and 112:
Fuhrer, J. (1996). The critical lev
Page 113 and 114:
Miljø- og Energiministeriet (1997)
Page 115 and 116:
UNECE (1994). Convention on Long-Ra
Page 117 and 118:
Modellens elementer Energi- og land
Page 119 and 120:
Usikkerheder Spredningsmatricen for
Page 121 and 122:
Scenarierne Omkostningsoptimeringer
Page 123 and 124:
Scenarier med DEM A2. Modelsystemet
Page 125 and 126:
Fotosyntese er en af de vigtigste p
Page 127 and 128:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
show all

Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?