40 Pregel-Riisskov - Handels- og Søfartsmuseet

HANDELS. OG SØFARTSMUSEET
PA KR0N3CRG
ss Randers ex Pavo. N B K L. III - 12.
B. T. 18/12 1869- (2):
Dampskibet ombord paa Skonnerten til Assistance.
- At der efter det Anførte, hedder det i Dommen,
ikke kan lægges Skonnerten noget til Last med Hensyn til
det skete Sammenstød, er klart, hvorimod Sagen formeentlig
stiller sig anderledes i Henseende til Dampskibet. Indstævnte
har vel forklaret, at Farvandets Beskaffenhed paa
det paagjældende Sted ikke tillod Dampskibet at gaae
Nord, eller agter, om Skonnerten, at det som Følge deraf
maatte ansees for naturligt og rigtigt, at gaae Syd
om Skonnerten, at der formeentlig var og i hvert Fald
af ham antoges at være tilstrækkelig Plads hertil imellem
Skonnerten og den sydlige Grund, navnlig naar Skonnerten
vendte og gik over Stag, men at Sammenstødet foranledigedes
derved, at Skonnerten ikke vilde gaae over
Stag, eller ialfald ikke saa hurtigt, som man havde ventet
det, og at Dampskibet, hvorpaa man netop derfor lagde
Roret haardt Styrbord, kom for nær Grunden paa Fjordens
sydlige Side, hvilket bevirkede, at det tabte Styringen,
og at Bougen faldt afog stævnede imod Skonnertens
Bredside, saa at Sammenstødet ikke kunde undgaaes, uagtet
at man strax stoppede Maskinen og bakkede med fuld
Kraft. Om det imidlertid end, navnlig efter de af 2de
Lodser for Hillum-Hindsted Herreders Gjæsteret afgivne
Vidneforklaringer, ikke med Sikkerhed kan statueres, at
Dampskibet uden Fare kunde være gaaet Nord om Skonnerten,
skjønnes det dog ikke rettere, end at det efter de
forhaandenværende Omstændigheder maatte ansees for urigtigt
at ville gaae Syd om Skonnerten, idet der, efter
Lodsernes Forklaring, ikke var tilstrækkelig Plads hertil,
eftersom Skonnerten laa - hvilket da iøvrigt ogsaa
bekræftes ved Indstævntes egen Forklaring om, at Forsøget
herpaa førte til at Dampskibet kom for nær til
Grunden, saa det tabte Styringen - og det ikke kunde
ansees rigtigt at løbe an paa, at Skonnerten skulde have
vendt og være afveien, inden Dampskkbet naaede hen til
Stedet. At Skonnerten nægtede at vende, eller ialfald
brugte en usædvanlig lang Tid dertil, er der efter de
foreliggende Oplysninger ingen Føie til at statuere, og
Retten skjønner ikke bedre, end at Dampskibet, naar det
ikke turde gaae Nord om Skonnerten, og der, som denne
laae, ikke var tilstrækkelig Plads til, ialfald med
Sikkerhed, at gaae Syd om den, burde have stoppet itide
og afventet, at Skonnerten gik over Stag og saaledes
gjorde Plads for Dampskibet til at passere forbi. -
Det synes da ogsaa, at Indstævnte selv havde erkjendt;
sig pligtig til at betale Føreren af Skonnerten Skadeserstatning,
idet han ved Ankomsten til Hobro udstedte et
Beviis, hvori det hedder: - Ved den idag Skonnerten "Caroline"
tilføiede Skade indestaaer jeg Capitain Henrichsen
for Erstatning, som efter kyndige Mænds Skjøn maatte
være tilføiet nævnte Skib af Dampskibet "Randers". Om
Forstaaelsen af dette Document er Parterne forøvrigt
ikke enige, men der indeholdtes formeentlig hverken i
Capitain Henrichsens Modtagelse af dette Beviis eller i
de derefter passerede Forhandlinger om Sagens mindelige
Afgjørelse noget, der kunde afskjære ham fra at gjøre
al den Ret gjældende, der ifølge Lov og Ret i og for
sig maatte tilkomme ham. Det var imidlertid, efter det
ovenanførte, unødvendigt at undersøge, om han alene paa
Grund af hiint Beviis, uden Hensyn til Sagens Sammenhæng
iøvrigt, maatte kunne gjøre Krav paa en fuldstændig
Skadesløsholdelse af Indstævnte.
Med Hensyn til Erstatningens Størrelse blev Resultat-