Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Værdiklasse A B C Værdisætning af naturtyper i Ribe Amt Naturgrundlag Naturindhold Kulturpåvirkning Landskabsøkologi Flora Fauna • Jordbunden aldrig (eller meget sjældent) forstyrret. • Meget lang og stabil ekstensiv driftsperiode eller ingen drift • Ingen gødskning, sprøjtning eller dræning. • Ingen alternativ udnyttelse. • Uregelmæssig eller ændret drift. • Ingen eller kun lille påvirkning af gødskning, sprøjtning eller dræning. • Nogen påvirkning af rekreativ eller alternativ udnyttelse. • Ustabil drift eller ændret drift i seneste årti. • Meget tilgroede, næringsstofbelastedeellerdræningspåvirkede samfund. • Præget af rekreative aktiviteter eller alternativ udnyttelse. • Specielt værdifuldt landskab. • Lokaliteten er beliggende indenfor regionplanens „naturområde“ i større landskabelig sammenhæng med andre lokaliteter, skove eller vandløb. • Lokaliteten har særlig betydning som f.eks. spredningskorridor eller trædesten. • Typisk landskab. • Lokaliteten er beliggende indenfor regionplanens „naturområde“ eller i landskabelig sammenhæng udenfor „naturområdet“. • Lokaliteten indgår i spredningskorridorer eller har betydning som trædesten eller lignende. • Lille landskabeligt isoleret lokalitet. • Enkelt mindre lokalitet i landbrugsområde. Fig. 4. Skema der viser kriterierne for værdisætning af naturtyper i Ribe Amt. 8 • Flora særlig karakteristisk for naturtypen. • Meget artsrig vegetation. • Forekomst af arter fra den regionale ansvars- eller rødliste, arter fra den nationale rød- eller gulliste eller A-arter fra taxonlisten. • Flora karakteristisk for naturtypen. • Forekomst af B-arter fra taxonlisten. • Flora mindre karakteristisk. • Artsfattigt tilgroningssamfund. • Forekomst af mange gødskningstolerante arter. • Ofte særlig typisk eller artsrig fauna for lokaliteten. • Stor forekomst af truede eller sjældne arter. • Rødlistearter. • Fauna karakteristisk for naturtypen. • Forekomst af truede eller sjældne arter. • Gullistearter. • Fauna mindre karakteristik og veludviklet.
Fordeling af naturtyper Fordelingen af de tre værdisætningsklasser på de forskellige § 3-beskyttede naturtyper fremgår af fi gur 5. Ved sammenligning med fi gur 2 ses blandt andet, at der er meget få højt værdisatte ferske enge og en meget stor andel af lavt værdisatte ferske enge. Det er et udtryk for, at en væsentlig del af kommunens beskyttede naturområder udgøres af de såkaldte kulturenge, som drænes, gødskes og/eller omlægges med jævne mellemrum. Mange heder og overdrev er truet Næringsfattige moser og heder er de mest værdifulde Blandt hederne har kun 6 fået den højeste værdisætning, mens hele 20 hedelokaliteter er lavt værdisatte. Det skyldes, at mange heder er truet af tilgroning, og at hedens oprindelige plantesamfund mange steder tager skade af den luftbårne kvælstoftilførsel. Tilsvarende kan det ses, at kun en lille del af overdrevene er højt værdisatte. Årsagen er blandt andet, at overdrevene hyppigt er beliggende på ådalsskrænterne, hvor de modtager afstrømning af næringsstoffer fra intensivt dyrkede marker. I forbindelse med undersøgelsens feltarbejde er der foretaget en underopdeling af de § 3-beskyttede naturtyper i forskellige vegetationstyper. Ved en analyse af dette materiale ses, at 16 af de 32 mest værdifulde lokaliteter i Esbjerg Kommune (A-lokaliteterne) er næringsfattige mose- og hedelokaliteter. Disse vegetationstyper benævnes i fagsproget overgangsfattigkær, ekstremfattigkær og klokkelyngheder. De resterende 16 lokaliteter er fordelt på 10 forskellige vegetationstyper. I temaboks 1 fi ndes en beskrivelse og et udbredelseskort over planten benbræk i Esbjerg Kommune. Benbræk er en karakterplante for naturtyperne ekstremfattigkær og klokkelynghede. Områdebeskrivelser I rapportens kapitel 4 fi ndes en gennemgang og beskrivelse af kommunens særligt værdifulde områder og lokaliteter. 9
- Page 1 and 2: Naturen i Esbjerg Kommune Bilagsrap
- Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning
- Page 5 and 6: 2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund
- Page 7 and 8: 3.0 Naturen i Esbjerg Kommune 3.1 L
- Page 9: § 3-arealerne Naturkvalitetsplanen
- Page 13 and 14: Temaboks: Benbræk i Esbjerg Kommun
- Page 15 and 16: Antal 300 250 200 150 100 50 0 Loka
- Page 17 and 18: • At skabe korridorer, der giver
- Page 19 and 20: Kommune. Området ligger i tilknytn
- Page 21 and 22: Internationalt beskyttelsesområde
- Page 23 and 24: Figur 11. Varde Ådal med Kravnsø
- Page 25 and 26: getationen består på den østlige
- Page 27 and 28: Figur 14. Kort over Guldager Mølle
- Page 29 and 30: Figur 15. Guldager Møllebæk, der
- Page 31 and 32: Værdi- og målsætning Strandengen
- Page 33 and 34: Frøkær Lille artsrigt overdrev de
- Page 35 and 36: Atlas Flora Danica: EF-fuglebeskytt
- Page 37 and 38: Økologiske forbindelseslinier: §
Fordeling af naturtyper Fordelingen af de tre værdisætningsklasser på de forskellige § 3-beskyttede<br />
naturtyper fremgår af fi gur 5. Ved sammenligning med fi gur 2 ses blandt<br />
andet, at der er meget få højt værdisatte ferske enge og en meget stor andel<br />
af lavt værdisatte ferske enge. Det er et udtryk for, at en væsentlig del af<br />
kommunens beskyttede naturområder udgøres af de såkaldte kulturenge,<br />
som drænes, gødskes og/eller omlægges med jævne mellemrum.<br />
Mange heder og overdrev<br />
er truet<br />
Næringsfattige moser og heder<br />
er de mest værdifulde<br />
Blandt hederne har kun 6 fået den højeste værdisætning, mens hele 20 hedelokaliteter<br />
er lavt værdisatte. Det skyldes, at mange heder er truet af <strong>til</strong>groning,<br />
og at hedens oprindelige plantesamfund mange steder tager skade<br />
af den luftbårne kvælstof<strong>til</strong>førsel. Tilsvarende kan det ses, at kun en lille<br />
del af overdrevene er højt værdisatte. Årsagen er blandt andet, at overdrevene<br />
hyppigt er beliggende på ådalsskrænterne, hvor de modtager afstrømning<br />
af næringsstoffer fra intensivt dyrkede marker.<br />
I forbindelse med undersøgelsens feltarbejde er der foretaget en underopdeling<br />
af de § 3-beskyttede naturtyper i forskellige vegetationstyper. Ved<br />
en analyse af dette materiale ses, at 16 af de 32 mest værdifulde lokaliteter<br />
i <strong>Esbjerg</strong> <strong>Kommune</strong> (A-lokaliteterne) er næringsfattige mose- og hedelokaliteter.<br />
Disse vegetationstyper benævnes i fagsproget overgangsfattigkær,<br />
ekstremfattigkær og klokkelyngheder. De resterende 16 lokaliteter er<br />
fordelt på 10 forskellige vegetationstyper. I temaboks 1 fi ndes en beskrivelse<br />
og et udbredelseskort over planten benbræk i <strong>Esbjerg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Benbræk er en karakterplante for naturtyperne ekstremfattigkær og klokkelynghede.<br />
Områdebeskrivelser I rapportens kapitel 4 fi ndes en gennemgang og beskrivelse af kommunens<br />
særligt værdifulde områder og lokaliteter.<br />
9
Change language