Tålegrænser for lufforurening - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Tålegrænser (critical loads)
Emissionskontrol og
omkostninger
118
proportionalt. Det betyder, at RAINS antager at, hvis emissioner i
Danmark reduceres med 50%, så reduceres emissionerne tilsvarende
med 50% både i Øst- og i Vest Danmark. Denne antagelse er forkert
af flere grunde: 1) den forudsætter linearitet mellem emissioner og
depositioner, hvilket ikke er tilfældet, 2) atmosfærisk transport og
kemisk omdannelse bliver beregnet forkert, fordi oprindelsen af
emissionerne er forkerte, 3) dette har forskellige betydning for forskellige
lande, afhængig af størrelsen af landet og af placeringen af
de bindende grider i forhold til det pågældende land.
Den aktuelle geografiske opløsning af RAINS på 150 km x 150 km er
for ringe til at kunne beregne depositioner i de følsomme økosystemer,
der ligger til grund for kortlægningen af tålegrænser. Derfor kan
fordelingen af deposition af SO 2 , NH 3 , NO x i Danmark ikke beregnes
tilstrækkelig nøjagtigt med RAINS. Dette gælder også for de danske
bidrag til de følsomme skandinaviske økosystemer, som er grundlaget
for, hvor meget de danske udslip skal reduceres, og som bestemmes
ved UN-ECE protokol forhandlingerne.
Konklusionen er generelt, at RAINS tilnærmelsesvis kan bruges til
SO 2 , men slet ikke for NO x og NH 3 . En kvantificering og dermed en
vurdering af betydningen af disse antagelser kan kun ske ved at
sammenligne resultater fra RAINS med resultater fra scenariekørsler
med atmosfæriske transportmodeller. Hvert nyt scenarie kræver adskillige
kørsler med en atmosfærisk transportmodel.
I RAINS modellen anvendes tålegrænser som mål for økosystemers
følsomhed for forsuring og eutrofiering. De anvendte tålegrænser i
RAINS er hentet fra konventionens Arbejdsgruppe for Effekter. Tålegrænserne
er i praksis beregnet af såkaldte fokus-centre i de enkelte
lande, og langt de fleste europæiske lande har valgt kun at beregne
tålegrænser for produktionsskov og ferskvandssystemer.
Arbejdet under Geneve Konventionen og til EU’s forsuringsstrategi
omfatter i dag tålegrænser for forsuring, for eutrofiering og for effekter
af ozon. I arbejdet med EU’s forsuringsstrategi er det kun forsuring,
der er taget i betragtning. Både svovl og kvælstof i form af
NO x og NH 3 kan virke forsurende i økosystemer. Depositioner af
kvælstof virker imidlertid kun forsurende, hvis niveauet overskrider
en tærskel, hvorunder kvælstoffet i jorden kan bindes permanent,
fjernes ved høst/hugst eller tabes ved denitrifikation. Over dette level
afhænger bl.a. denitrifikationstabet stadig af depositions niveauet,
så depositions reduktioner kan ikke erstattes i et 1:1 forhold mellem
svovl og kvælstof.
Tålegrænser for skov beregnes i de fleste lande ved anvendelse af en
simpel ligevægts model for massebalancen i skovjord, hvor der er
fastsat et kemisk kriterium for forsuring, der ikke må overskrides.
Hettelingh og Janssen (1993) har anslået usikkerheden på de udførte
beregninger af tålegrænser til at ligge mellem 30 og 40% med de største
usikkerheder i Sydeuropa. Se kapitel 5 for yderligere diskussion
af usikkerheder ved tålegrænseberegninger.
I RAINS er der udvalgt en række typiske kontrolstrategier. Det antages,
at disse kontrolmuligheder er tilgængelige og mulige for alle