Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
tion af signal i den pågældende by/bygd. Det betyder, at man søger at estimere,
hvor meget det vil koste at etablere den nødvendige infrastruktur i
2000, hvorefter afskrivninger og de gennemsnitlige finansieringsomkostninger
forbundet hermed beregnes.
Driftsomkostningerne er defineret som omkostninger, der er forbundet med
drift og vedligehold af den nødvendige infrastruktur. Det drejer sig således
om omkostninger til teknisk personale, reservedele, transport og elektricitet.
Fordelte fælles omkostninger er i hovedsagen omkostninger til ledelse og
administration. Den primære kilde er TELE Greenlands årlige omkostningsanalyse
fra 1999, som danner grundlag for en opstilling af omkostningerne
til ledelse og administration, som dernæst er vurderet i forhold til antal ansatte
i hver afdeling. En vurdering af, hvor mange ansatte en operatør vil have
brug for til administration og ledelse, hvis denne skulle forsyne hele Grønland
med telefoni, ISDN og Internet, danner derefter grundlag for et estimat
af de fælles omkostninger inden for rammerne i forsyningspligtsanalysen.
Disse beregnede omkostninger fordeles ud pr. telefonabonnent og derefter
ud på byer og bygder efter antal telefonabonnenter.
5HVXOWDWHU DI DQDO\VHQ
Selve beregningen af det samlede forsyningspligtsunderskud forløb over 4
trin. Den rækkefølge, som de enkelte byer og bygder faldt bort i, var entydig,
hvilket betyder, at den usikkerhed omkring slutresultatet, som kan opstå som
følge af flere alternative rækkefølger ikke var et problem i Grønland 29 . De fire
successive trin i analysen var:
Trin 1. Der er negativ nettoindtjening i samtlige bygder i Grønland. Det betyder,
at bygderne falder bort som en samlet gruppe.
Trin 2. En stor gruppe byer, herunder flere satellitøer, falder bort på én
gang. Tilbage på dette stadie er således kun Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat
og Pituffik.
Trin 3. Indtægterne i de tilbageværende 5 byer reduceres, idet opkald til byer
og bygder, der er faldet bort, ikke antages at være muligt. Dertil
kommer, at Aasiaat og Ilulissat nu skal bære alle omkostninger til en
jordstation i deres ø (se Metodebilag). Disse omkostninger var som udgangspunkt
delt mellem Aasiaat, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq,
Uummannaq og Kangaatsiaq, men idet de fire sidstnævnte falder bort, er
konsekvensen, at Aasiaat og Ilulissat skal bære disse omkostninger alene.
Konsekvensen heraf er, at der er en negativ nettoindtjening i Aasiaat,
som falder bort.
Trin 4. Som følge af, at Aasiaat falder bort, skal Ilulisaat bære omkostningerne
til jordstationen alene. Dette er ikke muligt, hvorfor Ilulisaat falder
29 Dette skyldes, at den grønlandske netstruktur med ‘kæder og øer’ adskiller sig grundlæggende
fra en netværksopbygning, hvor der er flere forbindelser til hvert enkelt punkt.
33