40 Pregel-Riisskov - Handels- og Søfartsmuseet

ss Pregel, N B M K.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG

HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Pregel. M B M K. ; I - 1,
.er: XI-516. 2-125.
enhavns
Bygget 1889 af A/S. Burmeister & Wain, København,
Bygge Ef-ommer 154, afleveret 15/10 1889 9 ifølge
Bilbrev dat« København 12/10 1889.
1 stk. 120 NHK. = 550 IBK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameters 14»5 M -23 CT -36 8 *. Slaglængde
:. 2
Skarp ±soug med lodret Stævn«, Ågterskib med rundt
±jak« Hytte midtskibs. Halvdsek agter. Ruf til Maskineashing*
Kabys og Bestiklukaf.
5 vandtætte Skodder«
e: 161•6". Bredde: 27'0 n . Bybde: 14 B 4'
havn 15/10 1889 bygget til:
A/S• Bet Forenede Dampskibs Selskab9 København.

J'DELS- OG SØrARTSMUS^ET
?Å KRONBORG
__.._..__ /y-3A7/r % F*rec>e./.
^~
fe./^..^V;..fL:„^^^. 'iiU^cL f^-Uru^ %-

•LS- OG SØFARTSMUSES
PÅ KRONBORG
ss Pregel. N B M K. Int. _ l,
Ifølge Anmeldelse Nr- 239/1898 dat- 24/3 1898 er
Skibet blevet ombygget og forlænget.
22o,8 x 28,2 x 14,8
llo / 1.118 dw. 977 brutto 6o7 netto.
Registreret 24/3 1898.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Bet Forenede
1866 -

,4" vs£
^6 d dU^t

Certifikaters
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
* wjp
s
Kolding 20/7 1877
er-
Fredericia ifl. Fredericia
• iU« JL, i »
• J-J*t«
1877 af Skibsbygmester Cnr. Hans
Bilbrev dat. Eolding 28/6 1877«
1 Stk. 5 NHE. » IHK. Dampmaskine.
Fabrikats Hunter & Englis&j London,
Skarp Boog med glat Stævn* Hækbygget Agterskib
es 39'2". Bredde: 7
es 4
. 7.75 brutto 6.32 nettos
Ifølge Bilbrev dat. Eolding 28/6 1877 bygget
Snedkersvend Andreas Hansen Boisen, Eolding.
Ejeren har tidligere været bosat og njemme-

HANDELS- CG SØFARTSMUSE!
PÅ KRONBORG
ss Prima. (Aaben Skruedampbaad)» 1-2,
hørende i Slesvig, men er udvandret til Danmark
i Henhold til Wiener Traktaten af 30/10 1864 Paragraf
19 ifølge Hjemstedsbevis dat. Hibe Stiftamt
14/12 1872 og er bosat i Kolding ifølge Attest
dat. Eolding Byfogedkontor 1/8 1877.
Ifølge Skøde dat. Fredericia 15/11 1880 solgt
med Hjemsted i Fredericia.
Bfter derom indgivet Andragende har Generaldirektoratet
ved Resolution af 2/6 1881 bevilget,
at Fartøjets Havn forandres til n Axtiv w . (se denne,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEEi
PA KRONBORG
ms Prima Mærsk* (i). (Tankskib). 0 Z A C,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMSORG
ms Prima Mærsk. (i). (Tankskib). 0 Z A C. Int. - 1,
Bygget 1955 - Mitsui Shipbuilding & Engineering Co. Ltd.,
Tamano. Byggenummer 595. Gudmoder 26/1 1955: Fru Direktør Hove,
1 Stk. 7-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.
9.2oo IHK.
Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: 1.6oo mm.
Fabrikat: Mitsui Zosen, Tamano.
3 Stk. Donkey&edler med l8o Pund Arbejdstryk.
Bygget af Staal. Skroget delvis svejst.
1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Maskine agter.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
5^9,11 x 72,2 x 31,6 Fod.
19-7o3 dw. 12.859 brutto 7-5o3 netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 6/4 1955 er Skibet bygget til
et Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, o^
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 16/4 1955.
Ifølge Anmeldelse dat. 22/7 1964 er Skibet solgt til:
Oceanic Petroleum Carriers Inc., Monrovia,
og omdøbt til "Oceanic Unity".
Udslettet af dansk Register 22/7 1964.

ms
HANDELS- OG SØFARTSMU3EE1
PÅ KRONBORG
Prima Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Z A C. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur:

iANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Prima Mærsk. (II). (Tankskib) 0 W E F,
A ,/

HANDELS- OG S O FARTS MUSEET.
PÅ KRONBORG
BDR.
ss Prima Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W E F. Int. - 1,
Bygget 1964 - Lindøværftet, Odense. Byggenuramer 7-
Gudmoder 1/9 1964: Mrs. R. D. M. Pattison.
1 Stk. 17.6oo IHK. Dampturbine. Fart paa Last 17 Knob.
Fabrikat: Werkspoor.
Bygget af Staal. Skroget helsvejst.
1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter,
vandtætte Skodder.
Vandballast:
771,4 x lo2,6 x 51,lo Fod. Dybgang paa Last ^8,lo-f- Fod.
55.000 dw. 35.ol8548 brutto 19.421,7© netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 8/1 1965 er Skibet bygget til
et Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 13/1 1965«

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
tss Prima Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W E F. Int. - 1,
Bygget 1964 - Lindøværftet. Byggenummer 7*
Gudmoder 1/9 1964: Mrs. R. D. M. Pattison.
1 Stk. 17.6oo IHK, Dampturbine.
Fart paa Last: 17 Knob.
Fabrikat: Werkspoor.
Staalskib. Skroget helsvejst.
1 Dæk, 2 Master, 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine
vandtætte Skodder.
Vandballast:
agter.
771,4 x lo2,6 x 51,lo Fod. Dybgang paa Last 38,lo-]- Fod,
53.000 dw. 33-ol8,48 brutto 19.421,7o netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 8/1 1965 er Skibet bygget
til et Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København,
Indregistreret 13/1 I965.

KANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Prima Mærsk. (II). (Tankskib). O W E F. V. - 1,
Billeder: Mærsk Post - Oktober 1964 (Søsætning)
Negativer:
Litteratur:
- April 1965 (Aflevering)
Arkiv

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Primrose ex Stratton Downs ex Skelwith Force.
O Z I T.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III _
PÅ KRONBORG
ss Primrose ex Stratton Downs ex Skelwith Porce.
Berlingske lidende Fredag Morgen 18. Juni 1954
0 X I T.
Øst for Møns Klint kolliderede den 24. November
1948 ss "Primrose", tilhørende Akts. Dampskibsselskabet
Primrose, København, med ss "Halmstad", tilhørende
Rederiaktiebolaget Halmstad, Halmstad, idet "Primrose 1
med sin Stævn ramte "Halmstad" agter. De to Skibe havde
passeret Kielerkanalen og sejlede før Kollisionen
Parallelkurs. Efter Passage af Bøje 6 ændrede "Halmstad
i( Kurs. Skaden paa "Halmstad" opgøres til circa
61.229 Kr., og paa "Primrose" til 79-160 Kr. "Halmstad"
hævder, at "Primrose" havde Vigepligt efter Beglen
om Skibe, hvis Kurser skærer hinanden, og derfor
har Ansvaret for Kollisionen. "Primrose" hævder, at
det var "Halmstad", der havde Vigepligt efter Beglen
om indhentende Skib. Sø- og Handelsretten gav "Halmstad"
Medhold og dømte Bederiet .erimrose til at betale
de 61.229 Kr. og i Sagsomkostninger 13.000 Kr.
Højesteret stadfæstede i G-aar enstemmigt med ni Stemmer
Sø- og Handelsrettens Dom og paalagde Bederiet
Primrose Sagens Omkostninger for Højesteret med 8.000
Kroner.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ^ >
PÅ KRONBORG JU?-;mr„Z (i* W)
- ^ ^ (i/c)

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Primula. NWPP. /OIIB. 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE
PÅ KROMBORG
ss Primula. K W B P. / 0 I I B.
Esbjerg S/S. Primula
Jjpmyg^fiy^^n^j,- 'JMW. rtnfcHtgnf••wttf •wwffl^^j^jpjHyiitfgwgB«?^*tsaasJ^wssww^ i
jy_ _*. _

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Primula. / 0 Y I B. Int. - 1,
Bygget I896 - Løbnitz & Co. Ltd., Renfrew.
1 Stk. 266 NHK. - 2.ooo IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 25-^o-6 z f" Slaglængde: kZ n
Fabrikat: Løbnitz & Co.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk og Spar Deck. 2 Master, k Luger.
Kølemaskineri. Elek. Lys.
6 vandtætte Skodder.
Vandballast: kjo Tons.
271,5 x 34,1 x 23,3
188 / 915 dw. 1.531 brutto 676 netto
Ifølge Anmeldelse Nr. 8/189? dat. 6/1 1897 er
Skibet bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Registrering foretaget 6/1 1897«
Ifølge Anmeldelse Nr. 73/19o9 dat. 19/2 19o9 har
Skibet forandret Hjemsted fra København til Esbjerg.
Registreret 19/2 19o9-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Primula. NWRP. /OXIB. • III -
Shipbuilding & Shipbuilding Record 2o/ll 1919:
-,_ ,,,Kollision ved Grimsby med ss "Seriema" - T. W. Baskcomo,
Grimsby - 279 brutto, bygget af Cook, Welton & Gemmell,
Beverley, 19o9. Begge Skibe svært beskadigede.
Shipbuilding & Shipbuilding Record 26/I0 1922:
22/lo Kollision ved Vliessingen med ss "Heriot" -
1.239 brutto, G. Gibson & Co., Leith - bygget 19o5 af
Osbourne, Graham & Co., Sunderland. Begge Skibe beskadiget.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Primula. NWRP. /OYIB.
Billeder: Arkiv
Negativer:
D. F. D. S. l866-19o6 / 53.
V - 1.

CO
_J
UJ
o
<
o.
'{£
l.L <
Q
W
O
O
o
K
O
m
^2
O
LU
IJJ
(D
Z3
22
(0

H/s* Prindsesse Wilhelmine.
Berlingske Tidende Fredag 21. Juli 1843:
HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KR0N30RG
Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine", hedder det i
"Helsingør Avis", har faaet Ordre til at indtræffe i
Hakskov den 24de ds. for at overføre de Kgl. Eqyipa
ger sammestedsfra til Flensborg*
Berlingske Sidende Lørdag 29- Juli 1843:
Bugseer-Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine" ankom i
Formiddags fra Wordingborg og afgik til Helsingøer
Kl. 11.
Berlingske Tidende Fredag 8. September 1843:
Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine", Capitain Aschlund,
ankom hertil fra Kiel og Corsøer i G-aar Aftes
og afgik til Helsingør imorges.
Berlingske Tidende Torsdag 14. September 1843:
Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine", der forlod Helsingør
den 9« ds., Kl. 8,30 Formiddag, bugserende
den afmastede preussiske Skonnertbrig "Hercules",
Capt. Diedrichsen, ankom den 10. Kl. 2,30 Eftermiddag
til Swinemunde, hvorfra det samme Dag afgik Kl.
8,45 og retournerede til Helsingør i Mandags den
Ilte. Kl. 2,45 Eftermiddag. Lodscommandeuren i
Swinemtlnde, Hr. Knoff, der har Ordre til i usædvanlige
Tilfælde at møde personlig ombord i Skibene,
kom til Dampskibet, da det endnu var 1 l/2 Miil
udenfor Havnen. Da Dampskibet endnu var over 3 Miil
tilsøes, signaliseredes det allerede fra Yagttaarnet.
Den Ilte September Kl. 10 Aften afgik Dampskibet
"Prindsesse Wilhelmine" fra Helsingør for at assistere
ved Lastens Bjergning fra den ved Anholt strandede
engelske Brig "William", Capt. Robinson. Efterat
Dampskibet havde anløbet Anholt, og der erholdt
2 Baade med Mandskab, ankom det og ankrede ved Vraget
i G-aar Morges Kl. 7, hvor det indtog 72 Baller
Tvist, og afgik dermed, samt med Briggens Besætning
Kl. 4,45 Eftermiddag til Helsingør, hvor det ankom
i Hat Kl. 1. - Dampskibet afgaaer atter i Aften
efter endt Losning, medbringende 2de Færgebaade med
Mandskab til Strandingsstedet, for muligen at bjerge
Resten af Ladningen, omtrent 100 Baller Tvist, og
Takkelagen, hvoraf endnu Intet er bjerget. Af Briggens
fulde Ladning, der bestod af 420 Baller Tvist
og henved 100 To^s Steenkul, er omtrent 100 Baller
Tvist bjerget i tør Tilstand, det øvrige er havareret.
Af de Jagter, som ere afsendte til Strandingsstedet,
ere 3 retournerede med omtrent 50 Baller
Tvist, og 2de ere underveis med 52 Baller.
III - 1,

H/s. Prindsesse Wilhelmine.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"
PÅ KRONBORG
Berlingske Tidende Lørdag 16. September 1843;
Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine", hedder det fra
Helsingøer i Byens Avis, ankom imorges fra Anholt
medbringende 60 Baller Tvist og 1 Balle Uldgarn, der
er Rest af "Hercules's" Ladning. Endvidere medbragtes
Mandskabet fra Helsingøer, der have bjerget det
her anførte, Takkelagen med 4 Ankere og 2 Kjettinger,
En Jagt, der har endeel af Takkelagen ombord, er underveis.
Berlingske Tidende Torsdag 2. Mai 1844
Bugseer Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine" ankom fra
Helsingøer igaar Middags, og bugserede om Eftermiddagen
Orlogsbriggen "St. Croiz" ud i Renden. Dampskibet
afgik derpaa tilbage til Helsingøer.
Berlingske Tidende Torsdag 51* Oktober 1844:
Skroget af det i Øresund forhen stationerede Dampbugseerskib
"Prindsesse Wilhelmine" tilligemed nogle
til samme henhørende gamle Inventar!esager, er blevet
solgt ved Auction til Skibsværftseier Jens Steffen
Kaas for 1220 Rigsbankdaler.
i i: - 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG X
ss Prins Christian. (Jernbanefærge). HMLH. /OXPS

HÅNDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss .Prins Christian. (Jernbane færge) . HMLH./ OXPS
•il
, 1 * * - ' -

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Prins Christian« C Jernbanefærge). NMLH. /OXPS,
.»k **

SS
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET.
PA KRONBORG
Prins Christian. (Jernbanefærge). N M L H. / 0 X E 3. Int. - 1.
Bygget 19o3 - Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri.
Byggenummer: 9^»
2 Stk. 286 NHK- - 2.6oo IHK. Tregangsmaskiner.
Cylinderdiameter: 19-31-2-52" Slaglængde: 23 u
Fabrikat: Byggeværftet„
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. Dobbeltspor paa Dækket.
6 vandtætte Skodder.
Vandballast: 217 Tons.
293,6 x 38,0 x 21,1 Fod.
114 / 4oo dw. 1.9ol brutto 7^5 netto.
Ifølge Anmeldelse Kr. k\k/Wo3 dat. 17/9 19o3 er
Skibet bygget til:
De danske Statsbaner, København,
til Gedser-Warnemunde Ruten og med Hjemsted i Gedser«
Indregistreret 17/9 19o3.
3o/6 1955 anmeldt solgt til Ejer, der Ikke opfylder
de I Sølovens § 1 foreskrevne Betingelser for at lade
Skib sejle under dansk Flag.
Udslettet af dansk Register 12/7 1955-
2o/l 19o7 under Paavirkning af stærk Strøm paasejlet
Molehovedet i Warnemunde.
3/+ 1937 paa Vej fra Orlogsværftet til Frihavnen
kolliderede Skibet med en Duc d'Albe og
fik Skruen beskadiget af Pælestumper.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET |
PA KRONBORG j
ss Prins Christian. (Jembanefærge) . I M L H. / j
Berlingske Sidende Søndag 16* Januar 1955:
OXPS. lll!
I
Gamle "Prins Christian"© Skæbne er nu afgjort. 1
Onsdags besluttede Statsbanerne, at Færgen skulde
sælges, og det bliver vel til Ophugning* Mange vil
savne det fornemme gamle Skib, baade de Søfolk? der
sejlede det gennem de 52 Aar, det har tjent Statsbanerne,
men ogsaa mange af Passagererne, der maaske
straks, de kom om Bord, ærgrede sig over, at
det kun var "Prins Christian' 1 , de skulde sejle med,
men hurtigt fandt ud af, at den gamle Færge var nok ;
saa hyggelig og behagelig at opholde sig i. j
Men Siden har slidt paa "Prins Christian". 52 Aar!
er en høj Alder for en Færge. Det vil svare til en
Menneske-levetid paa omkring 125 Aar. Dens Skrog er j
godt nok, og det samme gælder det meste af det, der i
stammer fra de gode gamle Bage, Møbler, Paneler m.ra.
Men altfor meget skal fornyes, og da Færgen kun skal;
tjene som Reserve, har Statsbanerne skønnet, at det ]
er for dyrt at have den i Aktivitet. Egentlig burde |
"Prins Christian" paa Musæum, som den Rest fra garn- j
le Dage, den er, men en saadan Tanke er desværre ab-j
surd, og Færgen gaar derfor den bitreste Tid for et j
Skib i Møde - Ophugningen. j
1 Øjeblikket ligger "Prins Christian" ved Marmor-'
kajen i Frihavnen, hvor 1. Mester Kaj Hansen, 2. og ;
3. Mester, et Par Fyrbødere og Vagtmænd bor om Bor&.j
De har til Opgave at holde den klar, saaledes at den!
med kortest mulig Varsel kan sejle ud igen. Men alle;
har lige fra Ankomsten til København haft Følelsen ;
af, at det var -^-Prinsens" sidste Rejse. ;
Sammen med Kaptajn Otto Bakke, der efter 14 Aar j
som Kaptajn paa "Prins Christian" i 1951 gik i land,;
og Statsbanernes Søfartsinspektør Henning Hansen har!
Berlingske Tidende været om Bord i Færgen for at ta-i
ge Afsked med den og den Epoke indenfor Skibsfarten,!
som den repræsenterer.
Kaptajn Bakke siger, og deri vil i hvert Fald alle
de ældre Statsbanefolk, der har sejlet med Færgerne,
give ham Eet, at det er med Vemod, han skil- j
les fra "Prins Christian", for saadan en Færge faar |
man aldrig mere. Uok har de nyere Færger deres For- j
dele, men ingen manøvrerer saa godt som "Prins Chri-i
stian". Den er saa fint reagerende som et Sejlskib* i
Maskinerne er gode nok, og dens Fart er lige saa
stor som de øvrige Færgers.
"Prins Christian" blev bygget i 1903 i Helsingør/
fortæller Kaptajn Bakke. Hverken han eller Søfarts- |
inspektør Henning Hansen kan huske dens Pris, men j
mener i hvert Fald ikke, at den kostede en Million j
Kroner. Snarere et Stykke under. 1 Dag vilde et tilsvarende
Fartøj sandsynligvis koste ca. 15 Millioner 1
Kr. Den blev oprindelig bygget som Isbryderfærge til.
Gedser-Warnemunde-Overfarten og afløste Hjulfærgen
"Prinsesse Alexandrine" med de fire Skorstene. Da j
"Danmark" i 1922 kom til Genser-Warnemunde, ombygge-!
des "Prins Christian" i Helsingør, saaledes at den ;
kunde besejle baade København og Korsør-Nyborg, og \
siden kom den til at føre en omskiftelig Tilværelse. 1
I Stedet for gamle "Malmo" sejlede den mellem j

HANDELS- CG .SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Prins Christian* (Jernbanefærge). B" M L H. / j
OIPS. jIII
, , , _ IMI- i
B* T. 16/1 1955- (2): ;
Danmark og Sverrig, men saavel her som paa Storebælt \
var den mest Afløserfærge. "Prins Christian" havde
dengang sine kronede Dage. Den sejlede Aftenture paa .
Sundet om Sommeren og ankrede op udfor Møen, hvor
Folk nød de dejlige Sommeraftener«
- Dengang havde Folk bedre Tid, siger Kaptajn Bakke,
nu skal det gaa hu-hej. Tiden skal presses til
sidste Draabe. Jeg kan huske, at der dengang var ' !
transportabelt Dansegulv med om Bord. Det var lavet
af Afdelingsingeniøren i Signaltjenesten og blev
bragt i Land, hvorefter Dansen gik. Set. Hans Aften
var Færgen fyldt af Mennesker, der skulde ud paa Af- .
tensejlads* Vi sejlede dengang ofte for Foreninger, ;
der afholdt Fester og Sammenkomster ude paa Vandet. \
Og om Sommeren med 1*200 Skolebørn til Kalundborg.
"Prins Christian" har ogsaa kunnet staa for noget.
Under Isvinteren, jeg tror det var i 1929? blev den
berømt over hele Landet for sit kolossale Arbejde,
men da Isen endelig var væk, havde den heller ikke
mange Blade tilbage paa Skruen, men holde uds det
gjorde den. En anden Isvinter tabte den en af Skruerne
udfor Middelgrundsfortet. Men da den var hjulpet
ind til Molerne, klarede den sig paa een Skrue.
- Men var det ikke sværere dengang, da man ikke
havde Radar, Decca og Ekkolod?
Hverken Kaptajn Bakke eller Skibsinspektør Henning,
Hansen er i Tvivl om, hvad de vil svare: - Ja, de to
første, der fik Radar, de fandt rigtignok ud af det.
I hvert Fald fandt de da hinanden* Havde de sejlet
efter Lyden, var det aldrig sket. Selvfølgelig er
baade Radar, Decca og Ekkolod glimrende Opfindelser, ;
men det gik alligevel godt i gamle Dage, Dengang sejlede
vi paa Erfaring og Følelse. Vi pejlede hinanden
cg talte sammen med Fløjten. De gamle Søfolk kunde
høre paa Bovbølgerne, naar de kom ind paa lavere,
Vand, det kan de unge slet ikke. Tog man Radar, Decca
og Ekkolod fra dem, vilde de være prisgivet*
- $u staar Kaptajnen ikke mere i den frie Luft,
siger Skibsinspektøren, men inde i et lille Aflukke, :
og man skal vel ikke forsværge, at den Dag kommer, j
hvor han bliver anbragt i Land hjemme hos sig selv
ved et lille Bord med alle Slags Mekanismer og derfra
dirigerer det hele. Den enorme Udvikling, der er
sket de sidste Aar, kunde pege i en saadan Retning.
Naa, Spøg til Side. Der kan ske saa meget saa hurtigt
ude paa Vandet, at jeg tvivler paa, at Kaptajnen
paa Broen nogen Sinde kan erstattes.
Efter Befrielsen fik "Prins Christian" igen Lejlighed
til at komme i forreste Række. Da Russerne
forlod Bornholm, blev den chartret af Marinen og
sendt til Bornholm med danske Soldater og Vaaben.
Der blev bygget en særlig Landgangsbro, og paa to Ture
overførtes der henholdsvis Mandskab og Materiel.
Landsætningen paa Bornholm skete samtidig med, at Russerne
forlod øen. "Prins Christian" ankom til et flag
smykket Bornholm med Musikkorps og stor Velkomst.
:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Prins Christian* (Jernbanefærge). HMLH./
B. T. 16/1 1955. (3):
OXPS.
Den anden Verdenskrig var en haard Tid for "Prins
Christian". Den laa paa Orlogsværftet til Eftersyn,
da Tyskerne besatte Danmark, men blev sendt til Gedser
for at sejle med tyske Troppei". En Dag forlangte
en tysk Officer, at der skulde stilles Luftskyts op
paa Broen. Kaptajn Bakke sagde nej, og gik til den
tyske Transportleder med sin Protest. - Kanonerne
indvirker paa Kompasset, sagde Kaptajn Bakke, saaledes
at vi ikke kan vide, om vi sejler lige ind i
Minefelterne. Derefter blev Kanonerne fjernet fra
K ommand ob r o en *
- Men drillede Kanonerne virkelig Kompasset?
- Hvis de blev stillet helt op ad Kompasset, ja.
Man kunde naturligvis have flyttet dem længere væk,
men det var der jo ingen Grund til at fortælle dem.
En Dag under den anden Verdenskrig fik vi Besked
paa at ankre op udfor Møen. Der havde været Flyvere,
som havde kastet Bomber, og i et Par Dage laa vi 32
Skibe der og kunde ikke komme videre. Senere fik vi,
siger Kaptajn Bakke, som den ældste Færge, Besked
paa at sejle med saarede tyske Soldater. Det var
baade fra Norge og Rusland. De saa frygtelige ud med
deres Papirsforbindinger. Efter Krigen sejlede vi
til Gdynia for Røde Kors med pokske Flygtninge. Paa
een af Turene blev der født et Barn om Bord, saa vi
var een for meget ved Ankomsten. Men det gik allige-
"Prins Christian" har, sine 52 Aar til Trods, været
forskaanet for større Uheld. I 1949 opstod der j
dog Ild i nogle Redningsbælter, da Færgen laa i Aar- ;
hus. Ilden bredte sig, og flere af Salonerne brændte.:
Under Krigen var den ogsaa ude for et Uheld. Under ;
Sejlads fra Gedser i Taage sejlede den mod en Ham- j
borg-Damper og fik Bovporten trykket ind. Kort efter ;
Sammenstødet forsvandt det tyske Skib 1 Mørket, men j
ved at sejle lidt rundt, blev det fundet igen. Da !
dets Nationalitet blev kendt blandt Passagererne paa j
"Prins Christian", fortæller Kaptajn Bakke, var der
en Passager, der raabte: - Det er en Tysker, giv ham ;
en til.
Naar "Prins Christian" tages ud af Driften, er
der kun to Dampfærger tilbage, "Christian IX" paa ;
Storebælt og "Danmark" paa Gedser Overfarten. Alle
de øvrige er Motorfærger. Dampfærgerne er bukket under
i Konkurrencen. De er for dyre i Drift og Brænd- '
slet optager for megen Plads, ^ien Søfolkene foretrækker
Dampfærger. Tilværelsen om Bord paa dem er en Ferie
i Sammenligning med Motorfærgerne* Der ryster
Færgerne. Træværket sitrer, og Dampfærgernes urokkelige
Ro afløses af en stadig Rysten og Uro. Men er
det ikke et Billede af hele Tidens Udvikling? I garn- \
le Dage gav man sig god Tid og Ro* I Dag præger andre
Hensyn Hverdagens Liv. Saa billigt som muligt, saa
hurtigt som muligt, saa meget som muligt.
Herom fortæller "Prins Christian" ogsaa sit tyde- ;
lige Sprog. Vi gik en Tur rundt paa den gamle Færge. ;
IH

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Prins Christian. (Jernbanefærge). N M L H. / j
B. T. 16/1 1955. (4):
OXPS. I IH
I Salonerne og de mange Rum og overalt forbavsedes
man over, hvor godt de gamle Ting havde holdt sig.
I Damesalonen var Sofaen betrukket med det samme
Plyds, som blev lagt paa for 52 Aar siden* men det
var end ikke slidt* De smukke Mahogniborde og Panelerne
saa ud, som om de var fra i Gaar. Stole og Borde
i flere af Salonerne v&r fra 1903? og med Statsbanernes
smukke Initialer klassificerede de senere
Aars anskaffede Stole som Godtkøbskram. For Vinduerne
hang Klunkegardinerne fra Aarhundredeskiftet* Heller
ikke de var slidt det bitterste.
- Alt det skal vel nu splintres, mener Kaptajn
Bakke. Panelerne kan i hvert Fald ikke tages ned ,
uden de ødelægges. Og hvilken Skæbne faar de dejlige
Stole.
- Dengang "Prins Christian" blev bygget, siger
Skibsinspektør Henning Hansen, var det førsteklasses
Ting, man kunde udstyre Færgen med. Men i Dag
er Folk ikke interesseret i at lave Tingene saa gode
som muligt. Næ, man har Indtrykket af, at f. Eks.
Betræk, Borde og Stole fremstilles saaledes, at man
kan sikre sig, de skal fornyes indenfor alt for lang
Tid*
Men selv om "Prins Christian" fortjener Anerkendelse,
fortæller Rundturen tydeligt, at dens Dage er
forbi, eller at en Oppudsning i hvert Fald vil koste
en Formue. Rusten skriger En i Møde, og overalt støder
man paa større eller mindre Ting, der er i Forfald*
- De nye, der kommer om Bord, fortæller Heifeter
Kaj Hansen, bryder sig ehller ikke om "Prinsen", men
vi andre holder af den. Kommer man først herned i
Plydset, er man rystet sammen. I Gedser vil de ogsaa
savne den, og jeg ved i hvert Fald, at vor Konge ogsaa
altid har haft en Svaghed for gamle "Prins Christian"
. Da jeg i sin Tid var I Audiens for at takke
for min Udnævnelse, spurgte Kongen, hvilken Færge
jeg var paa. Da jeg sagde "Prins Christian", maatte
Kongen høre Nyt om den. "Prins Christian" har saadan
et kønt Fløjt, sagde han.
Da Kong Frederik fornylig var om Bord paa Statsbanernes
nye Færge ..-„"Kong Frederik IX", passerede
"Prinå Christian" forbi I nogen Afstand. Da Majestæten
fik at vide, det var den, sagde han: - Jeg kunde
godt tænke mig at faa endnu en Tur med gamle "Prins
Christian". Men siden da er "Prins Christian" sejlet
sin Slæbne i Møde.
Paul Chantelou.

:LS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Prins Christian. C Jernbanefærge) K M L H. / 0 X P S.j V. - 1.
Billeder: Arkiv
Vikingen Nr. 6 - 1931
Negativer:
Litteratur: Vikingen Nr. 6 - 1931

ss Prins Christian.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
N M L H.
DSB. Fortegnelse over Driftsmateriel 1/4 19o8
Bygget 19o3 Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri.
Længde, største over Stævnene
- over Perpendikulærene
mellem Stopbomme *
- - forreste Stoppebom og
Frispormærke .
bageste Stoppebom og
Frispormærke ..
Bredde, største
paa Spant
Dybde fra Dæksbjælke til Top af Køl ..
Kølhøjde
Dybgaaende, Middel- med Last af V?o
Tons .
- tom
Deplacement ved 3*935 mm - Dybgaaende .
Drægtighed, Brutto Register
Netto
Tyngdepunkt for 2.065 Tons Deplacement
over Underkant af Køl ....
Metacenterhøjde svarende dertil ......
1 Fortank rummer
1 Agtertank rummer
2 Sidetanke rummer hver
Fart med fuld Kraft og 3oo Tons Vognlast
.
pr. Time ..
Passagerantal, med Vogne „..
- uden Vogne «...
Antal Separatkahytter
Sovepladser ialt
- Baade
Baadene rummer Personer
Antal Redningskranse
Redningsbælter
Kedler
Længde af Kedel
Diameter af Kedel
Antal Fyrsteder
Ildpaavirkningsflade
Risteflade
Kedeltryk kg. pr. qcm.
Kulbeholdning
Største Kulforbrug pr. Time
Cylinderdiameter 2 Stk. a
2 - a
2 - a
Stempelslag
Største Antal Omdrejninger pr. Minut .
Hestekraft, nominel
Største Hestekraft, indiceret
Antal Skruer (hver med 3 løse Blade) .
Diameter af Skrue
Skruernes Stigning
2 Stk. Dynamoer.
86,87
83,63
79,30
62,30
61,3o
17,68
12,83
6.860.00
2l6,oo
4.395,00
3.860,00
2.063,00
1.824,00
686,00
2.464,00
4.33o*oo
48
53
42
13,75
^3,3
I.500
I.500
14
38
6
144
24
500
k
3,12
4,41
12
719
21
13
112
1.7oo
483
800
1.321
711
124
414
2.2oo
2
3-2oo
3.886
llo Volt - 2oo Ampere - 45o Omdrejninger • pr. Minut.
m
_
-
-
_
_
-
mm
-
_
-
Tons
-
-
mm
-
Tons
-
-
Knob
km.
m
-
qm.
-
Tons
kg.
mm
-
-
-
mm
-
Bilag 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
H/s. Prins Hamlet ex Nordsee. N M P S.
„Prins Hamlet"

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Prins Hamlet ex Nordsee. N M P S. Int. - 1.
Bygget 1892 - Howaldtswerke, Kiel. ;
1 Stk. 43 NHK. - llo IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: ll£-l8£-29 3/5" Slaglængde: 23 5/8"
Fabrikat: Byggeværftet. !
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast:
12o,5 x 27,1 x 6,7 Fod.
lo / dw. 123 brutto 49 netto.
Som H/s "Nordsee" bygget til:
Sylter Dampfschifffahrt Gesellschaft, Munkmarsch,
Ifølge Anmeldelse Nr. 2oo/l9o4 dat. 15/2 19o4 ind-
:øbt derfra af:
Aktieselskabet Turisten, København,
og omdøbt til "Prins Hamlet". Bestyrelsens Formand er
Overretssagfører Axel Olsen, København.
Indregistreret l8/3 19o4.
/6 191o anmeldt solgt til:
Urmager L. C. Andersen, Ringkøbing.
8/3 1921 anmeldt solgt til Partrederi ved:
Skibsreder C. A. Søgaard, Aalborg.
17/8 1921 anmeldt solgt til:
A/S. Løgstør Skibsværft, Løgstør.
2/lo 1922 anmeldt solgt til:
Urmager L. C. Andersen, Ringkøbing.
25/11 1924 anmeldt ophugget i Ringkøbing. Udslettet
af Register 5/12 1924. Udslettelsesprotokol Nr. 5 - III
- Registreringsprotokol Nr. 17 - 145.
16/6 19o4 grundstødt 2 Gange ved Espergærde.

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Prins Hamlet ex Nordsee. N M P S. : V. - 1,
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur:

HANDELS- OG SØFARTSEvIUSEE"
PÅ KRONBORG
ss Prins Valdemar. N L V S. I Int. - 1.
Bygget 19o2 - Flensburger Schiffsbau GesellschaftT
Flensburg.
1 Stk. 477 BHK. - 2.4oo IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: 27^-45^-75" Slaglængde: 48"
Fart: 13,5 Knob.
3 Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler.
Indrettede til Oliefyring.
Risteflade 175 Kvadratfod. Hedeflade 8.2o3 Kvadratfod.
Arbejdstryk 175 Pund pr. Kvadrattomme.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk og Shelter Dæk. 2 Master. 2 Kraner. 5 Luger.
5 vandtætte Skodder.
Overbygning midtskibs paa Shelterdæk 92 Fod.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 864 Tons
389,7 x 49,2 x 36,3 Fod.
Dybtank for 485 -
Agterpeaktank lo -
797 / 5-8o3 dw. 5.549 brutto j>.6l4 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 362/l9o2 dat. 17/7 19o2 er
Skibet hygget til:
A/S. Det Østasiatiske Kompagni, København.
Indregistreret 17/7 19o2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 58/1905 dat. 1/2 19o5 er
Skibet solgt til:
A/S. Russisk Østasiatisk Kompagni, St. Petersburg,
for 9oo.ooo Rubler - 2.592.000 Kr. og omdøbt til "Llvonia".
Udslettet af dansk Register 2/2 19o5 - Udslettelsesprotokol
Hr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 16 - 144.
19o7 tilbage til 0. K. som ss "Indien"
1916 til D/S. Orient.
31/3 19l8m sænket 1 Atlanterhavet.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Prins Valdemar. N L V S. II - 1,
Søforklaring i Shanghai 5/H 19o2:
Den 3o. August 19o2 fik "Prins Valdemar", Kapt. H.
P. V. Berg, fra København til Shanghai med Stykgods, Maskinhavari
i Port Tewfik.
Ca. Kl. 7,15 Em. , da Maskinen umiddelbart forinden
Afgang fra. Port Tewfik skulde sættes i Gang for at røres,
sprængtes Kondensatoren.Fornøden Reparation foretoges og
den 7/9 erklæredes "Prins Valdemar" efter afholdt Besig- •
tig&lse for sødygtig, hvorefter Rejsen fortsattes. Aarsagen
var, at 2. Mester, hvem Ansvaret paahvilede for at .
alt var klar til Afgang, havde overdraget 3. Mester at se
efter om alt var klart og at denne ved et Fejlsyn antog
Afgangsventilen for aaben, medens den i Virkeligheden var
lukket, hvoraf fulgte, at K0ndensatoren sprængtes, da Maskinen
begyndte at arbejde.
Søforhør i København 24-25-26-27-28 og 3o/3 samt 8/4 19o3:
Den 2. Februar 19o3 medens "Prins Valdemar", Kapt.
H. P. V. Berg, var i Dok paa Burmeister Se Wains Skibsværft,
for at underkastes almindeligt Eftersyn, viste
det sig at nogle Plader i Skibshunden var bulede og maatte
repareres. Da disse Plader var Dele af en Tank, der
Indeholdt Olie (flydende Brændsel), blev denne dels pumpet
over i andre Tanke og dels i Tønder, som placeredes
i Ladningsrum over en anden Tank, hvorefter Resten blev
tappet ud gennem Hullet til Bundskruen og gennem Huller,
som i den Anledning boredes 1 Pladerne, Idet Olien ved
Tragte blev ledet ned i 48 Tønder, som derefter forblev
i Dokken under Bunden af Skibet.
Dejf' 2/2 omtrent Kl. 9,45 Em. medens nogle Arbejdere
var beskæftigede med at rette Buler paa en af de udtagne
Plader, ved hvilket Arbejde, som foretoges under Belysning
af Petroleumslamper, en saakaldet Jernkurv med glødende
Trækul anvendtes til Opvarmning af Pladen, væltede
Arbejderne, hvad de et Par Timer forinden ogsaa havde
gjort og i øvrigt plejede at gøre, Indholdet af Kurven
ned I Dokken. Herved opstod der straks en Ildløs, som
Arbejderne forgæves forsøgte at slukke ved at sprede og
slaa paa Gløderne. Den vagthavende Styrmand alarmerede
straks Brandvæsenet og fik derpaa hurtigst muligt aabnet
for Slusen for at fylde Dokken med Vand, men da Olien,
som var bleven antændt, flød ovenpaa Vandet, forplantede
Ilden sig hurtig til Skibet. Omtrent lo Minutter senere
var baade Brandvæsen og Havnesprøjten kommen til Stede
og efter en ihærdig Kamp med Ilden blev denne i Løbet
af Natten overvunden. Den paa Dok og Inventar anrettede
Skade takseredes til ca. 60.000 Kr. og paa Skibet til
ca. 80.000 Kr.
Efter Branden viste det sig, at Bundskruen til en
anden Olietank af en eller anden uopklaret Grund var udtagen
og at ca. loo Tons Olie var lukket ud i Dokken,
hvilket muligvis er sket paa et saa tidligt Tidspunkt
at Dokbunden, da Gløderne kastedes ned i denne, har været
overflydt med Olie, som saa formentlig er bleven antændt.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Prins Valdemar. N L V S. V. - 1.
Billeder: D.t Østasiatiske Kompagni 1897/1922 Pag 15.
Negativer:
Litteratur: Sea Breezes Maj 1964: 0. K.s Historie.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
H/s. Prinsesse Alexandrine. (Jernbanefærge) N M P F. / 0 X A S.
c r- si r , O:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Prinsesse Alexandrine. (Jernbanefærge) N M P F. / 0 X
uf
• * f
Hf" lli-
i
1 S 1
i: VI ,<
R:i •• -LtøMPflfl

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Prinsesse Alexandrine. (Jernbanefærge) N M P F. /
Bygget 19o3 - F. Schichau, Elbing.
1 Stk. 442 NHK. - 2.2oo IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiaraeter: 311-52- 82 5/3" Slaglængde: 63 u
Fabrikat: F. Schichau, Elbing.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master.
Dobbeltsporet Jernbanefærge til Gedser-Warnemunde Ruten,
6 vandtætte Skodder.
Vandballast: loo Tons.
285,0 x 36,1 x 18,7 Fod.
114 / 4oo dw. 1.449 brutto 576 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. l8/19o4 dat. 3o/lo 19o3 er
Skibet bygget til:
De danske Statsbaner, København,
med Hjemsted 1 Gedser.
Indregistreret 21/1 19o4.
Ifølge Anmeldelse Nr. 557/19o5 dat. 16/11 19o5 er
Skibet ombygget og forlænget. Nye Hovedmaal:
338,8 x 36,1 x 18,7 Fod.
114 / 4oo dw. 1.733 brutto 677 netto.
Registreret 16/11 19o5.
lo/l2 1935 anmeldt solgt til Ophugning hos Petersen
& Albech, København, hvor der under Ophugningen den 7/3
1936 udbrød Brand i Træværket i Forskibet, der blev
stærk beskadiget. I-,den skyldtes en Skærebrænder.
13/lo 1911 paa Overfart fra Gedser til Warnemunde kollideret
med ss "Haparanda" af Hamborg og faaet
en Del Skade paa Lønningen.
1/5 1933 Kollision med ss "Stelnhoft af Hamborg. Meget
stor Bovskade paa begge Skibe.
0 X A S. Int. 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Prinsesse Alexandrine. (Jernbanefærge) N M P F
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur
0 X A S. \ V. - 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Prinsesse Alexandrine. N M P F. Bilag 1.
DSB. Fortegnelse over D_iftsmateriel 1/4 19o8
Bygget 19o3 Elbing.
Forlænget 19o5 Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeru.
Længde, største, over Stævnene ........
over Perpendikulærene .........
mellem Stopbomme «...
forreste Stoppebom og
Frispormærke ..
bageste Stoppebom og
Frispormærke ..
Bredde, største, over,Hjulkasserne ....
- paa Spant
Dybde fra Dæksbjælke til Top af Køl ...
Kølhøjde
Dybgaaende, Middel- med Last af 34o Tons
- - tom
Deplacement ved 3*825 ^21 Dybgaaende ...
Drægtighed, Brutto Register ...........
Netto -
Tyngdepunkt for 2.425 Tons Deplacement
over Underkant af Køl .....
Metacenterhøjde svarende dertil .......
1 Fortank rummer
2 Midtskibs Sidetanke rummer hver .....
1 Agtertank rummer
2 Sidetanke i Vingehuse rummer hver ...
Fart med fuld Kraft og 3oo Tons Vognlast
lol,75 m
lol,35 -
94,46 -
76,38 -
70.97 -
18,75 -
10.98 -
6-o95jOO mm
2o3,oo -
3.825.00 -
3*4o5.oo -
2.425*oo Tons
1.733,4o -
676,60 -
5.I3O5OO mm
47o,oo -
5o Tons
31
33
7
13,8 Knob
pr. Time 25»6 km.
Passagerantal, med Vogne 500-800
uden Vogne 1.2oo
Antal Separatkahytter -11
Sovepladser lait 22
Baade 6
Baadene rummer Personer 144
Antal Redningskranse 24
Redningsbælter 500
Kedler 4
Længde af Kedel 3) 15
Diameter af Kedel 4,16
Antal Fyrsteder 12
Ildpaavirknings!lade 764
Risteflade 21,2
Kedeltryk kg. pr. qcm. 13
Kulbeholdning 13o
Største Kulforbrug pr. Time I.700
Cylinderdiameter 1 Stk. a 800
1- a 1.32o
1 - a 2.1oo
Stempelslag I.600 -
Største Antal Omdrejninger pr. Minut .. 36
Hestekraft, nominel 5o9
Største Hestekraft, Indiceret 2.l4o
Diameter af Hjul 5-97o mm
Antal Skovle pr. Hjul lo
Skovlenes Dimensioner 2.745 x 965 mm
2 Stk. Dynamoer.
llo Volt - 2oo Ampere - 45o Omdrejninger pr. Minut.
m
qm,
Tons
kg.
mm

ss Prinsesse Marie.
HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
N M B C.
Hygget 19o2 - Howaldtswerke, Kiel.
1 Stk. 441 NHK. - 2.2oo IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: 27 9/l6-44-£--72i" Slaglængde: 47£"
3 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler.
Kedlerne er indrettetde til Oliefyring.
Risteflade 223 Kvadratfod. Hedeflade 7*462 Kvadratfod.
Arbejdstryk 1?8 Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med 178 Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Kllnkbygget af Staal.
2 Dæk og Awning Dæk. 2 Master. 2 Kraner. 5 Luger.
Overbygning midtskibs 96 Fod.
6 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 1.118 Tons
4oo,6 x 49,4 x 35,9 Fod.
Dybtank for 4o8 -
Forpeaktank 99 -
Agterpeaktank 44 -
800 / 5.9oo dw. 5.4l6 brutto 3*518 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 4l5/l9o2 dat. 27/8 19o2 er
Skibet bygget til:
A/S. Det østasiatiske Kompagni, København.
Indregistreret 27/8 19o2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 513/19o5 dat. l4/lo 19o5
er Skibet udslettet af Skibsregistret som skudt i Sænk
af russisk Hjælpelrydser "Terek". Skibet var paa Rejse
Antverpen-Singapore-Shanghai-Yokohama-Kobe med 6.388
Tons Stykgods og blev den 22/6 19o5 Kl. 2 Em. paa 13,57
N. Br. 113,15 0* Lgd skudt i Sænk af Hjælpekrydseren,
der optog Besætningen og landsatte den og 6 Passagerer
i Batavia. Vkibets Værdi Kr. 1.275*ooo.- assureret for
samme Beløb.
Udslettet af dansk Register l6/lo 19o5 - Udslettelsesprotokol
Nr. 4 - I - Registreringsprotokol Nr. I6-I58.
Int. - 1.
vend.

3 19o5 grundstødt i Suezkanalen. Uskadt.
22/6 19oØ paa R^jse fra Europa til Østasien blev
Skibet i Kinasøen sænket af russisk
Krydser "Terek". Besætningen reddet.
Sænkningen skete ved en Fejltagelse, idet
det russiske Krigsskib mente, at "Prinsesse
Marie" havde Kontrabande ombord.
Ved Priseretten i St. Petersburg blev 0. K„
i April 19o9 tilkenst en Erstatning paa
96.95o Pund Sterling.

KANDELS- OG SØFARTSMUSE:
PA KRONBORG
ss Prinsesse Marie. N M B C. i II - 1.
Søforklaring i Antverpen 6/lo 19o3,
Søforhør i København 7/11 19o3:
Den 3. Oktober 19o3i

KANDELS- 00 SØFARTSMUSEET.
PA KRONBORG
ss Prinsesse Marie. N M B C. V. - l,
Billeder: Det Østasiatiske Kompagni 1897-1922 Pag. 16,
Negativer:
Litteratur: Sea Breezes Maj 1964 (0. K. Historie)

V-
v*—
r->
KJ
/X
^
é °~
~J
LU
D
<
X
IL m
Q Z
(0 o
^
i
£ (S
lu
ui
to
:D
*
i
d
^
*
•M
* ^
0
K
&
h
\
^
i i
1 4 »
M

Vv-
>^- AJ
^-
Å

ify* -
'fh'-K -_.
Hkij :..._
'tLl£/.i,
,-' i7 /
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
fa É^c-i Jh^c^^ - hu^t4^
'VC^x $Å ?''ox

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Præstø. III - 1.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 5. Oktober 1861:
Præstø, den 50te September: - Aktietegningen
paa Dampskibet "Præstø" er nu sluttet og Kontrakten
udfærdiget. Efter denne forpligte Lhrr. D. Løwener
& Co. sig til at have Skibet i Søen den 1ste
April 1862, under Mulkt af 50 Higsdaler for hver
Uge, som overskrider denne Termin. Skibet skal
være af Jern med Skrue af mindst 52 Hestes Kraft,
112 Fod langt, 17,5 Fod bredt, 7,5 Fod dybtgaaende
og 600 Tdr. Sæd drægtigt, samt med en Salon
med 24- a 30 Siddepladser. - Skibet skal gaae med
en Hurtighed af 9 Miil i Vagten, og Kulforbruget
maa ikke overstige 1,5 Tønder i Timen.

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Progres. N L K J. (Sandpumper). Int. - 1,
Bygget 1877 - C. J. Boon, Molema & Co., Hoogezand.
Ombygget 1892.
1 Stk. NHK. - 83 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 1 Mast.
3 vandtætte Skodder.
Vandballast:
115,6 x 16,8 x 6,4 Fod.
lo / llo dw. loo brutto 49 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 295/l9ol dat. 26/2 19ol er
Skibet indkøbt fra:
af:
Partrederi, bestaaende af:
(Holland),
Skibsfører Carl Ludvig Peter Nielsen, København, og
Christian Nielsen, København,
med Skibsfører Carl Ludvig Peter Nielsen, som bestyrende
Reder.
4/lo 19o9 udslettet af Register som ophugget i København.
Udslettelsesprotokol Nr. 4 - III - Registreringsprotokol
Nr. 16 - 1.
lo/4 19o9 sejlet i Sænk i Københavns Havn af Øresundsdamperen
ss "Sverrig". Kollisionen fandt Sted udfor
Kvæsthusbroen. Den 16/4 blev Skibet hævet
af Svitzer, Det var meget taaget, da Uheldet
skete.
"Progres" var for indgaaende til København med
en Last Sand og holdt sig i den vestlige Side af
Løbet og passerede saa tæt op ad Fortøjningsbøjerne,
som ligger mellem Toldboden og Kvæsthusbroen,
som det var muligt. Kaptajnen forklarer,
at han hørte en Damper give 2 Stød i Fløjten,
men ændrede Ikke Kurs, da han mente den vilde
dreje Bagbord over og der var Plads nok. Da han
saa "Sverrig", slog han straks fuld Kraft bak,
men Kollisionen skete straks efter. "Progres"
blev ramt paa 3agbords Side og sank 1 Løbet af
faa Sekunder, men hele Besætningen blev reddet.
Dampskibsselskabet Øresund blev dømt til at betale
en Erstatning paa 48.000 Kr. Da Skibet blev
hævet, viste det sig, at det var saa medtaget, at

HANDELS- 03 30FARTSMUSEET.
PÅ KRONBORG
ss Progres. (Sandpumper). N S H P. / 0 U K F. Int. - 1,
Bygget 1913 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft.
Byggenummer 112.
1 Stk. NHK. - 172 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 1 Mast.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 125 Tons.
125,7 x 25,2 x 11,9 Fod.
3o / 3oo dw. 244 brutto 83 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 267/1913 dat. 3o/5 1913 er
Skibet bygget til:
A/S. Sandpumpedamperen Progres, Aktieselskab, København,
med Direktør Carl Ludvig Peter Nielsen, København, som
Direktør.
Indregistreret 3o/5 1913.
Ifølge Anmeldelse Nr. 338/1929 dat. 5/I0 1929 er
Skibet solgt til et Partrederi bestaaende af:
Maskininspektør G. C. H. Nielsen, København, og
Direktør Kai Nielsen, København.
Sidstnævnte er bestyrende Reder.
Registreret 7/I0 1929.
Ifølge Forlisanmeldelse dat. 12/11 194o minesprængtes
Skibet den 23/4 194o Kl. 7,13 ca. 1,5 Sømil misvisende V.
for Drogden Fyr paa Rejse fra København til Strøby i Ballast.
Der Indtraf en voldsom Eksplosion i Agterskibet,
der hurtig sank. Ved Eksplosionen slyngedes Retfningsbaaden
og Flaaden over Bord og Skibet sank 1 Løbet af ca. 7 Minutter.
En Motorjagt, der befandt sig agten for "Progres" kom
hurtigt til Stede og reddede en Mand af Besætningen, medens
Resten, 3 Mand, omkom.
Udslettet af Register 14/11 194o.
14/9 1916 medens Skibet laa til Ankers paa Helsingør
Red, drev Skonnert "Emanuel" af Svendborg
ned paa den og fik saa stor Skade at den sank.
"Progres" tog ingen Skade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
;s Progres. (Sandpumper). NSHP. /OUKF. V. - 1.
Billeder: A/S* Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft
1897 - 1922 Pag. 9o.
Negativer:
Litteratur:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.
PÅ KRONBORG
ss Protector. (Bjergnings- og Bugserskib) N P M 3E-./0 Y J
h^
" *^^*ffiTffr^"^i^^iiaB^^^^^^g"

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Protector. (Bjergnings- og Bugserskib. N P M R. /
Bygget 19o6 - A/S. Burmeister & Wain, København.
Byggenummer 248.
1 Stk. 161 NHK. l.o5o IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: 161-27-45" Slaglængde: 27"
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 2 Luger.
Bak 3o Fod. Brodæk 35 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: 97 Tons
l85,o x 29,9 x l4,o Fod.
I80 / 24o dw. 362 brutto 147 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 123/l9o6 dat. 2/3 19o6 er
Skibet bygget til:
A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, Kbhvn,
Indregistreret 2/3 19o6.
0 Y J B. Int. - 1,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Protector. (Bjergnings- og Bugserskib) N P M E. / ;V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Vikingen Nr. 3 - 1933.
Burmeister & Wain 1872-1922 Pag. 135.
0 Y J B.
Litteratur: Sea Breezes Juli 1952/54: Bjergningsarbejder
Nov. 1952/362:
Nov. 1953/336:

Vv-
>^- AJ
^-
Å

ify* -
'fh'-K -_.
Hkij :..._
'tLl£/.i,
,-' i7 /
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
fa É^c-i Jh^c^^ - hu^t4^
'VC^x $Å ?''ox

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Præstø. III - 1.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 5. Oktober 1861:
Præstø, den 50te September: - Aktietegningen
paa Dampskibet "Præstø" er nu sluttet og Kontrakten
udfærdiget. Efter denne forpligte Lhrr. D. Løwener
& Co. sig til at have Skibet i Søen den 1ste
April 1862, under Mulkt af 50 Higsdaler for hver
Uge, som overskrider denne Termin. Skibet skal
være af Jern med Skrue af mindst 52 Hestes Kraft,
112 Fod langt, 17,5 Fod bredt, 7,5 Fod dybtgaaende
og 600 Tdr. Sæd drægtigt, samt med en Salon
med 24- a 30 Siddepladser. - Skibet skal gaae med
en Hurtighed af 9 Miil i Vagten, og Kulforbruget
maa ikke overstige 1,5 Tønder i Timen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET:
PÅ KRONBORG
ss Prøven es Samsø ex Palster. C V R,
rering :-289. 2-172, 9-
Åarhus midlertidige
Skibsregister Løbe Hr,
Registreringsdatos 12/8 1869* (Omregistrering]
Certifikaters 12/8 1869* 27/7 1876« 21/6
;get 1862 / 63 af
'5
1863
1 Stk* 20
21/7 1882« 5/3 1883*
e
iter E* C* Benzi
Slaglængdes
Fabrikats Maskinfabrikant P. Hansen? Nykøbing F.
Eravelbygget af Eg*
1 Dæk* 2 Master*
Porskib med glat Stævn* Hækbygget Agterskib med
>e.il*
Halvdæk agter* 2 Huse i .borde*
es 85 f 2" * breddes 15 s l ft * Dybdes 7*5"*
dw* 72?40 brutto* 32,71 netto.
Ifølge Bilbrev dat* Hykøbing Falster 2l/4 1863
som ra Falster" bygget tiis
Et Interessentselskab2 Hykjøbing Palster*

HANDELS- OG SØrARTSMUSEE
PÅ KRONBORG
ss Prøven ex Samsø ex Falster, C Y 1-2,
Maalebrev er dat* Nykøbing F.
e dat* /2 1866 solgt tiis
i.\ W.U. «
og samtidig omdøbt til "Samsø".
Ifølge Skøde dat. Aarhus 29/3 1869 og
' - og Ejendoms Erklæring dat* Købe w
Johannes Sophus
aalt og omregis
til Fiskekvase
Maalebevis dat
Skøde dat* Købe.
s- og Ejendom
1870 solgt tiis
Ifølge Auktions
og Nationalitetsskov
3/7 1876 s
H. A*
esum Kr. 10,
i Sø
Poulsen enna
oms
J. P. E* Tux
Ted Skøde dat. Nakskov
tets- og Ejendoms Erklærii
1880 solgt tiis
sxngør x
avn 12/8
1880 og Nati
enhavn
19/6 1880 paa &rund af Ombygning og Indsætning
af ny Dampmaskines
1 Stk* 30 NHK. =

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
FÅ KRONBORG
ex S C T R.
Fabrikats Fa* Otøxen & Hammerich, Nakskov,
dw* 72876 brutto* 36*07 netto,
indgivet Andragende bevilget ved Generaldirektoratets
Resolution af 9/6
« iLø Dennavn
Skibsbygmester E* 0* Benzon. Nykøbing Falster,
Ifølge Skøde dat. Nykøbing Falster
og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring
købing Falster 13/7 1882 solgtt til;
A/S. Smaalandenes Dampskibsselskab^, Nykøbing F,
Ombygget og forlænget paa Frederiksøen
borg 1883 af J. Ring Andersen« ifølge Bygnin
attest dat* Svendborg l/3 1883«
åat. Svendborg 22/2 1883s
1 Dæk« 2 Master*
S 8 M * Breddes 15 s l n *
dw. 98*63 brutto* 59
Middelfyldig Boug med glat Stævn* Agterskib
rundt Spejl.
Halvdæk agter. Rathus. 2 Sideruf* Maskin- og Ka-
Fuldstændig inderklædning,
- 3

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,
PÅ KRONBORG
ss Prøven ex Samsø ex Falster. N C V E. lut,
Ifl. Anmeldelse Nr. l6oo af lo/3 1894 har
A/S. Smaalandenes Dampskibsselskab, Nykøbing Falster
afhændet Skibet til
Vexellerer Oscar Valdemar Reimann. København.
Registreret 12/3 1894. Hjemsted forandret til København.
Ifl. Anmeldelse Kr. 1686 af 16/3 1894 er Skibet
videresolgt til:
Firmaet "Deutsch-Skandinavischer Expressverkehr
ved S. Levin og tøm. L. Wulff, København (Firmaets Indehavere
er: Fabrikant Siegmund Levin og fhv. Forlagsboghandler
William eller Wulff Levin Wulff, begge af
København). (Registreret 7/5 1894).
Ifl. Anmeldelse Nr. 3oo af 3/7 1895 er Skibet
solgt til:
Grosserer og Directeur John Levin, Malmø.
stadig med Hjemsted i København. Segistreret 24/7 1895,
Ifl. Anmeldelse Nr. 75 af 4/3 1896 solgt til:
Aktieselskabet "Prøven", København,
med Speditør Ove Jørgen Mathias Haugsted, København,
som bestyrende Reder. Registreret 17/3 1896.
Ifl. Anmeldelse Nr. 30 af 2o/l 1899 fra Rederiet
afgik Skibet den 27/12 I898 fra Marstrand til Lybæk
med 779 Kister Sild = ca. 95 Tons. Samme Dags Aften
Kl. lli sank Skibet med Winga ca. 4 Kvm. i NNV. paa
16 Favne Vand efter at være sprunget læk i aaben Sø
i VSV. Storm med høj Sø. Besætningen reddet af Lodsbaad
fra Winga. Værdi Kr. I5.000.- Skibets Assurance
ukendt. Ladningens Værdi Kr. 6.000.- Ladningens Assurance
ukendt. Certifikat afleveret. Udslettet af Skibsregistret
24/1 1899. (Udslettelsesprotokol 3-1).

ss Prøven. N & K C,
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
Registreringsprotokollers TV-79.
Registreringsdato: 6/6 1871«
egxsxer
I - 228.
Certifikater: 6/6 1871* 28/2 1872. 17/5 1873.
Bygget 1871 af 3. W. Haggblad, HorrkSping, iføl^
.Bilbrev dat. KorrkSping 27/5 1871.
1 Stk, 20 NHK. = IHK. Dampmaskine.
Cylinderdiameters Slaglængdes
Farts
Kravelbygget af Fyr paa Jemspant. 2inkforhudet.
1 Bæk. 2 Master.
Skarp Boug. Skæg uden Figur. Ågterskib med rundt
Halvdæk med Ruf.
Ingen Inderklædning.
.es 93*5". Breddes 19 f 2 M . Dybdes 10*5".
ifølge Maalebevis dat. 5/6 1871.
Ifølge Bilbrev dat. Norrkb*ping 27/5 1871 og
Nationalitets- og Ejendoms Erklæring
navn 2/6 1871 hygget tiis
Konsul Ludwig Hagemann, København.
Ifølge intermistisk Maalebevis dat. Konsulatet
i Norrkoping 27/5 1871 er Indførselstolden for
dette i NorrkSping byggede Skib indbetalt med 900
Rigsdaler svensk Rigsmønt, som er yf> af Købesummen,
30.000 Rigsdaler svensk Rigsmønt.
Jifter ombygning, bl. a. forsynet med fuldstændig
Inderklædning, er Tonnagen, ifølge Maalebevis
dat. København 27/2 1872, forandret tiis
132.63 brutto. 105.46 netto.
1873 ombygget til Sejlskib ( Skonnert) hos
ropp & Michelsen, København, hvorefter Tonnagen

HANDELS- OG SØFARTSMUSES
PÅ KRONSORG
G K C. - 2.
Skibsombygningsattest dat. 14/5 1873 ers
140.85 brutto. 132.29 netto.
Ifølge Generaldirektoratets
1873 er Skibet totalt forulykket
December 1873. (Ejerens
Registreringen afsluttet 7/4 1874
udfor uergen
e af 27/2

W
W
ri
Q
^
Pi
M
(D
,, o:
o
to ' °- <
'U
o
v
X <
*
h
o
3
M •H
li. ni
O 2
i/t o
£ ø
L- K
< o
XI
s
I.„-
IJJ
UJ
c?
o
>
&

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET!
PÅ KRONBORG
Registreringsprotokoliers XI-28.
Certifikaters 19/4 1884. 18/2 1889
Ny Partøjs Fortegnelse
Bygget 1882 af Helenebergs Værft pr. Carlshamn, af
G. J<
1882,
1 Stk. 6 NHK. =
Fabrikats Åkermann & Co., Gjuteri & Mekaniska
Kraveibygget af Eg.
1 Dæk. 1
Middelfyldigt Forskib med glat Stævn, hækbygget
Ågterskib med afrundet Spejl.
Fuldstændig Inderklædning.
.es 42 8 7" • Breddes 11 * 4". Dybde s 4
16.22 brutto. 6.52 netto.
ifølge Skøde dat. Nagesund 1/3 1884 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Svendborg
15/4 1884 er Skibet som ss ^Hilnor* 1 købt fra Sver-
Skibsfører M. P. Mndtner, Svendborg,
Begæring omdøbt til "Prøven 5
Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets;
.Brev af 18/3 1884 berigtiget ved en Finansministe-;
riet tilstillet Anvisning, stor Kr. 75«oo, som er !
3>f° af Købesummen, Kr. 2
Interims Nationalitets Certifikat dat. Sølvesborg
3/3 1884.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I
PA KROMBORG ' |
ex Hilnor. N V C Q. : I - 2
Ifølge Skøde dat. Svendborg 26/5 1886 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Svendborg
28/5 1886 solgt tiis
Skibsmægler Anders Hansen, Svendborg, 2/36 Part
Svendborg, 2/36
Skibsreder Johan Peter Petersen,
Skibsfører M. P. Lindtner, Svendborg, 28/36
Bestyrende Reder er Fa. Christensen & Co.,
Indehavere ovennævnte A. Hansen os H. H. Christen-
Ifølge Overdragels es bevis dat. Svendborg 11/8
1891 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat.
Svendborg 12/8 1891 sælger ovennævnte Parthavere
A/S. Sunddamperne, Svendborg.
bestyrende Reder Skibsmægler Anders Hansen.
ifølge Maalebevis dat. Svendborg 22/4 1891 er
et Halvruf blevet tilbygget midtskibs. Certifikatet
givet .raategningen om Forandringen 25/4 1891.
Tonnagen ændret tiis 17.28 brutto. 7.06 netto.

ss Prøven ex Hilnor.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMSORG
ss Prøven ex Samsø ex Falster* N C V R. II - 1.
Søforklaring i Stubbekøbing 9/7 1897:
Den 6. Juli 1897 Kl. 34- Em. under sydlig Bygevejr
med krap Sø, da "Prøven", Kapt. H. With, fra Faxe til
Wismar med Kalksten, havde passeret Møens Fyr, fandtes
13" Vand ved Pumperne. Disse sattes straks i Gang og
Kursens forandredes efter Hesnæs Havn. Kl. 3 Em. ankredes
der udfor, men efter afholdt Skibsraad besluttedes
det at søge Stubbekøbing som Nødhavn. Kursen satte;
efter Grønsund, Lods tilkaldtes og samme Dags Aftea indkom
"Prøven" til Stubbekøbing.
Søforklaring for Eaadstueretten i Gøteborg 29/12 1898.
Indberetning fra Generalkonsulatet i Gøteborg dat. 12/1
1899. Søforhør i København 18/1 - 30/I og 18/2 1899:
Den 26. December I898 paa Sejse fra Marstrand til
Lybæk med 779 Kister, ca. 95 Tons, ferske Sild, sprang
"Prøven", Kapt. H. J. Hansen, læk og sank ca. 4 Sømil
udfor Vinga.
Kl. 1 Em. under tiltagende VSV. Storm og Sø, da
"Prøven" arbejdede haardt, sprang Skibet læk uden at
det var muligt at udfinde hvor Lækken var, og, da det
ikke kunde holdes læns paa Pumperne, fyldtes Maskinrummet
efterhaanden, hvorved Ilden under Kedlerne slukkedes.
Kursen sattes da efter Vinga, Dækslasten, lo7
Kasser Sild, kastedes overbord, medens Nødssignaler
med Sakatter og Blus afgaves. Henad Kl. 11 Em. kom
Lodskutteren og forsøgte at bugsere "Prøven" ind paa
grundere Vand, men inden dette lykkedes sank Skibet
paa ca. 16 Favne Vand, efter at Besætningen havde reddet
sig ombord i den svenske Lodskutter.
Om Aarsagen til Forliset afgiver Søretten ingen
Udtalelse. Derimod ses Generalkonsulen i Gøteborg i
sin ovennævnte Indberetning at have udtalt: "Forsaavidt
Skibet kan anses for at haføe været tilstrækkeligt
sødygtigt til at gøre dets Benyttelse i Vintermaanederne
paa længere Sejser forsvarlig, maa Ulykken alene tilskrives
det stormfulde Vejr.
Skibets Værdi Kr. 15.000.- Lasten Kr. 6.000.-
Hverken Skib eller Ladning var assureret.

ss Prøven. N V Q F,
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Bygget 1885 af skibsbygmester J. Bonnesen, Malmø,
ifølge bilbrev dat. Malmø 9/6 1885.
1 stk. 10 HEK. = 35 IHK. Compoim
Kr^velbygget af Bg og lyr.
i 68 S 8 W . Bredde? 21*4". Dybdes 4 9 7 M .
nalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Købe
>• Jens en ? København , 1/3
s. C. Christensen, København 1/3
'. J. Olsen, København, l/3
yogamand I«. Jensen, København, er bestyrende
benhavns Toldkammer 3/7 1885 betalt med Er* 417.
som er 3$ af Købesummen, Kr. 13.'
Ted Købekontrakt dat. København 14/1 1889 med
paategnet Skøde dat. København 18/11 1892, samt
Skøde dat. København 6/3 1886 sælger respektive
L. C. Christensen og 0. J. Olsen deres Parter til

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KR0N50RG
Sophus Collerup, København, som herefter ejer 2/3
Ted Skøde dat. København
sen sin 1/3 Part til
;er Jj. J<
.s Chr.
16/11 og 21/11 1892. Certifikatet paategnet Ejer-
- 2

HANDELS- 00 SOFAFTSMU'SEEl
PA KRONBORG
ss Prøven. N V Q F. Int. - 1,
Ifølge Anmeldelse Nr. 335AS95 dat. 2k/lo 1895 er
Skibet solgt til:
Ingeniør Gustav Kahler, København.
Registreret 8/lo I896.
til:
Ifølge Anmeldelse Nr. 27l/l9oo dat. 15/5 19oo solgt
A/S. Ny Kalkbrænderi, København,
Hjemsted forandret til Kastrup. Segistreret 16/5 19oo.
til:
Ifølge Anmeldelse Nr. 4l2/l9ol dat. 9/9 19ol solgt
Direktør Carl Monrad Larsen, Kastrup.
Registreret I0/9 19ol.
/k 191o anmeldt solgt til:
J. G. Lassen, Kastrup.
Registreret
2/5 1921 anmeldt ophugget i 1918.
Udslettet 2/5 1921. Udslettelsesprotokol Nr. 5 - III. -
Registreringsprotokol Nr. 12/97-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET:
PÅ KR0M30RG
V 2 M« / O X Z X.
Hegistreringsprotokoller: Fartøjs Poretgnelse II
253. Hr. 1,
Certifikaters
Bygget 1885 af A/s. Burmeister & Wain, København,
Bygge Hummer 139? afleveret 20/11 1885, ifølge
1 Stk. 25 HHK. & 100 IHK. Compoundmaskine.
•s Slaglængde:
Fabrikats A/S. Burmeister & Wai
Klinkbygget af Jern og Staal.
1 Bæk. 1 Mast.
Eorskib med glat Stævn. Agterskibet rundgattet,
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: 7 Tons.
længde: 65 B 8 W . Breddes 14*7". Dybdes 7'2".
14 / 26 dw. 46.25 brutto. 18,
:e Maalebevis dat. København
Ifølge Bilbrev dat. København 14/11 1885 bygget
tiis
Vandbygningsvæsenet, København«
Ifølge Maalebevis dat. Lemvig 11/9 1906
Hettotonnagen forandret tiis 0.76 Sons.

•^
vyl
^i
,

ss Queen Alexandra. N P S J.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONEORG
ss Queen Alexandra. N P S J. Int. - 1,
Bygget 19o6 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri,
Byggenummer llo.
1 Stk. I06 NHK. - 650 IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: l6-§-~26-£--44 n Slaglængde: 3o ,T "
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 3 Luger.
Bak 27 Fod. Brodæk lo5 Fod. Halvdæk 59 Fod. Poop 11 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 412 Tons.
225,7 x 5^,9 x 12,7 Fod.
2o2 / 1.528 dw. I.282 brutto 793 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 3o3/19o6 dat. 2/6 19o6 er
Skibet bygget til:
A/S. Alfred Christensen & Co., Aktieselskab, Kbhvn.
Indregistreret 2/6 19o6.
Ifølge Anmeldelse Kr. 426/1913 dat. 23/lo 1913 er
Skibet solgt til:
Hamburg - Danzig Linie G.m.b.H., Danzig,
for 3o4.ooo Reichsmark og omdøbt til "Weichsel".
Udslettet af Register 23/1o 1913 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 19 - 126.
Lloyd 1914-36 Weichsel - Hamburg - Danzig Linie, Danzig
1936-45 - - Behnke & Sieg, Danzig
1946- Rataj - Polish Steamship Co., Gdynia.
(Endnu 1967 i Selskabets Flaadeliste)

HANDELS- OG SØFARTSMUSES"
PA KRONBORG
ss Queen Alexandra. N P S J. V. - 1,
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
. / 7 . • &S-. ff'^z /tornenes. - jsj. 'i** Ua^.
—----- - - W ^ . ^ . A N S C / ^ C
•l'^e'^
7Cr&tf__\_/2rr7£t iyc>£.

ss Ragnar. N H £ C.
HANDELS- OG SØFARTSMUSE
PA KRONBORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Ragnar. N H S C. Int. - 1,
Bygget I896 - W. Gray 8c Co. Ltd., W. Hartlepool.
1 Stk. 198 NHK. - 850 IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: 21-33-56" Slaglængde: 36"
2 Stk. enkeltbundede Kedler hver med 2 riflede Fyrkanaler.
Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. Risteflade
63 Kvadratfod. Hedeflade 3.Ho Kvadratfod.
1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk.
Baade Kedler og Maskine fra Central Marine Engineering
Workshops, W. Hartlepool.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og partielt Awning Deck. 2 Master. 4 Luger.
Poop 27* Halvdæk 82' Awning Deck l66 s
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbund 479 Tons
Agterpeak 63 -
272,9 x 3956 x 2o,3
25o / 2.85o dw. 2.123 brutto 1.34o netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 246/1896 dat. 6/7 1896 er
Skibet bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Skjold, København.
Registrering foretaget 13/7 1896.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Ragnar. HHS C, II - 1.
Maritime Deposition dat. London 27/3 19o3:
Den 25. Marts 19o3 kolliderede "Ragnar", Kapt. L. P.
C. Holst, fra Sfax til London, paa Themsen med en Lægter.
Omtrent Kl. 11 Fm., da "Ragnar" med Lods ombord navigeredes
op mod London, beordredes Roret lagt i Borde for
at passere forbi en forude til Ankers liggende Lægter
"Varnes" af Northfleet, men da Dampstyreapparatet nægtede
at fungere, kolliderede "Ragnar" med "Varnes", uagtet
Maskinen straks blev kastet "Fuld Kraft Bak". Ved Kollisionen
fik "Varnes" en Del Skader om Bagbord paa Skibssiden,
og "Ragnar", som forøvrigt ingen Skade led, kom
paa Grund. Da det viste sig umuligt ved es^ Hjælp at
komme flot, antoges 5 tilkomne Bugserdampere til Assistance,
og kort efter bragtes "Ragnar", mod Betaling af
ca. 6oo Kr., af Grunden.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,
PÅ KRONBORG
ss Ragnhild (l) ex Carbonia ex Finland. N W S J.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Ragnhild (l) ex Carbonia ex Finland. N W S J. Int. - 1.
Bygget I895 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft.
1 Stk. I06 NHK. - 500 IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: l6-26»43" Slaglængde: 33"
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og partielt Awningdæk. 2 Master. 4 Luger.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 365 Tons.
Længde 238,7 x 34,5 x 25,6 Fod.
225 / I.800 dw. 1.494 brutto 94l netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 221/1895 dat. 9/5 1895 er
Skibet som ss "Finland" bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Nordsøen, København.
Indregistreret 9/5 1895.
Ifølge Anmeldelse Nr. 253/19oo dat. 28/4 19oo er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Inga, København,
og omdøbt til "Carbonia".
Registreret 1/3 19oo.
Ifølge Anmeldelse Nr. 458A9I0 dat. 21/lo I9I0 er
Selskabet traadt i Likvidation,
Registreret 22/lo 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 487/l91o dat. 8/11 19/I0 er
Skibet af Likvidationsboet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Botnia, København,
med Direktør Christen Kraemer, Charlottenlund, som Forretningsfører.
Registreret 9/11 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 535A91o dat. 24/11 1910 har
Skibet forandret Navn til "Ragnhild" Cl).
Registreret 26/11 191o. Blad 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Ragnhild (l) ex Carbonia ex Finland. N W S J. Int. - 2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 375A912 dat. 22/8 1912 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Torm, København.
Registreret 5/9 1912.
Ifølge Anmeldelse Nr. 768/1917 dat. 18/9 1917 er
Skibet den 3/9 1917 torpederet i den engelske Kanal. Søforhør
foreligger ikke. Skibet var den 22/5 1917 rekvisitioneret
af den engelske Regering og sejlede mellem engelske
og franske Havne og med engelsk Besætning. Assurance
Kr. I.o9o.ooo.- Skibets Værdi Kr. 1.500.000.-
Udslettet af Register 18/9 1917 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol N . 22 - 125-
/9 19o8 Kollision i Stockholm mede tysk ss "Tilly Russ"
og faaet Rorskade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KROMBORG
ss Ragnhild Cl) ex Carbonia ex Finland. N W S J. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer.
Litteratur.

I i
1 ;
J i
3 1
' i
; l
i
1
1
i
.
t ! I
$ i 1
' ' X i j
1
•'fly 1
6 a. i
i v 1
) f i
•r IX' ;
^ O i
f- CO l
i
i V ; !
So ;
CO i
p !
;
*** ,= i
; v : i
H
Hi
;^ ; i
>
\|
^
Zl
M : i >
! ^ : i
.vi
i
0'
h : 1
>
s |
<
C x 1
d
;
>
f
4T
t
k

ifT7'H
_jjh:±— -'---
ttft'.fc.
f f%.rft . .. " -
ijfb-n .. -
fyh-fy _ ~
WNLwo- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
I
44 A*/ \2jA£*AsUA itL^%Jj^ ff<
L^

u /; -•>&.
7, V
'z-,
Is
x %
7rr_
HO
' i
4&KO-W & ^-S^ofi^Cc^
•/
/ -/
f-«Xt-3i*V
&Ts-/
X
ffl-S-i^/^
r
9
Vr? HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
^4^^-V^/y
4Lsi i-f -OOiSV
// '
fAx*T £t* "H^^A^t/\Z
&* /W-rfii
tåi~^s : §-*&-^i j&*. y^^å^/

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
f A.Jf.^73LÅ'3A^7 ^7^ ^- 2i^r - /UltU^uJl
fSZ-D : ' " ..."
&K 'RdQnhi14
*•*• L eoaatus.

^
--, s. f '» \-'^ S&
^- ^ A, t> A- •^ fv hC- .5v. tO>
S
^

HANDELS- OG SØFARTSMUSE El
PÅ KRONBORG
ss Raketen. N R L P. i Int. - 1,
Byggeaar og Byggested er ubekendt.
1 Stk. 13 NHK. - 5o IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde
Fabrikat:
Bygget af Eg.
1 Dæk. 1 Mast.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
61,1 x 21,o x 7,5 Fod.
8/52 dw. k9 brutto ah netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. ^28/19lo dat. 15/9 191o er
Skibet indkøbt fra:
af:
Entreprenør Lars Christian Olesen, København.
Indregistreret 27/9 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 70I/I917 dat. 23/8 191? er
Skibet den /8 19l6 forlist i Glommens Havn. Besætningen
reddet. Skibets Værdi Kr. 6.000.-
Udslettet af Register 2V8 1917 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - 1. - Registreringsprotokol Nr. 22 - lo9.

'7
*7/.
"7*
*Å
•Vz
"A
A
f 7
(te
*• l
/&g*4«7(_
/
l
l
^
/fæ "~ -7. Ir. ' -f
./
ttU £* &r//*«øKu*~/ -
> •
/ „
*4 S-f &^SB-K
. '(^ii-c^^^^^-j
4 /VS-s-s-c-Æ-^/*
&z~(sf6cs.

-t ^ s^ ^
J -^

^
*
VS
^
t
•vi- S*
-5
%
4 i
co D ~
_J
LU
O
•z.
°<
^
^
w
A.
I r
O ^
V) O
« V
LL £0
^S
£ CD
LU
UJ
to
%
N^
^
1
N
O
KJ
tf
s •-N
V
¥
si
i i
&
4
*
t i^
"^4
^.
.i
:$

faL
HANDELE OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBOR
KG £' 1 i/Ccst"Cs,~t f\ '/ 6-*

,, JJ f ^T ' ' S ^T 1 I l i ?r'*F£Y' '£
£
^ T
* f ^ ^5> * y ^ £ ? o^ ^ ^ * *^ § * ^ ^ ^ £ | ^ ^ ^ % -? p lit d r {[ > ^
5v

HANOELS- OG'SØFARTSMUSEET jy
PA KR0N3ORG )
ss Randa Ban ex Randa ex Basse Terre ex Else. \
29/12 1953 afg. Galais til Honfleux
2/1 1954 afg. Honfleur til Kotka
afg. Kotka til Hangø
0 Z 3? H.
pass. Kielerkanalen til Rochester
26/1 pass« Eielerkanalen til Kotka
2/2 afg. Kotka til Themsen
8/2 ank« Themsen til G-rimsby
X6/2 ank* Grimsby til København
24/2 pass. Skagen Kl. 10 Em. til Kbhvn.

74 f
%
fétf
/å
*Æ
7/
'/.-
^^-é r '*•*"'-'--V
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
a L, *
PÅ KRONBORG
**"SS-cWe«&« ^ 1> !''£*•*•£-£-•,
S.. 7>n.
.6-
Æa-~* ^Cs^L^tr^^ '^' t7^h
/ «^>]/ ..,.£
/t ty tZ'ess<
m
i£
k.^A~x
T£ b&>G*i^£*$*%*%
/, Æ-f £ ^.^
i**\
•@é*4 ! -fe- / "'y'i-s^'"-'-;,
,/Æ-a-f-«>E
S^É^^A •f&^'J
/- , r & -
f f-^S^O^S ,*iS-^.r
fa* H % £^~s~/ M*-; t ^Zz^, f.OaiC'.r
s^&-Æ-=;, ^&i&*r
. h

JOELS- OG SØFARTSMUSEET
ss Randelsborg ex Otto Rud. N Q J C. Int. - 1
Bygget 19o7 - Howaldtswerke, Kiel.
1 Stk. 96 NHK. - 650 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiaraeter: 16 3/4-29 9/16-42T" Slaglængde: 29"2 7
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master, 4 Luger.
Bak 29 Fod. Brodæk lo9 Fod. Halvdæk 13 Fod. Poop 13 Foc
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: 465 Tons.
24l,2 x 36,1 x 19,7 Fod.
285 / 2.065 dw. 1.411 brutto 878 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 399/l9o7 dat. 26/6 19o7 er
Skibet som ss "Otto Rud" bygget til:
A/S. Dansk Dampskibsselskab, Aktieselskab, København,
med Firmaet Oscar & A. F. Andersen, København, som Forretningsfører.
Byggepris Kr. 422.000.-
Indregistreret 26/6 19o7-
Ifølge Anmeldelse Nr. 498/l9o9 dat. 23/X1 19o9 er
Selskabet traadt i Likvidation.
Registreret 24/11 19o9.
Ifølge Anmeldelse Nr. 499/1909 dat. 23/11 19o9 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,
for Kr. 315-000.-
Registreret 24/11 19o9.
Ifølge Anmeldelse Nr. 519/1909 dat. 7/12 19o9 bar
Skibet forandret Navn til "Randelsborg".
Registreret 8/12 19o9- Blad 2,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Randelsborg ex Otto Rud. N Q J C. Int. - 2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 243/1918 dat. 27/3 1918 er
Skibet den 9/3 1918 sænket i Skagerak paa Rejse fra København
til Methil i Ballast. Besætningen reddet.
Assurance Kr. 1.455«ooo.-
Udslettet af Register 3/4 19l8 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22 - 29.
19/12 19o9 grundstødt ved Windau og blevet læk. Maskinrummet
løb fuldt af Vand. Skibet blev forst
bjerget den 22/1 191o og indbragt til Windau
med større Skader paa For- og Agterskib.
"Randelsborg" var paa Rejse fra Lybæk til
Riga og løb paa Grund paa Kysten mellem Windau
og Bachofen. Skibets Assurance var paa
Kr. 32o.ooo.- Bjergeløn Kr. 75.000.- Reparationen
kostede Kr. 150.000.-
Kaptajnen blev for Uforsigtighed idømt en
Bøde paa loo Kr.
Il/lo 1911 da Skibet laa til Ankers paa Humber blev det
paasejlet af ss "Dawlish" af Cardiff og sank
delvis. Bjergeløn 715 Pund Sterling.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONBORG
ss Randers ex Pavo. N B K L.
'*>'

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
ex Pavo* ISK1«
er: 1-527.
Skibsregister. løbe Hr,
enhavns Skibsregister
1 - 203.
Registreringsdatos 14/9 1868. (Omregistrering)•
1868* 2/2 1871. 4/11
13/2 1883. '14/5 1888.
Bygget 1856 i Dundee. Oprindeligt Bilbrev findes
ikke.
2 Stk« 25 NHK, = IHK, Dampmaskiner
fabrikats Gourlay Brothers & Co.?, Dundee.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
IiOdretstaaende glat Stævn. Rundt Spejl.
Længde! Breddes Dybde!
Ifølge Bilbrev dat. Købennavn ll/9 1868 og banalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Randers <
enhavn 12. og 14/9 1868 tilhørende:
Skibsreder og fører Poul Frederik Petersen^ Randers
med 1/4 Part
Skibsreder og fører Peter Tobias Petersen^ Randers,

HANOELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
Skibsreder og Fører Jens Hornsyld Petersen., Kbhvn',
indført fra England som ss "Pavo" til Randers i
1856. Eilkøbsafgift erlagt til Generalkonsulatet i
Skotland. Skibet har været oprørt i Randers midlertidige
Skibsregister tinder Nr. 12 med Maalebrev
dat. København 27/3 1861 med 34 Commercelæster*
Købesum 1856, 27.000 Rigsdaler*
Ombygget og forlænget af Å/S. Burmeister & Wain
i 1868 ifølge Bilbrev dat. København
Halvdæk agter. 2 Sideruf. Maskin- og Kabysruf.
3 Luger. 4 vandtætte Skodder.
længde: 102 ! 9 n . Bredde: 15 ! l w . Dybdes 8 f 0'
—laalt og omregistreret paa Grund af .ømbygningei
Registrerings Anmeldelse dat. Randers 12/9 1B&8.
Maalingsbrev dat* København 28/7 1868*
Ifølge Skøde dat. p. t. København 28/12 1870 og
t- og
30/1 1871 solgt tili
A/S* Det Porenede Dampskibs Selskab• København,
Købesummen for ss "Brage% "Randers", M ¥idar B
og "Ydun" andrager 180.000 Rigsdaler. Registrerings
Anmeldelse dat. København 30/1 1871*
1
1876 er den oprindelige Maskine udskiftet med;
fabrikat: A/s* Burmeister & Wain« København,
Efter Ombygningen ommaalt tiis
dw. 120*59 brutto* 71*26 netto.
1883 ommaalt efter Ombygning tiis
58 brutto* 71,89 netto*
- 2

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Randers ex Pavo. N B K L. : Int. - 1,
Ifølge Anmeldelse Nr. 52Vl9ol dat. 18/12 19ol er
Skibet solgt til:
Fiimaet Petersen & Albeck, København.
Registreret 3o/12 19ol.
Ifølge Anmeldelse Nr. 525#19ol dat. 18/12 19ol
videresolgt til:
Firmaet C. Wienbergs Stenhuggerier, København,
Indehavere:
Stenhuggermester Lars Mathias Wendelboe Kristensen,
København,
- Anders Larsen, -
Registreret 3°/12 19ol.
26/2 1912 anmeldt ophugget i København.
Udslettet af Register 25/3 1912 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - Hl - Registreringsprotokol Nr. 7-78.

HANOELS- OG SØFARTSMUSEET
FA KRONBORG
ss Eanders ex Pavo« N B K L*
Berlingske bidende Mandag Aften 18. August 1856:
"Randers Avis" af 16de ds. meddelers
Brødrene Petersens nye Skruedampskib, som er bestemt
til at fare med Gods og Kreaturer imellem Kjøbenhavn
og Randers, er idag arriveret hertil fra England,
Det er if jor bygget i Dundee, er hensigtsmæssig
indrettet og synes i alle Henseender at svare til Bestemmelsen*
Berlingske Tidende Mandag Aften 25. August 1856;
Da der ofte ved Ukjendskah til Forholdene i flere •
Blade og navnlig Aalborg Stiftstidende fremsættes
feilagtige Meninger og Udtalelser om Dampskibsfart j
og Dampskibe, der i høi G-rad maa vildlede Publikum i
og dem, der uden eget Kjendskab mulig vilde sætte j
Penge i saadanne Foretagender, har jeg baade i Sagens!
og egen Interesse troet det rigtigt? især for den j
indenlandske Dampskibsfart, at belyse og imødegaae j
saadanne feilagtige Anskuelser. i
Naar der saaledes skrives om en Dampskibsfart j
igjennem Liimf jorden (England-Aalborg-Kjøbenhavn) ,
da kan en saadan Fart gjerne være baade ønskelig og ;
fordeelagtig, men saalænge der kun paa Løgstørs G-run-;
de med nogenlunde Sikkerhed tør regnes med høiest 5
Fod Vand (man lade sig ikke vildlede af om der ved
Høivande en enkelt G-ang er mere, der har ogsaa ofte
været under 5 Fod)» og i nogen Søgang, hvor et Skib
mindst maa have 1 Fod fri under Kjølen for ikke at
hugge igjennem paa G-runden, altsaa 'kxm 4- Fod, vil det;
let sees, at et hensigtsmæssigt Dampskib, der skal
være Lastdrager og befare Nordsøen og Kattegattet,
ikke lader sig anskaffe med et saa lille Dybtgaaende,:
Allerede i Aggercanalen, hvor der regnes paa 7 Bod,
møder Vanskeligheder nok.
Saalænge derfor Løgstør Grunde ikke ere borte,
eller en Canal gravet, vil en hensigtsmæssig Dampskibsfart
over Nordsøen heelt igjennem Liimfjorden
og Kattegattet ikke lade sig ordne, men Aalborg være ,
og blive Omladningsstedet fra de større til mindre
Dampskibe fra denne Side op ad Liimfjorden. Et Skovldampskib
som "Jylland", der kun med Last gaaer ca. 6
Fod, vil naturligviis som dette kunne befare Liimfjorden
gjennem Aggercanal, men ikke over Løgstørs
Grunde, uden maaske en enkelt Gang tomt og med høiere
Vandstand end sædvanligt. Endnu mindre vil et
Skruedampskib kunde dette, der, for at Skruen kan
virke med Kraft, fordrer dybere Vand end Skovlskibene«
Et Skrueskib for Nordsøen bør helst ga^e 11 a 12
Fod eller dybere, men at have et Skrueskib under 6
a 7 Fods Dybtgaaende maa til denne, som anden lignende
Fart ansees som et Misfoster af et Dampskib«
Naar der siges, at det til Randers anskaffede Skrue- i
dampskib kun skal have kostet 12.000 Rigsdaler, da
er dette nok en stor Feil, thi det skal som man hører
have kostet omtrent 27.000 Rigsdaler, og er 'kun et
mindre Skruedampskib, der vel vil kunne føre Gods,
men neppe tilfredsstillende vil kunne føre Kreaturer
over Søen, hvilket fordrer større Plads, Bekvemmelighed
og Hurtighed end et saadant mindre Skruedampskib
III - 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,
PÅ KRONBORG
ss Randers ex Pavo. N B K L.
B. T. 25/8 1856. (2);
har at tilbyde eller kan præstere i et Farvand som
Kattegattet. Man tro ikke fordi det hedder Dampskib,
at ethvert lille Dampskib tilfredsstillende kan befare
et Farvand som Kattegat, dertil udfordres idetmindste
Dampskibe som "Iris", "Cimbria" og "Waldemar",!
der af Nyt ikke kunde anskaffes hver for sig under \
90 a 100.000 Rigsdaler. Man erindre at "Juno" kostede
omtrent 140,000 Rigsdaler*
Dampskibe for disse Router maae kunne medtage baade
Passagerer, Gods og Kreaturer, thi kun naar alle Dele'
kunne forenes, kan en Dampskibsfart, der ikke har nogen
væsentlige Mellemstationer at stole paa, men gaar
den lange Vel over Kattegattet uden Anløbssteder,
vente nogenlunde at rendere* Det synes i Regelen som
Mange troe, at det ikke koster saa stort at drive
Dampskibe, men man behage at eftersee Dampskibsregnskaberne,
der let ere til at faae, og man vil forbauses
over de enorme Summer, Driften opsluger.
Grundet paa den Erfaring jeg har samlet ved Dampskibsfarten
og Anskaffelsen af Dampskibe, maae jeg
tilraade dem, der mulig kunne have Lyst til at sætte
Penge i saadanne Entrepriser, nøie at overveie Sagen
og see sig vel for, thi kun Faa have Leilighed til at
lære Forholdene at kjende, og endnu færre forstaae at
bedømme Værdien af et Dampskib, dets Godhed og dets
Brugbarhed.
Ved mange Reiser til England og Skotland, og ved
andre Forhold og forbindelser har jeg kunnet sætte
mig endeel ind i alt dette, man kjøber sandelig ikke
Erfaring og Kjendskab til Dampskibe hos en Oommissionair
for 2 pCt*
Som vigtig for Søfarten i det Hele paa Aalborg,
henledes Opmærksomheden paa at Farvandet over Grunden
ved Hals opmuddres og holdes dybere end hidtil, og
ligeledes paa Nedsættelsen af de enorme Havneafgifter
der opkræves ved Hals, foruden Havneafgifterne i Aalborg,
Alene for Dampskibet "Waldemar" maa der nu betales
100 Rigsdaler hver Maaned for at passere Hals,
medens der samtidig betales Havnepenge af Skibet i
Aalborg.
Kjøbenhavn, den 23de August 1856.
H* P. Prior.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 27. August 1856:
Hr. H* P* Prior har i Berlingske Tidende for i
Gaar havt den Godhed at meddele Publikum noget af
den Erfaring og Kjendskab til Dampskibe, som han ved ;
Reiser til Skotland og England har indhentet, og deri :
ogsaa indladt sig paa at erklære det af os indkjøbte ;
Skruedampskib "Randers" for uskikket til den af os j
paatænkte Fart, uagtet han kun af Omtale kjender det. j
Vi skulle derfor tillade os at supplere disse Bemærk-;
ninger med en kort Beskrivelse af Baaden, og overlade;
til Publikum, navnlig Afsenderne selv at bedømme, '
hvorvidt de troe, at deres Earv kan blive varetaget
saa godt som med det af Hr. Prior betegnede "Cimbria"•
Hil - 2

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET;
PÅ KRONBORG
ss Randers ex Pavo. N B K I. i XXI - ^
B. T* 27/8 1856. (2)
"Randers" er bygget for omtrent 9 Maaneder siden i
Dundee til Godsfart for Skotlands Østkyst, er mere
end almindeligt stærkt og solidt (hvorfor det ogsaa
ved Besigteisen blev classificeret for 9 Aar som A 1
hos Lloyds, med de fleste nye Dampskibe skeer dette
kun for 6 Aar), Pladerne ere meget svære (tykkere end
"Cimbrias" f. Eks.), det er deelt i 4 vandtætte Afdelinger,
saaledes som det nu i Reglen skeer med nyere
Jernskibe, det har complet Seilskibsrigning, og desforuden
tvende Maskiner, der arbeide indtil 50 Hestes
Kraft. Gjennemsnitsfarten fra Skotland til Skagen med
stærk Modvind var 7,5 til 8 Miil, derfor med bedre
Vind og mere smult Vande 9 Miil og derover. Det er
maalt til 43*5 Commercelæster, er 93 Fod langt, 18
Fod bredt og 8 Fods Dybgaaende.
Publicum vil vistnok ogsaa indrømme os, der i mange
Aar har befaret Kattegattet, ligesaa megen Erfaring
og Kjendskab til at bedømme om et Skib er passende
til Farten eller ikke, som Hr. Prior kan have
indhentet ved en Reise nu og da, og hvad Rentabiliteten
af vor Plan angaaer, da maa Hr. Priors Mening
pludselig have forandret sig, idet han i meget lang
Tid har bestormet os med Tilbud om Interessentskab i
mange forskjellige Skikkelser*
Vi troe derfor med god Samvittighed at kunne anbefale
vort Dampskib til den samme Velviilie, som Publicum
hidtil har viist os og vore Seilskibe, og for
hvem det mere specielt maatte interessere, vil "Randers"
fra Torsdag Morgen være til behagelig Besigtigelse
her i Byen ved Nyhavns Hoved.
F. T. Kjøbenhavn den 26de August 1856.
Brødrene Petersen af Randers.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 28. August 1856s
Naar Brødrene Petersen af Randers i "Berlingske
Tidende" for igaar have taget til Gjenmæle i Anledning
af det, jeg i Mandagsavisen have nedskrevet om Dampskibsfart
og Dampskibe, da vilde Enhver, der har læst
det, have seet, at det kun var fremkaldt mod "Aalborg •
Stiftstidende"s Meddelelser og som jeg antager feile
Meninger, især om Dampskibsfart over Nordsøen igjennem
liimfjorden, hvoriblandt ogsaa den, at det af dem
anskaffede Skruedampskib kun skulde have kostet det
halve af den Sum de selv opgive*
Naar Dhrr* tale om, at jeg i meget lang Tid skal
have bestormet dem med Tilbud om Interessentskab i
mange forskejllige Skikkelser, da veed jeg kun to Gange
i Løbet af Sommeren at have talt med den ene af Dhrr
Petersen om Dampskibs-Entrepriser, men veed ikke, hverken
tidligere eller senere at have talt med dem om,
endmindre at have bestormet dem med denne Sag.
Kjøbenhavn, den 28de August 1856.
Ho P. prior*

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER I
PÅ KROMSORG ;
ss Randers ex _ravo. N B K L* ; III - A
Berlingske Sidende Fredag Morgen 29. August 1856:
Ny Dampskibsfart.
Vort nye Skrue-Dampskib "Randers", der er bestemt
til ugentlig Fart imellem Kjøbenhavn og Randers med
Stykgods og Kreaturer, anbefaler vi til det ærede Publikums
Velvillie.
Fragten er den samme som med vore Seilskibe, hvis
Diggeplads fremdeles er i Nyhavn ved Charlottenborg.
Vi henvise til nedenstaaende Fartplan.
Randers den 22de August 1856*
Brødrene Petersen.
' Skrue-Dampskibet "Randers" afgaaer regelmæssigt til
Randers hver Løverdag Eftermiddag El* 4 og fra Randers
hver Onsdag Eftermiddag El* 4. Anmeldelse om Fragtgods
og Kreaturer til Forsendelse hermed modtages ombord
paa Skibet Torsdag, Fredag og Løverdag til El* 12 Middag.
Dets Liggeplads er ved dHrr. J. P* Suhr & Søns
Pakhuus(Nyhavns Hoved ved Qvæsthuusgaden)*
Berlingske Tidende Mandag Morgen 17. November 1856:
Dampskibet "Randers" vil ikke mere for iaar afgaae
paa nogen bestemt Dag, men derimod vedblive foreløbig
saafremt Vinteren tillader det saa hurtigt som mulig.
Gods til Indladning modtages Tirsdag den 18de og
Onsdag den 19de til El* 12 Middag.
Kjøbenhavn, den 15de November 1856.
P* Petersen.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 4. December 1856:
Randers, den 1ste December:
Skruedamperen "Randers", der afgik fra Kjøbenhavn
i Torsdags, fik om Natten en voldsom Storm og kom
under Indseilingen her til Fjorden i Fredags Morges,
formedelst det ualmindelige Lavvande (7 Fod paa Barren),
paa Grund midt i Farvandet, hvorpaa Dampbugseerbaaden
"Marschall" gik ud til den og bragte Passagererne
(16 i Tallet) iland. Om Aftenen steg Vandet
saameget, at "Randers" igjen blev flot, og næste
Dags Morgen dampede den igjennem Isen ind til ITdbyhøi,
hvor den igaar laa i god Behold med alt vel indenborde,
men imorges, i Forening med "Marschall",
der i Forbigaaende sagt, viser sig at være et ganske
fortræffeligt Bugseerskib, derfra vilde forsøge at
ise sig herop til Byen* "Marschall" havde endnu i
Torsdags slæbt et Skib herfra ned til Udbyhøi, banende
sig Vei ved Hjælp af et Slags "Iisbryder", som

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j
PÅ KRONBORG I
ss Randers ex Pavo. N B E L. ! III - 5.
B. T. 4/12 1856. (2):
bestaaer i en foran Skibet anbragt Jernbaad, der idet
dens Forende hæves op paa Isen, deels ved sin egen
Vægt, deels ved de ombord værende 4-5 Mands Bevægelse
bryder Isen for Damperen.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 24. Februar 1857:
Dampskibet "Randers".
Dersom Vinteren tillader det vil Dampskibet "Randers"
indtræffe hertil paa Torsdag, og vil da fortsætte
sin regelmæssige Fart saaledes: fra Randers
hver Onsdag Eftermiddag Kl* 2 og fra Kjøbenhavn hver
Løverdag Eftermiddag El* 5.
P* Petersen.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 10. Februar 1858
Af "Grenaa Avis" sees, at Brødrene Petersen.
Eiere af Skruedamperen "Randers", have fra ans mundende
Mai paatænkt en ugentlig, directe Dampskibsfor-r
bindelse imellem Grenaa og Hovedstaden, saafremt der
i Grenaa Havns ydre Bassin dertil kan blive dem indrømmet
en passende Anlægsplads* Viser der sig Interesse
for Sagen, og den vinder behørig Tilgang, agter
D'Hrr. Petersen at lade bygge et nyt Dampskib til
Grenaa-Kjøbenhavns Routen, som da i Et og Alt vil
blive afpasset efter de locale Forhold*
Hrlsingør Avis Torsdag 20* Maj 1858:
Grenaa, den 15de Mai:
I Torsdags Eftermiddag havde vor Havn et heelt
festligt Udseende* Skruedampskibet "Randers", som
var ankommen for første Gang om Morgenen Kl* 3,30,
skulde atter forlade Havnen El. 6, For at overvære
dette for vor Bye sjeldne Skuespil havde et Antal
af flere Hundrede Mennesker fra By og Omegn indfundet
sig. Udfarten skete langsomt, thi vor Havn frem- ;
byder desværre flere Vanskeligheder, især naar Vandstanden
ved Paalandsvind ikke er den bedste, men det.
er at vente, at vor nye Muddermaskine for Fremtiden
vil paatage sig at gjøre Renden for Ind- og Udseilingen
tilstrækkelig dyb. Alt aandede Liv og Glæde, ;
og Afskeden, som lagde sig for Dagen i jublende
Hurraer, udtrykte tilfulde, at man havde forglemt
det sidste Torsdag skete Feiltrin (Udeblivelsen af
en Stafette), og nu ønskede ret ofte i Fremtiden at
see Dampskibet i vor Havn, til Held for By og Land,
Ogsaa Capitainen følte sig vel tilmode, og det Hurra,
der tonede fra Skibet, medens det i det smukke
Veir fjernede sig fra Eysten, vidnede om, at ogsaa
han havde et godt Fremtidshaab, hvori vi ret ønske,
han ei heller maa skuffes*

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Randers ex Pavo. N B E L. lin - 6.
Berlingske Tidende Mandag Aften 7. November 1859:
Dampskibet "Randers", som med mange Passagerer
i Løverdags Eftermiddags El. 5 forlod Kjøbenhavn
og altsaa har været ude i Stormen Natten mellem
Løverdag og Søndag - uden at man har hørt Noget
fra det - er ifølge en Telegraphdepesche hertil
lykkelig ankommen til Randers idag Formiddag El.
11,30.
Helsingør Avis Tirsdag 20. December 1859 *
Fra Mariager hedder, det under 16de ds., at Damp-j
skibet "Randers" paa Touren fra Hobro til Kjøben-* I
havn, er indefrossen der. i
Berlingske Tidende Lørdag Aften 24. December 1859 5
Dampskibet "Randers" har i Løverdags kunnet for-!
lade Hadsund og med utrolig Møie banet sig Vei gjen^
nem Iisdækket i Fjorden. Efter Bestemmelsen bliver l
det Vinteren over i Kjøbenhavn for at indtage nye :
Ejedler. :
Helsingør Avis onsdag 7. August 1861:
Grenaa, den 3die August: - I Torsdags afsendtes
herfra med Dampskibet "Randers" til Kjøbenhavn
Skelettet af en saakaldt Spækhugger eller Tandehval,
der i begyndelsen af forrige Uge af Hr. Stamhuusbesidder
Benzons Lystkutter var funden drivende
i Havet i Nærheden af søen Hjelm.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 5. November 1861:
Dampskibet "Randers" kom i Søndags paa Grund
ved Hesselø i Kattegattet, og først efter 4 Timers
Forløb lykkedes det Skibet at blive flot og fortsætte
sin Tour*
Helsingør Avis Onsdag 27. November 1861:
Indgaaet i Helsingør Havn 26. November: Damp- ,
skib "Randers", Petersen, af Randers, fra Ejøben- I
havn med Stykgods. Jagt "Minerva", Hansen, af Rør-:
vig, fra Kjøbenhavn med Stykgods, mistede sit An- ;
ker og Storseil i Hornbækbugten og blev af "Randers"
slæbt i Havnen igaar Aftes. "Randers" fortsatte \
Reisen til Randers den 27de November.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
ss Randers ex pavo. N B K L. III - 7
Berlingske Tidende Onsdag Aften 17. December 1862:
Randers, den 15de December: - Dampskibet "Randers"
bjergede i Gaar ved Grunden Tangen og indbragte
til Udbyhøi Jagten "Fædrenes Minde", Skipper
Nielsen, af Christiania, ladet med Korn og Fedevarer
fra Aalborg til Hjemstedet. Skibet havde
mistet Rigningen i Onsdags, hvorefter der sattes
Nødflag* I Fredags paatog en lille forbisegiende
Jagt fra Rudkjøbing"sig at sætte Skipper Nielsen i
Land ved Udbyhøi, hvor han vilde søge Assistance,
men den forhindredes heri ved Sneestormen og kunde
først landsætte Skipperen i Nyborg. Mandskabet paa
det havarerede Skib var hele Tiden forbleven ombord*
Helsingør Avis Torsdag 12. November 1863:
Dampskibet "Randers", Oapt. retersen, af Randers,
fra Jylland til Kjøbenhavn med Passagerer
og Stykgods skal i .Nat være kommen paa Grund ved
Hittarp paa den svenske Kyst.
Helsingør Avis Lørdag 14. November 1863:
Dampskibet "Randers", der som tidligere meddelt
var kommen paa Grund ved Hittarp, kom flot efter
at have kastet nogle Vandtønder overbord, samtidig
med indtrædende Høivande, og i Torsdags Morges passerede
Skibet sydpaa.
Berlingske Tidende Fredag Aften 22. Juli 1864:
Dampskibet "Randers"•
Naar det i flere Blade er meddeelt, at Dampskibe-
"Randers" den 15de dennes var grundstødt paa Sjællands
Revn da beroer dette paa en Feiltagelse^ idet
nævnte Skib,, hverken den Dag eller de nærmest paafølgende
har været der i Nærheden^ men henlaa i Nyborg«
p.t. Ejøbenhavn, den 21de Juni 1864.
Petersen.
Nyborg Avis Mandag 20. Marts 1865:
"Ydun" og "Randers" have i disse Dage faaet nye Ejedler.
De ere blevne malede og gjorte færdige til at stikke i Søen
ved første aabne Vande.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONSQRG
ss Randers ex Pavo. N B K L»
Nyborg Avis Torsdag 6. April 1865
Dampskibene "Tdun" og "Randers", som have ligget
ved Burmeister & Baumgartens Værft for at blive reparerede,
have i Tirsdags forladt dette og ere gaaede
til deres Ladeplads ved Qvæsthuusgaden.
Helsingør Avis Fredag 9. Marts 1866:
Randers, den 7de Marts: - Dampskibet "Randers"
kom hertil igaar Middags fra Ejøbenhavn for første
Gang iaar. Skibet maatte med Iisbryder foran
arbeide sig herop igjennem det Ixsdække, de sidste
Dages Frostveir har belagt Fjorden med. I Middags
afgik det igjen til Ejøbenhavn.
Helsingør Avis Torsdag 3. Januar 1867:
Randers, 31. December: - Dampskibet "Randers"
kom her i Havnen iaftes, efter at have tilendebragt
sin sidste Tour fra Kjøbenhavn i denne Saison.
Helsingør Avis Fredag 5. April 1867:
Dampskibet "Randers", Capitain H. M. PS. retersen,
af Randers, er paa sin sidste Reise kommet
paa Grund ved Hobro, hvor det staar fast. En Baad
som fra Skibet blev sendt iland med 2 Mand ombord,
kæntrede, og Folkene druknede*
Helsingør Avis Onsdag 19. Juni 1867:
Indgaaet i Helsingør Havn 18. Juni: - i>ampskib
"Randers", Petersen, af Randers, fra Ejøbenhavn,
ledig.
Helsingør Avis Torsdag 27. Juni 1867:
Udgaaet af Helsingør Havn 27. Juni: - Dampskib
"Randers", Petersen, af Randers, til Eøbenhavn,
ledig.
Helsingør Avis Tirsdag 5. November 1867:
Dampskibet "Randers", fra Kjøbenhavn bestemt
til Eallundborg, have paa Grund af Stormen søgt
Havn her idag.
Helsingør Avis Onsdag 6. November 1867:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Randers ex Pavo. N B E L. III - 9.
Helsingør Avis Onsdag 6. November 1867:
Udgaaet af Helsingør Havn idag: - Dampskibet
"Randers", retersen, af Randers, til Eallundborg
med Stykgods.
Helsingør Avis Lørdag 9. November 1867:
laftes indkom heri Havnen paa Grund af stormende
Veir Dampskibet "Randers", Petersen, af Randers,
fra Ejøbenhavn til Grenaa med Stykgods.
Helsingør Avis Lørdag 23. november 1867:
Dampskiuet "Randers", som ankom til Eallundborg
i Tirsdags Morges fra Kjøbenhavn har paa Grund af
de sidste Dages stormfulde Veir maattet opgive
Fortsættelsen af sin Reise og henlaae endnu i Torsdags
Formiddags der i Havnen.
Berlingske Tidende Fredag Aften 13. Marts 1868:
Dampskibet "Randers" er paa Reisen fra Hobro til
Ejøbenhavn igaar Aftes strandet ved Forenæs og fuldt
af Vand.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 19. Marts 1868:
Dampskibet "Randers" er ifølge hertil indløben
Meddelelse, indkommen i Grenaa Havn.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 19. Marts 1868:
Dampskibet "Randers", der har været paa Grund
ved Fornæs indgik her i Havnen i Eftermiddags paa
Slæb af Dampskibet "Skandinavien".
Berlingske Tidende Mandag Morgen 20. April 1868:
Dampskibet "Randers", der siden det led Havari
paa Eysten ved Grenaa, har været under Reparation,
er, efter hvad Eallundborg Avis har erfaret, nu saa
vidt færdigt, at det i næste Uge kan overtage sine
Farter.

HANDELS- OG SØrARTSMUSEEl
PÅ KRONBORG
ss Randers ex Pavo. K B K L. III - lo.
Berlingske Tidende Onsdag Aften lp. Juli 1868.
Dampskibet "Randers",
som har været underkastet en større Reparation og er blevet
forlænget 18 Fod, er, ifølge Kallundborg Avis, nu
løbet af Beddingen og ventes at blive færdigt til at overtage
Routen Kjøbenhavn - Kallundborg - Nyborg i næste Maaned.
Berlingske Tidende Fredag Aften 25. September 1868.
Randers, 23- September: - Vi havde igaar den Fornøjelse
efter en længere Tids Forløb i en forynget Skikkelse
at gjensee en gammel Bekjendt, idet Dampskibet "Randers"
da for anden Gang efter sin Istandsættelse løb ind i vor
Havn. Ligesom Fugl Phønix ifølge Fabelen steg forynget op
af sin Aske, saaledes er ogsaa Dampskibet "Randers" i en
forbedret og forskjønnet Skikkelse udgaaet fra D'hrr. Burmeister
& Wains Etablissement i Kjøbenhavn. Skibet er blevet
forlænget l8 Fod, er udstyret med 2, vel ikke meget
store,men comfortabelt indrettede Kahytter (een for Damer
og een for Herrer), som hver frembyde beqvemmelige Køiepladser
for 12 a 16" Personer. Maskinen er af D'hrr. Bygmestere
bleven indrettet efter Høj- og Lavtryksprincipet,
og uagtet Skibet, som anført, har erholdt en Forlængelse
af 18 Fod, saa gjøre det ei alene Reisen hurtigere end
før, men brænder ovenikjøbet 33 pCt. Kul mindre. Dette
er et meget heldigt Resultat, naturligviis nærmest for
Rhederiet, men fremfor Alt maa det ansees for et glædeligt
Tidens Tegn, at D'hrr. Burmeister & 'Wain atter her
have leveret et nyt Beviis for, at de have formaaet at
hæve den indenlandske Industri i denne Branche saa høit,
at dens Frembringelser kunne staa fuldkommen jevnsides
endog de bedste i Udlandet. Dampskibet "Brage", der paa
Grund af sit aarlige Eftersyn for at males og renses i
Bunden, har været paa Bedding i 8 Dage, vil i næste Uge
atter overtage sine Farter her paa Fjorden, og Dampskibet
"Randers" komme til at overtage Hobro - Grenaa Routen.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 9* December 1868.
Dampskibet "Randers" var i Søndags Morges ude ved
Vraget af Briggen "Vingolf", der er strandet ved Refsnæs.
Dampskibet gjorde Forsøg paa at bringe Vraget af
Grunden, men uagtet Vandstanden var 2 a 3 F&d høiere,
end den havde været siden Strandingen foregik, og Vraget
var betydelig lettet ved Borttageisen af Rigning, Inventarium,
Ankere og Kjettinger samt Bagbordsdækslasten,
lykkedes det dog ikke Dampskibet at tage Skibet af Grund,

HA.MDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Randers ex Pavo. N B K L. III - ll„
Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. December 1868.
Kallundborg Avis: - I Løverdags Aftes Kl. 7 strandede
Skonnerten "Heiligenhafen", Capt. Css P. Nissen, af Heiligenhafen,
med stærkt Høivande paa Hatterevet, hvor
Skibet nu staar paa 3 Fod Vand og formodentlig maa anses
for tabt. Skibet befandt sig paa Reise fra England til
Kiel med Kul og har havt en meget besværlig Reise, idet
det først i Nordsøen mistede en Mand af Besætningen, som
blev skyllet overbord, og senere stødte paa Læsø, hvor
det imidlertid kom flot ved egen Hjælp efter at have
kastet en Deel Kul overbord. I Søndags kom Dampskibet
"Randers" paa Reisen hertil til Strandingsstedet og tilbød
Assistance, som modtoges, hvorefter "Randers" tog
Mandskabet ombord og bjergede Seil, Takkelage og Inventarium,
hvormed det indtraf hertil i Søndags Aftes.
Berlingske Tidende Mandag Aften 12. Juli 1869.
Skonnerten "Caroline", Capt. Henrichsen, af Nykjøbing
paa Mors, er den 9de Juli ved at krydse ind i Mariager
Fjord bleven overseilet af Dampskibet "Randers", der løb
lige med Stevnen mod "Carolines" Bagbordsside og tilføiede
samme betydelig Skade.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 18. December 1869.
Paaseilingssag.
Sø- og Handelsretten paakjendte i Onsdags en Sag, der
af Advokat Klubien, som Mandatarius for Skibsfører N.
Henrichsen, fører af Skonnerten "Caroline", paa egne og
Medrhederes Vegne, var anlagt imod Skibsfører Petersen,
Fører af Dampskibet "Randers", og angik Sagsøgerens Fordring
paa Erstatning for den Skonnerten "Caroline" ved
Paaseiling i Mariager Fjord den 9de Juli d. A. tilføiede
Skade m. v., ialt 857 Rigsdaler, 3 Mark, 11 Skilling.
Omstændighederne ved den stedfundne Paaseiling maatte
efter det under Sagen oplyste antages at være følgende:
Medens Skonnerten "Caroline" om Morgenen åen 9de Juli
d. A. under Lodsens Commando, med S.V. Vind krydsede opad
Mariager Fjord og navnlig Kl. 7£ laa i Vending i det snevre
Farvand i Fjorden mellem Lodshusene og en Tønde, der
betegner Begyndelsen af det uddybede Løb, med S.ævnen vendt
imod, og tæt henimod den sydlige Side af Fjorden, kom
Dampskibet seilende op ad denne. Dampskibet styrede sin
Cours, som om det vilde gaa Syd for, eller foran Skonnerten,
altsaa iraellem denne og den sydlige Kyst. Da det nærmede
sig Skonnerten, faldt det noget af til Styrbordsside
- efter Sagsøgerens Formening, som om det vilde gaa agten
om Skonnerten, - ligesom det begyndte at bakke, men det
var formeentlig forsent, og Følgen blev, at Dampskibet med
Stævnen tørnede imod Skonnertens Bagbordsside tæt foran
Storrøstet og knuste dens Opstaaende, Skandæk, Vaterbord,
endeel Planker, en Dæksbjælke m.v. Capt. Henrichsen satte
strax Skibet paa Grund for det Tilfælde, at det skulde
synke, men da det, efter endnu et Sammenstød med Dampskibet,
da man havde faaet et Seil for Hullet, viste sig,
at Skonnerten kun trak lidet Vand, modtog han Capt. Petersens
Tilbud om at bugsere ham ind til Hobro, hvilket
ogsaa lykkedes, idet der derhos blev sendt 3 Mand fra

HANDELS. OG SØFARTSMUSEET
PA KR0N3CRG
ss Randers ex Pavo. N B K L. III - 12.
B. T. 18/12 1869- (2):
Dampskibet ombord paa Skonnerten til Assistance.
- At der efter det Anførte, hedder det i Dommen,
ikke kan lægges Skonnerten noget til Last med Hensyn til
det skete Sammenstød, er klart, hvorimod Sagen formeentlig
stiller sig anderledes i Henseende til Dampskibet. Indstævnte
har vel forklaret, at Farvandets Beskaffenhed paa
det paagjældende Sted ikke tillod Dampskibet at gaae
Nord, eller agter, om Skonnerten, at det som Følge deraf
maatte ansees for naturligt og rigtigt, at gaae Syd
om Skonnerten, at der formeentlig var og i hvert Fald
af ham antoges at være tilstrækkelig Plads hertil imellem
Skonnerten og den sydlige Grund, navnlig naar Skonnerten
vendte og gik over Stag, men at Sammenstødet foranledigedes
derved, at Skonnerten ikke vilde gaae over
Stag, eller ialfald ikke saa hurtigt, som man havde ventet
det, og at Dampskibet, hvorpaa man netop derfor lagde
Roret haardt Styrbord, kom for nær Grunden paa Fjordens
sydlige Side, hvilket bevirkede, at det tabte Styringen,
og at Bougen faldt afog stævnede imod Skonnertens
Bredside, saa at Sammenstødet ikke kunde undgaaes, uagtet
at man strax stoppede Maskinen og bakkede med fuld
Kraft. Om det imidlertid end, navnlig efter de af 2de
Lodser for Hillum-Hindsted Herreders Gjæsteret afgivne
Vidneforklaringer, ikke med Sikkerhed kan statueres, at
Dampskibet uden Fare kunde være gaaet Nord om Skonnerten,
skjønnes det dog ikke rettere, end at det efter de
forhaandenværende Omstændigheder maatte ansees for urigtigt
at ville gaae Syd om Skonnerten, idet der, efter
Lodsernes Forklaring, ikke var tilstrækkelig Plads hertil,
eftersom Skonnerten laa - hvilket da iøvrigt ogsaa
bekræftes ved Indstævntes egen Forklaring om, at Forsøget
herpaa førte til at Dampskibet kom for nær til
Grunden, saa det tabte Styringen - og det ikke kunde
ansees rigtigt at løbe an paa, at Skonnerten skulde have
vendt og være afveien, inden Dampskkbet naaede hen til
Stedet. At Skonnerten nægtede at vende, eller ialfald
brugte en usædvanlig lang Tid dertil, er der efter de
foreliggende Oplysninger ingen Føie til at statuere, og
Retten skjønner ikke bedre, end at Dampskibet, naar det
ikke turde gaae Nord om Skonnerten, og der, som denne
laae, ikke var tilstrækkelig Plads til, ialfald med
Sikkerhed, at gaae Syd om den, burde have stoppet itide
og afventet, at Skonnerten gik over Stag og saaledes
gjorde Plads for Dampskibet til at passere forbi. -
Det synes da ogsaa, at Indstævnte selv havde erkjendt;
sig pligtig til at betale Føreren af Skonnerten Skadeserstatning,
idet han ved Ankomsten til Hobro udstedte et
Beviis, hvori det hedder: - Ved den idag Skonnerten "Caroline"
tilføiede Skade indestaaer jeg Capitain Henrichsen
for Erstatning, som efter kyndige Mænds Skjøn maatte
være tilføiet nævnte Skib af Dampskibet "Randers". Om
Forstaaelsen af dette Document er Parterne forøvrigt
ikke enige, men der indeholdtes formeentlig hverken i
Capitain Henrichsens Modtagelse af dette Beviis eller i
de derefter passerede Forhandlinger om Sagens mindelige
Afgjørelse noget, der kunde afskjære ham fra at gjøre
al den Ret gjældende, der ifølge Lov og Ret i og for
sig maatte tilkomme ham. Det var imidlertid, efter det
ovenanførte, unødvendigt at undersøge, om han alene paa
Grund af hiint Beviis, uden Hensyn til Sagens Sammenhæng
iøvrigt, maatte kunne gjøre Krav paa en fuldstændig
Skadesløsholdelse af Indstævnte.
Med Hensyn til Erstatningens Størrelse blev Resultat-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Randers ex Pavo. N B K L. III - 13.
i. T. 18/12 1869. (3):
et af Dommen, at der af cSe paastævnte 857 Rigsdaler 5
Mark 11 Skilling tilkjendtes Sagsøgeren den for egentlige
Reparationsomkostninger paastaaede Erstatning af
h-39 Rigsdaler 5 Mark 6 Skilling, medens der i det fra
andre Udgifter, foranledigede ved den tilføiede Beskadigelse
af Skonnerten "Caroline", fordrede Beløb, stort
398 Rigsdaler 3 Skilling, fandtes at burde afgaae 122
Rigsdaler 5° Skilling. Indstævnte tilpligtes saaledes i
det Hele at betale Sagsøgeren i Erstatning 735 Rigsdaler
2 Mark og 9 Skilling, ligesom ogsaa at godtgjøre Sagsøgeren
Sagsomkostningerne med 50 Rigsdaler.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 9- Marts 1870:

ers ex
er$ Arkiv - R«
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KR0X50RG
G. Carocs Billeder af

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Rap ex L. II. Hvidt. N R V D

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET;
PÅ KRONBORG
ex li. 3f. Hvidt. EF R
Regis trerings prot okoller s IX-144• XI«
2-161.
os 27/11 1878.
l/l 1894. (Omregistrering)
Certifikaters 27/11 1878. 19/9 1882. 30/3 1886
Bygget 1857 af James Henderson & Son, Renfrew*
ifølge Bilbrev dat. 23/3 1857* Ombygget af G-eorg
Howaldt, Kiel, 1878, ifølge Bilbrev dat. Kiel
1 Stk. 50 EJHK. = 250 IHK. Compoundmaskine
s:
Fabrikat: Georg Howaldt, Kiel9 1878.
Klinkbygget af Jern.
1 Bæk. 3 Master med Skonnertrigning.
Skarp Boug med glat stævn. Agterskib med rundt
Halvdæk agter. Ruf midtskibs. 2 Sideruf midtskibs
2 Sideruf forude. Jernruf midtskibs til Maskincasning
og Kabys.
Ufuldstændig Inderklædning.
5 vandtætte Skodder.
.es 163'l n Bredde: 21 B 1 M Dybdes ll!l n
dw. 352.90 brutto. 250974 netto.
Ifølge Bilbrev dat. Kiel 24/11 1878 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Købennavn
26/11 1878 indkøbt fra Georg Howaldt, Kiel, af
det ifølge Firmaanmeldelse dat. Københavns Magistrat
21/11 1878 samme Bag stiftede:

HANDELS- OG S3FARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
ss Rap ex L. N# Hvidt. H" R T 3). 1-2.
Interessentskabs Rederi "Codana% København^
hvis Interessenter er:
Grosserer Chr. Theodor Koch, København, 50/100 Part
« Frederik Vilhelm Schjerbeek,
København, 50/100 ffl
Grosserer Chr. Theodor Koch er valgt til bestyr-
Skibet førte indtil November 1878 dansk Flag og
var registreret under Havnet M L. tf. hvidt", se denne
(Registreringsprotokol ¥1-67)* hvorefter udslettet
af Registret som ikke længere dansk Ejendom
Efter Ombygning i Kiel atter solgt af Georg
waldt,. ifølge Bilbrev dat. 24/ll 1878 til l/s Rederiet
"Codana", København^ og omdøbt til "Rap".
Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns
Toldkammer 27/11 1878 betalt med 2.536,50
Kroner, som er 3^ af Købesummen, 95«000 Rigsmark
eller Kr. 84.550.-
Ifølge Firma Anmeldelse dat. 24/12 1879 og
tionalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København
28/1 1880 er F. V. Schjerbeck udtraadt af Inter-
, der nu kun bestaar af Grosserer Theo
Ommaalt 19/9 1882 paa Grund af Ombygning af Opbygninger
- Tilbygning af Kommandohus - hvorefter
Tonnagen ers
357*04 brutto. 250,54 netto.
Ved Skøde dat. København 16/1 1885 og tfationaenhavn
s. B.
A/S. Dampskibsselskabet "Øresund"* København-
atiftet 9/6 1884, og hvis Bestyrelse bestaar af
nedennævnte Actionærs
to Koch & Co.* hvis eneste Indehaver er Grosserer
Theo Koch, København.
Ommaalt ifølge Maalebevis dat. København 29/3
1886, hvorved Tonnagen er ændret til:
359*04 brutto. 252,40 netto.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
ss Rap ex L. K. Hvidt. N 3 V D. Int. - 1.
til:
Ifølge Anmeldelse Nr. l6?4 af 26/4 1894 solgt
A/S. Dampskibsselskabet Union, København.
Skibsmægler Peter Lauritz Fisker, København, er
Forretningsfører. Skibets Navn er ved Salget forandret
til "Olga", (se denne)
Segistreret 26/4 1894-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Eap ex B. tf. Hvidt. tf R
tfationaltidende 26. tfovember 1878 Aftens
Bet tidligere, tander tfavnet M B. tf.'Hvidt", her
hjemmehørende Bampskib, der sidste ?oraar blev
solgt til Kiel, ligger i disse Bage ude paa Toldboden,
efter i Kiel at have gennemgaaet en fuldstændig
Hovedreparation. Skibet, der er omdøbt til
"Eap", er bestemt til Fragtfart i Østersøen.

HArw^ OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Hap ex L. N. Hvidt. N R V D. IV
13/1 IS 79 afg.
21/1
ank.
13/2
17/2
18/2
7/3
22/6
6/7
2l/lo
lo/Il
15/11
21/11
23/H
28/11
4/12
13/12
21/12
23/12
ank.
afg.
ank.
pass
ank.
ank.
pass
ank.
ank.
afg.
ank.
ank.
ank.
ank.
afg.
København til Danzig
København fra Danzig med Korn
København fra Libau
København til Libau
Rønne
København fra Libau til Oslo
København for Dokning
færdig med Eftersyn i Gammel Dok
København fra Kønigsberg med Korn
København fra Kønigsberg til Newcastle
Newcastle
København med Kul fra Newcastle
København til Newcastle
Newcastle
København fra Newcastle med Kul
Newcastle fra København
København fra Newcastle med Kul
København til Newcastle

HANDELS- OG SO FARTS MUSEET,
PÅ KRONBORG
ss Ra-p ex 1. tf. Hvidt, tf R Y D. IV -
5/1 1879 ank. København fra Reval
13/1 afg. København til Østersøen i Ballast
2l/l ank. København fra Danzig med Korn

HANiJtLS- OG SØFARTSMUSE;
PÅ KROMBORG
ms Rask ex s s Skagerrak. 0 W K K.
Kolding Folkeblad Lørdag 14. August 1954:
Et dansk Motorskib gik i Aftes til Bunds i Skagerrak
ved den norske Kyst faa Minutter efter at Besætningen
var gaaet i Redningsbaaden. Det var det 148
Bruttotonå Motorskib "Rask" af København.
Baaden kom i Vanskeligheder ved 20.30 Siden. 1
haard Sø forskubbede Lasten sig, og Skibet lagde sig
om paa Siden og tog Yand ind. Føreren, Kaptajn K. K.
Albertsen, udsendte Nødssignaler, som blev opfanget
af Skagen Radio, og kort efter ilede norske Krigsskibe
og Redningsfartøjer fra Kristianssand, Horten
og Risør til Undsætning, mens der fra Flyvestation
Karup blev sendt en Catalina Maskine til Assistance.
Den norske Kystdamper "Olav Ringsdal" fra Risør naaede
først frem og bjergede Besætningen, der da havde
opholdt sig i Redningsbaaden i to Simer. "Rask" var
forlængst gaaet ned. Skibet, der var 55 Aar gammelt,
sejlede med Sten.
- Det var i sidste Øjeblik, vi hoppede fra Borde,
sagde Kaptajn K. K. Albertsen, da Ritzaus Bureau i
Nat over Radiotelefonen havde Forbindelse med ham om
Bord paa "Olav Ringsdal". En haard Sø smed ved 20.30
Tiden Skibet om paa Siden, Lasten forskubbede sig,
og der laa vi, mens Vandet fossede ind. Skibet gik
længere og længere ned med Stævnen og stod snart
halvt under Yand. Der var ikke andet for os at gøre
end at gaa i Redningsbaaden, og kun faa Minutter efter
at vi havde forladt Skibet, tippede det helt
rundt og forsvandt.
Yi drev et J^ar limer rundt i Baaden, inden "Olav
Ringsdal" naaede frem og bjergede os. Om Bord paa
Skibet var Kaptajnens Kone, der var Skibskok, og tre
danske Besætningsmedlemmer. De tog alle Situationen
med Ro. Havnene paa Besætningen er: Aksel Andersen,
Kalundborg, Villy Jensen, Hirtshals, og Villy Flaek
Johans en, Hj ørring•
"Rask" tilhørte Interessentskabet "Birte" i Hellerup.
Berlingske Sidende Lørdag Morgen 14. August 1954:
Et dansk Skib er i Vanskeligheder i Skagerrak.
Skagen Radio har opfanget en Nødmelding fra det 148
Bruttoregistertons store Skib "Rask" af København,
tilhørende Interessentskabet Rederiet "Birte", Hellerup.
Halvdelen af Skibet staar under Vand efter en
Las tf ors kydning.
Det har opgivet sin Position til 10 Sømil Sydøst
til Syd for Jomfruland Lysbøje ved den norske Kyst.
Norges Marine har iværksat en Hjælpeaktion, og desuden
er fra Flyvestation Karup sendt en Catalina Ma
skine til Hjælp. Et engelsk Skib "Wolle", som ikke er.
langt fra "Rask", opfangede Hødssignalerne og er gaa-,
et til Assistance.
IIII -

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG XIX
ms Rask ex ss Skagerrak. 0 W K K.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 18. August 1954:
I Sø- og Handelsretten er i Gaar holdt Søforhør
i Anledning af, at ms "Rask", tilhørende l/S Rederiet
"Birte" ved Skibsreder R. L. Albertsen, Hellerup,
den 13. August d. A. paa Rejse fra Kragerø i
Sorge til Vargon ved G-øtakanalen i Sverige med en
Last Erts forliste ud for den norske Kyst.
Ifølge Rapporten fra Føreren, Kaptajn K. K. Albertsen,
der er en Broder til Rederen, var Skibet
sejlet fra Kragerø Kl. 17.10, og ca. en Time senere
kom der pludseligt et voldsomt Vindstød, der
kastede Skibet haardt bagbord over, saa det blev
liggende med ca. 45 Graders Slagside, og Vandet
stod over Lugekarmen i Læ. Frivagten blev kaldt
op og Seglene bjergedes, mens Skibet blev holdt
op mod Vinden og Søen for langsom Maskine, og der
blev kaldt paa Skagen Radio og udsendt Sødssignaler.
Samtidig gjordes Baaden klar for alle Tilfældes Skyld
idet Skibet efterhaanden sank mere og mere med Forenden^
Det lykkedes ogsaa Besætningen, fire Mand og
en Kvinde, at komme i Baaden og fra Skibet, inden
dette gik ned Kl. 19*50. Folkene blev optaget af en
norsk Redningsskøjte "Olav Ringdal" El. 22.30. Den |
tog Baaden paa Slæb til Risør, hvortil de skibbrudne i
ankom Kl. 0.30 i det følgende Døgn. |
i
Skibet, der var forsikret i Sational for 160.000 !
Kr., sank paa ca. 500 Meters Dybde, hvorfra det an- j
ses for umuligt at bjerge det. Kvinden, der var med, !
var Kaptajnens Hustru, der var Kok, da man ikke hav- ;
de kunnet faa anden.
Kaptajn Albertsen forklarede iøvrigt, at Ladning- ;
en var indladet af Afladerens Folk under Tilsyn af
Skibets Besætning, idet Skibet forud havde gjort ti
Rejser med samme Ladning. Kaptajnen mente iøvrigt,
at Ladningen var stuvet forsvarligt, og at Aarsagen
til Forliset maa være, at den rutchede forefter ved
det uventede haarde Vindstød, der kastede Skibet
haardt bagbord over, da der ikke var Skodder paa
langs i Skibets Lastrum. Bfter Kaptajnens Mening var !
Skibet ikke overlastet. Paa Spørgsmaal derom svarede
Kaptajnen, at han havde det baade haabløst og farligt
at gøre Forsøg paa at faa Skibet rettet op igen ved
Hjælp af Sejlene, da Vejret var haardt*
Den øvrige Del af Besætningen havde ogsaa fundet
det for farligt at gøre Forsøg herpaa og bekræftede
iøvrigt Kaptajnens Rapport og Forklaring.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
tss Rasmine Mærsk. (i). (Tankskib). 0 X K V. Int. - 1,
Bygget 1971 - Lindøværftet. Byggenummer 37.
Gudmoder: Mrs. Nancy Watson, Paris.
1 Stk. Dampturbine 32.43o IHK. Fart paa Last 15,25 Knob.
Fabrikat: Stal-Laval.
Staalskib. Skroget helsvejst.
1 Dæk. 2 Master. Maskine agter
vandtætte Skodder.
Vandballast:
Lasttanke: 12.242.000 Kubikfod.
Pumpekapacitet: l4.ooo Tons pr. Time.
ll4o,ol x 17o,o x 95,o3 Fod. Dybgang paa Last 72,lo Fod.
284.3oo dw. 143.685,65 brutto 115.277,61 netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 8/11 1971 er Skibet bygget
til et Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 11/11 1971.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Pasmine Mærsk. (I) (Tankskib). 0 X K V.
Bygget 1971 - Lindøværftet. Byggenummer 37.
Gudmøder: Mrs. Nancy Watson, Paris.
1 Stk. Dampturbine 32.45o IHK. Fart 15,25 Knob.
Fabrikat: Stal-Laval.
Bygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. Maskine agter.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
Lasttanke: 12.242.000 Kubikfod.
Pumpekapacitet: l4.ooo Tons pr. Time.
ll4o,ol x 17o,oo x 93,o3 Fod. Dybgang 72,lo Fod.
284.5oo dw. 143.685,63 brutto 113.277,61 netto.
Ifølge Anmeldelse dat. f/11 1971 er Skibet bygget
til et Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, oj
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 11/11 1971*
Int. - 1.

mt Rasmus Tholstrup. 0 T S J
"The Motorship", November, 1953:
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
A very unusual type of ship was recently completed
by Marstrands mekaniska Yerkstad, Marstrand,
Sweden, for A/S • Kosangas, Copenhagen, for the purpose
of carrying butane and propane gas« Mr. Martin
Nielsen, Copenhagen, was responsible for the preliminary
design. The ship was built to the requirements
of the highest class Bureau Yeritass and the
following are the particulars:
length overall 50,35 m.
165 ft, 2 l/4in
Length b. p . 45,85 m.
150 ft. 5 in.
Breadth, moulded 10,06 m.
33 ft.
Depth« moulded 4,27 nu
14 ft.
Draught, loaded 3,65 m.
11 ft. 11 1/2
in.
Corresponding deadweight (inclu-
ding gas containers) about 600 ts.
Gross register - 499 »11 tons
Propelling machinery ••* 450 b.h.p. at
325 r.p*m.
Corresponding speed 10,5 knots.
The ship, which is named "Rasmus Tholstrup"
will carry 320 tons of liquefied gas in 12 containers,
housed on the tank top. The gas fittings are
tested to a pressure of 28 atmospheres. For handling
the cargo two 60-kW. electrically-driven compressors
are installed and two pumps coupled to
50-kW. motors.
All the is arranged aft and is on attractive
lines. In the captain's room and saloon and the
owner's room, the panelling is of elm and the
wheelhouse and chartroom are panelled in teak. The
shipyard constructed the bridge house and bridge,
the after mast and the lifeboats, all of which are
of light alloy.
The new vessel is equipped with radar, gyro
Compass, echo sounder, wireless telephony, wireless
direction finder and a Clear-View screen.
The windlass, wineh and capstan are hydraulxcally
operated.
The propelling engine is an eight-cylinder
four-stroke unit of 520 b.h.p. at 375 r.p.m. and
is directly coupled to the shaft. There are two
Diesel-engined generaltors of 38-kW., also one of
18-kW. and another of 3-3

Rasmus Tholstrup. OTS J.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, j III
PÅ KROMSORG ' I
The Shipbuilder and Marine Engine-Builder, Decbr 1953
Built by Marstrands Mek. Verkstad, of Harstrand, •
Sweden, for A/S Kosangas, Copenhagen, the singlescrew
motorship "Rasmus Tholstrup", which is arranged
for the earriage of butane and propane gas, is a
most interesting vessel and will undoubtedly attrået '
the attention of naval architects throughout the
worldo
The design of the ship was based on a preliminary i
drawing prepared by Mr. Martin Nielsen, naval archi-•
teet of Copenhagen. \
The construction of the "Rasmus Tholstrup" is in
accordance with the requirements of the Bureau Yeri-;
tas, for the highest classification of that society. •
The principal dimensions and other leading characteristics
of the vessel are given in the accompanying
Table.
The design has resulted in a vessel of pleasing
modem appearance. The hull form terminates at a
well-raked stem forward and a cruiser stern aft.
The striking feature of the ezternal appearance is, '•
of eourse, the arrangement of the gas-carrying tanks,
which extend over the midship length of the vessel.
These tanks, twelve in number, are housed in beddings
at the tank-top level, and are capable of carrying
320 tons of liquified gas. It may be mentioned
that the containers were tested to a pressure
of 28 atmos.
For handling the cargo, there are two electrically-driven
compressors and two pumps.
Comfortable aceomodation is arranged towards the
after end of the vessel, and there is a spacious,
well-eguipped falley.
Aluminium alloy has ~been chosen for the bridge
erection, as well as for the after mast and lifeboats.
The deck equipment includes a windlass, winch
and capstan, all of whieh are hydraulically operated.
The navigating departement is provided with a
wide range of the most up-to-date equipment, inclu- ;
ding wireless telephony, wireless direction-finder, !
radar apparatus, gyro compass, echo sounding gear,
and a clear-view screen.
The vessel is propelled by an M. A. K. singleacting,
four stroke cycle, eight cylinder Dieselengine,
capable of developing 520 BHP. at 375 r.p.m.;
The engine is directly coupled to the propellershaft
Two 38-kW. Diesel-driven generators are installed,
while there are also two generators, one of
18-kW. and the other of 3-kW.
The principal dimensions and other leading characteristics
of the motorship "Rasmus Tholstrup":

HAWDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
mt Rasmus Tholstrup. OTS J.
"The Shipbuilder and Marine Engine-Builder,
December 1953. (fortsat).
lenght overall 165 ft. 2 1/4
lenght B. P 150 « 5
Breadth moulded 33 " 0
Depth moulded 14 " 0
Draught, loaded 11 " 11 1/2
Corresponding deadweight, tons .... 600
-O. II. JT. .......................... *jr Jolj
Corresponding r. p. m 325
Corresponding speed, knots 10 1/2.

mt Rasmus Tholstrup. 0 Y 8 J.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMSORG
Billede: "Søfart" Nr. 1. Januar 1954. Bag. 19.
"The Shipbuilder and Marine Engine-Builder",
December 1953:
1« Pag. 687: Bredsidefoto.
2. " 688: layorat of &as Containers
3- n 688; Galley
4. " 688: Wheelhouse.
"The Compass" September 1954
Pag. lo: Gf-aspumper
" 11: Prøvetur.
Y - 1.

mt Rasmus Tholstrup. O Y S J.
"Søfart" Hr. 1. Januar 1954:
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET t JTJ _
PÅ KRON30RG ""
Et af Aarets mest interessante nybygninger er
Gastankskibet "Rasmus Tholstrup", det første søgaaende
Skib i Yerden bygget specielt til Transport af
flydende Gas. Skibet er leveret af Marstrands mek.
Yerkstad til A/S. Kosangas, Europas ældste Piaskegasfirma.
I 12 Stk. 7,2 m. høje Beholdere vil Skibet
kunne transportere 320 Tons Kosangas, hvilket svarer:
til Frederikssunds og Frederiksværks samlede aarligej
G-asf orbrug. ;
Skibet er bygget med Bak og Poop og følgende Ho- i
veddimensioner; |
Længde o.a 50,35 m. '
længde p.p 45,85 m. j
Bredde paa Spant 10,06 m. |
Dybgang 5,66 m. !
Brutto Tonnage 499 Tons
lasteevne 520 Tons
De 12 Staaltanke er af tysk Pabrikat, "Ruhrstahl
A/G-.", Heinrichshutte, trykprøvet med 28 ato. De er
udrustet med Sikkerhedsventiler i Staalgods samt
hurtiglukkende, hydraulisk styrede Yentiler, hvorved
samtlige Tanke kan aabnes eller lukkes paa een
G-ang. De komplicerede Pejleapparater er leveret af
Bastian Blessing Co., Chicago. Jjossemaskineriet bestaar
af 2 Stk. Kompressorer fra Sabroe i Aarhus
samt 2 Stk. Centrifugalpumper af Pabrikat "Ruhrpumpen".
Skibets Aptering er meget smagfuld med Saloner,
Messer og Badeværelser samt hypermoderne Kabys med
Kos angask omfur.
Den nautiske Udrustning omfatter bl. a. Kelvin
Hughes Radaranlæg, Ekkolod og Projektorkompas, Sper
ry Gyrokompas og Radioanlæg fra P. M. Petersen. Den
haandhydrauliske Styremaskine er af Svendborg Skibs
værfts Konstruktion.
Hovedmaskinen er en 8-cyl. M.A.K. direkte omstyr
bar Dieselmotor paa 460 / 520 Hk., der giver Skibet
en Part af 10,5 Knob. Det elektriske Yentilationsanlæg
er leveret af Nordisk Yentilatorfabrik, Næstved,
og Dynamoanlagene af Thomas B. Thrige.
"Rasmus Tholstrup" føres af Kaptejn R. Bang Chri
stensen og skal transportere Plaskegas fra Holland
og Tyskland til Kosangas' fire store Pyldestationer
medens Pirmaets andet, mindre Tankskib "Kosangas"
fortsat skal betjene Stationerne paa Palster og
Bornholm.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Ras Mærsk. Cl). 0 W N L. Int. - 1,
Bygget 1957 - Frederikshavn Værft og Flydedok A/S. Bygge­
nummer 224. Gudmoder 26/4 1957: Fru Prokurist K. Jonassen,
1 Stk. 6-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.
5-loo IHK.
Cylinderdiameter: 5oo mm. Slaglængde: l.loo mm.
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.
1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.
Bygget af Staal. Skroget helsvejst.
1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk.
Maskine agter.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
582,6 x 51,2 x 2o58 Fod.
5.^oo dw. 3.219 brutto I.578 netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 2/7 1957 er Skibet bygget til
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg.
Indregistreret 22/7 1957-

HANDELS- OG SØFARTSMUSES
PÅ KRONBORG
ms Eas Mærsk. (I). 0 W N L. V. - 1.
Billeder: Søfart Nr. 5/1957.
Negativer:
Litteratur:

-IANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Befshalen* (aaben Skruedampbaad - Bugserskib
s YX-5.
Registreringsdatos 22/7 1875-
Certifikaters 22/7 1873.
Københavns
X - 365.
Overført til Hy Fartøjs
Fortegnelse III - 155*
Bygget 1873 af Å/S* Burmeister & Wain* København,
ifølge Bilbrev dat* København 2l/7 1873.
Stk« 8 EHK« = 20 IHK. Højtryksmaskine
•s 10". Slaglængdes 9'
Fabrikats A/S* Burmeister & Wain.
Klinkbygget af Jern*
Ingen Dæk. Ingen Master*
Skarpt Forskib med glat Stævn* Agterskife med rundt
Ingen Inderklædning*
.es 41*8". Breddes 10 e 2 M * Dybdes 5M
12,91 brutto* 9*03 netto,
tionalitets- og Ejendoms erklæring dat. Købennavn
der samtidig, ifølge Kegistrerings Anmeldelse dat.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONBORG
ss Refshalen. (aaben Skruedampbaad - Bugserskib)
1873 nar skiftet Navn tiis
A/S* Det forenede .bugserselskabs København,
N K H H. 1-2,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KR0N30RG
ms Regina Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y W B. Int. - 1,
Bygget 1955 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 13o.
Gudmoder 27/11 195^: Dronning Ingrid.
1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.
11.9oo IHK.
Cylinderdiameter: 7^o mm. Slaglængde: I.600 mm.
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.
k Stk. Donkeykedler med Overheder og 180 Pund Arbejdstryk,
Bygget af Staal. Skroget helsvejst.
1 Dæk. 2 Master. Krydserhæk. Maskine agter.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
622,7 x 77,2 x 3^,oi Fod.
26,^00 dw. 17.1o2 brutto lo.27^ netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 19/2 1955 er Skibet bygget
til et Interessentskab bestaaende ad:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 23/2 1955-
Ifølge Anmeldelse dat. 17/7 19^9 solgt til:
Societe d 5 Etude & d' Investissement, Monrovia,
og omdøbt til "Vera".
Udslettet af dansk Register 17/7 1969.
197o solgt til:
Investship Incorporatlon, Monrovia.
uden Navneskifte.
1971 solgt til Omonia Cia. Nav. S. A., Monrovia,
for I.500.000 Dollars og omdøbt til "Omonia".

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET]
PA KRONBORG
ms Regina Mærsk. (Tankskib). 0 J W B 111 - 1.
Berlingske bidende Torsdag Morgen 21. Oktober 1954
Odense, Onsdag:
1 næste Maaned finder en stor Begivenhed Sted
paa Odense Staalskibsværft. Til Rederiet A. P. Møller
søsætter Værftet et Tankskib paa godt 26.000
Tons dw., og det er det hidtil største Tankskib,
der er bygget her i Landet.
Bet største Skib, der overhovedet er bygget herhjemme,
er Hvalkogeriet "Thorshøvdi", som blev bygget
hos B. & W*

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I
PA KRONBORG 1
ms Regina Mærsk. (Tankskib). 0 Y W B. i Hl _
Berlingske Tidende Søndag 28. November 1954
Med en Dronnings Ønske om lykke paa Vejen er det
største Tankskib, noget dansk Skibsværft nogen Sinde
har bygget,^sat i Tandet. Et stort og beundringsværdigt
dansk mdustriprodukt er halvt fuldendt. Da
Dronning Ingrid i G-aar paa Odense Staalskibsværft
havde knust Champagneflasken mod Stævnen paa Tankskibet
"Regina Mærsk", løb seks Millioner Kilo Staal
i Vandet og rejste en Flodbølge i den stille Odense
Kanal - en Flodbølge paa netop seks Millioner Liter
Vand. Den højtidelige og festlige Stabelafløbning
betegnede en Milepssl i dansk Skibsbygningskunst,
endnu et fuldgyldigt Eksempel paa, hvordan Industri,
økonomi. Teknik og Æstetik er arbejdet sammen i et
konkret Udtryk for dansk Initiativ og Samarbejde.
Denne Staaljætte, der er bygget op midt i Landet,
har præget Odense Staalskibsværft i næsten to Aar.
Beddingen, som Skibet forlod i Gaar, blev gjort bredere
og længere, og siden Kølen blev lagt midt i
Marts 1955, kar Skrogets og Materialets vældige Dimensioner
stadig givet Bedding og Værksteder en særlig
Karakter.
En Stabelafløbning i Odense er altid spændende,
fordi der er saa ringe Flåds for Nybygningerne at
løbe i Vandet paa. Da "Regina Mærsk" i G-aar forlod
Beddingen, var der ikke færre end 400 Tons Modtræk
til at holde igen paa Kæmpeskroget, at det ikke skulde
tørne imod Kanalbredden overfor Skibsværftet.
Tolv vældige Dynger Jernkæde - seks paa hver Side af
Skibet - blev i tykke Staalwirer slæbt langs Beddingen
efter Kolossen, dåden gled mod Vandet. Disse 400 i
Tons Kædedynger var tilstrækkeligt til at holde saa \
meget igen paa de seks Millioner Kilo Staal, at de
ikke for vild. Der var nemlig kun 280 Meter fra Bed-:
dingen til den modstaaende Kanalbred, og da Skibet ,
endelig standsede sin Fart var der kun 30 Meter til- !
bage.
Utallige Beregninger, talløse Tegninger med et
Virvar af Tal, Streger, Kurver og stiplede Linier
er gaaet forud for Bygningen af hver Tomme af det
store Skib. I Begyndelsen af 1952 blev der afgivet
Bestilling fra A. P. Møllers Rederi paa dette ny
Tankskib. I Marts 1955 blev Kølen lagt, og i de kommende
Maaneder blev Bunden og Bundstokkene bygget
sammen med Centerkølen, og endelig i Slutningen af
August 1953 var opanterejsningen til Ende. For Tankskibes
Vedkommende forøger man Skibets langskibs
Styrke ved at lægge Spanterne langskibs, saaledes
at de fæstnes paa svære tværskibs Spanter.
Et Tankskib under -bygning minder om et sindrigt
Meccanosystem i voldsomme Dimensioner. Stykke for
Stykke føjes Staalcelleme sammen, smukt som en abstrakt
Skulptur i rødt og brunt Jern. 1 store Partier
og Enheder føjes Skibet sammen, medens Dagene
gaar, indtil Skibets elegante strømliniede Form vokser
ud af dette Netværk af Plader og Jerndragere.
Først saa begynder Opklædningen, saa svejses Staal
huden sammen om dette enorme Gitterværk af haardt,
men smidigt Staal. For en god Maaned siden blev de
sidste Plader svejset vandtæt og haardt sammen, paa
"Regina Mærsk". Siden rejstes Broen og Husene agter-'

HANDELS-- OG SØFARTSMUSEET )
PÅ KR0N30RG * ;
ms Regina Mærsk. (Tankskib). 0 Y W B. ; III
T. 28/11 1954. (2):
ude - alt blev tiliStaalplader, som i øvrigt er kommet
fra Det danske Staalvalseværk i Frederiksværk.
Paa adskillige Skibe rejses Overbygningen i Aluminium,
for at Skibet paa Grund af Vægten ikke skal
slingre for voldsomt i Søen. Men Tankskibe har saa
stor Stabilitet, at det kun er nødvendigt at anvende
det dyre Aluminium til selve Styrehuset, hvor Navigationsinstrumenterne
staar. Hvis det nemlig blev
bygget af Jern, vilde Kompasserne paa Grund af Magnetismen
give alt for store Misvisninger.
Saaledes har man nu i 20 Maaneder arbejdet sig
henimod den store Dag i Gaar, da Kolossen kom til at
flyde paa Vandet. Paa Dækket af "Regina Mærsk" løber
allerede nu de store Pumperør, og den lange Løbebro,
som forbinder Skibets to "Huse", Poopen agter og
Broen midtskibs, er allerede færdig. Men under Dækket,
i det tomme Maskinrum, i Kamre og Lukafer staar
endnu meget tilbage at udføre.
Nu er Festen overstaaet, og i Morgen tager de sor 1
te Folk fat igen inde og ude paa det store flydende
Skrog. I Vintermaanederne arbejder man videre i Ski
bets Indre. Maskinen stilles op, Beboelsen gøres :
klar til de halvthundrede Mennesker, der i lange
Tider skal have deres Hjem om Bord. I Morgen igen
flænger de blaa-hvide Svejseflammer Novembertaagen,
og ud af Skylighter, Vinduer og Koøjer staar et
spøgelsesagtigt Skær fra Svejsningen, der næppe er
færdig, inden Elektrikerne lægger deres Kabler, og
Snedkerne dækker over med Plader, og Malerne rykker :
frem med Pensler og Sprøjter.
"Regina Mærsk" er det største Tankskib, der er i
bygget paa et dansk Værft. Det er samtidig det stør-{
ste Skib, der er bygget herhjemme til at sejle under
dansk Flag. Man vil maaske endog kunne hævde, at det;
er det største Skib, der er bygget herhjemme. Det
afhænger imidlertid af, hvilke Tal man ser paa. Det !
hidtil største Skib, der er bygget i Danmark, er
det norske Hvalkogeri "Thorshøvdi", som Burmeister
& Wain byggede. Det er imidlertid ikke noget egentligt
Tankskib, men alligevel er en Sammenligning
mellem Tallene fra de to Skibes Størrelse og Ydeevne
interessant:
Thorshøvdi. Regina Mærsk. •
Længde 600 Fod 585 Pod
Bredde 77,4 - 77,o -
Dybde 57,3 - 44,7 -
Dødvægt 23»25o Tons 26.300 Tons
Bruttotonnage 18.360 - 16.600 -
Maskinkraft 6.000 EHK. 10.000 EHK.
Fart TTTTTT 12,5 Knob 15?5 Knob.
:gina Mærsk" er altsaa lidt kortere, end Hvalkogeren,
men til Gengæld er Dødvægten, Bæreevnen,
om man vil, betydelig større. Maskinkraften og dermed
Farten er væsentlig højere end den norske Hvalkogers
.
"Regina Mærsk" faar en af de moderne B. & W.
turboladede Dieselmotorer med ni Cylindre. Den yder

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Regina Mærsk. (Tankskib). 0 Y W ! III -
B. T. 28/11 1954. (3):
ved 115 Omdrejninger i Minuttet 11.900 indicerede
Hestekræfter eller 10.600 effektive Hestekræfter.
Det giver den kontraherede Fart paa 15,5 Mil i Timen.
Skibet er delt op i 24 Tanke ialt. Der er otte
Centertanke og to Gange otte Sidetanke foruden et
lastpumperum agterude og et mindre Pumperum forude.
De store Turbinepumper kan pumpe ikke færre end 2.500-
Tons hver Time.
Folk om Bord faar - lige fra Kaptajnen til yngste j
Mand - dejlige Beboelsesforhold. Det er af ganske j
særlig Vigtighed for Tankskibsmandskab, der sjældent .
kommer til Havn, og som kun faar meget korte Ophold
ved Land. Der er taget ganske særligt Hensyn til
Brandfaren. Alle Skodder overalt paa Skibet er lavet
af det brandfrie Marinit, der er fremstillet af Asbest-Materiale.
Saa vidt er man naaet, at det faktisk
kun er Sengeklæderne om Bord, der er i Stand til at
brænde. Og skulde en Brand opstaa i det moderne Tankskib,
saa vil den hurtigt være slukket, ikke mindst
fordi Ventilationssystemet overalt er mekanisk og
ganske uden Trækkanaler til at befordre Ilden.
jkidt paa Skibet, under Broen, ligger Dæks officerernes
Kamre og Skibets Salon. Der bor ogsaa Skibets
Kaptajn, og Lægeværelse og Sygeværelse er anbragt
samme Sted.
Agterude bor der Maskinofficerer i Poopen, hvor
i øvrigt Maskin-Messen og Mandskabs-Messen ligger.
Paa Baaddækket agter er der indrettet en Swimmingpool.
Alle Vegne er der gode og lyse Toilet- og Badeforhold.
Alle Kamre er Enkeltmandskamre.
Dette store Nybygningsværk er Nummer 130 fra 0denT
se Staalskibsværft. Langt over Halvdelen af de Ski- .
be, der er bygget i Odense, er Tankskibe. Oig Udvik- •
lingen gaar i Retning af endnu flere Tankskibe, der ;
stadig bliver større.
Vi noterer det som noget særligt, at Odense i Ef~
teraaret 1954 bygger et Skib paa 26.000 Tons. Men Ude
viklingen fører med sig, at man inden længe vil sæt-;
te Skibe paa 35.000 Tons og maaske mere i Vandet i
Odense Kanal. Blot for to Aar siden var 17-000 Tons ;
Tankskibe store. Hurtigt gik Tonnagen op paa 19-000 \
Tons - og baade Tonnage og Hastighed sættes op- Ver-,
denskonkurrencen kræver det, og der er stadig uhyre
Mængder Olie og Bensin, der skal sejles fra Land til,
Land. Snart y.dex "Regina Mærsk" sit til at deltage i'
Konkurrencen med det danske Flag vajende ved Verdens
Oliekajer.
Odense, Lørdag:
Kongeparret modtoges af Skibsreder A. P. Møller
og Hustru, Værftsdirektør B. Ringsted med Frue,
Stiftamtmand C. Høirup med Frue og Borgmester I Vilhelm
Werner.
Kongen og Dronningen var ledsaget af Hofmarskal,
Kammerherre Johan Vest, og paa Vejen til Tribunen,
der var rejst foran Stævnen paa det store Skib, blev
der raabt Hurra, medens Børn vinkede med Flag.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i
PA KRONBORG {
ms Regina Mærsk. (Tankskib). 0 Y tø B. ; III
B. T. 28/11 1954. (4)
Da Tiden var inde, fik Dronningen Flasken overdraget.
Den var i rød-r-hvide Baand og holdtes fast
med en Snor, som Dronningen klippede over, hvorefter
Flasken blev slynget mod Boven. Og medens Champagnen
brusede ned ad Skibssiden, sagde Dronningen: "Jeg
døber dig "Regina Mærsk".
Et Skib kan finde paa at drille, og det gjorde
"Regina Mærsk" ogsaa. Der gik eet Minut, og der gik
to Minutter. Man underholdt sig livligt med hinanden
paa Tribunen, men Nervøsiteten begyndte at gøre sig
gældende. Dronningen morede de omkringstaaende ved at
sige: "Det hjælper vel ikke, at jeg gaar ud og puffer
paa? f! Men saa lød der et befriende Raab, og Skibet
begyndte at glide. Der blev udbragt et rungende
Leve for "Regina Mærsk", medens Fløjterne tudede, og'
et Par Sekunder efter laa Skibet og vuggede midt i
Kanalen, hele Afløbningen var gaaet fint.
Efter selve Daaben samledes man med de kongelige
Gæster i Værftets Receptionslokaler til et Glas Cham'
pagne, og her takkede Direktør Ringsted Kongeparret,•
navnlig Dronningen, og overrakte Henses Majestæt
Gudmoder-Smykket, et dejligt Smykke i Platin og Bril
lånter, bygget over Værftets Bomærke, de tre flyvende
Svaner. Dronningen sagde Tak, baade for den Ære
der var vist hende, og for det henrivende Smykke.
Senere var der Lunch paa "Grand Hotel !t . Kongen og :
Dronningen blev hilst med Hurraraab udenfor. Der var'
smykket med Blomster overalt, baade i Festsalen,
hvor der var pyntet med gyldne Farver med smaa Stænk
af blaat, og hvor Lysene brændte i tunge Broncekandelabre.
Der var daskket paa Sølvtallerkner til 42,
og Skibsreder A. P. Møller førte Dronning Ingrid til;
Bords, medens Kong Frederik havde en engelsk Dame,
Fru J. Platt, gift med Chefdirektøren for Anglo-Saxon
Petroleum Company, Londån, til Bords. Det er dette
Firma, der har chartret Skibet af Rederiet A. P. ,
Møller. Endvidere deltog flere andre Gæster i Lunchen,
der var færdig Kl. 14,30. Saa kørte Kongen og ;
Dronningen, ledsaget af Hofmarskallen, tilbage til
KølienhcLYn^ efter at Kong Frederik havde udtrykt Øn- ,
sket om en god Fremtid for "Regina Mærsk", Værftet
og Rederiet.

HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
Regina Mærsk. (Tankskib). O Y W B. jlll -
The Motorship, Februar 1955:
In the tanker "Regina Mærsk" shortly to be comple-;
ted at the Odense Steel Shipyard for A. P. Møller, in!
which a B. & Y/. 12.500 i.h.p. turbocharged engine is [
to be installed, the propeller, supplied by the Man- i
ganese Bronze and Brass Co., Ltd., will be of Nika- j
lium and will have a diameter of 5.900 mm, the weight
being 15,95 tons. The spare propeller is of manganese 1
bronze and its weight will be 18,3 tons. The propel- }
lers are of the Scimitar design. i

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KROMSORG
ss Regina Mærsk. (II) (Tankskib). 0 V Z E.
Bygget 1971 - Lindøværftet. Byggenummer
Gudmoder: Dronning Ingrid.
1 Stk. Dampturbine 32.^5o IHK. Fart 15,25 Knob.
Fabrikat: Stal-Laval.
Bygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. Maskine agter.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
Lasttanke: 353-5°o Kubikmeter.
Pumpekapacitet: l4.ooo Tons pr. Time.
347,5 x 51,0 x 28,0 Meter. Dybgang 22 Meter.
284.5oo dw. 143.685,65 brutto 113.277,61 netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 21/6 1971 er Skibet bygget
til et Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 1/7 1971.
iInt. - 1,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
tss Regina Mærsk. (II). (Tankskib). 0 V Z E. Int. - 1.
Bygget 1971 - Lindøværftet. Byggenummer
Gudmoder: Dronning Ingrid.
1 Stk. 32.^-50 IHK. Dampturbine.
Fart paa Last 15,25 Knob.
Fabrikat: Stal-Laval.
Staalskib. Skroget helsvejst.
1 Dæk. 2 Master. Maskine agter.
Vandballast:
vandtætte Skodder.
Lasttanke: 353-5oo Kubikmeter.
Pumpekapacitet: l4.ooo Tons pr. Time.
3^7,5 x 51,o x 28,o Meter. Dybgang paa Last 22 Meter,
284.5oo dw. 143.685,63 brutto 113,277,61 netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 21/6 1971 er Skibet bygget
til et Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 1/7 1971.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Regine, ex -Metz. - H B T ,
.er s X-52.
Registreringsdatos 29/12 1881.
Certifikaters 29/12 1881. 6/10 1882.
Københavns Skibsregister
II - 310.
Bygget 1872 af Norddeutsche Schiffsbau A/G.P Gaarden
bei Kiel, ifølge Bilbrev dat. Gaarden 9/5 1872.
1 Stk. 50 MK. = IHK, Compoundmaskine
Part;
s
Fabrikat: Horddeutsche Schiffsbau A/&.
Klinkbygget af Jern.
1 D®k. 2 Master.
Skarp x»oug med lodret Stævn. Agterskib med rundt
Uverdæk midtskibs. Ruf paa Overdæk.
vandtætte Skodder.
es 151'3 B . Breddes 18 * 9"* Dybdes 14
dw. 388?90 brutto. 248,50 netto,
Ifølge Købekontrakt dat. Heumuhlen bei Kiel
7/12 1881 og Skøde dat. samme Sted 23/12 1881 samt
Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København
27/12 1881 købt fra Kiel som ss "Metz" af s
A/S. Dampskibsselskabet "Ellen"s København,
med Ingeniør Johannes A. Prior, København, som bestyrende
Reder, og omdøbt til "Regine".
Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns
Toldkammer 28/12 1881 betalt med 2.273,33
Kroner, som er 3$ af Købesummen, 85»00O Reichsmark
a 89/15.
Ifølge Anmeldelse dat. Helsingør 9/9 1886 er

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Regine ez Metz. N T B V. '1-2,
Skibet efter at være solgt tiis
Fa. Schack Steenberg & Co., København,
dette solgt tiis
for Kr. 34.985.-
Hationalitetsmssrker udhuggede. Certifikatet afleveret.
Registreringen afsluttet 16/9 1886. (Udslettelses-
" . 2 - II).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Reidar ex Hillevafag ex Advance. N Q D W. Int. - 1,
Bygget 1875 (1875) - J- E. Hube, Gøteborg.
1 Sfk. 21 NHK. - IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: ll£-25" Slaglængde: l6£"
Fabrikat: Gøteborgs mekaniska Verkstad.
(Skibet har faaet ny Maskine l8?5 og ny Kedel 1885)
Bygget af Eg og Fyr.
Master. Luger. 1 Dæk.
Huse paa Brodæk 58 Tons. Huse paa Ealvdæk 15 Tons.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
125,7 x 22,8 x lo,5 Fod.
/ dw. 245 brutto l6l netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 248/19o7 dat. lo/4 19o7 er
Skibet som ss "Hillevaag" ex "Advance 11 købt fra:
af:
Dampskibet Hillevaags Aktieselskab, Sandnæs,
Firmaet Thor E. Tulinius, København,
og omdøbt til "Reidar".
Indregistreret 12/4 19o7*
Ifølge Anmeldelse Nr. 269/19o7 dat. 22/4 19o7 er
Skibet overført til islandsk Register.
Udslettet 22/4 1907.
19o9 som "Reidar" - L B J R - tilhørende J. C. F. Arnesen,
Eskefjord.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Reserven ex Tyr. H" M J C
JLcscrv'tJv

HANDELS- OG SØFARTSMUSES!
PA KRONBORG
s s Reserven ex Tyr. N I J 0«
Certifikaters 17/12 1874. 28/7 1882
Københavns Skibsregister
Bygget 1874 af Skibsbygmester J. Bonnesen* Malme
ifølge Bilbrev dat. Malmø Kaadhus 25/7 1874.
1 Stk. 30 HHK. = IHK. Compoundmaskine.
Farts 7 Knob.
Fabrikat« A/S. Burmeister & Wain, København.
Kravelbygget P Fyrreklædning paa Jemspant.
1 Dæk. 2 Master.
Skarpt Forskib med glat, lodretstaaende Stævn,
Hækbygget Agterskib med rundt Spejl.
Halvdæk agter. Hytte midtskibs. Kommandohus.
es 120'6". Breddes 22 f 7"* Dybdes 11 S 7 M .
dw. 306,42 brutto. 224*72 netto.
Ifølge Købekontrakt dat. København 8/12 1874
og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København
14/12 1874 som ss nr 2yx n f tilhørende Skibsbygmester
J. Bonnesen^ Malmø, solgt tiis
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,
for 47.500 Higsdaler, hvoraf Indførselstolden
ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer 11/12
1874 er betalt med 1.425 Rigsdaler, som er % af
Købesummen.
Ombygning af Folkerum i Hytten ifølge Maalebevis
dat. København 8/9 1875* hvorefter 3Sfettotonnagen er
forandret tiis 221*, 86.
Ommaalt ifølge Maalebevis dat. 22/7 1882. Ny Kettotonnages
218,69*
Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 28/7

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Reserven ex - 2,
1888 og forevist skøde af samme Dato er Skibet
Madsen & Jespersen, G. A. Berg og L. Lars>
til Ophugning for Kr. 22.500.-
Stavangerf
Certifikatet afleveret, nationalitetsmærker
Registreringen afsluttet 28/7 1888. (Udslettelses-
" Hr. 2 - II).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Reserven ex Tyr. UIJ C*
Billeders Arkiv - R.
Negativers
G-. Carocs billeder af danske

tOSENOAHLS
SAMLING
KANDELS- OG SØFARTSMUSES
PÅ KRONBORG
B/s. Reserven ex Uddevalla. N P W T,
Registreringsprotokollers YIII-87.
Registreringsdatos 1/5 1876.
Certifikaters 1/5 1876. 9/10 1882.
Bygget 1852 af Motala Warf i Norrk3ping„
Bilbrev dat. NorrkSping Raadhus 12/1 1876
1 Stk. 60 NHK. = IHK. Dampmaskine.
Cylinderdiameters Slaglængde:
Fabrikats Motala Warf, Norrk'oping.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
Skarp, glat Stævn. Hækbygget Agterskib med af-
Bak. 4 ajulkassehuse.
es 131 s 0". Breddes 15 * 2".
111,06 brutto. 60,21
Erklæring fra Direktionen for de danske Statsbaner
dat. Aarhus 23/3 1876 som H/s. M Uddevalla B
Det danske Indenrigsministerium.
Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Fredericia
Toldkammer 27/3 1876 betalt med Kr. 1.500.som
er 3$ af Købesumment Kr. 50.000.-
Skibet er købt i Henhold til Indenrigsministeriets
Resolution af 28/2 1876 til Brug for de danske
Statsbaner ved Lillebæltstransporten og ved
Ministeriets Resolution af 15/4 1876 tillagt Nav-
,«
Paa Grund af Ombygning af Hjulkassehuse er Skibet
ommaalt ifølge Maalebevis dat. København 7/10
116.72 brutto. 64.59 netto

HANDELS- OG SØFARTSMUSES
PÅ KRONBORG
H/s. Res erven ex P W T. - 2.
Ommaalt ifølge Maalebevis dat. København
1882, hvorefter Nettotonagen ers 67,34.
Ophugget 1883 i København. Certifikatet
ret ved Skrivelse af 2/5 1884 fra Direkti
Registrering afsluttet 31/12 1883. (Ødsle
'. 2 -

ss Rhoda.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Berlingske Tidende Mandag Morgen 21. Januar 1856:
Kjøbenhavn - Kiel.
Det i denne Vinter i Glasgow byggede Skruedampskib
"Rhoda", der er forsynet med elegante og bekvemt
indrettede Kahytter, åaavel for 1ste som for
2den Plads Passagerer, samt har lastrum for 200 Tons
Gods, vil, hvis Aarstiden tillader det, medio Marts
begynde en regelmæssig Fart 2 Gange ugentlig mellem
ovennævnte Steder, hvilket herved foreløbig bekjendtgjøres.
Kochs Dampskibsexpedition.
Berlingske Tidende Dørdag Aften 9« Februar 1856: ;
"Kjøbenhavn - Kiel"
Skrue - Dampskibs - Compagnie. j
Dette Compagnies første, i denne Vinter i Glasgow !
nytbyggede, Skrue-Dampskib "Rhoda", der er elegant i
og beqyemt indrettet for Passagerer og har Lasterum ;
for ca. 200 Tons Gods, vil i næste Maaned begynde sin 1
regelmæssige Fart mellem Kjøbenhavn og Kiel. i
Berlingske Tidende Fredag Aften 7. Marts 1856: |
Skrue-Dampskibet "RhMa" *
Ifølge modtagen Efterretning, er dette Skib afgaa-,
et fra G-lasgow hertil i Mandags den 3die ds. og kan
saaledes ventes her i Slutningen af denne Uge. Det
vil derefter i næste Uge kunne paabegynde sin Fart
mellem Kjøbenhavn og Kiel.
Kochs Dampskibsexpedition.
Berlingske Tidende Fredag Aften 28. Marts 1856:
I den af den Kochske Dampskibsexpedition i disse
Dage omsendte Fragt-Taxt for Dampskibet »Rhoda« er
paa den første Side af samme anført følgende Urigtighed:
"at der i Wismar maa erlægges af Varer 16 Skilling
Rigsmønt pr. 100 Pund i Transittold, hvilket
iTrtrft er anført i Taxten for Dampskibet fra Wismar".
Vi maae beklage, at den Kochske Dampskibsexpedition
ikke først har undersøgt Rigtigheden af denne
raastand, som den troer at kunne anføre som en Anbefaling
for det af den expederede Dampskib, da Ingen,
som i de senere Aar har modtaget Varer over Wismar,
har betalt Transittold der, ligeledes maa det ogsaa
forundre os, at den vil sige, at det ikke staaer anført
i Taxten for Dampskibet fra Wasmar, som om den
troede, at den Storhertugelige Meeklenburgske G-eneral-±*ostdirection
vilde benytte sig af en Usandhed
for at anbefale deres Dampskib.
! III - 1

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET '
SS Ehoda. PA KRONBORG | III - 2
Berlingske Tidende Mandag Morgen 2. Februar 1857:
Velvillig er os meddelt følgende Telegraphdepesche
fra igaareftermiddags fra Frederikshavn: "Rhoda"
igaareftermiddags observeret i Isen nord for Skagen.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 3. Februar 1857:
Ifølge senere velvillig meddelte Telegraph-Efterretninger
er Dampskibet "Rhoda" i Fredags Middag Kl.
12 passeret Skagen i aabent Vand og igaar lykkelig
ankommen til Grangemouth.
Berlingske Tidende Fredag Morgen 27. Februar 1857:
Først i næste Maaned begynder Dampskibet "Rhoda"
to directe Farter ugentlig mellem Kjøbenhavn og Kiel,
medtagende Passagerer og Fragtgods.
Farten vil tage sin Begyndelse herfra, om muligt,
den 5te Marts, eller senest den 9de Marts, og Afgangs
tiderne ville derefter være saaledes: fra Kjøben- .
havn hver Mandag og Torsdag Kl. 1 Middag og fra Kiel !
hver Tirsdag og Fredag Aften efter Banetogets Ankomsti
fra Altona.
Kochs Dampskibsexpedition.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 12. Marts 1857:
Dampskibet "Rhoda".
Paa G-rund af det stormfulde Veir vil dette Skib
ikke afgaae i sin regelmæssige Tour herfra idag, men
forventes at kunne afgaae herfra til Kiel imorgen.
Kochs Dampskibsexpedition.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. Oktober 1857:
2det Jægercorps ankom igaar Eftermiddags hertil
dea Gluckstadt paa Dampskibet "Rhoda".

Rhodesia. N S T H.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
3, • »^:" ?*mmmmm

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KROMBORG
ss Rhodesia. N S T H. 'Int. - 1.
Bygget 1914 - W. Dobson Se Co. , Newcastle.
1 Stk. 326 NHK. - I.650 IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiaraeter 21i-361-62 n Slaglængde: 42 tf
(Maskinen stammer fra ø. K.'s ss "Pangan", der
samtidig blev ombygget til Motorskib.)
3 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.
Bisteflade 175 Kvadratfod. Hedeflade 5.551 Kvadratfod.
Arbejdstryk 2oo Pund pr. Kvadrattomme.
Kedler og Maskine fra Barclay, Curie & Co., Ltd.,
Glasgow.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 2 Lademaster. 5 Luger.
Bak 3h Fod. Brodæk 97 Fod. Poop 27 Fod. (paa Awningdæk)
6 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 844 Ions
36o,2 x 51,2 x 31,2 Fod.
Agterpeaktank 47 -
600 /'6.500 dw. 4.112 brutto 2.625 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 2-89/1914 dat. 29/5 1914 er
Skibet bygget til:
A/S. Det østasiatiske Kompagni, København.
Indregistreret 29/5 1914.
Ifølge Anmeldelse Nr. 397/1915 dat. 3o/9 1915 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Orient, Aktieselskab, København.
Registreret 2/lo 1915-
Ifølge Anmeldelse Kr. 268/1927 dat. 7/7 1927 er
Skibet solgt til:
Globus Rhederei Å"/G. , Bremen,
for 37.5oo Pund Sterling og omdøbt til "Gerwin".
udslettet af Pegister 7/7 1927 - Udslettelsesprotoko!
Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 24 - 17c.
Lloyd 1928-1933 Gerwin - Globus Rhederei A/G., Bremej
Derefter ikke i Register.
vend,

19/5 1917 paa Rejse fra Cape Town til Algoa Bay
grundstødt paa Roman Rock. Bragt flot
raed stor Bundskade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Rhodesia. N S T H. v. - 1.
iilleder: Arkiv
Negativer:
jitteratur:

-^° X? ^ .*? ^c? N? tv.« ^->

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Rhone. N T Q G . / O Z T C .
(fSHBraHHUBBFRlBBlW
/ / \

K 4L
/•S /{ i.
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
&U I 72.
••£< ?&

4- W? K.^ v^
*- /- T -V
I #-
^
v >A s \-.s\
.*.
H •?
5sS ii 1%

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Rhone. ex N T Q G. / O z t c. Int. - 1,
Bygget 1915 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft.
Byggenummer 128.
1 Stk. 132 NHK. - 800 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: l8-28£-48 rt Slaglængde: 33"
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 1 Samsonpost. 4 Luger.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 419 Tons.
237,1 x 33,6 x 24,7 Fod.
113 / I.583 dw. l.o64 brutto 367 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 9/1916 dat. 7/1 1916 er Skibet
bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Indregistreret 7/1 1916 •

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PA KRONBORG
ss Rhone. NTQG. /OZTC. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG
ss Ribe ex Georgios B. Panoutsos ex Cresyl. N T P M Int. - 1.
Bygget 1897 - W. Gray & Co., Ltd., W. Hartlepool.
1 Stk. 227 NHK. - 1.175 IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: 22-35-59" Slaglængde: 39"
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler.
Risteflade 8l Kvadratfod. Hedeflade 3-46o Kvadratfod.
Arbejdstryk l?o Pund pr. Kvadrattomme.
Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, West
Hartlepool.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.
Bak 29 Fod. Brodæk 69 Fod. Poop 25 Fod.
5 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 643 Tons
3o2,o x 43,1 x 23,3 Fod.
Agterpeaktank 39 -
2o4 / 3.696 dw. 2.374 brutto 1.483 netto.
Som ss "Cresyl" oprindelig bygget til:
Amyl S. S. Co., Ltd., (W. Tulley & Co.), Hull.
19 solgt til:
N. G. Panoutsos, Piræus,
og omdøbt til "Georgios B. Panoutsos".
Ifølge Anmeldelse Nr. 559/1915 dat. 18/12 1915 er
Skibet købt fra sidstnævnte Ejer af:
A/S. Nord-Østersø Rederiet, København,
for Kr. 532.oli.- og omdøbt til "Ribe".
Indregistreret 2o/l2 1915-
Ifølge Anmeldelse Nr. 83/1924 dat. 18/2 1924 er
Skibet solgt til:
Daishin Kisen K. K., Shikitsu,
for I6.000 Pund Sterling og omdøbt til "Daishin Maru No.5."
Udslettet af Register l8/2 1924 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 26 - 17-
Blad 2,

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Ribe ex Georgios B. Panoutsos ex Cresyl. N T P M. Int. - 2.
Lloyd 1924 - 1938 Daishin Maru No. 5. - Daishin Kisen
K. K., Shikitsu.
1938 - 1948 Eizyu Maru _ Kihaw Syosen Kogyo K. K.,
Tokio.
Derefter ikke i Register.
21/$ 192o Grundstødt ved Brahestad og læk.
6/11 1922 Grundstødt i Drogden.

A J
-J
UJ
o
<
s?
.

ss
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KROMBORG
Riberhuus. (før H/s) N P C Q. Int. - 1.
Ifølge Anmeldelse Nr. 175/1895 dat. 2oA 1895 kar
Skibet forandret Hjemsted fra København til Esbjerg
i Henhold til Andragende bevilget 2o/4 1895 og registreret
samme Dato«
Ifølge Anmeldelse Nr. 33?A91o dat. 21/7 191o har
Skibet forandret Hjemsted fra Esbjerg til Odense.
Registreret 21/7 191o.

IDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Riberhuus. N P C Q. Int. ~ 1-
Ifølge Anmeldelse Nr. 317/1912 dat. 24/7 1912 har
Skibet forandret Hjemsted fra Odense til Aalborg.
Registreret 24/7 1912.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PA KRONBORG
Søforklaring i Hamborg 19/11 1895« Søforhør i
Esbjerg 3/1 1896s
Den 14« November 1895» P aa Hejse fra Esbjerg
til Hamborg med 135 Kreaturer* ført af Kaptajn
J. E. S, Andersen* kolliderede Skibet i Elbmundingen
med ss "Northenden" af Grimsby«
Kl. 1,45 Fm. saas fra "Biberhuus" * som med Lods
ombord styrede Elben ind* om Styrbord det grønne
Sidelys fra en modgaaende Damper* der viste sig
at være ss "Northenden" af Grimsby* 843 brutto*
Kaptajn Osbome, hvorpaa det forventedes* at Skibene
vilde passere hinanden paa Styrbordssiden«
Da "Northenden" havdes ca. 3 Streger om Styrbord*
hørtes fra denne en Fløjtetene og samme viste pludselig
sit røde Sidelys. Skibene var da saa tæt ved
hinanden* at "Eiberhuus" ikke turde give Bagbords
&or* men lagde Eoret haardt Styrbord* stoppede og
bakke fuld Kraft, Straks efter ramte "Northenden"
den styrbords Bov af "Eiberhuus"* som blev meget
beskadiget. For ikke at synke blev "Eiberhuus 5 *
straks løbet paa (i-rund* men da det viste sig* at
KollisionSskottet holdt, blev Skibet bakket af
Grund og Kl. 3*15 formiddag fortsattes Hejsen.
Medens "Eiberhuus" var paa Grund* sendte "Northenden"
Partøj ombord med Tilbud om Hjælp* som dog
ikke modtoges.
__ Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten
ingen Udtalelse9 antagelig fordi Søforklaring ikke
foreligger for "Northenden"* hvorfor det ikke med
.Bestemthed kan ses om Sammenstødet skyldes* at
"Northenden" lagde sit Eor Bagbord saa sent* at
Afstanden mellem Skibene var for ringe til, at de
kunde gaa klar af hinanden.
Søforklaring for Amtsretten i Hamborg 18/11 1897
Søforhør i Esbjerg 22/11 1897s
Den 11. November 1897 Kollision ved Indløbet
til Elben. Skibet var paa Eejse fra isbjerg til
Hamborg med 131 Kreaturer og førtes af Kaptajn
J. E. Andersen.
.. 5
kom "Eiberhuus" i Kollision med ss "Gefle" af
aamborg* 619 toutto* Kaptajn J. ulohm* der manøvrerede
for Indgaaende til Kaiser Wilhelm Kanalen.
Pludselig saas nemlig "Gefle" bakke ned mod "Eiberhuus"
uden at noget Signal med Dampfløjten hørtes.
"Eiberhuus"* der laa stille* afgav da en lan^
Dampfløjtetone som Advarselssignal og slog "Fuld
Kraft Bak"* men desuagtet tørnede "Gefle" med Agterskibet
mod den bagbords Side af "Eiberhuus"*
hvorved denne bibragtes en Hevne paa 6' Fodslængde
i en Plade og fik 3 Spanter knækkede. Med Eevier
Lods ombordfortsatte "Eiberhuus" Eejsen til Altona*
hvor Kreaturerne udlossedes og afgik derfra
til Hamborg for Eeparation. skaden ansloges til
Kr. 1.800.-

F1AMDELS- OG SØFARTSMUSEET •
PÅ KRON30RG \
ss Eiberhuus. IPC Q. II - 2.
indberetning fra Københavns Yagt-Toldkontrol
29/9 1901$
Den 29. September 1901 grundstødte "Eiberhuus
Kaptajn l». Iversen* fra København til Sundswall
med Stykgods* i Øresund.
Lstødte "Kxberhuus" paa
Yed Assistance af Bugserdamper og efter at en Del
af Ladningen var losset i Lægter* bragtes "Eiberhuus"
samme Dag atter flot og returnerede til Køfe
ennavn.
Aarsagen var Strømsætning i forbindelse med
Tilstedeværelsen af mange Sejlere i Farvandet.
benhavn 30/12 1902:
Den 31. Oktober 1902 grundstødte "Eiberhuus"*
Kaptajn L. Iversen* fra Trondhjem til København
med 115 Sønder Sild* ved Fjertoft paa den norske
Efter at "Eiberhuus" Kl. 9950 Em. med kendt
Mand paa Broen havde passeret Sandø Fyr under tiltagende
stormende Kuling af SY. med voldsomme Hegnbyger*
styredes misvisende SY. mod Eødholm Fyr* da
dette Fyr ikke saas omtrent 3/4 Time efter* sattes
Kursen l/2 Streg sydligere. Kl. 10*50 Em. saa 1.
Styrmand* som tilligemed Kaptajn Iversen og den
kendte Mand var paa Broen* Land ret forude* men i
samme Øjeblik grundstødte "Eiberhuus"* som løb med
7 a 8 Mils Fart* Maskinen stoppedes og kastedes
"Fuld Kraft Bak"* men Skibet stod fast og da det
viste sig* at der var 195 Fod Yand i Storlasten*
stoppedes Maskinen. Alle Mand kaldtes paa Dæk og
Eednings baad ene udsattes. Besætningen opholdt sig
Natten over i Baadene i Læ af "Eiberhuus®* indtil
det ved Daggry skønnedes * at der ikke var foreløbig
Fare' ved atter at gaa ombord. I Løbet af Natten
var For- og Storlast fyldt med Yand* Assistance
rekvireredes fra Bergen og den 5« November ankom
en Bjergningsdamper* som straks begyndte Arbejdet
med at bringe "Eiberhuus" flot. Efter et
bevssrligt Arbejde* under hvilket flere Sten under
og i selve Skibsb$snden maatte føortsprænges og en
Lækage paa 12 Fods Længde og 9 Fods Bredde maatte
dækkes med en Lem* lykkedes det den 21. November
at tage "Eiberhuus" af Grunden og den 26/11 ankom
Skibet til Bergen* hvor Eeparation foretoges.
Bjergeløn Kr. 20.000.-
Aarsagen var haard vestgaaende Strøm i Forbindelse
med usigtbart Vejr.

1 (1)
•H
Pi
fe
I-
UJ
UJ
co
^.
$0
ir K
< o
S) ^
co o
°«
CO °-
LU
Q
<
C?
o

Eegistreringsdatos 22/6 1875.
HANDELS- OG SØFARTSMUSES
PA KRONBORG
t VII-268. IZ-29. IK-325;
XI-30. 2-77.
II - 275.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater; 22/6 1875. 24/10 1876. 24/11 1877.
26/4 1884. 1/8
Bygget 1875 af Gourlay & Brothers* Dundee* ifølge
Bilbrev dat. Dundee 9/6 1875.
1 Stk. 125 NHK. = IHK. Dampmaskine,
: 9 Knob.
Fabrikats Gourlay Brothers & Co.* Dundee.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk og Overdæk. 2 Master.
Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget
e. K<
Ufuldstændig Inderklædning.
Længdes 190'7". Bredde: 25 f 9 H . Dybde; 13*2'
dw. 829P44 brutto. 611,
Ifølge Bilbrev dat. Dundee 9/6 1875 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
er^

s. (ss.) Eiberhuus. N P C Q,
ELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab* København.
Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets
Skrivelse af 17/7 1875 betalt med £ 615.- eller
Kr. 11.154*99? som er 3^ af Købesummen* £ 20.500.-
Ifølge Indberetning fra Esbjerg Toldkammer af
29/7 1876 er paa Overdækket tilbygget et Euf midtskibs*
hvorefter Tonnagen er forandret tiis
834*06 brutto. 615$76 netto.
Ommaalt paa Grund af Ombygning - Tilbygning af
Hytte agter* Euf midtskibs og Bak - og Fritagelse
for Maaling af de ufuldstændige Eum ved Overdækket.
saalænge Skibet anvendes til Kreaturfart - Generaldirektoratets
Eesolution af 13/10 1876 og nyt Cer-
615*05 brutto. 407*12 netto.
Yed Maalebevis dat. København 19/11 1877 er
Skibet efter Ombygning - Tilbygning af Euf forude
paa Overdækket - maalt tiis
hvorhos Indberetning under 24/11 1877 er afgivet
til Generaldirektoratet, om at ovennævnte Betingelse
- Benyttelse til Kreaturfart - for Fritagelse
af Maaling af Overdækket bortfalder* da disse ikke
længere er til Stede. Yed Generaldirektoratets Eesolution
af 28/11 1877 er det accepteret* at Fritagelsen
for Overdækkets Medregning i Drægtighed
tilstaaes uden den tidligere Indskrænkning - Brug
til Kreaturtransport - øg at Certifikat udstedes
Ifølge Maalebevis dat. 30/6 1880 ommaalt efter
ombygning af Bak og midtskibs Euf* indrettet til
Kabys og Bestikhus. Bak; Lukaf til 8 Dæksfolk og
Lukaf til 6 Fyrbødere. I Hytte agter Kamre til 2
Styrmænd og 2 Maskinmestre. Ny Tonnage;
68 brutto. 396*77 netto.
Ommaalt ifølge Maalebevis dat. 30/9 1880;
Hytte agter. 4 Hjulkassehuse. Kommandohus paa Overdæk.
Euf forude paa Overdæk. 2 Sideruf. Maskin- og
Kabysruf midtskibs. Tonnagen ændret tiis
584*50 brutto. 404996 netto.
Ombygget fra Hjul- til Skruedampskib i 1884 af
Løbnitz & Co.* Eenfrew.
1 Stk. 110 NHK. = 580 IHK. Compoundmaskine.
Fabrikats Løbnintz & Co*. Eenfrew.
e;
- 2

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. S
PÅ KRONBORG ' i
ss Eiberhuus. N P C Q. .1-3
2 Dæk og ufuldstændigt Overdæk. 2 Master.
Skarp Boug med lodret Stævn. Hækbygget Agterskib
med rundt Spejl.
Hytte agter. Euf under og paa Overdæk til Maskincashing
og Officersrum samt Kabys. Euf midtskibs
ing. 2
Ufuldstændig Inderklædning*
5 vandtætte Skodder.
Hovedmaal efter nye Maalereglers
Længdes 198«3". Bredde; 25 f 9 n * Dybde; 13'2".
73 / 517 dw. 591*64 brutto. 361*61 netto*
ifølge Maalebevis dat. Esbjerg 17/4 1884.
Eftermaalt 16/7 1885.
Ommaalt efter Ombygning - Tilbygning af Euf
agter - ifølge Maalebevis dat. København 31/7 1885
602*63 brutto. 372*60 netto.

s* (ss.) Eiberhuus. N P C Q*
Nationaltidende 8.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONBORG
Dampskibet "Eiberhuus"* der udgik af Esbjerg
Havn den 3. Maj om Aftenen med en Ladning Kreaturer
til England* havde ifølge "Eibe Amtstidende",
det Uheld at blive siddende fast i Mudderet udenfor
Havnen. Yed Anvendelse af alle forhaandenværende
Midler lykkedes det dog at skaffe Dampskibet
flot* efter at det havde siddet fast i omtrent 24
Timer* hvorefter det* uden at have taget nogen
Skade* fortsatte Eejsen til England.
Nationaltidende 5* Februar 1879;
Da Dampskibet "Eiberhuus"* Kaptajn Th. Thomsen*
sidst ankom udfor Graadyb* fandet det* ifølge "Yardeposten",
Indsejlingen spærret af betydelige Ismasser
og sammesteds laa en Skonnert fra Fanø* som
var bestemt til et Hus i Esbjerg med en Ladning
Stenkul* men paa Grund af Is og Modvind ikke kunde
komme ind. Besætningen manglede desuden Proviant
og var saaledes i ikke ringe Forlegenhed. Kaptajn
Thomsen tilbød da Skonnerten sin Assistance uden
Godtgørelse, kun paa dens egen Eisiko. Dette uegennyttige
Tilbud blev med Glæde modtaget og baade
Damperen og Skonnerten naaede lykkeligt Esbjerg

s« (ss*)
Billeders Arkiv - S*
iver;
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
G. Carocs Billeder af danske Dampskibe

ms Riberhus. 0 X B Y,
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMBORG H I -
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 11. udarts 1954;
DFDS f s Fragt-Ruteskib "Riberhus" sad i Gaar fast
ved Indløbet til Horsens Fjord og maatte hjælpes af
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 28. Juli 1954;
Da Det Forenedes Motorskib "Riberhus" i Gaar Morges
i tæt Taage var for Indsejling gennem Københavns
Havn fra Horsens - Yejle, havde det i Bomløbet et
Sammenstød med det røde -^'orfyr paa Hønsebroen. De
Træpæle * Fyret er bygget op paa, væltede, medens
Skibet slap næsten uskadt.
Havnevæsenet sørgede for* at der inden Aften blev
anbragt en rød Lanterne paa Hønsebroen til Yejledning
for den indgaaende Trafik.
Berlingske Tidende Mandag Morgen 6. December 1954;
I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør om
DFDS. ms "Riberhus"' Kollision med tysk ms. "Lisa"
af Hamborg i Kroneløbet.
Føreren af "Riberhus"* Kaptajn C. Axelsen, oplyser
i sin Rapport, at "Riberhus" var afsejlet den 25«
November d. Å, fra Kvæsthusbroen til Horsens. Efter
at Toldboden var passeret* blev Farten sat op til
"Fuld Kraft". Paa Broen var Kaptajnen og begge Styrmænd.
En Matros stod til Rors, og en anden havde Udkig
paa Bakken. Efter at 2 Afmagnetiseringsbøjer var
passeret ændredes Kurs, saa Skibet lige kunde gaa
klar af det sydlige Molehoved ved Kroneløbet. Klokken
17,54 saas en klar Top- og rød Sidelanterne over
Bølgebryderen mod Syd* og Kl. 17,55 sloges Stop og
gaves to Stød i Fløjten som Signal for Bagbords Drejning,
eftersom der ikke var Plads til Drejning til
Styrbord af Hensyn til Molehovedet i Syd.
Da man blev klar over* at det andet Skib fortsatte
tværs over Havneløbet, blev der lige efter slaaet
"Fuld Kraft Bak" og givet 3 Stød i Fløjten, men Kollisionen
var nu uundgaaelig, o& "Riberhus" tørnede
"Lisa" med sin Stævn i "Lisas" Bagbords Side, da
Skibene var mellem Molerne i Indsejlingen.
"Riberhus" fik Hul i Stævnpladen paa 26 cm. og
Buler under Bovankrene, Hvad Skade der skete paa
"Lisa" kunde ikke ses i Mørket. "Lisa" fortsatte
mod Havnen og "Riberhus" fortsatte Rejsen til Horsens.
Søforhøret overværedes af Skibsinspektør, Kaptajn
E. E. Geisler fra DFDS. og Kaptajn Westrup Hansen for
"Lisas" Kaskoassurandører. Sidstnævnte oplyste, at
der har været afholdt Søforklaring i cdet tyske Konsulat,
og at det heraf fremgik, at "Lisa" efter Kollisionen
var ført ind paa Grunden Stiebien, Nord for

HANDELS- OG SØFARTSMuSLtT
pA KRONSORG
ms Riberhus. 0 X B Y. I III -
B. T. 6/12 1954. (2)
Indsejlingen, men dog kom af her ved egen Hjælp. Ved
Grundstødningen fik "Lisa" nogen Bundskade foruden
den Skade, der skete ved Kollisionen.
ms "Lisa" er nu til Reparation i Nordhavnen, og
den samlede gkade anslaas til højst ca. 40.000 Kr.
Kaptajn Azelsen samt begge Styrmænd fra "Riberhus"
bekræftede Kaptajnens Rapport og Forklaringer,
af hvilke sidste fremgik, at der ikke var hørt Signaler
fra "Lisa" forud for Kollisionen. Den Matros,
der havde været paa Udkig forude i "Riberhus", mente
dog at have hørt 3 Signaler fra "Lisa".

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Riga ex Nordhild ex Geysir ex Petrine Hansen
ex Nykøbing Cl). NPWM. /OUJR.
Ifølge Anmeldelse Nr
Skibet solgt til:
/1926 dat. 11/2 1926 er
A/S. Dampskibsselskabet Nordania, København,
og omdøbt til "Nordhild".
Registreret / 1926.
til:
Ifølge Anmeldelse dat. 5/k 1934 er Skibet solgt
A/S. Dampskibsselskabet Pacific, København,
og omdøbt til "Riga".
Registreret / 1934.
til:
Ifølge Anmeldelse dat. 15/12 1934 er Skibet solgt
A/S. Dampskibsselskabet Draco, København,
for Kr. II5.000.- Intet Navneskifte.
Registreret / 1934.
til:
Ifølge Anmeldelse dat. 3o/8 1939 er Skibet solgt
Skibsreder M. Utow & Co., Kaapsalu (Tallin),
for Kr. 135.000.- Intet Navneskifte.
Udslettet af Register 3o/8 1939 - Udslettelsesprotokol
Nr. 6 - II - Registreringsprotokol N . 4l - 189-
Findes sidste Gang i Lloyds Register 1948/49 som "Riga"
og tilhørende M. Utow.
13/3 1936 paa Rejse fra Masnedsund til Aarhus med
Restlådning Koks, strandet paa Østsiden
af Omø i tæt Taage. Flotbragt af Svitzers
"Svava".
28/5 1939 da Skibet laa til Reparation paa Nordhavnsværftet
udbrød der Brand under Arbejde med
Autogenskæreapparat. Værftet blev dømt til
at betale Skaden med Kr. 14.585.-
Int. - 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Rigmor (l). N R S H. ; Int. - 1,
Bygget 1911 - Antwerp Engineering Co., Ltd., Hoboken.
1 Stk. 82 NHK. - 45o IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: 13-21-35" Slaglængde: 27"
2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler.
Risteflade 44 Kvadratfod. Hedeflade 1.428 Kvadratfod.
Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvsfdrattomme.
Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co.,
Ltd., Sunderland.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 3 Luger.
Bak 26 Fod. Brodæk 60 Fod. Poop 29 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 213 Tons
2o8,o x 31,3 x 15,7 Fod.
Forpeaktank 2& -
Agterpeaktank 21 -
80 / 1.17o dw. 798 brutto 462 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 384/1911 dat. 18/9 1911 er
Skibet bygget til:
K/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg.
Indregistreret 18/9 1911.
Ifølge Anmeldelse Nr. 669/1917 dat. 8/8 1917 er
Skibet den 28/7 1917 torpederet l6 Sømil Vest for Holraengraa
paa R^jse fra Gøteborg til Rouen med Stykgods,
Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 1.000.000.-
Assurance Kr. 75o»ooo.-
Udslettet af Register 9/8 1917 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 23 - 24.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Rigmor (25 ex Ulrik Holm. K P J L. /OU M y. j_nt. - 1,
Bygget 19o5 - Scheepswerf voorheen Jan Smit Czn. , Alblasserdam.
1 Sfk, 149 NHK. - 8oo IHK. Tregangsmasklne. ;
Cylinderdiameter: 19-31-51" Slaglængde: 33"
2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Kanaler.
Kedler og Maskine fra Koninklijke Maatschappij "De Schel-
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger,
de", Vliessingen.
Bak 28 Fod. Brodæk lo8 Fod, Halvdæk 76 Fod. Poop 14 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: 486 Tons.
251?3 x 57s8 x 16,3 Fod. Dybgang paa Last 18,3 Fod.
l4o / 2.31o dw. 1.522 brutto 917 netto.
Kubik: Bulk 127.000 cbf. Sække 117.000 cbf. ;'
Trælast: 560 Stdr. I Rum - 24o Stdr. paa Dæk.
Ifølge Anmeldelse Nr. 456/l9o5 dat. 1/9 19o5 er
Skibet som ss "Ulrik Holm" bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Progress, København.
Byggepris Kr. 426.285,73-
Indregistreret 2/9 19o5*
Ifølge Anmeldelse Nr. /1946 dat. l/lo 1946 er
Skibet omdøbt til "Rigmor".
Registreret l/lo 1946.
Ifølge Anmeldelse Nr. /1951 dat. 2/5 1951 er
Skibet solgt til:
Mario Zoboli, C-enoa, (Flotta Z.)
for Kr. l.o64.8oo.- og omdøbt til "Maresa Z".
Udslettet af Register 2/5 1951 - Udslettelsesprotokol
Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 52 - 8l.
1951-59 Maresa Z. - Mario Zoboli - Flotta Z., C-enoa.
Marts 1959 solgt til Ophugning hos Brodospas, Split, og
ankom samme Maaned til Ophugningsværftet.

ms Rigmor Nielsen.
OIXB.
PA KRONBORG
Berlingske lidende lørdag Morgen 30. Januar 1954:
Svendborg, Fredag:
Paa Grund af Skibsreder Marius Nielsens Død fornylig
havde Dampskibsselskabet "Progress 11 ønsket,
at Søsætningen af den sidste Nybygning fra Svendborg
Skibsværft i Dag skulde forløbe i Stilhed. Det
var derfor kun en meget snæver Kreds, der var samlet,
da Marius Nielsens Datter, Fru Ingeniør Eigmor
Clausen, døbte Skibet "Eigmor Nielsen".
Nybygningen er Skibsværftets Nr,
fragtskib paa ca. 2.000 Tons dw.
65? et Motor-
Søsætningen overværedes foruden af Fru Eigmor
Clausen kun af Direktør Max Nielsen, Odense, og
Skibsinspektør II. F. Nielsen, som Repræsentanter
for Eederiet, Direktørerne Fisker Andersen og Preclrf;
fra Skibsværftet samt enkelte af Værftets Bestyrelsesmedlemmer
med Formanden, Direktør Bondo Lauritzen
i Spidsen.
"Søfart" Nr. 3 - 1954:
Dampskibsselskabet Progress overtog den 12. Maj
fra Svendborg Skibsværft Nybygningen "Eigmor Nielsen"
, et Søsterskib til "Hugo Nielsen" og "Ellen
Nielsen".
"Eigmor Nielsen", der er paa 2.200 t.dw., har
følgende Hoveddata:
Længde -p^-p e 262'0"
Bredde moulded 40 E 6"
Dybde til øverste Dæk 18'4 1/2"
Dybgaaende 16 f 2 l/2 n
Brutto 1.594
Netto 827
Skibet, der er smagfuldt indrettet, er udstyret
med fuldt moderne Navigationsudrustning bl. a. Radar,
G-yrokompas, Selvstyrer, Ekkolod og Eadiopejler.
Hovedmaskinen er en 5-cyl., 2-Takts, enkeltvorkende
B. $ W. Dieselmotor, Type 550-TF/90 paa 1610
IHK. Farten paa Prøvetur var 13?3 Knob.
Skibet føres af Kaptajn P. H. Hansen og Nr. A.
Dræby er Maskinchef.
111 - 1.

ms Eigmor Nielsen. 0 Y X B
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Billeder: "Søfart" Nr. 3 - 1954. Pag. 17
Y - 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Riga ex Nordhild ex Geysir ex Petrine Hansen ' Int. - 1,
ex Nykøbing (1). N P W M. / 0 U J R.
Bygget 19o6 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri.
Byggenummer 113*
1 Stk. 83 NHK. - 48o IHK. Tregangsmasklne.
Cylinderdiameter: 15-24-4o" Slaglængde: 27"
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger.
Bak 23 Fod. Brodæk 84 Fod. Halvdæk 71 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: 34l Tons.
2ol,2 x 31,6 x 14,4 Fod.
132 / l.o48 dw. 918 brutto 569 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 49o/l9o6 dat. 7/11 19o6 er
Skibet som ss "Nykøbing" bygget til:
Å/S. Nykøbing Mors Dampskibsselskab, Nykøbing p. M.,
med Havnefoged Anders Peter Rasmussen, Nykøbing p. M#,
som Forretningsfører* :
Indregistreret 8/11 1906.
Ifølge Anmeldelse Nr. 422/1913 dat. 13/lo 1913 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Thurø, Thurø,
for Kr. 25oæsDoo.- og omdøbt til "Petrine Hansen". Skibets
Hjemsted samtidig forandret fra Nykøbing p. M. til Thurø.
Registreret 21/lo 1913.
Ifølge Anmeldelse Nr. 735/1917 dat. 9/8 1917 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Thore, København,
for Kr. l.ooo.ooo.- og omdøbt til "G ysir". Grosserer
Halfdan Hendriksen, København, er bestyrende Reder.
Registreret 7/9 1917. Blad 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRON30RG
is Rigsø. N T M D. / O X Z R. Int. - 1.
Bygget 1915 - Kaldnes mekaniske Verksted, Tønsberg.
1 Stk. 14 NHK. - 15o IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 12-4-22" Slaglængde: 15' ;n
Fabrikat: Bergens mekaniske Verksted, Bergen.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 1 Luge. 1 Mast.
3 vandtætte Skodder.
Vandballast lo7 Tons.
lol,2 x 21,6 x 9,2 Fod.
2o / 23o dw. 2o6 brutto 61 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 494/1913 dat. 17/11 1915 er
Skibet bygget til:
A/S. Rødby Havn, Rødby Havn.
Indregistreret 19/H 1915-
Ifølge Anmeldelse Nr. 869/1918 dat. 16/9 1918 er
Skibet solgt til:
A/S. Carl Nielsen, Sand-Grus- og Singelsforretning,
København,
og omdøbt til "Anholt" (s. d. ) og samtidig ombygget
til Sandpumper og forandret Hjemsted fra Rødby Havn
til København.
Registreret 16/12 19l8.

HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Rigsø ex Pioneer ex Alfa ex Guldborgland.
N L F G. ' Int. - 1,
Bygget 19oo - A/S. Københavns Flydedok og Skibsværft.
Byggenummer 27-
1 Stk. 14 NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine.
Cylinder diameter: lo-i--21" Slaglængde: 14"
Fabrikat: A/S. Københavns Flydedok og Skibsværft.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 1 Mast, 1 Luge.
Bak 12 Fod. Bro 2o Fod.
3 vandtætte Skodder«
Vandballast: 7,5 Tons.
82,9 x 18,1 x 6,8 Fod.
6/88 dw. 93,32 brutto 34 Netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 443/19oo dat. 6/9 19oo er
Skibet som ss "Guldborgland" bygget til:
A/S. Østlollandske Dampskibsselskab, Saxkjøbing,
med Købmand Fritz Rasmussen, Saxkjøbing, som Bestyrelsens
Formand.
1911 ombygget og forlænget:
1 Dæk. 2 Master. 2 Luger.
96,9 x 17,9 x 6,7 Fod.
6 / 128 dw. 122 brutto 63 netto.
29/8 1916 anmeldt solgt til:
Å. Meisner m. fl., København,
og samme Dag videresolgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Alfa, København,
og omdøbt til "Alfa".
1/8 1917 anmeldt solgt til Partrederi ved
Skibsreder C. A. Søgaard, Aalborg.
8/11 1917 anmeldt solgt til:
Dansk Bjergnings Co., Aalborg.
2o/l 1922 anmeldt solgt til:
Entreprenør N. C. Olsen, Aalborg.
9/11 1922 anmeldt solgt til:
Grosserer V. L. Røssell, København.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Rigsø ex Pioneer ex Alfa ex Guldborgland. Int. - 2.
N L F G.
3o/l 1923 anmeldt solgt til Partrederi ved:
0. N. Olsen, København.
3o/ll 1923 anmeldt solgt til Partrederi ved:
Skibsreder 0. Nielsen, Bandholm,
og omdøbt til "Pioneer".
4/3 1925 anmeldt solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet "Rødby Havn", Rødby Havn,
og omdøbt til "Rigsø".
1927 ombygget fra Lastskib til Automobilfærge paa
Odense Skibsværft til Hundested - Rørvig Overfarten.
lo/4 1929 anmeldt solgt til:
Skibsfører Søren Andersen Nielsen, København,
og omdøbt til "Asta"- s. d.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONBORG
ss Rigsø ex Pioneer ex Alfa ex Guldborgland. V. - 1,
N L F G.
Billeder: Vikingen Nr. 5/1927 - 24 (som Autofærge)
Negativer:
Litteratur: Vikingen Nr. 5/1927 - 24 (Ombygning til Færge)

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONSORG
ss Riis Skov ex Thorseng (l). N M G W. Int. - 1.
Bygget 187^ - Norddeutsche Schiffsbau A/G., Gaarden/Kiel.
1 Stk. lo NHK. - 4o IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 1 Mast.
56,1 x 13,2 x 5,4 Fod.
dw. 29,5^ brutto 12,99 netto
fra 1882 3^i%3 brutto 17,48 netto.
Som ss "Thorseng" (l) ifølge Bilbrev dat. 9/I0 1874
bygget til:
Aktiedampskibsselskabet Thorseng, Rudkøbing.
Indregistreret 16/11 187^.
Ifølge Anmeldelse dat. 29/11 1882 er Selskabets
Navn forandret til:
A/S. Svendborgsund, Rudkøbing.
Ved Skøde dat. 29A 1884 solgt til:
A/S. Sydfynske Dampskibsselskab, Svendborg.
Ifølge Anmeldelse Nr. 353/19o6 dat. 19/6 19o6 er
Skibet solgt til:
A/S. RiismSkov, Aarhus.
og omdøbt til "Riis Skov". Bestyrelsens Formand er Sagfører
Niels Lassen Jensen, Aarhus. Pris Kr. 6.500.-
Registreret 3/7 19o6.
Ifølge Anmeldelse Nr. 24o/l915 dat. 8/3 1915 er
Skibet solgt til:
Maskininspektør Ludvig Sørensen Fich, København,
og forandret Navn til "Knud" og Hjemsted til København.(s.d.)
Registreret S/6 I913.