Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Recommendations

Info

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt Andersen Management International A/S 22 *UXQGO JJHQGH SULQFLSSHU IRU HQ IRUV\QLQJVSOLJWVDQDO\VH Den alment accepterede metode for beregning af en eventuel forsyningspligt fremgår af nedenstående citat fra EU’s direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997, hvor det anføres at: 7KH FRVW RI XQLYHUVDO VHUYLFH REOLJDWLRQV VKDOO EH FDOFXODWHG DV WKH GLIIHUHQFH EHWZHHQ WKH QHW FRVW IRU DQ RUJDQLVDWLRQ RI RSHUDWLQJ ZLWK WKH XQLYHUVDO VHUYLFH REOLJDWLRQV DQG RSHUDWLQJ ZLWKRXW WKH XQLYHUVDO REOLJDWLRQV Der er således tale om en ‘med/uden’ beregning, hvor man søger at bestemme nettoomkostningerne forbundet med at påtage sig forsyningspligten. Traditionelt udregnes nettoomkostningerne i forhold til én af følgende tre ‘dimensioner’: *HRJUDIL Hvilke områder er p.t. profitable, og hvilke er ikke profitable? I de områder, hvor udbud af tjenester hverken er profitabelt eller forventes at blive det inden for den nærmeste fremtid, vil én operatør typisk få pålagt og i nogle tilfælde modtage kompensation for at udbyde (de koncessionerede) tjenester. I det følgende betegnes en forsyningspligtsanalyse opdelt i forhold til geografi som en ‘geografisk analyse’. 7MHQHVWHU Hvilke tjenester giver aktuelt overskud, og hvilke giver underskud? En operatør, der ikke er pålagt forsyningspligt, kan ikke forventes at udbyde tjenester, der hverken giver overskud aktuelt eller forventes at generere det inden for den nærmeste fremtid. For at sikre udbud af sådanne underskudsgivende tjenester 22 , pålægges én operatør forsyningspligten af disse tjenester. I det følgende betegnes en forsyningspligtsanalyse opdelt i forhold til tjenester som en ‘tjenestemæssig analyse’. .XQGHU Hvilke kundesegmenter er det profitabelt at betjene, og hvilke er det ikke profitabelt at betjene? I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at kundesegmenter i en forsyningspligtsanalyse ikke er det samme som kundesegmenter i en traditionel marketing forstand. I en traditionel forsyningspligtsanalyse er fokus således typisk på de kundesegmenter, der på et ‘frit’ marked eventuelt ville være afskåret fra at drage fuld fordel af de tilbudte tjenester (dvs. lav- indkomstgrupper og i nogle tilfælde handicappede). I det følgende betegnes en forsyningspligtsanalyse opdelt i forhold til kundesegmenter som en ‘kundemæssig analyse’. Uanset hvilken dimension man vælger at opgøre forsyningspligtsunderskuddet ud fra, er et grundlæggende princip for analysen, at den udføres som en ‘bortfalds’ analyse . Det vil konkret sige, at operatørens nettoindtjening opgøres med og uden de indtægter og omkostninger, der er forbundet med det/den pågældende område, tjeneste eller kundesegment. Såfremt operatø- 22 Det drejer sig typisk om tjenester med et socialt/udlignende sigte, og et hyppigt fremført eksempel er særlige tjenester og faciliteter til hørehæmmede.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt Andersen Management International A/S rens nettoindtjening stiger ved at et område, en tjeneste eller et kundesegment holdes udenfor, siges området, kundesegmentet eller tjenesten at være forbundet med en nettoomkostning, hvorfor det falder bort. Analysen er afsluttet, når der er en positiv nettoindtjening fra alle tilbageværende (ikke ‘bortfaldne’) områder, tjenester eller segmenter. På dette tidspunkt er det muligt at udregne et samlet forsyningspligtsunderskud for landet som helhed. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at understrege: 1. At der typisk er knyttet en specificeret maksimalpris til det landsdækkende udbud af de forsyningspligtige tjenester. Som navnet antyder, indikerer maksimalprisen, hvor meget de pågældende tjenester maksimalt må koste et vilkårligt sted i landet. Koblingen mellem forsyningspligt og maksimalpris er central, men overses ikke desto mindre ofte, hvilket er beklageligt på grund af den direkte kobling mellem operatørens indtægter og de specificerede maksimalpriser. 2. At indtægter og omkostninger i såvel en geografisk som en kundemæssig analyse typisk kun opgøres for en række udvalgte – ‘forsyningspligtige’ – tjenester. Blandt udvælgelseskriterierne for disse tjenester er som regel en høj penetration i befolkningen, hvilket er med til at sikre, at det med rimelighed kan antages, at der er en bred samfundsmæssig interesse i at sikre, at hele befolkningen får tilbudt de pågældende tjenester. 3. At det overskud, operatøren eventuelt måtte opnå ved at operere i områder, udbyde tjenester eller betjene kundesegmenter, der ikke falder bort, ikke skal modregnes i det forsyningspligtsunderskud, der udregnes. Det skyldes, at operatøren under alle omstændigheder ville operere i disse områder, udbyde sådanne tjenester eller betjene disse segmenter, hvorfor det ville være unfair at reducere det opnåede overskud herfra, fordi operatøren pålægges en pligt til at udbyde tjenester i hele landet, udbyde ikke-overskudsgivende tjenester eller betjene ikke-rentable segmenter. 4. At der, som antydet ovenfor, traditionelt udføres VHSDUDWH DQDO\VHU for hver enkelt dimension (geografi, tjeneste(r) eller kundesegment). En forsyningspligtsanalyse er eksempelvis ikke en analyse af, hvorledes en operatørs indtjening påvirkes af at skulle betjene handicappede i ét specielt område. 5. At en forsyningspligtsanalyse gennemføres WULQYLVW. I tilfældet, hvor der gennemføres en geografisk analyse, vil det sige, at indtjening og omkostninger i forbindelse med udbud af teletjenester i de tilbageværende områder gen-estimeres, hver gang et eller flere områder falder bort. Det skyldes ønsket om at betragte operatørens forretning helt uden det pågældende område, hvilket i forhold til eksempelvis indtægtssiden i en geografisk forsyningspligtsanalyse vil sige, at alle indtægter i forbindelse med opkald fra de resterende områder til et område falder bort, hvis det pågældende område falder bort. 23
Page 1 and 2: 7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH .RQV
Page 3 and 4: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 5 and 6: ([HFXWLYH 6XPPDU\ Konsekvensanalyse
Page 7 and 8: De ydre faktorer, der inddrages i a
Page 9 and 10: .RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 11 and 12: .RQVHNYHQVHU DI 6FHQDULH 2SUHWKROGH
Page 19 and 20: 2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW Konsek
Page 21 and 22: Demo grafisk og kompetencemæssig u
Page 27 and 28: leafdeling ganske enkelt ikke tilla
Page 35: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 39 and 40: Nettofortjeneste pr. område $ 2 %
Page 45 and 46: Batterier & generatorer 10 år Inst
Page 53 and 54: være svagt stigende i denne period
Page 79 and 80: De tre scenarier er: 2SUHWKROGHOVH
Page 87 and 88:
6.4.4 Fremherskende koordineringsme
Page 89 and 90:
Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
7.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
.RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH Konsekven
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
8.1.1 Den demografiske og kompetenc
Page 111 and 112:
8.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
ODQG Konsekvensanalyse af 3 scenari
Page 147 and 148:
%LODJ 0HWRGH Konsekvensanalyse af 3
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
%UXJ DI UDSSRUWHQ Konsekvensanalyse
Page 153 and 154:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 155 and 156:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 157 and 158:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 159 and 160:
Page 161:
%LODJ 2UGOLVWH Konsekvensanalyse af
show all

Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?