Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Recommendations

Info

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S 52 I forhold til den grønlandske telesektor vil eksistensen af netværkseksternaliteter med andre ord være til fordel for TELE Greenland og til ulempe for eventuelle nye udbydere. Dette adskiller sig dog ikke fra situationen i andre lande med en stor, dominerende udbyder. I netværksøkonomien vil traditionelle formidlingsmellemled have en tendens til at forsvinde, idet kunder og udbydere kan interagere og handle direkte med hinanden uden om mellemleddet. Til gengæld opstår nye samlende og organiserende formidlingsfunktioner såsom portaler, søgemotorer mv. Manglende kritisk masse (inden for områder som sprog, det maksimale antal kunder, tilgang til internetkompetence mv.) gør det særdeles vanskeligt at opbygge konkurrencedygtige rent grønlandske portaler, og kunderne vil derfor være tilbøjelige til at anvende udenlandske formidlingstjenester. ¾ /LEHUDOLVHULQJ. Op gennem 1980’erne og 90’erne har mange lande i større eller mindre grad liberaliseret deres nationale telemarkeder, ligesom handlen med telekommunikationstjenester på tværs af landegrænserne er steget eksplosivt. Særlig Nordamerika, Europa, New Zealand og Australien har – efter lidt forskellig opskrift - ført an i liberaliseringsprocessen, men med 72 landes undertegning af telekommunikationsprotokollen til WTO GATS-aftalen er liberaliseringstrenden blevet global (protokollen trådte i kraft 1. januar 1998). Som nævnt tidligere i dette kapitel skaber den globale teleliberaliseringstrend uundgåeligt forventninger om en tilsvarende udvikling i Grønland. Men Grønland har imidlertid ikke påtaget sig nogen formelle internationale forpligtelser, som binder landet til åbning af det grønlandske telekommunikationsmarked for omverden. Det skyldes dels Grønlands udmeldelse af EU i 1985, der betyder, at EU’s regelsæt og direktiver på telekommunikationsområdet ikke har gyldighed i Grønland 42 , og dels at Grønland ikke er omfattet af de WTO-aftaler Danmark har forpligtet sig til vedrørende telekommunikationssektoren 43 . Det eneste område, hvor det grønlandske telemarked er underlagt ekstern indflydelse er i spørgsmålet om frekvensadministration, som varetages af den danske Telestyrelse. Men eftersom det kun drejer sig om varetagelse af praktiske opgaver i forbindelse med udstedelse og administration af tilladelser, er denne ordning såvel uproblematisk som omkostningreducerende. 0 $ IXVLRQHU DOOLDQFHU RJ RSN¡E Selvom de store – i de fleste tilfælde hjemmestyreejede - grønlandske virksomheder generelt set ikke udgør de mest oplagte opkøbskandidater, er det alligevel ikke utænkeligt at forestille sig alliancebygning og M&A-aktivitet inden for telesektoren. I et femårsperspektiv vil det formentlig i første omgang være muligheden for at lade TELE Greenland indgå i en af de mange internationale te- 42 Uanset Grønlands OLT-status (Overseas Land and Territories) i forhold til EU. 43 Grønlands Hjemmestyre: WTO redegørelse, side 11.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S lealliancer, som tegner sig som mest sandsynlig. Et relativt løst strategisk samarbejde med en eller flere udenlandske teleoperatører vil kunne komme i stand uden udveksling af ejerposter og lignende, men mere forpligtende allianceformer vil formentlig forudsætte at aftalen underbygges finansielt. Så længe Hjemmestyret opretholder fuldt – eller som minimum 50% - ejerskab af TELE Greenland, vil selskabet under ingen omstændigheder kunne blive offer for en (evt. fjendtlig) overtagelse. Omvendt anses det også for udelukket, at TELE Greenland med sin nuværende profil og begrænsede adgang til kapital selv bliver en aktiv opkøber i udlandet. En decideret fusion med en udenlandsk partner anses dog for usandsynlig – i så fald vil TELE Greenland i næsten alle tænkelige tilfælde blive en underlegen fusionspartner uden reel indflydelse, hvilket hverken Hjemmestyret eller selskabet vurderes at kunne leve med. Yderligere udnyttelse af synergieffekter fra den allerede gennemførte, rent grønlandske fusion mellem TELE Greenland og POST Greenland vil således formentlig forblive den mest konkrete aktivitet afledt af den internationale M&A-trend. Sammenlægningen af TELE Greenland og POST Greenland blev gennemført i 1997. Hensigten var at udnytte teknologiske og organisatoriske synergieffekter ved en sammenlægning af telekommunikation og postvæsen. Indtil nu har sammenlægningen har været en stor succes på såvel de ydre som de indre linier. Det ligger uden for denne opgave at analysere Post Greenlands situation, men de gode resultater og de investeringer, der er afholdt til eksempelvis etablering af Post og telebutikker, opbygningen af en fælles administration m.m. bør inddrages i eventuelle fremtidige overvejelser af fremtidig opsplitning af de to selskaber. ¾ (QJHOVN VRP DOWGRPLQHUHQGH ,7 VSURJ. Engelsk er verdens 3. mest talte sprog (efter mandarin og spansk), medens både dansk og ikke mindst grønlandsk hører til blandt verdens mere eksotiske sprog. Dette forhold gør sig i endnu større grad gældende i forhold til Internet, telekommunikation og IT i øvrigt. Befolkningens begrænsede sprogfærdigheder (jfr. afsnit 5.2) udgør derfor en ikke uvæsentlig barriere for etablering af et stærkt IT-miljø med dertil hørende krævende internationale og/eller internationalt orienterede kunder. Særlig de unges manglende sprogfærdigheder bør give anledning til bekymring – ikke mindst inden for IT- og telesektoren, som skal finde sit kommende rekrutteringsgrundlag her. Sprogproblemer blandt grønlandske unge kan evt. også tænkes at lægge en dæmper på den teknologioptimisme og det enorme forbrug af elektroniske kommunikationstjenester, der kendetegner unge i andre (særligt nordiske) lande, og som fungerer som en central drivkraft i udviklingen og afsætningen af nye tjenester. Imod denne formodning tæller imidlertid føromtalte grønlandske ‘teknologioptimisme.’ 53
Page 1 and 2:
7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH .RQV
Page 3 and 4:
Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 5 and 6:
([HFXWLYH 6XPPDU\ Konsekvensanalyse
Page 7 and 8:
De ydre faktorer, der inddrages i a
Page 9 and 10:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 11 and 12:
.RQVHNYHQVHU DI 6FHQDULH 2SUHWKROGH
Page 13 and 14:
Page 15 and 16: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 19 and 20: 2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW Konsek
Page 21 and 22: Demo grafisk og kompetencemæssig u
Page 27 and 28: leafdeling ganske enkelt ikke tilla
Page 39 and 40: Nettofortjeneste pr. område $ 2 %
Page 45 and 46: Batterier & generatorer 10 år Inst
Page 53 and 54: være svagt stigende i denne period
Page 65: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 79 and 80: De tre scenarier er: 2SUHWKROGHOVH
Page 87 and 88: 6.4.4 Fremherskende koordineringsme
Page 95 and 96: 7.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 103 and 104: .RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH Konsekven
Page 109 and 110: 8.1.1 Den demografiske og kompetenc
Page 111 and 112: 8.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
ODQG Konsekvensanalyse af 3 scenari
Page 147 and 148:
%LODJ 0HWRGH Konsekvensanalyse af 3
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
%UXJ DI UDSSRUWHQ Konsekvensanalyse
Page 153 and 154:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 155 and 156:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 157 and 158:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 159 and 160:
Page 161:
%LODJ 2UGOLVWH Konsekvensanalyse af
show all

Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?