Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Recommendations

Info

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland Andersen Management International A/S 16 net med andre lande - har takstnedsættelserne i tidens løb været så markante og kontante, at forbrugerne generelt synes tilfredse. Alt i alt er resultatet af målsætningen om digitalisering og takstnedsættelser, at TELE Greenland har kunnet fastholde en stabil omsætning gennem årene. *HQQHPVQLWOLJW IDOG L WHOHWDNVWHU 6% 13% 21% 26% 10% 6% .LOGH 7(/( *UHHQODQG Sulisa A/S – Grønlands Erhvervsudviklingsselskab – gennemførte i 1998 en regnskabsanalyse af tre repræsentative detailvirksomheder i hhv. Grønland, Island og Danmark. Undersøgelsen viste, at 3,2% af den grønlandske virksomheds driftsomkostninger blev anvendt til teletjenester mod hhv. 1,5% og 1,0% i den danske og den islandske virksomhed. Resultatet skal givetvis tages med et vist forbehold, men det illustrerer to vigtige forhold: 1) De grønlandske detailvirksomheders udgifter til teleydelser er højere end i de to sammenlignelige lande. 2) Udgifterne til teletjenester i Grønland udgør således ikke en stor del af de samlede driftsomkostninger for en detailvirksomhed. Selvom teleydelserne er dyrere i Grønland, er det derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med en væsentlig konkurrenceforvridning af de grønlandske virksomheder inden for denne og relaterede brancher. Dette vil naturligvis være anderledes for en IT-baseret virksomhed, hvor teleydelser er et væsentligt input i virksomhedens produktion. For sådanne virksomheder betyder ovennævnte forskelle i udgifter til teletjenester naturligvis langt mere, idet det ikke er muligt at opnå mængderabatter eller særaftaler. Det er vigtigt at holde sig ovennævnte perspektiv og størrelsesforhold for øje, når man diskuterer mulige konsekvenser af takstnedsættelser i Grønland. 6W¡UUHOVHQ Sn GHW JU¡QODQGVNH WHOHPDUNHG Dersom den grønlandske telesektors størrelse defineres som lig TELE Greenlands totale nettoomsætning på tele- og IT-tjenester og –produkter, er det samlede marked ca. 515 mio. kr. Til sammenligning kan det oplyses, at størrelsen på det danske telemarked i 1999 var 28.941 mio. DKK 18 , det norske ca. 38.037 mio. NOK 19 og det svenske ca. 38.700 mio. SEK (kun fast og 18 Halvårsstatistik fra Telestyrelsen for 1. halvår 2000. http://www.tst.dk 19 Post og telestyrelsens statistik for 1999. http://www.npt.no/norsk/publikasjoner/statistikk1999/Telestats99_eng_06_26_draft.html
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland Andersen Management International A/S mobiltelefoni) 20 . Det kan derfor fastslås, at det grønlandske telemarked i en nordisk sammenhæng og i absolutte termer er af en begrænset størrelse. Det er endvidere interessant at se nærmere på sammensætningen af kundegrundlaget i Grønland. En analyse af TELE Greenlands 10 største kunder (eksklusive offentlige institutioner og organisationer, men inklusive hjemmestyreejede selskaber) viser, at denne kundegruppe står for knap 10% af TELE Greenlands nettoomsætning (på teleområdet). Omsætningen fra de 10 største kunder koncentrerer sig ikke overraskende geografisk i de fire kraftcentre (Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq), herunder særligt i Nuuk. Også byer som Aasiaat og Manitsoq står for pæne andele af de 10 største kunders teleomsætning, hvilket i vid udstrækning skyldes, at visse af de 10 største kunder har en stærk lokal tilstedeværelse i disse byer. Set fra en potentiel ny markedsindtrængers synspunkt er denne forholdsvis beskedne procentandel sammenholdt med det grønlandske markeds begrænsede totale størrelse medvirkende til, at Grønland bestemt næppe udgør noget oplagt marked at etablere sig på. Den betydelige grad af markedskoncentration i de største byer, og frem for alt Nuuk, er et plus set fra en ny operatørs synspunkt, men det opvejer næppe den begrænsning, som markedets samlede størrelse udgør. Et andet forhold ved analysen af TELE Greenlands 10 største kunder, som fortjener omtale, er fordelingen af omsætningen på hhv. traditionel telefoni (PSTN og mobil) og datatjenester. Her anvendes under en tredjedel af de 10 største kunders udgifter til telekommunikation til datakommunikation. Dette kan synes overraskende lavt på baggrund af den udbredte og ofte udtalte modstand mod TELE Greenlands prisniveau på datatjenester. Et argument kunne være, at virksomhederne pga. de høje takster begrænser deres brug af datatjenester, og at en reduktion af priserne herfor vil føre til, at balancen mellem udgifter til traditionel telefoni og udgifter til datatjenester forrykkes. Det er naturligvis korrekt, at høje takster naturligt vil begrænse virksomhedernes efterspørgsel efter og anvendelse af datatjenester, men alle de 10 største kunder er store virksomheder, som i vid udstrækning ikke har ‘råd til’ at undlade at anvende datatjenester i det omfang det er nødvendigt. På denne baggrund er det således usikkert, om en takstnedsættelse af priserne på datatjenester vil forrykke balancen mellem udgifter til traditionel telefoni og udgifter til datatjenester væsentligt. På den ene side vil udgifterne til datatjenester falde, fordi virksomhederne ‘henter besparelsen hjem’, og på den anden side vil udgifterne stige, når virksomhederne vælger at bruge datatjenester i et større omfang. 20 Post & Telestyrelsens statistik for 1999. http://www.pts.se 17
Page 1 and 2: 7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH .RQV
Page 3 and 4: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 5 and 6: ([HFXWLYH 6XPPDU\ Konsekvensanalyse
Page 7 and 8: De ydre faktorer, der inddrages i a
Page 9 and 10: .RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 11 and 12: .RQVHNYHQVHU DI 6FHQDULH 2SUHWKROGH
Page 19 and 20: 2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW Konsek
Page 21 and 22: Demo grafisk og kompetencemæssig u
Page 27 and 28: leafdeling ganske enkelt ikke tilla
Page 29: Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 39 and 40: Nettofortjeneste pr. område $ 2 %
Page 45 and 46: Batterier & generatorer 10 år Inst
Page 53 and 54: være svagt stigende i denne period
Page 79 and 80: De tre scenarier er: 2SUHWKROGHOVH
Page 81 and 82:
Konsekvensanalyse af 3 scenarier fo
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
6.4.4 Fremherskende koordineringsme
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
7.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
.RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH Konsekven
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
8.1.1 Den demografiske og kompetenc
Page 111 and 112:
8.1.3 Internationale konjunkturer o
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
ODQG Konsekvensanalyse af 3 scenari
Page 147 and 148:
%LODJ 0HWRGH Konsekvensanalyse af 3
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
%UXJ DI UDSSRUWHQ Konsekvensanalyse
Page 153 and 154:
.RQVHNYHQVHU DI De begrænsede muli
Page 155 and 156:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 157 and 158:
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
Page 159 and 160:
Page 161:
%LODJ 2UGOLVWH Konsekvensanalyse af
show all

Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?