Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

være svagt stigende i denne periode, mens den del af befolkningen, der er
født uden for Grønland, ventes at falde svagt i perioden.
%HIRONQLQJVXGYLNOLQJHQ
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
I alt 56.124 56.305 56.463 56.613 56.728 56.839
Født i Grønland 49.369 49.582 49.787 49.981 50.140 50.296
Født uden for Grønland 6.755 6.723 6.676 6.632 6.588 6.543
7DEHO %HIRONQLQJVXGYLNOLQJHQ
.LOGH *U¡QODQGV 6WDWLVWLN *U¡QODQGV EHIRONQLQJ
Ifølge Grønlands Statistiks prognoser forventes det, at andelen af personer i
den arbejdsdygtige alder, dvs. hovedsageligt de 25- til 62-årige, vil have en
faldende tendens samtidig med, at især gruppen af ældre borgere, dvs. personer
over 62 år, vil forøges. Endvidere vil også gruppen af uddannelsessøgende,
dvs. de 17- til 24-årige, stige markant.
Denne demografiske udvikling vil på sigt medføre et betydeligt pres på såvel
arbejdsmarkedet som de offentlige finanser, idet forsørgerbyrden vil øges,
mens gruppen af erhvervsaktive vil falde. Uden særskilte initiativer betyder
denne udvikling, at der i fremtiden skal bruges flere midler til uddannelses-,
sundheds- og pensionsområdet, hvilket stiller Landskassen overfor betydelige
udfordringer. Ligeledes vil den ændrede alderssammensætning få konsekvenser
for befolkningens efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.
81,5% af Grønlands befolkning bor i en af landets 17 byer, og 16,5% bor i
en af de 59 bygder. Den resterende del af befolkningen er spredt på små bosættelser
(fåreholdersteder, fangstpladser, stationer mv.). Som følge af den
politiske målsætning om frit bosætningsvalg (jfr. ensprissystemet, subsidieret
transport og detailhandel mv.) er det lykkedes for de grønlandske myndigheder
at holde nettoindvandringen fra yderområderne og bygderne til byerne
på et begrænset niveau. Pr. 1. januar 2000 havde 24,6% af befolkningen
bopæl i Nuuk kommune, mod 22,8 % for 10 år siden.
Den politiske målsætning om at sikre livskvalitet i bygderne og yderområderne
forventes ikke ændret inden for et femårsperspektiv. Derimod forventes
det, at der i perioden vil blive gennemført en række tiltag, som på
forskellig vis sigter på en gradvis nedtoning af den offentlige subsidiering af
bygder og yderområderne - enkelte initiativer er allerede igangsat (f.eks. en
ny budgetlov, som bl.a. skal sikre en strammere styring af erhvervsstøtten)
og andre er undervejs (f.eks. reform af ensfragtsystemet). Det drøftes i denne
sammenhæng at omlægge midler fra ‘passive’ erhvervstilskud til mere direkte
- og mindre markedsforvridende - støtteordninger for befolkningen i yderområderne.
Hensigten er, at tilvejebringelsen af mere omkostningsægte priser
skal sikre en mere effektiv og dynamisk anvendelse af ressourcerne – potentielt
med betydelige samfundsøkonomiske besparelser til følge.
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det grønlandske uddannelsesniveau
forholdsvis lavt. Om end 86% af befolkningen over 18 år har den
obligatoriske skoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau, er det således
39