Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune

Naturen i
Esbjerg Kommune
Bilagsrapport til
Naturkvalitetsplan
for Ribe Amt
Oktober 2006

Udgiver: Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe.
Udarbejdet af: Jens Vahl, Anne-Vibe Jensen, Inge Nagstrup,
Jette Heron Kobberbøl-Jensen og AnneMargrethe Andersen.
Print: Trykkeriet, Ribe Amt.
Forsidefoto: Strandengene ved Måde af John Frikke.
Øvrige fotos: John Frikke; fi gur 1, 11, 13, 15, 17
Ida Jelnes; temaboks
Anne-Vibe Jensen; fi gur 7, 9, 19
Oplag: 25 stk. Rapporten samt kortbilag kan desuden downloades fra
amtets hjemmeside (www.ribeamt.dk).
Udgivet: Oktober 2006.
Kortbilag: Kortene er udarbejdet af Ribe Amt.
Grundkort: © Kort- og Matrikelstyrelsen.

Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning 2
2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund og fremtidige anvendelse 3
3.0 Naturen i Esbjerg Kommune 5
3.1 Landskabet 5
3.2 Naturarealerne 6
3.3 Værdisætning 7
3.4 Målsætning 12
3.5 Hovedindsatsområder 13
4.0 Beskrivelse af værdifulde naturområder i Esbjerg Kommune 16
4.1 Alslev Ådal ved Forum Bro 16
4.2 Hostrup Bæk og Kravnsø Enge 18
4.3 Marbæk-området 21
4.4 Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk 24
4.5 Strandenge mellem Måde og Tjæreborg 27
4.6 Vigtige smålokaliteter i Esbjerg Kommune 29
5.0 Ordliste 33
6.0 Anvendt litteratur og henvisning til nyttige hjemmesider 36
6.1 Litteratur 36
6.2 Nyttige hjemmesider 36
Kortbilag 1: Kort med alle § 3-lokaliteter i Esbjerg Kommune
Kortbilag 2: Kort med målsætning af § 3-lokaliteter i Esbjerg Kommune

1.0 Indledning
Naturkvalitetsplanens formål Naturkvalitetsplanen er en del af amtets regionplanlægning. Amtet besluttede
i efteråret 1998, inspireret af fl ere andre amter, at udarbejde en naturkvalitetsplan
for Ribe Amt. Planlægningsarbejdet er blevet særligt aktuelt,
idet Wilhjelmudvalgets rapport fra august 2001 anbefaler, at der i
forbindelse med regionplanrevision 2005 gennemføres naturkvalitetsplanlægning
i alle landets amter. I 2002 har staten givet samme anbefaling, og
i 2003 har Miljøministeriet udgivet et idékatalog for naturplanlægning,
som bygger på de hidtidige erfaringer bl.a. fra en række amter.
Planlægningsarbejdet er primært tænkt som et redskab for amtets egen indsats
på naturforvaltningsområdet. Derudover er det tanken, at amtets kommuner,
interesseorganisationer og borgerne generelt her kan fi nde viden
om amtets spændende naturområder samt hente inspiration til selv at arbejde
videre med større og mindre tiltag, der kan forbedre amtets naturværdier.
Naturkvalitetsplanens indhold Ribe Amts naturkvalitetsplan indeholder dels en statusbeskrivelse af amtets
naturområder og dels en planlægning af den fremtidige indsats for at
bevare og forbedre naturområderne. Naturkvalitetsplanlægningen er bygget
op over de principper, der siden begyndelsen af 1980’erne er brugt på
vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte naturområders
fremtidige naturkvalitet, og en vurdering af hvorvidt målsætningen er
opfyldt.
Naturkvalitetsplanens
afgrænsning
Eftersom det kun er de biologiske forhold, der er inkluderet i statusbeskrivelsen,
indgår der ikke en vægtning af naturområdernes rekreative og kulturhistoriske
værdi i amtets naturkvalitetsplan. Rekreative og kulturhistoriske
forhold er behandlet i andre dele af amtets regionplanlægning.
Rapportens anbefalinger er derfor anført ud fra en ren biologisk synsvinkel,
og anbefalingerne vil i en række tilfælde skulle vægtes med andre interesser.
Naturkvalitetsplanen består af følgende dele:
1. En sammenfattende redegørelse med administrative retningslinier, der
er indarbejdet i regionplanen.
2. En naturtype-rapport med en nærmere gennemgang af de forskellige naturtyper
og deres naturindhold og udbredelse i amtet.
3. Fjorten rapporter med beskrivelse af kommunernes naturværdier.
Denne rapport beskriver naturen i Esbjerg Kommune og indeholder en generel
beskrivelse af kommunens naturforhold, herunder værdi- og målsætninger
af naturområderne. Derudover fi ndes en vurdering af de landskabsbiologiske
sammenhænge og af de hovedindsatsområder, hvor en øget
indsats for naturforbedring har første prioritet. Rapporten indeholder endvidere
en gennemgang af kommunens vigtigste naturområder, samt et kort,
der viser målsætningen for den enkelte naturlokalitet, med angivelse af om
målsætningen er opfyldt. Sidst i rapporten er der en ordliste med forklaring
på fagord anvendt i rapporten og en litteraturliste inklusiv adresser på relevante
hjemmesider.
2

2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund
og fremtidige anvendelse
Amtets viden og administration Naturkvalitetsplanen er primært baseret på de områder, der er omfattet af
naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft d. 1. juli 1992,
og ifølge lovens § 3 er fl g. naturtyper beskyttet mod tilstandsændringer: heder,
moser, enge, overdrev og strandenge der enkeltvis eller tilsammen er
større end 2500 m², og søer større end 100 m². I forbindelse med planens
forundersøgelser har det været højt prioriteret at få udarbejdet en god beskrivelse
af så mange § 3-lokaliteter som muligt. Amtets viden om § 3-lokaliteterne
har hidtil, meget groft sagt, været begrænset til en kortlægning
af den geografi ske udbredelse af de arealer, hvor forbudsbestemmelserne i
naturbeskyttelsesloven gælder. Hovedformålene med planen er at få beskrevet
det nuværende naturindhold og det naturmæssige potentiale i disse
arealer. Det er amtets intention at vende forvaltningen af § 3-arealerne fra
en passiv administration af beskyttelsesbestemmelserne til en aktiv og
fremadrettet udpegning af indsatsområder og en målrettet anvendelse af
midler til naturpleje, naturgenopretning og naturvenlig landbrugsdrift.
Principper for værdi- og
målsætning
Søerne
Luftfototolkning og
feltbesigtigelse
I rapporten „Naturtyper i Ribe Amt“ er de enkelte naturtyper nærmere beskrevet
med hensyn til naturindhold og udbredelse i amtet, og her kan man
også kunne fi nde mere om principperne for planens værdisætninger og
målsætninger af § 3-lokaliteterne.
De fl este søer og vandhuller er af ressourcemæssige årsager endnu ikke
nærmere beskrevet. Loven omfatter søer og vandhuller, der er større end
100 m 2 , og af disse er der registreret ca. 5600 i Ribe Amt, heraf 519 i Esbjerg
kommune. Søer, der er større end 0,75 ha, er uddybende beskrevet i
rapporten „Registrering af søer i Ribe Amt“ fra 1998. Resten af søerne er
indtil videre forsynet med en generel målsætning.
De øvrige § 3-lokaliteter er alle gennemgået i forbindelse med planens forundersøgelser.
I Esbjerg kommune drejer det sig om 524 lokaliteter. Ca.
halvdelen er kort beskrevet og værdisat på baggrund af tolkning af farveluftfotos
fra 1995 med et såkaldt spejlstereoskop. – Det drejer sig primært om de
mest kulturprægede og dermed naturmæssigt fattigste lokaliteter som f.eks.
kulturenge, der omlægges med jævne mellemrum. De resterende lokaliteter
er alle beskrevet og vurderet ved besøg i felten. Her er som et minimum indsamlet
oplysninger om plantesamfund og dominerende plantearter og om
områdets generelle tilstand. På de mere spændende lokaliteter – og på lokaliteter
med mulighed for naturforbedring – er der udarbejdet mere omfattende
plantelister og medtaget oplysninger om en lang række forhold som f.eks.
udnyttelse, driftsforhold, fugtighedsforhold, påvirkninger og behov/mulighed
for naturpleje eller naturgenopretning. Det er primært lokalitetens plantevækst,
der er nærmere beskrevet i forbindelse med naturkvalitetsplanen, da
fordelingen af almindelige og sjældne plantearter er en god indikation af lokalitetens
tilstand og naturforbedringspotentiale. Ved udarbejdelsen af lokalitetsbeskrivelserne
har amtet desuden benyttet data, der er indsamlet i forbindelse
med Atlas Flora Danica-projektet (se ordlisten). Oplysninger om
dyrelivet er vanskeligere at registrere ved en undersøgelse af denne type,
men det er medtaget hvor det har været muligt; – der er især medtaget en del
oplysninger om forekomst af padder. Artsnavne vil i rapporten være angivet
med fed skrifttype, mens slægtsnavne er angivet med almindelig skrifttype.
3

Database Alle oplysningerne fra luftfotogennemgangen og feltarbejdet er indtastet i
en database. Det er således muligt at søge oplysninger om naturforholdene
på en bestemt lokalitet – eller i et bestemt område. Det er også muligt at
søge efter hvor en bestemt planteart er fundet, hvor der er fundet moser
med overgangsrigkær, eller hvor der er fundet lokaliteter med sjældne planter
eller dyr osv.
GIS Databasen er desuden koblet sammen med amtets GIS (Geografi sk Informations
System). Det gør det muligt at producere kort med de søgte, arealrelaterede
oplysninger; – f.eks. et kort med udbredelsen af planten benbræk
i Esbjerg Kommune (se Temaboks på side 11).
Databasens anvendelse Databasens oplysninger vil – sammen med selve naturkvalitetsplanen –
fremover være et vigtigt arbejdsredskab for amtet; f.eks. ved behandling af
de mange dispensationsansøgninger fra borgere og myndigheder, men også
ved planlægning af større tekniske anlæg så som veje, kabelføringer og lignende.
Oplysningerne fra naturkvalitetsdatabasen vil desuden blive anvendt
i amtets prioritering af pleje- og naturgenopretningsopgaver og ved
forvaltningen af de forskellige tilskudsmidler til private lodsejere. Det vil
dermed blive muligt at sikre, at de begrænsede midler, der er til rådighed,
anvendes der, hvor der er mest brug for dem, og der hvor man kan få „mest
natur for pengene“.
Amtet videregiver oplysninger Det er imidlertid også meningen, at oplysninger fra databasen kan videregives
til kommunerne og andre myndigheder samt til lodsejere, foreninger,
studerende og andre, der er interesserede i naturforholdene i Ribe Amt. Det
forventes specielt, at oplysningerne fra databasen bliver et værdifuldt arbejdsredskab
for de nye storkommuner efter kommunalreformen i 2007.
Amtet modtager oplysninger Databasens oplysninger bør løbende ajourføres og suppleres. Amtets Natur-
og Landskabskontor modtager i den forbindelse meget gerne oplysninger
om særlige naturforhold. Det kan f.eks. være oplysninger om følgende:
• Forekomst af sjældne plante- og dyrearter fra den nationale rød- og gulliste.
• Forekomst af arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivet.
• Særligt store forekomster af halvsjældne eller egnskarakteristiske arter.
• Forekomst af lokaliteter med specielle eller sjældne vegetationstyper,
hvor vegetationen er særlig karakteristisk for den pågældende vegetationstype.
4

3.0 Naturen i Esbjerg Kommune
3.1 Landskabet
Istiderne En væsentlig del af det landskabelige naturgrundlag i Ribe Amt er præget
af de to sidste istider. Under Saale-istiden var hele landet isdækket, og efter
isens afsmeltning for over 100.000 år siden fremstod Sydvestjylland
lige så kuperet, som Østjylland er det i dag.
Formet af smeltevandsfl oder Ved sidste istid – Weichsel-istiden – nåede isen imidlertid stort set ikke til
Ribe Amt, og da isen begyndte at afsmelte for ca. 20.000 år siden, fremstod
det sydvestjyske område som et mere udjævnet landskab, der er formet af
de arktiske storme og de store smeltevandsfl oder. Ribe Amt er således kendetegnet
af de store lethvælvede bakkeøer med grovsand og lerblandede
jorder, der er gennemskåret af de brede, fi nsandede smeltevandsdale med
hedesletter. Endelig har vinden dækket nogle områder med golde lag af fl yvesand.
Esbjerg Bakkeø Langt størstedelen af Esbjerg Kommune er geografi sk placeret ovenpå Esbjerg
Bakkeø, der imod nord og syd er afgrænset af smeltevandsdalene
langs hhv. Varde Å og Sneum Å.
Kystlandskaberne Langs kysterne er landskabsdannelsen anderledes end beskrevet ovenfor.
Her medfører havstrømme, tidevand, vindpåvirkning og bølgeerosion, at
kystlinien er et dynamisk landskab i stadig forandring. Esbjerg Kommune
er delvist afskærmet mod vest af de unge landskabsdannelser Skallingen
og Fanø. Alligevel kan amtets eneste klintekyst fi ndes nord for Esbjerg by,
hvor havet stadig æder sig ind på de stejle skrænter. Modsat er det i marsken
syd for Esbjerg og i den uinddigede, tidevandspåvirkede fl oddal langs
Varde Å, hvor tidevandsafl ejringerne har dannet nyt land. Her fi ndes Esbjerg
kommunes strandenge.
Figur 1. Varde Å’s udløb i Ho Bugt ved Myrtue.
5

3.2 Naturarealerne
Kommunalt ejet og plejet natur Esbjerg Kommune er amtets mest folkerige kommune og har samtidig den
største befolkningstæthed og den største andel af bebygget areal. Desuden
er 67% af kommunens areal landbrugsmæssigt opdyrket (se fi gur 2). Alligevel
rummer kommunen mange naturområder, og indenfor disse områder
fi ndes en del større og mindre naturperler af høj landskabelig og biologisk
værdi. Væsentlige dele af naturarealerne er i øvrigt kommunalt ejede, og
Esbjerg Kommune er en foregangskommune med hensyn til naturpleje,
hvorfor mange af disse arealer i dag er i en særlig fi n tilstand.
Skovene Skovene er ikke i sig selv omfattet af Naturkvalitetsplanen, men de udgør en
væsentlig del af kommunens natur og er et vigtigt levested for en lang række
plante- og dyrearter. Skovene indgår som et naturligt element i forbindelse
med planens vurderinger af landskabsbiologiske sammenhænge, men der
er ikke udarbejdet beskrivelser af naturindholdet i de enkelte skove.
Nåletræsplantager Skovarealerne i Esbjerg Kommune udgør i alt ca. 1750 ha, svarende til 8%
af kommunens areal. Som det fremgår af kortbilagene, er skovene koncentreret
i den nordvestlige del af kommunen. De vigtigste skove er Marbæk
-, Hjerting -, Hoffmanns -, Guldager - og Solbjerg Plantager, som alle er
nåletræsdominerede. Især Guldager og Marbæk Plantager er kendt for at
rumme vigtige småbiotoper med værdifuld natur. Guldager Plantage er en
118 ha stor plantage, hvoraf store dele ejes af Esbjerg Kommune. Det meste
af arealet er dækket af nåletræ, men i plantagen fi ndes fl ere moser og
enge med en spændende fl ora. På skovvejene og i lysningerne i plantagen
kan mange af disse planter ses i grøfter og fugtige områder. I plantagen fi ndes
Esbjerg Kommunes historiske værksted ”Jernalderlandsbyen”. Her
kan børn fra kommunens skoler og børnehaver deltage i aktiviteter, der giver
dem et indblik i jernalderbondens liv. Øst for Esbjerg har Esbjerg Kommune
i nyere tid etableret Østskoven, som er et værdifuldt supplement til
områdets naturgrundlag og et godt rekreativt område for borgerne. Østskoven
er i modsætning til de øvrige skove en varieret løvskovsbevoksning
med mange lysåbne arealer.
Procentvis fordeling af arealer i Esbjerg Kommune
§ 3-arealer 9%
Øvrige arealer 16%
(byer, veje mm.)
Figur 2. Esbjerg kommunes arealfordeling på landbrugsarealer, skov, § 3arealer
(natur) og by, vej m.m.
6
Skov 8%
Landbrugsarealer 67%

§ 3-arealerne Naturkvalitetsplanen er primært koncentreret omkring de naturområder,
der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §
3. Disse § 3-arealer udgør ca. 9% af kommunens areal i alt ca. 1896 ha fordelt
på 1043 lokaliteter. De 519 søer udgør antalsmæssigt knap halvdelen
af § 3-arealerne, og de er som tidligere nævnt endnu ikke nærmere beskrevet
og har foreløbigt fået en generel værdi- og målsætning. Beliggenheden
af § 3-arealerne er vist på kortbilag 1, og fordelingen på naturtyperne
hede, overdrev, mose, fersk eng, strandeng og sø/vandhul fremgår af fi gur
3. I forhold til gennemsnittet for hele amtet er der i Esbjerg Kommune en
mindre andel af § 3-arealer. Fordelingen på naturtyperne i forhold til amtsgennemsnittet
viser, at der er en overvægt af ferske enge, strandenge, moser
og søer, men en mindre andel af heder og overdrev end på amtsplan.
Procentvis fordeling af § 3-områdernes areal i
Esbjerg Kommune
Fersk eng 45,1%
Figur 3. § 3-arealernes arealfordeling på naturtyperne; sø, hede, mose,
overdrev, strandeng og fersk eng.
Værdiklasserne
3.3 Værdisætning
I forbindelse med ovennævnte beskrivelser af de beskyttede områder har
de enkelte lokaliteter fået „karakter“ for naturværdien. Værdisætningen er
foretaget efter en række kriterier, som er kort beskrevet i skemaet på side
8. Følgende værdiklasser er anvendt:
A Lokaliteter med særlig høj naturværdi
B Lokaliteter med middelhøj naturværdi
C Lokaliteter med begrænset naturværdi
Der er i alt 32 A-lokaliteter, 154 B-lokaliteter og 338 C-lokaliteter, – altså
en meget stor overvægt af lokaliteter med den laveste værdisætning. Man
skal være opmærksom på, at når der kun anvendes tre værdiklasser, dækker
hver klasse over et meget bredt spænd af „naturkvaliteter“.
7
Sø 6,0%
Hede 6,0%
Mose 17,3%
Overdrev 1,4%
Strandeng 24,0%

Værdiklasse
A
B
C
Værdisætning af naturtyper i Ribe Amt
Naturgrundlag Naturindhold
Kulturpåvirkning Landskabsøkologi Flora Fauna
• Jordbunden aldrig
(eller meget sjældent)
forstyrret.
• Meget lang og stabil
ekstensiv driftsperiode
eller ingen drift
• Ingen gødskning,
sprøjtning eller dræning.
• Ingen alternativ udnyttelse.
• Uregelmæssig eller
ændret drift.
• Ingen eller kun lille
påvirkning af gødskning,
sprøjtning eller
dræning.
• Nogen påvirkning af
rekreativ eller
alternativ udnyttelse.
• Ustabil drift eller
ændret drift i seneste
årti.
• Meget tilgroede, næringsstofbelastedeellerdræningspåvirkede
samfund.
• Præget af rekreative
aktiviteter eller alternativ
udnyttelse.
• Specielt værdifuldt
landskab.
• Lokaliteten er beliggende
indenfor
regionplanens
„naturområde“ i
større landskabelig
sammenhæng med
andre lokaliteter,
skove eller vandløb.
• Lokaliteten har
særlig betydning som
f.eks. spredningskorridor
eller trædesten.
• Typisk landskab.
• Lokaliteten er beliggende
indenfor
regionplanens
„naturområde“ eller i
landskabelig sammenhæng
udenfor
„naturområdet“.
• Lokaliteten indgår i
spredningskorridorer
eller har betydning
som trædesten eller
lignende.
• Lille landskabeligt
isoleret lokalitet.
• Enkelt mindre
lokalitet i landbrugsområde.
Fig. 4. Skema der viser kriterierne for værdisætning af naturtyper i Ribe Amt.
8
• Flora særlig karakteristisk
for naturtypen.
• Meget artsrig vegetation.
• Forekomst af arter
fra den regionale
ansvars- eller rødliste,
arter fra den
nationale rød- eller
gulliste eller A-arter
fra taxonlisten.
• Flora karakteristisk
for naturtypen.
• Forekomst af B-arter
fra taxonlisten.
• Flora mindre karakteristisk.
• Artsfattigt tilgroningssamfund.
• Forekomst af mange
gødskningstolerante
arter.
• Ofte særlig typisk eller
artsrig fauna for
lokaliteten.
• Stor forekomst af truede
eller sjældne
arter.
• Rødlistearter.
• Fauna karakteristisk
for naturtypen.
• Forekomst af truede
eller sjældne arter.
• Gullistearter.
• Fauna mindre
karakteristik og
veludviklet.

Fordeling af naturtyper Fordelingen af de tre værdisætningsklasser på de forskellige § 3-beskyttede
naturtyper fremgår af fi gur 5. Ved sammenligning med fi gur 2 ses blandt
andet, at der er meget få højt værdisatte ferske enge og en meget stor andel
af lavt værdisatte ferske enge. Det er et udtryk for, at en væsentlig del af
kommunens beskyttede naturområder udgøres af de såkaldte kulturenge,
som drænes, gødskes og/eller omlægges med jævne mellemrum.
Mange heder og overdrev
er truet
Næringsfattige moser og heder
er de mest værdifulde
Blandt hederne har kun 6 fået den højeste værdisætning, mens hele 20 hedelokaliteter
er lavt værdisatte. Det skyldes, at mange heder er truet af tilgroning,
og at hedens oprindelige plantesamfund mange steder tager skade
af den luftbårne kvælstoftilførsel. Tilsvarende kan det ses, at kun en lille
del af overdrevene er højt værdisatte. Årsagen er blandt andet, at overdrevene
hyppigt er beliggende på ådalsskrænterne, hvor de modtager afstrømning
af næringsstoffer fra intensivt dyrkede marker.
I forbindelse med undersøgelsens feltarbejde er der foretaget en underopdeling
af de § 3-beskyttede naturtyper i forskellige vegetationstyper. Ved
en analyse af dette materiale ses, at 16 af de 32 mest værdifulde lokaliteter
i Esbjerg Kommune (A-lokaliteterne) er næringsfattige mose- og hedelokaliteter.
Disse vegetationstyper benævnes i fagsproget overgangsfattigkær,
ekstremfattigkær og klokkelyngheder. De resterende 16 lokaliteter er
fordelt på 10 forskellige vegetationstyper. I temaboks 1 fi ndes en beskrivelse
og et udbredelseskort over planten benbræk i Esbjerg Kommune.
Benbræk er en karakterplante for naturtyperne ekstremfattigkær og klokkelynghede.
Områdebeskrivelser I rapportens kapitel 4 fi ndes en gennemgang og beskrivelse af kommunens
særligt værdifulde områder og lokaliteter.
9

De 32 A-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper
6
De 154 B-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper
13
3
64
Figur 5. Fordelingen af værdisætninger på naturtyper. Tallene angiver antal
lokaliteter.
10
12
4
4
5
15
60
Moser og kær
Fersk eng
Overdrev
Strandeng
Heder
Moser og kær
Fersk eng
Overdrev
Strandeng
Heder
De 338 C-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper
10
200
20
108
Mose (og kær)
Fersk eng
Overdrev
Hede

Temaboks: Benbræk i Esbjerg Kommune
Liljeplanten, benbræk. Udbredelse af benbræk i Esbjerg Kommune. De blå prikker angiver
centrum af de 22 lokaliteter hvor der i forbindelse med naturkvalitetsplanens
feltarbejde er registreret benbræk.
Benbræk Den smukke benbræk med de karakteristiske gule blomsterstande er en
plante, der typisk fi ndes i moser med ekstremfattigkær. Det er en vegetationstype,
der er almindelig i velbevarede og uspolerede hedemoser. Sådanne
hedemoser er almindelige i store dele af Sydvestjylland, men i
mange andre egne af landet vil det ikke være muligt at fi nde lokaliteter
med så store benbræk-bestande, som f.eks. forekommer ved Marbæk og
i Alslev Ådal. Det siger til gengæld også noget om, at hvis vi skal opfylde
ønsket om at bevare den danske natur så alsidig som muligt, så har vi
regionalt en særlig forpligtigelse overfor det øvrige land til at passe ekstra
godt på vores hedemoser.
11

3.4 Målsætning
Principper De enkelte lokaliteter er blevet målsat efter principper, som er beskrevet i
regionplanen og i rapporten „Naturtyper i Ribe Amt“.
Regionplanen Målsætningerne er optaget i regionplanen, som også indeholder administrative
retningslinier for de enkelte målsætningsklasser. Målsætningerne
er dermed bindende for Ribe Amts og andre myndigheders administration
og planlægning. Samtidig er målsætningerne et udtryk for, i hvor høj grad
amtet vil søge at kanalisere midler til bevaring eller forbedring af naturindholdet
på lokaliteten.
Målsætningsklasser A-målsætning er givet til alle A-værdisatte lokaliteter samt typisk til de Bværdisatte
lokaliteter, hvor der vurderes at være oplagte muligheder for naturforbedring,
eller hvor landskabsbiologiske sammenhænge og/eller særlige
artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats.
B-målsætning er givet til resten af de B-værdisatte lokaliteter samt typisk
til de C-værdisatte lokaliteter, der indgår i væsentlige landskabsbiologiske
sammenhænge.
C-målsætning er typisk givet til landskabeligt isolerede, C-værdisatte lokaliteter,
hvor naturforbedring ikke vurderes at være realistisk.
Målsætning i Esbjerg Kommune På kortet bagerst i rapporten er indtegnet målsætningerne for Esbjerg Kommunes
§ 3-arealer. Her er også angivet, om målsætningen er opfyldt for
den enkelte lokalitet. Målsætningen af lokaliteter i Esbjerg kommune afspejler
det generelle billede, at B- og C-værdisatte lokaliteter der er beliggende
i større biologisk sammenhængende- eller relativt uspolerede naturområder
får en målsætning, der ligger højere end værdisætningen. Det er et
udtryk for, at disse lokaliteter har et større potentiale for en forbedret naturværdi
end mere isolerede lokaliteter. Dels er det i disse områder, vi fi nder
de mest værdifulde lokaliteter, og dels er der landskabelige sammenhænge,
der gør det muligt for planter og dyr at spredes til nye lokaliteter. En prioritering
af indsatsen til naturforbedrende aktiviteter vil i disse områder
kunne bevare de mest værdifulde lokaliteter og på længere sigt medvirke
til, at de øvrige lokaliteter kan opfylde den høje målsætning. På fi g. 6 er
vist et diagram over antallet af A- B- og C-målsætninger med angivelse af
hvor mange lokaliteter, der opfylder målsætningen.
Det ses af søjlerne i fi gur 6 at ca. 2/3 af de A og B målsatte lokaliteter ikke
opfylder målsætningen. Disse lokaliteter har gode muligheder for at udvikle
sig til mere artsrige og mere værdifulde naturområder, men mange af lokaliteterne
er afhængige af en eller anden form for pleje, driftsændring
el.lign., for at målsætningen kan opfyldes. De resterende C-værdisatte lokaliteter,
der også er også C-målsat, er lokaliteter hvor det skønnes, at lokaliteten
er så kulturpåvirket og isoleret, at det vil være vanskeligt at forbedre
naturværdien væsentligt.
12

Antal
300
250
200
150
100
50
0
Lokaliteter fordelt på målsætning
84
52
32
A-målsætning
Figur 6. Søjlediagram over antallet af A- B- og C målsatte lokaliteter med
angivelse af antallet af lokaliteter, der opfylder målsætningen.
A-målsatte lokaliteter De A-målsatte lokaliteter ligger primært i 5 større naturområder: 1) Alslev
Å og dele af dennes tilløb, 2) Hostrup Bæk/Kravnsø Enge, 3) Marbækområdet,
4) Ådalen ved sammenløbet af Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk
samt 5) Strandengene mellem Måde og Tjæreborg.
B-målsatte lokaliteter De B-målsatte lokaliteter fi ndes primært som yderområder i tilknytning til
A-målsatte områder eller som mere eller mindre sammenhængende lokaliteter
omkring en række mindre vandløb. Det drejer sig om de øvre dele af
Alslev Å og tilløbende vandløb, områder omkring Spangsbjerg Møllebæk
og Fovrfelt Bæk, Novrup Bæk, Krogsgård Møllebæk, Dyring Bæk, Børgelund
Bæk, Gummes Bæk, Smørpøt Bæk og Solbjerg Bæk.
C-målsatte lokaliteter De C-målsatte lokaliteter er overvejende små og isolerede lokaliteter spredt
rundt i kommunen samt engområderne omkring Esbjerg Lufthavn.
Natura 2000-nettet
3.5 Hovedindsatsområder
Danmark har forpligtet sig til at medvirke til at styrke spredningsmulighederne
og dermed sikre stabile bestande af de vilde plante- og dyrearter.
Dette skal ske på tværs af Europas landegrænser ved etablering og forbedring
af et netværk af økologiske forbindelser og levesteder – det såkaldte
„Natura 2000-net“, der består af de internationale naturbeskyttelsesområder
(Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder). Netværket
udgør sammen med regionplanens naturområdeudpegning den samlede
ramme for de økologiske forbindelseslinier i amtet.
Den biologiske hovedstruktur Som det fremgår af kortbilagene, udgør naturområderne i Esbjerg Kommune
et vidt forgrenet netværk. Et af de væsentlige formål med amtets Naturkvalitetsplan
er at udpege hovedstrukturen i dette netværk, så der kvalifi
ceret kan peges på, hvilke naturbevarings-, naturforbedrings- og
naturgenopretningsindsatser, der vil gøre mest gavn. Hovedstrukturen i
netværket udgøres dels af korridorer og naturarealer med særligt værdiful-
13
298
196
102
B-målsætning
Målsætning ikke-opfyldt
Målsætning opfyldt
142
142
C-målsætning

de lokaliteter og dels af de største og mest sammenhængende korridorer,
der skaber forbindelse imellem fjerntliggende naturarealer. Det drejer sig
om de 5 områder, som er nævnt i afsnit 3.4: 1) Alslev Å og dele af dennes
tilløb, 2) Hostrup Bæk/Kravnsø Enge, 3) Marbækområdet, 4) Guldager
Møllebæk/Sønderris Bæk samt 5) Strandengene mellem Måde og Tjæreborg.
Hertil kommer 6) den nedre del af ådalen langs Sneum Å, og engene
omkring Sneum Engsø. Som det fremgår af kortene, rummer det sidstnævnte
område i dag ikke mange naturarealer, bortset fra Sneum Engsø,
men det er et vigtigt bindeled imellem de internationale beskyttelsesområder
og en række større naturområder i andre kommuner. En række eng- og
moselokaliteter langs Gummesbæk ved Sadderup indgår i hovedindsatsområdet
Grimstrup Krat, Størsbøl Bæk og Ravnsø Mose der er nærmere
beskrevet i kommunerapporterne fra Helle og Bramming Kommuner.
Figur 7. Overdrev og mose langs Alslev Å.
Hovedindsatsområder Det er indenfor disse 6 områder i Esbjerg Kommune, at Ribe Amt vil opfordre
til, at borgerne og Esbjerg Kommune gør en særlig indsats for bevaring
og forbedring af naturen. Det er også især i disse områder, at amtet vil
anbefale at bruge de fremtidige midler til naturpleje og midler til indgåelse
af frivillige aftaler om naturgenopretning eller ekstensivering af driften.
Mål for hovedindsatsområderne Lokalitetsbeskrivelserne i kapitel 4 angiver for nogle af lokaliteterne en
række konkrete mål vedrørende arealernes drift og pleje. Generelt kan det
siges, at følgende mål er højt prioriteret indenfor hovedindsatsområderne:
• At skabe sammenhæng i naturområderne. Målet er ofte at holde ådalene
udenfor omdrift, hvilket også er til gavn for vandløbene.
• At fastholde nuværende ekstensiv landbrugsdrift.
• At ekstensivere driften på indsatsområdets intensivt drevne kulturenge –
evt. i forbindelse med vandstandshævning.
• At genindføre græsning eller høslæt på lokaliteter, der er truet af tilgroning.
• At omgive højt målsatte lokaliteter med en bufferzone (stødpude), der
øger naturarealet og mindsker kulturpåvirkningen fra de dyrkede arealer.
14

• At skabe korridorer, der giver planter og dyr mulighed for at sprede sig
imellem naturområderne.
• At øge den biologiske variation ved etablering af småbiotoper i landbrugsområder,
– i særdeleshed hvor der er kendskab til særlige artsforekomster.
Huller i korridorerne Det skal særligt fremhæves, at der indenfor de nævnte 6 hovedindsatsområder
er følgende væsentlige „huller“ i korridorstrukturen:
• Alslev Ådal i området omkring tilløbene Stokbro Bæk og Nebel Bæk.
• Skærbæk, – ådalen ved Ølufmølle, Schæfergårde og Rudholm.
• Hostrup Bæk, – ådalen ved Kokspang Gårde.
• Strandengene mellem Måde og Tjæreborg, – arealer langs de nedre dele
af sidekorridorerne ved Novrup Bæk og Krogsgård Møllebæk.
• Sneum Ådal fra Ålbæk til Allerup Enge/Sneum Engsø.
• Gummesbæk, - mellem Ravnsø Mose og Grimstrup Krat fi ndes fl ere mindre
brud på korridorforbindelsen. Der bør skabes forbindelse mellem
Sønderrisbæk og Fovrfelt Bæk.
Der er tale om tidligere engarealer, der nu er i almindelig landbrugsmæssig
omdrift. Hvis driften ændres til ekstensiv drift med græsning eller høslet
uden gødskning, vil der være sikret en mere optimal funktion af Esbjerg
Kommunes del af Natura 2000-nettet. Ribe Amt ønsker derfor at indgå frivillige
driftsaftaler med ejerne af disse arealer. Sådanne aftaler kan for eksempel
etableres ved at anvende ordningen om tilskud til miljøvenligt jordbrug.
Disse tilskud kan søges til arealer, der ligger i Særligt Følsomme
Landbrugsområder (SFL-områder). Det vil derfor være hensigtsmæssigt at
sikre, at hovedindsatsområderne udpeges til SFL-områder i det omfang det
ikke allerede er tilfældet.
15

Beskrivelser af særligt
værdifulde områder
4.0 Beskrivelse af værdifulde naturområder
i Esbjerg Kommune
Naturområder eller -lokaliteter, der er særligt værdifulde, bliver her beskrevet
nøjere. Nogle udvalgte store og vigtige naturområder er grundigt
beskrevet, med oversigtskort og forslag til fremtidig handling. Mindre områder
eller små-lokaliteter er beskrevet ganske kort.
Fin ådal med natursti
4.1 Alslev Ådal ved Forum Bro
Størstedelen af Alslev Å blev i 1966 reguleret ved uddybning af åløbet og
afsnøring af fl ere åslynger. Reguleringen betød en vandstandssænkning øst
for Forum Bro og vest for Alslev Vandmølle. Det tre kilometer lange stykke
imellem Forum Bro og Alslev Vandmølle er på grund af opstemningen
ved vandmøllen ikke påvirket væsentligt af vandstandssænkningen. Alslev
Å bugter sig på dette stykke gennem delvis uforstyrrede fi ne enge og moser
i ådalen. I eng- og mosevegetationen indgår fl ere mindre almindelige
og sjældne arter. På ådalens lave skråninger er der overdrev, fl ere steder
med hedepræg. Langs åen er der anlagt en afmærket natursti med lave broer
over de mest våde områder.
Afgrænses af forsvarets
hedearealer
Figur 8. Kort over Alslev Ådal.
Kendelsesfredning
Ca. 108 ha. af ådalen blev fredet i 1977. Størstedelen af det fredede område
ligger i Esbjerg Kommune, mens den nordvestlige fjerdedel ligger i Varde
16

Kommune. Området ligger i tilknytning til det store hedeareal Varde Sønderhede,
der ejes af Forsvaret, men er delvist offentligt tilgængeligt. Derudover
afgrænses ådalen af dyrket agerjord og spredte skovbe-voksninger.
Geologi
Smeltevandsfl odløb Alslev Ådal ligger på Esbjerg Bakkeø, og udgør her et mindre smelte-vandsfl
odløb, der løber til den store smeltevandsdal, hvori Varde Å nu løber.
Naturindhold
Sjældne planter i enge og moser Ådalens enge og moser indeholder mange forskellige plantesamfund: pilekrat,
rørsump, overgangsrigkær samt fl ere fattigkærstyper med mindre
almindelige og sjældne planter.
Karakteristiske planter på
overdrev
I sommeren 1999 blev der således fundet store områder med klokkelyng,
mose-pors og benbræk iblandet store sphagnum-puder med rundbladet
soldug, tranebær samt tue- og smalbladet kæruld. Herudover fandtes
der eng-troldurt, hoved-frytle, trindstænglet star samt usædvanligt store
bestande af orkideerne maj- og kødfarvet gøgeurt.
Overdrevene på ådalens skråninger er af forskellig karakter. Nogle har hedepræg
med lyngplanter og andre indeholder fl ere overdrevskarakteristiske
arter som f.eks: knold-ranunkel, hare-kløver og vellugtende gulaks.
Af mere sjældne arter fi ndes håret visse og kattefod. Ikke alle ådalens
overdrev afgræsses, og visse steder hvor agerjorden støder tæt op til overdrevene,
sker der en væsentlig næringspåvirkning, der forårsager en ensartet
tilgroning med højere stauder.
Oddere Ved Ribe Amts odder-eftersøgning i 1998-99 blev der fundet oddere i Varde
Ådal. Odderen blev ikke fundet i Alslev Ådal, men den er observeret her
ved tidligere lejligheder. Alslev Ådal udgør et meget velegnet levested for
oddere, så det er meget sandsynligt, at den stadig lever her.
Samlet vurdering
Vigtig spredningskorridor Alslev Ådal har en stor rigdom af forskellige typer af våde og tørre plantesamfund
og er dermed levested for et stort antal plante- og dyrearter.
Området er derved et meget væsentligt led i Esbjerg kommunes vigtigste
spredningskorridor, med ubrudte forbindelser imod nord og vest til plantagerne,
Varde Ådal, Marbækområdet og Vadehavet. Mod syd er der me-re
spinkle biologiske forbindelser til kommunens centrale og østlige dele.
Værdi- og målsætning Den centrale del af Alslev Ådal har i dag en naturrigdom der gør, at den lever
op til den højeste målsætning i naturkvalitetsplanen. Derudover fi ndes
en række A og B-målsatte lokaliteter, der ikke opfylder målsætningen.
Mange lokaliteter er truet af tilgroning med høje stauder og pilekrat, og
nogle er truet af næringstilførsel fra omkringliggende dyrkede arealer. Hvis
A-lokaliteternes høje værdi skal fastholdes og målsætningen opfyldes for
de øvrige lokaliteter, vil det derfor være en forudsætning, at der bliver
iværksat en form for pleje og ekstensivering.
Behov for pleje og ekstensivering
• Ekstensiv græsning eller høslet af fl ere eng- og mosearealer.
• Ekstensiv græsning eller høslet af de for tiden ugræssede overdrev på
ådalsskrænterne.
17

• Rydning af pilekrat. Der skal dog efterlades noget pilekrat, som leve-sted
for odderne.
• Ekstensivering af driften på agerjord langs ådalen med henblik på at
mindske næringspåvirkningen og skabe bedre sammenhæng med naturområdet
Varde Søndre Plantage.
Behov for overvågning
• De store bestande af maj- og kødfarvet gøgeurt i ådalens moser bør
overvåges nøje, især når der igangsættes et plejeprogram for området.
• Der bør fortsat holdes øje med oddere langs Alslev Å.
Figur 9. Langs Alslev Å fi ndes både maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt.
4.2 Hostrup Bæk og Kravnsø Enge
Stor landskabelig variation Mod sydøst omfatter dette område den ret smalle, men markante ådal med
Træden Bæk/Hostrup Bæk. Ådalen, der er nedskåret i Esbjerg Bakkeø,
rummer en række eng- og mosearealer med tørveafl ejringer. Nord for
Kravnsø udmunder ådalen i den store fl oddal med Varde Å, og her omfatter
området vidstrakte tidevandspåvirkede engarealer med klægbund.
18

Internationalt
beskyttelsesområde
Hostrup/Træden Bæk
Figur 10. Kort over Hostrup/Træden Bæk og Kravnsø Enge
De tidevandspåvirkede dele af området er en del af et meget stort internationalt
beskyttelsesområde, der både er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde,
EF-habitatområde og Ramsarområde. Udpegningen er blandt andet
sket ud fra et ønske om at beskytte fuglelivet og naturtyperne ved
Vadehavet, og disse hensyn skal tillægges afgørende vægt i forvaltningen
af området.
Naturindhold
Græspilleproduktion Indtil slutningen af 1990’erne blev engarealerne nord for Kravnsø overvejende
anvendt til intensiv græspilleproduktion med hyppige græsslet og
anvendelse af store mængder kunstgødning.
Operation Engsnarre Græspilleproduktionen gav grundlag for et forarmet naturindhold, der slet
ikke kunne leve op til områdets høje beskyttelsesmæssige status. Landbruget
og det offentlige har derfor etableret et storstilet samarbejdsprojekt
„Operation Engsnarre“, der udover Kravnsø Enge omfatter størstedelen af
engarealerne i Varde Ådal vest for Varde samt stort set alle strandengsarealerne
langs Ho Bugt. De deltagende lodsejere får et driftstilskud, som til
gengæld forpligter dem til en ekstensiv natur- og miljøvenlig drift af engarealerne.
Der må ikke anvendes kunstgødning og pesticider.
Høslet, græsningstryk og græsningsperioder skal tilpasses, så det er optimalt
for fuglelivet og den naturlige vegetation. De fl este driftsaftaler indebærer
desuden, at der etableres vandstandshævninger ved hjælp af regulerbare
opstemninger i områdets mange drængrøfter. Projektet har navn efter
den sjældne lille vandhøne engsnarren, hvilket hentyder til, at Varde Ådal
19

tidligere var ét af landets vigtigste yngleområder for denne art. Projektet
fokuserer ikke enøjet på engsnarren, men ideen er, at når det lykkes at
genskabe levebetingelserne for denne kritiske art, har man samtidig skabt
optimale muligheder for en genindvandring af det øvrige rige plante- og
dyreliv, som engene tidligere har rummet.
Ådalen Den smallere ådal med Træden Bæk/Hostrup Bæk rummer en række enge
og moser, hvoraf nogle er noget kulturprægede, mens andre rummer artsrige
overgangsfattigkær og velbevarede ekstremfattigkær. Specielt skal
mosen langs Træden Bæk ved Hoffmanns Plantage fremhæves. Det er en
meget fi n lokalitet med hedemose og ekstremfattigkær. Her er fl ere sjældne
og halvsjældne plantearter, bl.a. benbræk, smalbladet kæruld, liden soldug,
tranebær, mose-pors, klokke-ensian og alm. kohvede. Herudover
er der i 1990 fundet den sjældne og rødlistede birkemus. Lokaliteten har
tidligere været brugt til tørveskær og tørvesmuldsproduktion. I dag er dele
af mosen truet af tilgroning.
Samlet vurdering
Vigtigt bindeled Området rummer en række af de fugtige naturtyper og er samtidig et vigtigt
bindeled imellem en række af kommunens plantager og Varde Ådal,
der er hovedåren i en af amtets største og vigtigste spredningskorridorer. I
ådalen ved Kokspang Gårde er der væsentlige huller i den nuværende korridorstruktur.
Værdi- og målsætning Nord for Kokspang er næsten alle områdets naturarealer omfattet af driftsaftaler,
der er indgået i forbindelse med Operation Engsnarre. Der er derfor
god grund til at tro på, at områdets høje målsætning i løbet af en årrække
vil blive opfyldt på disse arealer. I den smalle ådal længere mod syd og øst
fi ndes nogle A- og B-målsatte enge, hvis målsætning kun kan opfyldes,
hvis driften ekstensiveres. Der er desuden behov for pleje på dele af mosearealerne,
hvis disses A-værdi skal fastholdes på lang sigt.
Behov for pleje og ekstensivering
Fortsættelse af driftsaftaler Som omtalt er bevaringsstatus gunstig for arealerne nord for Kokspang, og
arbejdet her bør selvsagt fortsættes. I den øvrige del af området er der behov
for følgende:
• Forbedring af korridorstrukturen ved ekstensivering af agerjord (tidligere
engarealer) i ådalen langs Hostrup Bæk ved Kokspang Gårde.
• Ekstensivering af agerjord langs engene i ådalen med henblik på at mindske
næringspåvirkningen.
• Rydning af krat i mosen langs Træden Bæk ved Hoffmanns Plantage.
• Ekstensiv græsning eller høslet på engarealerne sydøst for Kokspang.
Behov for overvågning
• De naturmæssige effekter af Operation Engsnarre bør fortsat følges
nøje.
• Birkemusen bør eftersøges på og omkring det tidligere fi ndested; f.eks.
ved indsamling og undersøgelse af uglegylp. Arten er særdeles sjælden
og samtidig yderst svær at registrere, så ethvert fund har største interesse.
20

Figur 11. Varde Ådal med Kravnsø Enge i forgrunden.
4.3 Marbæk-området
Heden blev tilplantet Marbæk-området har tidligere været et stort, sammenhængende, typisk hedelandskab
med en varieret hedevegetation med hedelyng, revling og
mose-pors. Størstedelen af heden blev i begyndelsen af dette århundrede
tilplantet, og området fremstår nu overvejende som nåletræsplantage med
åbne hedearealer med græs og lyng. Området afgrænses mod vest af Ho
Bugt og mod nord af Varde Å, der er den eneste større å, der uden dige og
sluseregulering løber ud i Vadehavet.
Rekreative anvendelser Området benyttes i stor udstrækning til rekreative aktiviteter som naturvandringer,
spejderaktiviteter, golf m.m. Midt i området ligger der et minimuseum
med oplysninger om områdets natur og historie. I den nordlige del
af Marbækområdet ligger Myrtuegård hvor Esbjerg Kommune driver en
naturskole og skovbørnehave. Kommunens børn har her mulighed for at
komme tæt på områdets natur bl.a. ved overnatning i hytter eller primitive
shelters.
21

Figur 12. Kort over Marbæk-området
Kendelsesfredninger
305 ha er fredet Dele af Marbæk Hede og Marbæk Plantage blev fredet i 1932 og 1966.
Myrtue, Marbæk klint og Strandstien til Hjerting blev fredet i 1968. I alt er
305 ha fredet.
Geologi
Ler og sand fra istiden Hele området ligger på Esbjerg Bakkeø, med kystklinter ud mod Ho Bugt.
Jordbunden består overvejende af ler og sand.
Historie
Jernalderboplads Området mellem Varde Å og Esbjerg har været bebygget i jernalderen og
vikingetiden. Næsten 100 af enkeltgravsfolkets gravhøje fi ndes i området.
Ved Marbæk er to jernalderbopladser blevet udgravet og frilagt, og er nu
tilgængeligt for offentligheden, det samme gælder et område i plantagen
med digeanlæg fra jernalderen.
Naturindhold
Marbæk Plantage Marbæk Plantage, der er 363 ha stor, består primært af nåletræsbeplantninger
domineret af bjerg-fyr, rød-gran og sitka-gran. Stedvis optræder
„galleriskov“ af løvtræer og lærk. Plantagen er anlagt på hede, og skovbunden
domineres fortsat af dværgbuske og bølget bunke. I plantagen ses
fl ere lysåbne partier med hedevegetation og på fugtige vældprægede steder
er der fattigkærsvegetation.
Marbæk Hede Marbæk Hede ligger i tilknytning til plantagen. Den kuperede hede, er
gennem tilplantning og opdyrkning blevet reduceret væsentligt. Hedeve-
22

getationen består på den østlige del af dværgbuske domineret af revling
stedvis iblandet klokkelyng. Hedelyng og bølget bunke optræder kun
sparsomt. Den vestlige del domineres af blåtop og hirse-star. Græsfl aden
mod nordvest har tidligere været i omdrift, og vegetationen domineres af
fl øjlsgræs og rød svingel med indslag af hedelyng. Over hele hedearealet
optræder spredte, selvsåede buske af bjerg-fyr.
Vegetationen er for området som helhed artsfattigt, dog med enkelte mere
artsrige områder, hvori der i sommeren 99 blev fundet bl.a. guldblomme,
kattefod, håret visse, klit-kællingetand og almindelig månerude. Desuden
fi ndes der i fl ere lavninger fi ne ekstremfattigkær med tætte bestande
af benbræk, mose-pors og klokkelyng. Derudover er der fundet mosetroldurt
og usædvanligt store bestande af plettet gøgeurt, smalbladet
kæruld samt liden og rundbladet soldug.
Hedepleje Det meste af heden plejes med rydning af især bjerg-fyr og dele afgræsses
af kvæg. På nogle små områder er der gjort forsøg med skrælning af tørv
og afbrænding som hedeplejemetoder.
Myrtue Nord for Myrtue, mod Varde Å´s udløb, er der et stort fi nt zoneret strandengs-område
hvoraf den østlige ende afgræsses. Strandengene indgår i
„Operation Engsnarre“, der er nærmere beskrevet i afsnit 4.2.
Marbæk Søerne Marbæk Søerne er tre kunstige søer på i alt ca. 21 ha, der i 1972-79 blev
anlagt i en lavning midt i området. Søernes største dybde er på ca. 2 m. og
de modtager vand fra et opland på i alt 648 ha. Søerne er indbyrdes adskilt
ved dæmninger, men har i størstedelen af året indbyrdes forbindelse gennem
to sluser. Vandet i søerne er meget næringsrigt. Rørskoven er forskelligt
udviklet fra sø til sø, og er domineret af tagrør og dunhammer. Flydebladsplanter
optræder i spredte bevoksninger, mens
undervandsvegetationen er artsrig i den øvre sø. Syd for Marbæksøerne
ligger Marbæk Klint, der er under nedbrydning af havet.
Samlet vurdering
Velbevarede heder og hedemoser Marbækområdet er et meget stort sammenhængende naturområde med direkte
forbindelse til Varde Ådal, som er hovedåren i en af amtets største og
vigtigste spredningskorridorer. Især de velbevarede og varierede heder og
hedemoser med særligt fi ne eksempler på ekstremfattigkær er naturtyper,
som vi har et regionalt ansvar for at bevare. Beliggenheden ved havet med
både klinte- og strandengskyst er med til at understrege områdets særlige
naturværdi.
Værdi- og målsætning I Marbækområdet fi ndes en del heder og strandenge, der har et naturindhold
der lever op til naturkvalitetsplanens A–målsætning. I tilknytning til
disse fi ne naturlokaliteter fi ndes nogle mindre heder og enge, der er A eller
B-målsat, men som ikke lever op til målsætningen. De C-målsatte lokaliteter
fi ndes som spredte små heder i golfbaneområdet, og her vurderes
det, at naturforbedringspotentialet er lille.
Behov for pleje og ekstensivering
Fortsat hedepleje Bevaringsstatus for områdets naturarealer er generelt gunstig på grund af
den omfattende naturpleje, som udføres af Esbjerg Kommune. Fortsættelse
af dette arbejde bør prioriteres højt:
23

• Fortsat og øget hedepleje.
• Ekstensivering af enkelte landbrugsarealer imellem Marbæk og Myrtue.
• Etablering af fl ere lysåbne arealer i plantagen, f.eks. ved at undlade genplantning.
Behov for overvågning
• Hedens sjældne arter, som f.eks. guldblomme, klit-kællingetand og almindelig
månerude bør overvåges, således at der kan tages hensyn til
dem i den fortsatte hedepleje.
• De fi ne ekstremfattigkær i hedens lavninger bør overvåges, da de indeholder
usædvanligt store bestande af f.eks. plettet gøgeurt, mosetroldurt
og rundbladet soldug.
Figur 13. Marbækområdet set fra luften med Marbæk Klint i forgrunden
og Marbæk Hede til højre i billedet.
4.4 Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk
Hovedindsatsområdet omkring Guldager Møllebæk og Sønderris Bæk omfatter
foruden vandløbene en række varierede eng- og moseområder. Området
har fået forøget potentiale til en forbedret naturværdi, efter at der i
1996 blev gennemført et naturgenopretningsprojekt, der genslyngede
Guldager Møllebæk. Der er fl ere stier i området der bruges rekreativt af beboere
fra nærområdet.
Geologi
Ådalen er et lille lokalt vandløbssystem med udløb i Vadehavet. Ådalen
har karakter af en grøn kile af vådbundsareler, der er bevaret mellem bebyggede
arealer i Sædding og Hjerting. Sønderris Bæk har muligvis tidligere
haft forbindelse med Fovrfelt Bæk.
24

Figur 14. Kort over Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk.
Naturindhold
Værdifuld natureng Ved Guldager Møllebæk fi ndes en meget varieret og artsrig natureng. Engen
er en mosaik af forskellige kærtyper med små områder med ekstremfattigkær
domineret af sphagnum med tranebær, almindelig star, smalbladet
kæruld og kragefod. Områderne med overgangsfattigkær
domineres af lyse-siv, angelik, sump-kællingetand og kærtidsel med
bl.a. hirse-star, trævlekrone og vandnavle. Spredt over engen fi ndes arter
som djævelsbid, hjertegræs og kær-trehage der er arter fra overgangsrigkær.
Guldager Mølledam Guldager Mølledam blev restaureret i 1998/99 for at forbedre miljøtilstanden
i søen og i Guldager Møllebæk. Søen var tidligere belastet af spildevand
fra Guldager By, den tilførsel blev stoppet i 1987. Miljøtilstanden i
søen er forbedret, efter at der er fjernet slam fra søbunden, og der er opfi -
sket skidtfi sk (bl.a. skaller) og udsat geddeyngel i søen. Søen tilføres stadig
væsentlige mængder kvælstof fra omgivelserne. Søen er omgivet af tilgroede
moselokaliteter med krat af rød-el og pil sp. Bundvegetationen indeholder
arter som angelik, kær-tidsel, vand-mynte og gul iris.
Enge i Ådalen Ådalens meget store engarealer indeholder fl ere delarealer med forskellig
drift og varieret naturindhold. Store dele af engen afgræsses af kreaturer
25
Guldager Møllebæk
Sønderris Bæk

hvilket skaber forudsætninger for en varieret fl ora. Den genslyngede Guldager
Møllebæk og en del mindre vandhuller i engområdet øger variationen
m.h.t. fugtighedsforhold og skaber levesteder for mange smådyr og padder.
Engområdet indeholder en del naturengsarter som bidende ranunkel,
vand-mynte, rørgræs, manna-sødgræs og fl øjlsgræs. Det vurderes at
engområdet har potentiale til en forbedret naturværdi. Engområdet har
endvidere værdi for engfugle som f.eks. vibe og stær.
Samlet vurdering
Naturgenopretning Guldager Møllebæk og Guldager Mølledam har i 1990´erne været genstand
for naturgenopretningsprojekter, der har forbedret naturkvaliteten i vådområderne,
og som på længere sigt skaber mulighed for en forbedret naturkvalitet
i de tilstødende eng- og moseområder. Et lille værdifuldt engområde viser
også, at der i området er potentiale til et mere varieret dyre- og planteliv.
Værdi- og målsætning De store engområder i hovedindsatsområdet har fået den højeste målsætning,
men kun et mindre delområde lever i dag op til målsætningen. Områdets
moseområder er meget tilgroede og har en begrænset naturværdi. De
har fået en middel målsætning, da det vurderes, at de har potentiale til en
forbedret værdi.
Behov for pleje og ekstensivering
• Driften på de mere intensivt drevne engarealer bør ekstensiveres.
• Rydning af de tilgroede moseområder ved Guldager Mølledam.
• Der bør skabes forbindelse mellem Sønderris Bæk og Fovrfelt Bæk ved
ekstensivering af driften af græsarealerne mellem Sædding og Sønderris.
Behov for overvågning
• Det bør undersøges om genslyngningen af Guldager Møllebæk allerede
har resulteret i et mere varieret planteliv langs vandløbet.
• Den værdifulde natureng bør genbesøges for at sikre en hensigtsmæssig
drift af engen.
26

Figur 15. Guldager Møllebæk, der i 1996 blev genoprettet og lagt tilbage
i det gamle slyngede forløb.
Vadehavets afl ejringer
4.5 Strandengene mellem Måde og Tjæreborg
Mellem Måde og Tjæreborg strækker der sig en række strandenge, der mod
nord afgrænses af Esbjerg-Ribe-landevejen og mod syd af Vadehavet. De
uinddigede strandenge er dannet ved Vadehavets afl ejringer af klæg. Gennem
strandengsområdet løber Måde bæk, Novrup Bæk, og Krogsgård Møllebæk
ud i Vadehavet.
Varieret naturområde Ud mod havet er området meget naturpræget og varieret, mens det længere
mod land er en mosaik af naturenge og mere kulturprægede enge. Størstedelen
drives med høslet eller er afgræsset af kvæg. Ind imellem fi ndes
rørsumpe domineret af tagrør eller partier med høje pilebuske.
Området er gennemskåret af en del grøfter, hvilket har en udtørrende virkning
på dele af området.
27

Figur 16. Kort over Strandengene mellem Måde og Tjæreborg.
Internationalt højt prioriteret beskyttelsesområde
Fuglebeskyttelses-område Amtet har et særligt ansvar over for disse naturområder, da de ligger indenfor
et særligt beskyttelsesområde, der både er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde,
EF-habitatområde og Ramsarområde, blandt andet med
henblik på at beskytte fuglelivet og naturtyperne i og ved Vadehavet.
Naturindhold
Strandvolde og –overdrev Mod kysten fi ndes naturtyperne strandvolde og strandoverdrev, hvor der
bl.a. vokser karakteristiske strandengsplanter som strand-limurt, stilkløs
kilebæger, læge-kokleare, strandkål, strand-kvik, engelskgræs, strandmalurt
og strand-asters.
Højtliggende enge På de mere højtliggende enge er store dele af arealerne domineret af kulturgræsser,
men på stier og i grøfter samt på mere fugtige pletter ses en mosaik
af planter som er karakteristiske for mere naturprægede enge og strandenge
som f.eks. engelskgræs, strand-trehage, stor skjaller,
trævlekrone, vellugtende gulaks, kamgræs og grå star.
Samlet vurdering
Strandengene ved Måde/Tjæreborg er de største strandengsarealer, der er
tilbage i Esbjerg kommune. Arealerne tæt ved havet indeholder spændende
botaniske partier med strandvolde og strandoverdrev. Imidlertid er størstedelen
meget kulturpræget og under udtørring. Da området er et højt prioriteret
beskyttelsesområde, bør man forsøge at genskabe mere våde
partier med betydning plante- og fuglelivet.
28

Værdi- og målsætning Strandengene er en del af et internationalt beskyttelsesområde og er derfor
højt målsat i naturkvalitetsplanen. Da størstedelen af strandengsområdet er
drevet ret intensivt med gødskning og høslet, er det kun de mest kystnære
lokaliteter, der kan leve op til den høje målsætning. For at de øvrige strandengsarealer
på længere sigt kan leve op til målsætningen, er det vigtigt
med en aktiv indsats med særlig vægt på ekstensivering af landbrugsdriften.
Behov for pleje og ekstensivering
Ekstensiv drift af enge Naturindholdet kunne øges betydeligt, hvis grøftningen blev reduceret, og
engene blev drevet mindre intensivt.
Det er vigtigt at bibeholde græsning af arealerne.
Plejearbejdet kunne således koncentreres om :
• Sløjfning af grøfter i særligt udvalgte områder
• Vandstandshævning i dele af området
• Ekstensivering af driften på de mest kystnære enge.
• Rydning af dele af rørskoven.
Behov for overvågning
Overvågning af sjældne arter Det er tilrådeligt at følge udviklingen i den botaniske sammensætning, da
dele af området indeholder fl ere relativt sjældne arter.
Figur 17. Strandvolde og strandenge ved udløbet af Novrup Bæk.
4.6 Værdifulde naturområder beliggende udenfor
hovedindsatsområderne
De små naturlokaliteter, der er nævnt i dette afsnit, er alle karakteriseret
ved, at de har en meget høj naturværdi med en artsrig og varieret vegetation.
De ligger dog alle relativt isolerede fra andre botanisk interessante lokaliteter,
og mens nogle indgår i en mindre og evt. fragmenteret naturkorridor,
ligger andre ret isolerede fra kommunens øvrige naturområder.
Værdi- og målsætning Alle de nævnte lokaliteter har den højeste værdi- og målsætning. Tre af de
vigtige smålokaliteter ligger isoleret og indgår ikke i naturområder, strukturer
og forbindelseslinier, der er højt målsatte. Det drejer sig om Tobøl
29

Tobøl Hede
Hede, et overdrev ved Frøkær og et sø- og moseområde ved Solbjerg. På
grund af deres biologisk isolerede beliggenhed vil de være mere truede end
andre tilsvarende lokaliteter med en biologisk central beliggenhed, og de
bør derfor følges nærmere.
De øvrige lokaliteter ligger i mindre eller fragmenterede naturkorridorer, i
tilknytning til mere kulturprægede og mere artsfattige lokaliteter, der dog
er A- eller B-målsatte. Moserne ved Sadderup ligger i en mindre korridor,
der sammen med lokaliteter i Helle Kommune udgør et hovedindsatsområde
her (se „Naturen i Helle Kommune“). For at fastholde lokaliteternes
høje værdi og give mulighed for at de sjældne og spændende arter kan
spredes til naboarealerne, er det vigtigt at ekstensivere driften af naboarealerne
og evt. skabe nye forbindelseslinier til nærtliggende naturområder.
Frøkær
Guldager Plantage
Figur 18. Oversigtkort med de beskrevne værdifulde smålokaliteter
Tobøl Hede
Et lille kommunalt ejet og fredet hedeareal, med stor koncentration af gravhøje.
Veludviklet hedesamfund med store bestande af plettet gøgeurt og
guldblomme. Lokaliteten er domineret af dværgbuske, men er under tilgroning
med bølget bunke. Der er behov for hedepleje og overvågning af
plettet gøgeurt.
30
Ølufvad
Sadderup
Søhale
Solbjerg

Frøkær
Lille artsrigt overdrev der ligger ret isoleret. Området bærer præg af en tidligere
anvendelse som mergelgrav, idet terrænet er lettere kuperet med små
volde og bakker. I tilknytning til overdrevet fi ndes en lille mose med fl ere
småsøer, der er opstået som følge af mergelgravningen. Overdrevet indeholder
en række typiske overdrevsplanter deriblandt arter som djævelsbid,
alm. pimpinelle, kommen og vår-fl adbælg samt en stor bestand af skovgøgeliljer
(ca. 70 stk.), der bør overvåges. Dele af området er under tilgroning
med pil og tjørn, og området kan have gavn af en ekstensiv græsning
og evt. lettere rydning af pileopvækst.
Figur 19. Overdrev ved Frøkær.
Solbjerg
Imellem Solbjerg og Tjæreborg fi ndes en række lokaliteter, hvor strandtudsen
yngler. Forekomsterne varierer en del fra år til år, men der er især
ynglesucces i forskellige helt eller delvist retablerede råstofgrave. I Ribe
Amt kendes strandtudsen fra fl ere kystnære lokaliteter, men dette område
er den eneste kendte egentlige indlandsforekomst i amtet. Denne spændende
paddeart er overalt i sit udbredelsesområde så hårdt trængt, at den selv
på europæisk plan betragtes som stærkt truet. Forekomsten i området bør
derfor overvåges, og det må undersøges, om der er mulighed for forvaltningstiltag,
som kan forbedre vilkårene for arten. I første omgang vil det
være relevant at overveje, om der kan tages bedre hensyn til strandtudsen
ved efterbehandlingen af de eksisterende råstofgrave i området.
Ølufvad
Varieret eng domineret af lysesiv og mosebunke, men med en mængde karakteristiske
arter fra overgangsfattigkær. Ind imellem områder med ekstremfattigkær;
veludviklede sphagnum-puder med bl.a. smalbladet kæruld,
tranebær, soldug og kragefod. Der er behov for at forstærke
korridoren imellem denne og andre fi ne lokaliteter længere nedstrøms Alslev
Å.
Søhale
Lille hedemose langs Skærbæk, hvor der tidligere har været tørvesmulds-
31

produktion. Domineret af dværgbuske; klokkelyng, hedelyng og mosepors.
I fugtige lavninger er der store bestande af benbræk og klokke-ensian.
Nedstrøms lokaliteten bør korridorforbindelsen langs Skærbæk
styrkes, således at der skabes bedre forbindelse til kommunens vigtigste
spredningskorridorer langs Alslev Å m.m..
Sadderup
To fi ne moselokaliteter med overgangsfattigkær. De centrale del af begge
lokaliteter er ekstremfattigkær med sphagnum, klokkelyng, benbræk,
kragefod, tormentil og mose-pors. På den ene fi ndes herudover klokkeensian,
på den anden smalbladet kæruld.
Guldager Plantage
Guldager Plantage er domineret af plantede nåletræsbevoksninger, men
spredt over arealet fi ndes fl ere større moser og enge samt et antal småbiotoper,
heraf fl ere småsøer. Tre af moserne er A-værdisat. I den ene af disse
ses en stor forekomst af orkideen plettet gøgeurt (mere end 1000 planter)
og rundbladet soldug samt benbræk - her er også tidligere fundet de
sjældne planter vibefedt og klokke-ensian. Der fi ndes store partier i plantagen,
hvor grøfterne er bevokset med benbræk samt med klokkelyng,
mose-pors og andre moseplanter. Der er repræsenteret fl ere naturtyper
som hængesæk, ekstremfattigkær, overgangsfattigkær og mosebunkeeng.
Kun de tre moser i Guldagerområdet opfylder i dag den højeste målsætning,
men der fi ndes en række fi ne moseplanter spredt langs stier og grøfter
i plantagen. Det vurderes derfor, at potentialet til naturforbedring er så
stort, at yderligere en række lokaliteter kan forventes på længere sigt at
kunne opfylde en A-målsætning. Derudover fi ndes der nogle få B-målsatte
lokaliteter, der endnu ikke opfylder målsætningen.
Der fi ndes mange udgrøftninger i plantagen. I fl ere tilfælde vurderes de at
have en negativ virkning på mose- og engarealerne. Der sker således en
udtørring og de mest spændende planter forsvinder. På grund af de mange
relativt sjældne planter i lysningerne kunne det være hensigtsmæssigt, hvis
man kunne indgå aftale om at rydde mindre dele af plantagen, hvor mosefl
oraen så kunne udvikle sig.
Plejearbejdet kunne således koncentreres om, sløjfning af grøfter i særligt
udvalgte områder, vandstandshævning i dele af området, rydning af krat i
områder med artsrig mosefl ora og endelig etablering af fl ere lysåbne arealer
i plantagen, f.eks. ved at undlade genplantning.
32

Atlas Flora Danica:
EF-fuglebeskyttelsesområde:
EF-habitatdirektivet:
Eng:
Eutrofi ering:
Hede:
Hektar:
Hængesæk:
Kultureng:
Kær:
Lokalitet:
Mosaik:
Mose:
Natura 2000-nettet:
5.0 Ordliste
Dansk Botanisk Forening er med støtte fra Aage V. Jensens Fonde i gang
med et 15-årigt atlasprojekt med det formål at belyse de vilde planters aktuelle
udbredelse og hyppighed i Danmark.
Naturområde af international betydning for trækkende og ynglende fugle,
der er omfattet af EF-direktivet om beskyttelse af vilde fugle.
Internationalt direktiv der skal sikre den biologiske mangfoldighed ved at
opbygge og beskytte truede naturtyper samt bestande af truede arter.
Lysåbent plantesamfund på lavtliggende og relativt fugtige arealer, ofte
langs vandløb eller i tilknytning til moser. Påvirket af driftsformen, som
kan være græsning, høslet eller uudnyttet. I sidste tilfælde kan engen udvikle
sig til mose.
En næringspåvirkning som ligger over det pågældende naturområdes næringsbehov.
Udover eutrofi eringen fra tilstødende/nærtliggende marker og
fra byernes spildevand påvirkes de danske naturområder i dag ligeledes af
forhøjede kvælstofmængder fra atmosfæren.
Kulturskabt lysåben naturtype på mager jord. Oftest domineret af dværgbuske,
som f.eks. hedelyng og revling.
1 ha. = 10.000 m 2 , 100 ha. = 1 km 2 .
Flydende „tæppe“ af tørvemosser og sumpplanter i visse næringsfattige
moser og søer.
Eng der bærer præg af at være gødsket, drænet og/eller omlagt, og derfor
er ensartet i topografi og plantesammensætning.
Findes i områder med højtstående grundvand. Er i daglig tale synonym
med moser. Typisk inddeler man kærene i fi re typer alt efter jordens næringsstofi
ndhold:
Ekstremfattigkær – overgangsfattigkær – overgangsrigkær – ekstremrigkær.
Fattigkærene fi ndes hovedsagelig i Jylland vest for israndslinien, mens rigkærene
hovedsagelig fi ndes på mere nærings- og kalkrige moræneafl ejringer
nord og øst for israndslinien.
Det enkelte afgrænsede § 3 areal (jf. denne).
Varieret naturområde, der består af en blanding af forskellige plantesamfund
eller naturtyper.
Fugtigt område med en naturlig vegetation, der er knyttet til høj vandstand.
Kan evt. være ekstensivt udnyttet i form af græsning. Se også kær.
Et samlet netværk af Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- samt øvrige
naturområder, der skal sikre det vilde dyre- og planteliv i Europa.
33

Naturgenopretning:
Naturpleje:
Naturtype:
Overdrev:
Padder:
Ramsarområde:
Rød- og gulliste:
Småbiotop:
Spejlstereoskop:
Spredningskorridorer:
Strandeng:
Saale-istiden:
Taxonliste:
Trædesten:
Vegetationstype:
Weichel-istiden:
Anlægsarbejde hvorved man genskaber tidligere tiders natur og landskaber.
Planlagt påvirkning af naturen, med det formål at bevare eller fremelske en
bestemt naturtype. Eks. trærydning, afgræsning, afbrænding af heder, oprensning
af vandhuller mm.
I denne rapport henviser begrebet naturtype til de 6 § 3 naturtyper: hede,
mose, eng, overdrev, strandeng og sø.
Tørt lysåbent areal der har været græsset i en lang årrække. Historisk set
har det ofte været landsbyfællesskabets græsningsarealer. Er som regel
højtliggende, kuperet eller stejlt skrånende, og omlægges eller gødskes
derfor ikke.
Frøer, tudser og salamandre. De er alle hårdt trængte i kulturlandskabet.
Blandt andet løgfrøen, stor vandsalamander og den spidssnudede frø er
omfattet af EF-habitatdirektivet.
Beskyttede vådområder med stor betydning for verdens bestande af vandfugle.
Danmark tiltrådte Ramsar-konventionen i 1977 og har udpeget 27
ramsarområder.
Liste over truede, sjældne, ansvars- og beskyttelseskrævende plante- og
dyrearter. Rødlistebegrebet er nærmere beskrevet på DMU’s hjemmeside
(www.dmu.dk).
Lille biotop (f.eks. sø, hegn eller grøft), der kan fungere som trædesten i
landskabet for dyr og planter.
Optisk apparat der gør det muligt at forstørre og studere to luftfoto samtidig
og derved se motiverne i tre dimensioner.
Se „Økologiske forbindelseslinier“.
Eng der jævnlig skylles over af saltvand.
Næstsidste istid, der varede fra 200.000 til 120.000 år før Kristus.
Liste over plantearter udarbejdet af Dansk Botanisk Forening og Københavns
Universitet til brug for det store botaniske kortlægningsprojekt „Atlas
Flora Danica“. Plantelisten indeholder fl ere kategorier, hvor A-listen
indeholder rødlistede, fredede og sjældne arter. Kategori B indeholder arter,
der er sjældne i hovedparten af landet, men som lokalt er almindelige.
Småbiotoper i agerlandet, der kan sikre spredningen for dyr og planter
imellem større naturområder.
Type af plantesamfund, der f.eks. kan benævnes overgangsfattigkær, revlinghede,
hedemose, klokkelynghede, ekstremfattigkær mm.
Sidste istid, der varede fra 67.000 til 13.000 år før Kristus.
34

Økologiske forbindelseslinier:
§ 3-arealer:
System af sammenhængende naturområder der gør det muligt for dyr og
planter at sprede sig fra et område til et andet. F.eks. kan et net af grøfter
og vandløb, levende hegn og småskove, skabe forbindelse mellem to ellers
adskilte naturområder.
Arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3: heder, moser, strandenge,
enge og overdrev der er større end 2500 m 2 samt søer over 100 m 2 .
Tilstanden af de beskyttede naturområder må ikke ændres uden amtets dispensation.
35

6.0 Anvendt Litteratur og henvisning
til nyttige hjemmesider
6.1 Litteratur
• „ Biotopregistrering 1989-87“ – Esbjerg Kommune Stadsarkitekten-
Egnsplanafdelingen marts 1988.
• „ De geologiske og biologiske fredningsinteresser – Kortlægning og beskrivelse
samt oversigtlig vurdering“, Ribe Amt 1985.
• „ En rig natur i et rigt samfund“ – Wilhjelmudvalget 2001.
• „ Fredede områder i Danmark“ – Danmarks Naturfredningsforening
1994.
• „ Fredningsplanlægning – Heder i Ribe Amt“ – Ribe Amt 1986.
• „ Generel Landskabsplan for Ribe Amt“ – Ribe Amt 1970.
• „ Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark“ – Miljø- og Energiministeriet
1998.
• „ Habitatområder i Ribe Amt – standardindberetningsskemaer og områdekort“
– Skov- og Naturstyrelsen 1999.
• „ Landskaberne – Kortlægning og beskrivelse samt oversigtlig vurdering“
– Ribe Amt 1985.
• „ Marebæk Søerne – Miljøtilstand“ – Ribe Amt 1992.
• „ Naturtyper i Ribe Amt“ – Ribe Amt, 2006.
• „ Oversigt over botaniske lokaliteter nr.10“ – Ribe Amt, Peter Wind, Miljø-
og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen 1994.
• „ Regionplan 2012“ – Ribe Amt 2003.
• „ Registrering af søer i Ribe Amt – Søer i Esbjerg, Helle, Bramming, Holsted
og Brørup Kommuner“ – Ribe Amt 1998.
• „ Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark“ – Miljø- og Energiministeriet
1998.
• „ Søer og Moser i Ribe Amt – En vegetationsregistrering“ – Ribe Amt
1982.
6.2 Nyttige hjemmesider
• www.esbjergkommune.dk – Esbjerg Kommune
• www.ribeamt.dk
• www.natur.ribeamt.dk – Ribe Amt (Naturforhold)
• www.gis.ribeamt.dk – Ribe Amt (Kort og luftfotos)
• www.dmu.dk – Danmarks Miljøundersøgelser
• www.sns.dk – Skov- og Naturstyrelsen
36