Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ... Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
26 indikatorerne til at analysere disse sammenhænge er skitseret overordnet i figur 2.1. fx transport, energi, landbrug emissioner Driving forces Pressure Integreret MiljøInformationsSystem DPSIR indikatorer State Responses fx luft, jord ogvandkvalitet fx renere teknologi, skatter, oplysning Impact fx tab af biodiversitet, udbyttenedgang Figur 2.1 DPSIR kæden er her anvendt under IMIS for Luftforurening, hermed kaldet IMIS-Luft. Den generelle ramme for indsatsen beskrives ved DPSIR-indikatorerne: Driving forces, Pressures, State, Impact og Responses (E- EA 1997). • Driving Forces (D) inkluderer udviklingen i samfundet og i de vigtigste økonomiske sektorer, der bestemmer produktionsniveauet og forbruget inden for landbrugssektoren, trafik, forbruget af fossil brændsel til energi og varme, industri, m.m., se kapitel 3. • Pressures (P) inkluderer resulterende emissioner af luftforurening fra energi-forbrugende processer, fra trafik, fra landbrug (ammoniak). En vigtig del af IMIS-Luft vil derfor være at analysere og kvantificere de kausale links mellem “Driving Forces” og “Pressures”. Pressures gennemgås i kapitel 4. • State (S), beskriver ændringer i miljøtilstanden altså i de fysiske, kemiske og biologiske tilstande i terrestriske og akvatiske økosystemer og human sundhed. State i IMIS-Luft beskriver transport, kemisk omdannelse, dispersion, deposition/koncentration af luftforurening. Forholdet mellem “Pressures” og “State”, miljøtilstanden skal analyseres og kvantificeres. Nogle af disse ændringer har effekter på human sundhed direkte, men også indirekte på human velfærd som fx nedsat rekreationsværdier. State gennemgås i kapitel 4. • Impact (I), beskriver konsekvenserne af disse ændringerne i State, deriblandt indgår tålegrænser, overskridelser for følsomme økosystemer, ændret produktivitet i jordbruget, effekter på human sundhed, materialer. Disse ændringer kan alle medføre økonomiske omkostninger for samfundet. Et eksempel er forsuring, eutrofiering og troposfærisk ozon, se kapitel 5.
• Responses (R ), står for reaktioner på disse “impacts”, specielt de mulige eksisterende politiske midler og tiltag til at reducere luftforureningen. Det kan være afgifter, sektorstrategiske instrumenter (prisstrategier) eller reguleringer af “Pressures” (reduktioner af emissioner, reviderede tålegrænser). Disse tiltag har til formål at forebygge og/eller nedsætte luftforureningsniveauer og de efterfølgende effekter. Disse tiltag har alle en omkostning, der er afhængig af den tilgængelige teknologi og kan have nogle vidtgående konsekvenser på aktiviteterne i de implicerede sektorer (industri, trafik, landbrug). Økonomiske modeller kan anvendes til at kvantificere omkostningerne. Disse “responses” påvirker igen driving forces, pressures, state eller/og impacts. Responses gennemgås i kapitel 6. Med udgangspunkt i luftforurening som her under IMIS-luft, vil det integrerede miljøinformationssystem understøtte den strategiske miljøplanlægning, bl.a. ved at levere en sammenhængende og konsistent beskrivelse af hele “DPSIR”-kæden. IMIS-Luft vil udføre fremskrivninger af tilstanden for et givet miljøområde i udvalgte scenarier, der illustrerer forskellige samfundsudviklinger, evt. i kombination med anvendelsen af forskellige tiltag og styringsmidler. Dette vil igen påvirke miljøtilstanden og menneskers livsvilkår. På denne måde håndteres sammenhænge mellem kilde, emission, miljøtilstand og impacts. IMIS-Luft anvender i videst muligt omfang eksisterende modeller på Danmarks Miljøundersøgelser til at køre realistiske scenarier, dvs. værktøjer til at fremskrive aktiviteter på samfunds- og sektorniveau og anvendelse af miljømodeller (luftforureningsmodeller, doseresponse modeller, effektmodeller). Modellers anvendelighed i IMIS- Luft afhænger af modellernes forudsætninger, dvs. deres styrker og svagheder, deres usikkerhed og præcision. I de følgende fire kapitler gennemgås de modeller og data der p.t. eksisterer på DMU, og som vil blive anvendt i IMIS-luft til at køre udvalgte scenarier. 27
- Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
- Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
- Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammendrag 6 Execu
- Page 7 and 8: Forord Denne rapport gennemgår kri
- Page 9 and 10: DPSIR-indikatorer Driving Forces/Pr
- Page 11 and 12: Responses Anvendelsen af tålegræn
- Page 13 and 14: Critical loads/levels emerging as c
- Page 15 and 16: Impacts able. The CORINAIR database
- Page 17 and 18: The credibility of the Critical loa
- Page 19 and 20: Troposfærisk ozon og dens betydnin
- Page 21 and 22: Krav til tålegrænsekonceptet Øko
- Page 23 and 24: Figur 1.1 Organisation af arbejdet
- Page 25 and 26: IMIS definition Status og fremskriv
- Page 27: Fire hovedformål DPSIR-kæden IMIS
- Page 31 and 32: En aggregeret analyse Fra kroner ti
- Page 33 and 34: Mellemfristet makroøkonomisk model
- Page 35 and 36: Husholdningernes energiforbrug Ener
- Page 37 and 38: Energistyrelsens Energi21scenarie B
- Page 39 and 40: Udbuds- versus efterspørgselsstyri
- Page 41 and 42: I NP-modellen fastlægges kvælstof
- Page 43 and 44: CORINAIR af en fælles vejledning f
- Page 45 and 46: Kilder til SO 2 , NO x og NH 3 Kild
- Page 47 and 48: Ionbalance projektet EMEP-modellen
- Page 49 and 50: Anvendelse af DEM ACDEP drokarboner
- Page 51 and 52: Variationen i følsomheden af en re
- Page 53 and 54: Niveau 2- critical loads Niveau I -
- Page 55 and 56: Tålegrænser for forsuring for sko
- Page 57 and 58: Tabel 5.2 Internationalt fastsatte
- Page 59 and 60: Heder Højmoser og fattigkær reser
- Page 61 and 62: Tålegrænser for konstant tab Sdep
- Page 63 and 64: Betinget tålegrænse CLmax(S) Sdep
- Page 65 and 66: Beskyttelsesgraden af økosystemer
- Page 67 and 68: OTC Felteksperimenter Effekter af o
- Page 69 and 70: Niveau I Det europæiske OTCprogram
- Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
- Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
- Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
- Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
26<br />
indikatorerne til at analysere disse sammenhænge er skitseret overordnet<br />
i figur 2.1.<br />
fx transport, energi, landbrug<br />
emissioner<br />
Driving <strong>for</strong>ces<br />
Pressure<br />
Integreret <strong>Miljø</strong>In<strong>for</strong>mationsSystem<br />
DPSIR indikatorer<br />
State<br />
Responses<br />
fx luft, jord <strong>og</strong>vandkvalitet<br />
fx renere teknol<strong>og</strong>i, skatter, oplysning<br />
Impact<br />
fx tab af biodiversitet, udbyttenedgang<br />
Figur 2.1 DPSIR kæden er her anvendt under IMIS <strong>for</strong> Luft<strong>for</strong>urening, hermed<br />
kaldet IMIS-Luft. Den generelle ramme <strong>for</strong> indsatsen beskrives ved<br />
DPSIR-indikatorerne: Driving <strong>for</strong>ces, Pressures, State, Impact <strong>og</strong> Responses (E-<br />
EA 1997).<br />
• Driving Forces (D) inkluderer udviklingen i samfundet <strong>og</strong> i de<br />
vigtigste økonomiske sektorer, der bestemmer produktionsniveauet<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong>bruget inden <strong>for</strong> landbrugssektoren, trafik, <strong>for</strong>bruget<br />
af fossil brændsel til energi <strong>og</strong> varme, industri, m.m., se kapitel 3.<br />
• Pressures (P) inkluderer resulterende emissioner af luft<strong>for</strong>urening<br />
fra energi-<strong>for</strong>brugende processer, fra trafik, fra landbrug (ammoniak).<br />
En vigtig del af IMIS-Luft vil der<strong>for</strong> være at analysere <strong>og</strong><br />
kvantificere de kausale links mellem “Driving Forces” <strong>og</strong> “Pressures”.<br />
Pressures gennemgås i kapitel 4.<br />
• State (S), beskriver ændringer i miljøtilstanden altså i de fysiske,<br />
kemiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske tilstande i terrestriske <strong>og</strong> akvatiske økosystemer<br />
<strong>og</strong> human sundhed. State i IMIS-Luft beskriver transport,<br />
kemisk omdannelse, dispersion, deposition/koncentration af luft<strong>for</strong>urening.<br />
Forholdet mellem “Pressures” <strong>og</strong> “State”, miljøtilstanden<br />
skal analyseres <strong>og</strong> kvantificeres. N<strong>og</strong>le af disse ændringer har<br />
effekter på human sundhed direkte, men <strong>og</strong>så indirekte på human<br />
velfærd som fx nedsat rekreationsværdier. State gennemgås i kapitel<br />
4.<br />
• Impact (I), beskriver konsekvenserne af disse ændringerne i State,<br />
deriblandt indgår tålegrænser, overskridelser <strong>for</strong> følsomme økosystemer,<br />
ændret produktivitet i jordbruget, effekter på human<br />
sundhed, materialer. Disse ændringer kan alle medføre økonomiske<br />
omkostninger <strong>for</strong> samfundet. Et eksempel er <strong>for</strong>suring, eutrofiering<br />
<strong>og</strong> troposfærisk ozon, se kapitel 5.
Change language