Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
40
blot 2,7% af befolkningen, som har en gymnasial uddannelse. Den lave uddannelsesgrad
er i væsentlig grad historisk betinget, idet mulighederne for at
tage en uddannelse i Grønland var meget begrænsede indtil 1960’erne. Et
sådant uddannelsesmæssigt efterslæb betyder endvidere, at det er vanskeligere
at opbygge en tradition for at tage en uddannelse i Grønland.
Dertil kommer, at der i de senere år er observeret en tendens til, at en stadigt
mindre del af en årgang vælger at starte på en ungdomsuddannelse, ligesom
andelen af studerende, som ikke gennemfører kompetencegivende studier, er
stigende. Andelen af en årgang i Grønland, der påbegynder en uddannelse
efter folkeskolen, er således 20 pct., mens andelen af unge i de nordiske lande,
som gennemfører uddannelse ud over den obligatoriske grundskole, er
ca. 80-90 %. 36
På de faglige grunduddannelser er frafaldsprocenten blandt grønlandske studerende
på 40-50%, og på de mellemlange uddannelser er tallet ca. 40%. På
de videregående uddannelser er frafaldet varierende.
En af årsagerne til de høje frafaldsprocenter kan være, at den grønlandske
grunduddannelse ikke i tilstrækkelig grad forbereder eleverne til at tage en
højere akademisk uddannelse.
I sin beretning for 1998/99 skriver det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands
økonomi således:
µ'HW HU XGYDOJHWV YXUGHULQJ DW GH RYHQIRU EHVNUHYQH XGYLNOLQJVWHQGHQVHU
SULP UW KDU GHUHV URG L DW GHQ JU¡QODQGVNH IRONHVNROH LNNH OHYHU RS WLO GH
NUDY GHU VWLOOHV WLO GHW JUXQGO JJHQGH XGGDQQHOVHVQLYHDX L HW YLGHQVEDVHUHW
VDPIXQG
Udvalget udpeger især på følgende områder i folkeskolen som problematiske:
Utilstrækkelige basale læsefærdigheder, lav tilegnelse af fremmedsprog
og for stor andel af ikke-formelt kvalificerede lærere.
Erkendelsen af problemerne på uddannelsesområdet er bredt forankret blandt
såvel udenlandske observatører (eksempelvis OECD) som i det grønlandske
Landsstyre. I Landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2000 stilles der
forslag til et uddannelsespolitisk løft, der i særlig grad tager sigte på folkeskolen,
hvor grundlaget og de uddannelsesmæssige forudsætninger for en
mere videnintensiv og selvstændig grønlandsk økonomi skal skabes.
I IT-rådets rapport om en national IT-strategi for Grønland hævdes det, at
den grønlandske befolkning generelt er særdeles positiv over for ny teknologi.
Dette billede blev bekræftet i forbindelse med AMI’s interviewrunde i
Nuuk i august 2000, hvor en række interviewpersoner samstemmende fremhævede
grønlænderes begejstring over for at tage ny teknologi i brug – uden
at dette for øvrigt betragtes som værende en hindring for samtidig at værdsætte
og holde inuit-kultur og -tradition i hævd. Den hastighed, hvormed
f.eks. mobiltelefoni udbredes i Grønland, er et eksempel herpå.
36 OECD online statistics. (GXFDWLRQ DW D JODQFH . http://www.oecd.org/els/edu/eag98/