Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Recommendations

Info

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S 46 port have stor betydning, idet lavere priser på rejser til og fra Grønland, må forventes at have en særdeles positiv effekt på mulighederne for at øge antallet af turister i landet. ¾ 'HQ V¡MOH /DQGEDVHUHW LQGXVWUL Det drejer sig primært om forarbejdningsindustri (hovedsageligt fisk), jagt (sæl, hval mv.), landbrug (fåreavl), handel, transport samt bygge- og anlægsvirksomhed. Det er muligt at identificere fire grundlæggende hindringer, der skal overvindes i forbindelse med etablering af en landbaseret produktion i Grønland, der ligger ud over de ovennævnte (allerede etablerede) industrier. 1. Fysisk isolation medfører, at de relevante markeder er små. 2. Smal råstofbase medfører, at en stor del af produktionsinput skal importeres. 3. Vanskelig og dyr transport af produktionsinput og færdigvarer 4. Svært at tiltrække, udvikle og fastholde kompetente medarbejdere pga. det lille arbejdsmarked og den geografiske isolation. I denne sammenhæng fremhæves informations- og kommunikationsteknologi (IKT) imidlertid i stigende grad som grundlag for en ny landbaseret industri i Grønland. Det skyldes primært, at IKT umiddelbart eliminerer to af de fire ovennævnte begrænsninger (fysisk isolation og afhængighed af råstofleverancer udefra). Høje priser på transport samt vanskelighederne ved at tiltrække kompetente medarbejdere er således de to tilbageværende grundlæggende begrænsninger (jf. ovenfor). Det er derfor naturligt, at personer, der mener at besidde den tilstrækkelige kompetence (hvad enten det er korrekt eller ej) fremhæver priserne på telekommunikation som den eneste og mest betydende begrænsning i forhold til at etablere grønlandske IKT-virksomheder. ¾ %ORNWLOVNXGGHW RJ DQGUH RYHUI¡UVOHU IUD GHQ GDQVNH VWDW udgør tilsammen i alt ca. 3. mia. kr. Dette svarer til lidt over halvdelen af hjemmestyrets samlede indtægter, ca. 55.ooo kr. per capita eller ca. 40% af Grønlands BNP. Det vurderes ikke at være sandsynligt, at bloktilskuddet reduceres, eller at principperne for udbetaling af dette ændres radikalt inden for de næste fem år. ¾ 'HW RIIHQWOLJHV HQJDJHPHQW L HUKYHUYVOLYHW er meget omfattende. Eksistensen af lokale monopoler er (blandt andet som følge af de geografiske, demografiske og klimatiske betingelser) i visse tilfælde uundgåelig og er desuden blevet accepteret, da monopolerne typisk er ejet af Hjemmestyret, hvorved eventuelle monopolgevinster skulle komme samfundet som helhed til gode. Et af resultaterne heraf har været, at der er relativt få små og mellemstore virksomheder uden for fangst- og fiskerierhvervet, mens Grønland er velforsynet med store, helt eller delvis offentligt ejede selskaber. Mange private virksomheder er desuden direkte afhængige af det offentliges indkøb eller erhvervsstøtte. Via Hjemmesty-
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S rets landskasse ydes omfattende subsidier til udvalgte sektorer og projekter. Subsidierne ydes som oftest med sigte på at fremme beskæftigelses- eller bosætningspolitiske mål snarere end ud fra vurdering af subsidiernes økonomiske afkast og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Det grønlandske Hjemmestyre yder desuden lånegarantier til en række virksomheder, herunder Hjemmestyrets egne virksomheder, som derved kan optage lån hos private kreditinstitutioner på fordelagtige vilkår. Skønt flere af de hjemmestyreejede virksomheder er omdannet til aktieselskaber, er de kun i begrænset omfang begyndt at betale udbytte til ejeren 39 . Dertil kommer, at der siden 1993 har været en betydelig gældsætning i nogle af de hjemmestyreejede selskaber, herunder især i Royal Greenland. De beskedne resultater betyder, at tiltag, der kan højne effektiviteten og indtjeningen i de hjemmestyreejede selskaber, har såvel politikernes som offentlighedens interesse. Den offentlige sektor dominerer også arbejdsmarkedet, idet lidt over 40% af den aktive arbejdsstyrke er ansat her. Medregnes de ca. 8000 arbejdspladser inden for hjemmestyreejede selskaber er den samlede offentlige beskæftigelse næsten ¾ af den samlede beskæftigelse i Grønland. Alle disse forhold er tilsammen medvirkende til at dæmpe konkurrencen og det private initiativ i grønlandsk erhvervsliv. OECD peger på at konsekvent gennemføring af strukturelle økonomiske reformer kombineret med en åbning overfor udlandet kunne bidrage til at forbedre produktiviteten, tilskynde til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne og generelt sænke omkostningsniveauet i Grønland. Medmindre sådanne strukturelle indgreb gennemføres, vil den nuværende økonomiske struktur virke hindrende for fremvæksten af en mere bærekraftig og dynamisk grønlandsk økonomi samt fastholde landets forholdsvis dårlige konkurrenceevne over for udlandet. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at effekten af evt. strukturelle reformer vil slå igennem i form af mærkbart større vækst og dynamik i Grønlands økonomi inden for de næste 5 år. Der hersker dog ikke tvivl om, at der inden for denne periode vil blive taget væsentlige skridt fra politisk side til at udarbejde og iværksætte strukturreformer på en række relevante områder, herunder særligt reformer af ensprissystemet, reduktion i erhverstilskuddene og generel reduktion af det offentliges engagement i erhvervslivet. De hjemmestyreejede selskabers omdannelse til aktieselskaber har allerede i dag bidraget til at professionalisere og ‘normalisere’ driften af selskaberne, ved f.eks. at lade flere erhvervsfolk komme ind i de tidligere politiker- og embedsmandsdominerede bestyrelser. Behovet og potentialet for yderligere tilpasning af selskaberne til mere markedsøkonomiske vilkår er imidlertid fortsat stort og vil uden tvivl fortsætte med at rykke opad på den politiske 39 1998 var det første år, hvor de seks største hjemmestyreejede selskaber alle havde overskud. 47
Page 1 and 2:
7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH .RQV
Page 3 and 4:
Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 5 and 6:
([HFXWLYH 6XPPDU\ Konsekvensanalyse
Page 7 and 8:
De ydre faktorer, der inddrages i a
Page 9 and 10: .RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 11 and 12: .RQVHNYHQVHU DI 6FHQDULH 2SUHWKROGH
Page 13 and 14: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 19 and 20: 2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW Konsek
Page 21 and 22: Demo grafisk og kompetencemæssig u
Page 27 and 28: leafdeling ganske enkelt ikke tilla
Page 39 and 40: Nettofortjeneste pr. område $ 2 %
Page 45 and 46: Batterier & generatorer 10 år Inst
Page 53 and 54: være svagt stigende i denne period
Page 59: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 79 and 80: De tre scenarier er: 2SUHWKROGHOVH
Page 87 and 88: 6.4.4 Fremherskende koordineringsme
Page 95 and 96: 7.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 103 and 104: .RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH Konsekven
Page 109 and 110: 8.1.1 Den demografiske og kompetenc
Page 111 and 112:
8.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
ODQG Konsekvensanalyse af 3 scenari
Page 147 and 148:
%LODJ 0HWRGH Konsekvensanalyse af 3
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
%UXJ DI UDSSRUWHQ Konsekvensanalyse
Page 153 and 154:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 155 and 156:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 157 and 158:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 159 and 160:
Page 161:
%LODJ 2UGOLVWH Konsekvensanalyse af
show all

Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?