SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN Hoveddel - K?benhavns Amt

Telefon: 4322 2222 

sundhed@kbhamt.dk 

www.sygehuse-kbhamt.dk 

KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN 

SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2004 

SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN 

Hoveddel 

Sammenfattende beskrivelse

Indhold 

1. Indledning ........................................................................................4 

1.1 Baggrund for planarbejdet .......................................................4 

1.2 Målsætninger for og indsatsområder i planlægningen.......4 

1.3 Planens tilblivelse og indhold ....................................................5 

1.4 Planens opbygning .....................................................................8 

2. BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER FOR PLANEN ..................10 

2.1 Regelgrundlaget for speciallægepraksis..............................10 

2.2 Overenskomstens planbestemmelser....................................17 

2.3 Tidligere praksisplanlægning...................................................19 

3. UDVIKLING OG STATUS FOR SPECIALLÆGEBETJENINGEN I 

KØBENHAVNS AMT ..................................................................................25 

3.1 Kapacitet ....................................................................................25 

3.2 Aktivitet og udgifter ..................................................................34 

4. HOVEDRESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER TIL 

SPECIALLÆGEPRAKSIS, ALMEN PRAKSIS OG SPECIALERÅD SOM 

GRUNDLAG FOR PRAKSISPLANLÆGNINGEN.......................................49 

4.1 Formålet med undersøgelserne og anvendelse af 

resultaterne...........................................................................................49 

4.2 Sammenfatning af de væsentligste resultater ....................51 

5. PRAKSISPLANENS FORSLAG TIL UDVIKLING AF SAMARBEJDE, 

KVALITET OG SERVICE .............................................................................54 

5.1 Baggrund ....................................................................................54 

5.2 Sammenfatning af anbefalinger i de udarbejdede 

delrapporter .........................................................................................55 

5.2.1 Rapport vedr. samarbejde og opgavefordeling..........55 

5.2.2 Rapport vedr. kvalitetsudvikling og service ...................58 

2

6. DEN VIDERE PLANLÆGNING........................................................62 

6.1 Forslag til specialebeskrivelser.................................................62 

6.1.1 Kapacitet: ............................................................................62 

6.1.2 Aktivitet:................................................................................63 

6.1.3 Ressourseforbrug:................................................................63 

6.2 Godkendelse af specialebeskrivelser som grundlag for 

udarbejdelse af delplaner vedr. fremtidig kapacitet og 

opgavefordeling..................................................................................64 

7. Bilag.................................................................................................65 

7.1 Planlægningsorganisation.......................................................65 

7.2 Speciallægeoverenskomstens planbestemmelser .............70 

3

1. Indledning 

1.1 Baggrund for planarbejdet 

Arbejdet med udarbejdelse af en praksisplan for speciallægeområdet 

i Københavns amt blev igangsat i efteråret 2003. 

Som grundlag for planarbejdet godkendte sundheds- og forebyggelsesudvalget 

på sit møde den 17.09.03 en projektbeskrivelse, der 

efterfølgende ligeledes blev tiltrådt af samarbejdsudvalget med de 

praktiserende speciallæger den 01.10.03 og meddelt til orientering 

for sygehusudvalget den 30.10.03. 

Projektbeskrivelsen indeholdt en kort gennemgang af speciallægepraksissektorens 

indplacering indenfor det samlede sundhedsvæsen 

samt de hidtidige målsætninger for praksisplanlægningen. Hovedperspektiverne 

i den nye speciallægeoverenskomst af 01.04.02 

samt overenskomstens krav til praksisplanlægningen blev nærmere 

beskrevet, og på baggrund heraf var formuleret de overordnede 

målsætninger samt en række forslag til særlige indsatsområder i 

planlægningen. Endelig indeholdt projektbeskrivelsen forslag til organisation 

for planarbejdet. 

Udarbejdelse af en speciallægepraksisplan indgår som en temaplan 

indenfor den overordnede sundhedsplanlægning i Københavns 

amt for perioden 2002-05. 

1.2 Målsætninger for og indsatsområder i planlægningen 

Det blev ved godkendelse af projektbeskrivelsen besluttet at lægge 

følgende overordnede målsætninger til grund for planlægningen: 

• Størst mulig lighed i borgernes adgang til speciallægelig bistand 

• Ventetiderne til behandling bør ikke overstige et behandlingsmæssigt/fagligt 

acceptabelt niveau og skal løbende 

registreres 

4

• Der tilstræbes den bedst mulige ressourseudnyttelse, som skal 

sikres ved satsning på heltidspraksis, ved fremme af fleksible 

organiseringsformer i praksis og ved placering af de ambulante 

ydelser på det laveste effektive omsorgsniveau 

• Det skal sikres, at ydelserne i den ambulante speciallægebetjening 

til enhver tid har en høj kvalitativ standard såvel i forhold 

til det egentlige sundhedsfaglige arbejde som i forhold 

til organiseringen af patientbehandlingen 

• Der skal sikres samordnede og koordinerede patientforløb 

Der er endvidere vedtaget følgende indsatsområder, der særligt 

har fokus på samarbejde og samordning samt kvalitets- og serviceudvikling 

i speciallægepraksis: 

• Forbedring af borgerinformation i forbindelse med det frie 

valg af speciallæge 

• Udvikling af servicemål mv. for aktiviteten i speciallægepraksis 

• Kvalitetsudvikling og –sikring i speciallægepraksis 

• Formalisering af samarbejdet mellem speciallægepraksis og 

sygehuse 

• IT-anvendelsen i speciallægepraksis 

1.3 Planens tilblivelse og indhold 

I henhold til projektbeskrivelsen har arbejdet været organiseret med 

en styregruppe, som fik det overordnede ansvar for udarbejdelsen 

af speciallægepraksisplanen. 

Herudover blev der nedsat følgende grupper: en sekretariatsgruppe 

med den opgave at producere planen og betjene den organisation, 

der bygges op omkring arbejdet med planen samt en følge/referencegruppe 

til at følge og kommentere arbejdet med planen. 

Styregruppen har fastlagt de overordnede retningslinjer for planudarbejdelsen 

indenfor rammerne af projektbeskrivelsen. 

Styregruppen har nedsat mindre arbejdsgrupper vedr. de enkelte 

specialer. Der blev nedsat en arbejdsgruppe for hvert af de 15 specialer, 

der praktiseres indenfor under sygesikringen i Københavns 

amt. I hver arbejdsgruppe har deltaget 1 praktiserende speciallæ- 

5

ge og 1 speciallæge for de respektive specialafdelinger på sygehusene. 

Styregruppen har derudover nedsat 2 tværgående arbejdsgrupper 

hhv. vedr. samarbejde og opgavefordeling mellem sygehussektoren 

og speciallægepraksis og kvalitetsudvikling og service i speciallægepraksis, 

jfr. de besluttede indsats-/focusområder i planlægningen. 

En fortegnelse over medlemmerne af planlægningsorganisationen 

fremgår af bilag 1. 

Der er i styregruppen i enighed truffet følgende beslutninger vedr. 

proceduren og den nærmere indholdsmæssige tilrettelæggelse af 

det samlede arbejde med praksisplanen: 

For at skabe det bedst mulige oplysningsgrundlag og sikre de væsentligste 

interessenter på området en reel medindflydelse på praksisplanlægningen 

er der gennemført spørgeskemaundersøgelser i 

speciallægepraksis, i almen praksis og hos specialerådene. 

Hensigten har været at afdække en række af de væsentligste faktorer 

af betydning for vurdering og planlægning på de enkelte 

specialeområder. 

Styregruppen har prioriteret i første omgang at anvende undersøgelsesresultaterne 

i en generel sammenhæng, således at nærværende 

praksisplan har karakter af en overordnet rammeplan, der 

indeholder forslag, hvis hovedsigte er at bidrage til at nedbryde de 

forholdsvis stive afgrænsninger mellem sygehussektoren og speciallægepraksissektoren 

og sikre opbygningen af en ny og mere hensigtsmæssig 

samarbejdsstruktur, hvor arbejdet med en reel vurdering 

af opgavefordeling og kapacitet samt kvalitetsudviklingstiltag 

kan finde sted. 

Praksisplanen indeholder på ovennævnte baggrund følgende hovedelementer 

til beslutning: 

(1) Tværgående anbefalinger vedr. samarbejde, kvalitets- og 

serviceudvikling, der skal udmøntes indenfor de enkelte specialer 

i særligt nedsatte samarbejdsfora, og som er baseret 

6

på resultaterne af de gennemførte spørgeskemaundersøgelser 

(2) Forslag til specialebeskrivelser, som er retningsgivende for 

gennemgangen vedr. den konkrete tilrettelæggelse af opgavefordeling 

og fremtidig speciallægekapacitet indenfor 

de enkelte specialer 

Den nævnte procedure rummer i relation til det samlede planlægningsarbejde 

følgende fordele: 

• Der skabes en hensigtsmæssig struktur, der kan sikre en udbygning 

af samarbejdet mellem sygehus- og speciallægepraksissektoren, 

hvortil kommer en forankring af arbejdet 

med kvalitets- og serviceudvikling 

• Der sikres den fornødne tid til – i regie af de nævnte samarbejdsfora 

– detaljeret at gennemgå opgavefordelingen og 

en heraf følgende fastlæggelse af kapaciteten i respekt for 

speciallægeoverenskomstens bestemmelse om, at der skal 

etableres en systematisk gensidig tilpasning af funktioner og 

kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren, jfr. overenskomstens 

§13, stk. 5. 

Det bemærkes herudover, at det henset til den kommende reform 

af den amtskommunale struktur ikke anses for realistisk at få gennemført 

en kapacitetsplan indenfor speciallægepraksis isoleret set 

for Københavns amt. 

Det findes derimod hensigtsmæssigt at få vedtaget nye strukturer til 

at forestå en udbygning af samarbejdet og kvalitetsudviklingen 

samt med henblik på, at der kan ske en detaljeret tilrettelæggelse 

af fremtidig opgavefordeling og kapacitet. 

Et detaljeret plangrundlag vil kunne ”bæres med over” i en ny struktur 

som Københavns amts bidrag til praksisplanlægningen på speciallægeområdet. 

Vedr. forelæggelsen for det politiske niveau af de specialevise planer, 

jfr. ovennævnte pkt. 2, foreslås denne at ske successivt med en 

opdeling i kirurgiske, medicinske samt de psykiatriske og tværgående 

servicespecialer, og således at det samlede planarbejde er tilendebragt 

inden udgangen af 2005. 

7

1.4 Planens opbygning 

Planen er på ovenstående baggrund disponeret på følgende måde: 

Kap. 2 og 3 er baggrundskapitler. I kap. 2 redegøres for regelgrundlaget 

for speciallægepraksis herunder overenskomstens planbestemmelser. 

Der er endvidere en kort omtale af hidtidig praksisplanlægning 

samt de opnåede resultater som optakt til kap. 3. 

I kap 3 gøres der status for speciallægebetjeningen i Københavns 

amt, herunder den opnåede målopfyldelse vedr. speciallægekapaciteten 

i forhold til den seneste speciallægepraksisplan, og der 

redegøres for udviklingen i kapacitet, aktivitet og ressourseforbrug 

sammenholdt med øvrige amter og hele landet. Der er i alle opgørelser 

anvendt de senest foreliggende oplysninger. 

I kap. 4 er der redegjort for formålet med og anvendelsen af spørgeskemaundersøgelserne 

og de væsentligste resultater er sammenfattet. 

En samlet afrapportering fremgår af Bilagsdel 1. 

I kap. 5 er indeholdt styregruppens forslag til udvikling af samarbejde, 

kvalitet og service i speciallægepraksissektoren. Forslagene 

bygger på rapporterne fra to tværgående arbejdsgrupper: Rapport 

vedr. samarbejde og opgavefordeling mellem sygehussektoren og 

speciallægepraksis (Bilagsdel 2) og Rapport vedr. kvalitetsudvikling 

og service i speciallægepraksis (Bilagsdel 3). 

I kap. 6 er der som optakt til den videre planlægning redegjort for 

de foreliggende specialebeskrivelser vedr. de i alt 15 specialer i Københavns 

amt (Bilagsdel 4). Beskrivelserne, incl. specialespecifikke 

sammenfatninger af spørgeskemaundersøgelsens resultater, har 

karakter af de udkast til beskrivelser, som samarbejdsudvalget med 

de praktiserende speciallæger skal godkende som en del af grundlaget 

for planlægningen. 

I statusbeskrivelserne er indeholdt en beskrivelse af de kommende 

faglige udfordringer indenfor de enkelte specialer suppleret med 

en statistikmæssig gennemgang vedr. kapacitet, produktion og 

forbrug såvel indenfor sygehus- som praksissektoren. 

8

Specialebeskrivelserne er indledningsvis forsynet med en læsevejledning, 

der forklarer den anvendte fagterminologi. 

Det bemærkes, at spørgeskemaundersøgelsernes resultater bredt vil 

blive inddraget i den videre specialevise planlægning. 

9

2. BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER FOR 

PLANEN 

2.1 Regelgrundlaget for speciallægepraksis 

En praktiserende speciallæge er uddannet speciallæge i et af de 

af Sundhedsstyrelsen anerkendte lægelige specialer (på nær specialet 

almen medicin). Som praktiserende er speciallægen en selvstændig 

erhvervsdrivende, som på vegne af amtet – og efter overenskomst 

– leverer sundhedsydelser til borgerne. Der foreligger således 

ikke et egentligt ansættelsesforhold i forhold til amtet, og amtet 

har som følge heraf heller ikke instruktionsbeføjelser overfor speciallægen. 

For at den praktiserende speciallæge kan udføre sit virke og blive 

honoreret af sygesikringen for at behandle patienterne, skal lægen 

tildeles et ydernummer af amtet. Kun læger med et tildelt ydernummer 

kan få betaling for deres ydelser til patienter. Der tildeles 

eet pr. praksis, idet kompagniskabspraksis eksempelvis udgør eet 

ydernummer, hvilket bl.a. gør, at sygesikringen ikke kan se forskel på 

den enkelte læges produktion indenfor en kompagniskabspraksis. 

Ydernes virke bliver reguleret af lovgrundlaget og af de overenskomster, 

som Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) på vegne af 

amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner indgår med 

Foreningen af Speciallæger (FAS). 

Som selvstændigt erhvervsdrivende er de praktiserende speciallæger 

selv ansvarlige for praksis`drift og økonomi. 

Den praktiserende speciallæge honoreres efter de i overenskomsten 

aftalte honorarer for de enkelte ydelser. Honoreringen er sammensat 

i en takststruktur, som bl.a. er tilrettelagt med henblik på at 

udgøre et incitament til at tilrettelægge arbejdet i praksis effektivt 

og rationelt, men som også har indflydelse på aktiviteten i praksis 

som helhed. Ydelsesmønstret kan således i praksis være meget varierende, 

og er ofte afhængig af den enkelte speciallæges uddannelse 

og interesse. Der kan også være forskel på ydelsesmønstret 

mellem heltids- og deltidspraksis, især hvad angår den opera- 

10

tive aktivitet, hvilket naturligt hænger sammen med omkostninger 

og investeringer. 

Sygesikringsudgifter til speciallægepraksis varierer derfor og følger 

ydelsesmængde og –type. Dette er en væsentlig forskel fra sygehusene, 

hvor udgifterne – for hovedpartens vedkommende – er fastlagt 

ved et budget. Det er vanskeligt direkte at sammenligne produktivitet 

og omkostninger på sygehuse og i speciallægepraksis, da 

vilkår for aktiviteten således er forskellige, og der – som det vil fremgå 

af den konkrete praksisplanlægning for de enkelte specialer – er 

forskel i patientsammensætning og -tyngde. 

Henvisning til praktiserende speciallæge 

Der gælder følgende regler for henvisning til praktiserende speciallæge: 

• Der kræves som hovedregel henvisning fra den praktiserende 

læge til speciallægepraksis. Der er frit valg til speciallæge 

i eller udenfor Københavns amt. 

• For to af specialernes vedkommende – nemlig øjenlæger og 

øre-/næse-/halslæger – gælder, at der er direkte adgang 

uden henvisning fra alment praktiserende læge. Det skyldes 

dels historiske grunde, dels at der er tale om specialer med 

meget store patientgrupper, som ofte gennem længere tid 

har en fast tilknytning til speciallægen, f.eks. ”ørebørn”. 

• Speciallægen skal modtage patienterne i sin konsultation, 

normalt til forud aftalt tid. Speciallægen skal normalt have 

åbent for telefonisk tidsbestilling mindst 1 time hver konsultationsdag. 

• Speciallægen kan vælge at afvise patienten – af kapacitetsmæssige 

eller andre grunde. Patienten må selv finde tid 

hos en anden speciallæge, enten indenamts eller udenamts. 

• Speciallægen sætter selv ventetider og dato for konsultation, 

undersøgelse eller behandling for den enkelte patient. 

Speciallægen er således ikke underlagt egentlige servicemål 

om behandling indenfor bestemte tider eller krav om registrering 

af ventetider. 

• Speciallægen kan henvise videre direkte til sygehuset, til sygehusenes 

røntgenafdelinger samt videresende patologisk 

anatomiske prøver til sygehusene eller speciallægepraksis. 

11

I praksis vil det oftest være patientens egen læge, der i samråd 

med patienten vælger hvilken speciallæge, patienten skal opsøge. 

Herefter er det patientens eget ansvar og opgave at finde, vælge 

og henvende sig til den pågældende praksis. 

I tilfælde af at patienten afvises eller ønsker kortere ventetid, er det 

patientens egen opgave at kontakte ny speciallæge. Henvisningen 

fra egen læge gælder således generelt til pågældende speciale 

såvel inden- som udenamts. 

I speciallægepraksis har der ikke hidtil været foretaget registrering 

af henviste patienter, henvisningsdiagnose, ventetider og viderehenviste 

patienter. Af samme grund er amtet ikke i besiddelse af 

oplysninger om hvor mange patienter, der henvises fra de praktiserende 

læger, hvor mange heraf der ikke søger en speciallæge, om 

patienten viderehenvises og i givet fald hvortil. På samme måde 

savnes oplysninger om henvisningsdiagnoserne samt evt. ændringer 

heri over tid. 

Praksisformer 

En speciallæge kan praktisere som enten fuldtids-, deltids-, overlæge- 

eller delepraksis. I overenskomsten vedr. speciallægehjælp er 

beskrevet at: 

• En fuldtidspraksis indebærer, at speciallægen ikke samtidig 

kan have fuldtidsstilling i andet regie, og at den årlige omsætning 

overstiger omsætningsgrænsen for deltidspraksis indenfor 

det pågældende speciale, jfr. tillige nedenfor. En delepraksis 

er en praksis, hvor 2 eller flere speciallæger går 

sammen om at dele en fuldtidspraksis. Omsætningen reguleres 

som ved fuldtidspraksis. 

• Deltidspraksis defineres i kraft af, at omsætningen ikke må 

overstige den i overenskomsten fastsatte omsætningsgrænse 

for specialet, jfr. nedenfor. 

• Overlægepraksis indebærer mulighed for 3 timers ugentlig 

praksis på sygehus (er nedsat i henhold til overlægeaftalerne). 

Disse aftaler er i øvrigt ophørt, således at der ikke kommer 

flere nye overlægepraksis. 

12

§3 og 4 aftaler 

Overenskomsten om speciallægehjælp giver mulighed for, at de 

enkelte amter lokalt kan indgå såkaldte §3 aftaler med de praktiserende 

speciallæger, både på initiativ af amtet og på initiativ af de 

praktiserende speciallæger, som eksempelvis kan have et ønske 

om at udføre bestemte – ikke overenskomstfastsatte – opgaver. 

§3 aftalerne siger, at der lokalt kan indgås aftaler vedr. ændring af 

overenskomsten for så vidt angår: 

A. Omsætningsregulering 

B. Honorering af ydelser 

C. Honorering af opgaver 

D. Afregning 

E. Rekrutterings- og fastholdelsestiltag 

F. Vikaraftaler 

Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter til orientering, 

men ikke til godkendelse. Med den seneste overenskomst 

(pr. 01.04.02.) fik de lokale samarbejdsudvalg kompetence til at 

indgå §3 aftaler om ovennævnte forhold uden central godkendelse. 

Forhold, der ligger udover de i A-F nævnte, skal dog stadig godkendes 

centralt. 

Herudover er der mulighed for at indgå aftaler iht. overenskomstens 

§4 om såkaldte rammeydelser. Rammeydelser er betegnelsen for 

de ydelser i overenskomsten, der kun kan foretages efter beslutning 

i de enkelte amter. Beslutningen kan omfatte alle eller kun enkelte 

speciallæger indenfor et speciale. 

I Københavns amt er der indgået følgende §3 og §4 aftaler (anført i 

kronologisk rækkefølge): 

§3 aftaler: 

1994: §3 aftale om undersøgelser for husstøvmider (intern medicin, 

pædiatri) 

1996: §3 aftale om edb afregning og tidlig honorering 

1997: §3 aftale om speciallægepraksiskonsulentordning (kirurgi og 

13

intern medicin – i 2001 er intern medicin erstattet med gynæklogi) 

14

1999: §3 aftale om undersøgelse for streptokokker hos psoriasispati 

enter (hudlægers ret til at rekvirere Strep A) 

2000: §3 aftale om epilering (hudspecialet, fornyet 2003) 

2002: §3 aftale om undersøgelse med CW-doppler eller duplex- 

scanning i forbindelse med åreknuder (kirurgi, opsagt 2003) 

2002: §3 aftale om rekvisition af katetre (kirurgi) 

2003: §3 aftale om tværsektorielle koordinerende møder samt so- 

cialmedicinsk samarbejde indenfor børnepsykiatri 

2003: §3 aftale om mindre ortopædkirurgiske indgreb i ”almen” 

kirurgisk praksis (kirurgi) 

2003: §3 aftale om ultralydscanning af galdeveje (kirurgi) 

2004: §3 aftale om lacrytest (øjenspecialet) 

§4 aftaler: 

1995: Rammeaftale om grå stær (øjenspecialet, opsagt 2003). Er- 

stattet af kontrakter med øjenlægepraksis efter udbud af 

operationer 

1997: Rammeaftale om efterstær (øjenspecialet, udvidet i 2004) 

2002: Rammeaftale om sterilisation (kirurgi, udvidet i 2003) 

2003: Rammeaftale om endometriedestruktion (gynækologi) 

2003: Rammeaftale om forundersøgelser med henblik på høreap- 

paratbehandling (øre-næse-halsspecialet) 

Hertil kommer at der er indgået aftale med Kirudan om rekvisition af 

forbindsstoffer til speciallæger. Aftalen skal fornys hvert andet år. 

Endelig er der nogle tidligere §3 og §4 aftaler, som nu er afløst af 

ordinære sygesikringsydelser: måling af perifert blodtryk (hudspecialet), 

knæoperationer (ortopædkirurgi) samt rammeaftale om ekkocardiografi 

(intern medicin). 

Overenskomsten giver i protokollat af 11. oktober 2001 desuden mulighed 

for, at amterne kan indgå kontrakter om at udlægge sygehusopgaver 

til praktiserende specialæger, enten i henhold til §3 i 

overenskomsten eller som kontrakter udenfor gældende overenskomst. 

Eksempelvis blev aftalerne om meraktivitetsprojekter i speciallægepraksis 

i 2002 og 2003 i medfør af regeringens meraktivitetspulje 

indgået i henhold til bestemmelserne i nævnte protokollat. 

Dette gælder tilsvarende aftalerne med de praktiserende øjenlæ- 

15

ger i amtet om varetagelse af en vis mængde grå stær operationer 

til aflastning af øjenafdelingen i Herlev samt det udenamts sygehusforbrug. 

Omsætningsbegrænsning ved hjælp af knækgrænser 

For at sikre en vis stabilitet i sygesikringens udgifter til speciallægehjælp, 

men samtidig anspore speciallægerne til at opretholde en 

høj produktion og produktivitet, er aftalt et honoreringssystem i form 

af ”knækgrænser”, som, når et vist omsætningsloft er nået, sætter 

ind med omsætningsbegrænsning. 

Omsætningsbegrænsningen for fuldtidspraksis foretages ved at: 

Honoraret reduceres med 10% ved 1. knækgrænse 



Det bemærkes, at jfr. overenskomsten er det 1. knæk ophævet 

med virkning fra den 01.10.03. 

De 2 (resterende) knækgrænser er specialespecifikke og er fastlagt 

som følger i nedenstående oversigt: 

Knækgrænser gældende fra 01.10.2003: 

Knækmodel reguleret 1. knæk , 25%`s 

reduktion 

2. knæk, 40%`s 

reduktion 

Anæstesiologi 2.604.114 2.976.130 

Dermato-venerologi 3.027.241 3.451.856 

Reumatologi 2.117.656 2.420.178 

Gynækologi 2.655.437 3.034.786 

Intern medicin 2.224.766 2.542.589 

Kirurgi 3.185.007 3.609.622 

Klinisk kemi 2.082.271 2.380.649 

Neurologi 2.082.271 2.380.649 

Øjenlægehjælp 2.655.437 3.034.786 

Ortopædkirurgi 3.114.094 3.538.709 

Ørelægehjælp 2.974.855 3.399.470 

16

Plastikkirurgi 2.713.455 3.101.092 

Pædiatri 2.082.271 2.380.649 

Psykiatri/børnepsykiatri 2.178.606 2.476.984 

For deltidspraksis gælder, at der i stedet for knækgrænser er et loft 

over den maksimale årlige omsætning. Dette gælder dog ikke for 

patologi-specialet. 

Deltidspraksis indenfor følgende specialer, der afregner via edifact, 

er i 2004 underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på 

746.967 kr. 

Demato-venerologi (hudspecialet) 

Gynækologi 

Intern medicin 

Kirurgi 

Ortopædisk kirurgi 

Øjenlægehjælp 

Ørelægehjælp 

Deltidspraksis indenfor følgende specialer, der afregner via edifact, 

er i 2004 underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på 

618.180 kr. 

Anæstesiologi 

Børne-og ungdomspsykiatri 

Neurologi 

Plastikkirurgi 

Psykiatri 

Pædiatri 

Reumatologi 

Omsætningsloftet for overlægepraksis er i 2004 193.181 kr. 

2.2 Overenskomstens planbestemmelser 

Bestemmelserne vedr. udarbejdelse af praksisplan er indeholdt i 

speciallægeoverenskomstens §13 (se bilag 2). 

17

Det fremgår heraf, at amtet med henblik på at etablere en systematisk 

gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene 

og praksissektoren foretager en samlet planlægning for til- 

18

ettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i amtet, 

og at denne foregår med udgangspunkt i de enkelte specialer. 

Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige 

speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen 

i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen 

behandles i henhold til kap 6a i sygesikringsloven een gang i hver 

kommunal valgperiode. 

Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet 

sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening 

indenfor sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt 

sikre samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige 

og sociale forhold. 

Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i amtet er et tilstrækkeligt 

antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. 

Vedr. proceduren for praksisplanlægningen foreskrives følgende: 

Amtet udarbejder som en del af grundlaget for planlægningen en 

beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening. Samarbejdsudvalget 

kan meddele bemærkninger til beskrivelsen. 

Samarbejdsudvalget forelægges amtets udkast til praksisplan og 

kan meddele amtet bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer 

af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige 

bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges 

amtsrådet sammen med udkastet til praksisplan. 

Den af amtsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til speciallægelandssamarbejdsudvalget 

til orientering. 

2.3 Tidligere praksisplanlægning 

Nedsættelse som privat praktiserende speciallæge med ret til at 

praktisere for Den Offentlige Sygesikring forudsætter, at dette er i 

overensstemmelse med en af amtsrådet fastlagt plan for området, 

udarbejdet i samarbejde med speciallægerne. 

19

Der er i perioden 1994-2003 udarbejdet følgende praksisplaner: plan 

for øjenspecialet (1994) og revision heraf (1997), plan for øre-næsehalsspecialet 

(1994) plan for hudspecialet (1994) samt praksisplan 

for øvrige specialer indenfor overenskomsten vedr. anden speciallægehjælp 

(1996). Herudover er der udarbejdet en særlig redegørelse 

for det gynækologiske speciale: Kapacitet, aktivitet og opgavefordeling 

(2001). 

Københavns amts hovedmålsætninger for tilrettelæggelse af behandlingskapaciteten 

på speciallægeområdet er vedtaget i forbindelse 

med amtsrådets behandlinger af praksisplanerne og er 

følgende: 

• Størst mulig lighed i borgernes adgang til speciallægelig bistand 

• Speciallægepraksis skal så vidt muligt udøves som heltidspraksis 

fremfor deltids- og overlægepraksis 

• Ventetiderne til behandling bør ikke overstige et behandlingsmæssigt/fagligt 

acceptabelt niveau 

• Evt. justering af kapaciteten i praksissektoren må ske under 

hensyntagen til de generelle økonomiske vilkår i amtet 

Kapacitetsmålene indenfor de enkelte specialer er fastlagt i overensstemmelse 

med nævnte hovedmålsætninger, og der er i det 

efterfølgende kap. 3 redegjort for den konkrete målopfyldelse fordelt 

på specialer, praksisformer samt sygehusenes normaloptageområder. 

I praksisplanen af 1996 indgik tillige en række tværgående anbefalinger 

vedr. specialerne under eet. 

Anbefalingerne havde bl.a. til formål gennem iværksættelse af en 

række samarbejdsinitiativer at underbygge kvalitetsudviklingen på 

området og sikre et mere dynamisk samspil mellem sygehusvæsenet 

og speciallægepraksis. 

Der er i det følgende kort redegjort for de i alt 9 tværgående anbefalinger 

samt status for realiseringen af dem. 

20

Forslag 1: Indførelse af speciallægepraksiskonsulentordning 

Status: Der blev i 1997 indført konsulentordninger til dækning af hhv. 

de kirurgiske og de medicinske specialer. Praksiskonsulenten for intern 

medicin blev i forbindelse med stillingsledighed i 2001 erstattet 

af en gynækologisk speciallægepraksiskonsulent som opfølgning 

på anbefaling herom i redegørelsen vedr. det gynækologiske speciale 

fra samme år. 

Forslag 2: Udbygning af de gensidige møde- og undervisningsaktiviteter 

mellem sektorerne 

Status: Der blev i praksisplanen stillet forslag om, at der etableres 

faste møder mellem overlægerne og speciallægerne i de enkelte 

sygehusoptageområder med henblik på drøftelse af diagnostiske 

og behandlingsmæssige problemer. Der blev tillige foreslået en 

styrkelse af samarbejdet om undervisnings- og uddannelsesaktiviteter. 

Der er sket en udbygning af mødevirksomheden navnlig indenfor 

de mest praksistunge specialer (øre-næse-hals, øjen- og hudspecialerne). 

Samarbejdet varierer dog stadig meget fra speciale til speciale og 

kan tillige være forskelligt fra sygehusoptageområde til sygehusoptageområde. 

Forslag 3: Inddragelse af speciallægepraksis i ventelisteprojekter 

Status: Der blev i praksisplanen stillet forslag om, at praksissektoren 

altid skal inddrages i vurderingen forinden iværksættelse af ventelisteprojekter 

indenfor behandlingsområder, hvor praksissektoren lægefagligt 

og økonomisk konkurrencemæssigt kan sidestilles med 

sygehussektoren. 

Speciallægepraksis er i de seneste år blevet inddraget i en række 

ventelisteprojekter, herunder bl.a. operation for brok og åreknuder 

samt operation for grå stær. 

Hertil kommer som tidligere omtalt praksissektorens betydelige 

medvirken ved afvikling af de såkaldte meraktivitetsprojekter i 2002 

21

og 2003 med henblik på nedbringelse af ventelisterne indenfor sygehusvæsenet, 

navnlig indenfor de kirurgiske specialer. 

Forslag 4: Løbende opgørelse af ventetider 

Status: Opgørelse af ventetider har fundet sted i regie af praksiskonsulentordningen. 

Ventetider til øjenlægehjælp offentliggøres på amtets hjemmeside. 

Forslag 5: Henvisning indenfor specialerne psykiatri og børnepsykiatri 

Status: Vedr. specialet psykiatri/børnepsykiatri fremgik det som anbefaling 

i planen, at der grundet de flydende grænser for patientbehandling 

indenfor disse specialer var enighed om at foreslå, at 

speciallæger, ansat i sygehusenes psykiatriske afdelinger (skadestuer 

og distriktspsykiatriske centre), uden om praktiserende læge kan 

henvise direkte til privatpraktiserende psykiatere. 

Forsøget blev først iværksat pr. 01.04.00, idet det i første omgang 

ikke blev godkendt af de centrale overenskomstparter. Evalueringen 

efter 2 år viste, at ordningen har været anvendt meget forskelligt 

på de tre amtssygehuse. Amtssygehuset i Gentofte havde henvist 

ca. 70% af alle patienter, der indgik i ordningen. 

Der var dog tilkendegivelser fra sygehusene/de psykiatriske centre 

om, at de fandt, at forsøget var en god ide og gerne så forsøgsperioden 

forlænget, og efter at have ansøgt overenskomstparterne 

om forlængelse af forsøget, blev det genoptaget for yderligere 2 år 

med virkning fra den 01.09.03, og er således ikke endeligt afsluttet. 

Forslag 6: Generel ændring af henvisningsreglerne 

Status: Det blev i praksisplanen anbefalet at rette henvendelse til 

overenskomstparterne med henblik på at få ændret henvisningsblanketten, 

således at denne gøres mere formålsorienteret. Herunder 

skulle der åbnes mulighed for, at egen læge som årsag kunne 

henvise mere differentieret: a) til behandling b) behandlingsforslag 

udbedes og c) til diagnostik. Vedr. de 2 sidstnævnte henvisningsmuligheder 

overtager speciallægen ikke behandlingsansvaret for patienten. 

22

På baggrund af amtets henvendelse blev det af Sygesikringens Forhandlingsudvalg 

i forbindelse med forhandlingerne om speciallægeoverenskomstens 

fornyelse pr. 01.04.02 fremført som emne til drøftelse, 

at den alment praktiserende læge skulle kunne henvise til en 

enkelt undersøgelse med henblik på, at behandlingsansvaret stadig 

var den praktiserende læges. Drøftelserne affødte dog ikke ændringer 

i de i overenskomsten beskrevne henvisningsregler. 

Forslag 7: Intervention i praksisoverdragelser 

Status: Det indgik som anbefaling i planen, at ved fremtidigt salg af 

såvel heltids- som deltidspraksis er det et krav, at praksisoverdragelse 

finder sted til en speciallæge med samme grenspeciale som tidligere 

praksisindehaver. Kan kravet ikke opfyldes, skal salget til andet 

grenspeciale godkendes i samarbejdsudvalget. 

Der har hidtil ikke været hjemmel til, at amtet kunne intervenere i 

praksisoverdragelser med henblik på at ændre/bevare et bestemt 

subspeciale. 

Der er dog nu med den nye aftale om modernisering af det intern 

medicinske speciale (gældende fra 01.01.04) fastsat, at amterne i 

praksisplanlægningen kan udpege enkelte speciallægepraksis indenfor 

intern medicin til at varetage enten grundspecialet intern 

medicin eller endokrinologi, gastroenterologi, kardiologi samt lungemedicin. 

Forslag 8: Flytning af praksis 

Status: Af planen fremgår det, at flytning af praksis frit og uden ansøgning 

kan foretages indenfor de enkelte sygehuses optageområde. 

Flytning fra eet optageområde til et andet kan udover det i 

planen anførte derimod kun finde sted efter godkendelse i samarbejdsudvalget. 

Beslutningen har været administreret uden problemer, således at 

praksis, der har ansøgt om flytning indenfor samme praksisområde, 

er blevet godkendt. Godkendelse af flytning af praksis typisk fra det 

nordlige område med høj dækningsgrad til den vestlige del af am- 

23

tet med lavere dækningsgrad af speciallæger er ligeledes sket i 

enkelte tilfælde. 

Forslag 9: Nedlæggelse af praksis alternativt til de i planen anførte 

Status: Det indgår som forslag i praksisplanen, at der ved ønske om 

salg af en af de deltidspraksis, der ikke konkret er foreslået nedlagt, 

kan optages forhandling om nedlæggelse af denne praksis i stedet 

for én af de i planen anførte. 

Der var i begyndelsen af planperioden nogle få praksis, der ønskede 

at blive nedlagt, så der alternativt til salg er udbetalt erstatning. 

Disse praksisnedlæggelser har betydet, at enkelte praksis, der var 

udpeget til nedlæggelse, alligevel har kunne fortsætte/sælge på 

almindelige vilkår. 

24

3. UDVIKLING OG STATUS FOR 

SPECIALLÆGEBETJENINGEN I 

KØBENHAVNS AMT 

3.1 Kapacitet 

Det ses nedenfor af tabel 1 samt den tilhørende grafiske fremstilling, 

at antallet af speciallægeydere 1 er faldet støt fra 1996 til 2003. Dette 

er gældende for Københavns Amt såvel som for landet som helhed. 

Således var der 236 ydere i Københavns Amt i 1996 og 200 i 

2003. For hele landet er antallet af speciallægeydere faldet fra 

1.376 i 1996 til 1.164 i 2003. Det er dog værd at bemærke, at det 

hovedsageligt er antallet af deltids- og overlægepraksis, der er blevet 

mindre. 

Således er antallet af heltidspraksis i Københavns Amt kun faldet fra 

130 til 128 i perioden fra 1996 til 2003, og i hele landet er antallet af 

heltidspraksis steget fra 765 til 807 over samme periode. 

I 1996 var der henholdsvis 

393 deltidspraksis 

i hele landet 

og 90 i Københavns 

Amt, mens der i 2003 

var 269 i hele landet 

og 67 i Københavns 

Amt. 

Antal 

speciallægeydere 

Speciallægeydere. Hele Landet. 

1996-2003. 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

I 1996 var der 218 

År 

overlægepraksis i 

hele landet og 16 i 

Københavns Amt. Antallet af overlægepraksis var i 2003 faldet til 88 

i hele landet og 5 i Københavns Amt. 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

Fuldtids 

Deltids 

Overlæge 

1 Speciallægeyder skal forstås som en speciallægepraksis med ydernummer. Disse kan derfor 

dække over flere speciallæger, såfremt der er tale om kompagniskabspraksis. 

25

Der har altså i perioden fra 1996 til 2003 været en bevægelse mod 

en større andel heltidspraksis i Københavns Amt såvel som i resten af 

landet. Andelen af heltidspraksis udgjorde i 2003 henholdsvis 64,0 % 

i Københavns Amt og 69,3 % i hele landet. I 1996 var andelen ca. 55 

% for Københavns Amt såvel som for landet som helhed. 

Tabel 1: Speciallægeydere fordelt på praksisform, hele landet og 

Københavns Amt. 1996, 2000, 2003. 

Praksisform 

1996 2000 2003 

Hele landet Kbh. Amt Hele landet 

Kbh. Amt Hele landet Kbh. Amt 

Antal %An%- Antal %- Antal %- Antal %An%andeltalandelandelandelandeltalandel Fuldtid 765 55,6 % 130 55,1 % 803 65,5 131 60,9 807 69,3 % 128 64,0 % 

% 

% 

Deltid 393 28,6 % 90 38,1 % 302 24,6 76 35,3 269 23,1 % 67 33,5 % 

% 

% 

Overlæge 

218 15,8 % 16 6,8 % 121 9,9 % 8 3,7 % 88 7,6 % 5 2,5 % 

I alt 1.376 100,0 236 100,0 1.226 100,0 215 100,0 1.164 100,0 200 100,0 

% 

% 

% 

% 

% 

% 

Kilde: Amtsrådsforeningen 

I tabel 2 samt den tilhørende grafiske 

fremstilling er antallet af borgere pr. 

heltidsspeciallægeyder opgjort for 

hele landet og Københavns Amt. 

Der var 3.439 borgere pr. heltidsspeciallægeyder 

i 1996 i Københavns 

Amt. I 2003 var tallet steget til 3.815 

(svarende til et fald i speciallægedækningen 

på ca. 11 %). 

Borgere per fultidspraktiserende 

speciallægeyder 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

1996 2003 

År 

For hele landet er antallet af borgere pr. speciallæge væsentligt 

højere, end hvad der er gældende for Københavns Amt. I 1996 var 

der 5.340 borgere pr. speciallæge og i 2003 var der 5.665 (svarende 

til et fald i speciallægedækningen på ca. 6 %). 

Faldet i speciallægedækningen har altså i perioden været større 

for Københavns amt end for landet som helhed. 

Antal borgere 

26 

Kbh. Amt 

Hele Landet

Tabel 2: Antal borgere per heltidsspeciallægeyder. Hele landet og 

Københavs Amt. 1996 og 2003. 

1996 2003 

Hele Kbh. Hele Kbh. 

landet Amt landet Amt 

Antal borgere 5.251.02 607.344 5.383.50 618.016 

7 

7 

Heltidsspeciallægeyder 1 983,3 176,6 950,3 162 

Borgere per heltidsspeciallægeyder 5340 3439 5665 3815 

Kilde: Danmarks Statistik & Amtsrådsforeningen 

Tabel 3 viser Københavns Amts andel af hele landets speciallægeydere 

i 2002 for samtlige de 15 specialer, indenfor hvilke der drives 

speciallægevirksomhed i Københavns Amt. Det ses, at amtets speciallægekapacitet 

udgjorde 17,9 % af hele landets speciallægekapacitet. 

2 

8 specialer i Københavns Amt udgjorde mere end 17,9 % af hele 

landets praktiserende speciallæger indenfor det pågældende 

speciale, 7 specialer udgjorde mindre end 17,9 % af hele landets 

praktiserende speciallæger indenfor det pågældende speciale. 

Amtets særligt høje andel af de praktiserende patologer skal tilskrives, 

at den overvejende del af amterne har valgt at placere de 

opgaver, som patologerne udfører, i sygehussektoreren. 

Befolkningen i Københavns amt udgør en andel på ca. 11,5% af 

hele landets befolkning. Bedømt ud fra hvad en ”normal” dækning 

ville udgøre set i forhold til amtets befolkningstal, ligger amtets speciallægedækning 

opgjort på denne måde ca. 64% over landsgennemsnittet. 

Indenfor de særligt praksistunge specialer (øjenspecialet, 

øre-næse-halsspecialet, hudspecialet) ligger Københavns amts 

dækning dog kun lidt over landsgennemsnittet. 

1 Heltidspraksis tæller for 1, deltidspraksis tæller for 0,5 heltidspraksis og overlæge- / 3timerspraksis 

tæller for 0,1 heltidspraksis. 

2 Da speciallægeyderne ikke er vægtet i relation til deres prakisform, vil tabellen afvige noget 

fra beregninger foretaget på baggrund af antal heltidspraksis. 

27

Tabel 3: Antal speciallægeydere fordelt på de af speciallægeoverenskomsten 

omfattende specialer. Hele landet og Københavns 

Amt. 2002. 

Hele 

landet 

Kbh. 

Amt 

Kbh. 

Amt’s 

andel 

Speciale Ydere Ydere %-andel 

Patologi 26 11 42,3 % 

Reumatologi 71 20 28,2 % 

Kirugi 74 20 27,0 % 

Plastikkirugi 17 4 23,5 % 

Gynækologi 91 20 22,0 % 

Pædiatri 36 7 19,4 % 

Psykiatri 147 28 19,0 % 

Børne- og ungdomspsykiatri 11 2 18,2 % 

Neurokirugi & -medicin 49 8 16,3 % 

Intern medicin 92 15 16,3 % 

Dermato-venerologi 105 16 15,2 % 

Anæstesiologi 70 9 12,9 % 

Øjenlæger 150 19 12,7 % 

Ørelæger 167 21 12,6 % 

Ortopædisk kirugi 42 5 11,9 % 

I alt 1.148 205 17,9 % 


I tabel 4 ses Københavns Amts speciallægedækning i 2003 i forhold 

til udvalgte sammenlignelige amter beregnet på basis af antal heltidspraksis. 

Det fremgår, at Københavns Amt havde 0,26 heltidsspeciallægeyder 

pr. 1000 borgere. Dette er som nævnt en høj speciallægedækning 

sammenlignet med hele landet. Særligt stor er forskellen 

hvis man sammenligner med hele landet eksklusive Hovedstaden. 

Her var speciallægedækningen lig med 0,14 heltidsspeciallægeydere 

pr. 1000 borgere, dvs. at amtets speciallægedækning 

opgjort på denne måde ligger ca. 85% højere. 

Speciallægedækningen i Københavns Kommune og Frederiksberg 

Kommune er dog endnu højere end i Københavns Amt. I Frederiksberg 

Kommune var der i 2003 0,35 heltidsspeciallægeyder pr. 1000 

borgere og i Københavns Kommune var der 0,32 heltidsspeciallægeyder 

pr. 1000 borgere. 

28

Amt / Kommune/ 

Landsdel 

Tabel 4: Antal speciallægeydere i forhold til udvalgte amter og 

landsplan. 2003. 

Heltids Deltids 

Overlæge Omregnet 

til 

heltids 

Borgere Pr. 1000 

borger 

Københavns Amt 128 67 5 162,0 618.016 0,26 

Fyns Amt 65 13 1 71,6 473.471 0,15 

Nordjyllands Amt 54 9 15 60,0 495.625 0,12 

Århus Amt 86 25 6 99,1 649.177 0,15 

Københavns Kom. 127 73 2 163,7 501.285 0,33 

Frederiksberg Kom. 22 20 2 32,2 91.435 0,35 

Hele landet excl. hovedstaden 528 107 79 592,4 4.172.771 0,14 

Hele landet 807 269 88 950,3 5.383.507 0,18 


I tabel 5 samt den tilhørende grafiske fremstilling ses antal speciallæger 

fordelt på specialer og praksisform, således som kapaciteten 

var i 1996, anbefalingerne om den fremtidige kapacitet i speciallægepraksisplanen 

fra 1996, samt den rent faktiske speciallægekapacitet 

medio 2004. Der er kun medtaget ydertype 01 (principal) og 

02 (kompagnon). Dette skyldes, at de resterende ydertyper (delekompagnon, 

assisterende speciallæger) ikke eksisterede i 1996 og 

ikke har betydning for omsætningsgrænsen for de pågældende 

praksis. 1 

Overordnet kan det ses, at der 

indenfor de specialer, der var 

omfattet af praksisplanen fra 

1996 (i alt 11 specialer ud af 15), 

var anbefalet 74 heltidspraktiserende 

speciallæger. Dette 

mål er opfyldt. Der er dog 55 

deltidspraktiserende speciallæger 

mod de 49, der var anbefalet 

i praksisplanen. 

Speciallægekapaciteten for 

specialer i Praksisplanen fra 1996 

1 Der er hermed udeladt 4 delekompagnoner. 3 af disse er fra psykiatri og 1 er fra øre-næsehalshjælp. 

Hertil kommer 13 assisterende speciallæger. 4 af disse er fra intern medicin, 3 er fra 

psykiatri, 2 er fra pædiatri, og der er 1 fra hhv. kirurgi, plastikkirurgi, reumatologi samt børne- 

og ungdomspsykiatri. Endelig er 9 vikarer udeladt. 7 af disse er fra øjenlægespecialet, 1 er fra 

kirurgi og 1 er fra patologi. 

Antal speciallæger 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Heltids 

Deltids 

Overlæge 

/ 3-timers 

KAS 

Amager 

KAS 

Gentofte 

KAS 

Glostrup 

KAS 

Herlev 

Praksisform Optageområde 

1996 

Praksisplan 1996 

Medio 2004 

29

Endvidere er der 4 overlægepraksis tilbage mod de 13, der fremgik 

af planen. Samtlige overlægepraksis nedlægges i forbindelse med 

naturlig afgang, og det kan konstateres, at der har været tale om 

en hurtigere målopfyldelse end forventet. 

Omregnet til heltidspraktiserende speciallæger, var der anbefalet 

99,8 i praksisplanen. Dette svarer nogenlunde til de 101,9 fuldtidsspeciallæger, 

der var praktiserende medio 2004. 

Opgørelsen viser, at 3 specialer helt opfylder praksisplanens anbefalinger 

med hensyn til kapacitet fordelt på praksisform. Der er tale 

om gynækologi/obstetrik, plastikkirurgi samt pædiatri. 

Kapaciteten indenfor de 4 specialer, der har været omfattet af 

særskilt praksisplanlægning, opfylder ligeledes de opstillede kapacitetsmål. 

Tabel 5: Speciallægekapaciteten fordelt på speciale og praksisform. 

1996 og 2004. 

Specialer under praksisplanen, 1996 

Speciale Praksisform 1996 Praksisplan 

1996 


Reumatologi 

Gynækologi / obstetrik 


Kirurgi 

Neurologi 

Ortopædkirurgi 

Medio 2004 

Heltids 3 4 4 

Deltids 9 2 4 

Overlæge / 3-timers 0 0 0 

Heltids 11 10 11 

Deltids 12 9 9 



Deltids 9 5 5 


Heltids 4 4 3 






Heltids 3 4 3 

Deltids 6 4 3 


Heltids 3 3 3 

Deltids 2 0 1 


30


Psykiatri / Børne- og 

ungdomspsykiatri 

Pædiatri 

I alt 

Heltids 3 3 3 

Deltids 2 1 1 





Heltids 2 3 3 

Deltids 5 4 4 





I alt, heltids 116 99,8 101,9 

Kilde: Speciallægepraksisplanen fra 1996 og Sygesikringens opgørelser. 

Specialer udenfor praksisplanen, 1996 

Speciale Praksisform 1996 Medio 2004 

Dermatovenerologi 

1 

Øjenlægehjælp 1 

Øre-næsehalslægehjælp 

1 

Patologisk anatomi 

1 

I alt 

Heltids 17 16 

Deltids 1 0 

Overlæge / 3-timers 0 0 

Heltids 17 18 

Deltids 1 1 


Heltids 21 21 

Deltids 0 0 


Heltids 0 0 

Deltids 11 11 


Heltids 55 55 

Deltids 13 12 


I alt, heltids 61,5 61 

Kilde: Speciallægepraksisplaner fra 1994, 1997 og Sygesikringens 

opgørelser. 

I tabel 6 ses antal speciallæger fordelt på specialer og sygehusoptageområde, 

således som kapaciteten var i 1996, anbefalingerne 

vedr. den fremtidige kapacitet i speciallægepraksisplanen fra 1996 

samt den rent faktiske speciallægekapacitet medio 2004. Igen er 

kun ydertype 01 (principal) og 02 (kompagnon) talt med. 

Generelt ses det, at anbefalingerne mht. kapacitet i forhold til sygehusoptageområder 

er opfyldt for Amagers vedkommende, men 

31

ikke for de tre øvrige optageområder. I praksisplanen var der anbefalet 

37,8 heltidspraktiserende speciallæger i optageområdet 

for Amtssygehuset i Gentofte, men medio 2004 var antallet hele 

45,6. 

Optageområdet for Amtssygehuset i Glostrup skulle efter anbefalingerne 

i praksisplanen have 26,3 heltidspraktiserende speciallæger, 

men medio 2004 var antallet af heltidspraktiserende speciallæger 

25,7. 

Der var i praksisplanen anbefalet 33,2 heltidspraktiserende speciallæger 

i optageområdet for Amtssygehuset i Herlev. Med 28,1 heltidspraktiserende 

speciallæger medio 2004 er der stadig en lavere 

dækning end anbefalet. 

Det ses i tabel 6, at gynækologi/obstetrik som det eneste speciale 

opfylder anbefalingerne fra praksisplanen med hensyn til kapacitet 

fordelt på optageområde. 

Kapaciteten indenfor de 4 specialer, der har været omfattet af 

særskilt praksisplanlægning, opfylder ligeledes de opstillede kapacitetsmål 

i relation til sygehusoptageområder. 

Tabel 6: Speciallægekapaciteten fordelt på speciale og sygehusoptageområde. 

1996 og 2004. 

Specialer under praksisplanen, 1996 

Speciale Sygehusoptageområde 


Reumatologi 

Gynækologi/obstetrik 

1996 Praksisplan 

1996 

Medio 

2004 

KAS Amager 0,5 0,5 0,5 

KAS Gentofte 4,5 1 2 

KAS Glostrup 1 2 2 

KAS Herlev 1,5 1,5 1,5 

KAS Amager 0 0 0 

KAS Gentofte 8,1 5,5 6,5 

KAS Glostrup 4,5 4,5 4,5 

KAS Herlev 4,5 4,5 4,5 




KAS Herlev 5 5 5 

32


Kirurgi 

Neurologi 

Ortopædkirurgi 


Psykiatri / Børne- og 

ungdomspsykiatri 

Pædiatri 

I alt 


KAS Gentofte 6 5,5 5,5 


KAS Herlev 1,5 1,5 1,5 



KAS Glostrup 3,7 3,1 4 

KAS Herlev 5,3 5,7 4,6 


KAS Gentofte 2,5 2 2 


KAS Herlev 2 3 1,5 


KAS Gentofte 3 1 2,5 

KAS Glostrup 1,2 1 1 




KAS Glostrup 0,5 1 0 



KAS Gentofte 13,1 8,6 9 




KAS Gentofte 2,5 2 2,5 


KAS Herlev 1 2 1,5 

KAS Amager 2,5 2,5 2,5 

KAS Gentofte 58,9 37,8 45,6 

KAS Glostrup 24,8 26,3 25,7 

KAS Herlev 29,8 33,2 28,1 

Alle 116 99,8 101,9 

Kilde: Speciallægepraksisplanen fra 1996 og Sygesikringens opgørelser. 

Specialer udenfor praksisplanen, 1996 

Speciale Sygehusoptageområde 

Dermato-venerologi 1 

Øjenlægehjælp 

1996 Medio 

2004 

KAS Amager 1 1 

KAS Gentofte 6,5 5 

KAS Glostrup 6 3 

KAS Herlev 4 7 


KAS Gentofte 5,5 6,5 



33


1 

Patologisk anatomi 1 

I alt 


KAS Gentofte 6 6 




KAS Gentofte 4,5 4,5 

KAS Glostrup 0,5 0,5 

KAS Herlev 0,5 0,5 


KAS Gentofte 22,5 22 

KAS Glostrup 19,5 16,5 

KAS Herlev 16,5 19,5 

Alle 61,5 61 

Kilde: Speciallægepraksisplaner fra 1994, 1997 og Sygesikringens 

opgørelser. 

Tabel 7: Speciallægekapaciteten 1 medio 2004 fordelt på sygehusoptageområder 

samt hypotetisk fordeling efter folketal. 

Speciallægefordeling 

medio 2004 

Heltidspraktiserende 

Befolknings- 

fordeling 

Speciallægefordeling 

efter 

folketal 

Ændring ift. i dag 

%-vis Heltids- 

Heltidspraktiserende 

praktiserende 

KAS Amager 5,5 8,5 % 13,8 8,3 

KAS Gentofte 67,6 24,5 % 39,8 -27,8 

KAS Glostrup 42,2 34,5 % 56,2 14,0 

KAS Herlev 47,6 32,6 % 53,1 5,5 

Med speciallægepraksisplanen af 1996 blev der taget hul på opgaven 

med at sikre en højere grad af geografisk udjævning af speciallægekapaciteten 

i Københavns amt. Den hypotetiske fordeling 

af de praktiserende speciallæger efter folketal, der fremgår af 

ovenstående tabel 7, viser, at der stadig er en udpræget geografisk 

skævdeling af speciallægepraksis. 

3.2 Aktivitet og udgifter 

Det ses af tabel 8 nedenfor, at bruttohonorarudgifterne til speciallægehjælp 

i 2003, dvs. den samlede omsætning i speciallægeprak- 

1 Kun ydertype 01 (principal) og 02 (kompagnon) er talt med. 

34

Speciale 

sis, for de i alt 15 specialer beløb sig til 322,8 mio. kr. 1 Det ses endvidere, 

at de fem største specialer (øre-næse-halslægehjælp, øjenlægehjælp, 

dermato-venerologi, kirurgi og gynækologi) tegner sig 

for ca. 2/3 af de samlede speciallægeudgifter. 

De fem specialer med de laveste bruttohonorarudgifter udgør under 

10 % af de samlede udgifter. Disse specialer er børne- og ungdomspsykiatri, 

neurologi, plastikkirurgi, pædiatri og anæstesiologi. 

Tabel 8: Speciallægekapaciteten 2 medio 2004 samt bruttohonorarudgifter 

til Kbh. Amts borgeres forbrug af speciallægehjælp i 2003. 

Speciallæger medio 2004 Tilskud i 2003 

Heltids Deltids Overlæge 

/ 3-timers 

Mio. Kr. %-andel Akumuleret 

andel 

Øre-næse-halslægehjælp 21 0 0 50,1 15,5 % 15,5% 

Øjenlægehjælp 18 1 0 45,3 14,0 % 29,6% 

Dermato-venerologi 16 0 0 42,9 13,3 % 42,8% 

Kirurgi 12 6 1 39,8 12,3 % 55,2% 

Gynækologi / obstetrik 14 5 1 31,6 9,8 % 65,0% 

Psykiatri 17 10 0 23,6 7,3 % 72,3% 

Reumatologi 11 9 0 17,8 5,5 % 77,8% 

Intern medicin 3 11 1 16,6 5,1 % 82,9% 

Patologisk anatomi 0 11 0 15,1 4,7 % 87,6% 

Ortopædkirurgi 3 1 0 14,5 4,5 % 92,1% 

Anæstesiologi 4 4 0 6,8 2,1 % 94,2% 

Pædiatri 3 4 0 5,8 1,8 % 96,0% 

Plastikkirurgi 3 1 0 5,2 1,6 % 97,6% 

Neurologi 3 3 1 5,0 1,5 % 99,2% 

Børne- og ungdomspsykiatri 1 1 0 2,6 0,8 % 100,0% 

I alt 129 67 4 322,8 100,0 % 

Kilde: Sygesikringens opgørelser. 

I omstående tabel 9 ses bruttohonorarudgifterne fordelt på sygesikringsområder 

for hele landet og Københavns amt. Hertil kommer en 

opgørelse af amtets afvigelse fra landsgennemsnittet i udgifterne til 

de enkelte sygesikringsområder pr. borger. 

1 Bruttohonorarudgifterne til al speciallægehjælp til borgerne i Københavns Amt beløber sig 

329,9 mio. kr. Dette inkluderer tillige udgifter til ørelægevagt, røntgen, klinisk kemi og tropemedicin. 

Se tabel 9. 

2 Kun ydertype 01 (principal) og 02 (kompagnon) er talt med. 

35

Bruttohonorarudgifter til speciallægehjælp pr. borger er som det ses 

væsentligt højere i Københavns Amt end i resten af landet. Der er 

en afvigelse fra landsgennemsnittet på over 190 kr. Dette svarer til 

55,8 % afvigelse. 1 

Bruttohonorarudgifterne til almen lægehjælp i Københavns Amt er 

til gengæld gennemsnitlig 59,53 kr. mindre pr. borger end hvad, der 

er gældende for hele landet. Dette svarer til en afvigelse på -8,7 %. 2 

Udgifterne til medicin er 25,73 kr. højere per borger i Københavns 

Amt, end de er for hele landet. Dette svarer til den relativt beskedne 

afvigelse på 2,4 %. 

Det bemærkes, at bruttohonorarudgifterne til laboratorieydelser er 

næsten 3,5 gange større pr. borger i Københavns Amt end i hele 

landet. Tallet afspejler dog, at laboratoriebetjeningen af primærsektoren 

ydes af Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium og 

ikke som i øvrige amter af sygehusvæsenet. 

Sammenfattende fremgår det af tabellen, at forskellen i udgiftsniveau 

på sygesikringsområdet mellem Københavns amt og hele 

landet altovervejende kan tilskrives et forskelligt serviceniveau vedr. 

speciallægehjælpen, idet afvigelsen på almenlægeområdet hovedsagelig 

skyldes den særlige laboratorieordning. 

Tabel 9: Bruttohonorarudgifter til sygesikringen og udgifter til medicin 

fordelt på område. 2002. 

Hele landet Kbh. Amt Kbh. Amts afvigelse 

Speciale Mio. Kr. Kr. pr. Mio. Kr. Kr. pr. Kr. pr. %-vis 

Borgere 

Borgere Borgere 

Medicin 5883,4 1.086,6 686,7 1.112,4 25,73 2,4 % 

Almen læger 3 3.667,9 683,2 385,0 623,7 -59,53 -8,7 % 

Speciallæger 4 

1.841,0 342,9 329,9 534,3 191,41 55,8 % 

Tandlæger 1.104,5 205,8 138,1 223,7 17,95 8,7 % 

Fysioterapeuter 606,1 112,9 70,5 114,2 1,33 1,2 % 

1 Beregnet på nettodriftsudgifter er afvigelsen 203,64 kr per borger svarende til 58,9 %. 

2 Beregnet på nettodriftsudgifter er afvigelsen -29,98 kr per borger svarende til -3,0 %. 

3 Væsentlige udgifter til alment praktiserende læger er ikke en del af bruttohonorarudgifter. 

Nettodriftsudgifterne til de alment praktiserende læger var i 2003 5.402,9 mio. kr. for hele 

landet og 602,8 mio. kr. for Københavns Amt. 

4 Herunder udgifter til ørelægevagt, røntgen, klinisk kemi og tropemedicin. 

36

Laboratorieydelser 122,2 22,8 62,8 101,8 79,03 347,2 % 

Statens Serum Institut 250,1 46,6 23,0 37,3 -9,31 -20,0 % 

Øvrige 1 190,9 35,6 24,9 40,3 4,78 13,4 % 

I alt 13.666,1 2.536,4 1.720,9 2.787,7 251,39 9,9 % 

Kilde: Amtsrådsforeningen. 

I tabel 10 ses variationer i sygesikringsomsætningen for de enkelte 

specialer og praksisformer. 

Der er store variationer i omsætningen fra det ene speciale til det 

andet og mellem praksis indbyrdes indenfor de enkelte specialer. 

Variationen mellem specialerne kan delvist være et udtryk for de 

enkelte specialers honorarniveau og omkostningstyngde, mens variationerne 

indenfor specialet kan være en afspejling af efterspørgslen 

og de enkelte speciallægers subspecialisering, arbejdstilrettelæggelse, 

arbejdsindsats og ønskede aktivitetsniveau. 

Af tabellen fremgår variationen i sygesikringsomsætning indenfor 

de enkelte specialer og fordelt på praksisformer. Omsætningen for 

yderen med den laveste omsætning indenfor specialet står før skråstregen, 

og omsætningen for yderen med den højeste omsætning 

(solo-eller kompagniskabspraksis) står efter skråstregen. Hvis der kun 

er een yder indenfor specialet og praksisformen er dennes omsætning 

anført. 

Det fremgår af tabellen, at kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud i alle 

praksis. For deltidspraksis er det fastlagte omsætningsloft et mål for 

den fulde kapacitetsudnyttelse, og det må forventes at aktiviteten 

nærmer sig denne størrelse. 

1 Teddy Øfeldt, kiropraktorer, fodterapeuter og psykologer samt "høre-hjælpemidler" for hele 

landet. 

37

Tabel 10: Variationer i yderes sygesikringsomsætning indenfor de 

enkelte specialer og praksisformer i 2003 

Speciale 

Heltids Deltids Overlæge 

Mill. kr. Tilskud i 1.000 Tilskud i 1.000 

lav / høj kr. 

kr. 

Anæstesiologi 0,7 / 1,8 26 / 569 (L) 1 - 

Dermato-venerologi 1,8 / 9,3 - (H) - 

Reumatologi 0,1 / 1,9 224 / 933 (L) - 

Gynækologi & obstetrik 1,1 / 3,2 316 / 702 (H) 42 

Intern medicin 2,1 / 3,6 139 / 1446 (H) 187 

Kirurgi 1,5 / 5,0 85 / 756 (H) 123 / 128 

Neurologi 0,9 / 1,4 62 / 220 (L) 128 / 159 

Øjenlægehjælp 1,4 / 4,2 390 (H) - 

Ortopædkirurgi 3,3 / 4,0 157 (H) - 

Øre-næse-halslægehjælp 0,7 / 3,8 - (H) - 

Patologi - 84 / 3212 - 

Plastikkirurgi 1,8 / 2,3 378 (L) - 

Psykiatri 0,6 / 1,6 181 / 581 (L) - 

Pædiatri 1,1 / 2,3 154 / 646 (L) - 

Børne- og ungdomspsykiatri 1,4 500 (L) - 


I tabel 11 og 12 ses udviklingen i bruttohonorarudgifter til borgerne i 

Københavns Amt opgjort såvel absolut som i indextal og anført i 

løbende priser. Det ses, at øjenlægehjælp var specialet med det 

højeste udgiftsniveau i slutningen af 1990’erne, men i 2000, 2001 og 

2003 var øre-næse-halslægehjælp blevet det dyreste speciale. I 

2002 var øjenlægehjælp specialet med det højeste udgiftsniveau, 

men dette beror på, at der blev gennemført en række meraktivitetsprojekter 

(grå stær operationer) indenfor specialet dette år. 

Det ses af tabellerne og den grafiske opstilling, at bruttohonorarudgifterne 

til Københavns Amts borgeres forbrug af speciallægehjælp 

har været støt stigende. Det særligt høje niveau i 2002 skyldes de 

førnævnte meraktivitetsprojekter. 2 

1 ”(L)” angiver at omsætningsloftet for deltidspraksis i specialet er 618.180 kr. ”(H)” angiver at 

omsætningsloftet for deltidspraksis i specialet er lig 746.967 kr. Der er ikke noget omsætningsloft 

for deltidspraktiserende patologer. 

2 Amternes udgiftsudvikling fra 1997 til 2001 målt i faste priser fremgår af tabel 17. 

38

Tabel 11: Udviklingen i bruttohonorarudgifter til speciallæger for 

borgerne i Kbh. Amt i 1.000 kr. 1996-2003. 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 

Speciale Tilskud i Tilskud i Tilskud i Tilskud i Tilskud i Tilskud i Tilskud i Tilskud i 

1.000 Kr. 1.000 Kr. 1.000 Kr. 1.000 Kr. 1.000 Kr. 1.000 Kr. 1.000 Kr. 1.000 Kr. 

Børne- og ungdomspsykiatri 

1.667 1.675 1.692 1.864 1.804 2.163 2.568 2.608 

Neurologi 5.311 5.112 4.772 4.991 4.827 5.290 5.007 4.986 

Plastikkirurgi 5.552 4.867 5.001 4.868 4.697 4.957 4.797 5.240 

Pædiatri 3.773 3.789 3.878 3.865 3.914 4.174 5.065 5.745 

Anæstesiologi 5.303 5.223 5.760 5.682 6.105 6.314 6.773 6.810 

Ortopædkirurgi 9.337 10.513 10.780 10.452 11.015 12.214 14.256 14.516 

Patologisk anatomi 13.323 12.884 12.990 13.998 14.089 14.552 14.694 15.139 

Intern medicin 11.667 12.073 12.983 14.701 14.698 14.812 15.539 16.605 

Reumatologi 15.555 16.063 16.317 16.706 16.047 16.266 17.684 17.835 

Psykiatri 20.939 21.197 21.427 21.576 20.970 22.396 22.558 23.636 

Gynækologi obs. 24.220 24.683 25.648 26.679 30.824 30.309 30.148 31.629 

Kirurgi 29.827 29.345 30.966 31.074 31.945 32.424 35.413 39.761 

Dermatovenerologi 

31.163 32.344 34.294 35.618 36.412 38.990 40.841 42.869 

Øjenlægehjælp 37.197 37.940 39.336 43.196 42.582 44.286 59.001 45.337 


34.053 35.972 38.724 39.239 43.295 46.552 47.167 50.116 

I alt 248.884 253.679 264.566 274.508 283.224 295.701 321.512 322.832 


39

Tabel 12: Udviklingen i bruttohonorarudgifter til speciallæger for 

borgerne i Kbh. Amt. Indekstal 1996 = 100. 1996-2003. 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 

Speciale Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks 

Børne- /ungdomspsykiatri 100 101 102 112 108 130 154 156 

Neurologi 100 96 90 94 91 100 94 94 

Plastikkirurgi 100 88 90 88 85 89 86 94 

Pædiatri 100 100 103 102 104 111 134 152 

Anæstesiologi 100 99 109 107 115 119 128 128 

Ortopædkirurgi 100 113 115 112 118 131 153 155 

Patologisk anatomi 100 97 98 105 106 109 110 114 

Intern medicin 100 103 111 126 126 127 133 142 

Reumatologi 100 103 105 107 103 105 114 115 

Psykiatri 100 101 102 103 100 107 108 113 

Gynækologi obstetrik 100 102 106 110 127 125 124 131 

Kirurgi 100 98 104 104 107 109 119 133 

Dermato-venerologi 100 104 110 114 117 125 131 138 

Øjenlægehjælp 100 102 106 116 114 119 159 122 

Øre-næse-halslægehjælp 100 106 114 115 127 137 139 147 

I alt 100 102 106 110 114 119 129 130 

Indeks. 1996 = 100 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Udviklingen i bruttohonorarudgifter til 

speciallægehjælp for borgerne i Københavns 

Amt 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 

År 

40

Speciale 

I en vurdering af speciallægernes virksomhed er det relevant at 

medtage såvel speciallægernes samlede produktion som fordelingen 

på hhv. egne og fremmede borgeres forbrug. 

Tabel 13 viser speciallægernes omsætning i 2003, dvs. Københavns 

amts bruttoudgifter til speciallæger, fordelt på egne og fremmede 

borgere indenfor hvert speciale. 

Af den samlede omsætning vedrører ca. 247 mill. kr., svarende til 

godt 78%, Københavns amts befolkning. Knap 22% af omsætningen 

hos amtets speciallæger stammer altså fra borgere udenfor amtet. 

Tabel 13: Kbh. Amts speciallægers produktion fordelt på egne og 

fremmede borgere. Bruttohonorarer. 2003. 1 

Samlet 

produktion 

Egne borgere Fremmede borgere 

Tilskud i kr. Tilskud i kr. %-andel Tilskud i kr. %-andel 

Anæstesiologi 7.230.494 2.736.512 37,8 % 4.493.982 62,2 % 

Dermato-venerologi 44.216.885 36.564.547 82,7 % 7.652.338 17,3 % 

Reumatologi 17.392.494 13.797.290 79,3 % 3.595.204 20,7 % 

Gynækologi obstetrik 32.512.449 24.686.053 75,9 % 7.826.396 24,1 % 

Intern medicin 14.028.496 8.812.851 62,8 % 5.215.645 37,2 % 

Kirurgi 40.189.604 31.649.967 78,8 % 8.539.637 21,2 % 

Neurologi 3.990.456 3.101.985 77,7 % 888.471 22,3 % 

Øjenlægehjælp 40.420.014 33.689.745 83,3 % 6.730.269 16,7 % 

Ortopædkirurgi 11.803.110 8.656.912 73,3 % 3.146.198 26,7 % 

Øre-næse-halslægehjælp 50.725.116 45.024.740 88,8 % 5.700.376 11,2 % 

Patologisk anatomi 14.428.176 11.723.340 81,3 % 2.704.836 18,7 % 

Plastikkirurgi 6.308.868 3.709.079 58,8 % 2.599.789 41,2 % 

Psykiatri 24.396.111 17.004.853 69,7 % 7.391.258 30,3 % 

Pædiatri 6.297.338 4.885.690 77,6 % 1.411.648 22,4 % 

Børne- og ungdomspsykiatri 

1.885.642 1.352.758 71,7 % 532.884 28,3 % 

I alt 315.825.25 

2 

247.396.322 78,3 % 68.428.930 21,7 % 

Kilde: Sygesikringens opgørelser 

1 NB: Ydelser, hvor borgerens kommune ikke er registreret, er ikke indeholdt i ovenstående 

tabel. Den reelle ”Samlet produktion" er på 316.287.343 kr. 

41

Speciale 

Tabel 14 viser, hvordan Københavns amts borgeres samlede 

speciallægeforbrug fordeler sig på hhv. amtets speciallæger og 

speciallæger med ydernummer udenfor Københavns amt. 

Det fremgår af de to tabeller tilsammen, at amtets borgeres forbrug 

af udenamts ydelser, først og fremmest hos speciallæger i 

Københavns og Frederiksberg kommuner, er større end udenamtsborgernes 

forbrug hos speciallæger med ydernummer i 

Københavns amt. 

Samlet er der for de af planen omfattede 15 specialer tale om 

et ”underskud” i forbindelse med udvekslingen af ydelser, der i 

2003 svarede til en årlig udgift på ca. 6,5 mill. kr. 

Tabel 14: Kbh. Amts borgere forbrug af speciallægeydelser hos 

egne og fremmede ydere. Bruttohonorarer. 2003. 

Samlet 

forbrug 

Egne ydere Fremmede ydere 

Tilskud i kr. Tilskud i kr. %-andel Tilskud i kr. %-andel 

Anæstesiologi 6.809.690 2.741.900 40,3 % 4.067.790 59,7 % 

Dermato-venerologi 42.869.264 36.588.583 85,3 % 6.280.682 14,7 % 

Reumatologi 17.835.147 13.815.457 77,5 % 4.019.690 22,5 % 

Gynækologi obstetrik 31.628.696 24.730.659 78,2 % 6.898.037 21,8 % 

Intern medicin 16.605.389 8.843.379 53,3 % 7.762.009 46,7 % 

Kirurgi 39.761.357 31.716.674 79,8 % 8.044.684 20,2 % 

Neurologi 4.986.037 3.117.752 62,5 % 1.868.285 37,5 % 

Øjenlægehjælp 45.337.165 33.703.283 74,3 % 11.633.882 25,7 % 

Ortopædkirurgi 14.515.683 8.675.937 59,8 % 5.839.746 40,2 % 

Øre-næse-halslægehjælp 50.116.047 45.076.487 89,9 % 5.039.561 10,1 % 

Patologisk anatomi 15.139.214 11.786.824 77,9 % 3.352.390 22,1 % 

Plastikkirurgi 5.239.851 3.729.954 71,2 % 1.509.897 28,8 % 

Psykiatri 23.635.987 17.053.707 72,2 % 6.582.280 27,8 % 

Pædiatri 5.745.243 4.886.944 85,1 % 858.299 14,9 % 

Børne- og ungdomspsykiatri 2.607.652 1.352.758 51,9 % 1.254.894 48,1 % 

I alt 322.832.42 

3 


247.820.299 76,8 % 75.012.124 23,2 % 

I tabel 15 er de gennemsnitlige udgifter til speciallægehjælp pr. 

borger fordelt på kommuner og sygehusoptageområder. Gennemsnitstilskuddet 

pr. borger i amtet er 522 kr. Den gennemsnitlige borger 

i optageområdet for Amtssygehuset i Glostrup forbrugte kun 476 

kr. i 2003. Dette er væsentligt lavere end de 618 kr., der er gælden- 

42

de for den gennemsnitlige borger i optageområdet for Amtssygehuset 

i Gentofte. 1 

1 Tallene er ikke renset for variabler så som alder og køn. 

43

I optageområderne for Amager Hospital og Amtssygehuset i Herlev 

er der givet hhv. 506 kr. og 502 kr. i tilskud pr. borger i 2003. 

Kommunen med de højeste bruttohonorarudgifter pr. borger er Søllerød 

med et gennemsnitligt tilskud på 644 kr. i 2003. Dette er næsten 

45 % mere end hvad, der er gældende for Ledøje-Smørum 

kommune, der har Københavns Amts laveste speciallægeudgifter 

pr. borger. 

Tabel 15: Bruttohonorarudgifter til speciallæger fordelt på borgerens 

kommune. 2003. 

Kommune / optageområde 

Tilskud i kr. Borgere Tilskud 

per 

borgere 

Dragør 6.153.642 13.028 472 

Tårnby 20.433.241 39.466 518 

Amager 26.586.882 52.494 506 

Gentofte 40.685.633 68.314 596 

Lyngby-Taarbæk 32.380.024 51.344 631 

Søllerød 20.278.014 31.494 644 

KAS Gentofte 93.343.670 151.152 618 

Albertslund 14.116.697 28.839 490 

Brøndby 16.294.818 34.676 470 

Glostrup 10.306.458 20.586 501 

Hvidovre 23.770.495 49.829 477 

Høje-Taastrup 21.321.192 45.754 466 

Ishøj 9.749.194 21.023 464 

Vallensbæk 5.745.165 12.332 466 

KAS Glostrup 101.304.019 213.039 476 

Ballerup 23.907.031 46.443 515 

Gladsaxe 32.822.384 62.006 529 

Herlev 13.080.639 27.318 479 

Ledøje-Smørum 4.657.490 10.462 445 

Værløse 8.581.761 18.483 464 

Rødovre 18.046.142 36.619 493 

KAS Herlev 101.095.446 201.331 502 

Manglende kom. 502.406 

I alt 322.832.423 618.016 522 

44

Kilde: Sygesikringens opgørelser og Danmarks Statistik 

45

Speciale 

Af tabellerne 16 og 17 fremgår afslutningsvis nogle få nøgletal vedr. 

aktivitets- og udgiftsudviklingen i perioden 1996-2003. 

Jfr. tabel 16, er der i 2003 behandlet godt 20.000 flere borgere hos 

praktiserende speciallæger i forhold til 1996. I alt 308.771 borgere 

har i 2003 modtaget sammenlagt 1.522.683 undersøgelses- og behandlingsydelser 

i speciallægepraksis, idet det kan konstateres at 

antallet af ydelser pr. 1. konsultation kun har været ganske svagt 

stigende (fra 4,8 ydelser pr. henvisning i 1996 til 4,9 ydelser pr. henvisning 

i 2003). 

Til sammenligning kan det oplyses, at Københavns amts borgeres 

forbrug af ambulante ydelser på offentligt ejede sygehuse i 2002, 

opgjort som antal ambulante besøg excl. skadestuebesøg, i 2002 

har udgjort 515.573. 

Tabel 16: Aktivitet og bruttohonorarudgifter til Kbh. Amts borgeres 

forbrug af speciallægehjælp. 1996, 2003 

Antal 1. 

konsultationer 

1996 2003 

Antal ydelser 

i alt 

Tilskud i 

1000 kr. 

Antal 1. 

konsultationer 

Antal ydelser 

i alt 

46 

Tilskud i 

1000 kr. 

Anæstesiologi 1.565 30.592 5.303 1.795 34.058 6.810 

Dermato-venerologi 40.092 237.038 31.163 47.076 271.781 42.869 

Reumatologi 15.748 92.654 15.555 16.013 94.741 17.835 

Gynækologi obstetrik 27.891 156.458 24.220 26.478 170.696 31.629 

Intern medicin 8.681 125.043 11.667 8.301 133.660 16.605 

Kirurgi 15.367 98.832 29.827 16.608 87.804 39.761 

Neurologi 5.790 13.245 5.311 4.694 10.879 4.986 

Øjenlægehjælp 81.422 211.216 37.197 90.048 222.024 45.337 

Ortopædkirurgi 10.564 26.613 9.337 10.513 25.133 14.516 

Øre-næse-halslægehjælp 71.006 238.428 34.053 77.279 300.260 50.116 

Plastikkirurgi 3.368 14.153 5.552 2.715 11.573 5.240 

Psykiatri 4.058 55.673 20.939 4.186 53.299 23.636 

Pædiatri 2.545 22.387 3.773 2.824 28.319 5.745 

Børne- og ungdomspsykiatri 207 1.458 1.667 241 4.910 2.608 

I alt 288.304 1.407.314 248.884 308.771 1.522.683 322.832 

Kilde: Sygesikringens opgørelser

Udgifterne til speciallægehjælp varierer betydeligt mellem Øst- og 

Vestdanmark. Dette fremgår af tabel 17 nedenfor. I Vestdanmark 

ligger udgiften pr. indbygger under 300 kr., mens den i Hovedstadsområdet 

ligger på ca. 500 kr. pr. indbygger. 

Væksten indenfor de seneste år har dog været forskellig de to områder 

imellem med betydeligt lavere vækstrater østpå end vestpå. 

Hovedstadsområdet tegner sig således for de procentvis laveste 

realvækstændringer i perioden 1997-2001. I Københavns amt har 

realvæksten i den anførte periode været på 4,1% og endnu lavere 

har realvæksten været i Roskilde amt, Frederiksborg amt, Københavns 

kommune og Frederiksberg kommune. 

Dette er et udtryk for, at de gennemførte speciallægepraksisplaner 

i hovedstadens amter og kommuner fra midten og sidste halvdel af 

1990èrne har ydet et væsentligt bidrag til en høj grad af udgiftskontrol 

på speciallægeområdet. 

Til sammenligning kan det anføres, at udgiftsudviklingen indenfor 

Københavns amts sygehusvæsen incl. udgifterne til psykiatri og 

fremmede sygehuse i samme periode har udvist en realvækst på 

15,2%. 

Tabel 17: Udgifter til forbrug af speciallægehjælp pr. borger fordelt 

på amter samt ændring fra 1997 til 2001. Faste priser (2001). 

1997 2001 Ændring 

Amt / Kommune 

Kr. per Kr. per %-vis 

borger borger 

Vestsjællands Amt 230 295 28,3 % 

Bornholms Amt 214 266 24,3 % 

Ribe Amt 185 219 18,4 % 

Ringkøbing Amt 177 203 14,7 % 

Nordjyllands Amt 220 251 14,1 % 

Viborg Amt 187 208 11,2 % 

Sønderjyllands Amt 202 222 9,9 % 

Århus Amt 245 259 5,7 % 

Storstrøms Amt 268 282 5,2 % 

Vejle Amt 219 230 5,0 % 

Fyns Amt 267 278 4,1 % 

Københavns Amt 486 506 4,1 % 

Roskilde Amt 388 402 3,6 % 

47

Frederiksborg Amt 416 429 3,1 % 

Københavns Kom. 491 503 2,4 % 

Frederiksberg Kom. 522 521 -0,2 % 

48

4. HOVEDRESULTATER AF 

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER TIL 

SPECIALLÆGEPRAKSIS, ALMEN PRAKSIS 

OG SPECIALERÅD SOM GRUNDLAG FOR 

PRAKSISPLANLÆGNINGEN 

4.1 Formålet med undersøgelserne og anvendelse af resultaterne 

De af styregruppen for speciallægepraksisplanen foranstaltede 

skemaundersøgelser i hhv. speciallægepraksis, almen praksis og hos 

specialerådene har haft til formål at sikre så bredt et oplysningsgrundlag 

som muligt og at sikre de væsentligste interessenter en 

reel medindflydelse på praksisplanlægningens overvejelser og konklusioner. 

De hensyn, der er indgået ved udformningen af spørgeskemaerne, 

er navnlig følgende: 

1) Der er taget udgangspunkt i, at speciallægepraksisplanlægningen 

skal løse 2 hovedopgaver: dels den opgave, der retter 

sig mod hvert af de 15 specialer, og som består i at tilrettelægge 

den specialespecifikke kapacitet og opgavefordeling 

i amtet, dels den mere tværgående opgave, der består i 

at sikre den bedst mulige samordning for specialerne under 

eet og skabe grundlag for udvikling af kvalitet og service i 

speciallægepraksis. 

2) Udover alene som ved tidligere praksisplanlægning at høre 

de praktiserende speciallæger om forhold af betydning for 

planlægningen er der lagt vægt på tillige at inddrage såvel 

specialerådene som de praktiserende læger. 

Specialerådene er som sundhedsfaglig rådgivningsinstans 

kommet til efter den seneste praksisplans tilblivelse. 

Indenfor rammerne af den seneste speciallægeoverenskomst 

tilstræbes der en udvikling af initiativer med henblik på 

49

styrkelse af kvalitetssikring og –udvikling af speciallægepraksis. 

Som ansvarlige for den sundhedsfaglige rådgivning indenfor 

de enkelte specialer i sygehusvæsenet har det været naturligt 

at anmode specialerådene om - ud fra sygehusenes ønsker 

og behov - at beskrive mulige projekter til udvikling af 

kvalitet og bedre samordning med speciallægepraksis. 

De henvisende praktiserende læger er de praktiserende 

speciallægers største kunder, hvorfor det er naturligt at søge 

afdækket de praktiserende lægers tilfredshed med kvalitet 

og service samt samarbejde og samordning på tværs af sektorerne. 

3) Når effektiviteten af det danske sundhedsvæsen er til debat, 

bliver der oftest fokuseret på kvalitet, kapacitet og effektivitet 

i gruppen af alment praktiserende læger og i sygehusvæsenet. 

Kvalitet, kapacitet og effektivitet i gruppen af praktiserende 

speciallæger bliver sjældnere omtalt, selvom denne gruppe 

udfører en væsentlig del af sundhedsydelserne. 

Dette er baggrunden for den brede belysning af forholdene 

gennem nævnte tre spørgeskemaundersøgelser. 

Vedr. en detaljeret afrapportering af spørgeskemaundersøgelserne 

og deres resultater henvises til Bilagsdel 1 samt til Bilagsdel 4. Sidstnævnte 

bilagsdel indeholder for hvert enkelt speciale en skemamæssig 

sammenfatning af undersøgelsen i speciallægepraksis. 

Jfr. ovenstående, er den efterfølgende sammenfatning af undersøgelsesresultaterne 

foretaget på tværs af de 3 spørgeskemabesvarelser. 

Sammenfatningen er relateret til følgende tværgående emneområder: 

samarbejde, opgavefordeling, patientforløb, kvalitet 

og service. 

Resultaterne af skemaundersøgelserne på de nævnte felter har 

været vejledende og styrende for de overvejelser og heraf følgende 

anbefalinger og forslag, der fremgår af de 2 tidligere nævnte 

50

tværgående rapporter, og som er resumeret i det følgende kapitel 

5. 

4.2 Sammenfatning af de væsentligste resultater 

Vedr. samarbejde: 

Hovedparten af de praktiserende speciallæger deltager ikke i faste 

tilbagevendende møder af koordinerende karakter med de relevante 

sygehusafdelinger, men har ønske om, at der nedsættes særlige 

samarbejdsorganer for de enkelte specialer med den opgave 

at sikre en større kvalitet og helhed i amtets ambulante speciallægebetjening, 

dvs. både den primære og sekundære sektor. 

Med hensyn til de former for samarbejde, som speciallægerne gerne 

ser fremmet i forhold til sygehusvæsenet, peges der navnlig på 

en løbende vurdering af opgavefordelingen mellem sygehussektor 

og praksissektor, efteruddannelse og andre kollegiale forhold og 

problemer i begge sektorer, kvalitetsvurdering af lægefagligt samarbejde 

mellem sektorerne samt stillingtagen til rammeaftaler, §3 

aftaler og udlicitering. 

Flertallet af specialeråd giver også udtryk for, at en hensigtsmæssig 

styrkelse af samarbejdet vil kunne ske på de nævnte opgavefelter. 

Speciallægepraksissektoren er kun repræsenteret i begrænset omfang 

i de eksisterende specialeråd, ligesom det er en udbredt opfattelse 

blandt de praktiserende speciallæger, at arbejdet i specialerådene 

ikke er tilstrækkeligt synligt i forhold til praksissektoren. 

Et bedre samarbejde sektorerne imellem vil sikre en mere smidig 

funktion, bedre ressourseudnyttelse og bedre visitation af patienterne. 

Indenfor de specialer, hvor der findes praksiskonsulentordninger 

(gynækologi og kirurgi) gives der udtryk for tilfredshed med ordningen. 

Fra et flertal af specialerne anføres det dog, at med et begrænset 

antal speciallæger pr. sygehus vil en egentlig praksiskonsulentordning 

ikke være hensigtsmæssig. Et fast berammet samarbejde til 

51

sikring af en løbende og effektiv faglig dialog vurderes som mere 

relevant. 

Fra den overvejende del af de alment praktiserende læger gives 

der udtryk for, at samarbejdet med de praktiserende speciallæger 

fungerer godt og er noget, der bør udbygges og satses på i fremtiden. 

Vedr. opgavefordeling og patientforløb: 

I relation til de alment praktiserende læger angiver et klart flertal af 

speciallægepraksis som deres opfattelse, at de ikke generelt taget 

varetager opgaver, som almen praksis burde løse. 

Ud fra de praktiserende lægers synsvinkel er der foretaget en belysning 

af mulighederne for telefonisk og faglig rådgivning hos de 

praktiserende speciallæger og endvidere er patienttilfredshed og – 

forløb belyst i relation til speciallægernes faglige indsats, information 

til patienterne samt tidsforbrug på patienterne. 

På alle de nævnte områder kan der generelt konstateres stor tilfredshed 

med speciallægernes indsats. 

Dette betyder dog ikke, at der ikke er grundlag for forbedringer. 

Som forbedringsmuligheder peges der bl.a. på en bedre profilering 

af speciallægerne, herunder gennem afholdelse af jævnlige møder 

parterne imellem, samt udarbejdelse af kataloger over ydelser og 

operationer hos den enkelte speciallæge med angivelse af interesseområder 

mv. Hertil kommer udarbejdelse af forløbsbeskrivelser 

vedr. de mest almindelige diagnoser samt en række formaliserede 

instrukser, således at de alment praktiserende læger bedre kan motivere 

de rette patienter til ikke at gå til specialist, når opgaven kan 

løses lige så godt eller bedre i almen praksis (eksempelvis med henblik 

på at undgå unødige kontroller i gynækologiske speciallægepraksis). 

Hertil kommer, at der peges på muligheden i udvikling af EDBkommunikation 

eksempelvis gennem et lukket intranet til kommunikation 

af cases med mulighed for honoreret respons fra speciallæ- 

52

ge, dvs. forundersøgelse evt. kunne foregå i almen praksis i samarbejde 

med speciallægepraksis. 

Vedr. kvalitet og service: 

Undersøgelsen i speciallægepraksis viser, at ca. en tredjedel af 

speciallægerne på nuværende tidspunkt er positive overfor at indgå 

aktivt i de typer af initiativer til kvalitetsudvikling, som spørgeskemaet 

opridser. Der er ikke væsentlig forskel på graden af speciallægernes 

interesse for de enkelte typer af kvalitetsudvikling. 

Blandt de nævnte typer initiativer til kvalitetsudvikling indgår blandt 

andre: 

• Faglige audits 

• Beskrivelse af det optimale patientforløb 

• Projekt vedr. utilsigtede hændelser 

Undersøgelsen blandt speciallægerne viser også, at der er behov 

for udvikling af speciallægepraksis` tilgængelighed for patienterne, 

såvel i form af den fysiske tilgængelighed for handicappede som 

tilgængeligheden af information om den enkelte praksis. 

I undersøgelsen blandt de alment praktiserende læger tilkendegives 

generelt en stor tilfredshed med speciallægernes indsats. Kun 

indenfor nogle få specialer er de praktiserende læger utilfredse 

med patienternes forløb hos speciallægerne. 

Specialerådenes besvarelser angiver, at disse på flere punkter understøtter 

en parallel udvikling af kvalitet og service på sygehusene 

og i speciallægepraksis. Således er de fleste specialeråd positive 

overfor at bruge følgende metoder til kvalitetsudvikling i speciallægepraksis: 

• Faglige audits af patientforløb på tværs af sektorer og definition 

af undersøgelsesforløb 

• Rapportering af utilsigtede hændelser 

• Patienttilfredshedsundersøgelser 

• Offentliggørelse af ventetider 

Specialerådene tilkendegiver også en postiv holdning til en fælles 

(for sygehuse og speciallægepraksis) udvikling af kvaliteten af 

kommunikationen med patienterne. 

53

5. PRAKSISPLANENS FORSLAG TIL 

UDVIKLING AF SAMARBEJDE, KVALITET OG 

SERVICE 

5.1 Baggrund 

Med den af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Amtsrådsforeningen 

i januar 2001 offentliggjorte analyse- og strategirapport for 

sygesikringsområdet, der omfatter alle sygesikringens overenskomstområder, 

samt den efterfølgende udmøntning af rapportens 

anbefalinger i landsoverenskomsterne, først i speciallægernes overenskomst 

af 01.04.02, er der lagt afgørende vægt på at fortsætte 

og forstærke arbejdet med at nedbryde de barrierer, der findes for 

en effektiv samordning mellem primær- og sekundærsektoren. 

Speciallægeoverenskomstens planlægningsbestemmelser fastslår 

som nævnt, at der skal etableres en systematisk, gensidig tilpasning 

af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren, 

og at praksisplanlægningen skal sikre koordinering og samordning 

af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehusvæsenet 

og i speciallægepraksis ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet. 

Den overordnede speciallægepraksisplan 2004 for Københavns amt 

fastlægger en udviklingsplan, som skal styrke rammerne for samarbejdet 

mellem sektorerne, og som styrker de processuelle elementer 

i planlægningen. 

Der er hensigten at skabe et solidt grundlag for et nyt og bedre 

samarbejde og nedbrydning af eksisterende barrierer. 

Det vigtigste formål er at skabe hensigtsmæssige rammer for det 

nye samarbejde og i øvrigt at få indkredset og prioriteret forslag til 

realisering af de tværgående projekter, der af de væsentligste interessenter 

på speciallægeområdet vurderes at være de mest presserende. 

Der er tillige fastlagt rammer for arbejdet med den detaljerede tilrettelæggelse 

af kapacitet og opgavefordeling for de specialevise 

54

planer på baggrund af de udarbejdede statusbeskrivelser for specialerne, 

der fremgår af kapitel 6. 

5.2 Sammenfatning af anbefalinger i de udarbejdede delrapporter 

5.2.1 Rapport vedr. samarbejde og opgavefordeling 

Den tværgående arbejdsgruppe har taget udgangspunkt i planbestemmelserne 

og udviklingstendenserne i øvrigt vedr. samarbejde 

og samordning mellem speciallægepraksissektoren og sygehussektoren. 

På dette grundlag er formuleret forslag med målsætninger 

og principielle retningslinjer for den videre udvikling indenfor de 

nævnte temaer. 

Forslagene sigter på 

• at styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 

• at sikre at der løbende sker en vurdering af den mest optimale 

opgavefordeling indenfor den ambulante behandlingsvirksomhed 

mellem speciallægepraksissektoren, sygehussektoren 

og almen praksis 

• at sikre at der sker en udvikling af samarbejdet om de mest 

hensigtsmæssige og kvalitativt bedste patientforløb både i 

forhold til sygehusvæsenet og almen praksis 

Der henvises i sin helhed til arbejdsgruppens rapport vedlagt som 

Bilagsdel 2. Det følgende er et kort resume af rapportens forslag. 

Forslag 1: 

Ny organisering med nedsættelse af samarbejdsfora 

Med henblik på fremover at skabe en effektiv organisering af samarbejdet 

mellem sygehussektoren og praksissektoren, der ikke bliver 

tilstrækkeligt varetaget i de eksisterende specialeråds regie, stilles 

der følgende forslag: 

At der – uafhængigt af de nuværende specialeråd – 

etableres en ny organisering som benævnes ”samarbejdsforum”, 

med dannelse af et samarbejdsforum for 

hvert af de 15 specialer, paritetisk sammensat med 2 

repræsentanter fra hhv. sygehus- og praksissektor. 

55

Alle 15 samarbejdsfora skal drøfte forslag til udbygning 

af samarbejdet og sikre at der sker en løbende stilling- 

tagen til den mest hensigtsmæssige opgavefordeling 

mellem sektorerne. 

Alle 15 samarbejdsfora skal herudover drøfte og kon- 

kretisere kommende initiativer til kvalitetsudvikling i spe- 

ciallægepraksis, jfr. forslag nedenfor fra den tværgå- 

ende arbejdsgruppe vedr. kvalitet og service. 

Forslag 2: 

Fremtidig speciallægekonsulentbistand 

Med henblik på fremover indenfor alle specialer at styrke den speciallægelige 

rådgivning vedr. samarbejde, opgavefordeling og 

kvalitetsudvikling stilles der følgende forslag: 

At den fremtidige konsulentbistand ydes indenfor ram- 

merne af de nye samarbejdsorganer, således at den 

nuværende speciallægepraksiskonsulentordning afvik- 

les. 

Midler fra den eksisterende konsulentordning foreslås at 

indgå i en ny pulje. Denne pulje kan anvendes til frikøb 

af speciallæger til løsning af specifikke opgaver inden 

for samtlige specialer som led i samarbejdsorganernes 

arbejde, der således forudsættes at levere de specia- 

lerelaterede konsulentydelser, der skal erstatte den nu- 

værende praksiskonsulentordning. 

Forslag 3: 

Udbygning af den løbende faglige mødevirksomhed indenfor specialerne 

Med henblik på indenfor samtlige specialer at udbygge den løbende 

faglige mødevirksomhed, der p.t. har en sporadisk karakter, 

stilles der følgende forslag: 

At der for hvert enkelt speciale skabes en gensidigt for- 

pligtende tværamtslig mødestruktur gældende for 

56

samtlige sygehusoptageområder og med et fast for- 

maliseret indhold af samarbejdet mellem sygehusaf- 

delinger og speciallægepraksis 

Der bør sikres maximal tilslutning til møderne med del- 

tagelse af repræsentanter for overlægerne på de rele- 

vante sygehusafdelinger samt samtlige praktiserende 

speciallæger i de respektive optageområder for at un- 

derstrege beslutningernes forpligtende karakter i rela- 

tion til samarbejdsrutiner, kommunikation, erfaringsud- 

veksling osv. 

Forslag 4: 

Styrkelse af de gensidige uddannelses- og undervisningsaktiviteter 

(afdelings- og klinikbesøg) 

Med henblik på generelt at styrke de gensidige uddannelses- og 

undervisningsaktiviteter mellem sektorerne stilles der følgende forslag: 

At der tilstræbes en øget efteruddannelse af de prakti- 

serende speciallæger på amtets specialafdelinger, ligesom 

de yngre sygehusansatte speciallæger i øget 

omfang skal anspores til besøg i speciallægeklinikkerne. 

Det anbefales at indføre systematiserede ophold på 

sygehusafdelingerne for speciallægepraksis, når nye 

behandlinger skal implementeres. 

Indholdet i de gensidige afdelings- og klinikbesøg for- 

udsættes aftalt i de nye samarbejdsfora. 

Forslag 5: 

Fleksible ansættelsesformer mellem sektorerne 

Med henblik på at tilskynde til en øget vidensudveksling og en større 

fleksibilitet i ansættelsesformer mellem sektorerne stilles der følgende 

forslag: 

At der gennemføres initiativer, der kan sikre, at interes- 

serede sygehusspeciallæger i perioder kan arbejde i 

57

speciallægepraksis (assistentordninger, vikarordninger 

mv.). 

Det skal endvidere overvejes, hvorvidt der evt. kan 

etableres speciallægepraksislignende funktioner i sy- 

gehusregie, hvor bemandingen såvel kan være den 

enkelte afdelings egne speciallæger som speciallæ- 

ger, der har beskæftigelse udenfor sygehusene, her- 

under evt. med vagtdeltagelse. 

Forslag 6: 

Styrkelse af samarbejdet i relation til almen praksis 

Med henblik på at styrke samarbejdet i relation til almen praksis stilles 

der følgende forslag: 

At der sikres en bedre og koordineret udnyttelse af de 

ressoursepersoner, der allerede findes på området (almenpraksiskonsulenter/-koordinatorer, 

konsulenter in- 

denfor personlige efteruddannelsesbesøg, speciallægekonsulentbistand 

fra de nye samarbejdsorganer 

mv.). 

Det er opfattelsen, at de praktiserende speciallæger 

indenfor alle specialer med fordel kan fokusere mere 

på det personlige kendskab til almen praksis i kraft af information, 

faglige møder og personlig kontakt med de 

praktiserende læger. 

5.2.2 Rapport vedr. kvalitetsudvikling og service 

En stor del af speciallægepraksis i Københavns amt er endnu ikke 

systematisk engageret i kvalitetsudvikling. Det er derfor hensigten at 

skabe et fundament for en kommende udvikling med det størst mulige 

engagement fra praktiserende speciallæger indenfor de 15 

specialer. 

58

Forslagene sigter på 

• at iværksætte projekter af både fælles og af mere individuel 

karakter, som sætter fokus på kvalitet og kvalitetsudvikling i 

denne sektor 

• at skabe en organisatorisk platform for håndtering af kommende 

krav til speciallægepraksis om kvalitetsudvikling, som 

kan forventes i medfør af Den danske model for Kvalitetsudvikling, 

KVIS-projektet (kvalitetsudvikling i speciallægepraksis) 

og Akkrediteringsprojektet i Københavns amt 

Der henvises i sin helhed til arbejdsgruppens rapport vedlagt som 

Bilagsdel 3. Det følgende er et kort resume af rapportens forslag. 

Forslag 7: 

Organisering af den fremtidige kvalitetsudvikling 

Med henblik på at skabe en organisatorisk platform for håndtering 

af kommende ønsker og krav til kvalitetsudvikling i speciallægepraksis 


Forslag 8: 

Audits af patientforløb 

At der i den nye organisering med et samarbejdsforum 

for hvert af de 15 specialer drøftes og konkretiseres 

kommende initiativer til kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. 

Der henvises vedr. kommissorium og 

sammensætning til forslag 1 ovenfor. 

Med henblik på at skabe bedre sammenhæng i patienternes samlede 

undersøgelses- og behandlingsforløb og for dermed at skabe 

kvalitet på tværs af sektorerne stilles der følgende forslag: 

At der foretages audits for hele patientens forløb – fra 

almen praksis over speciallægepraksis og for nogle pa- 

tienter videre til sygehus eller til den kommunale sundheds- 

og hjemmepleje. 

Dette organiseres for hvert speciale og kobles til akkre- 

diteringsprojektet vedr. det totale patientforløb og det 

dertil knyttede arbejde med udvikling af standarder for 

59

patientforløb, hvor almen praksis allerede er inddraget. 

Forslag 9: 

Rapportering af utilsigtede hændelser – udvikling af patientsikkerheden 

Med henblik på at udvikle patientsikkerheden i speciallægepraksis 

samt for at forberede speciallægepraksis på kommende lovkrav 


At der udvikles og afprøves et rapporteringssystem 

vedr. utilsigtede hændelser i speciallægepraksis. Det 

foreslås, at rapporteringen sker til amtets enhed for pa- 

tientsikkerhed, samt at retningslinjerne for rapportering 

af utilsigtede hændelser på sygehusene danner ud- 

gangspunkt for udvikling af særlige retningslinjer for 

rapportering af hændelser i speciallægepraksis. 

Forslag 10: 

Patienttilfredshedsundersøgelse 

Med henblik på at skabe et godt grundlag for efterfølgende kvalitetsudvikling 

og ud fra ønsket om at sætte fokus på patientens oplevelse 

af behandlingskvaliteten foreslås følgende. 

At der systematisk udvikles en særlig metode til jævnli- 

ge undersøgelser af patienttilfredsheden i speciallægepraksis. 

Der foretages allerede systematiske patienttilfredshedsundersøgelser 

på sygehusene, og en metode 

til undersøgelse af patienttilfredsheden i almen 

praksis er under udvikling. Det foreslås, at de praktiserende 

speciallæger tilknyttes dette projekt med henblik 

på udvikling af en særskilt metode for speciallægepraksis. 

Forslag 11: 

Praksisbeskrivelser med udvalgte serviceoplysninger vedr. alle speciallægepraksis 

Med henblik på at udvikle speciallægepraksis` information til patienter 

og henvisende læger og dermed at opnå en øget tilgænge- 

60

lighed af oplysninger om speciallægepraksis stilles der følgende forslag: 

At der for hvert speciale udvikles en model for beskrivelse 

af de enkelte praksis indenfor specialet. Udover 

praktiske informationer om adresse, åbningstider, fysiske 

adgangsforhold mv. skal beskrivelsen omfatte, hvilke 

sygdomsgrupper praksis særligt tager i behandling, 

samt hvilke behandlingsformer der ydes. Herudover kan 

der eventuelt suppleres med informationer om speciallægens 

særlige kompetencer i form af efteruddannelse 

eller interesseområder. 

Forslag 12: 

Offentliggørelse af ventetidsinformation vedr. alle speciallægepraksis 

Med henblik på at give patienter og henvisende læger bedre 

grundlag for valg af speciallægepraksis stilles der følgende forslag: 

At der lettilgængeligt gives information om ventetider 

til behandling indenfor alle specialer, således som det 

nu sker vedr. øjenlægehjælp via amtets hjemmeside. 

61

6. DEN VIDERE PLANLÆGNING 

6.1 Forslag til specialebeskrivelser 

Der er udarbejdet en beskrivelse for hvert af de 15 specialer, der 

praktiseres indenfor under sygesikringen i Københavns amt. 

Der henvises til Bilagsdel 4 med en opdeling af bilagene efter specialekategori 

(kirurgiske, medicinske samt psykiatriske og tværgående 

kliniske servicespecialer). 

Hvert af specialerne er beskrevet med et fyldigt statusafsnit, hvortil 

kommer en specialespecifik sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen 

i speciallægepraksis. 

Statusbeskrivelsen, der er udarbejdet af de speciallægelige repræsentanter 

for hhv. sygehus- og praksissektoren, har karakter af en 

faglig introduktion til specialet og indeholder en beskrivelse af følgende 

forhold: 

Beskrivelse af hvor arbejdet udføres (almen praksis, speciallægepraksis, 

sygehusvæsenets specialafdelinger/ambulatorier, evt. øvrige 

behandlingsformer). 

Kort karakteristik af sygdomsmønstret/behandlingsvirksomheden 

vedr. patienter, der kontakter praktiserende speciallæger, ambulatorier 

mv. 

Forventede væsentlige problemstillinger og udviklingstræk indenfor 

specialet i den kommende 4-års planperiode. 

Statusdelen for de enkelte specialer omfatter herudover en opgørelse 

over kapaciteten i såvel praksissektoren som sygehussektoren 

(udelukkende ambulatorievirksomheden), en opgørelse af aktivteten 

i de to sektorer samt en opgørelse over ressourseforbruget for 

sygesikringen. 

6.1.1 Kapacitet: 

Sygesikringsområdet: 

62

Kapaciteten i praksissektoren er opgjort ved antallet af læger med 

ydernummer for sygesikringen. Endvidere er der redegjort for praksis` 

geografiske lokalisering. 

Sygehusområdet: 

For Københavns amts sygehusvæsen gælder, at der på alle de områder, 

hvor der findes praksisspecialer, også findes sygehusambulatorier. 

Generelt er antallet af ambulatorier ikke øget igennem de 

seneste år, men der har været en udvikling i retning af, at flere og 

flere patienter i sygehussektoren behandles ambulant. 

6.1.2 Aktivitet: 


Aktiviteten i speciallægepraksis kan måles ved opgørelser over antallet 

af honorerede ydelser. Der fås et billede af, hvor mange patienter 

der behandles ved at opgøre antallet af 1. konsultationer. De 

øvrige ydelser såsom senere konsultationer, besøg, tillægsydelser, 

laboratorieydelser, operationsydelser mv. medtages, når den samlede 

aktivitet skal beskrives, ligesom forholdet mellem antallet af 

førstegangskonsultationer og de øvrige ydelser kan give et indtryk 

af, hvor stor aktivitet, der gennemsnitligt udløses af en patienthenvisning. 


Det er lidt vanskeligere at beskrive aktiviteten på sygehusområdet, 

idet mængden af forskellig aktivitet er betydeligt større, og der er 

tale om en større kompleksitet. Det, der i særlig grad er relevant i 

denne sammenhæng, er sygehusaktiviteten på de felter, hvor der 

er overlapning til speciallægepraksisområdet, hvilket først og fremmest 

vil sige sygehusenes ambulatorievirksomhed. Aktiviteten i sygehusambulatorierne 

er opgjort som antal patienter samt patienternes 

samlede antal ambulante besøg. 

6.1.3 Ressourseforbrug: 


63

På sygesikringsområdet kan ressourseforbruget opgøres som det 

samlede honorar, der udbetales til de praktiserende speciallæger. 

De samlede udgifter er endvidere opgjort såvel før som efter clearing, 

dvs. før og efter mellemamtslig betalingsudligning. 

Det enkelte amt skal betale for borgere bosat i amtet, uanset hvilket 

amt den behandlende speciallæge tilhører. 


Sygehusambulatorierne er i praktisk og økonomisk henseende nært 

integreret med sygehusenes sengeafdelinger, og det giver under 

disse omstændigheder ikke umiddelbart mening at sammenligne 

det totale ressourseforbrug på sygehusenes ambulatorier med amtets 

samlede udgifter til speciallægepraksis. 

6.2 Godkendelse af specialebeskrivelser som grundlag for 

udarbejdelse af delplaner vedr. fremtidig kapacitet og opgavefordeling 

Det skal afslutningsvis bemærkes, at de i Bilagsdel 4 indeholdte 

specialebeskrivelser i relation til de enkelte specialer har karakter af 

de beskrivelser af den ambulante speciallægebetjening i amtet, 

der udarbejdes som en del af grundlaget for planlægningen, og 

som særskilt skal godkendes af samarbejdsudvalget med de praktiserende 

speciallæger, jfr. overenskomstens §13, stk. 5. 

64

7. Bilag 

7.1 Planlægningsorganisation 

OVERSIGT 

MEDLEMSFORTEGNELSE VEDR. PRAKSISPLANLÆGNING FOR 

SPECIALLÆGEPRAKSIS 

Medlemmer af styregruppen for praksisplanen: 

Sundhedsfaglig vicedirektør Ole Faber, Sundhedsforvaltningen 

(formand) 

Ledende overlæge Jens Jørgen Kjer, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, 

Amtssygehuset i Glostrup (udpeget via specialerådene som 

repræsentant for de “skærende” specialer) 

Ledende overlæge Troels Mørk Hansen, Reumatologisk afdeling, 

Amtssygehuset i Herlev (udpeget via specialerådene som repræsentant 

for de “ikke-skærende” specialer) 

Speciallæge Peter Michael Jørgensen (repræsentant for de praktiserende 

speciallæger udpeget af Lægekredsforeningen) 

Speciallæge Erling Dreisler (repræsentant for de praktiserende speciallæger 

udpeget af Lægekredsforeningen) 

Speciallæge Steen Henning Steensen (repræsentant for de praktiserende 


Speciallæge Birgit Arentoft (repræsentant for de praktiserende 


Praktiserende læge Anne-Birgit Olsen (repræsentant for de praktiserende 

læger udpeget af Lægekredsforeningen) 

Sundhedsfaglig vicedirektør Annette Gjerris, Psykiatri- og socialforvaltningen 

Medlemmer af sekretariatsgruppen for praksisplanen: 

Vicekontorchef John Sørensen, Planlægningsafdelingen 

Fuldmægtig Trine Elmer, Planlægningsafdelingen 

Fuldmægtig Pernille Breum, Planlægningsafdelingen 

Fuldmægtig Leif Knudsen, Planlægningsafdelingen 

Student Andreas Daugaard Jørgensen, Planlægningsafdelingen 

Fuldmægtig Carsten Biering-Sørensen, Udviklingsafdelingen 

65

Sygesikringsleder Bodil Vestergård, Økonomiafdelingen/sygesikringen 

Fuldmægtig Marie Louise Koefoed, Psykiatri- og socialforvaltningen 

Speciallæge Lars-Olof Abrahamsson, speciallægepraksiskonsulent 

Speciallæge Per Bech-Jansen, speciallægepraksiskonsulent 

Praktiserende læge Bjørn Perrild, almen praksiskoordinator 

Medlemmer af følge/referencegruppen for praksisplanen: 

Medlemmerne af styregruppen som ovenfor anført 

Medlemmerne af sekretariatsgruppen som ovenfor anført 

Overlæge Kirsten Skougaard, Brøndby Distriktspsykiatri (udpeget 

som repræsentant for Lægekredsforeningen) 

Ledende overlæge Steffen Ulrik Friis, Gentofte, afd. F (udpeget af 

direktionen på Amtssygehuset i Gentofte) 

Vicedirektør Morten Brinkløv (udpeget af direktionen på Amtssygehuset 

i Glostrup) 

Vicedirektør Per Dombernowsky (udpeget af direktionen på Amtssygehuset 

i Herlev) 

Lægelig direktør Jens Jacob Krintel (udpeget af hospitalsdirektionen 

på Amager Hospital) 

Overlæge Jørn Badskjær (udpeget som repræsentant for Københavns 

Praktiserende Lægers Laboratorium) 

Helge Hagenbo (udpeget som repræsentant for Amtsældrerådet) 

Søren Grotum (udpeget som repræsentant for De Samvirkende Invalideorganisationer 

- Københavns amt) 

Socialdirektør Niels Milo Poulsen (udpeget som repræsentant for 

Foreningen af Kommuner i Københavns amt) 

Embedslæge Elisabeth Hansen (udpeget som repræsentant for 

Embedslægeinstitutionen) 

66

MEDLEMSFORTEGNELSE VEDR. NEDSATTE ARBEJDSGRUPPER UNDER 

STYREGRUPPEN FOR PRAKSISPLANEN: 

Tværgående arbejdsgruppe vedr. samarbejde og opgavefordeling 

mellem primær- og sekundærsektoren: 


(formand for arbejdsgruppen) 

Speciallæge Erling Dreisler (udpeget som repræsentant for de praktiserende 

speciallæger) 

Speciallæge Peter Michael Jørgensen (udpeget som repræsentant 

for de praktiserende speciallæger) 

Ledende overlæge Jens Jørgen Kjer (udpeget som repræsentant 

for sygehusoverlægerne via specialerådene) 

Ledende overlæge Jens Knud Larsen (udpeget som repræsentant 


Praktiserende læge Bjørn Perrild (udpeget som repræsentant for 

almenpraksiskoordinatorerne) 

Sekretariat for gruppen: 

Fuldmægtig Leif Knudsen (ledende sekretær) 

Fuldmægtig Trine Elmer 

Sygesikringsleder Bodil Vestergård 



Tværgående arbejdsgruppe vedr. kvalitet og service i speciallægepraksis: 


(formand) 

Speciallæge Peter Michael Jørgensen (udpeget som repræsentant 

for de praktiserende speciallæger) 

Speciallæge Erling Dreisler (udpeget som repræsentant for de praktiserende 

speciallæger) 

Ledende overlæge Troels Mørk Hansen (udpeget som repræsentant 


Ledende overlæge Flemming Moesgaard (udpeget som repræsentant 


67

Praktiserende læge Kirsten Vinsand (udpeget som repræsentant for 

almen praksis) 

Sekretariat for gruppen: 

Fuldmægtig Pernille Breum (ledende sekretær) 

Vicekontorchef John Sørensen 

Sygesikringsleder Bodil Vestergård 

Fuldmægtig Carsten Biering-Sørensen 



Specialevise arbejdsgrupper: 

Kirurgiske specialer: 

Gynækologi: 

Speciallæge Lars-Olof Abrahamsson 

Led. overlæge Jens Jørgen Kjer 

Sekretær for gruppen: Leif Knudsen 

Almen kirurgi: 

Speciallæge Jan Struckmann 

Led. overlæge Flemming Moesgård 


Ortopædkirurgi: 

Speciallæge Finn Nørmark 

Led. overlæge Carsten Tørholm 


Plastikkirurgi: 

Speciallæge Niels Peter Fisker 

Led. overlæge Karin Dahlstrøm 


Øjenlægehjælp: 

Speciallæge Neel Gerner 

Led. overlæge Henrik Lund-Andersen 


68

Øre-næse-halslægehjælp: 

Speciallæge Steen Henning Steensen 

Led. overlæge Chr. Hjort-Sørensen 


Medicinske specialer: 

Dermato-venerologi: 

Speciallæge Christian Avnstorp 

Led. overlæge Torkil Menne 

Sekretær for gruppen: Trine Elmer/Pernille Breum 

Reumatologi: 

Speciallæge Dorrit Jarner 

Led. overlæge Troels Mørk Hansen 


Intern medicin: 

Speciallæge Jørgen Meibom 

Led. overlæge Hans Ibsen 


Pædiatri: 

Speciallæge Ulla Hesselbjerg 

Led. overlæge Karsten Hjelt 


Neurologi: 

Speciallæge Bjarne Degnbol 

Led. overlæge Allan Andersen 


Psykiatriske specialer: 

Voksenpsykiatri: 

Speciallæge Kirsten Skougaard 

Led. overlæge Jens Knud Larsen 

Sekretær for gruppen: Bodil Vestergård og Marie Louise Koefoed 

Børnepsykiatri: 

Speciallæge Helene Hoffmann 

69

Led. overlæge Karl Johan Rump 

Sekretær for gruppen: Bodil Vestergård og Marie Louise Koefoed 

Tværgående kliniske servicespecialer: 

Anæstesiologi: 

Speciallæge Bjarne Saaby Lomholt 

Led. overlæge Jørgen Dahl 


Patologisk anatomi: 

Speciallæge Anders Glenthøj 

Led. overlæge Beth Bjerregaard 


7.2 Speciallægeoverenskomstens planbestemmelser 

§ 13. Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen 

Stk. 1. 

Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af 

funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager 

amtet, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet 

planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening 

i amtet. 

Stk. 2. 

Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige 

speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen 

i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen 

behandles i henhold til kapitel 6a i sygesikringsloven en gang i hver 

kommunal valgperiode. 

Stk. 3. 

Praksisplanlægningen skal udfra hensynet til effektivitet og kvalitet 

sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening 

inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis, samt 

sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige 

og sociale forhold. 

70

Stk. 4. 

Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i amtet er et tilstrækkeligt 

antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. 

Stk. 5. 

Amtet udarbejder en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening 

i amtet som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget 

kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse 

samt den endelige beskrivelse. 

Stk. 6. 

Samarbejdsudvalget forelægger amtets udkast til praksisplan og 

kan meddele amtet bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer 

af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige 

bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges 

amtsrådet sammen med udkastet til praksisplan. 

Stk. 7. 

Den af amtsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til SSU til orientering. 

71

SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN Hoveddel - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?