Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Recommendations

Info

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S 50 indflydelse på udviklingen af den grønlandske telesektor, men det er vanskeligt at forudsige nøjagtigt hvordan. AMI har valgt at fremhæve to vigtige udviklingstræk, som hører hjemme under overskriften informationssamfund og netværksøkonomi, og som i en eller anden form vil udøve indflydelse på den grønlandske telesektor og TELE Greenland: − 2UJDQLVHULQJ L Y UGLQHWY UN Fremtidens produktion vil ikke - som i den traditionelle økonomi – foregå i værdiN GHU, hvor få, store koncerner søger at skabe værdi ved at opnå kontrol med store dele af eller endog hele værdikæden fra råvare, over forarbejdning til distribution. Dagens koncessionerede TELE Greenland er (ikke ulig mange andre teleoperatører i Europa) i høj grad organiseret efter denne model, og har f.eks. selv kontrol med alt lige fra strømforsyning, netværksinstallation, indkøb af udstyr, softwareudvikling, produktion af tjenester til distribution via egne POST Greenland- og TELE Greenland-butikker. I netværksøkonomien vil det derimod være karakteristisk, at virksomheder specialiserer sig inden for et kernekompetenceområde og ‘outsourcer’ den øvrige produktion ved at indgå i løst sammensatte værdiQHWY UN med andre virksomheder, som på deres side også er specialister inden for andre dele af produktionen. Fra at organisere sig i lange lukkede kæder med mange interne, proprietære grænsesnit og et stort behov for central koordinering, vil virksomhederne i fremtiden i større grad åbne sig op og organisere sig i uformelle (dvs. ikke centralt styrede), virtuelle netværk med partnere, leverandører og kunder. I en traditionel værdikæde i den ‘gamle økonomi’ vil en høj grad af arbejdsdeling medføre store såkaldte transaktionsomkostninger ved at få de individuelle led i kæden til at arbejde sammen (informationsassymmetri, forhandlingsomkostninger mv.). I fremtidens værdinetværk vil den ‘Digitale Revolution’ imidlertid have nedbragt transaktionsomkostningerne ved høj grad af specialisering og arbejdsdeling til et niveau, som gør denne løsere organisationsform attraktiv. Transaktionsomkostningerne reduceres til stadighed gennem lettere tilgang til information, større grad af markedstransparens samt forbedrede muligheder for effektiv og hurtig elektronisk kommunikation. Selvom den høje grad af specialisering, der er nødvendig på grund af de særlige grønlandske forhold, vil gøre det vanskeligt at udnytte netværksorganisering fuldt ud inden for telesektoren, er det dog sandsynligt at denne trend med tiden vil slå igennem på visse områder inden for sektoren. Den voksende teknologiske kompleksitet og tempoet hvormed teknologien udvikler sig vil f.eks. betyde, at udvikling af software og nye applikationer til eksisterende hardware ikke længere sker optimalt ‘in-house’ i TELE Greenland, men hellere rekvireres hos eksterne (evt. konkurrerende) leverandører, som er specialiseret på området.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S − .XQGHU Netværksøkonomien og informationssamfundet vil slå igennem på flere områder i forhold til grønlandske telekunder. Først og fremmest vil grønlandske telekunder gennem udnyttelse af informationsteknologien få øget tilgang til information – herigennem forbedres markedets gennemsigtighed. De vil være bedre orienteret om, eksisterende muligheder, som tilbydes kunder uden for Grønland, og vil som følge heraf uundgåeligt blive både mere krævende og mindre loyale kunder af TELE Greenland. Parallelt med det generelle løft i kundernes IT- og telekompetence vil man dog formentlig også i Grønland opleve et voksende skel mellem kunder som behersker hhv. ikke behersker informations- og kommunikationsteknologien (i Danmark ofte omtalt som informationssamfundets A- og B-hold og i USA benævnt ‘the digital divide’). Denne opdeling i et A- og et B-hold vil i Grønland med stor sandsynlighed også være geografisk bestemt, idet størstedelen af Aholdet uden tvivl vil være bosat i Nuuk (og i mindre omfang i de tre øvrige kraftcentre), mens bygder og yderområder primært vil befolkes af medlemmer af B-holdet. Denne tendens til, at A-holdet vil blive koncentreret i Nuuk, er næsten umulig at undgå, idet offentlige tiltag, der effektivt vil kunne modvirke denne tendens, vil være endog særdeles omkostningsfyldte. Dertil kommer befolkningens størrelse og geografiske udstrækning betyder, at mulighederne for at opnå en kritisk masse med hensyn til IKT-kompetencer og - kvalifikationer kun er en mulighed i Nuuk, hvorfor det på kort sigt næppe vil være tilrådeligt at søge at modvirke tendensen til geografisk koncentration af kompetencer. Et andet væsentligt træk ved netværksøkonomien, som påvirker både de grønlandske kunders adfærd og eventuelle udbyderes konkurrencemuligheder, er eksistensen af det, som inden for økonomi kaldes ‘netværks-eksternaliteter’. Fænomenet indebærer, at værdien for en kunde af at tilhøre et bestemt elektronisk netværk (f.eks. et mobilnet) stiger kvadratisk med det totale antal af brugere af netværket (Metcalfes lov). Medmindre der regulatorisk og teknologisk er etableret løsninger, som sikrer fuldkommen ligebehandling af kunder tilhørende forskellige net 41 , vil det f.eks. alt andet lige være mere fordelagtigt for en potentiel mobilkunde at tilknytte sig et mobilnet, som i forvejen har en stor abonnentmasse end at blive abonnent hos en mindre mobiludbyder. 41 Fuld ligebehandling kan teknologisk og regulatorisk sikres gennem tiltag såsom ens samtrafikpriser, ens slutbrugerpriser for opkald på tværs af net, etablering af sømløs roaming mellem net, fuld udveksling af opkaldsinformation (CLI), fuld tjenestekompatibilitet osv. Normalt vil det ikke være muligt nå frem til løsninger på samtlige områder, da aktøren med det største netværk selvsagt ikke har interesse i at neutralisere disse vigtige fordele og dermed undergrave sin evne til at beholde den eksisterende kundemasse og tiltrække nye kunder. 51
Page 1 and 2:
7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH .RQV
Page 3 and 4:
Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 5 and 6:
([HFXWLYH 6XPPDU\ Konsekvensanalyse
Page 7 and 8:
De ydre faktorer, der inddrages i a
Page 9 and 10:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 11 and 12:
.RQVHNYHQVHU DI 6FHQDULH 2SUHWKROGH
Page 13 and 14: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 19 and 20: 2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW Konsek
Page 21 and 22: Demo grafisk og kompetencemæssig u
Page 27 and 28: leafdeling ganske enkelt ikke tilla
Page 39 and 40: Nettofortjeneste pr. område $ 2 %
Page 45 and 46: Batterier & generatorer 10 år Inst
Page 53 and 54: være svagt stigende i denne period
Page 63: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 79 and 80: De tre scenarier er: 2SUHWKROGHOVH
Page 87 and 88: 6.4.4 Fremherskende koordineringsme
Page 95 and 96: 7.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 103 and 104: .RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH Konsekven
Page 109 and 110: 8.1.1 Den demografiske og kompetenc
Page 111 and 112: 8.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
ODQG Konsekvensanalyse af 3 scenari
Page 147 and 148:
%LODJ 0HWRGH Konsekvensanalyse af 3
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
%UXJ DI UDSSRUWHQ Konsekvensanalyse
Page 153 and 154:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 155 and 156:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 157 and 158:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 159 and 160:
Page 161:
%LODJ 2UGOLVWH Konsekvensanalyse af
show all

Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?