Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Recommendations

Info

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S 40 blot 2,7% af befolkningen, som har en gymnasial uddannelse. Den lave uddannelsesgrad er i væsentlig grad historisk betinget, idet mulighederne for at tage en uddannelse i Grønland var meget begrænsede indtil 1960’erne. Et sådant uddannelsesmæssigt efterslæb betyder endvidere, at det er vanskeligere at opbygge en tradition for at tage en uddannelse i Grønland. Dertil kommer, at der i de senere år er observeret en tendens til, at en stadigt mindre del af en årgang vælger at starte på en ungdomsuddannelse, ligesom andelen af studerende, som ikke gennemfører kompetencegivende studier, er stigende. Andelen af en årgang i Grønland, der påbegynder en uddannelse efter folkeskolen, er således 20 pct., mens andelen af unge i de nordiske lande, som gennemfører uddannelse ud over den obligatoriske grundskole, er ca. 80-90 %. 36 På de faglige grunduddannelser er frafaldsprocenten blandt grønlandske studerende på 40-50%, og på de mellemlange uddannelser er tallet ca. 40%. På de videregående uddannelser er frafaldet varierende. En af årsagerne til de høje frafaldsprocenter kan være, at den grønlandske grunduddannelse ikke i tilstrækkelig grad forbereder eleverne til at tage en højere akademisk uddannelse. I sin beretning for 1998/99 skriver det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi således: µ'HW HU XGYDOJHWV YXUGHULQJ DW GH RYHQIRU EHVNUHYQH XGYLNOLQJVWHQGHQVHU SULP UW KDU GHUHV URG L DW GHQ JU¡QODQGVNH IRONHVNROH LNNH OHYHU RS WLO GH NUDY GHU VWLOOHV WLO GHW JUXQGO JJHQGH XGGDQQHOVHVQLYHDX L HW YLGHQVEDVHUHW VDPIXQG Udvalget udpeger især på følgende områder i folkeskolen som problematiske: Utilstrækkelige basale læsefærdigheder, lav tilegnelse af fremmedsprog og for stor andel af ikke-formelt kvalificerede lærere. Erkendelsen af problemerne på uddannelsesområdet er bredt forankret blandt såvel udenlandske observatører (eksempelvis OECD) som i det grønlandske Landsstyre. I Landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2000 stilles der forslag til et uddannelsespolitisk løft, der i særlig grad tager sigte på folkeskolen, hvor grundlaget og de uddannelsesmæssige forudsætninger for en mere videnintensiv og selvstændig grønlandsk økonomi skal skabes. I IT-rådets rapport om en national IT-strategi for Grønland hævdes det, at den grønlandske befolkning generelt er særdeles positiv over for ny teknologi. Dette billede blev bekræftet i forbindelse med AMI’s interviewrunde i Nuuk i august 2000, hvor en række interviewpersoner samstemmende fremhævede grønlænderes begejstring over for at tage ny teknologi i brug – uden at dette for øvrigt betragtes som værende en hindring for samtidig at værdsætte og holde inuit-kultur og -tradition i hævd. Den hastighed, hvormed f.eks. mobiltelefoni udbredes i Grønland, er et eksempel herpå. 36 OECD online statistics. (GXFDWLRQ DW D JODQFH . http://www.oecd.org/els/edu/eag98/
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier Andersen Management International A/S 5.2.1 Konsekvenser af den demografiske og kompetencemæssige udvikling for telesektoren i Grønland ¾ .XQGVNDEVJUXQGODJ RJ SDUDWKHG IRU IXOG XGQ\WWHOVH DI LQIRUPDWL RQV RJ NRPPXQLNDWLRQVWHNQRORJL. Ovenstående analyse af det generelle uddannelsessystem og niveau i Grønland gør det relevant at stille spørgsmålstegn ved, om landets befolkning i det hele taget vil kunne drage fuld nytte af en teleliberalisering og en massiv indføring af IKT i alle dele af samfundet, som f.eks. IT-rådets rapport lægger op til. Umiddelbart kan det synes tvivlsomt, om det nødvendige grundlæggende kundskabsgrundlag er til stede for at kunne tilegne sig de teknologiske og sproglige færdigheder for at gøre fuld brug af Internet, IT, e-handel, elektronisk offentlig forvaltning mv. På den anden side vil en konsekvent og kraftig satsning på IKT kombineret med den grønlandske befolknings generelle teknologibegejstring formentlig kunne medvirke til effektivt at løfte landets kompetenceniveau. Det er således AMI’s vurdering, at hurtig og massiv indføring af IKT i skolesystemet og udbredelse af fjernundervisning vil kunne medføre mærkbare resultater på det ITkompetencemæssige område inden for en kort årrække. Interviewundersøgelsen støtter generelt denne vurdering. ¾ 5HNUXWWHULQJ RJ IDVWKROGHOVH DI YHOXGGDQQHW DUEHMGVNUDIW. Som udgangspunkt er rekrutteringssituationen for den grønlandske telesektor vanskelig. I Grønland i dag er der eksempelvis (ifølge TELE Greenlands egne skøn) kun ca. 25-30 teknikere, der kan udbygge og vedligeholde et telenet i Grønland, ligesom der kun skønnes at være omkring 5-10 teknikere, der kan installere større PABC’ere i Grønland. Situationen forventes ikke at blive bedre i de kommende fem år. Samlet set bliver arbejdsstyrken mindre i perioden, og såfremt andelen af tilkaldt arbejdskraft fortsætter med den p.t. svagt faldende tendens, vil det ikke blive lettere for hverken virksomheder eller regulator at rekruttere fag- og højtuddannet arbejdskraft. Den i forvejen knappe tilgang til højtuddannet grønlandsk arbejdskraft forventes ikke at blive forbedret inden for de kommende fem år, idet de kommende reformer på folkeskoleområdet ikke på kort sigt vil forbedre tilgangen til arbejdskraft med fag- eller videregående uddannelse. Gennemførelse af et hurtigt og markant ‘løft’ af den grønlandske folkeskole kan få betydning for telesektorens evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, idet tilgang til god grunduddannelse er af afgørende betydning for børnefamiliers beslutning om at bosætte sig i Grønland 37 . I den forbindelse vil situationen på det grønlandske boligmarked imidlertid være en væsentlig begrænsende faktor på mulighederne for at kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft udefra. Trods bred enighed om det 37 I modsat retning trækker formentlig beslutningen om at afvikle indslusningsordningen med undervisning på dansk for dansk-sprogede børn, der begynder i den grønlandske folkeskole, hvor grønlandsk er første sprog. 41
Page 1 and 2:
7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH .RQV
Page 3 and 4: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 5 and 6: ([HFXWLYH 6XPPDU\ Konsekvensanalyse
Page 7 and 8: De ydre faktorer, der inddrages i a
Page 9 and 10: .RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 11 and 12: .RQVHNYHQVHU DI 6FHQDULH 2SUHWKROGH
Page 19 and 20: 2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW Konsek
Page 21 and 22: Demo grafisk og kompetencemæssig u
Page 27 and 28: leafdeling ganske enkelt ikke tilla
Page 39 and 40: Nettofortjeneste pr. område $ 2 %
Page 45 and 46: Batterier & generatorer 10 år Inst
Page 53: være svagt stigende i denne period
Page 79 and 80: De tre scenarier er: 2SUHWKROGHOVH
Page 87 and 88: 6.4.4 Fremherskende koordineringsme
Page 95 and 96: 7.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 103 and 104: .RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH Konsekven
Page 105 and 106:
Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
8.1.1 Den demografiske og kompetenc
Page 111 and 112:
8.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
ODQG Konsekvensanalyse af 3 scenari
Page 147 and 148:
%LODJ 0HWRGH Konsekvensanalyse af 3
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
%UXJ DI UDSSRUWHQ Konsekvensanalyse
Page 153 and 154:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 155 and 156:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 157 and 158:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 159 and 160:
Page 161:
%LODJ 2UGOLVWH Konsekvensanalyse af
show all

Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?