Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Scenarier
122
DEM er blevet kørt med meteorologiske data for 7 år (1989-1995) og
med adskillige emissions scenarier (Zlatev 1995; Zlatev et al. 1993,
1992, 1994; Bastrup-Birk et al. 1997b). De meteorologiske data indeholder
datafiler, som læses i slutningen af en periode på 6 timer, og
består af vindhastighed, nedbør, mixing height, temperatur, skydække
og luftfugtighed. Tidsskridtet i modellen er på 15 minutter. Derfor
udføres en lineær interpolation af de meteorologiske data. Modellen
anvender emissions input data for SO 2, NO x , NMVOC og NH 3 emissioner.
De første tre emissioner er de samme som EMEP anvender,
hvorimod ammoniak emissioner kommer fra Asman (1990). Emissionsdata
er årlige gennemsnitsværdier for hvert EMEP grid. Simple
lineær interpolation er blevet anvendt for at indføre årstids- og
døgnvariationer. De naturlige VOC emissioner er også anvendt i modellen
og beregnes udfra en procedure, der er foreslået af Lübkert og
Schöpp (1989), (se også Zlatev et al. 1993, 1992).
Modelresultaterne er blevet sammenlignet med målinger, der er udført
i 1989.
Fire forskellige typer af scenarier er blevet kørt for at undersøge forholdet
mellem emissioner og ozon overskridelser.
Referencekørsler udføres ved at anvende de europæiske emissioner
for året 1989 for alle de relevante måneder i året (april til og med
september) og for hvert af de 7 år, for hvilke der er meteorologiske
data. Dernæst udføres modelkørsler med varierende reduktioner af
dels NO x -emissioner, VOC emissioner og både NO x og VOC emissioner.
Emissionerne reduceres med 0 til 100% (Bastrup-Birk et al. 1997a).
TreGro modellen simulerer de dynamiske ændringer (døgn som årstid)
i trævæksten og er blevet udviklet for at kunne studere de mekanismer,
hvormed planter regulerer deres kulstof, vand- og nærings
stofbalance for at kunne modstå stress, der skyldes bl.a. luftforurening
som ozon og forsuring (Weinstein et al. 1991). Modellen indeholder
en række lineære og ikke-lineære partielle og ordinære differential
ligninger.
Biomassen på et træ er slutproduktet på optagelse, allokering og tab
af kulstof og næringsstoffer i løbet af trævegetationens levetid. Den
fysiologiske vækstmodel indeholder en beskrivelse af disse processer
for alle træets dele (blade, grene, stamme, rødder). TreGro giver en
detaljeret beskrivelse af C-balancen og af fotosyntesen. Den daglige
fotosyntese beskrives ved at integrere C-assimilationen over et antal
lag i plantedækket, over et antal blade/nåle årgange og over dagen.
Træets C-balance kan udtrykkes som,
dC
dt = N M M M
∑ Pg - R - R - i ∑ m j ∑ g j ∑ L
i=1 j=1 j=1 j=1
hvor C er summen af kulstof i alle plantens reserver, P g , er brutto
fotosyntesen, R m , er vedligeholdelses respiration, R g , respirationen
der anvendes til vækst, L, er tab på grund af ældning, i, er bladårgangen
og j er plantedelen (blad/nål, gren, stamme, rødder).
j