Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
tidligere var ét af landets vigtigste yngleområder for denne art. Projektet fokuserer ikke enøjet på engsnarren, men ideen er, at når det lykkes at genskabe levebetingelserne for denne kritiske art, har man samtidig skabt optimale muligheder for en genindvandring af det øvrige rige plante- og dyreliv, som engene tidligere har rummet. Ådalen Den smallere ådal med Træden Bæk/Hostrup Bæk rummer en række enge og moser, hvoraf nogle er noget kulturprægede, mens andre rummer artsrige overgangsfattigkær og velbevarede ekstremfattigkær. Specielt skal mosen langs Træden Bæk ved Hoffmanns Plantage fremhæves. Det er en meget fi n lokalitet med hedemose og ekstremfattigkær. Her er fl ere sjældne og halvsjældne plantearter, bl.a. benbræk, smalbladet kæruld, liden soldug, tranebær, mose-pors, klokke-ensian og alm. kohvede. Herudover er der i 1990 fundet den sjældne og rødlistede birkemus. Lokaliteten har tidligere været brugt til tørveskær og tørvesmuldsproduktion. I dag er dele af mosen truet af tilgroning. Samlet vurdering Vigtigt bindeled Området rummer en række af de fugtige naturtyper og er samtidig et vigtigt bindeled imellem en række af kommunens plantager og Varde Ådal, der er hovedåren i en af amtets største og vigtigste spredningskorridorer. I ådalen ved Kokspang Gårde er der væsentlige huller i den nuværende korridorstruktur. Værdi- og målsætning Nord for Kokspang er næsten alle områdets naturarealer omfattet af driftsaftaler, der er indgået i forbindelse med Operation Engsnarre. Der er derfor god grund til at tro på, at områdets høje målsætning i løbet af en årrække vil blive opfyldt på disse arealer. I den smalle ådal længere mod syd og øst fi ndes nogle A- og B-målsatte enge, hvis målsætning kun kan opfyldes, hvis driften ekstensiveres. Der er desuden behov for pleje på dele af mosearealerne, hvis disses A-værdi skal fastholdes på lang sigt. Behov for pleje og ekstensivering Fortsættelse af driftsaftaler Som omtalt er bevaringsstatus gunstig for arealerne nord for Kokspang, og arbejdet her bør selvsagt fortsættes. I den øvrige del af området er der behov for følgende: • Forbedring af korridorstrukturen ved ekstensivering af agerjord (tidligere engarealer) i ådalen langs Hostrup Bæk ved Kokspang Gårde. • Ekstensivering af agerjord langs engene i ådalen med henblik på at mindske næringspåvirkningen. • Rydning af krat i mosen langs Træden Bæk ved Hoffmanns Plantage. • Ekstensiv græsning eller høslet på engarealerne sydøst for Kokspang. Behov for overvågning • De naturmæssige effekter af Operation Engsnarre bør fortsat følges nøje. • Birkemusen bør eftersøges på og omkring det tidligere fi ndested; f.eks. ved indsamling og undersøgelse af uglegylp. Arten er særdeles sjælden og samtidig yderst svær at registrere, så ethvert fund har største interesse. 20
Figur 11. Varde Ådal med Kravnsø Enge i forgrunden. 4.3 Marbæk-området Heden blev tilplantet Marbæk-området har tidligere været et stort, sammenhængende, typisk hedelandskab med en varieret hedevegetation med hedelyng, revling og mose-pors. Størstedelen af heden blev i begyndelsen af dette århundrede tilplantet, og området fremstår nu overvejende som nåletræsplantage med åbne hedearealer med græs og lyng. Området afgrænses mod vest af Ho Bugt og mod nord af Varde Å, der er den eneste større å, der uden dige og sluseregulering løber ud i Vadehavet. Rekreative anvendelser Området benyttes i stor udstrækning til rekreative aktiviteter som naturvandringer, spejderaktiviteter, golf m.m. Midt i området ligger der et minimuseum med oplysninger om områdets natur og historie. I den nordlige del af Marbækområdet ligger Myrtuegård hvor Esbjerg Kommune driver en naturskole og skovbørnehave. Kommunens børn har her mulighed for at komme tæt på områdets natur bl.a. ved overnatning i hytter eller primitive shelters. 21
- Page 1 and 2: Naturen i Esbjerg Kommune Bilagsrap
- Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning
- Page 5 and 6: 2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund
- Page 7 and 8: 3.0 Naturen i Esbjerg Kommune 3.1 L
- Page 9 and 10: § 3-arealerne Naturkvalitetsplanen
- Page 11 and 12: Fordeling af naturtyper Fordelingen
- Page 13 and 14: Temaboks: Benbræk i Esbjerg Kommun
- Page 15 and 16: Antal 300 250 200 150 100 50 0 Loka
- Page 17 and 18: • At skabe korridorer, der giver
- Page 19 and 20: Kommune. Området ligger i tilknytn
- Page 21: Internationalt beskyttelsesområde
- Page 25 and 26: getationen består på den østlige
- Page 27 and 28: Figur 14. Kort over Guldager Mølle
- Page 29 and 30: Figur 15. Guldager Møllebæk, der
- Page 31 and 32: Værdi- og målsætning Strandengen
- Page 33 and 34: Frøkær Lille artsrigt overdrev de
- Page 35 and 36: Atlas Flora Danica: EF-fuglebeskytt
- Page 37 and 38: Økologiske forbindelseslinier: §
tidligere var ét af landets vigtigste yngleområder for denne art. Projektet<br />
fokuserer ikke enøjet på engsnarren, men ideen er, at når det lykkes at<br />
genskabe levebetingelserne for denne kritiske art, har man samtidig skabt<br />
optimale muligheder for en genindvandring af det øvrige rige plante- og<br />
dyreliv, som engene tidligere har rummet.<br />
Ådalen Den smallere ådal med Træden Bæk/Hostrup Bæk rummer en række enge<br />
og moser, hvoraf nogle er noget kulturprægede, mens andre rummer artsrige<br />
overgangsfattigkær og velbevarede ekstremfattigkær. Specielt skal<br />
mosen langs Træden Bæk ved Hoffmanns Plantage fremhæves. Det er en<br />
meget fi n lokalitet med hedemose og ekstremfattigkær. Her er fl ere sjældne<br />
og halvsjældne plantearter, bl.a. benbræk, smalbladet kæruld, liden soldug,<br />
tranebær, mose-pors, klokke-ensian og alm. kohvede. Herudover<br />
er der i 1990 fundet den sjældne og rødlistede birkemus. Lokaliteten har<br />
tidligere været brugt <strong>til</strong> tørveskær og tørvesmuldsproduktion. I dag er dele<br />
af mosen truet af <strong>til</strong>groning.<br />
Samlet vurdering<br />
Vigtigt bindeled Området rummer en række af de fugtige naturtyper og er samtidig et vigtigt<br />
bindeled imellem en række af kommunens plantager og Varde Ådal,<br />
der er hovedåren i en af amtets største og vigtigste spredningskorridorer. I<br />
ådalen ved Kokspang Gårde er der væsentlige huller i den nuværende korridorstruktur.<br />
Værdi- og målsætning Nord for Kokspang er næsten alle områdets naturarealer omfattet af driftsaftaler,<br />
der er indgået i forbindelse med Operation Engsnarre. Der er derfor<br />
god grund <strong>til</strong> at tro på, at områdets høje målsætning i løbet af en årrække<br />
vil blive opfyldt på disse arealer. I den smalle ådal længere mod syd og øst<br />
fi ndes nogle A- og B-målsatte enge, hvis målsætning kun kan opfyldes,<br />
hvis driften ekstensiveres. Der er desuden behov for pleje på dele af mosearealerne,<br />
hvis disses A-værdi skal fastholdes på lang sigt.<br />
Behov for pleje og ekstensivering<br />
Fortsættelse af driftsaftaler Som omtalt er bevaringsstatus gunstig for arealerne nord for Kokspang, og<br />
arbejdet her bør selvsagt fortsættes. I den øvrige del af området er der behov<br />
for følgende:<br />
• Forbedring af korridorstrukturen ved ekstensivering af agerjord (tidligere<br />
engarealer) i ådalen langs Hostrup Bæk ved Kokspang Gårde.<br />
• Ekstensivering af agerjord langs engene i ådalen med henblik på at mindske<br />
næringspåvirkningen.<br />
• Rydning af krat i mosen langs Træden Bæk ved Hoffmanns Plantage.<br />
• Ekstensiv græsning eller høslet på engarealerne sydøst for Kokspang.<br />
Behov for overvågning<br />
• De naturmæssige effekter af Operation Engsnarre bør fortsat følges<br />
nøje.<br />
• Birkemusen bør eftersøges på og omkring det tidligere fi ndested; f.eks.<br />
ved indsamling og undersøgelse af uglegylp. Arten er særdeles sjælden<br />
og samtidig yderst svær at registrere, så ethvert fund har største interesse.<br />
20