Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune

More documents

Recommendations

Info

Figur 12. Kort over Marbæk-området Kendelsesfredninger 305 ha er fredet Dele af Marbæk Hede og Marbæk Plantage blev fredet i 1932 og 1966. Myrtue, Marbæk klint og Strandstien til Hjerting blev fredet i 1968. I alt er 305 ha fredet. Geologi Ler og sand fra istiden Hele området ligger på Esbjerg Bakkeø, med kystklinter ud mod Ho Bugt. Jordbunden består overvejende af ler og sand. Historie Jernalderboplads Området mellem Varde Å og Esbjerg har været bebygget i jernalderen og vikingetiden. Næsten 100 af enkeltgravsfolkets gravhøje fi ndes i området. Ved Marbæk er to jernalderbopladser blevet udgravet og frilagt, og er nu tilgængeligt for offentligheden, det samme gælder et område i plantagen med digeanlæg fra jernalderen. Naturindhold Marbæk Plantage Marbæk Plantage, der er 363 ha stor, består primært af nåletræsbeplantninger domineret af bjerg-fyr, rød-gran og sitka-gran. Stedvis optræder „galleriskov“ af løvtræer og lærk. Plantagen er anlagt på hede, og skovbunden domineres fortsat af dværgbuske og bølget bunke. I plantagen ses fl ere lysåbne partier med hedevegetation og på fugtige vældprægede steder er der fattigkærsvegetation. Marbæk Hede Marbæk Hede ligger i tilknytning til plantagen. Den kuperede hede, er gennem tilplantning og opdyrkning blevet reduceret væsentligt. Hedeve- 22
getationen består på den østlige del af dværgbuske domineret af revling stedvis iblandet klokkelyng. Hedelyng og bølget bunke optræder kun sparsomt. Den vestlige del domineres af blåtop og hirse-star. Græsfl aden mod nordvest har tidligere været i omdrift, og vegetationen domineres af fl øjlsgræs og rød svingel med indslag af hedelyng. Over hele hedearealet optræder spredte, selvsåede buske af bjerg-fyr. Vegetationen er for området som helhed artsfattigt, dog med enkelte mere artsrige områder, hvori der i sommeren 99 blev fundet bl.a. guldblomme, kattefod, håret visse, klit-kællingetand og almindelig månerude. Desuden fi ndes der i fl ere lavninger fi ne ekstremfattigkær med tætte bestande af benbræk, mose-pors og klokkelyng. Derudover er der fundet mosetroldurt og usædvanligt store bestande af plettet gøgeurt, smalbladet kæruld samt liden og rundbladet soldug. Hedepleje Det meste af heden plejes med rydning af især bjerg-fyr og dele afgræsses af kvæg. På nogle små områder er der gjort forsøg med skrælning af tørv og afbrænding som hedeplejemetoder. Myrtue Nord for Myrtue, mod Varde Å´s udløb, er der et stort fi nt zoneret strandengs-område hvoraf den østlige ende afgræsses. Strandengene indgår i „Operation Engsnarre“, der er nærmere beskrevet i afsnit 4.2. Marbæk Søerne Marbæk Søerne er tre kunstige søer på i alt ca. 21 ha, der i 1972-79 blev anlagt i en lavning midt i området. Søernes største dybde er på ca. 2 m. og de modtager vand fra et opland på i alt 648 ha. Søerne er indbyrdes adskilt ved dæmninger, men har i størstedelen af året indbyrdes forbindelse gennem to sluser. Vandet i søerne er meget næringsrigt. Rørskoven er forskelligt udviklet fra sø til sø, og er domineret af tagrør og dunhammer. Flydebladsplanter optræder i spredte bevoksninger, mens undervandsvegetationen er artsrig i den øvre sø. Syd for Marbæksøerne ligger Marbæk Klint, der er under nedbrydning af havet. Samlet vurdering Velbevarede heder og hedemoser Marbækområdet er et meget stort sammenhængende naturområde med direkte forbindelse til Varde Ådal, som er hovedåren i en af amtets største og vigtigste spredningskorridorer. Især de velbevarede og varierede heder og hedemoser med særligt fi ne eksempler på ekstremfattigkær er naturtyper, som vi har et regionalt ansvar for at bevare. Beliggenheden ved havet med både klinte- og strandengskyst er med til at understrege områdets særlige naturværdi. Værdi- og målsætning I Marbækområdet fi ndes en del heder og strandenge, der har et naturindhold der lever op til naturkvalitetsplanens A–målsætning. I tilknytning til disse fi ne naturlokaliteter fi ndes nogle mindre heder og enge, der er A eller B-målsat, men som ikke lever op til målsætningen. De C-målsatte lokaliteter fi ndes som spredte små heder i golfbaneområdet, og her vurderes det, at naturforbedringspotentialet er lille. Behov for pleje og ekstensivering Fortsat hedepleje Bevaringsstatus for områdets naturarealer er generelt gunstig på grund af den omfattende naturpleje, som udføres af Esbjerg Kommune. Fortsættelse af dette arbejde bør prioriteres højt: 23
Page 1 and 2: Naturen i Esbjerg Kommune Bilagsrap
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning
Page 5 and 6: 2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund
Page 7 and 8: 3.0 Naturen i Esbjerg Kommune 3.1 L
Page 9 and 10: § 3-arealerne Naturkvalitetsplanen
Page 11 and 12: Fordeling af naturtyper Fordelingen
Page 13 and 14: Temaboks: Benbræk i Esbjerg Kommun
Page 15 and 16: Antal 300 250 200 150 100 50 0 Loka
Page 17 and 18: • At skabe korridorer, der giver
Page 19 and 20: Kommune. Området ligger i tilknytn
Page 21 and 22: Internationalt beskyttelsesområde
Page 23: Figur 11. Varde Ådal med Kravnsø
Page 27 and 28: Figur 14. Kort over Guldager Mølle
Page 29 and 30: Figur 15. Guldager Møllebæk, der
Page 31 and 32: Værdi- og målsætning Strandengen
Page 33 and 34: Frøkær Lille artsrigt overdrev de
Page 35 and 36: Atlas Flora Danica: EF-fuglebeskytt
Page 37 and 38: Økologiske forbindelseslinier: §

Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?