Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
For den grønlandske telesektor forventes denne teknologiudvikling ikke
at få afgørende betydning.
Sammenfattende må den teknologiske udvikling, herunder især den voksende
konvergens og den stadigt accelererende bevægelse imod åbne systemer,
vurderes at skabe et betydeligt pres for en liberalisering af den grønlandske
telesektor. Årsagen er, at den teknologiske udvikling inden for en 5-årig horisont
vil umuliggøre den aktuelle adskillelse mellem de enkelte tjenester.
Konsekvenserne heraf vil blive gennemgået i konsekvensanalysen af de enkelte
scenarier.
8GYLNOLQJ L SROLWLVN RJ DGPLQLVWUDWLY VW\ULQJ RJ SUDNVLV
Siden sin etablering i 1979 har det grønlandske Hjemmestyre gennemgået en
rivende udvikling hvad angår såvel hjemtagning af opgaver som organisatorisk
udvikling. Således er hjemtagningen af alle væsentlige samfundsopgaver
vel overstået, og Hjemmestyret står nu over for en række nye udfordringer,
som vil præge den politiske dagsorden i de kommende år. Blandt disse er;
¾ 2UJDQLVDWRULVNH RPVWUXNWXUHULQJHU: Det intensive og krævende arbejde
med at hjemtage opgaver fra Danmark har betydet, at der sjældent har
været tilstrækkelig tid og/eller ressourcer til at tilpasse danske administrative
og regulatoriske principper, organisationsformer og arbejdsgange
til grønlandske forhold, herunder blandt andet de problemer, der knytter
sig til at være en lille organisation, som skal varetage mangfoldige
opgaver og ansvarsområder i et moderne samfund. Grønlandisering forventes
således at stå højt på dagsordenen i de kommende år.
Helt konkret betyder bredden og omfanget af opgaver, at den enkelte
medarbejder hyppigt dækker en række forskellige områder, hvorfor det
bør overvejes, hvordan man kan udvikle en tilsvarende organisatorisk
fleksibilitet, der sikrer, at informationsstrømme og beslutningsprocesser
ikke ‘sander til’ i administration og papirarbejde. De tiltag, der overvejes,
er eksempelvis: en opblødning af den enkeltsagsorientering og enkeltsagsbehandling,
som aktuelt finder sted, en uddelegering af opgaver
og ansvarsområder fra de enkelte Landsstyremedlemmer og en omorganisering
af ressortplaceringer med henblik på at samle og tilgodese tværgående
funktioner og tilknytninger.
¾ )RUPXOHULQJ DI ODQJVLJWHGH SROLWLVNH SODQHU I forbindelse med det
igangværende organisationsudviklingsarbejde blev alle medarbejdere i
hjemmestyret spurgt, om ‘deres’ landsstyremedlem udstak tilstrækkeligt
klare mål for direktoratets arbejde. Hele 67,8% af medarbejderne mente
ikke, dette var tilfældet. Der synes således at være en aktuel mangel på
konkrete politiske handlingsplaner på såvel et overordnet landspolitisk
plan som på sektorniveau. Konsekvensen heraf er, at det enkelte lands-
61