Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
102
Alternativt vil regulatoren kunne fastsætte engrospriserne ved brug af en
såkaldt ‘retail minus’ metode (slutbrugerprisen minus en bestemt procentsats).
Sidstnævnte prisfastsættelsesmetode er ikke usædvanlig netop
for den type ‘færdigproducerede’ engrostjenster, der er tale om i
tjenesteliberaliseringsscenariet 60 . Fordelene ved ‘retail minus’ er, at
metoden er let at anvende og, at de uafhængige tjenesteudbydere sikres
en margin at konkurrere på ift. netoperatøren.
Krydssubsidiering undgås ved – som minimum – at kræve regnskabsmæssig
adskillelse af de to forretningsområder. Herved vil TELE Greenland
skulle adskille driften af infrastrukturen regnskabsteknisk fra driften
af teletjenester, ligesom der bør lægges tilrette for øget markedsgennemsigtighed
gennem indføring af strenge krav til TELE Greenland vedr.
rapportering og dokumentation (regler for regnskabsmæssig separation,
forbedret kvalitet på omkostnings- og indtægtsdata mv.). Endvidere bør
der føres et aktivt tilsyn med regnskabsreglernes overholdelse og prisernes
omkostningsægthed. Dette tilsyn kan udføres af den sektorspecifikke
teletilsynsmyndighed, den generelle konkurrencemyndighed eller evt.
ved brug af ekstern revision.
¾ ,NNH GLVNULPLQHUHGH REMHNWLYH RJ JHQQHPVLJWLJH YLONnU IRU DGJDQJ
WLO WMHQHVWHU RJ QHWIXQNWLRQDOLWHW. På samme måde som man fra Hjemmestyrets
side bør stille krav om ikke-diskriminerende priser, bør TELE
Greenland også så vidt muligt pålægges at tilbyde uafhængige tjenesteudbydere
de samme vilkår, tjenester og infrastrukturfunktionaliteter,
som tilbydes den interne tjenesteudbyderdel af TELE Greenland. Et område,
som ofte giver anledning til splid, er f.eks. vilkårene for at få adgang
til at benytte såkaldte IN-funktioner (intelligente funktioner) i nettet,
idet adgang til denne type funktionalitet kan benyttes til at differentiere
og udvide tjenestetilbudet. For at sikre, at reguleringen får den tilsigtede
virkning i praksis, skal der etableres mulighed for at klage over netoperatørens
tilbud, priser eller adfærd. Samtidig bør der etableres mulighed
for at indbringe tvister for myndighederne til mægling og evt. til
afgørelse.
Hvorvidt teleselskaber med base i lande uden for Grønland overhovedet vil
være interesseret i at etablere sig som selvstændige tjenesteudbydere i Grønland
er tvivlsomt. Blandt de selskaber, der eventuelt kunne være interesseret,
er NorthwesTel, der i dag er eneste operatør i Nunavut, Canada og Island Telecom
fra Island. Begge selskaber opererer under vilkår og har opbygget
kompetencer, der tilnærmelsesvis ligner TELE Greenlands.
Det er vanskeligt at forudsige, om de nye markedsaktører, som eventuelt vil
forsøge sig på et tjenesteliberaliseret grønlandsk telemarked, vil have held
hertil. Således er risikoen stor pga. det begrænsede kundegrundlag, problemerne
med at hverve brancheerfarent personel samt de ukendte forhold på
det grønlandske marked. Det må derfor forventes, at en del nyetablerede ak-
60 ‘Retail minus’ metoden anvendes f.eks. i Storbritannien, Danmark og Norge.