Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
produktion. Domineret af dværgbuske; klokkelyng, hedelyng og mosepors.<br />
I fugtige lavninger er der store bestande af benbræk og klokke-ensian.<br />
Nedstrøms lokaliteten bør korridorforbindelsen langs Skærbæk<br />
styrkes, således at der skabes bedre forbindelse <strong>til</strong> kommunens vigtigste<br />
spredningskorridorer langs Alslev Å m.m..<br />
Sadderup<br />
To fi ne moselokaliteter med overgangsfattigkær. De centrale del af begge<br />
lokaliteter er ekstremfattigkær med sphagnum, klokkelyng, benbræk,<br />
kragefod, tormen<strong>til</strong> og mose-pors. På den ene fi ndes herudover klokkeensian,<br />
på den anden smalbladet kæruld.<br />
Guldager Plantage<br />
Guldager Plantage er domineret af plantede nåletræsbevoksninger, men<br />
spredt over arealet fi ndes fl ere større moser og enge samt et antal småbiotoper,<br />
heraf fl ere småsøer. Tre af moserne er A-værdisat. I den ene af disse<br />
ses en stor forekomst af orkideen plettet gøgeurt (mere end 1000 planter)<br />
og rundbladet soldug samt benbræk - her er også tidligere fundet de<br />
sjældne planter vibefedt og klokke-ensian. Der fi ndes store partier i plantagen,<br />
hvor grøfterne er bevokset med benbræk samt med klokkelyng,<br />
mose-pors og andre moseplanter. Der er repræsenteret fl ere naturtyper<br />
som hængesæk, ekstremfattigkær, overgangsfattigkær og mosebunkeeng.<br />
Kun de tre moser i Guldagerområdet opfylder i dag den højeste målsætning,<br />
men der fi ndes en række fi ne moseplanter spredt langs stier og grøfter<br />
i plantagen. Det vurderes derfor, at potentialet <strong>til</strong> naturforbedring er så<br />
stort, at yderligere en række lokaliteter kan forventes på længere sigt at<br />
kunne opfylde en A-målsætning. Derudover fi ndes der nogle få B-målsatte<br />
lokaliteter, der endnu ikke opfylder målsætningen.<br />
Der fi ndes mange udgrøftninger i plantagen. I fl ere <strong>til</strong>fælde vurderes de at<br />
have en negativ virkning på mose- og engarealerne. Der sker således en<br />
udtørring og de mest spændende planter forsvinder. På grund af de mange<br />
relativt sjældne planter i lysningerne kunne det være hensigtsmæssigt, hvis<br />
man kunne indgå aftale om at rydde mindre dele af plantagen, hvor mosefl<br />
oraen så kunne udvikle sig.<br />
Plejearbejdet kunne således koncentreres om, sløjfning af grøfter i særligt<br />
udvalgte områder, vandstandshævning i dele af området, rydning af krat i<br />
områder med artsrig mosefl ora og endelig etablering af fl ere lysåbne arealer<br />
i plantagen, f.eks. ved at undlade genplantning.<br />
32