Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
80
skabe et dynamisk netværkssamfund og at udbyde teletjenester til alle i
Grønland til samme priser og vilkår, jævnfør udregningen af forsyningspligtsunderskuddet
i kapitel 3. En synliggørelse og forklaring af forsyningspligtsunderskuddets
størrelse og karakter bør udgøre et centralt element i en
kommunikationsstrategi for at underbygge valget mellem solidaritet og satsning
på bedre og billigere IT- og teleløsninger for en begrænset kundegruppe.
På samme måde bør også forsyningspligtens omfang, dvs. hvilke tjenester
som underlægges forsyningspligt, lægges åbent frem. Ved at skabe større
forståelse for de konkrete omkostninger, som er forbundet med at opretholde
solidaritetsprincippet og ensprissystemet på teleområdet, skabes grundlag for
en offentlig debat af den nuværende prioritering samt konsekvenserne af at
fravælge satsning på ‘de få’. Åben debat af disse og lignende forhold vil være
en forudsætning for at styrke opbakningen til Hjemmestyrets politik. Videre
vil det også, som tidligere nævnt, være vigtigt at informere om de opdateringer
og moderniseringstiltag, som koncessionen løbende gennemgår.
Når dette er sagt, er det urealistisk at tro, at kritik helt kan undgås gennem
kommunikation. En beslutning om at bevare og modernisere eneretten vil således
næsten uundgåeligt blive kritiseret. Det skyldes, at den generelle vurdering
typisk vil være, at mulighederne for at deltage i netværksøkonomien
og opnå de ‘dertil hørende’ eksplosive vækstrater er forringet.
Såvel erhvervslivet som privatkunderne vil fremover være stadig bedre orienteret
om mulighederne og udviklingen uden for Grønland, og de vil som
følge heraf blive både mere krævende (flere, bedre og billigere tjenester!) og
mindre loyale overfor TELE Greenland (aktivt opsøgende alternative leverandører
såsom udbydere af IP-telefoni). TELE Greenland vil derfor tilstadighed
‘konkurrere med’ og/eller blive målt over for andre udbydere, uanset
den regulatoriske beskyttelse, som eneretten vil yde. Presset vil dels opstå
inden for TELE Greenlands mest lønsomme forretningsområder dels på de
områder, hvor det fremgår, hvis selskabet ikke formår at leve op til ‘best
practice’ internationalt.
Dertil kommer, at det formentlig vil være vanskeligt at argumentere for
‘blot’ at videreføre det eksisterende system inden for telekommunikation –
en i øvrigt i andre henseender særdeles ‘moderne’ branche – når der tales om
at gennemføre banebrydende strukturreformer inden for andre sektorer.
Sammenfattende vil opretholdelse af eneretten ikke lette det pres, som sandsynligvis
vil opstå, fordi væksten i den grønlandske økonomi aftager og
væksten inden for tele og IT sandsynligvis vil vedblive med at være høj(ere).
Det betyder, at valg af dette scenarie evt. med fordel kunne kobles med generelle
erhvervsfremmende tiltag inden for tele- og IT- sektoren. I den forbindelse
kan erfaringer fra den canadiske provins New Brunswick eventuelt
have relevans, idet man her (med offentlig støtte) har opbygget såvel en call
center industri som en begyndende Internet industri på et ikke-liberaliseret
telemarked.