Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ... Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...
120 emission (kt NOx) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 onsbegrænsningerne placeres så der opnås den størst mulige forbedring af målsætningen for en given omkostning. Ved beregningerne til EU's forsuringsstrategi er de marginal omkostningskurver, der anvendes i optimeringen, beregnet for år 2010. Marginalomkostningerne er prisen på et fjernet ton SO 2 , NO X eller NH 3 for det sidst gennemførte reduktionstiltag. Emissionsreduktioner gennemført som følge af allerede vedtagen lovgivning eller eksisterende internationale aftaler er som udgangspunkt ikke indregnet i omkostningskurverne (der anvendes no control som reduktions scenario). Der er imidlertid anvendt som "policy constraint" ved optimeringen, at den fundne, optimale løsning for de enkelte lande ikke må være billigere end omkostningerne forbundet med gennemførelse af eksisterende lovgivning og internationale aftaler. Omkostningerne kan endvidere ikke være større end omkostningerne ved gennemførelse af de maksimalt teknisk mulige reduktioner (MTFR scenariet). Det beregnede emissionsloft for Danmark ligger for både SO 2 , NO X og NH 3 så langt fra REF og MTFR scenarierne, at sammensætningen af allerede vedtagne reduktionstiltag ikke forventes at have indflydelse på de beregnede emissionslofter. 0 1 2 3 4 5 marg. omkost. (kECU/tNOx) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 marg. omkost. (kECU/tSO2) Figur A1.2. Marginalomkostninger ved reduktioner af emissioner af NO X og SO 2 i Danmark i år 2010. Kurverne er beregnet ved anvendelse af hhv. Energi 21 (tyk linje) og Conventional Wisdom (tynd linje) som energi scenario. Der er indtegnet linjer, der angiver de tilsvarende beregnede emissionslofter i B1 scenariet. emission (kt SO2) Figur A1. 2 viser marginal omkostningskurverne for SO 2 og NO X omkring det beregnede emissionsloft for SO 2 og NO X for Danmark ved anvendelse af hhv. Energi 21 og Conventional Wisdom som energi scenario. De forventede emissioner uden emissionsreduktioner er som udgangspunkt højest for Conventional Wisdom scenariet som følge af det højere bruttoenergi forbrug. Marginal omkostningskurverne for de to energiscenarier vil tendere til at konvergere ved større gennemførte reduktioner. For yderligere diskussion af dette henvises til Bak, Tybirk, 1998.
Scenarier med DEM A2. Modelsystemet DEM-TREGRO I det følgende beskrives et eksempel på sammenkoblingen af PSI indikatorer for ozon og rødgran under danske forhold. Eksemplet viser, hvor kompliceret dette modelsystem er allerede før, der kobles Driving forces og Responses på. Et eksempel på modellering af ozon koncentrationer, overskridelser og effekter Et integreret system bestående af flere modeller kan anvendes til at samle den aktuelle viden indenfor luftforurening og derved at udvikle kriterier for beskyttelse af vegetation. Et sådant system kan bruges til at opnå en bedre forståelse af interaktioner mellem planterne og de stress faktorer, som planterne udsættes for. Her tænkes der især på forsuring og troposfærisk ozon. Formålet med opbygningen af et sådan integreret system er, at udvikle et værktøj som kan anvendes både indenfor forskning og af beslutningstagere til at kunne evaluere og kvantificere effekter af luftforurening på vegetation. Modelsystemet illustreres i første omgang med troposfærisk ozon. Effektstudier af ozon viser, at “critical levels “ for ozon til beskyttelse af landbrugsafgrøder og skove kan bedst etableres med langtidsmålinger specielt, når der er tale om akkumuleret overskridelser af ozon. Modelsystemet består af en langtransporteret luftforureningsmodel der kobles til en effekt model, TreGro. DEME, “Danish Eulerian Model og Effect”, er således et integret system, der er under udvikling. DEME, kan bruges til at evaluere den relative effekt af forskellige stress faktorer (antropogene som naturlige) på vegetation med det formål at kunne adskille og kvantificere effekterne af forsuring og troposfærisk ozon fra tørke skader og mangel på næringsstoffer. Dens hovedkomponenter er, som det fremgår af navnet, langtransport luftforureningsmodel DEM (Zlatev et al 1995; Zlatev et al. 1992) og den dynamiske effekt model, TreGro (Weinstein et al. 1991). DEM er en Eulersk model der beskriver emission, langtransport, dispersion, ikke-lineær kemi, koncentration og deposition af p.t. 35 forskellige luftforurening for et modelområde, der dækker hele Europa. (Hater et al. 1991, Bastrup-Birk, A. et al. 1997a). Modellen beregner ozonkoncentrationer på timebasis. Den dynamiske effekt-model, TreGro, er under udvikling med det formål at undersøge de mekanismer, som planter kan bruge til regulere deres kulstof, vand og næringsstofbalance og dermed rette op på de skader, som skyldes luftforurening som troposfærisk ozon og svovldioxid. The Danish Eulerian Model (DEM) beskriver transporten, dispersionen og de atmosfæriske reaktioner af luftforureninger (op til 130 reaktionsskemaer), deriblandt ozondannelse på timebasis (Zlatev et al., 1991; Bastrup-Birk et al., 1997a). Ozondannelse medfører kemiske reaktioner mellem NO x og VOC’er, som drives af solstråling. Dette finder sted på regional skal i mange dele af verdenen. Modellen kan således relatere ozonkoncentrationer ved overfladen til ændringer i emissioner af ozon prekursorer. 121
- Page 71 and 72: spons på 1-3 dages ozon episoder m
- Page 73 and 74: Tålegrænse for seminaturlig veget
- Page 75 and 76: ve, som for eksempel TREGRO, for ov
- Page 77 and 78: Gap closure • Der er også udarbe
- Page 79 and 80: CASM ASAM urening, hvor et stort an
- Page 81 and 82: er nødt til at kende til de øvrig
- Page 83 and 84: Niveau 1 Kemisk kriterium rer såso
- Page 85 and 86: Plantekemiske indikatorer Biologisk
- Page 87 and 88: Land 1 . . . Land n Emissioner for
- Page 89 and 90: Lav vegetation 5 års middel af AOT
- Page 91 and 92: Afgrøder Skove Konklusioner Effekt
- Page 93 and 94: Økosystemdækning Depositioner har
- Page 95 and 96: 7.3.3 Usikkerheder i beregninger og
- Page 97 and 98: Åbenhed og fri diskussion Miljøst
- Page 99 and 100: Grundscenarie ner af den faktiske h
- Page 101 and 102: EMMA-modellen ALTRANS-moddellen God
- Page 103 and 104: Scenarier 8.2 Internationalt anvend
- Page 105 and 106: 9 Konklusion Siden 1970’erne har
- Page 107 and 108: 10 Litteratur Alcamo, J.M. (1988).
- Page 109 and 110: September 1996, Copenhagen, Denmark
- Page 111 and 112: Fuhrer, J. (1996). The critical lev
- Page 113 and 114: Miljø- og Energiministeriet (1997)
- Page 115 and 116: UNECE (1994). Convention on Long-Ra
- Page 117 and 118: Modellens elementer Energi- og land
- Page 119 and 120: Usikkerheder Spredningsmatricen for
- Page 121: Scenarierne Omkostningsoptimeringer
- Page 125 and 126: Fotosyntese er en af de vigtigste p
- Page 127 and 128: Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
120<br />
emission (kt NOx)<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
onsbegrænsningerne placeres så der opnås den størst mulige <strong>for</strong>bedring<br />
af målsætningen <strong>for</strong> en given omkostning.<br />
Ved beregningerne til EU's <strong>for</strong>suringsstrategi er de marginal omkostningskurver,<br />
der anvendes i optimeringen, beregnet <strong>for</strong> år 2010.<br />
Marginalomkostningerne er prisen på et fjernet ton SO 2 , NO X eller<br />
NH 3 <strong>for</strong> det sidst gennemførte reduktionstiltag. Emissionsreduktioner<br />
gennemført som følge af allerede vedtagen lovgivning eller eksisterende<br />
internationale aftaler er som udgangspunkt ikke indregnet i<br />
omkostningskurverne (der anvendes no control som reduktions scenario).<br />
Der er imidlertid anvendt som "policy constraint" ved optimeringen,<br />
at den fundne, optimale løsning <strong>for</strong> de enkelte lande ikke må<br />
være billigere end omkostningerne <strong>for</strong>bundet med gennemførelse af<br />
eksisterende lovgivning <strong>og</strong> internationale aftaler. Omkostningerne<br />
kan endvidere ikke være større end omkostningerne ved gennemførelse<br />
af de maksimalt teknisk mulige reduktioner (MTFR scenariet).<br />
Det beregnede emissionsloft <strong>for</strong> Danmark ligger <strong>for</strong> både SO 2 , NO X <strong>og</strong><br />
NH 3 så langt fra REF <strong>og</strong> MTFR scenarierne, at sammensætningen af<br />
allerede vedtagne reduktionstiltag ikke <strong>for</strong>ventes at have indflydelse<br />
på de beregnede emissionslofter.<br />
0 1 2 3 4 5<br />
marg. omkost. (kECU/tNOx)<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0 1 2 3 4 5<br />
marg. omkost. (kECU/tSO2)<br />
Figur A1.2. Marginalomkostninger ved reduktioner af emissioner af NO X <strong>og</strong> SO 2 i Danmark i år 2010. Kurverne<br />
er beregnet ved anvendelse af hhv. Energi 21 (tyk linje) <strong>og</strong> Conventional Wisdom (tynd linje) som<br />
energi scenario. Der er indtegnet linjer, der angiver de tilsvarende beregnede emissionslofter i B1 scenariet.<br />
emission (kt SO2)<br />
Figur A1. 2 viser marginal omkostningskurverne <strong>for</strong> SO 2 <strong>og</strong> NO X omkring<br />
det beregnede emissionsloft <strong>for</strong> SO 2 <strong>og</strong> NO X <strong>for</strong> Danmark ved<br />
anvendelse af hhv. Energi 21 <strong>og</strong> Conventional Wisdom som energi<br />
scenario. De <strong>for</strong>ventede emissioner uden emissionsreduktioner er<br />
som udgangspunkt højest <strong>for</strong> Conventional Wisdom scenariet som<br />
følge af det højere bruttoenergi <strong>for</strong>brug. Marginal omkostningskurverne<br />
<strong>for</strong> de to energiscenarier vil tendere til at konvergere ved større<br />
gennemførte reduktioner. For yderligere diskussion af dette henvises<br />
til Bak, Tybirk, 1998.
Change language