Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Recommendations

Info

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S 60 flaskehals for konkurrenterne til den markedsaktør, som råder over den pågældende access (i forhold til at få adgang til kunden og dermed mulighed for at tilbyde konkurrerende tjenester). Udvikling og kommerciel ibrugtagning af alternative accessteknologier, som kan tage konkurrencen op med – og om muligt ‘bypasse’ – de eksisterende accessformer, er derfor højt på dagsordenen for selskaber, der ønsker at etablere sig som ny udbyder på et marked. Der eksisterer i dag en broget og voksende underskov af mere eller mindre kommercielt modne accessteknologier fra elmodemer, der formidler teletrafik via det eksisterende elektricitetsnet, til mobile luftballonbårne radioaccesser. I grønlandsk sammenhæng vil den mest aktuelle alternative accessteknologi formentlig skulle findes blandt den håndfuld konkurrerende Low Earth Orbit (LEO) satellitprojekter, som efter Iridium gik i betalingsstandsning i 1999, der alle endnu befinder sig på skrivebordsstadiet, og som kæmper for at skaffe risikovillig kapital til finansiering af de ressourcekrævende planer. Disse konsortier planlægger med tiden at kunne dække hele jordens overflade – inkl. Grønland – med et tæt net af LEO-satellitter. Satellitterne bevæger sig i faste baner omkring jorden og vil inden for tidsrummet, hvor de dækker Grønland, formentlig tilbyde access til konkurrencedygtige priser. Særligt det MicroSoft-støttede TELEDESIC konsortium, som i særlig grad fokuserer på at tilbyde højhastighedstilgang til Internet, kan på sigt vise sig at blive en trussel mod f.eks. TELE Greenlands internettjeneste såvel som den internationale telefoni, jfr. fremvæksten af IP-telefoni. Hvor reel denne p.t. potentielle trussel udvikler sig til at blive er imidlertid fortsat et åbent spørgsmål. Umiddelbart er det annoncerede prisniveau så højt, at det kun er interessant for søfarten, forretningsrejsende, ekspeditioner m.m. i fjerne egne af verden. Imidlertid kan der vise sig muligheder for, at Grønland vil kunne opnå gunstige prisaftaler med LEO-konsortier såsom TELEDESIC. Baggrunden for sådanne aftaler skulle være, at satellitterne i det tidsrum, de befinder sig over Grønland, formodes at have begrænsede afsætningsmuligheder, hvorfor marginalomkostningerne ved at tilbyde rabatterede LEOtjenester til det grønlandske marked formentlig er små. Hvorvidt LEOkonsortierne vil føre denne form for prispolitik, kan der ikke på nuværende tidspunkt siges noget sikkert om. ¾ 6SUHGW GHOW LQWHOOLJHQV. Inden for telekommunikation har det hidtil forholdt sig sådan, at intelligensen befandt sig centralt i nettet (i centraler) og blev kontrolleret af netoperatøren, hvorimod kommunikationsudstyret (f.eks. telefoner) var ‘dumt’. Dette er ikke længere tilfældet. I dag udspænder sig en veritabel kamp mellem netoperatører, udstyrsproducenter og softwareudviklere om kontrol over intelligensen – og dermed mulighederne for at designe brugergrænsesnit, styre ruting af opkald, udvikle værdiøgende tjenester, ‘ting-som-tænker’ mv. Med fremvæksten af åbne systemer og netinfrastrukturer er ‘magtbalancen’ mellem disse aktører forskubbet til udstyrsproducenterne og softwareudviklernes fordel.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S For den grønlandske telesektor forventes denne teknologiudvikling ikke at få afgørende betydning. Sammenfattende må den teknologiske udvikling, herunder især den voksende konvergens og den stadigt accelererende bevægelse imod åbne systemer, vurderes at skabe et betydeligt pres for en liberalisering af den grønlandske telesektor. Årsagen er, at den teknologiske udvikling inden for en 5-årig horisont vil umuliggøre den aktuelle adskillelse mellem de enkelte tjenester. Konsekvenserne heraf vil blive gennemgået i konsekvensanalysen af de enkelte scenarier. 8GYLNOLQJ L SROLWLVN RJ DGPLQLVWUDWLY VW\ULQJ RJ SUDNVLV Siden sin etablering i 1979 har det grønlandske Hjemmestyre gennemgået en rivende udvikling hvad angår såvel hjemtagning af opgaver som organisatorisk udvikling. Således er hjemtagningen af alle væsentlige samfundsopgaver vel overstået, og Hjemmestyret står nu over for en række nye udfordringer, som vil præge den politiske dagsorden i de kommende år. Blandt disse er; ¾ 2UJDQLVDWRULVNH RPVWUXNWXUHULQJHU: Det intensive og krævende arbejde med at hjemtage opgaver fra Danmark har betydet, at der sjældent har været tilstrækkelig tid og/eller ressourcer til at tilpasse danske administrative og regulatoriske principper, organisationsformer og arbejdsgange til grønlandske forhold, herunder blandt andet de problemer, der knytter sig til at være en lille organisation, som skal varetage mangfoldige opgaver og ansvarsområder i et moderne samfund. Grønlandisering forventes således at stå højt på dagsordenen i de kommende år. Helt konkret betyder bredden og omfanget af opgaver, at den enkelte medarbejder hyppigt dækker en række forskellige områder, hvorfor det bør overvejes, hvordan man kan udvikle en tilsvarende organisatorisk fleksibilitet, der sikrer, at informationsstrømme og beslutningsprocesser ikke ‘sander til’ i administration og papirarbejde. De tiltag, der overvejes, er eksempelvis: en opblødning af den enkeltsagsorientering og enkeltsagsbehandling, som aktuelt finder sted, en uddelegering af opgaver og ansvarsområder fra de enkelte Landsstyremedlemmer og en omorganisering af ressortplaceringer med henblik på at samle og tilgodese tværgående funktioner og tilknytninger. ¾ )RUPXOHULQJ DI ODQJVLJWHGH SROLWLVNH SODQHU I forbindelse med det igangværende organisationsudviklingsarbejde blev alle medarbejdere i hjemmestyret spurgt, om ‘deres’ landsstyremedlem udstak tilstrækkeligt klare mål for direktoratets arbejde. Hele 67,8% af medarbejderne mente ikke, dette var tilfældet. Der synes således at være en aktuel mangel på konkrete politiske handlingsplaner på såvel et overordnet landspolitisk plan som på sektorniveau. Konsekvensen heraf er, at det enkelte lands- 61
Page 1 and 2:
7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH .RQV
Page 3 and 4:
Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 5 and 6:
([HFXWLYH 6XPPDU\ Konsekvensanalyse
Page 7 and 8:
De ydre faktorer, der inddrages i a
Page 9 and 10:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 11 and 12:
.RQVHNYHQVHU DI 6FHQDULH 2SUHWKROGH
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW Konsek
Page 21 and 22:
Demo grafisk og kompetencemæssig u
Page 23 and 24: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 27 and 28: leafdeling ganske enkelt ikke tilla
Page 39 and 40: Nettofortjeneste pr. område $ 2 %
Page 45 and 46: Batterier & generatorer 10 år Inst
Page 53 and 54: være svagt stigende i denne period
Page 73: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 79 and 80: De tre scenarier er: 2SUHWKROGHOVH
Page 87 and 88: 6.4.4 Fremherskende koordineringsme
Page 95 and 96: 7.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 103 and 104: .RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH Konsekven
Page 109 and 110: 8.1.1 Den demografiske og kompetenc
Page 111 and 112: 8.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
ODQG Konsekvensanalyse af 3 scenari
Page 147 and 148:
%LODJ 0HWRGH Konsekvensanalyse af 3
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
%UXJ DI UDSSRUWHQ Konsekvensanalyse
Page 153 and 154:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 155 and 156:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 157 and 158:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 159 and 160:
Page 161:
%LODJ 2UGOLVWH Konsekvensanalyse af
show all

Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?