Bilag - Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige - Rådet for ...

ilag 

Offentlig-privat samarbejde 

i danmark Og sverige 

2012

OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE 

Bilag 1: Metode 

AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT 

Denne analyse baserer sig på såvel kvalitative og kvantitative metoder. Nedenfor 

oplistes, hvilke elementer datagrundlaget for analysen består af. I parentes angives, 

i hvilke dele af analysen, det enkelte data har været anvendt. 

Til brug for udarbejdelse af analysen har sekretariatet gennemført: 

• Desk studier af relevante litteratur og hjemmesider på området (kapitel 2 

og 4) 

• Interview med relevante svenske interessenter (kapitel 2 og 4) 

• Analyse af data fra Europa-Kommissionens Tenders Electronic Daily, 

TED. 

Derudover har Anvendt KommunalForskning, AKF, for Udbudsrådets sekretariat 

gennemført: 

• Spørgeskemaundersøgelse blandt danske og svenske offentlige indkøbere, 

jf. bilag 2. (kapitel 2 og 4) 

• Analyse af danske og svenske kommunale kontoplaner og regnskaber 

med henblik på udarbejdelse af en privatleverandørgrad, jf. bilag 3. (kapitel 

3) 

• Litteraturstudie af relevante studier af effekterne af konkurrence om offentlige 

opgaver på socialområdet i Danmark og Sverige, jf. bilag 4a-d. 

(kapitel 5) 

AKF’s bidrag til kapitel 2, 3 og 4 består alene af data og ikke tekstbidrag eller 

tolkningsbidrag. Tekst og tolkning i kapitel 5 er derimod leveret af AKF. 

I dette bilag beskrives den gennemførte desk research og interviewrække. I bilag 2 

præsenteres spørgeskemaundersøgelsen, i bilag 3 præsenteres udarbejdelsen af 

1

UDBUDSRÅDET 

oversigten over privatleverandørgrad i Danmark og Sverige og i bilag 4a-d præsenteres 

litteraturstudiet. 

1.1 DESK STUDIE 

Der er foretaget litteraturstudier og informationsindsamling fra danske og svenske 

kilder, særligt offentlig myndigheders hjemmesider, fx Konkurrensverkets hjemmeside 

www.kkv.se, og nyhedsmedier, fx www.upphandling24.se. Endvidere har 

den svenske udbudslov været gennemgået. 

1.2 INTERVIEWRÆKKE 

Der er gennemført en række interviews i Stockholm i november 2011. Interviewene 

blev gennemført med repræsentanter fra myndigheder eller institutioner. Nedenfor 

oplistes de myndigheder eller institutioner, der er interviewet: 

2 

• Konkurrensverket 

• Upphandlingstöd 

• Socialstyrelsen 

• Ulrika Winblad, Associate Professor ved Health Services Research, Uppsala 

Universitet 

• Sveriges Kommuner och Landsting, SKL 

• Svensk Næringsliv 

• Foreningen Sveriges Offentliga Inköpare (SOI)


Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse 


Anvendt KommunalForskning, AKF, har for Udbudsrådets sekretariat i oktober 

og november 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af 

Foreningen af Offentlige Indkøbere (IKA) og Sveriges Offentliga Inköpare (SOI). 1 

Spørgeskemaet baserer sig til dels på en række spørgeskemaundersøgelser, der er 

omtalt i Udbudsrådets barriereanalyse fra 2010. 2 Spørgeskemaet består af to hoveddele. 

Den første del udgøres af 7 – 11 spørgsmål, der både omfatter baggrundsspørgsmål 

om bl.a. ansættelsessted og strategisk anvendelse af udbud, herunder 

brug af funktionsudbud. I den anden del af spørgeskemaet spørges der til de 

fem typer af barrierer: lovgivningsmæssige, organisatoriske og styringsmæssige, 

holdningsmæssige, økonomiske og markedsmæssige barrierer. Skabelonen for 

barriere-spørgsmålene er: ”Er der lovgivningsmæssige forhold, der vanskeliggør 

brugen af udbud i forhold til de opgaver, du udbyder?” For hver barriere er der 

stillet mellem fire og seks underspørgsmål til forskellige barrierer. Til de holdningsmæssige 

barrierer er der også spurgt til respondenternes opfattelse af, hvad 

tilbageholdenheden hos de forskellige aktører kan skyldes. 

Undersøgelsen er rundsendt til i alt 308 danske indkøbere og 1.157 svenske indkøbere. 

Svarprocenten blandt de danske og de svenske indkøbere er henholdsvis 

66,9 pct. og 49, 3 pct. 3 

I det nedenstående vises figurerne af de resultater, der er omtalt i analysen og samtidig 

ikke er belyst via figurerne i de enkelte kapitler. 

69 pct. af de danske indkøbere, der har besvaret spørgeskemaet, er ansat i kommuner. 

De resterende respondenter er ansat i stat, regioner, andre offentlige virk- 

1 Udbudsrådet sekretariat har i forbindelse med gennemførsel af spørgeskemaundersøgelsen i Sverige fået nyttige 

input fra forsker Max Rolfstam, Syddansk Universitet, i forbindelse med oversættelse af spørgeskemaet fra dansk 

til svensk. 

2 Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor, Udbudsrådet 2010. 

3 Svarprocenterne er både hele og delvise besvarelser. 

3

UDBUDSRÅDET 

somheder såsom uddannelsesinstitutioner eller boligselskaber eller andre steder. 

Blandt de svenske indkøbere er 53,8 pct. af respondenterne ansat i kommuner. 

Næsten alle danske indkøbere (96,1 pct.) udbyder vareindkøb, mens dette gør sig 

gældende for 80,8 pct. af de svenske indkøbere. Omkring 80 pct. af indkøberne i 

undersøgelsen i både Danmark og Sverige udbyder tjenesteydelser af teknisk karakter, 

mens cirka halvdelen af de danske indkøbere og knap 40 pct. af de svenske 

indkøbere udbyder tjenesteydelser af direkte, borgernær karakter. Dobbelt så 

mange svenske indkøbere (40,3 pct.) som danske indkøbere (21,4 pct.) udbyder 

bygge- og anlægsopgaver. 

Spørgeskemaerne blev rundsendt til de danske og svenske indkøbere i oktober og 

november 2011. 4 

Figur 2.1: Lovgivningsmæssige forhold, der vanskeliggør 

brugen af udbud 

4 

Forhandlingsforbudet 

gør dialog besværlig 

Utilstrækkelige 

muligheder for 

vejledning 

Andre barrierer 

7% 

18% 

18% 

25% 

54% 

62% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 

Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 

Sverige Danmark 

4 De svenske indkøberes besvarelser, særligt spørgsmålene om kvalitet hos private leverandører, kan være påvirket af 

den såkaldte Carema-sag, som netop i efteråret 2011 var på sit højeste i Sverige. Sagen afslørede et lavt 

plejeniveau på flere plejecentre drevet af Carema Care, som samtidig trak overskud ud af plejecenterdriften uden 

at betale skat. Sagen medførte en stor politisk diskussion i Sverige om inddragelse af private leverandører i 

levering af offentlig service, og flere politiske initiativer er fulgt i kølvandet på skandalen.


Figur 2.2: Organisatoriske eller styringsmæssige forhold, der 

vanskeliggør brugen af udbud 

Opgaverne er ikke egnet til 

længere kontraktindgåelse 

Opgaver er komplekse og 

vanskelige at beskrive 

Manglende rutine og 

erfaring i at gennemføre 

udbud 

Frygt for at miste 

indflydelse på opgaven 

Efterfølgende kontrol med 

udførelse er vanskelig 


6% 

5% 

16% 

28% 

24% 

30% 

30% 

41% 

41% 

41% 

45% 

52% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 



5

UDBUDSRÅDET 

Figur 2.3: Økonomiske forhold der vanskeliggør brugen af 

udbud 

6 

Omkostningerne ved 

udbud overstiger gevinster 

Risiko for 

klageomkostninger 

overstiger gevinster 

Efterfølgende kontrol med 

opgaven er 

omkostningsfuld 

Private leverandører sætter 

en for høj pris for opgaven 


7% 

5% 

8% 

10% 

25% 

34% 

40% 

38% 

37% 

40% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 


Sverige Danmark


Figur 2.4: Markedsmæssige forhold vedrørende de private leverandører, 

der vanskeliggør brugen af udbud 

For få eller ingen 

leverendører på markedet 

Opgaven er for lille for 

eksterne leverandører 

Opgaven er for stor for 


For høje kvalitetskrav for 


Eksterne leverandører kan 

ikke levere tilstrækkelig 

kvalitet 


7% 

7% 

9% 

13% 

15% 

17% 

20% 

21% 

27% 

29% 

30% 

44% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 



Figur 2.5: Tilbageholdenhed fra politikere 

Opgaver bør løses af det 

offentlige selv 

Manglende økonomiske 

gevinster ved at bruge private 

Manglende kvalitetsmæssige 


Frygt for utryghed blandt 

nuværende personale 

Eksterne leverandører fokuserer 

mere på profit end faglighed 

Andre årsager 

23% 

33% 

36% 

35% 

36% 

42% 

48% 

51% 

47% 

46% 

49% 

52% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 



7

UDBUDSRÅDET 

Figur 2.6: Tilbageholdenhed fra ledere 

8 












22% 

26% 

33% 

35% 

36% 

48% 

47% 

49% 

52% 

46% 

49% 

56% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 


Sverige Danmark


Figur 2.7: Tilbageholdenhed fra medarbejdere 












24% 

33% 

34% 

35% 

37% 

40% 

43% 

46% 

47% 

45% 

57% 

57% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 



9

UDBUDSRÅDET 

Bilag 3: Opgørelse af privatleverandørgrad 


Anvendt KommunalForskning, AKF, har udviklet en indikator for inddragelse af 

private leverandører i den kommunale opgaveløsning. Indikatoren gør det muligt 

at sammenligne anvendelsen af private leverandører i Danmark og Sverige. Privatleverandørgraden 

udtrykker, hvor stor en andel af kommunernes samlede opgaveportefølje, 

der varetages af private leverandører. Visse kommunale opgaver, eksempelvis 

på beskæftigelsesområdet, er ikke beskrevet i nedenstående, fordi datakvaliteten 

i enten Danmark eller Sverige har været for dårlig. Indikatoren benyttes 

både til at sammenligne privatleverandørgraden på aggregeret niveau og på udvalgte 

serviceområder. 

Det bemærkes, at der på særligt daginstitutions- og ældreområdet i Danmark er 

mange selvejende institutioner, hvilke er inkluderet i opgørelsen af privatleverandørgrad. 

Driften af selvejende daginstitutioner har ikke været konkurrenceudsat, 

hvorfor en høj leverandørgrad på området ikke er ensbetydende med en høj grad 

af konkurrence om opgaveløsningen. 

For yderligere oplysninger omkring indikatoren privatleverandørgrad henvises til 

notatet ” Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige” 

af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, 

AKF. 5 

Privatleverandørgrad på dagtilbudsområdet 

Dagtilbudsområdet omfatter dagtilbud til folkeskolebørn, fritidshjem og klubber 

for børn i folkeskolealderen. Hovedparten af udgifterne ligger placeret inden for 

dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Nedenstående tabel 

viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden 

for Sverige og Danmark. 

5 Notatet med metoden bag beregningen af privatleverandørgrad kan findes på Udbudsrådets hjemmeside, 

10 

www.udbudsraadet.dk og AKF’s hjemmeside: www.akf.dk


11

UDBUDSRÅDET 

Tabel 3.1: Kontoplansdefinition af dagtilbudsområdet 

Sverige, virksomhedsarter Danmark, funktioner 

400 öppen förskola 

407 förskola 

412 familjedaghem 0-12 år (fra 2009: pe- 

dagogisk omsorg i skollagen) 

415 öppen fritidsverksamhet 

425 fritidshem 

12 

DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE (25) 

5.25.10 Fælles formål 

5.25.11 Dagpleje 

5.25.12 Vuggestuer 

5.25.13 Børnehaver 

5.25.14 Integrerede institutioner 

5.25.15 Fritidshjem 

5.25.16 Klubber og andre socialpædagogi- 

ske fritidstilbud 

(5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige 

klubber) 

5.25.18 Åbne pædagogiske tilbud, legeste- 

der mv. 

5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner, pri- 

vat dagpleje, private fritidshjem, private 

klubber og. 

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det fulde myndigheds- 

og finansieringsansvar for de specialiserede tilbud. Tal fra før 2007 er 

derfor ikke medtaget i beregningen af privatleverandørgrad i Danmark. 

Nedenstående graf viser privatleverandørgraden på dagtilbudsområdet i perioden 

fra 2007-2010. Som det fremgår af grafen har Sverige i hele perioden haft en højere 

privatleverandørgrad end Danmark. I perioden fra 2007-2010 er den svenske 

privatleverandørgrad steget fra 12,3 til 16,7 pct. , mens den danske privatleverandør 

grad blot er steget med 0,1 pct. i samme periode.


Figur 3.1: Privatleverandørgrad på dagtilbudsområdet 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

12,3% 

10,6% 

14,8% 

15,9% 

16,7% 

11,0% 10,8% 10,7% 

2007 2008 2009 2010 

Danmark Sverige 

Kilde: ” Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige” af Kurt Houlberg og Ole 

Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 

At erfaringerne med private leverandører på dagtilbudsområdet er begrænset blev 

dokumenteret i Udbudsrådets analyse af konkurrence på daginstitutionsområdet. 

Analysen viste, at kun få kommuner har brugt udbud på daginstitutionsområdet. 

Analysen viste endvidere, at der er et stort potentiale for de danske kommuner, 

eftersom der i 2009 blev konkurrenceudsat opgaver for ca. 3,5 mia. kr., mens det 

er muligt at skabe konkurrence for ca. 27 mia. kr. årligt. 

I Sverige er privatleverandørgraden som beskrevet højere end i Danmark og kapitel 

5 undersøger, hvorfor de svenske kommuner er bedre til at inddrage de private 

aktører i opgaveløsningen på daginstitutionsområdet. 

Privatleverandørgrad på folkeskoleområdet 

Folkeskoleområdet dækker over udgifter til både almindelig undervisning, specialundervisning, 

befordring samt en række andre områder. Hovedparten af udgifterne 

er dog placeret indenfor almindelig undervisning og udgifter der knytter sig 

til specialundervisning. Nedenstående tabel viser hvilken kontoplansdefinition 6 , 

der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark 

på folkeskoleområdet. 

13

UDBUDSRÅDET 

Tabel 9.2: Kontoplansdefinition af folkeskoleområdet 


435 förskoleklasser 

440 grundskola 

443 obligatorisk särskola 

475 högskoleutbildning 

476 svenska för invandrare 

478 uppdragsutbildning 

Der ses bort fra følgende udgifter, da 

disse i Danmark er en statslig opgave: 

450 Gymnasieskola 

453 Gymnasiesärskola 

470 Grundläggande vuxenutbildning 

472 Gymnasial vuxenutb. o påbyggnadsutb. 

474 Särvux 

14 

FOLKESKOLEN M.M. (22) 

3.22.01 Folkeskoler 

3.22.02 Fællesudgifter for kommunens 

samlede skolevæsen 

3.22.03 Syge- og hjemmeundervisning 

3.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 

mv. 

3.22.05 Skolefritidsordninger 

3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 

3.22.07 Specialundervisning i regionale 

tilbud 

3.22.08 Kommunale specialskoler 

3.22.10 Bidrag til statslige og private 

skoler 

3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 

3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 

3.22.16 Specialpædagogisk bistand til 

børn i førskolealderen 

3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og 

unge 

Størstedelen af folkeskoleområdet er kendetegnet ved, at det ikke er tilladt at skabe 

konkurrence om kerneydelsen – altså undervisningen – fordi undervisning i 

folkeskolen er en lovbunden opgave, som skal varetages af kommunerne. De områder, 

hvor det er muligt at benytte private leverandører, er således hjælpefunktionerne 

som fx kantinedrift, skolebusser, rengøring og bygningsdrift/vedligeholdelse. 

Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på folkeskoleområdet 

i perioden fra 2007-2010 for Danmark og Sverige. Som det fremgår af ovenstående 

graf, havde Danmark i 2007 en privatleverandørgrad på 11 pct., mens Sverige 

havde en privatleverandørgrad på 10 pct. I perioden fra 2007-2010 er den svenske


privatleverandørgrad steget til 13,5 pct., mens den danske privatleverandørgrad er 

steget 0,3 pct. til 11,3 pct. i samme periode. 

Figur 3.2: Privatleverandørgrad på folkeskoleområdet 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

11,0% 

10,0% 

11,8% 

12,8% 

13,5% 

11,1% 11,4% 11,3% 

2007 2008 2009 2010 


Kilde: ” Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige” af Kurt Houlberg og Ole 


Ældre- og handicapområdet 

Ældre- og handicapområdet dækker over udgifter til ældre- og handicappede på 

vidt forskellige områder. En stor del af udgifterne er placeret indenfor hjemmepleje 

og botilbud til ældre- og handicappede, mens en mindre del af udgifterne vedrører 

hjælpemidler og den forebyggende indsats. 

Den danske kontoplan ikke muliggør en opsplitning mellem udgifter til ældre og 

til handicappede på ovennævnte områder, vil ældre- og handicapområdet i det følgende 

blive behandlet under et. Udgifter til bo- og aktivitetstilbud til handicappede 

bliver behandlet i det kommende afsnit udsatte børn og voksne. 

15

UDBUDSRÅDET 

Tabellen nedenfor viser, hvilken kontoplansdefinition 7 , der er benyttet i udarbejdelsen 

af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på ældre- og handicapområdet. 

Tabel 3.3: Kontoplansdefinition af ældre- og handicapområdet 


510 vård och omsorg 

513 insatser enl. LSS16 

530 färdtjänst/riksfärdtjänst 

535 förebyggande verksamhet 

16 

TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDI- 

CAPPEDE (32) 

(5.32.30 Ældreboliger) 

5.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre 

og handicappede 

5.32.33 Forebyggende indsats for ældre 

og handicappede 

5.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger 

5.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, 

boligindretning og befordring 

5.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler 

o.lign. ved pasning af døende 

i eget 

hjem. 

Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på ældre- og handicapområdet 

i perioden fra 2007-2010 for Danmark og Sverige. Som det fremgår af 

grafen, har Danmark i hele perioden haft en højere privatleverandørgrad end Sverige. 

I 2007 var forskellen på privatleverandørgraden 7,1 pct. mens den i 2010 kun 

var 1,9 pct. Det skyldes, at den svenske privatleverandørgrad er steget 3,5 pct., 

samtidig med at den danske privatleverandørgrad er faldet med 1,7 pct. i samme 

periode. 

7 I Sverige bliver kommunernes bidrag til privatskoler registeret som køb hos private virksomheder og indgår dermed 

i privatleverandørgraden. For at øge sammenligneligheden til Danmark opgøres en supplerende indikator, hvor 

kommunernes betaling til staten af bidrag til statslige og private skoler indregnes i både tæller og nævner. Dette 

er beskrevet meget indgående på side 41-42 i ”Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark 

og Sverige” af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF.


Figur 3.3: Privatleverandørgrad på ældre- og handicapområdet 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

18,5% 

11,4% 

18,7% 

12,1% 

17,3% 

13,7% 

16,8% 

14,9% 

2007 2008 2009 2010 


Kilde: ”Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige” af Kurt Houlberg og Ole 


Udsatte børn og voksne 

Området udsatte børn og voksne dækker over tilbud til børn, unge og voksne med 

særlige behov. Som det fremgår af nedenstående kontoplansdefinition, omfatter 

områder både forebyggende foranstaltninger, plejefamilier, døgninstitutioner og 

forskellige former for botilbud. 

Tabellen nedenfor viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen 

af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på udsatte og voksne. 

17

UDBUDSRÅDET 

Tabel 3.4: Kontoplansdefinition af området for udsatte børn og 

voksne 


552 institutionsvård vuxna missbrukare 

554 institutionsvård för barn och unga 

556 familjehemsvård för vuxna missbruka- 

re 

557 familjehemsvård för barn och unga 

558 övriga öppna insatser för vuxna miss- 

brukare 

568 öppna insatser för barn och unga 

569 barn och ungdomsvård 

Eksklusive virksomhedsarter med høje 

transfere-ringsgrader: 

571 övrig vuxenvård17 

575 Ekonomisk bistånd skal ikke med pga. 

høj transfereringsgrad 

585 Familjerätt 

18 

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED 

SÆRLIGE BE-HOV (28) 

5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. 

for børn og unge 

5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for 

børn og unge 

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 

5.28.24 Sikrede døgninstitutioner m.v. for 

børn og unge 

TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE 

BEHOV (38) 

5.38.42 Botilbud for personer med særlige 

sociale problemer (§§ 109-110) 

5.38.44 Alkoholbehandling og behand- 

lingshjem for alkoholskadede (sundhedslo- 

vens 

§ 141) 

5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 

5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 

(§ 108) 

5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 

107) 

5.38.53 Kontaktperson- og ledsageordnin- 

ger (§§ 45, 97-99) 

5.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) 

5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 

Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for udsatte 

børn og voksne i perioden fra 2007-2010 for Danmark og Sverige. Som det fremgår 

af nedenstående graf, har Danmark i hele perioden haft en højere privatleverandørgrad 

end Sverige på området for udsatte børn og voksne. I 2007 var forskellen 

i privatleverandørgrad 1,3 pct. mens den i 2010 var vokset til 4,5 pct. Som det 

fremgår af nedenstående graf, skyldes den stigende forskel i privatleverandørgrad 

104)


mellem Danmark og Sverige primært en stigning i den danske privatleverandørgrad. 

Figur 3.4: Privatleverandørgrad på udsatte børn og voksen- 

området 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

28,6% 

30,7% 31,2% 31,4% 

27,3% 27,6% 27,2% 26,9% 

2007 2008 2009 2010 




19

UDBUDSRÅDET 

Veje og parker 

Udgiftsområdet veje og parker dækker over grønne områder, parkering og udgifter 

forbundet til vejdrift og vejvedligeholdelse. Nedenstående tabel viser hvilken kontoplansdefinition, 

der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for 

Sverige og Danmark på området for veje og parker. 

Tabel 3.5: Kontoplansdefinition af veje og parker 


249 Gator och vägar samt parkering 

250 Parker 

20 

0.28.20 Grønne områder og naturpladser 

2.22.01 Fælles formål (Trafik og Infra- 

struktur) 

2.22.03 Arbejder for fremmed regning 

2.22.05 Driftsbygninger og -pladser 

2.22.07 Parkering 

2.28.11 Vejvedligeholdelse mv. 

2.28.12 Belægninger mv. 

2.28.14 Vintertjeneste 

Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for veje og 

parker i perioden fra 2007-2010 for Danmark og Sverige. Som det fremgår af nedenstående 

graf, har Danmark i hele perioden haft en markant højere privatleverandørgrad 

end Sverige. I 2007 var den danske privatleverandørgrad på 33,1 pct. 

hvilket er mere end tre gange så højt som den svenske privatleverandørgrad. I 

2010 var forskellen i privatleverandørgrad mellem Danmark og Sverige mindre, 

men stadig markant.


Figur 3.5: Privatleverandørgrad på veje og parker-området 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

33,1% 33,1% 

34,4% 

9,8% 10,1% 10,4% 

35,3% 

15,0% 

2007 2008 2009 2010 




Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling 

Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling dækker over en bred 

vifte af forskelligartede kommunale opgaver. Grundet aggregeringsniveauet i specificeringen 

af det svenske driftsregnskab er det ikke muligt at opdele området i 

mere opgavehomogene udgiftsområder 8 . 

Tabellen nedenfor viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen 

af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på området for byudvikling, 

redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling. 

8 For nærmere beskrivelse se side 45-46 i ”Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og 

Sverige” af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 

21

UDBUDSRÅDET 

Tabel 3.6: Kontoplansdefinition af byudvikling, redningsberedskab, 

miljø og erhvervsudvikling 


215 Fysisk och teknisk planering och bost- 

ads-förbättring 

220 Näringslivsfrämjande åtgärder 

225 Konsument- och energirådgivning 

230 Turistverksamhet 

261 Miljö- och hälsoskydd, myn- 

dighetsutöv-ning 

263 Miljö, hälsa och hållbar utveckling 

267 Alkoholtillstånd m.m. 

270 Räddningstjänst 

275 Totalförsvar och samhällsskydd 

22 

Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig og miljø- 

foran-staltninger, eksklusive funktionerne 

0.32.31 Stadion og idrætsanlæg 

0.32.35 Andre fritidsfaciliteter 

ERHVERVSUDVIKLING, TURISME OG 

LANDDI-STRIKTER (48): 

6.48.61 Vækstfora 

6.48.62 Turisme 

6.48.66 Innovation og ny teknologi 

6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri 

Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for byudvikling, 

redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling i perioden fra 2007-2010 

for Danmark og Sverige. Som det fremgår af nedenstående graf, har Danmark i 

hele perioden haft en markant højere privatleverandørgrad end Sverige.


Figur 0.6: Privatleverandørgrad på byudvikling, redningsberedskab, 

miljø og erhvervsudviklingsområdet 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

36,4% 

38,2% 

39,0% 

37,1% 

3,5% 3,8% 4,0% 4,4% 

2007 2008 2009 2010 




23

UDBUDSRÅDET 

Bilag 4: Litteraturstudie 

Bilag 4a-4e er udarbejdet af Anvendt KommunalForskning og udgør datagrundlaget 

for kapitel 5. 

24 

• Bilag 4a redegør for den metodiske tilgang og de anvendte begreber. 

• Bilag 4b præsenterer relevante effektindikatorer ved konkurrenceudsættelse. 

Effektindikatorer er udarbejdet i maj 2011 af AKF. som grundlag 

for Udbudsrådets arbejde med effektanalyser. Indikatorerne er yderligere 

beskrevet i Helby Petersen, O. & L. Olsen (2011): Et notat om metoder 

og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse 

af offentlige opgaver. 

• Bilag 4c udgøres af den kvalitetsprotokol, som alle relevante studier er 

gennemgået efter. 

• Bilag 4d består af kvalitetsprotokollen for alle relevante danske studier, 

som SKF har gennemgået i forbindelse med analysearbejdet. 

• Bilag 4e indeholder kvalitetsprotokollen for alle relevante svenske studier.


BILAG 4.A: METODISK TILGANG OG BEGREBSAFKLA- 

RING 

Begrebet ”effekter af konkurrenceudsættelse” kan defineres og operationaliseres 

på en række bredere og smallere måder. Den australske professor Graeme Hodge 

anvender i en international forskningsoversigt fem relativt brede typer af effekter, 

som udlicitering og konkurrenceudsættelse kan vurderes i forhold til: Økonomiske, 

sociale, demokratiske, juridiske og politiske (Hodge, 1998). Andre forskningsoversigter 

anvender mere afgrænsede tilgange, hvor effekter primært opgøres 

i forhold til økonomi (inkl. transaktionsomkostninger) og kvalitet (se fx Domberger 

& Jensen, 1997; Boyne 1998). Det er derfor i høj grad et afgrænsningsmæssigt 

spørgsmål, hvor bredt eller smalt forskellige undersøgelser definerer og belyser 

effekterne af konkurrenceudsættelse. 

Tilgangen i nærværende undersøgelse lægger sig et sted i midten og bygger på et 

notat om indikatorer ved effektanalyser af konkurrenceudsættelse, som AKF tidligere 

har udarbejdet for Udbudsrådet (Helby Petersen & Olsen 2011). Typer af relevante 

indikatorer for effekter af konkurrenceudsættelse, som indgår i denne 

forskningsoversigt, omfatter følgende effektmål: 

• Økonomiske effekter 

• Kvalitetsmæssige effekter 

• Brugertilfredshed 

• Medarbejderforhold 

• Øvrige effekter (fx forsyningssikkerhed, videnoverførsel, innovation 

mv.). 

Forskningsoversigten har en overvægt af studier, som belyser effekter for økonomien, 

mens færre studier belyser kvalitetsaspekter, brugertilfredshed og medarbejdertilfredshed. 

Øvrige, relevante effekter som forsyningssikkerhed, vidensoverførsel, 

innovation mv. belyses generelt sjældent i de eksisterende effektstudier på ældre- 

og daginstitutionsområdet. 

Metodisk tilgang 

En forskningsbaseret dokumentation af effekterne af konkurrenceudsættelse afdækker 

systematisk den tilgængelige viden om et helt litteraturområde og er derfor 

egnet til at foretage en gennemgang og vurdering af de dokumenterede effekter på 

25

UDBUDSRÅDET 

området. Styrken ved en sådan analyse er, at der kan opnås et mere sikkert og validt 

grundlag for en tværgående og samlet effektvurdering, end det er tilfældet for 

enkeltstudier, hvor en række unikke forhold kan spille ind og dermed kritiseres for 

ikke at være repræsentative. 

Opnåelse af et samlet overblik over et litteraturfelt forudsætter, at en forskningsoversigt 

gør brug af eksplicitte og anerkendte metoder, så det derved kan vurderes, 

om det er de rette litteratursøgningsmetoder og de rette kvalitetskriterier, som er 

anvendt i gennemgangen af de indsamlede studier. I dette notat anvendes en metodisk 

fremgangsmåde, som er inspireret af EPPI-centrets metodologi (se fx 

Gough 2004). EPPI-centret er et britisk forskningscenter, som har udviklet en måde 

at lave forskningsoversigter på, som er bredere i sit sigte, end tilfældet er for 

mere traditionelle forskningsoversigter (metoden gennemgås i flere detaljer i Petersen 

m.fl. 2011). Denne tilgang indebærer, at videnskabelig forskning såvel 

som ikke-videnskabelige studier (fx rapporter, casesamlinger og øvrige analyser) 

indgår i forskningsoversigten, ligesom både kvantitative og kvalitative undersøgelser 

er indsamlet og gennemgået. 

For at indsamle alle relevante undersøgelser på området har AKF i perioden november 

2011 til januar 2012 gennemført en omfattende indsamling af dansk og 

svensk litteratur, som belyser effekter af konkurrenceudsættelse inden for områderne 

hjemmehjælp, plejeboliger og daginstitutioner. Formålet med litteraturindsamlingen 

har dels været at etablere et samlet overblik over studiernes hovedkonklusioner 

men også at gennemføre en indholdsmæssig kvalitetsvurdering af hver 

enkelt undersøgelse. Litteraturgennemgangen inkluderer alle studier offentliggjort 

i tidsrummet 2000-2011 og er afgrænset til effektstudier gennemført i Danmark og 

Sverige på ældreområdet (hjemmehjælp og plejeboliger, ældreboliger, plejehjem 

mv.) og daginstitutionsområdet. 

Der er gennemført litteratursøgninger i danske og svenske biblioteks- og forskningsdatabaser 

(se boks 1). For at sikre at søgningen er fuldstændig og dækker al 

relevant litteratur, har AKF i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 

rettet henvendelse (pr. mail og/eller telefon) til danske og svenske ministerier og 

styrelser, forskningsmiljøer, fagforeninger, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, 

øvrige interesseorganisationer mv., som dermed har haft mulighed for at supplere 

med relevant litteratur. Desuden har AKF gennemgået publikationslister for 

en række danske og svenske forskere på de relevante områder. 

Boks 0.1: Anvendte database og søgeord 

Beskrivelse af databaser 

DanBib: Fælles bibliografisk database over den danske nationalbibliografi (publikationer 

26


udgivet i Danmark) og alle danske forsknings- og folkebibliotekers bestand. 

Den Danske Forskningsdatabase: Bibliografisk database indeholdende referencer til videnskabelige 

artikler, ph.d.-afhandlinger, konferencepapirer og andre publikationer fra 

forskere på danske universiteter og forskningsinstitutioner. 

Libris: Fælles bibliografisk database over den svenske nationalbibliografi (publikationer 

udgivet i Sverige) og alle svenske forsknings- og folkebibliotekers bestand. 

SwePub: Bibliografisk database indeholdende referencer til videnskabelige artikler, ph.d.afhandlinger, 

konferencepapirer og andre publikationer fra forskere på svenske universiteter 

og læreanstalter. 

Anvendte søgeord 

Følgende danske søgeord er blevet anvendt i DanBib og Den Danske Forskningsdatabase: 

Udlicitering, udbud og private, konkurrenceudsættelse, outsourcing, licitation, markedsgørelse, 

kontrakter og private, private leverandører, frit valg og private og offentlig eller 

kommune eller stat eller amt eller region eller institution. 

I de svensksprogede databaser, Libris og Swepub, er følgende søgeord blevet anvendt: 

Privatisering, privata leverantörer, privata entreprenörer, konkurrensutsättning/konkurrensutsätting, 

marknadsskapande, entreprenad, konkurrensupphandling, upphandling, 

förfrågningsunderlag, anbudsunderlag, anbudsgivare, utkontraktering og offentlig eller 

kommun eller stat eller län eller region eller institution. 

Søgningerne efter relevant litteratur resulterede i, at der indledningsvist blev identificeret 

i alt 1.543 artikler, rapporter, analyser mv., som kunne være relevante. På 

baggrund af screeningen blev de enkelte publikationer gennemgået og der blev 

foretaget en vurdering ud fra de tilgængelige oplysninger (herunder abstracts) af, 

om de pågældende studier omhandlede effekter af konkurrenceudsættelse i Danmark 

eller Sverige på de tre udvalgte områder. Det resulterede i, at 57 danske og 

34 svenske studier, i alt 91 studier, er blevet indhentet og gennemgået nærmere. 

Denne gennemgang resulterede i, at 18 effektstudier blev udvalgt som relevante 

for forskningsoversigten, heraf 9 danske studier og 9 svenske studier. Enkelte studier 

belyser både danske og svenske forhold og er derfor taget med begge steder. 

Ligeledes belyser enkelte studier flere af områderne, hvorfor disse studier også 

behandles flere steder. Der er flest studier af effekterne af konkurrenceudsættelse 

27

UDBUDSRÅDET 

på hjemmehjælpsområdet (i alt 15 studier), mens der for plejeboliger, ældreboliger, 

plejehjem mv. er i alt 6 studier og på daginstitutionsområdet i alt 4 studier. 

BILAG 4.B: RELEVANTE EFFEKTINDIKATORER VED 

KONKURRENCEUDSÆTTELSE 

Generelle 

indikatorer 

28 

Operationalisering 

Økonomi a) Bruttoomkostninger: de umiddelbare, årlige omkostninger 

ved kontraktens indgåelse 

b) Nettoomkostninger: Medregner udbudsomkostninger (interne 

timer og udgifter til fx eksterne konsulenter), løbende monitoreringsomkostninger, 

feriepenge, overhead, afskrivning på 

bygninger, overarbejdsbetaling, sygefravær mv. 

Kvalitet a) Aktivitet/kvantitet: Måler hvor ofte eller hvor meget en given 

ydelse leveres (se de sektorspecifikke indikatorer nedenfor) 

b) Indhold/kvalitet: måler så vidt muligt den faglige kvalitet af 

ydelsen (se de sektorspecifikke indikatorer nedenfor) 

Medarbejder a) Omsætning af medarbejdere: Gennemsnitlig anciennitet for 

forskellige medarbejdergrupper, fald/stigning i medarbejdernes 

gennemsnitlige alder, opsigelser, fyringer, naturlig afgang 

b) Sygefravær: antal sygedage/sygeperioder/sygeperiodernes 

længde 

c) Jobtilfredshed: tilfredshed med arbejdsopgaverne, tid afsat 

til at løse opgaven, løn, karrieremuligheder, arbejdsmiljø, information 

fra arbejdsgiveren mv. 

d) Medarbejdernes uddannelsesniveau og anciennitet 

e) Arbejdstilrettelæggelse: Normering, arbejdstempo og place-


ring af arbejdstiden på døgnet 

Borger a) Tilfredshed: Ydelsens indhold og omfang, relation til leverandør, 

herunder borgervurderet kvalitet 

Øvrige effekter 

for kommuner 

og leverandører 

b) Andre indikatorer: Fx sundhed, sociale forhold, uddannelse, 

jobsituation mv. (se de sektorspecifikke indikatorer nedenfor) 

a) Innovation: Er der ved konkurrenceudsættelsen opnået innovative 

effekter som 1) kommer kommunen eller andre 

kommuner til gode, eller 2) kommer virksomheden eller andre 

virksomheder til gode? 

b) Forsyningssikkerhed: Opretholder kommunen et beredskab 

af hensyn til forsyningssikkerhed eller for at forhindre tab af 

’in-house’-viden – og hvad koster det? 

c) Videnoverførsel: Overføres der løbende viden om produktionsmetoder, 

organiseringsformer, behov/efterspørgsel mellem 

leverandør og den kommunale bestiller? 

Kilde: Helby Petersen og Olsen (2011). 

29

UDBUDSRÅDET 

BILAG 4.C: KVALITETSPROTOKOL TIL GENNEMGANG 

AF STUDIERNE 

r. - Kriterium Opfyldt? 

- - 1 Analyserne er baseret på det mest velegnede analysede- - 

a sign (systematic review, RCT, andre eksperimentelle undersøgelser, 

casestudie) i forhold til analysens objekt og tilgænge- - 

ligheden af relevante data på området. 

- - 1 Analyserne indeholder en udtømmende begrundelse og - 

b dokumentation for, hvilke cases der indgår i analysen, og hvilke 

cases der ikke indgår i analysen, og i hvilket omfang afgrænsningen 

af populationen muliggør en generalisering af 

resultaterne fra analysen. 

- 

- - 1 Analyserne inddrager alle relevante og tilgængelige data - 

c på området (budget- og regnskabstal fra offentlige og private 

leverandører, bruger- og medarbejdertilfredshed m.m.). - 

- - 2 Gennemførelsen af studierne lever op til gældende - 

a standarder – i surveys skal datagrundlaget gøre en generalisering 

mulig (tilstrækkelig besvarelsesprocent, validt spørgeskema, 

høj reliabilitet). 

- 


b standarder – i kvalitative undersøgelser skal datagrundlaget i 

tilstrækkelig grad kunne understøtte fortolkningerne. - 


c standarder – i øvrige typer af undersøgelser (registerdata 

m.m.) skal datagrundlaget være tilvejebragt på en systematisk - 

og udtømmende måde. 

9 IR: Ikke relevant for studiet. 

30 

+, (+), ÷, 

IR 9


r. - Kriterium Opfyldt? 

- - 3 Konklusionerne i analysen bygger på de mest velegnede - 

a metoder til at beregne effekten af udlicitering (multivariate 

metoder, estimation af manglende værdier i datasættet m.m.) - 

og indeholder begrundelser for valg af beregningsmetode. 

- - 3 Der er kvalificerede vurderinger af, hvorvidt særlige - 

b kontekstuelle forhold i de enkelte cases kan have påvirket den 

målte effekt af udliciteringen (tidligere erfaringer med udlici- - 

tering, udgiftsniveau før udliciteringen, sammensætning af 

borgere, udbudsegnede områder, markedssituationen). 

- - 3 Resultaterne af analysen er underkastet en kritisk vurde- 

c ring af resultaternes holdbarhed og generaliserbarhed, herunder 

en inddragelse af øvrige relevante undersøgelser på områ- - 

det. 

- - 3 Diskussionen af resultaterne indeholder overvejelser - 

d om, i hvilket omfang transaktionsomkostninger i forbindelse 

med udbudsprocessen er indregnet i effektværdien. 

- - 3 I fortolkningen af resultaterne indgår velbegrundede og - 

e relevante overvejelser om, hvorvidt udliciteringen har påvirket 

kvaliteten af den pågældende ydelse. 

- - 3 I fortolkningen af resultaterne indgår overvejelser om, - 

f hvorvidt udliciteringen har påvirket de berørte medarbejdere 

og medarbejdernes indsats (omsætning af medarbejdere, syge- 

fravær, jobtilfredshed, uddannelsesniveau og anciennitet, arbejdstilrettelæggelse). 

- - 3 Resultaterne er formidlet på en sådan måde, at det klart - 

g fremgår, hvordan resultaterne er fremkommet. 

+, (+), ÷, 

IR 9 

31

UDBUDSRÅDET 

32


BILAG 4.D: GENNEMGANGSSKEMAER FOR INKLUDE- 

REDE DANSKE STUDIER 

Titel Veje til bedre udbud – Beskrivelse af krav og ydelser 

ved udbud: Vaskeriservice, kostpleje og ældrepleje 

(Case-studier) 

Forfatter(e) og publiceringsår. 

Land, sektor og type 

af konkurrenceudsættelse 

Erhvervsministeriet/COWI (2000). 

Danmark, ældreområdet (hjemmehjælp, ældreboliger og 

kostpleje) samt vaskeri (ikke relevant for forskningsoversigten). 

Blanding af udbudsdrevet konkurrence og 

frit valg (udbudsdrevet konkurrence i de fleste cases, 

men på hjemmehjælpsområdet cases med udbud og efterfølgende 

frit valg for hjemmehjæpsmodtagerne). 

Anvendt metode Kvalitativt studie baseret på 10 cases om amters og 

kommuners erfaringer med udbud af serviceopgaver, 

hvoraf 7 cases er relevante for forskningsoversigten (4 

cases på ældreområdet og tre på kostpleje/madservice). 

Case-studierne baseres på interview med politikere, 

medarbejderrepræsentanter, leverandører mv. samt 

skriftligt materiale, fx konkrete udbudsdokumenter. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Blandede effekter. Der 

dokumenteres besparelser på madserviceområdet 

i to af casene (på hhv. 10 og 15 procent), 

mens der i den tredje case ikke har været gevinster. 

I casene på ældreområdet er økonomien 

cirka uændret eller ikke nærmere opgjort. 

2) Effekter for kvalitet: Ingen resultater. 

3) Brugertilfredshed: Ingen resultater. 

4) Medarbejderforhold: Blandede effekter. I enkelte 

cases er der blevet færre stillinger, og/eller 

offentlige stillinger er blevet konverteret til private 

stillinger. 

5) Øvrige effekter (fx forsyningssikkerhed, videnoverførsel, 

innovation mv.): Ingen resultater. 

Kvalitetsvurdering Samlet vurderes studiet som tilfredsstillende men med en 

begrænset generaliserbarhed. Case-studierne er grundigt 

33

UDBUDSRÅDET 

34 

beskrevet i rapporten og bygger tilsyneladende på en del 

interview (antal ikke angivet), men der indgår kun i 

mindre grad – eller slet ikke - oplysninger om case-valg 

samt hvilke respondenter der er interviewet i de enkelte 

cases (1b). Der diskuteres i et vist omfang tidligere erfaringer 

med udbud, men oplysningerne anvendes ikke aktivt 

til at vurdere resultaterne (3b). Det er en klar svaghed, 

at undersøgelsen er gennemført helt ned til 0 måneder 

efter udbuddet (og de fleste cases kun få måneder 

efter udbuddet), hvilket i sagens natur betyder, at mange 

effekter endnu ikke kan observeres, herunder udbuddenes 

betydning for kvaliteten, brugertilfredshed, medarbejderforhold 

og øvrige effekter. (3e, 3f). Samlet betyder 

det lille antal cases, manglen på overvejelser om cas- 

valg samt tidspunktet for opgørelse af effekterne, at studiet 

har en meget begrænset generaliserbarhed. 

Titel Effektivitet gennem konkurrence. Udbud af velfærdsservice 

– hvad gør leverandøren anderledes? 

Forfatter(e) og publiceringsår 



PLS Rambøll/Finansministeriet (2000). 

Analysen omhandler 4 case-studier indenfor forskellige 

amtskommunale og kommunale sektorer i Danmark, 

hvor af 3 af casene er relevante for projektet (hjemmehjælp 

til ældre, handicapkørsel og børnepasning), samt 1 

case i Sverige på ældreområdet (udbud af plejehjem og 

værested samt tre af Stockholms hjemmehjælpsområder). 

Dermed er resultaterne i 4 af de 5 cases relevante 

for forskningsoversigten. Der er primært tale om udbudsdrevet 

konkurrence. 

Anvendt metode Analysen bygger på kvalitativ metode (case-studier). Der 

er med udbydere og leverandører gennemført 15 eksplorative 

telefoninterview, 15 personlige interview og 4 fokusgruppe-interview 

og derudover er der indhentet relevante 

dokumenter fra casene. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: De økonomiske besparelser 

i de 4 cases varierer fra 0 pct. til 33 pct. efter 

konkurrenceudsættelse. I den svenske case 

på ældreområdet blev opgaven vundet af den 

offentlige leverandør. Casene er udvalgt som


eksemplariske positive cases på velfærdsområdet, 

så en generalisering er ikke mulig. Det 

konkluderes, at opnåede økonomiske effekter 

”ikke nødvendigvis [har] noget med den private 

udfører at gøre” (s. 34), men med en mere generel 

”evne til at tilpasse sin kapacitet og organisation 

til ændrede vilkår og krav” (s. 31). Opnåede 

effektivitetsgevinster forklares med ændring 

af ledelse, økonomisk styring (aktivitetsbaseret 

afregning), fladere og slankere organisation, 

tilpasning af arbejdstilrettelæggelsen til 

servicespecifikationen og ændringer på medarbejdersiden. 

2) Effekter for kvalitet: Blandede effekter for de 4 

cases, dog med overvægt af positive effekter for 

kvaliteten. 

3) Brugertilfredshed: Brugerne oplever i flere af 

casene, at der er sket serviceforringelser. Dette 

vurderes dog at hænge sammen med ændrede 

prioriteringer i den offentlige ressourceudnyttelse 

og derfor ikke som negative effekter af 

konkurrenceudsættelse. 

4) Medarbejderforhold: Udlicitering stiller krav til 

medarbejderne om øget fleksibilitet og en ændret 

arbejdspladskultur i retning af brugerorientering 

og internt samarbejde på tværs af organisationen. 

Der er eksempler på ændret personalenormering 

og arbejddpladskultur. 


innovation mv.): Det vurderes i to af 

de tre udbud, som er blevet vundet af en privat 

leverandør, at det realiserede prisniveau ikke 

nødvendigvis på længere sigt er rentabelt for de 

private leverandører, som forventer at bruge 

udbuddet til at opnå markedsandele i andre 

kommuner (gælder for casene på hjemmehjælp 

i Greve Kommune og børnehave i forhenværende 

Skovbo Kommune). 

Kvalitetsvurdering Samlet vurderes studiet som et relevant og tilfredsstillende 

studie, som derfor indgår i forskningsoversigten. 

Der er tale om et kvalitativt case-studie med en udvælgelse 

af særlig eksemplariske cases på velfærdsområdet 

(1a), men man kunne med fordel have udvidede overve- 

35

UDBUDSRÅDET 

36 

jelser om case-udvælgelsen (1b) – og inddraget andre 

cases som kunne balancere de eksemplariske cases og 

dermed give en højere generaliserbarhed - samt have 

inddraget øvrig litteratur på området til at understøtte 

konklusionerne (3c). De kontekstuelle forhold er godt 

inddraget i case-beskrivelserne (3b), men de kunne med 

fordel være underbyggede af mere systematisk inddragelse 

af tilgængelige data på området (1c). I diskussionen 

af effekter inddrages ikke transaktionsomkostninger 

(3d). Analysen omhandler ”first movers” på området, 

hvilket betyder, at erfaringerne kun i meget begrænset 

omfang kan generaliseres (3b). 

Titel Udbud og udlicitering i kommunerne – Fakta og tendenser. 




Kommunernes Landsforening (2001). 

Danmark, alle kommuner, udbud af alle typer af kommunale 

driftsopgaver (minus anlægsområdet og mindre 

ad-hoc driftsopgaver, konsulentbistand mv.). Relevant 

for denne undersøgelser er udbud af praktisk og personlig 

pleje, madproduktion og –udbringning og kørselsordninger 

(bl.a. for handicappede). Udbudsdrevet konkurrence 

(evt. med efterfølgende frit valg på hjemmehjælpsområdet). 

Anvendt metode Studiet bygger på to survey undersøgelser med fokus på 

hhv. ’alle driftsopgaver ekskl. teknik og miljø’ og 

’driftsopgaver på det kommunaltekniske område’. Surveys 

er udsendt til de 273 medlemskommuner. Svarprocenten 

er hhv. 87 pct. i den generelle undersøgelse og 61 

pct. for det tekniske område. Inden for begge delundersøgelser 

bedes kommunerne også udfylde op til 5 spørgeskemaer 

vedr. konkrete erfaringer knyttet til de 5 største 

udbud i kommunen. Svarprocenten på denne del er 

lavere, hhv. 64 pct. og 48 pct.. Det angives ikke, hvem 

man har bedt udfylde spørgeskemaerne i de to undersøgelser. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Besvarelserne viser, at 

der på udbud af praktisk og personlig pleje vurderes 

at være opnået besparelser i 33 pct. af ud-


buddene, inden for madproduktion og - 

udbringning i 25 pct. af udbuddene og for kørselsordninger 

i 34 pct. af udbuddene. I de tilfælde, 

hvor der er besparelser, er der for ca. 3/4 

tale om besparelser på ml. 1 og 499.999 kr. Det 

undersøges ikke, om der i de tilfælde, hvor der 

ikke er opnået økonomiske besparelser, er tale 

om status quo eller økonomiske fordyrelser. 

2) Effekter for kvalitet: Ingen målinger af den faktisk 

leverede kvalitet. I 87-90 pct. af udbuddene 

vurderes serviceniveauet/kvaliteten at svare til 

det aftalte med leverandøren. I de tilfælde, hvor 

kvaliteten ikke lever op til det aftalte, vurderes 

der lidt oftere at være tale om forringelser end 

forbedringer. Inden for udbud af praktisk og 

personlig pleje vurderes kvaliteten i 25 pct. af 

udbuddene at være bedre end aftalt. 


4) Medarbejderforhold: Undersøgelsen viser, at 

der i ca. 4 procent af udbuddene anvendes sociale 

klausuler. Andre medarbejderforhold belyses 

ikke. 


innovation mv.): Inden for praktisk 

og personlig pleje vurderer 44 pct., at der er 

øget fokus på arbejdstilrettelæggelse og ressourcestyring 

samt øget fokus på kvalitet og 

kvalitetssikring. 

Kvalitetsvurdering Studiet vurderes som et tilfredsstillende studie, der indgår 

i forskningsoversigten. Survey’en omfatter alle 

kommuner i KL, og svarprocenten er generelt god, dog 

noget lavere vedrørende de konkrete erfaringer med udbud 

(2a). Det er en svaghed, at det ikke fremgår hvem 

der har udfyldt spørgeskemaerne (kommunaldirektøren, 

udbudschefen, den tekniske chef, andre?) (2a). Desuden 

anvender studiet udelukkende deskriptiv statistik og forsøger 

ikke at kontrollere og beregne sammenhænge mellem 

de forskellige effekter, fx pris og kvalitet mv. (3a). I 

og med at alle besvarelser bygger på informanternes oplevelse 

af generelle og specifikke erfaringer med udbud 

er besvarelserne relativt generelle og overfladiske, og da 

der ikke sættes konkrete tal eller størrelser på besvarelserne, 

er survey-metoden måske ikke den mest velvalgte 

37

UDBUDSRÅDET 

38 

til at afdække og opgøre effekter og erfaringer med 

kommunale udbud (1a). Studiet diskuterer forskellige 

forbehold ift. repræsentativitet og generaliserbarhed, 

hvilket er en styrke, om end der ikke gøres forsøg på at 

tage højde for, at der er en betydelig overrepræsentation 

af store udbud i besvarelserne (3c). Medarbejderforhold 

er kun meget kort belyst for så vidt angår sociale klausuler, 

hvorimod virksomhedsoverdragelser, ansættelsesvilkår 

mv. ikke belyses (3f). 

Titel Århus Kommune – Evaluering af forsøg med udbud. 

Forfatter(e), publ. år 

og -sted 



Kommunernes Landsforening (KLK) (2002). 

Danmark. Analysen omfatter 12 udbud igangsat i 2000- 

2002 i Århus Kommune indenfor forskellige sektorer, 

heraf 1 udbud vedrørende drift af et hjælpemiddelcenter. 

Udbudsdrevet konkurrence. 

Anvendt metode Der er anvendt både kvantitativ og kvalitativ metode og 

forskellige typer af undersøgelsesdesign (survey, casestudie). 

Der er gennemført 12 kvalitative interview med 

bestillere, 17 kvalitative interview med leverandører, 7 

fokusgruppeinterview med ledere, medarbejdere og leverandører, 

spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere 

(svarprocent på 70) samt spørgeskemaundersøgelse 

blandt leverandører (svarprocent på 44). 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Der er i casen på drift af 

hjælpemiddelcenter umiddelbart sparet 18,5 

procent, men det oplyses, at der er en vis usikkerhed 

knyttet til besparelsen, fordi Århus 

Kommunes udgiftsregistreringer ikke er umiddelbart 

sammenlignelige med den private leverandørs 

tilbud. Transaktionsomkostninger opgøres 

som en engangsudgift på 681.250 kr., 

hvilket ikke er indregnet i besparelsen på 18,5 

pct. (årlig besparelse på 17,5 pct. inkl. transaktionsomkostninger 

ved 4-årig kontraktperiode) 

2) Effekter for kvalitet: Generelt er der fra kommunens 

side tilfredshed med de leverede ydel-


ser, men kvaliteten opgøres ikke nærmere. 


4) Medarbejderforhold: Resultaterne gælder for alle 

12 cases. Medarbejdere giver udtryk for 

usikkerhed og utryghed i forbindelse med skift 

af arbejdsgiver efter et udbudsforløb (55 pct. 

skeptiske). Et stort flertal af medarbejderne giver 

udtryk for mindre skepsis overfor en ny arbejdsgiver 

efter overgangen til ny arbejdsgiver 

(78 pct. tilfredse). 


innovation mv.): Det vurderes, at 

udbuddene ikke har ført til mindre fleksibilitet i 

opgaveløsningen. Derudover ingen resultater. 


studie, som derfor indgår i forskningsoversigten. 

Studiet bygger på et bredt og relevant analysedesign 

(1a), og gennemførelsen lever generelt op til gældende 

standarder (2a, 2b, 2c). Der indgår overvejelser om 

transaktionsomkostninger (3d), kvaliteten af serviceydelserne 

(3e) og medarbejderforhold (3f). Studiet kunne 

med fordel have inddraget vurderinger af, hvorvidt kontekstuelle 

forhold i de enkelte cases kan have påvirket 

den målte effekt af udbuddet (3b). Hjælpemiddeldepotet 

(og flere af de øvrige cases) havde været i drift i mindre 

end 6 måneder, så derfor er opgørelsen af effekt forbundet 

med en vis usikkerhed (1a, 3a). Resultaterne vedrørende 

effekt skal derfor tages med forbehold. 

Titel Frit valg i ældreplejen – landsdækkende brugerundersøgelse. 

Forfatter(e) og publicerings 

år 



Ankestyrelsen (2005). 

Danmark, hjemmehjælp, primært frit valg-konkurrence 

(der skelnes i undersøgelsen ikke mellem borgere der 

modtager hjemmehjælp under godkendelsesmodellen 

eller udbudsmodellen). 

Anvendt metode Studiet er baseret på en survey med deltagelse af 3.209 

personer svarende til 2 procent af alle borgere over 65 år, 

39

UDBUDSRÅDET 

40 

som modtagere hjemmehjælp. Survey’en har en svarprocent 

på 90. I alt indgår borgere fra 263 af 271 mulige 

svarkommuner. Survey’en er primært gennemført som 

telefoninterviews, og blandt en gruppe af særligt plejekrævende 

borgere, hvor frafaldsprocenter var høj, er der 

desuden blevet gennemført en opfølgende postspørgeskemaundersøgelse. 

Der er desuden gennemført en kortere 

spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Ingen resultater. 


3) Brugertilfredshed: 88 pct. af de ældre, som får 

leveret hjælp fra private leverandører (både 

praktisk og personlig pleje) er tilfredse eller 

meget tilfredse. Det tilsvarende tal for de ældre, 

som får leveret hjælp fra den kommunale leverandør, 

er 82 pct.. Blandt de private hjemmehjælpsmodtagere 

er 73 pct. meget tilfredse (og 

15 procent er tilfredse), mens det tilsvarende tal 

for kommunale hjemmehjælpsmodtagere er 54 

procent (og 28 procent tilfredse). 

4) Medarbejderforhold: Ingen resultater. 



Kvalitetsvurdering Studiet vurderes som et kvalitetsmæssigt tilfredsstillende 

studie, som derfor indgår i oversigten. Udvælgelse af respondenter 

er tæt ved repræsentativ, og der er fulgt op 

med supplerende interviews inden for udvalgte svargrupper 

af hensyn til fordelingen af svarene (1b). Tilfredshedsundersøgelserne 

baseres på surveys med en 

god sample størrelse og svarprocent (2a). Dog er der i 

flere undergrupper relativt få respondenter, hvilket sænker 

pålideligheden i delbesvarelserne (se også nedenfor). 

Resultaterne er generelt præsenteret på en overskuelig 

måde (3g), om end det er en svaghed, at der kun måles 

brugertilfredshed, mens andre, relevante effekter ikke 

belyses (3f). Det er en svaghed ved undersøgelserne, at 

der ikke præsenteres beregninger af signifikansniveauer, 

fx i forhold til tilfredsheden med henholdsvis kommunal 

og privat leverandør, hvor der eksempelvis kunne gennemføres 

relativt simple uafhængighedstest for at teste, 

om de fundne forskelle er signifikante (3a). Det kan derfor 

ikke ud fra de foreliggende oplysninger i studiet kon-


Titel 


år 



kluderes, om forskellene er udtryk for signifikante forskelle 

i brugertilfredsheden hos henholdsvis kommunal 

og privat leverandør, eller om der er tale om en tilfældighed 

(3g). 

Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering. 

Udliciteringsrådet (2006). 

Danmark. Sektorer: Rengøring, bustransport, ældrepleje, 

catering og vaskerier, hvoraf kun resultaterne for ældrepleje 

er relevante for Danmark-Sverige forskningsoversigten. 

Udbudsdrevet konkurrence. 

Anvendt metode Primært kvantitativt studie men også kvalitative elementer. 

Studiet anvender en blanding af survey data, registeroplysninger 

og fokusgruppe interview. Samplens 

størrelse i survey’en er brutto 1.042 medarbejdere, som 

har været berørt af en udlicitering, hvilket reduceres til 

netto 875 personer idet det i begyndelsen af survey’en 

kontrolleres, at personerne faktisk har været igennem en 

udlicitering. Af de 875 personer i nettopopulationen har 

533 svaret, hvilket giver en svarprocent på 63 pct. Indsamlingen 

af registerdata er foretaget af Danmark Statistik 

ud fra bruttopopulationen på 1.042 personer. I den 

kvalitative del er der gennemført to fokusgruppeinterview 

med i alt 28 medarbejdere på tværs af de fem brancher 

i undersøgelsen. De 28 personer er rekrutteret gennem 

spørgeskemaundersøgelsen efter ikke nærmere angivne 

kriterier. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: ): Ikke undersøgt. 

2) Effekter for kvalitet: Ikke undersøgt. 

3) Brugertilfredshed: Ikke undersøgt. 

4) Medarbejderforhold: Medarbejdere inden for 

bustransport, catering og vaskeriservice er mere 

tilfredse med deres job og ansættelsesvilkår end 

ansatte inden for rengøring og ældrepleje. De 

ansatte på ældreområdet er - sammen de ansatte 

på rengøringsområdet – den gruppe af medarbejdere, 

som er mindst tilfredse efter udlicite- 

41

UDBUDSRÅDET 

42 

ringen. Ansatte inden for ældrepleje, der har 

været udliciteret, tilkendegiver et fald i vurderingen 

af tilfredshed på 9 ud af 10 parametre i 

undersøgelsen, inkl. tilfredshed med kolleger og 

samarbejde, engagement, løn, arbejdsmiljø, lederskab, 

arbejdspres, karrieremuligheder og 

indflydelse. Dog vurderes arbejdet at være blevet 

mindre rutinepræget efter udlicitering. 


innovation mv.): Ikke undersøgt. 

Kvalitetsvurdering Studiet vurderes samlet set som et tilfredsstillende studie 

med en god populationsstørrelse og svarprocent. Det må 

dog betegnes som en fejl i undersøgelsen, at registeranalysen 

baseres på bruttopopulationen på 1.042 personer, 

når nettopopulationen faktisk er 875 personer, som har 

været berørt af en udlicitering (2c). I designet er det 

uklart, hvordan de konkrete udliciteringer er udvalgt 

(1b), og som konsekvens af dette er det også uklart, 

hvordan respondenterne i survey’en er udvalgt (2a). Tilsvarende 

gør sig gældende for de to fokusgruppeinterview 

(2b). I afrapporteringen fokuseres der primært på 

besvarelsen for de medarbejdere, som stadig er ansat hos 

den private arbejdsgiver, mens den anden halvdel af populationen 

– som er væsentligt mindre tilfredse – gives 

mindre opmærksomhed. Formidlingen af resultaterne er 

problematisk, idet man eksplicit vælger at lægge mindre 

vægt på den mest utilfredse gruppe i afrapporteringen af 

resultaterne, hvilket svækker pålideligheden af afrapporteringen 

(3c). Konklusion på baggrund af tallene er, at 

for de som bliver hos den nye arbejdsgiver, er tilfredsheden 

i gennemsnit uændret, mens den er betydeligt lavere 

for de medarbejdere, som ikke længere er ansat hos den 

nye arbejdsgiver. For den undersøgte population af medarbejdere 

som helhed burde det derfor eksplicit anføres 

som hovedkonklusion, at der samlet set er tale om en 

faldende tilfredshed med job og ansættelsesforhold med 

en del variationer på tværs af medarbejdergrupper samt 

på tværs af brancher, hvilket ikke skrives (3g). Grundet 

uklarheder ift. design, case-valg, og respondenter (se 

ovenfor) bør konklusionerne tages med et vist forbehold.


Titel 





Brugerundersøgelse af hjemmehjælp til beboere i 

eget hjem og i plejebolig/plejehjem. 

Indenrigs- og Socialministeriet og KL samt Social- og 

Integrationsministeriet (2007-2009 og 2011). 

Danmark, ældreområdet (hjemmehjælp), primært frit 

valg- konkurrence. 

Anvendt metode Årlige survey-undersøgelser (2007, 2008, 2009, 2011) - 

fra og med 2009 gennemføres tilfredsmålingerne dog 

hvert andet år. Sample størrelse varierer lidt fra år til år, 

men ligger generelt i intervallet 1200-1400 respondenter, 

som modtager hjemmehjælp under frit valg-ordningen. 

Respondenterne er tilnærmelsesvist repræsentative. 



3) Brugertilfredshed: Modtagere af praktisk hjælp 

fra private leverandører er lidt mere tilfredse 

end modtagere fra kommunale leverandører. 

Omvendt er modtagere af personlig pleje fra 

kommunal leverandør lidt mere tilfredse end 

modtagere fra private leverandører. Tilfredshedsniveauet 

er generelt højt (>80 procent) eller 

meget højt (>90 procent) både blandt modtagere 

af hjemmehjælp fra kommunale og private 

leverandører. Resultaterne er generelt konsistente 

over tid, men der måles dog (mindre) 

ændringer i besvarelserne over tid. 

4) Medarbejderforhold: Ingen resultater. 



Kvalitetsvurdering Studiet vurderes som et kvalitetsmæssigt tilfredsstillende 

studie, som derfor indgår i oversigten. Udvælgelse af respondenter 

er tæt ved repræsentativ, og der er fulgt op 

med supplerende interviews inden for udvalgte svargrupper 

af hensyn til fordelingen af svarene (1b). Tilfredshedsundersøgelserne 

baseres på surveys med en 

god sample størrelse og svarprocent (2a). Dog er der i 

flere undergrupper relativt få respondenter, hvilket sænker 

pålideligheden i delbesvarelserne (se også nedenfor). 

43

UDBUDSRÅDET 

44 

Resultaterne er generelt præsenteret på en overskuelig 

måde (3g), om end det er en svaghed, at der kun måles 

brugertilfredshed, mens andre, relevante effekter ikke 

belyses (3f). Det er en svaghed ved undersøgelserne, at 

der ikke indgår overvejelser om tolkning og generaliserbarhed, 

ligesom der ikke præsenteres beregninger af signifikansniveauer, 

fx i forhold til tilfredsheden med henholdsvis 

kommunal og privat leverandør (3a). Der kunne 

eksempelvis gennemføres relativt simple uafhængighedstest 

for besvarelser for modtagere af henholdsvis 

kommunal og privat hjemmehjælp. Dette forbehold er 

ikke mindst relevant for de dele af undersøgelsen, hvor 

N er lavt eller meget lavt i delbesvarelserne, og hvor det 

ud fra de foreliggende tal ikke umiddelbart kan vurderes, 

om forskelle i besvarelserne er statistisk signifikante 

(3g). 

Titel Analyse af offentlig-private partnerskaber på ældreområdet. 




Servicestyrelsen, 2009. 

Danmark, ældreområdet (plejeboliger), udbudsdrevet 

konkurrence kombineret med partnerskabselementer. 

Anvendt metode Studiet er et kvalitativt studie med to cases på offentligeprivate 

servicepartnerskaber (OPSP) om drift af plejeboliger 

i Kolding og Gribskov kommuner. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Kolding: Ingen opgjorte 

effekter. Gribskov: op til 20 procent besparelse. 

2) Effekter for kvalitet: Kolding: Oplyses ikke. 

Gribskov: Oplyses som værende bedre, men 

dokumenteres ikke. 

3) Brugertilfredshed: Kolding: uændret. Gribskov: 

oplyses ikke. 

4) Medarbejderforhold: Kolding: Uændret. Gribskov: 

Oplyses ikke. 


innovation mv.): Kolding: Mere til-


lid og dialog mellem kommune og private leverandør. 

Gribskov: Partnerskabsaftalen har givet 

et dialogforum, hvor forskellige idéer og 

løsninger kan afprøves og udvikles i fællesskab. 

Kvalitetsvurdering Rapporten vurderes som et tilfredsstillende studie, som 

primært bidrager med kvalitativ procesevaluering og beskrivelse, 

hvorimod undersøgelsen ift. opgørelsen af effekter 

for økonomi, kvalitet mv. har betydelige mangler, 

herunder ift. at inddrage alle relevante og tilgængelige 

data på området (1c) samt ift. opgørelse og dokumentation 

af effekterne (3a). Resultaterne, som bygger på 2 cases, 

underkastes ikke en vurdering af generaliserbarhed 

og bredere tolkning (3c), ligesom der kun selektivt (og 

uden nærmere dokumentation) præsenteres resultater ift. 

øvrige effekter såsom brugertilfredshed, medarbejderforhold, 

vidensoverførsel, innovation og forsyningssikkerhed. 

Ydermere er det en svaghed, at det i forhold til 

beskrivelsen af resultater og effekter ikke er gennemskueligt, 

hvorvidt (og i hvilken grad) partnerskaberne har 

været medvirkende til at skabe de målte effekter, eller 

om effekterne primært eller udelukkende er et resultat af 

de eksisterende udliciteringsaftaler i de to kommuner 

(3g). 

Titel Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og 

omsorgsopgaver i kommunerne. 




Udbudsrådet og Rambøll (2009). 

Danmark og Sverige, kommunerne, ældreområdet, drift 

af plejecentre og levering af madservice. Udbudsdrevet 

konkurrence. 

Anvendt metode Studiet gennemfører en række case baserede før-efter- 

og tvillinge-analyser af effekterne ved konkurrenceudsættelse 

af opgaver på ældreområdet, hvoraf plejecentre 

og madservice udvælges som undersøgelsesområder. 

Der indgår 4 danske cases på privat drift af plejecentre 

og 2 danske cases på privat levering af madservice. Desuden 

undersøges 2 svenske kommuners udbud af plejecentre 

til private aktører. Der nævnes yderligere 2 danske 

kommuner (Hørsholm og Søllerød), som har konkur- 

45

UDBUDSRÅDET 

46 

renceudsat plejecentre, men disse indgår af afgrænsningsmæssige 

årsager ikke i analysen. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Der er i tre danske cases 

på konkurrenceudsættelse af drift at plejecentre 

opnået besparelser på hhv. 18 pct. (Solrød 

Kommune), 18 pct. (Gribskov Kommune) og 

12-16 pct. (Kolding Kommune). I den fjerde 

danske case (Vejle Kommune) har det ikke været 

muligt at opgøre besparelser eller fordyrelser. 

I de to svenske cases på drift at plejecentre 

måles besparelser på ca. 8 pct.. Besparelserne 

på konkurrenceudsættelse af plejecentre er i 4 

ud af 5 tilfælde opnået ved førstegangsudbud, 

mens effekterne ved 2. generationsudbud er 

mindre (fx 1 pct. besparelse i Solrød). Afhængigt 

af om gennemsnittet udregnes ud fra de 

3 eller 4 cases bliver den økonomiske besparelse 

hhv. 16-18 pct. eller 12-13,5 pct., hvilket 

(uden nærmere forklaring) sammenfattes til en 

realiseret besparelse på 15-20 procent (s. 11). 

For madservice er besparelsen svær at opgøre 

pga. ændrede organiseringsforhold. Transaktionsomkostninger 

opgøres i gennemsnit til 

500.000-700.000 kr. pr. udbud, svarende til 10- 

13 pct. af førsteårsbesparelsen ved konkurrenceudsættelse 

af plejecentre. 

2) Effekter for kvalitet: Der findes ikke systematiske 

forskelle i kvaliteten. 

3) Brugertilfredshed: Der findes ikke systematiske 

forskelle i brugertilfredsheden. 

4) Medarbejderforhold: Der findes ikke systematiske 

forskelle i brugertilfredsheden. 


innovation mv.): I den ene svenske 

case på konkurrenceudsættelse af et plejecenter 

(Ängelholm Kommune) gik den private leverandør 

konkurs kort efter udbuddet. Kommunen 

varetog i dette tilfælde forsyningspligten ved at 

overtage drift og medarbejdere. Omkostningerne 

er ikke opgjort, men forsyningspligten oplyses 

at være ”forbundet med relativt få omkostninger”. 

En gennemgang af årsregnskaberne for 

de tre private leverandører af plejeboliger viser,


at virksomhederne i året før undersøgelsens 

gennemførelse (dvs. 2008) alle har kørt med 

underskud. 

Kvalitetsvurdering Studiet vurderes samlet som et tilfredsstillende studie, 

som derfor indgår i forskningsoversigten. Analysedesignet 

er velvalgt givet det lille antal cases især ift. konkurrenceudsættelse 

af plejecentre (1a), men case-valget er 

uklart og dårligt argumenteret ift. udvælgelsen af de to 

cases på madservice-området (1b). Selvom studiet på 

flere måder fremstår som grundigt gennemført, mangler 

der ift. bruger- og medarbejdertilfredshed egne, systematiske 

undersøgelser (1c), hvilket betyder, at disse dele af 

analyserne bygger på sekundære kilder såsom interview 

med fagforeningen og/eller Ældrerådet samt tilsynsrapporter 

mv. Dette giver problemer ift. undersøgelsens 

ambition om at kontrollere for eventuelle kvalitetsforskelle 

(3e) og bruger- og medarbejdertilfredshed (3f), 

hvilket studiet kun i mindre grad faktisk gør pga. det 

mangelfulde datagrundlag på disse områder. Det er delvist 

uklart, hvilke beregningsmetoder og rådata der anvendes 

til at beregne de økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse 

(3a), idet studiet primært præsenterer 

resultaterne men ingen eller kun ganske få mellemregninger 

på opgørelsen af de samlede økonomiske effekter. 

Det er en styrke ved studiet, at der foretages betragtninger 

om forskelle i beboersammensætning og øvrige forhold 

vedrørende driften, som kan påvirke omkostningerne 

i hhv. offentligt og privat regi (3b). Omvendt er det en 

klar svaghed, at studiet ikke foretager en samlet vurdering 

af resultaternes holdbarhed og generaliserbarhed 

(3c), hvilket er problematisk i lyset af det lille antal cases 

og det noget uklare case-valg på madserviceområdet. 

Studiets sammenfattende resume fremhæver primært de 

resultater i undersøgelsen, der viser de største besparelser 

ved brug af private leverandører ift. drift af plejecentre 

i Danmark, mens resultaterne vedr. madservice (som 

viser mindre besparelser) samt vedrørende 2. generationsudbud 

samt de to svenske plejecenter-cases (som 

også viser mindre besparelser) ikke medregnes i den 

samlede opgørelse af de økonomiske effekter (s.11). 

Samlet vurderes rapporten som et på flere måder grundigt 

gennemført studie, som dog mangler tilstrækkelige 

data ift. områder som kvalitet, bruger- og medarbejdertilfredshed, 

ligesom studiet har en række svagheder ift. Ca- 

47

UDBUDSRÅDET 

48 

se-valg, repræsentativitet og resultaternes generaliserbarhed, 

hvilket betyder, at resultaterne må tages med et 

vist forbehold og ikke umiddelbart kan generaliseres til 

andre kommuner. 

Titel Konkurrence på daginstitutionsområdet - erfaringer, 

muligheder og effekter. 


år 



Udbudsrådet (hovedrapport) og Rambøll (teknisk rapport) 

(2011). 

Danmark og Sverige, kommuner ikke oplyst, børneområdet, 

daginstitutioner for 0-6-årige. I Danmark frit valgkonkurrence. 

I Sverige også udbudsdrevet konkurrence. 

Anvendt metode Blanding af kvantitativ og kvalitativ metode. Der anvendes 

regnskabsdata i 48 kommunale og 29 private institutioner 

i Danmark og 11 kommunale og 14 private i Sverige. 

Der anvendes desuden tidligere gennemførte surveys 

(forældretilfredshedsundersøgelser) i 25 institutioner 

samt egne interview med interessenter på daginstitutionsområdet. 

Der analysere på privatinstitutioner uden 

driftsaftale med kommunerne, mens selvejende institutioner 

med driftsaftale ikke indgår i studiet. Der sammenlignes 

primært på tværs af kommunalt og privat i Danmark 

og sekundært mellem Danmark og Sverige. Slutteligt 

gennemføres parvise sammenligninger mellem udvalgte 

offentlige og private institutioner. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Studiet sammenligner 

udgifter ved drift af kommunale dagsinstitutioner 

og privatinstitutioner (dvs. ikkekonkurrenceudsatte) 

institutioner i Danmark. 

Studiet viser, at der ikke umiddelbart er forskel 

på driftsomkostningerne for disse to institutionstyper 

i Danmark. Hvis der lægges et overhead 

på 3 pct. eller mere på de kommunale institutioner, 

bliver de private institutioner signifikant 

billigere. I Sverige er der ingen statistisk 

signifikant forskel på udgiftsniveauet i hhv. offentlige 

og private institutioner. Det fremgår af 

rapporten, at især resultaterne ift. økonomiske 

effekter er behæftet med en vis usikkerhed, da 

det ikke har været muligt at korrigere for fx an-


tallet af vuggestuebørn og brugen af støttepædagoger. 

2) Effekter for kvalitet: Der er ikke forskelle mellem 

kommunale og private institutioner i normering, 

åbningstid og antal lukkedage i danske 

institutioner. I Sverige er normering forskellig i 

hhv. offentlige og private institutioner (hhv. 6,5 

og 4,5 børn pr. ansat). 

3) Brugertilfredshed: Studiet viser, at forældretilfredsheden 

er signifikant højere i private end i 

offentlige institutioner, men denne del af undersøgelsen 

baseres på en mindre sample med i alt 

25 institutioner. Der findes ingen statistisk signifikante 

forskelle i Sverige. 

4) Medarbejderforhold: De offentlige institutioner 

har en signifikant højere andel af uddannede 

pædagoger (63 pct.) end de private institutioner 

i Danmark (50 pct.). I Sverige findes tilsvarende 

forskelle i uddannelsesgrad, men resultaterne 

er ikke statistisk signifikante. Det gennemsnitlige 

sygefravær i de undersøgte offentlige institutioner 

i Danmark er 4,4 pct., mens sygefraværet 

i privatinstitutionerne i gennemsnit er 2,7 

pct.. Der findes ikke forskelle i medarbejderomsætningen. 

Disse forhold er ikke undersøgt 

for Sverige. 


innovation mv.): Ikke systematisk 

undersøgt. 

Kvalitetsvurdering Studiet vurderes samlet som et tilfredsstillende studie, 

selvom der er en række problemer ift. analysedesign 

(herunder case-valg, 2b), (mangel på) gennemførsel af 

egne surveys ift. forældretilfredshed, og en vis uklarhed 

ift. hvordan afrapportering af resultaterne svarer til dataanalysen 

(se nedenfor). Studiet er designet som et kvantitativt 

studie, men det viser sig endog meget svært at få 

adgang til fyldestgørende og pålidelige regnskabsdata 

for driftsudgifterne i kommunalt såvel som privat regi. 

Et design baseret på et mindre antal case-studier ville 

derfor formentlig have givet mere pålidelige resultater 

(1a). Det er et betydeligt problem ift. målingen af forældretilfredshed, 

at der ikke er foretaget egne tilfredshedsundersøgelser, 

idet de foreliggende undersøgelser kan 

49

UDBUDSRÅDET 

50 

være meget forskelligt sammensat ift. spørgsmål såvel 

som svarkategorier, hvilket konsulenterne også gør opmærksom 

på. Delresultaterne vedr. forældretilfredshed 

skal derfor tages med forbehold (2a). Delresultaterne 

vedr. andel af uddannede pædagoger samt sygefravær er 

umiddelbart mere pålidelige, da de bygger på data indsamlet 

ifm. den konkrete undersøgelse. Hovedresultatet 

af studiets analysedel er, at der ikke er signifikant forskel 

i omkostningsniveauet for de offentlige og private institutioner. 

I afrapporteringen af de væsentligste konklusioner 

fremhæves det imidlertid som et hovedresultat, at 

de offentlige institutioner ved en ekstra overhead på 3 

pct. eller mere bliver signifikant dyrere end de private 

institutioner. Det angives i rapporten, at en overhead på 

4-8 pct. skønnes som normal, men det angives ikke hvad 

datagrundlaget for denne overheadsats er (og om det 

gælder for daginstitutionsområdet specifikt eller andre 

områder mere generelt), ligesom størrelsen på denne 

overhead ikke er beregnet for de konkrete institutioner. 

Det fremgår derfor ikke klart, hvordan og hvorfor denne 

overheadsats lægges til, og da det rykker fundamentalt 

ved hovedresultatet af undersøgelsen, må det betegnes 

som problematisk ift. en gennemskuelig og balanceret 

formidling af studiets væsentligste resultater (3g).


BILAG 4.E: GENNEMGANGSSKEMAER FOR INKLUDE- 

REDE SVENSKE STUDIER 

Titel The choice revolution: Privatization of Swedish welfare 

services in the 1990s 





Blomqvist, P. 2004. Social Policy & Administration, vol. 

38, no. 2, pp. 139-155. 

Artiklen analyserer betydningen af konkurrenceudsættelse 

af velfærdsydelser i Sverige i forhold til de værdier, 

som karakteriserer velfærdsstaten. Der indgår bl.a. analyser 

af ældreområdet (hjemmehjælp) og dagpasningsområdet, 

og fokus er på frit valg-ordninger. 

Anvendt metode Rapporten er baseret på en gennemgang af eksisterende 

litteratur om velfærdsstatens værdier og konkurrenceudsættelse 

indenfor velfærdsområdet i Sverige. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Generelt konkluderes det 

i artiklen, at det øgede offentlige-private samspil 

og øgede brug af private leverandører er 

drevet af værdier om økonomisk effektivitet og 

privat initiativ. Den fortsatte brug af private leverandører 

er afhængig af, at man kan påvise 

økonomiske gevinster og effektivitetsgevinster. 

Samtidig påpeges det, at særlig på ældreområdet 

er ældre forsigtige med at bruge private leverandører, 

da de ikke føler sig helt trygge ved 

denne organiseringsform, og det er en barriere 

for private leverandører. 

2) Effekter for kvalitet: Kvaliteten har vist sig 

svær at opgøre systematisk på tværs af den offentlige-private 

organiseringsform. Der har dog 

været en kritisk debat på dagpasningsområdet 

om kvaliteten af private leverandører, og der er 

et pres for at kunne opgøre kvaliteten. 

3) Brugertilfredshed: Artiklen konkluderer, at studier 

på området peger på en større brugertilfredshed 

på dagpasningsområdet blandt forældre 

i private tilbud. 

4) Medarbejderforhold: Der er i studiet ikke sy- 

51

UDBUDSRÅDET 

52 

stematiske resultater. 


innovation mv.): Der er i studiet ikke 

systematiske resultater. 


studie. I studiet gennemgås den eksisterende litteratur 

på en oversigtlig måde (1b, 1c, 3g). Der kunne dog 

med fordel være inddraget og diskuteret mere specifik 

litteratur omkring økonomiske effekter, transaktionsomkostninger, 

kvalitetseffekter og effekter for medarbejdere 

(3d, 3e, 3f). Resultaterne er generelt underkastet en 

kritisk vurdering (3c). 

Titel Konkurrenutsättningen inom äldreomsorgen. 





Socialstyrelsen, 2004. Stockholm. 

Rapporten analyserer erfaringerne med konkurrenceudsættelse 

på ældreområdet i Sverige. Der fokuseres primært 

på hjemmehjælp (frit valg), og der indgår kun i 

mindre omfang erfaringer med konkurrenceudsættelse af 

plejeboliger (udbudsdrevet konkurrence). 


litteratur om erfaringerne med konkurrenceudsættelse på 

ældreområdet i Sverige. Derudover indgår også nye effektberegninger 

af de økonomiske effekter baseret på 

tilgængelige statistiske oplysninger fra kommunerne. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Generelt konkluderes det 

på baggrund af en gennemgang af den eksisterende 

litteratur om erfaringerne med konkurrenceudsættelse 

på ældreområdet i Sverige, at 

viden på området er begrænset, og der derfor 

ikke på denne baggrund kan konkluderes noget 

definitivt om økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse. 

Studiet indeholder dog også en 

statistisk baseret analyse af omkostningsniveauet 

i kommuner, der i høj grad har konkurrenceudsat 

ældrepleje, og kommuner der kun i 

meget begrænset omfang eller slet ikke har


konkurrenceudsat ældreplejen. Denne analyse 

viser, at kommuner med en høj grad af konkurrenceudsættelse 

har en tendens til at have højere 

omkostninger (højere andel af timer i hjemmehjælpen), 

så det konkluderes på den baggrund, 

at der ikke er belæg for at konkludere, at konkurrenceudsættelse 

fører til lavere omkostninger 

på ældreområdet. 

2) Effekter for kvalitet: Det konkluderes i studiet, 

at kvalitetsopgørelserne på området er mangelfulde, 

og det derfor er vanskeligt at vurdere, om 

kvaliteten i den offentlige eller private ældrepleje 

er bedst. Det vurderes dog, at kvalitetsbevidstheden 

generelt er steget som en konsekvens 

af konkurrenceudsættelsen. 

3) Brugertilfredshed: Der er i studiet ikke nogle 


4) Medarbejderforhold: Det påpeges i undersøgelsen, 

at brugen af private leverandører ikke generelt 

fører til lavere løn til medarbejderne. Det 

påpeges også, at der er en tendens til, at private 

leverandører har en lavere personalebemanding, 

og der blandt private leverandører er et højere 

arbejdstempo. 



nogle systematiske resultater. 



på en oversigtlig måde (1b, 1c, 3g). Der inddrages 

nye relevante beregninger (3a), ligesom der fokuseres 

bredt på økonomiske effekter, transaktionsomkostninger, 

kvalitetseffekter og effekter for medarbejdere (3d, 3e, 

3f). Resultaterne er generelt underkastet en kritisk vurdering 

(3c). 

Titel Konkurrenceudsættelse af velfærdsydelser i Sverige. 



Finansministeriet, 2004. København. 

53

UDBUDSRÅDET 



54 

Rapporten analyserer erfaringerne med konkurrenceudsættelse 

på bl.a. ældreområdet (udbudsdrevet konkurrence) 

og dagpasningsområdet (frit valg) i Sverige. 


litteratur om erfaringerne med konkurrenceudsættelse i 

Sverige. Derudover indgår også interview med interessenter 

på området. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Generelt konkluderes 

det, at der er små positive økonomiske effekter 

af konkurrenceudsættelse på ældreområdet 

(særlig hjemmeplejen), mens der på dagpasningsområdet 

også kan påvises små positive 

økonomiske effekter i form af produktivitetsforbedringer 

hos de private leverandører. Der 

indgår dog i denne vurdering ikke en vurdering 

af omfanget af transaktionsomkostninger og 

andre forhold, herunder f.eks. hensynet til forsyningssikkerhed 

på området. Det vurderes, at 

baggrunden for denne udvikling kan findes i en 

bred politisk opbakning til konkurrenceudsættelse, 

samt at der er en udbredt krisebevidsthed i 

kommunerne og opmærksomhed på effektiviseringer. 

Den generelle effekt af konkurrenceudsættelse 

vurderes til at blive hæmmet af, at der i 

mange svenske kommuner er en lav befolkningstæthed 

og dermed også et mindre attraktivt 

marked for private leverandører. 

2) Effekter for kvalitet: Det påvises i studiet, at på 

ældreområdet er kvaliteten højere blandt private 

leverandører end blandt offentlige leverandører, 

særlig i forhold til plejeboliger. Der er dog kun 

tale om små effekter, og det konkluderes i undersøgelsen, 

at andre forhold end offentligprivat 

har større betydning for kvaliteten af 

ydelsen, herunder størrelsen af plejeenheden. På 

dagpasningsområdet er kvaliteten generelt lidt 

lavere hos private leverandører målt i forhold til 

medarbejdernormering og antal uddannede 

blandt personalet. 

3) Brugertilfredshed: På ældreområdet konkluderer 

rapporten, at der generelt på ældreområdet 

er en lidt højere brugertilfredshed i forhold til


private leverandører (hjemmepleje) end i forhold 

til offentlige leverandører. Konklusionen 

bygger dog på forholdsvis få observationer af 

ældre dato. På dagpasningsområdet er der ikke 

en systematisk dokumentation for brugertilfredsheden. 


at medarbejdertilfredsheden på ældreområdet 

er lidt højere blandt private leverandører 

end blandt offentlige leverandører, primært fordi 

medarbejderne oplever, at de har stor indflydelse 

på deres arbejdssituation. På dagpasningsområdet 

er der ikke en systematisk dokumentation 

for brugertilfredsheden. 






(1b, 1c). Der fokuseres bredt på økonomiske effekter, 

kvalitetseffekter, brugertilfredshed og effekter for 

medarbejdere (3d, 3e, 3f). Der indgår ikke overvejelser 

om transaktionsomkostninger (3d). Resultaterne er generelt 

godt formidlet (3g). Resultaterne er generelt udsat 

for en kritisk vurdering (3c), men der kunne i højere grad 

være inddraget anden litteratur til kritisk at diskutere resultaterne. 

Titel Privat och offentlig äldreomsorg – svenska omsorgsarbetares 

syn på arbetsmiljö och politisk styrning. 





Gustafsson, R.Å. og Szebehely, M. 2007. Socialvetenskaplig 

tidsskrift, nr. 1, 2007. 

Artiklen analyserer synet blandt medarbejdere på arbejdsmiljøet 

på ældreområdet i Sverige hos henholdsvis 

private og offentlige leverandører. Der indgår både medarbejdere 

fra hjemmehjælp og plejeboliger. Fokus er både 

på udbudsdreven konkurrence og frit valg. 

Anvendt metode Rapporten er baseret på en survey blandt bl.a. medarbej- 

55

UDBUDSRÅDET 

56 

dere hos henholdsvis private og offentlige leverandører 

inden for ældreområdet. Der er udvalgt otte kommuner 

med en repræsentativ fordeling i forhold til brugen af 

offentlige og private leverandører. Der indgår 3046 offentligt 

ansatte og 476 privat ansatte, i alt 3522 medarbejdere. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Der er i studiet ikke nogle 


2) Effekter for kvalitet: Der er i studiet ikke nogle 





at der ikke kan påvises nogle gennemgående 

og entydige forskelle i synet på arbejdsmiljøet 

mellem medarbejdere hos henholdsvis private 

og offentlige leverandører på ældreområdet. 

Der er dog i undersøgelsen en tendens til, at 

offentligt ansatte i plejeboliger er lidt mindre 

tilfredse end de privat ansatte. Samtidig er der 

også en tedens til, at de privat ansatte i hjemmehjælpen 

er lidt mindre tilfredse med arbejdsmiljøet 

end de offentligt ansatte. I centrale 

arbejdsmiljøspørgsmål omkring arbejdsbelastning, 

medarbejderindflydelse og afveksling i 

arbejdet, findes der ikke nogle generelle forskelle 

blandt henholdsvis offentlige og private 

medarbejdere. Det ses også af undersøgelsen, at 

der blandt private medarbejder er en positiv 

værdi forbundet med at være privat ansat, og 

det påvirker synet på arbejdsmiljøet i en positiv 

retning. 





studie. Studiet bygger på en omfattende survey 

blandt bl.a. medarbejdere hos offentlige og private leverandører, 

og der er relevante overvejelser omkring repræsentativitet 

(1a, 2a). Studiet kunne med fordel have 

inddraget andre kilder til belysning af medarbejderforhold 

(1c). Analysen bygger bla. på multivariat analyse


(3a), og det styrker analysen. Resultaterne er generelt 

underkastet en kritisk vurdering (3c). 

Titel Municipal contracting out: Governance choices, misalignment 

and performance in Swedish local government. 





Johansson, T. 2008. Financial accountability & management, 

24 (3), pp. 243-264. 

Artiklen analyserer, i hvilket omfang transaktionsomkostninger 

betyder noget for beslutningen om at konkurrenceudsætte 

ydelser på ældreområdet (hjemmehjælp og 

plejeboliger) i Sverige (udbudsdreven konkurrence). 

Anvendt metode Artiklen er baseret på en analyse af tilgængelige registerdata 

om omfang og omkostninger ved udlicitering på 

ældreområdet. Alle 290 svenske kommuner indgår (2003 

data). 


det, at transaktionsomkostninger i forbindelse 

med udliciteringer på ældreområdet er relativt 

små i forhold til de økonomiske gevinster, der 

kan realiseres. Der tages i kommuner generelt 

højde for de potentielle transaktionsomkostninger 

ved en udlicitering, og det betyder, at en beslutning 

om udlicitering generelt kun sker, hvis 

det vurderes, at transaktionsomkostningerne vil 

være mindre end de potentielle økonomiske gevinster. 

Relativt lave transaktionsomkostninger 

i forhold til de økonomiske gevinster findes i 

særlig grad på de konkurrenceprægede markeder. 

Sådanne markeder er typisk karakteriseret 

af en høj befolkningstæthed. 

2) Effekter for kvalitet. Der er i studiet ikke nogle 




4) Medarbejderforhold: Der er i studiet ikke nogle 


5) Øvrige effekter (fx forsyningssikkerhed, viden- 

57

UDBUDSRÅDET 

58 

overførsel, innovation mv.): Der er i studiet ikke 



studie. I studiet anvendes relevante registerdata 

(1a, 1c), og der laves udvidede statistiske analyser af betydningen 

af transaktionsomkostninger for beslutningen 

om konkurrenceudsættelse (3a, 3d). Der kunne med fordel 

være inddraget data om andre typer af effekter, herunder 

kvalitetseffekter, brugertilfredshed og effekter for 

medarbejdere (3d, 3e, 3f). der kunne også med fordel 

være inddraget flere kontekstuelle forhold i analysen 

(3b). Resultaterne er generelt godt formidlet (3g). Resultaterne 

er generelt udsat for en kritisk vurdering (3c), 

men der kunne i højere grad være inddraget anden litteratur 

til kritisk at diskutere resultaterne. 

Titel Ta tilbaka demokratin – en genomgång av effekterna 

av privatiseringar inom tre sektorer. 





Lindgren, A-M. 2009. Arbetarrörelsens Tankesmedja. 

Stockholm. 

Rapporten analyserer erfaringerne med privatiseringer på 

bl.a. ældreområdet (hjemmehjælp) i Sverige. Der fokuseres 

på frit valg-ordningen. 


litteratur om erfaringerne med konkurrenceudsættelse i 

Sverige. 


det, at private leverandører indenfor ældreområdet 

ikke er entydigt mere økonomisk effektive 

end offentlige leverandører. Det konkluderes 

også, at området ikke er optimalt administreret, 

da regelværket ikke i tilstrækkeligt omfang tager 

hensyn til den måde, som private virksomheder 

fungerer på, og dermed udnytter private 

leverandørers potentiale. 

2) Effekter for kvalitet: Det påvises i studiet, at 

kvalitetsbevidstheden på ældreområdet er steget 

efter den øgede konkurrenceudsættelse på området. 

Generelt kan ikke påvises nogen kvali-


tetsforringelse. Det konkluderes dog, at fastprissystemet 

(godkendelsessystemet under ”frit 

valg”) kan føre til en forringet kvalitet, da private 

leverandører ikke har mulighed for at tilpasse 

prisen til den kvalitet, der ønskes af en 

kommune. Der er dog en mangelfuld dokumentation 

for denne konklusion i undersøgelsen. 

3) Brugertilfredshed: Der er ikke nogle resultater i 

rapporten. 


at medarbejdertilfredsheden på ældreområdet 

er lidt højere blandt private leverandører 

end blandt offentlige leverandører. 


innovation mv.): Det konkluderes i 

undersøgelsen, at konkurrenceudsættelsen har 

skabt innovation i form af en tilførsel af nye 

ideer til drift af området. Dette specificeres ikke 

yderligere. 



(1b, 1c). Den eksisterende litteratur kunne med fordel 

være gennemgået mere systematisk, ligesom andre 

og nye kilder kunne være inddraget (1a)Der fokuseres 

bredt på økonomiske effekter, kvalitetseffekter, brugertilfredshed 

og effekter for medarbejdere (3d, 3e, 3f). Der 

indgår ikke overvejelser om transaktionsomkostninger 

(3d). Resultaterne er ikke i så høj en grad udsat for en 

kritisk vurdering, og der kunne i højere grad være inddraget 

anden litteratur til kritisk at diskutere resultaterne 

(3c). Det kunne i rapporten være klarere, hvordan forfatteren 

når frem til rapportens resultater og konklusioner 

(manglende dokumentation). 

Titel Kundval i hemtjänsten. 


år 


af konkurrenceudsæt- 

Sveriges Kommuner og Landsting 2009. Stockholm. 

Rapporten omhandler erfaringer med frit valg-ordningen 

59

UDBUDSRÅDET 

telse på ældreområdet (hjemmehjælp) i Sverige. 

Anvendt metode Rapporten bygger på en survey blandt socialchefer i de 

kommuner, der generelt har indført frit valg inden for 

hjemmehjælpen, i alt 27 kommuner. Derudover indgår 

kvalitative interview med 15 nøglepersoner på området. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: I rapporten ses det, at socialcheferne 

vurderer, at der ikke har været 

markante effekter for den kommunale økonomi. 

Ca. halvdelen af socialcheferne (48 pct.) vurderer, 

at omkostningerne er uforandret, 11 pct. 

vurderer at de er øget, mens 7 pct. vurderer, at 

de er mindsket (33 pct. svarer ved ikke). Samtidig 

fremgår det af undersøgelsen, at omkostninger 

til administration er øget, som konsekvens 

af indførelsen af frit valg – 67 pct. svarer 

dette, mens 11 pct. mener, at det er uforandret, 

og ingen mener, at de er mindsket (22 pct. svarer 

ved ikke). 

60 

2) Effekter for kvalitet: Socialchefernes vurdering 

er, at kvaliteten generelt er øget som en følge af 

indførelsen af frit valg. 59 pct. svarer dette, 

mens 11 pct. mener, at det er uforandret, og ingen 

mener, at de er mindsket (30 pct. svarer ved 

ikke). 

3) Brugertilfredshed: Socialchefernes vurdering 

af, hvordan indførelsen af frit valg har påvirket 

brugertilfredsheden, er blandet. 37 pct. giver 

udtryk for, at brugertilfredsheden generelt er 

øget som en følge af indførelsen af frit valg, 

mens 19 pct. mener, at den er uforandret, og 4 

pct. mener, at den er mindsket (41 pct. svarer 

ved ikke). 

4) Medarbejderforhold: Der er i studiet ikke systematiske 

resultater. 





studie. Studiet er baseret på et velegnet analysedesign 

(1a), og der er relevante begrundelser for udvælgelse 

af interviewpersoner (1b). Gennemførelsen af studier-


ne lever op til gældende standarder (2a). Der kunne dog 

med fordel være inddraget flere interviewpersoner eller 

andre typer af data (1c). Resultaterne kunne også med 

fordel være blevet diskuteret i lyset af øvrige relevante 

undersøgelser på området (3c). 

Titel På jakt efter den goda affären – analys och erfarenheter 

av den offentliga upphandlingen. 




Statens offentliga utredningar, Delbetänkande av Upphandlingsutredningen 

2010, Stockholm 2011. 

Rapporten belyser, hvorvidt de eksisterende udbudsregler 

i Sverige er hensigtsmæssige i forhold til at nå de ønskede 

mål, herunder en effektivisering. I rapporten indgår 

generelle beregninger af bl.a. transaktionsomkostninger 

samt mere specifikke erfaringer med kvalitet inden 

for ældreområdet (hjemmehjælp, frit valg). 

Anvendt metode Rapporten bygger på eksisterende litteratur på området 

samt en særlig undersøgelse af transaktionsomkostningers 

omfang, som er iværksat i forbindelse med udarbejdelse 

af rapporten. 

Resultater 1) Effekter for økonomi: Det vurderes i rapporten, 

at udbud generelt leder til økonomiske besparelser, 

også når transaktionsomkostninger medregnes. 

Transaktionsomkostninger kan generelt 

opgøres til 3-4 pct. af kontrakternes samlede 

værdi. På velfærdsområdet vurderes det dog, at 

transaktionsomkostninger generelt er højere, da 

det er mere vanskeligt at beskrive og følge op 

på, hvorvidt den ønskede ydelse faktisk leveres. 

2) Effekter for kvalitet: I rapporten vurderes det, at 

kvalitet er særlig vanskelig at opgøre på velfærdsområderne, 

herunder ældreområdet. Dette 

begrundes med, at slutproduktet i ældreomsorgen 

(et godt og værdigt liv) er vanskeligt at 

operationalisere. Dette kan føre til, at prisen 

kommer til at spille for stor en rolle i udbuddene, 

og at udbuddene dermed kan lede til en lavere 

kvalitet. 

3) Brugertilfredshed: Der er ikke nogle resultater i 

61

UDBUDSRÅDET 

62 

rapporten. 

4) Medarbejderforhold: Der er ikke nogle resultater 

i rapporten. 


innovation mv.): det vurderes i rapporten, 

at der er betydelige barrierer indenfor 

velfærdsområdet, herunder ældreområdet, i forhold 

til, at nystartede virksomheder får mulighed 

for at blive leverandører. Dette begrundes i, 

at tidligere erfaringer og solide referencer spiller 

så stor en rolle i forhold til vurderingen af 

leverandørens kapacitet til at løse opgaven. 


studie. Rapporten bygger på et relevant analysedesign 

(1a) og en meget bred analyse af gennemførte udbud 

i Sverige (1b). Den gennemførte undersøgelse af 

transaktionsomkostninger lever op til standarder på området 

(2c). Der kunne med fordel være flere overvejelser 

om, hvorvidt kontekstuelle forhold (f.eks. branche) spiller 

en rolle for resultaterne (3b). Der kunne også med 

fordel have været overvejelser om, hvorvidt udbudsreglerne 

har haft øvrige relevante effekter, herunder effekter 

i forhold til medarbejdere (3f). 

Titel Privatization of social services: Quality differences in 

Swedish elderly care. 




Ragnar Stolt, Paula Blomqvist, Ulrika Winblad (2011). 

Sverige, ældreområdet, plejeboliger og andre typer ældreboliger. 

Primært udbudsdrevet konkurrence men evt. 

også noget frit valg-konkurrence (der angives ikke tal for 

fordeling mellem de forskellige former for konkurrenceudsættelse, 

men det angives, at der primært er tale om 

udbudsdrevet konkurrence). 

Anvendt metode Kombination af landsdækkende survey (svarprocent 95- 

99,5 pct.) blandt offentlige og private udbydere af plejeboliger 

mv. til ældre over 65 år og registerdata (socioøkonomiske 

faktorer). Samplens størrelse er 2376 offentlige 

udbydere af plejeboliger mv. fordelt på 290 kom-


muner, som sammenlignes med 253 private udbydere 

fordelt på 78 kommuner. Den samlede sample-størrelse 

er 2629 offentlige og private udbydere. 


2) Effekter for kvalitet: I de privat drevne plejeboliger 

er antallet af ansatte per beboer i gennemsnit 

9 procent lavere end i kommunalt drevne 

plejeboliger. Der er også indikationer på, at der 

hos de private plejeudbydere er en lavere andel 

af fuldtidsansatte i forhold til deltidsansatte, 

men resultatet er akkurat ikke statistisk signifikant. 

Omvendt viser undersøgelsen, at der hos 

de private udbydere er 7 procent flere beboere, 

der aktivt deltager i udarbejdelsen af deres plejeplan, 

26 procent flere beboere, der hver dag 

tilbydes en valgmulighed mellem to eller flere 

retter, og 15 procent færre beboere, der har mere 

end 11 timer mellem aftensmad og morgenmad. 

Undersøgelsen tolker resultaterne som, at 

de offentlige udbydere fokuserer på strukturelle 

forhold såsom bemanding, mens de private udbydere 

fokuserer mere på serviceelementer. 


4) Medarbejderforhold: Jf. ovenfor er antallet af 

ansatte per beboer i gennemsnit 9 procent lavere 

hos de privat drevne plejeboliger end i de 

kommunalt drevne plejeboliger. Der er også indikationer 

på, at der hos de private plejeudbydere 

er en lavere andel af fuldtidsansatte i forhold 

til deltidsansatte, men resultatet er akkurat 

ikke statistisk signifikant. 



Kvalitetsvurdering Der er tale om et tilfredsstillende studie i den gode ende 

af kategorien. Designet er velvalgt (1a) og gennemføres i 

udstrakt grad efter gældende standarder for sampling og 

svarprocenter (2a, 2c). Konklusionerne bygger – i forhold 

til de kvalitetsmæssige effekter - på velegnede metoder 

(3a), og der kontrolleres for en række relevante 

forhold (3b). Det er en mangel ved studiet, at der udelukkende 

belyses effekter for kvaliteten, hvilket betyder, 

at de målte kvalitetseffekter ikke kan vurderes i forhold 

til prisen ved at udbyde plejeboliger i henholdsvis offentligt 

og privat regi, ligesom der ikke inddrages mål 

63

UDBUDSRÅDET 

64 

for transaktionsomkostninger, brugertilfredshed, medarbejderforhold, 

vidensoverførsel, innovation og forsyningssikkerhed 

mv. (3d, 3f). Studiets resultater i forhold 

til opgørelse af effekterne for kvaliteten er således fremkommet 

på et yderst overbevisende grundlag, men der 

må tages det generelle forbehold, at der ikke indgår oplysninger 

om øvrige typer af effekter, herunder de økonomiske 

effekter.

Bilag - Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige - Rådet for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?