Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST
Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST
Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH<br />
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULHU IRU OLEHUDOL<br />
VHULQJ DI GHQ JU¡QODQGVNH<br />
WHOHVHNWRU<br />
QRYHPEHU<br />
$QGHUVHQ 0DQDJHPHQW ,QWHUQDWLRQDO $ 6
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Andersen Management International A/S<br />
,QGKROGVIRUWHJQHOVH<br />
([HFXWLYH 6XPPDU\ L<br />
1.1 De centrale spørgsmål i rapporten ...........................................................................................................ii<br />
1.2 Resultater <strong>af</strong> analysen .............................................................................................................................iii<br />
,QGOHGQLQJ OLEHUDOLVHULQJ DI GHQ JU¡QODQGVNH WHOHVHNWRU<br />
2.1 Om tele<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>................................................................................................................................2<br />
2.2 Om analysen og denne rapport ................................................................................................................5<br />
3U VHQWDWLRQ DI GHQ JU¡QODQGVNH WHOHVHNWRU RJ 7(/( *UHHQODQG<br />
3.1 <strong>TELE</strong> Greenlands historie........................................................................................................................9<br />
3.2 Politiske målsætninger og styring <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland..........................................................................10<br />
3.3 Regulering <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland .............................................................................................................12<br />
3.4 <strong>TELE</strong> Greenlands tjenester og produkter...............................................................................................13<br />
3.5 <strong>TELE</strong> Greenlands økonomi og priser ....................................................................................................15<br />
3.6 Størrelsen på det grønlandske telemarked..............................................................................................16<br />
3.7 <strong>TELE</strong> Greenlands organisation..............................................................................................................18<br />
3.8 <strong>TELE</strong> Greenlands omdømme ................................................................................................................18<br />
‘NRQRPLVNH NRQVHNYHQVHU DI 7(/( *UHHQODQGV IRUV\QLQJVSOLJW<br />
4.1 Baggrund <strong>for</strong> analysen ...........................................................................................................................20<br />
4.2 Grundlæggende principper <strong>for</strong> en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse....................................................................22<br />
4.3 Afgrænsning <strong>af</strong> analysen – de centrale antagelser .................................................................................27<br />
4.4 Datagrundlaget.......................................................................................................................................31<br />
4.5 Resultater <strong>af</strong> analysen ............................................................................................................................33<br />
4.6 Finansieringsmodeller............................................................................................................................36<br />
8GYLNOLQJHQ L I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU IRU GH WUH VFHQDULHU<br />
5.1 Indledning..............................................................................................................................................38<br />
5.2 Den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling i Grønland.........................................................38<br />
5.2.1 Konsekvenser <strong>af</strong> den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling <strong>for</strong> telesektoren i<br />
Grønland 41<br />
5.3 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling i Grønland.................................................................44<br />
5.3.1 Konsekvenser <strong>for</strong> telesektoren i Grønland ....................................................................................48<br />
5.4 Internationale trends ..............................................................................................................................49<br />
5.4.1 Konsekvenser <strong>for</strong> telesektoren i Grønland ....................................................................................49<br />
5.5 Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet.....................................................................54<br />
5.5.1 Konsekvenser <strong>for</strong> telesektoren i Grønland ....................................................................................54<br />
5.6 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis ........................................................................61<br />
5.6.1 Konsekvenser <strong>for</strong> telesektoren i Grønland ....................................................................................62<br />
3U VHQWDWLRQ DI GH WUH VFHQDULHU<br />
6.1 Scenarier ................................................................................................................................................64<br />
6.1.1 Parametre ......................................................................................................................................65<br />
6.2 Scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten...................................................................................................66<br />
6.2.1 Antal og typer <strong>af</strong> markedsaktører..................................................................................................66<br />
6.2.2 Stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele...............................................................................................................66<br />
6.2.3 Omfattede markeder......................................................................................................................66<br />
6.2.4 Koordineringsmekanisme .............................................................................................................66<br />
6.2.5 Styrende hensyn i <strong>for</strong>hold til beslutninger om markedstilbud mv.................................................67<br />
6.2.6 Tids<strong>for</strong>brug til reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenariet ..........................................................................................68<br />
6.3 Scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> ..........................................................................................................68
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Andersen Management International A/S<br />
6.3.1 Antal og typer <strong>af</strong> markedsaktører..................................................................................................68<br />
6.3.2 Stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele...............................................................................................................69<br />
6.3.3 Omfattede markeder......................................................................................................................69<br />
6.3.4 Fremherskende koordineringsmekanisme.....................................................................................69<br />
6.3.5 Styrende hensyn i <strong>for</strong>hold til beslutninger om markedstilbud mv.................................................70<br />
6.3.6 Tids<strong>for</strong>brug til reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenarie ...........................................................................................71<br />
6.4 Scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> ...............................................................................................................71<br />
6.4.1 Antal og typer <strong>af</strong> markedsaktører..................................................................................................71<br />
6.4.2 Stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele...............................................................................................................72<br />
6.4.3 Omfattede markeder......................................................................................................................72<br />
6.4.4 Fremherskende koordineringsmekanisme.....................................................................................73<br />
6.4.5 Styrende hensyn i <strong>for</strong>hold til beslutninger om markedstilbud mv.................................................73<br />
6.4.6 Tids<strong>for</strong>brug til reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenarie ...........................................................................................73<br />
6.5 De tre <strong>scenarier</strong>s indbyrdes placering ....................................................................................................74<br />
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ<br />
7.1 Konsekvenser relateret til de fælles rammebetingelser..........................................................................77<br />
7.1.1 Den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling ..................................................................77<br />
7.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling ..........................................................................79<br />
7.1.3 Internationale konjunkturer og trends ...........................................................................................81<br />
7.1.4 Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet ............................................................82<br />
7.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis ...............................................................84<br />
7.2 Konsekvenser i <strong>for</strong>hold til det regulatoriske setup.................................................................................85<br />
7.3 Konsekvenser <strong>for</strong> kunderne ...................................................................................................................89<br />
7.4 Konsekvenser i <strong>for</strong>hold til <strong>TELE</strong> Greenland .........................................................................................90<br />
7.5 Konsekvenser i <strong>for</strong>hold til mulighederne <strong>for</strong> at privatisere <strong>TELE</strong> Greenland .......................................91<br />
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH 7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
8.1 Konsekvenser relateret til de fælles rammebetingelser..........................................................................94<br />
8.1.1 Den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling ..................................................................95<br />
8.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling ..........................................................................96<br />
8.1.3 Internationale konjunkturer og trends ...........................................................................................97<br />
8.1.4 Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet ............................................................98<br />
8.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis ...............................................................99<br />
8.2 Konsekvenser i <strong>for</strong>hold til det regulatoriske setup.................................................................................99<br />
8.3 Konsekvenser <strong>for</strong> de grønlandske kunder............................................................................................103<br />
8.4 Konsekvenser <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.....................................................................................................104<br />
8.5 Konsekvenser <strong>for</strong> mulighederne <strong>for</strong> privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland ...............................................105<br />
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH )XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
9.1 Konsekvenser relateret til de fælles rammebetingelser........................................................................110<br />
9.1.1 Den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling ................................................................110<br />
9.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling ........................................................................112<br />
9.1.3 Internationale konjunkturer og trends .........................................................................................113<br />
9.1.4 Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet ..........................................................113<br />
9.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis .............................................................114<br />
9.2 Konsekvenser i <strong>for</strong>hold til det regulatoriske setup...............................................................................115<br />
9.3 Konsekvenser i <strong>for</strong>hold til kunderne....................................................................................................119<br />
9.4 Konsekvenser i <strong>for</strong>hold til <strong>TELE</strong> Greenland .......................................................................................121<br />
9.5 Konsekvenser i <strong>for</strong>hold til mulighederne <strong>for</strong> at privatisere <strong>TELE</strong> Greenland .....................................122<br />
.RQNOXVLRQ<br />
10.1 Aktionspunkter til en beslutning om en evt. tele<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i Grønland ......................................124
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Andersen Management International A/S<br />
10.2 Drivkræfter og <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> en tele<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i Grønland ................................................131<br />
%LODJ 0HWRGH<br />
1. Baggrunden <strong>for</strong> rapporten....................................................................................................................133<br />
2. Forsyningspligtsanalysen.....................................................................................................................133<br />
3. Interviews ............................................................................................................................................136<br />
4. Desk research.......................................................................................................................................136<br />
5. Review .................................................................................................................................................136<br />
6. Brug <strong>af</strong> rapporten.................................................................................................................................137<br />
%LODJ 2YHUVLJW RYHU YLJWLJVWH NRQVHNYHQVHU<br />
%LODJ 5HIHUHQFHU<br />
%LODJ 2UGOLVWH
([HFXWLYH 6XPPDU\<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
Denne rapports hoved<strong>for</strong>mål er at etablere et grundlag <strong>for</strong> den kommende debat om en eventuel<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor.<br />
Baggrunden <strong>for</strong> rapporten er landsstyrets og <strong>TELE</strong> Greenlands løbende overvejelser om en<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren i Grønland og en privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland. Dertil<br />
kommer, at det grønlandske IT-råd i <strong>for</strong>bindelse med deres <strong>for</strong>slag til en national IT-strategi<br />
<strong>for</strong> Grønland (maj 2000) efterspurgte en udredning om mulighederne <strong>for</strong> indførelse <strong>af</strong> øget<br />
konkurrence på teleområdet i Grønland. Denne rapport er <strong>TELE</strong> Greenlands bidrag i debatten.<br />
Den centrale del <strong>af</strong> rapporten er en konsekvensanalyse <strong>af</strong> tre <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> den fremtidige regulering<br />
<strong>af</strong> den grønlandske telesektor. De tre <strong>scenarier</strong> 1 , der analyseres er:<br />
1. 2SUHWKROGHOVH RJ PRGHUQLVHULQJ DI HQHUHWWHQ Med en ‘moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> eneretten’<br />
menes, at man så vidt muligt <strong>for</strong>søger at introducere konkurrence på udvalgte delmarkeder.<br />
Dette skal dog ske uden at ændre grundlæggende ved <strong>TELE</strong> Greenlands eneret på<br />
såvel udbud <strong>af</strong> teletjenester som anlæg og drift <strong>af</strong> telenet.<br />
2. 7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ I dette scenarie er det kun <strong>TELE</strong> Greenland, der har ret til at anlægge<br />
og drive teleinfrastruktur i Grønland. Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>en indebærer imidlertid,<br />
at markedet <strong>for</strong> teletjenester åbnes <strong>for</strong> andre selskaber (tjenesteudbydere). Disse kan<br />
(mod betaling) anvende <strong>TELE</strong> Greenlands infrastruktur til at levere teletjenester til de<br />
grønlandske virksomheder og privatkunder.<br />
3. )XOG OLEHUDOLVHULQJ I dette scenarie er der fri adgang til alle telemarkeder. Det vil sige,<br />
at alle har ret til at etablere og drive teleinfrastruktur i Grønland. Det betyder også, at alle<br />
har ret til at udbyde alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> teletjenester, samt at alle kan sælge alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> teleudstyr.<br />
De gennemførte konsekvensanalyser <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong> munder ikke ud i en anbefaling <strong>af</strong> et<br />
enkelt scenarie. Årsagen er, at:<br />
¾ den proces, der skal ende med valg <strong>af</strong> fremtidig regulerings<strong>for</strong>m <strong>for</strong> den grønlandske telesektor,<br />
så vidt muligt skal være en grønlandsk proces. I den sammenhæng vil en ‘ekstern’<br />
anbefaling <strong>af</strong> et scenarie sandsynligvis skabe unødig støj i processen.<br />
¾ de tre <strong>scenarier</strong> er yderpunkter i <strong>for</strong>hold til en bevægelse fra opretholdelse <strong>af</strong> eneret til<br />
fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. Det betyder, at det overordnede valg <strong>af</strong> fremtidig model <strong>for</strong> regulering<br />
<strong>af</strong> telesektoren sandsynligvis skal følges op med udarbejdelse <strong>af</strong> et konkret og operationelt<br />
<strong>for</strong>slag.<br />
Ene<strong>for</strong>fatter <strong>af</strong> rapporten er Andersen Management International (AMI), der har ansvaret <strong>for</strong><br />
såvel analyse som rapport. AMI er garant <strong>for</strong>, at den gennemførte analyse er uvildig og balanceret.<br />
1 De tre <strong>scenarier</strong> beskrives i detaljer i rapportens kapitel 5.<br />
i
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
ii<br />
'H FHQWUDOH VS¡UJVPnO L UDSSRUWHQ<br />
De centrale spørgsmål i <strong>for</strong>bindelse med en diskussion <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i Grønland, er:<br />
¾ Hvilke konsekvenser vil en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> have <strong>for</strong> befolkningen i bygderne?<br />
¾ Vil andre selskaber være interesserede i at etablere sig på et <strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarked?<br />
¾ Hvad betyder den teknologiske udvikling <strong>for</strong> den grønlandske telesektor?<br />
¾ I hvilket omfang kan Hjemmestyret regulere og bestemme udviklingen på et <strong>liberali</strong>seret<br />
marked?<br />
¾ Hvad betyder <strong>for</strong>holdene på det grønlandske arbejdsmarked, herunder specielt mulighederne<br />
<strong>for</strong> at tiltrække ekstern arbejdskr<strong>af</strong>t <strong>for</strong> udviklingen i telesektoren?<br />
¾ Hvad er konsekvenserne <strong>af</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>for</strong> de grønlandske kunder?<br />
¾ Skal og kan <strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>tsat være 100% ejet <strong>af</strong> Hjemmestyret?<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong>rne indeholder AMIs bud på de mest sandsynlige svar på ovennævnte<br />
spørgsmål under hvert enkelt scenarie.<br />
Især spørgsmålet om konsekvenserne <strong>for</strong> befolkningen i bygderne vil stå centralt i enhver<br />
debat om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren i Grønland. <strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>syner i dag hele den<br />
grønlandske befolkning med teletjenester. De omkostninger, der er <strong>for</strong>bundet med at udbyde<br />
tjenesterne i tyndt befolkede områder er traditionelt blevet dækket gennem en krydssubsidiering<br />
inden <strong>for</strong> de enkelte tjenester. De reelle omkostninger ved at <strong>for</strong>syne alle indbyggere<br />
med samme tjenester til den samme pris har der<strong>for</strong> ikke været synlige.<br />
Hvis <strong>TELE</strong> Greenland skal varetage <strong>for</strong>syningspligten på et <strong>liberali</strong>seret marked, er der behov<br />
<strong>for</strong> en opgørelse over de omkostninger, der er <strong>for</strong>bundet herved. Årsagen er, at den nuværende<br />
praksis med ens priser over hele landet og krydssubsidiering inden <strong>for</strong> de enkelte<br />
tjenester, ikke vil kunne opretholdes på et <strong>liberali</strong>seret marked.<br />
På denne baggrund har AMI gennemført en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse <strong>for</strong> Grønland 2 . Analysen<br />
er den første <strong>af</strong> sin art i Grønland, og den gør det muligt at anslå prisen <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
opretholdelse <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten på fastnettelefoni, ISDN og Internet. Derudover giver analysen<br />
et indtryk <strong>af</strong>, hvor stor en del <strong>af</strong> det nuværende grønlandske telemarked der vil være interessant<br />
<strong>for</strong> en ny udbyder. På denne baggrund udgør <strong>for</strong>syningspligtsanalysen et vigtigt input<br />
i konsekvensanalyserne <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong>.<br />
I konsekvensanalyserne <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong> tages der endvidere hensyn til, at verden ikke står<br />
stille. Det indebærer, at konsekvensanalyserne udføres på baggrund <strong>af</strong> den <strong>for</strong>ventede udvikling<br />
i centrale (ydre) faktorer. Betegnelsen ‘ydre faktorer’ dækker over <strong>for</strong>hold, som har indflydelse<br />
på udviklingen på det grønlandske telemarked, men som ikke påvirkes <strong>af</strong> en eventuel<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> det grønlandske telemarked.<br />
2 De centrale antagelser og <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> <strong>for</strong>syningspligtsanalysen er beskrevet i kapitel 3.
De ydre faktorer, der inddrages i analysen, er 3 :<br />
¾ Demogr<strong>af</strong>isk og kompetencemæssig udvikling i Grønland<br />
¾ Økonomisk og markedsmæssig udvikling i Grønland<br />
¾ Internationale trends<br />
¾ Teknologisk udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet<br />
¾ Udviklingen inden <strong>for</strong> politisk og administrativ styring og praksis.<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
Af analysens resultater vil det fremgå, at effekten <strong>af</strong> udviklingen i en ydre faktor generelt ikke<br />
er den samme i de tre <strong>scenarier</strong>.<br />
5HVXOWDWHU DI DQDO\VHQ<br />
Som et led i analysen identificerer AMI de stærkeste drivkræfter og de største barrierer <strong>for</strong><br />
en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor. De tre væsentligste <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sdrivkræfter<br />
i Grønland er:<br />
¾ 'HQ WHNQRORJLVNH XGYLNOLQJ LQGHQ IRU ,7 RJ WHOHRPUnGHW I denne sammenhæng er<br />
det især udviklingen inden <strong>for</strong> IP-telefoni (dvs. telefoni over computeren) og sammensmeltningen<br />
<strong>af</strong> telefoni og IT, der sætter <strong>TELE</strong> Greenlands eneret under pres.<br />
¾ )UHPY NVWHQ DI LQIRUPDWLRQVVDPIXQGHW RJ HQ JOREDO QHWY UNV¡NRQRPL Uanset om<br />
deltagelse i netværkssamfundet er en gevinst <strong>for</strong> Grønland eller ej, vil <strong>for</strong>ventningen om<br />
fremtidige gevinster udøve et betydeligt pres <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor.<br />
Udviklingen betyder også, at Grønland i stigende grad påvirkes <strong>af</strong> udefra kommende<br />
økonomiske, teknologiske og kulturelle strømninger.<br />
¾ 'HQ ¡NRQRPLVNH RJ PDUNHGVP VVLJH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG. I den <strong>for</strong>bindelse er det<br />
især beslutningen om at påbegynde strukturre<strong>for</strong>mer <strong>af</strong> de nettostyrede virksomheder,<br />
der skaber et pres <strong>for</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren.<br />
De tre mest betydende barrierer <strong>for</strong> en vellykket gennemførelse <strong>af</strong> en hel eller delvis <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> den grønlandske telesektor er:<br />
¾ 'H QDWXUJLYQH PDUNHGVP VVLJH XOHPSHU L *U¡QODQG NOLPD JHRJUDIL GHPRJUDIL<br />
De grønlandske <strong>for</strong>hold bevirker, at det er tvivlsomt, om nye selskaber vil etablere sig i<br />
Grønland. Det betyder, at det bliver endog særdeles vanskeligt at opnå en effektiv konkurrence<br />
på det grønlandske telemarked. Den teknologiske udvikling vil på sigt gøre det<br />
lettere <strong>for</strong> nye aktører at etablere sig på det grønlandske telemarked, men den teknologiske<br />
udvikling vil sandsynligvis aldrig helt fjerne de naturgivne barrierer.<br />
¾ 'HW VPDOOH JU¡QODQGVNH DUEHMGVPDUNHG RJ YDQVNHOLJKHGHUQH YHG DW WLOWU NNH RJ<br />
IDVWKROGH NRPSHWHQWH PHGDUEHMGHUH. Flaskehalse og kapacitetsbegrænsninger på arbejdsmarkedet<br />
har betydning <strong>for</strong> såvel den private som den offentlige sektor. I den private<br />
sektor vil nye selskaber få vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere med relevant er-<br />
3 Rapportens kapitel 4 indeholder en beskrivelse <strong>af</strong> den <strong>for</strong>ventede udvikling inden <strong>for</strong> ovennævnte fem ydre faktorer.<br />
iii
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
iv<br />
faring og uddannelse. I den offentlige sektor vil den regulerende enhed få svært ved at<br />
opbygge den nødvendige regulatoriske kompetence og kapacitet.<br />
¾ 'HQ EHJU QVHGH UHJXODWRULVNH NRPSHWHQFH RJ NDSDFLWHW Hvis tilsynsmyndigheden er<br />
underbemandet eller utilstrækkeligt fagligt rustet, er det vanskeligt at styre udviklingen<br />
på et <strong>liberali</strong>seret telemarked. Det skyldes ikke mindst, at det ikke længere vil være muligt<br />
at trække på <strong>TELE</strong> Greenlands kompetence pga. hensynet til etablerede og/eller potentielle<br />
konkurrenter.<br />
Sammenfattende står Grønland i en vanskelig situation. Både indre og ydre kræfter udøver et<br />
betydeligt pres <strong>for</strong> at <strong>liberali</strong>sere den grønlandske telesektor, men de naturgivne og historisk<br />
betingede barrierer gør det vanskeligt at give efter <strong>for</strong> dette pres.<br />
Resultaterne <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsanalysen giver et indtryk <strong>af</strong> størrelsen <strong>af</strong> de naturgivne barrierer.<br />
Analysen viser, at der ved udbud <strong>af</strong> telefoni, ISDN og Internet kun kan opnås en positiv<br />
nettoindtjening i tre byer: Nuuk, Sisimiut og Pituffik - svarende til 33,1% <strong>af</strong> Grønlands befolkning<br />
4 .<br />
Det samlede <strong>for</strong>syningspligtsunderskud <strong>for</strong>bundet med at <strong>for</strong>syne de resterende ikkeoverskudsgivende<br />
byer og bygder med fastnettelefoni, ISDN og Internet ligger mellem 70 og<br />
85 millioner kroner om året. Dette beløb er inklusiv en markedsmæssig <strong>for</strong>rentning <strong>af</strong> investerede<br />
midler. Det repræsenterer således et bud på størrelsen <strong>af</strong> den årlige ‘regning’ <strong>for</strong> varetagelse<br />
<strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten som <strong>TELE</strong> Greenland ville sende til Hjemmestyret og/eller til<br />
den grønlandske telesektor. 5<br />
Nedenstående tabel opsummerer de vigtigste resultater <strong>af</strong> konsekvensanalysen <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong>.<br />
4 Analysens resultater bygger på en lang række <strong>for</strong>udsætninger, der alle gennemgås og vurderes i kapitel 3.<br />
5 En model er, at alle teleselskaber på et marked bidrager til dækning <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet. Hvor meget<br />
de enkelte firmaer skal betale vil typisk <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong>, hvor meget tr<strong>af</strong>ik de belaster nettet med. Vælges denne<br />
finansierings<strong>for</strong>m, vil <strong>TELE</strong> Greenland og de øvrige selskaber skulle bidrage til dækning <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet.
.RQVHNYHQVHU DI<br />
De begrænsede muligheder<br />
<strong>for</strong> at tiltrække og<br />
fastholde kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
6FHQDULH<br />
2SUHWKROGHOVH DI<br />
HQHUHWWHQ<br />
Omfanget <strong>af</strong> problemet med<br />
manglende kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
er mindre end i øvrige<br />
<strong>scenarier</strong>.<br />
Udbuddet <strong>af</strong> kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
er dog også utilstrækkeligt<br />
i dette scenarie,<br />
som <strong>for</strong>udsætter en vis opgradering<br />
<strong>af</strong> kompetence og kapacitet<br />
hos tilsynsmyndighederne<br />
ift. dagens niveau.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>ventes i vid<br />
udstrækning at kunne bevare<br />
medarbejderstab og kompetence<br />
intakt.<br />
Det regulatoriske setup Med henblik på at øge gennemsigtighed<br />
og u<strong>af</strong>hængighed<br />
i regulering <strong>af</strong> telesektoren<br />
kan følgende tiltag overvejes:<br />
¾ Mere <strong>for</strong>mel adskillelse<br />
og opgave<strong>for</strong>deling mellem<br />
<strong>TELE</strong> Greenland og<br />
regulator<br />
¾ Revision <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtens<br />
omfang og synliggørelse<br />
<strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddets<br />
størrelse<br />
¾ Udskillelse <strong>af</strong> områder fra<br />
koncessionen<br />
¾ Regnskabsmæssig adskillelse<br />
mellem koncessionerede<br />
og konkurrenceudsatte<br />
tjenester (<strong>for</strong><br />
<strong>TELE</strong> Greenland)<br />
¾ Styrkelse <strong>af</strong> konkurrenceregulering<br />
og fastsættelse<br />
<strong>af</strong> specifikke krav til<br />
<strong>TELE</strong> Greenlands kvalitet<br />
og slutbrugerpriser (maksimalpriser)<br />
Større krav til indrapportering<br />
og offentliggørelse <strong>af</strong> f.eks.<br />
kvalitetsmål.<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
6FHQDULH<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
Svag stigning i udbuddet <strong>af</strong><br />
kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t, som<br />
imidlertid ikke ventes at kunne<br />
modsvare stigningen i efterspørgslen.<br />
Eventuelle nye tjenesteudbydere<br />
vil i langt højere grad end<br />
regulator kunne tiltrække kvalificeret<br />
arbejdskr<strong>af</strong>t, hvor<strong>for</strong> regulators<br />
rekrutteringsproblemer<br />
<strong>for</strong>værres.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>ventes at<br />
miste medarbejdere til konkurrenter<br />
(og regulator).<br />
Vanskeligt at opnå telefaglig<br />
‘kritisk masse’ inden <strong>for</strong> <strong>TELE</strong><br />
Greenland.<br />
Regulators kompetence og<br />
upartiskhed er <strong>af</strong> central betydning<br />
og skal være på plads<br />
inden markedet <strong>for</strong> tjenester <strong>liberali</strong>seres.<br />
Dette indebærer:<br />
¾ Klare spilleregler – indførelse<br />
<strong>af</strong> sektorspecifik<br />
lovgivning <strong>for</strong> teleområdet<br />
¾ Opgradering <strong>af</strong> den generellekonkurrenceregulering.<br />
Fokus på sikring <strong>af</strong> entydigt<br />
grænsesnit mellem netoperatørdelen<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland og<br />
tjenesteudbyderdelen. <strong>TELE</strong><br />
Greenland pålægges at have:<br />
¾ Ikke-diskriminerende, offentliggjorte<br />
og dokumenteredeomkostningsbaserede<br />
priser<br />
¾ Ikke-diskriminerende, objektive<br />
og gennemsigtige<br />
vilkår <strong>for</strong> adgang til tjenester<br />
og netfunktionaliteter<br />
Forsyningspligtsunderskuddet<br />
udregnes <strong>af</strong> regulator på en<br />
regelmæssig basis, og en ny<br />
finansierings<strong>for</strong>m identificeres.<br />
6FHQDULH<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
Svag stigning i udbuddet <strong>af</strong><br />
kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t, som<br />
ikke ventes at kunne modsvare<br />
stigningen i efterspørgslen.<br />
Konkurrencen fra eventuelle<br />
nye private operatører og/eller<br />
tjenesteudbydere vil <strong>for</strong>værre<br />
regulators rekrutteringsvanskeligheder.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil miste<br />
medarbejdere til konkurrenter<br />
(og regulator).<br />
På sigt mulighed <strong>for</strong> vækst i telefaglig<br />
‘kritisk masse’ og dynamik<br />
<strong>for</strong> den totale telesektor.<br />
På lang sigt er målet, at telemarkedet<br />
alene skal reguleres<br />
<strong>af</strong> generel lovgivning (konkurrence,<br />
<strong>for</strong>bruger mv.) På kort<br />
sigt er det nødvendigt med betydelig<br />
sektorspecifik regulering.<br />
Udover de regulatoriske tiltag,<br />
der er nødvendige i <strong>for</strong>bindelse<br />
med tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet<br />
skal regulator gennemføre<br />
en omfattende samtr<strong>af</strong>ikregulering.<br />
Denne skal<br />
sikre en lige udgangsposition<br />
mellem nye selskaber og <strong>TELE</strong><br />
Greenland. Det indebærer:<br />
¾ Omkostningsbaserede<br />
samtr<strong>af</strong>ikpriser <strong>for</strong> basale<br />
indsatsfaktorer (tr<strong>af</strong>ik og<br />
transmissionskapacitet)<br />
¾ Udvikling og omkostningsbaseretprisfastsættelse<br />
<strong>af</strong> en række særlige<br />
engrostjenester såsom<br />
samlokali<strong>sering</strong>, præfiks,<br />
fast <strong>for</strong>valg, nummerportabilitet<br />
mv.<br />
v
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
vi<br />
.RQVHNYHQVHU DI<br />
Mulighederne <strong>for</strong> privati<strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Den teknologiske udvikling<br />
6FHQDULH<br />
2SUHWKROGHOVH DI<br />
HQHUHWWHQ<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil fremstå<br />
som en rimelig attraktiv, lavrisiko<br />
investeringsmulighed.<br />
En privati<strong>sering</strong> vil medføre, at<br />
det tætte samarbejde og mulighederne<br />
<strong>for</strong> etablering <strong>af</strong><br />
konsensus mellem regulator og<br />
operatør <strong>for</strong>ringes.<br />
Den teknologiske udvikling udgør<br />
den mest kritiske faktor <strong>for</strong><br />
dette scenaries bæredygtighed.<br />
Specielt udviklingen inden <strong>for</strong><br />
IP-telefoni vil medføre, at <strong>TELE</strong><br />
Greenlands koncession sættes<br />
under pres / udhules.<br />
Hjemmestyret skal i så fald<br />
identificere alternative finansierings<strong>for</strong>mer<br />
til at dække <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet.<br />
6FHQDULH<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
Investeringen ‘<strong>TELE</strong> Greenland’<br />
vil fremstå knap så attraktiv<br />
som i scenarie 1 med en lavere<br />
pris til følge.<br />
I tilfælde <strong>af</strong> privati<strong>sering</strong> vil <strong>for</strong>holdet<br />
og tonen mellem regulator<br />
og <strong>TELE</strong> Greenland sandsynligvis<br />
blive skærpet.<br />
Mulighederne <strong>for</strong> langsigtede<br />
investeringer i infrastruktur<br />
mindskes.<br />
Teknologisk udvikling vil skabe<br />
større muligheder <strong>for</strong>, at tjenesteudbydere,<br />
der ikke selv råder<br />
over netinfrastruktur, alligevel<br />
vil kunne differentiere sit<br />
produktudbud fra <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
udbud.<br />
U<strong>af</strong>hængige tjenesteudbydere<br />
vil der<strong>for</strong> i voksende grad være<br />
konkurrencedygtige ift. infrastrukturbaserede<br />
konkurrenter.<br />
De u<strong>af</strong>hængige tjenesteudbydere<br />
påtager sig endvidere ikke<br />
den store investeringsmæssige<br />
byrde og risiko, som er<br />
<strong>for</strong>bundet med at anlægge<br />
egen infrastruktur.<br />
6FHQDULH<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
Det er vanskeligt at opretholde<br />
og <strong>for</strong>svare statsligt ejerskab <strong>af</strong><br />
og kontrol over den dominerende<br />
operatør på et marked<br />
på vej mod 100% <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
På denne baggrund vil det<br />
sandsynlige udfald være, at<br />
<strong>TELE</strong> Greenland privatiseres.<br />
Det betyder, at Hjemmestyret<br />
frasiger sig muligheden <strong>for</strong> at<br />
øve direkte indflydelse på telemarkedet.<br />
En privati<strong>sering</strong> vil skabe et<br />
permanent behov <strong>for</strong> regulering.<br />
Der er ikke udsigt til, at den<br />
teknologiske udvikling inden <strong>for</strong><br />
en 5-årig horisont vil gøre det<br />
mærkbart billigere/lettere <strong>for</strong> en<br />
konkurrerende operatører at<br />
etablere egen landsdækkende<br />
infrastruktur i Grønland.<br />
Den teknologiske udvikling<br />
ventes dog at skabe muligheder<br />
<strong>for</strong>, at der i attraktive og <strong>af</strong>grænsede<br />
geogr<strong>af</strong>iske områder<br />
(eller over <strong>for</strong> enkelte storkunder)<br />
er grundlag <strong>for</strong> at etablere<br />
konkurrencedygtige infrastrukturbaserede<br />
alternativer.
.RQVHNYHQVHU DI<br />
6FHQDULH<br />
2SUHWKROGHOVH DI<br />
HQHUHWWHQ<br />
Kunder De private <strong>for</strong>brugere vil være<br />
sikret opretholdelse <strong>af</strong> dagens<br />
tjenesteudbud og ensartede<br />
prisniveau, hvorimod erhvervskunderne<br />
vil lide de største <strong>af</strong>savn.<br />
Mulighed <strong>for</strong> på kort sigt at opretholde<br />
dagens ensprissystem<br />
og <strong>for</strong>syningspligt.<br />
Virksomheder vil <strong>for</strong>tsat betale<br />
mere <strong>for</strong> datakommunikation,<br />
end det er tilfældet i eksempelvis<br />
DK.<br />
Konservativt tjenesteudbud<br />
med vægt på sikkerhed og robusthed.<br />
Politisk mulighed <strong>for</strong> gennem<br />
<strong>TELE</strong> Greenland at målrette og<br />
gennemføre tiltag rettet mod<br />
det in<strong>for</strong>mationsteknologiske<br />
B-hold.<br />
Såfremt der <strong>for</strong>eligger en politisk<br />
beslutning herom, er det<br />
muligt at fremme telemedicin<br />
og fjernundervisning ved at<br />
indføre lave teletakster, der er<br />
reserveret brugerne <strong>af</strong> hhv. telemedicin<br />
og fjernundervisning.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland Scenariet indebærer ikke væsentlige<br />
<strong>for</strong>andringer <strong>for</strong> <strong>TELE</strong><br />
Greenland.<br />
¾ Kan drage fuld nytte <strong>af</strong><br />
stordrifts<strong>for</strong>dele.<br />
¾ Høj netsikkerhed opretholdes.<br />
¾ Fuld udnyttelse <strong>af</strong> synergieffekter<br />
fra sammenlægningen<br />
med <strong>POST</strong><br />
Greenland.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil dog i større<br />
grad skulle imødekomme<br />
krav om offentlig indsigt i regnskaber<br />
og drift.<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
6FHQDULH<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
Usikkert i hvilket omfang u<strong>af</strong>hængige,<br />
rene tjenesteudbydere<br />
vil ønske at etablere sig i<br />
Grønland.<br />
Sandsynlig konsekvens <strong>af</strong> flere<br />
tjenesteudbydere på markedet<br />
vil være større grad <strong>af</strong> prisdifferentiering<br />
og tilbud om rabatter<br />
til attraktive kunder (erhvervsvirksomheder<br />
og off. institutioner).<br />
Virksomheder vil <strong>for</strong>tsat betale<br />
mere <strong>for</strong> datakommunikation,<br />
end det er tilfældet i eksempelvis<br />
DK.<br />
Ny udbydere vil fokusere på de<br />
mest rentable markeder<br />
(cream skimming) og ventes<br />
primært at konkurrere på pris<br />
(arbitragekonkurrence).<br />
Private <strong>for</strong>brugere vil opleve<br />
voksende kompleksitet og reduceret<br />
gennemsigtighed.<br />
Muligheden <strong>for</strong> at fremme<br />
sundheds- og uddannelsespolitiske<br />
målsætninger gennem<br />
nedsættelse <strong>af</strong> teletakster <strong>for</strong>eligger<br />
ikke.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil blive underlagt<br />
ganske omfattende<br />
regnskabsmæssigt tilsyn <strong>for</strong> at<br />
<strong>for</strong>hindre krydssubsidiering.<br />
Større krav om offentlig indsigt<br />
i regnskaber og drift.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil kunne<br />
drage nytte <strong>af</strong> stordrifts<strong>for</strong>dele,<br />
der i vid udstrækning knytter<br />
sig til infrastrukturen.<br />
Fortsat integration med <strong>POST</strong><br />
Greenland er sandsynligvis ikke<br />
mulig at opretholde på sigt<br />
6FHQDULH<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
Potentielle gevinster <strong>af</strong>hænger<br />
<strong>af</strong>, om der etableres effektiv<br />
konkurrence på markedet. De<br />
grønlandske <strong>for</strong>hold bevirker<br />
imidlertid, at mulighederne <strong>for</strong>,<br />
at nye selskaber i større omfang<br />
etablerer egen tele infrastruktur<br />
i Grønland, er stærkt<br />
begrænsede.<br />
Virksomheder vil <strong>for</strong>tsat betale<br />
mere <strong>for</strong> datakommunikation<br />
end det er tilfældet i eksempelvis<br />
DK<br />
I det omfang, der opstår konkurrence,<br />
vil primært store erhvervskunder<br />
og offentlige institutioner<br />
– snarere end de<br />
private <strong>for</strong>brugere – nyde godt<br />
her<strong>af</strong> gennem større prisdifferentiering,<br />
mere varieret og<br />
teknologisk fuldt opdateret tjenesteudbud<br />
mv.<br />
Forsyningspligten kan opretholdes,<br />
men finansiering må<br />
<strong>for</strong>mentlig ske over skatten.<br />
Muligheden <strong>for</strong> at fremme<br />
sundheds- og uddannelsespolitiske<br />
målsætninger gennem<br />
nedsættelse <strong>af</strong> teletakster<br />
<strong>for</strong>eligger ikke.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil ikke i<br />
samme omfang kunne drage<br />
<strong>for</strong>del <strong>af</strong> stordrifts<strong>for</strong>dele, idet<br />
reguleringen vil sigte mod at<br />
gøre disse tilgængelige <strong>for</strong> nye<br />
operatører, og integration med<br />
<strong>POST</strong> Greenland er sandsynligvis<br />
ikke mulig<br />
Selektiv konkurrence på de<br />
mest lønsomme <strong>for</strong>retningsområder<br />
vil sætte <strong>TELE</strong> Greenland<br />
under pres.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil som følge<br />
<strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten stå tilbage<br />
med de mest ulønsomme <strong>for</strong>retningsområder,<br />
hvor<strong>for</strong> der<br />
kan opstå behov <strong>for</strong> tilskud.<br />
vii
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
viii<br />
Gennem konsekvensanalyserne har AMI identificeret en række problemstillinger, der er fælles<br />
<strong>for</strong> alle tre <strong>scenarier</strong>. Disse problemstillinger bør Hjemmestyret og <strong>TELE</strong> Greenland så<br />
vidt muligt tage stilling til i <strong>for</strong>bindelse med valg <strong>af</strong> regulatorisk regime <strong>for</strong> den grønlandske<br />
telesektor.<br />
Det drejer sig om fem problemstillinger:<br />
1. Behov <strong>for</strong> eksplicit <strong>for</strong>mulering <strong>af</strong> langsigtede politiske målsætninger <strong>for</strong> telesektoren.<br />
2. Behov <strong>for</strong> analyse <strong>af</strong> effektivi<strong>sering</strong>spotentialet i <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
3. Behov <strong>for</strong> detaljeret analyse <strong>af</strong> mulighederne <strong>for</strong> en privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Det kan blandt andet indebære værdi- og prisfastsættelse <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, kortlægning<br />
<strong>af</strong> alternativer til en privati<strong>sering</strong> og vurdering <strong>af</strong> selskabets muligheder <strong>for</strong> at indgå<br />
i strategiske alliancer eller andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> partnerskaber.<br />
4. Behov <strong>for</strong> opgradering <strong>af</strong> den teleregulatoriske kompetence og kapacitet i den tilsynsførende<br />
enhed.<br />
5. Behov <strong>for</strong> større gennemsigtighed inden <strong>for</strong> telesektoren samt tilvejebringelse <strong>af</strong> bedre<br />
betingelser <strong>for</strong> kommunikation mellem sektorens parter.<br />
I <strong>for</strong>hold til problemstillingerne 1-3 anbefaler AMI, at der sker en <strong>af</strong>klaring, inden Hjemmestyret<br />
træffer en beslutning om valg <strong>af</strong> fremtidigt regulatorisk regime. De to sidstnævnte<br />
problemstillinger kan i princippet <strong>af</strong>vente en <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> spørgsmålet om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. Neden<strong>for</strong><br />
gives en kortfattet gennemgang <strong>af</strong> de fem problemstillinger:<br />
(NVSOLFLW IRUPXOHULQJ DI ODQJVLJWHGH SROLWLVNH PnOV WQLQJHU IRU WHOHVHNWRUHQ KHU<br />
XQGHU HQ LQGE\UGHV SULRULWHULQJ DI GH HQNHOWH GHOPnOV WQLQJHU<br />
Den telepolitiske målsætning har hidtil været at etablere en landsdækkende telekommunikationsinfrastruktur,<br />
der fungerer effektivt og er stabil i den til tider ekstreme grønlandske<br />
natur. Dertil kommer ønsket om at <strong>for</strong>syne alle grønlændere med telefoni på lige<br />
vilkår (solidaritetsprincippet). Disse målsætninger har ikke været nedskrevet, men har<br />
ikke desto mindre været bestemmende <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands udbygnings- og prispolitik.<br />
Ovennævnte målsætninger er i vid udstrækning opfyldt i dag, og der er der<strong>for</strong> behov <strong>for</strong><br />
nye telepolitiske målsætninger.<br />
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at fastsætte de nye telepolitiske målsætninger på et<br />
så løst grundlag som tidligere. Det skyldes blandt andet, at en opretholdelse <strong>af</strong> solidaritetsprincippet<br />
støder sammen med henholdsvis de aktuelle ønsker om at fremskynde<br />
Grønlands udvikling mod at være et IT-samfund og ønsker om at fremme erhvervslivets<br />
generelle vilkår gennem lavere teletakster. Telesektoren er blevet en sektor med central<br />
betydning <strong>for</strong> den grønlandske økonomi, hvor<strong>for</strong> der er behov <strong>for</strong> klare, indbyrdes prioriterede<br />
og offentlige telepolitiske målsætninger.<br />
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret udstikker et sæt prioriterede målsætninger<br />
og rammer <strong>for</strong> telesektorens rolle i det grønlandske samfund.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
2. %HKRY IRU DQDO\VH DI HIIHNWLYLVHULQJVSRWHQWLDOHW L 7(/( *UHHQODQG<br />
Erfaringer med <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren i andre lande viser, at en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i næsten<br />
alle tilfælde resulterer i en reduktion i den tidligere monopolists omkostninger. Årsagen<br />
er øget konkurrence, truslen om øget konkurrence eller en kombination her<strong>af</strong>.<br />
Hvis Hjemmestyret på det eksisterende beslutningsgrundlag vælger at opretholde eneretten,<br />
vil man (med rette) kunne anføre, at eventuelle rationali<strong>sering</strong>sgevinster i <strong>TELE</strong><br />
Greenland ikke er medregnet blandt de <strong>for</strong>dele, der er <strong>for</strong>bundet med en hel eller delvis<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
For at sikre at beslutningen træffes på et så fuldstændigt grundlag som muligt, anbefaler<br />
AMI, at der gennemføres en omkostningsanalyse <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Analysen skal <strong>af</strong>dække og dokumentere, om <strong>TELE</strong> Greenlands omkostninger er <strong>for</strong> høje<br />
– om det er muligt at effektivisere selskabet.<br />
Hvis analysen viser, at <strong>TELE</strong> Greenlands omkostninger ikke kan reduceres, er det vigtigt<br />
at dokumentere dette i <strong>for</strong>hold til at kunne imødegå ovennævnte kritik. Hvis analysen<br />
omvendt viser, at <strong>TELE</strong> Greenland kan drives mere effektivt end i dag, er det vigtigt, at<br />
analysen også <strong>af</strong>dækker, hvilke <strong>for</strong>bedringer og gevinster <strong>TELE</strong> Greenland vil være i<br />
stand til at opnå gennem egenindsats, og hvilke, der vil kræve at selskabet udsættes <strong>for</strong><br />
konkurrence.<br />
%HKRY IRU DQDO\VH DI PXOLJKHGHUQH IRU HQ SULYDWLVHULQJ DI 7(/( *UHHQODQG<br />
Muligheden <strong>for</strong> at privatisere <strong>TELE</strong> Greenland er allerede på den politiske dagsorden i<br />
Grønland. Hjemmestyret har således bedt bestyrelserne <strong>for</strong> de hjemmestyreejede selskaber<br />
om at stille <strong>for</strong>slag til mulige privati<strong>sering</strong>smodeller.<br />
En privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland vil kunne give et betydeligt kapitalindskud til<br />
Hjemmestyrets kasse. Denne engangsgevinst skal imidlertid <strong>af</strong>vejes over <strong>for</strong> den <strong>af</strong>givelse<br />
<strong>af</strong> kontrol og den <strong>for</strong>mali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>for</strong>holdet mellem <strong>TELE</strong> Greenland og regulator,<br />
som vil finde sted i <strong>for</strong>bindelse med en privati<strong>sering</strong>.<br />
En beslutning om at privatisere <strong>TELE</strong> Greenland har også konsekvenser <strong>for</strong> valg <strong>af</strong> regulatorisk<br />
regime <strong>for</strong> telesektoren. Generelt vil presset <strong>for</strong> en privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland<br />
vokse med graden <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
De to beslutninger (<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> og privati<strong>sering</strong>) skal endvidere helst træffes samtidigt.<br />
I <strong>for</strong>hold til en privati<strong>sering</strong> vil det skabe størst mulig sikkerhed og gennemsigtighed <strong>for</strong><br />
potentielle investorer, hvis <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> gennemføres sideløbende hermed. I <strong>for</strong>hold til<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> vil potentielle nye selskaber have lettere ved at vurdere konkurrencen på<br />
det grønlandske marked, hvis de ved, om <strong>TELE</strong> Greenland er et offentligt eller et privat<br />
ejet-selskab.<br />
AMI anbefaler der<strong>for</strong>, at der igangsættes en nærmere analyse <strong>af</strong> <strong>for</strong>skellige modeller <strong>for</strong><br />
en privati<strong>sering</strong>. Som et led i denne analyse bør det <strong>af</strong>klares, hvorvidt det er muligt at<br />
finde investorer, som vil være interesseret i at investere i <strong>TELE</strong> Greenland på betingelser,<br />
som Hjemmestyret kan acceptere. Endvidere bør der gennemføres en værdivurdering<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
ix
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Executive Summary<br />
Andersen Management International A/S<br />
x<br />
%HKRY IRU RSJUDGHULQJ DI GHQ WHOHUHJXODWRULVNH NRPSHWHQFH RJ NDSDFLWHW L GHQ WLO<br />
V\QVI¡UHQGH P\QGLJKHG<br />
Forholdet mellem <strong>TELE</strong> Greenland og regulator (Direktoratet <strong>for</strong> boliger og infrastruktur)<br />
er asymmetrisk. Herved menes, at den kapacitet, kompetence og in<strong>for</strong>mation, som<br />
<strong>TELE</strong> Greenland råder over, langt overstiger Direktoratets. En konsekvens her<strong>af</strong> er, at<br />
<strong>TELE</strong> Greenland på en række områder i praksis har reguleret sig selv.<br />
Dette kan være både praktisk, uproblematisk og omkostningsbesparende i en situation,<br />
hvor den regulerede og regulator er en del <strong>af</strong> samme system. Men der opstår problemer i<br />
det øjeblik, hvor man har besluttet at <strong>liberali</strong>sere sektoren. Problemerne opstår, <strong>for</strong>di det<br />
vil være vanskeligt at overbevise potentielle nye markedsdeltagere om, at den gennemførte<br />
regulering er fair og i overensstemmelse med lovgivers intentioner. Dette troværdighedsproblem<br />
vil opstå, uanset om <strong>TELE</strong> Greenland misbruger sin indflydelse eller ej.<br />
For at styrke troværdigheden, integriteten og gennemslagskr<strong>af</strong>ten over <strong>for</strong> sektoren og<br />
omverden i øvrigt, bør tilsynsmyndigheden der<strong>for</strong> styrkes og opbygges til at kunne ‘stå<br />
alene’.<br />
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret øger den kapacitet og kompetence,<br />
som Direktoratet <strong>for</strong> boliger og infrastruktur har til rådighed i <strong>for</strong>hold til at regulere telemarkedet.<br />
Denne anbefaling gælder uanset valg <strong>af</strong> regulerings<strong>for</strong>m (moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong><br />
koncessionen, tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> eller fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>).<br />
Dette er en central anbefaling, eftersom en ressourcemæssig nedprioritering <strong>af</strong> dette område<br />
kan betyde, at det bliver meget vanskeligt <strong>for</strong> Hjemmestyret at fastlægge og gennemføre<br />
egne IT-strategier og visioner.<br />
%HKRY IRU VW¡UUH JHQQHPVLJWLJKHG LQGHQ IRU WHOHVHNWRUHQ VDPW WLOYHMHEULQJHOVH DI<br />
EHGUH EHWLQJHOVHU IRU NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VHNWRUHQV SDUWHU<br />
I <strong>for</strong>bindelse med AMI’s interviewrunde i Nuuk og i København bemærkede næsten alle<br />
de interviewede, at der var behov <strong>for</strong> øget gennemsigtighed på det grønlandske telemarked.<br />
Forsøg på at starte en debat om IT og telekommunikations rolle i det grønlandske samfund<br />
bliver imidlertid ofte en diskussion <strong>af</strong>, hvorvidt <strong>TELE</strong> Greenlands takster er <strong>for</strong> høje<br />
eller ej.<br />
Uden at <strong>for</strong>klejne betydningen <strong>af</strong> finansielle og prismæssige aspekter så bør det være<br />
muligt at diskutere, hvilken rolle telesektoren skal spille i det grønlandske samfund, uden<br />
i første omgang at diskutere prisen her<strong>for</strong>. For at en sådan debat kan blive så konstruktiv<br />
og frugtbar som muligt, er det vigtigt, at parterne in<strong>for</strong>merer de øvrige om egne planer<br />
og visioner <strong>for</strong> den nærmeste fremtid.<br />
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret, <strong>TELE</strong> Greenland og de øvrige interessenter<br />
i den grønlandske teledebat søger at højne in<strong>for</strong>mationsniveauet. Dette kan eksempelvis<br />
ske ved, at der tages initiativ til en række seminarer/møder/workshops, hvor<br />
parterne <strong>for</strong>håbentlig vil diskutere andet og mere end priser.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indledning: <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Andersen Management International A/S<br />
,QGOHGQLQJ OLEHUDOLVHULQJ DI GHQ JU¡QODQGVNH WHOHVHNWRU<br />
Debatten om en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor er ikke ny. Allerede<br />
i <strong>for</strong>bindelse med de første <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>er <strong>af</strong> europæiske telesektorer i<br />
midten <strong>af</strong> 90’erne blev emnet diskuteret i Grønland. Således kan man i<br />
Hjemmestyrets IT-politiske redegørelse fra 1996 finde følgende bemærkning:<br />
)RU DW RSQn HW EUHGHUH EHGUH RJ ELOOLJHUH XGEXG DI WHOHWMHQHVWHU KDU<br />
/DQGVVW\UHW IXQGHW GHW LQWHUHVVDQW DW YXUGHUH RJ DQDO\VHUH RP GHU ILQGHV<br />
RPUnGHU LQGHQ IRU GH IRUVNHOOLJH WHOHWMHQHVWHU GHU PHG IRUGHO NDQ OLEHUD<br />
OLVHUHV<br />
Ovennævnte citat er interessant ud fra to synsvinkler. For det første illustrerer<br />
det, at debatten om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor har stået<br />
på over en årrække. For det andet <strong>af</strong>spejler det en opfattelse <strong>af</strong>, at <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
næsten per automatik medfører <strong>for</strong>bedringer i udbudet <strong>af</strong> varer og tjenester.<br />
Denne følgeslutning kræver i bedste fald modifikation og yderligere kvalifikation<br />
og kan i værste fald være direkte <strong>for</strong>kert i Grønland. Det skyldes, at<br />
det ikke er oplagt, at der vil være automatiske og entydige konsekvenser <strong>af</strong><br />
en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i Grønland.<br />
Men <strong>TELE</strong> Greenland er blandt de få tilbageværende statsejede telemonopoler<br />
i den vestlige verden, og det skaber i sig selv et pres <strong>for</strong>, at selskabet og<br />
den grønlandske telesektor i de kommende år gennemgår en udvikling, der<br />
bringer Grønland på ‘linje med’ <strong>for</strong>holdene i Europa og USA.<br />
Helt i tråd hermed indeholdt OECDs seneste rapport om Grønland en<br />
anbefaling om at <strong>liberali</strong>sere de Hjemmestyre-kontrollerede sektorer 6 . For så<br />
vidt angår telesektoren fik debatten yderligere næring i <strong>for</strong>bindelse med, at<br />
Grønlands IT-råd udgav deres <strong>for</strong>slag til en national IT-strategi <strong>for</strong> Grønland<br />
i maj 2000. Her <strong>for</strong>eslog IT-rådet, at mulighederne <strong>for</strong> en gennemførelse <strong>af</strong><br />
en trinvis <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> skal overvejes, herunder mulighederne <strong>for</strong> en<br />
‘total<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i en <strong>for</strong>holdsvis tidlig fase’.<br />
IT-rådets nylige rapport indeholdt endvidere en op<strong>for</strong>dring til, at der hurtigst<br />
muligt skulle gennemføres en udredning om de videre muligheder <strong>for</strong> en<br />
trinvis <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> og indførsel <strong>af</strong> øget konkurrence på teleområdet i Grønland.<br />
Nærværende rapport skal ses i lyset <strong>af</strong> ovennævnte op<strong>for</strong>dring. Rapporten er<br />
bestilt <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland og repræsenterer selskabets biddrag til etablering<br />
6 Bemærk, at OECD ikke fremhæver telesektoren som værende særlig velegnet/moden til <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
OECD anbefaler endvidere, at sektorspecifikke analyser skal ligge til grund <strong>for</strong><br />
en endelig beslutning om at <strong>liberali</strong>sere en sektor eller ej.<br />
1
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indledning: <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Andersen Management International A/S<br />
2<br />
<strong>af</strong> et beslutnings- og debatgrundlag <strong>for</strong> de kommende drøftelser angående en<br />
eventuel <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor.<br />
Rapporten er udarbejdet <strong>af</strong> Andersen Management International (AMI) på<br />
basis <strong>af</strong> et oplæg fra og i samarbejde med <strong>TELE</strong> Greenland. AMI har det<br />
overordnede ansvar <strong>for</strong> såvel analyse som rapport, og AMI er ene<strong>for</strong>fatter<br />
<strong>af</strong> rapporten. Det indebærer, at AMI står som offentlighedens garant <strong>for</strong>, at<br />
den gennemførte analyse er uvildig og balanceret.<br />
Andersen Management International A/S er et management konsulentfirma<br />
med speciale inden <strong>for</strong> telekommunikation. Firmaet blev grundlagt i 1991 og<br />
tæller i dag 50 medarbejdere. AMI blev i <strong>for</strong>året 2000 overtaget <strong>af</strong> det norske<br />
it-konsulentfirma Avenir, som er ejet <strong>af</strong> Merkantildata.<br />
AMI har løst opgaver <strong>for</strong> både operatører og nationale telestyrelser. AMI har<br />
<strong>for</strong>estået udbud <strong>af</strong> GSM 900 og DCS 1800 tilladelser i Danmark, Holland og<br />
Irland samt udbud <strong>af</strong> UMTS tilladelser i Holland, Sverige og Irland. Derudover<br />
har AMI ydet rådgivning til operatører og telestyrelser i en lang række<br />
lande, herunder Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Østrig, Irland,<br />
Estland, Nepal, Bangladesh, Malawi og Ghana.<br />
Speciali<strong>sering</strong> i teleområdet og en langvarig opbygning <strong>af</strong> viden om telespecifikke<br />
problemstillinger og muligheder, har givet AMI en bred og dyb international<br />
erfaring inden<strong>for</strong> teleområdet. En erfaring og kompetence, som i<br />
vid udstrækning er blevet anvendt i <strong>for</strong>bindelse med denne opgave <strong>for</strong> <strong>TELE</strong><br />
Greenland.<br />
2P WHOHOLEHUDOLVHULQJ<br />
Eftersom <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> kan defineres på flere måder, er det vigtigt indledningsvist<br />
at <strong>af</strong>klare, hvad der menes med ‘<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>’ i denne analyse.<br />
Inden <strong>for</strong> det seneste årti har den teknologiske udvikling og den stigende<br />
globali<strong>sering</strong> medført et voksende pres <strong>for</strong> at <strong>liberali</strong>sere og integrere de tidligere<br />
nationale monopoltelemarkeder. I en europæisk kontekst er adgangen<br />
til de fleste nationale telekommunikationsmarkeder imidlertid <strong>for</strong>tsat begrænset<br />
<strong>af</strong> allerede etablerede operatørers bedre adgang til henholdsvis accessnettet,<br />
udnyttelse <strong>af</strong> stordrifts<strong>for</strong>dele og/eller knappe naturlige ressourcer<br />
som frekvenser, numre, antennepositioner mv.<br />
Det betyder, at det gennem aktiv regulering <strong>af</strong> konkurrence<strong>for</strong>holdene skal<br />
sikres, at nye aktører rent faktisk får adgang til markedet på fair vilkår. Hvis<br />
dette ikke finder sted, er det sandsynligt, at en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> vil resultere i<br />
dannelsen eller videreføringen <strong>af</strong> et privat monopol eller duopol.<br />
Når der tales om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> inden <strong>for</strong> telekommunikationssektoren, hentydes<br />
der<strong>for</strong> kun i meget sjældne tilfælde til en ikke-regulering <strong>af</strong> sektoren.<br />
Tværtom betyder ‘<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>’, at der skal være fri adgang til alle eller udvalgte<br />
delmarkeder inden <strong>for</strong> sektoren. Det er denne <strong>for</strong>tolkning <strong>af</strong> begrebet<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, der anvendes i denne rapport.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indledning: <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Andersen Management International A/S<br />
Denne <strong>for</strong>tolkning betyder, at selv fuldt <strong>liberali</strong>serede delmarkeder inden <strong>for</strong><br />
telesektoren vil være underlagt en større eller mindre grad <strong>af</strong> regulering. I<br />
første omgang vil det <strong>liberali</strong>serede marked typisk være reguleret både <strong>af</strong><br />
generel konkurrenceret og indgribende specifik telelovgivning. Men <strong>for</strong>udsat<br />
at der opstår effektiv konkurrence på markedet, vil sektoren på sigt alene være<br />
reguleret <strong>af</strong> konkurrenceretten.<br />
På grundlag <strong>af</strong> de efterhånden omfattende internationale erfaringer med <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> telesektoren er det muligt at beskrive en ‘standard’ <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sproces.<br />
Eneret /<br />
Monopol<br />
Afmonopoli<strong>sering</strong><br />
etablering <strong>af</strong><br />
u<strong>af</strong>hængig regulatør,<br />
<strong>af</strong>vikling/udskillelse <strong>af</strong><br />
monopolerne<br />
Indgribende<br />
markedsregulering<br />
effektiv<br />
konkurrence<br />
De-regulering<br />
markedet<br />
“selvregulerende”<br />
Figur 1: 6WDQGDUGOLEHUDOLVHULQJVPRGHO GHQ W\SLVNH YHM WLO LQWURGXNWLRQ DI<br />
PDUNHGVNU IWHU Sn WHOHRPUnGHW<br />
Figur 1 illustrerer den konventionelle vej <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren på<br />
et meget overordnet niveau. Udgangspunktet er en eneretssituation, og det<br />
endelige mål er et fuldt <strong>liberali</strong>seret og de-reguleret marked, der imidlertid<br />
stadig reguleres <strong>af</strong> generel lovgivning, såsom konkurrenceretten.<br />
Figur 2 herunder viser, hvad et ‘close-up’ <strong>af</strong> de to midterste trin fra figur 1<br />
kunne <strong>af</strong>dække. På højre side listes de <strong>for</strong>skellige delmarkeder inden <strong>for</strong> telesektoren,<br />
der <strong>liberali</strong>seres, mens der på venstre side <strong>af</strong> trappen angives en<br />
række regulatoriske tiltag, som ofte - men ikke altid - vil blive iværksat over<br />
<strong>for</strong> den tidligere eneretshaver.<br />
3
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indledning: <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Andersen Management International A/S<br />
4<br />
Skærpede krav til transparens, omkostningsberegningsmetoder og regnskabsføring<br />
Ulønsom virksomhed kan finansieres via <strong>for</strong>syningspligtfond eller lign.<br />
Udvikling <strong>af</strong> tilbud til engroskunder (samtr<strong>af</strong>ik mv.)<br />
Regnskabsmæssigt skille krydssubsidiering<br />
Hel eller delvis privati<strong>sering</strong><br />
Re-balancering <strong>af</strong> priserne<br />
Etablering <strong>af</strong> AS<br />
Frit salg <strong>af</strong> telekommunikationsudstyr<br />
Konkurrence på abon.<br />
Konkurrence på national tr<strong>af</strong>ik<br />
Fri etablering <strong>af</strong> alternativ infrastruktur<br />
Konkurrence på mobiltelefoni (net og tjenester)<br />
Konkurrence på international telefoni<br />
Konkurrence på datatr<strong>af</strong>ik og værdiøgede tjenester<br />
)LJXU (W HNVHPSHO Sn YHMHQ PRG OLEHUDOLVHULQJ<br />
Un-bundling<br />
I det mere detaljerede perspektiv angivet i figur 2 er rækkefølgen i den trinvise<br />
vej mod fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> ikke givet på <strong>for</strong>hånd. Der er <strong>for</strong> eksempel<br />
ikke noget til hinder <strong>for</strong> at <strong>liberali</strong>sere international telefoni før værdiøgede<br />
tjenester og datatjenester, men ofte sker <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>en <strong>af</strong> disse markeder<br />
typisk i den omvendte rækkefølge.<br />
Der er ligeledes ikke noget, der hindrer, at man indfører konkurrence (fri adgang)<br />
på nogle delmarkeder, mens adgangen til andre delmarkeder <strong>for</strong>bliver<br />
begrænset/udelukket. Et <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong>, der vil blive analyseret efterfølgende,<br />
repræsenterer netop en sådan mellemløsning med ‘stop undervejs’.<br />
OECD-landene har op gennem 1980’erne og 90’erne i hovedtræk fulgt den<br />
vej mod <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, der skitseres i figur 2. De enkelte lande har gennemført<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sprocessen i noget <strong>for</strong>skelligt tempo, og på visse områder<br />
har enkelte lande valgt en individuel tilgang til <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> bestemte<br />
delmarkeder.<br />
Helt frem til 1998 var eneret imidlertid stadig mere udbredt end konkurrence<br />
på OECD-landenes markeder <strong>for</strong> fastnettelefoni. Med ikr<strong>af</strong>ttræden <strong>af</strong> både<br />
EU’s telekommunikationspakke og<br />
WTO-<strong>af</strong>talen på telekommunikationsområdet i 1998 vendte billedet<br />
imidlertid, og konkurrence er nu den fremherskende markedsmodel 7 .<br />
7 OECD (1999), &RPPXQLFDWLRQV 2XWORRN , Paris.
2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indledning: <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Andersen Management International A/S<br />
En række <strong>af</strong> de centrale spørgsmål, der presser sig på i <strong>for</strong>bindelse med en<br />
diskussion <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i Grønland, er:<br />
¾ Hvilke konsekvenser vil en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> have <strong>for</strong> befolkningen i bygderne?<br />
¾ Vil andre selskaber være interesserede i at etablere sig på et <strong>liberali</strong>seret<br />
grønlandsk telemarked?<br />
¾ Hvad betyder den teknologiske udvikling <strong>for</strong> udviklingen <strong>af</strong> den grønlandske<br />
telesektor?<br />
¾ I hvilket omfang kan Hjemmestyret regulere og bestemme udviklingen<br />
på et <strong>liberali</strong>seret marked?<br />
¾ Hvilken rolle spiller det grønlandske arbejdsmarked og mulighederne <strong>for</strong><br />
at tiltrække ekstern arbejdskr<strong>af</strong>t <strong>for</strong> udviklingen i telesektoren?<br />
¾ Hvad er konsekvenserne <strong>af</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>for</strong> de grønlandske kunder?<br />
¾ Skal og kan <strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>tsat være 100% ejet <strong>af</strong> Hjemmestyret?<br />
Det er ikke muligt at give 100% entydige og udtømmende svar på ovennævnte<br />
spørgsmål, men AMI vil gennem en konsekvensanalyse <strong>af</strong> tre <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> telesektorens udvikling komme med et bud på de mest<br />
sandsynlige svar. I den <strong>for</strong>bindelse er det imidlertid vigtigt at understrege, at<br />
rapporten ikke vil munde ud i en anbefaling <strong>af</strong> én model frem <strong>for</strong> en anden. I<br />
stedet præsenteres <strong>for</strong>dele og ulemper ved de enkelte modeller, og der <strong>for</strong>etages<br />
ikke en <strong>af</strong>vejning <strong>af</strong> disse over <strong>for</strong> hinanden.<br />
Årsagen til at vælge denne tilgang er, at den proces, der skal munde ud i valg<br />
<strong>af</strong> regulatorisk model <strong>for</strong> den grønlandske telesektor, så vidt muligt bør være<br />
en grønlandsk proces. Derved menes, at beslutningsprocessen og den konkrete<br />
<strong>af</strong>vejning <strong>af</strong> <strong>for</strong>dele og ulemper bør finde sted i Grønland. Hensigten er<br />
at sikre størst mulig enighed om og <strong>for</strong>nemmelse <strong>af</strong> ejerskab til den endelige<br />
beslutning. I denne sammenhæng vil en rapport, hvori det entydigt angives,<br />
hvad et konsulentfirma anser som værende den bedste løsning <strong>for</strong> Grønland,<br />
sandsynligvis kun skabe ‘støj’.<br />
Konsekvensen <strong>af</strong> denne tilgang er, at de dialog- og debatskabende initiativer,<br />
der sættes i værk efter, at <strong>TELE</strong> Greenland har modtaget rapporten, antager<br />
stor betydning. En offentlig og åben proces, hvor såvel markedsdeltagere<br />
som den regulerende myndighed deltager, kan gøre det muligt at opnå en vis<br />
konsensus omkring den rolle, telesektoren skal spille i fremtidens Grønland.<br />
Spørgsmålet omkring konsekvenserne <strong>af</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>for</strong> befolkningen i<br />
bygderne står centralt i en debat om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i Grønland. <strong>TELE</strong> Greenland<br />
<strong>for</strong>syner i dag hele den grønlandske befolkning med teletjenester, men<br />
omkostningerne <strong>for</strong>bundet herved har traditionelt ikke været opgjort og synliggjort.<br />
Det er der<strong>for</strong> vanskeligt at vurdere, hvor stort et årligt tilskud <strong>TELE</strong><br />
Greenland vil skulle modtage som følge <strong>af</strong> en given <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, givet at<br />
5
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indledning: <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Andersen Management International A/S<br />
6<br />
selskabet også fremover skal varetage <strong>for</strong>syningspligten i Grønland, og det<br />
nuværende <strong>for</strong>syningspligts niveau skal opretholdes.<br />
For at få klarhed over disse centrale spørgsmål har AMI, som en del <strong>af</strong><br />
grundlaget <strong>for</strong> den samlede analyse, gennemført en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse<br />
<strong>for</strong> Grønland. Denne delanalyse udgør et centralt input til den samlede analyse,<br />
idet den gør det muligt at anslå, prisen <strong>for</strong> opretholdelse <strong>af</strong> <strong>TELE</strong><br />
Greenlands <strong>for</strong>syningspligt 8 . Derudover giver den et indtryk <strong>af</strong>, hvor stor en<br />
del <strong>af</strong> det grønlandske telemarked, der ved anvendelse <strong>af</strong> den aktuelle teknologi,<br />
ville være interessant <strong>for</strong> en ny udbyder.<br />
For at opnå et bedre kendskab til Grønland og <strong>for</strong>holdene i den grønlandske<br />
telesektor gennemførte AMI endvidere en interviewrunde i Nuuk i august<br />
2000. De interviewede repræsenterede et udvalg <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands erhvervskunder,<br />
de regulatoriske og politiske institutioner, <strong>for</strong>skningsinstitutioner,<br />
brugere med særlige telekommunikationsbehov samt ledere i <strong>TELE</strong><br />
Greenland. Idet hensigten med interviewrunden var at bibringe AMI baggrundsviden,<br />
er respondenternes svar og referater <strong>af</strong> interview ikke offentligt<br />
tilgængelige 9 .<br />
Rapportens grundstruktur er illustreret i figur 3. Mere specifikt indeholder<br />
kapitel 2 en kortfattet beskrivelse <strong>af</strong> de centrale <strong>for</strong>hold og rammer <strong>for</strong> den<br />
grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland. Udover at sætte scenen <strong>for</strong> den<br />
efterfølgende analyse, tjener dette <strong>af</strong>snit også det <strong>for</strong>mål at gøre rapporten<br />
lettere tilgængelig <strong>for</strong> personer uden indgående kendskab til <strong>TELE</strong> Greenland<br />
og den grønlandske telesektor.<br />
Kapitel 3 opsummerer principperne <strong>for</strong> og resultaterne <strong>af</strong> analysen <strong>af</strong> <strong>TELE</strong><br />
Greenlands <strong>for</strong>syningspligt i Grønland. I den <strong>for</strong>bindelse er det vigtigt at understrege,<br />
at en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse er opbygget efter særlige, internationalt<br />
vedtagne retningslinjer, hvor<strong>for</strong> resultaterne ikke kan overføres eller<br />
sammenlignes med <strong>TELE</strong> Greenlands regnskabstal<br />
Kapitel 4 præsenterer en række fremtidige ændringer i de ydre rammebetingelser<br />
<strong>for</strong> telesektoren, der antages at være fælles <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong>. Kapitlet<br />
præsenterer således udviklinger og <strong>for</strong>hold, der ikke påvirkes <strong>af</strong> valg <strong>af</strong><br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sgrad på det grønlandske telemarked, men som har indflydelse<br />
på udviklingen <strong>af</strong> markedet.<br />
8 For en oversigt over delanalyser og anvendt metode – se metodebilaget.<br />
9 Derudover har AMI trukket på en lang række tidligere gennemførte analyser <strong>af</strong> Grønland og<br />
den grønlandske telesektor. En liste over disse studier findes bagest i rapporten.
Demo gr<strong>af</strong>isk<br />
og kompetencemæssig<br />
udvikling<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong><br />
Opretholdelse og<br />
moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong><br />
Tele Greenlands eneret<br />
KAPITEL 6<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> den<br />
grønlandske telesektor<br />
KAPITEL 2<br />
Økono misk<br />
og markedsmæssig<br />
udvilikng<br />
)LJXU 5DSSRUWHQV VDPPHQV WQLQJ<br />
Internatio nale trends<br />
KAPITEL 4<br />
REN beskrivelse<br />
<strong>af</strong> de<br />
tre <strong>scenarier</strong><br />
KAPITEL 5<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong><br />
Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
KAPITEL 7<br />
KONKLUSION<br />
KAPITEL 9<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indledning: <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Andersen Management International A/S<br />
Analyse <strong>af</strong><br />
<strong>for</strong>syningspligten og<br />
<strong>for</strong>syningspligtsunderskud<br />
KAPITEL 3<br />
Teknologisk<br />
udvikling<br />
Udviklingen inden <strong>for</strong><br />
po litik o g<br />
administration<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong><br />
Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
KAPITEL 8<br />
Herefter følger i kapitel 5 en beskrivelse <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong>, der skal konsekvensanalyseres.<br />
Beskrivelsen <strong>af</strong> <strong>scenarier</strong>ne er i udgangspunktet renset <strong>for</strong><br />
eventuelle grønlandske <strong>for</strong>hold. Det skyldes, at der i den grønlandske <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sdebat<br />
i stort omfang refereres til ‘rene’ modeller <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
(således som disse typisk anvendes i andre lande eller regioner) uden hensyntagen<br />
til, hvordan de aktuelle modeller ville virke i Grønland. Hensigten<br />
med denne opbygning er, at den overførsel <strong>af</strong> <strong>scenarier</strong>ne til grønlandske<br />
<strong>for</strong>hold, som finder sted i <strong>for</strong>bindelse med de efterfølgende konsekvensanalyser<br />
(kapitel 6-8) i højere grad vil fokusere på de potentielle problemer, der<br />
ville opstå i <strong>for</strong>bindelse med en reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> det enkelte scenarie i Grønland.<br />
Alle tre <strong>scenarier</strong> vil under de rette betingelser og vilkår i princippet<br />
kunne være samfundsmæssigt optimale modeller. Spørgsmålet er imidlertid,<br />
hvilket scenarie eller variant her<strong>af</strong> der er det optimale <strong>for</strong> Grønland.<br />
Kapitel 6 indeholder en konsekvensanalyse <strong>af</strong> et scenarie, hvor <strong>TELE</strong> Greenland<br />
opretholder koncessionen på udbud <strong>af</strong> teletjenester og opbygning <strong>af</strong> teleinfrastruktur<br />
i Grønland. I <strong>for</strong>hold til den aktuelle situation er der imidlertid<br />
den meget vigtige <strong>for</strong>skel, at koncessionen, så vidt det er muligt, opdate-<br />
7
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Indledning: <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Andersen Management International A/S<br />
8<br />
res og moderniseres, ligesom også det regulatoriske regime ændres på en<br />
række områder.<br />
Konsekvenserne <strong>af</strong> en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> gennemgås i kapitel 7, mens<br />
Kapitel 8 indeholder en konsekvensanalyse <strong>af</strong> en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den<br />
grønlandske telesektor – det vil sige den situation, der opstår, når der etableres<br />
fri adgang <strong>for</strong> nye operatører på alle delmarkeder, herunder netinfrastruktur.<br />
Endelig indeholder kapitel 9 en konklusion og en opsummering <strong>af</strong> analysens<br />
resultater.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
3U VHQWDWLRQ DI GHQ JU¡QODQGVNH WHOHVHNWRU RJ 7(/( *UHHQODQG<br />
Den grønlandske telesektor er i dag identisk med <strong>TELE</strong> Greenland A/S (TE-<br />
LE Greenland). <strong>TELE</strong> Greenland er 100% ejet <strong>af</strong> Grønlands Hjemmestyre<br />
og har en koncession, der giver eneret på anlæg og drift <strong>af</strong> telekommunikationsnetværk<br />
og leverance <strong>af</strong> telekommunikationstjenester i Grønland.<br />
Som baggrund <strong>for</strong> de analyser <strong>af</strong> mulighederne <strong>for</strong> at <strong>liberali</strong>sere den grønlandske<br />
telesektor, som præsenteres senere i denne rapport, gives i dette kapitel<br />
en kort introduktion til selskabet <strong>TELE</strong> Greenland og telekommunikation<br />
i Grønland.<br />
7(/( *UHHQODQGV KLVWRULH <br />
<strong>TELE</strong> Greenlands rødder går tilbage til 6. september 1925, hvor den første<br />
radiotelegr<strong>af</strong>station i Qeqertarsuaq blev indviet med et telegram til den danske<br />
konge. Det er i år således 75 år siden, telekommunikation kom til Grønland.<br />
Frem til begyndelsen <strong>af</strong> 1960’erne <strong>for</strong>egik al kommunikation mellem<br />
byerne, og mellem Grønland og omverdenen, ved traditionel radiotelegr<strong>af</strong>i.<br />
Først i begyndelsen <strong>af</strong> 70’erne kom der radiokædeudstyr på markedet, der<br />
havde så lavt strøm<strong>for</strong>brug, at man kunne <strong>for</strong>syne de nødvendige radiokædestationer<br />
på øde fjeldtoppe med strøm. I perioden fra 1972 til 1981 opbyggede<br />
<strong>TELE</strong> Greenland en 1500 km analog mikrobølgekæde fra Nanortalik i<br />
syd til Ilulissat i nord. Radiokæden, der havde en kapacitet på 960 telefonkanaler,<br />
indebar et stort fremskridt <strong>for</strong> telekommunikation i Vestgrønland, idet<br />
det nu blev muligt at telefonere. Der blev i den <strong>for</strong>bindelse etableret offentlige<br />
telefoncentraler i alle byer og større bygder.<br />
Desuden overførte radiokæden radio, fjernskrivning, telefax og en reservekanal,<br />
som blev benyttet til udsendelse <strong>af</strong> fjernsyn fra Grønlands Radio<br />
(KNR).<br />
I årene 1978 til 1983 opbyggede <strong>TELE</strong> Greenland et satellitsystem, der <strong>for</strong>bandt<br />
byerne i Nord- og Østgrønland med radiokæden. Dermed havde Grønland<br />
fået et effektivt, landsdækkende telenet med fuldautomatisk telefon og<br />
andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> telekommunikation.<br />
I 1990 indledte <strong>TELE</strong> Greenland et omfattende moderni<strong>sering</strong>sprojekt, som<br />
skulle digitalisere satellitsystemerne, indføre digitale telefoncentraler og opbygge<br />
en 2000 km digital radiokæde. Siden slutningen <strong>af</strong> 1996 har alle<br />
abonnenter været tilsluttet en digital telefoncentral, og <strong>TELE</strong> Greenland råder<br />
i dag over et fuldt digitaliseret telenet, der indeholder ca. 120 digitale telefoncentraler<br />
samt en 2000 km. lang digital radiokæde.<br />
10 Baseret på <strong>TELE</strong> Greenlands hjemmeside: http://www.greennet.gl<br />
9
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
10<br />
<strong>TELE</strong> Greenland har som mål at sikre alle bygder med over 30 indbyggere<br />
telefoni på lige vilkår med indbyggerne i byerne, hvilket er realiseret ved<br />
overgangen til år 2000. Dermed har Grønlands geogr<strong>af</strong>isk spredte befolkning<br />
adgang til telefonitjenester, der er på højde med niveauet i de vestlige lande.<br />
At telekommunikationsnettet dækker alle beboede dele <strong>af</strong> landet betyder, at<br />
mere end 98% <strong>af</strong> befolkningen tilbydes teletjenester på højt niveau, og<br />
99,2% <strong>af</strong> by- og bygdebefolkningen har fuld adgang til at oprette et offentligt<br />
telefonabonnement.<br />
3ROLWLVNH PnOV WQLQJHU RJ VW\ULQJ DI 7(/( *UHHQODQG<br />
<strong>TELE</strong> Greenland hørte i perioden fra 1952 til 1987 under GTO, og ledelsen<br />
<strong>af</strong> selskabet <strong>for</strong>egik fra København. Efter Hjemmestyrets indførelse (1979)<br />
overtog Grønlands Hjemmestyre 1. januar 1987 <strong>TELE</strong> Greenland og ledelsen<br />
startede i Nuuk. I de følgende år kom centraladministrationen løbende til<br />
Nuuk.<br />
Som led i en større strukturpolitisk indsats i begyndelsen <strong>af</strong> 1990’erne blev<br />
Grønlands Televæsen den 1. januar 1994 etableret som et hjemmestyreejet<br />
aktieselskab under navnet <strong>TELE</strong> Greenland A/S. Omdannelsen <strong>af</strong> televæsenet<br />
til et aktieselskab betød mindre direkte overvågning og regulering fra det<br />
politiske og administrative system. Hjemmestyret har dog gennem såvel<br />
koncession og lovgivning som sit ejerskab <strong>af</strong> samtlige aktier i <strong>TELE</strong> Greenland<br />
A/S opretholdt stærke <strong>for</strong>melle instrumenter til styring og kontrol <strong>af</strong> selskabet.<br />
<strong>TELE</strong> Greenlands bestyrelsesmedlemmer udpeges <strong>af</strong> selskabets ejer, dvs.<br />
Hjemmestyret, og består mestendels <strong>af</strong> repræsentanter fra <strong>for</strong>skellige dele <strong>af</strong><br />
det grønlandske politiske system. Bestyrelsen har i perioder været præget <strong>af</strong><br />
udskiftning og relativt kortvarige udnævnelser. Det har alt andet lige gjort<br />
det vanskeligere <strong>for</strong> bestyrelsen <strong>af</strong> opbygge den nødvendige telefaglige ekspertise<br />
og kompetence, hvilket har været medvirkende til, at <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
direktion har h<strong>af</strong>t et relativt stort råderum til at træffe væsentlige dispositioner<br />
og udstikke selskabets strategi og fremtidige udvikling.<br />
Hjemmestyrets langsigtede politiske målsætninger <strong>for</strong> den grønlandske telesektor<br />
findes – så vidt vides – ikke eksplicit <strong>for</strong>muleret og skriftligt nedfældet.<br />
Ligeledes findes der ikke <strong>for</strong> teleområdet en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> resultatkontrakt,<br />
hvorigennem Hjemmestyret på eget initiativ specificerer krav og definerer<br />
udviklingsmål over <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland. Hjemmestyrets telepolitik <strong>for</strong>mes<br />
der<strong>for</strong> i praksis på ad hoc basis og konkret gennem ejerskabet og reguleringen<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
På baggrund <strong>af</strong> Hjemmestyrets generelle erhvervspolitik, <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
eget bud på visioner og mål <strong>for</strong> virksomheden samt en række interview, som<br />
AMI har gennemført i Nuuk i august 2000, er det muligt at opstille følgende<br />
bud på overordnede målsætninger <strong>for</strong> den grønlandske telesektor:
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
¾ 7HOHNRPPXQLNDWLRQ VNDO ELGUDJH WLO DW ELQGH *U¡QODQG VDPPHQ VRP<br />
QDWLRQ Telekommunikation er et væsentligt element i Grønlands infrastruktur,<br />
og det er en central del <strong>af</strong> grundlaget <strong>for</strong> udvikling <strong>af</strong> kultur,<br />
økonomi og demokrati i landet.<br />
¾ $OOH L *U¡QODQG VNDO KDYH DGJDQJ WLO WLGVVYDUHQGH WHOHNRPPXQLNDWL<br />
RQVWMHQHVWHU Sn ULPHOLJH RJ OLJH YLONnU. Det nøjagtige omfang <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten<br />
er fastlagt i <strong>TELE</strong> Greenlands koncession, som pålægger<br />
<strong>TELE</strong> Greenland at ‘give alle og enhver adgang til på rimelige og lige<br />
vilkår at få tilslutning til og benytte koncessionshaverens anlæg’ 11 . Det<br />
stærkt <strong>for</strong>ankrede grønlandske solidaritetsprincip medfører, at <strong>TELE</strong><br />
Greenlands tjenester tilbydes alle på lige vilkår og til samme priser, ligesom<br />
serviceniveauet er ens <strong>for</strong> alle.<br />
¾ ,QIRUPDWLRQV RJ NRPPXQLNDWLRQVWHNQRORJL ,.7 VNDO XGQ\WWHV<br />
IXOGW XG L GHW JU¡QODQGVNH VDPIXQG RJ NRPPH DOOH L E\HU RJ E\JGHU<br />
WLO JRGH. <strong>TELE</strong> Greenland skal til enhver tid stille de teletjenester til rådighed,<br />
som der er et reelt behov <strong>for</strong>. Den teknologiske dimension <strong>af</strong> telekommunikation<br />
må således ikke være en hindrende faktor <strong>for</strong> fuld udnyttelse<br />
<strong>af</strong> IKT. <strong>TELE</strong> Greenland udbyder dog alene nye tjenester, hvor<br />
der kan konstateres at være et reelt samfundsmæssigt behov, og hvor de<br />
kan realiseres på en gennemprøvet og driftssikker måde.<br />
¾ 7(/( *UHHQODQG VNDO Vn YLGW PXOLJW GULYHV RJ ILQDQVLHUHV Sn IRUUHW<br />
QLQJVP VVLJH YLONnU RJ VHOVNDEHW VNDO VLNUH ODYHVW PXOLJH SULVHU WLO<br />
EnGH HUKYHUYVOLY GHQ RIIHQWOLJH VHNWRU RJ SULYDWH IRUEUXJHUH. <strong>TELE</strong><br />
Greenland skal økonomisk hvile i sig selv uden offentlige tilskud, og<br />
selskabets driftsresultat skal kunne sikre de fremtidige investeringer i<br />
udbygningen <strong>af</strong> udbuddet <strong>af</strong> telekommunikation i Grønland. Inden <strong>for</strong> de<br />
enkelte teletjenester skal priserne være ens <strong>for</strong> alle (geogr<strong>af</strong>isk såvel som<br />
på tværs <strong>af</strong> <strong>for</strong>skellige kundekategorier). Det betyder, at priserne skal<br />
være omkostningsrigtige mellem de <strong>for</strong>skellige tjenester, mens der inden<br />
<strong>for</strong> den enkelte tjeneste kan og vil <strong>for</strong>ekomme en betydelig krydssubsidiering<br />
(mellem eksempelvis international og national tr<strong>af</strong>ik). Konsekvensen<br />
er, at det ikke er muligt at opnå storkunde- eller volumenrabatter,<br />
ligesom enkelte sektorer ikke begunstiges med lavere takster. Der føres<br />
med andre ord ikke sektorspecifik erhvervspolitik via teletaksterne.<br />
Ovennævnte målsætninger repræsenter et ikke-prioriteret bud på målsætninger,<br />
som Hjemmestyret kunne <strong>for</strong>mulere dem. I de efterfølgende konsekvensanalyser<br />
vil et vigtigt spørgsmål være, om disse målsætninger kan realiseres<br />
under det valgte regulatoriske regime. Det skal imidlertid understreges,<br />
at ovennævnte målsætninger ikke er <strong>for</strong>muleret endsige godkendt <strong>af</strong><br />
Hjemmestyret, og at behovet <strong>for</strong> klare, eksplicit <strong>for</strong>mulerede målsætninger<br />
således består 12 .<br />
11 Se nærmere beskrivelse her<strong>af</strong> i kapitel 3 ‘NRQRPLVNH NRQVHNYHQVHU DI 7(/( *UHHQODQGV<br />
IRUV\QLQJVSOLJW L *U¡QODQG<br />
12 Se mere herom i kapitel 9 .RQNOXVLRQ<br />
11
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
12<br />
Det skyldes, at det generelle fravær <strong>af</strong> klare politiske mål og rammer <strong>for</strong> udnyttelsen<br />
<strong>af</strong> in<strong>for</strong>mations- og kommunikationsteknologi generelt opleves<br />
som hindrende <strong>for</strong> en dynamisk og fremsynet videre udvikling <strong>af</strong> landets IT-<br />
og telesektor <strong>af</strong> Grønlands erhvervsliv, IKT-brugerne m.fl. Mange interviewpersoner<br />
har desuden fremført, at <strong>TELE</strong> Greenland ikke får tilstrækkeligt<br />
modspil fra politisk hold, og der<strong>for</strong> i høj grad (‘uden demokratisk dækning’)<br />
bestemmer retning og tempo <strong>for</strong> den grønlandske tele- og ITudvikling.<br />
IT-rådets rapport fra maj 2000 µ9L E\JJHU HQ QDWLRQ *U¡QODQGV PXOLJKHGHU L<br />
LQWHUQHWVDPIXQGHW, herunder rapportens anbefalinger til en national ITstrategi,<br />
opstiller et sæt ambitiøse visioner <strong>for</strong> Grønlands fremtidige udviklingen<br />
inden <strong>for</strong> IKT-området. IT-rådets rapport føjer sig ind i rækken <strong>af</strong> tidligere<br />
IT-strategi rapporter, som er blevet udarbejdet <strong>for</strong> Grønland i løbet <strong>af</strong><br />
de seneste ti år. Ligesom de <strong>for</strong>egående rapporter har IT-rådets rapport indtil<br />
nu hovedsageligt fået mundtlig frem<strong>for</strong> finansiel opbakning fra Landsstyret.<br />
5HJXOHULQJ DI 7(/( *UHHQODQG<br />
<strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>retningsvirksomhed reguleres i dag gennem generel<br />
konkurrencelovgivning, specifik telelovgivning og selskabets koncession på<br />
anlæg og drift <strong>af</strong> telekommunikationsnet samt udbud <strong>af</strong> teletjenester i Grønland.<br />
Telelovgivningen er fastsat <strong>af</strong> Hjemmestyret, der også er koncessionsgiver<br />
og derved har godkendt <strong>TELE</strong> Greenlands koncession. Det daglige administrative<br />
ansvar <strong>for</strong> regulering <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland er placeret i Direktoratet<br />
<strong>for</strong> Boliger og Infrastruktur (omtales i det følgende som regulator eller tilsynsmyndighed).<br />
De nærmere <strong>for</strong>valtningsprocedurer og ansvars<strong>for</strong>delingen<br />
mellem <strong>TELE</strong> Greenland og Direktoratet <strong>for</strong> Boliger og Infrastruktur er reguleret<br />
i en <strong>for</strong>valtnings<strong>af</strong>tale indgået i december 1999.<br />
Telelovgivningen, koncessionen og <strong>for</strong>valtnings<strong>af</strong>talen <strong>for</strong>eskriver en række<br />
tilfælde, som <strong>for</strong>udsætter Landsstyrets godkendelse eller involvering på anden<br />
måde. Forhold, som <strong>for</strong>udsætter godkendelse, omfatter f.eks. nye eller<br />
ændrede priser og principper <strong>for</strong> prisfastsættelse, abonnementvilkår, optagelse<br />
<strong>af</strong> lån eller særlige projekter vedrørende anlæg og investeringer. Derudover<br />
udfører <strong>TELE</strong> Greenland - på landsstyrets vegne - en række tilsyns- og<br />
<strong>for</strong>valtningsopgaver knyttet til egen virksomhed, herunder radiokommunikationstilsyn,<br />
tilsyn med teleinstallationer, <strong>for</strong>valtning <strong>af</strong> radiostøjområdet m.v.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland repræsenterer desuden Grønlands interesser i internationale<br />
<strong>for</strong>a, særligt på satellitområdet.<br />
Det er kendetegnende <strong>for</strong> de teleregulatoriske <strong>for</strong>hold i Grønland, at en del <strong>af</strong><br />
de tilsynsopgaver, som almindeligvis varetages <strong>af</strong> en u<strong>af</strong>hængig telestyrelse,<br />
varetages <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland selv i Grønland. Dertil kommer, at rapportering<br />
<strong>af</strong> evt. <strong>af</strong>vigelser mv. til den <strong>for</strong>melle tilsynsmyndighed alene sker i det<br />
omfang, <strong>TELE</strong> Greenland finder behov her<strong>for</strong>. Baggrunden <strong>for</strong> denne situation<br />
er primært praktiske hensyn, idet ressourcesituationen i Direktoratets te-
le<strong>af</strong>deling ganske enkelt ikke tillader, at der føres et indgående tilsyn med<br />
<strong>TELE</strong> Greenlands aktiviteter 13 .<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
Der føres kun i meget begrænset omfang et aktivt tilsyn med det grønlandske<br />
erhvervslivs overholdelse <strong>af</strong> konkurrenceloven 14 . Der findes ingen eksempler<br />
på konkurrenceretslige indgreb på teleområdet.<br />
7(/( *UHHQODQGV WMHQHVWHU RJ SURGXNWHU<br />
<strong>TELE</strong> Greenlands telekommunikationstjenester omfatter primært telefon-,<br />
mobiltelefon-, telex- og datakommunikationstjenester. <strong>TELE</strong> Greenlands Telebutikker,<br />
som er repræsenteret i de fleste grønlandske byer, varetager rådgivning<br />
om og salg <strong>af</strong> telekommunikationsudstyr.<br />
¾ )DVWQHW<br />
Ved udgangen <strong>af</strong> 1999 havde <strong>TELE</strong> Greenland i alt 25.617 fastnettelefonabonnenter,<br />
hvilket er ensbetydende med en penetration på 45,7% 15 . Til sammenligning<br />
var den gennemsnitlige penetration på fastnettelefonabonnementer<br />
i øvrige nordiske lande 16 66,25% samme år.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland tilbyder en række tillægstjenester inden <strong>for</strong> fastnetstelefoniområdet.<br />
Som supplement til det almindelige telefonabonnement har abonnenterne<br />
således adgang til en række ekstraydelser som YLGHUHVWLOOLQJ, SULYDW<br />
QRWHULQJ, IDVW PRGWDJHU, EDQNH Sn og VDPWDOHVNLIW.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland har <strong>for</strong>mået at udbyde de avancerede tjenester, som tilbydes<br />
i andre vestlige lande. Introduktionstidspunkterne <strong>for</strong> disse tjenester har<br />
generelt været et til tre år efter lanceringstidspunktet i Europa og USA. Det<br />
skyldes dels <strong>TELE</strong> Greenlands politik om kun at introducere gennemprøvede<br />
tjenester og faciliteter, og dels det <strong>for</strong>hold, at den nødvendige infrastruktur<br />
initialt ikke udvikles og udbydes i dimensioner, der passer til det begrænsede<br />
grønlandske kundegrundlag.<br />
¾ 0RELOQHW<br />
<strong>TELE</strong> Greenland har udbudt mobiltelefoni siden 1993, hvor NMT900standarden<br />
blev etableret i alle større byer. Standardens beskedne internationale<br />
udbredelse og begrænsningerne i de tekniske muligheder har betydet, at<br />
<strong>TELE</strong> Greenland i 1998 valgte at indføre den internationale mobilstandard<br />
GSM900 parallelt med NMT900. Af de to tjenester er antallet <strong>af</strong> NMT900abonnenter<br />
stadig størst, men faldende (fra 8.607 i 1998 til 7.623 i 1999).<br />
GSM900 er derimod stærkt voksende (fra 292 i 1998 til 5.053 i 1999). Ved<br />
udgangen <strong>af</strong> 1999 havde <strong>TELE</strong> Greenland i alt 12.676 mobilabonnementer,<br />
13 For tiden består tele<strong>af</strong>delingen kun <strong>af</strong> 1 person.<br />
14 Det har endog været diskuteret, om konkurrenceloven var gældende <strong>for</strong> de hjemmestyreejede<br />
virksomheder.<br />
15 Målt som antallet <strong>af</strong> telefonlinjer pr. 100 indbyggere.<br />
16 Danmark, Island, Norge og Sverige.<br />
13
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
14<br />
hvilket svarer til en penetration på 22,6%. Til sammenligning havde øvrige<br />
nordiske lande 17 en gennemsnitlig penetration på 63,5% på mobil området<br />
samme år.<br />
$QWDO PRELODERQQHQWHU L *U¡QODQG<br />
.LOGH 7(/( *UHHQODQG<br />
GSM900 tilbyder i lighed med NMT900 en række mobile tjenester som fax<br />
og dataoverførsel. Herudover er en række andre basale GSM-tjenester som<br />
voice mail (telefonsvarer) og SMS (tekstmeldinger) undervejs. NMT900standarden<br />
understøtter ikke disse services, men overlever især på sin længere<br />
rækkevidde, hvilket især er <strong>af</strong>gørende <strong>for</strong> fiskere, fangere og sejlende på<br />
den grønlandske kyst, <strong>for</strong> hvem NMT900 udgør et billigt alternativ til den<br />
væsentlig dyrere INMARSAT satellitkommunikation.<br />
Som nød- og sikkerhedskommunikation er mobilkommunikation imidlertid<br />
ikke tilstrækkelig - her er radiokommunikation via <strong>TELE</strong> Greenlands kystradio<br />
den bærende søjle.<br />
¾ .\VWUDGLR<br />
<strong>TELE</strong> Greenland opretholder nød- og sikkerhedsvagt <strong>for</strong> skibsfarten i de<br />
grønlandske farvande via kystradiotjenesten, som dermed udgør en væsentlig<br />
sikkerhedsline <strong>for</strong> al sejlads ved den grønlandske kyst. Gennem kystradioen<br />
tilbydes skibsfarten endvidere mulighed <strong>for</strong> tilslutning til telefonnettet over<br />
fremskudte sender-/modtageranlæg på strækningen fra Upernavik i nord til<br />
Ikerasassuaq i syd samt ved Ammassalik.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland anvender 3 <strong>for</strong>skellige typer radiosystemer, som supplerer<br />
hinanden: VHF, MF og HF. De tre radiosystemer varierer i rækkevidde, hvor<br />
VHF og MF har en rækkevidde på hhv. 20-30 sømil og (35-55 km.) og 200-<br />
300 sømil (350-550 km.), mens HF (kortbølge) er langtrækkende (10.000<br />
sømil) – i realiteten verdensomspændende.<br />
For en række <strong>af</strong> de fåreholdersteder, der hverken har adgang til fastnets- eller<br />
til mobiltelefoni, udgør radiokommunikation livsnerven til omverdenen.<br />
¾ ,QWHUQHW<br />
Ved udgangen <strong>af</strong> 1998 havde 13% <strong>af</strong> den grønlandske befolkning pc med<br />
adgang til Internettet, og antallet har været stigende siden. Således har <strong>TELE</strong><br />
Greenlands digitale kommunikationssystem skabt mulighed <strong>for</strong> at indføre<br />
tjenester som ISDN og dermed bringe Internet med en vis båndbredde helt<br />
ud til de geogr<strong>af</strong>isk mest <strong>af</strong>sondrede brugere i Grønland. Med denne udbre-<br />
17 Danmark, Island, Norge og Sverige.<br />
5DGLRSXQNWHU L GHQ JU¡QODQGVNH<br />
N\VWUDGLRWMHQHVWH
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
delse har brugerne fået mulighed <strong>for</strong> en følelse <strong>af</strong> at være ‘tættere på omverdenen’.<br />
Internetkapaciteten er løbende blevet <strong>for</strong>bedret. Pt. er der to hovedveje ud <strong>af</strong><br />
Grønland, hvor linjerne til hhv. USA og Europa trækker lige store dele <strong>af</strong><br />
den udadgående internettr<strong>af</strong>ik.<br />
Tele tilbyder desuden international roaming, hvor grønlandske abonnenter i<br />
udlandet kan få internetadgang til <strong>TELE</strong> Greenlands servere via AT&T Global<br />
Net.<br />
¾ $QGUH WHOHUHODWHUHGH GDWD\GHOVHU<br />
<strong>TELE</strong> Greenland udbyder desuden en række <strong>for</strong>skellige datatjenester, som<br />
omfatter faste kredsløb, datapak og routernet.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland har endvidere satset på de ydelser, der kræver stor båndbredde.<br />
Således tilbydes der videokonference i alle byer, hvor <strong>TELE</strong> Greenland<br />
har telebutikker.<br />
Telemedicin er nu etableret som en fast del <strong>af</strong> sundhedstilbuddet i Grønland.<br />
Telemedicin benytter sig <strong>af</strong> avanceret IT- og teleteknologi og anvendes til at<br />
knytte læger og sygehuse langs Grønlands vestkyst sammen i et virtuelt netværk<br />
(dedikeret lukket netværk). Telemedicin bruges især i <strong>for</strong>bindelse med<br />
diagnosticering og behandling <strong>af</strong> sygdomme, og muliggør f.eks. <strong>af</strong>holdelse<br />
<strong>af</strong> videokonferencer samt udveksling <strong>af</strong> røntgenbilleder, journaler mv. via<br />
netværket. Dette netværk omfatter i dag 6 byer og en bygd, men hensigten er<br />
at knytte alle læger i Grønland sammen i et fagligt netværk, som også rækker<br />
ud over landets grænser.<br />
¾ $QGUH RSJDYHU<br />
Udover de nævnte <strong>for</strong>synings- og teleopgaver løser <strong>TELE</strong> Greenland en<br />
række opgaver <strong>for</strong> den internationale organisation <strong>for</strong> tr<strong>af</strong>ikflyvning (ICAO),<br />
Dansk Meteorologisk Institut, samt nogle internationale branche<strong>for</strong>eninger.<br />
Desuden har <strong>TELE</strong> Greenland koncession på distribution <strong>af</strong> radio- og Tvsignaler<br />
<strong>for</strong> Grønlands Radio og TV (KNR).<br />
7(/( *UHHQODQGV ¡NRQRPL RJ SULVHU<br />
<strong>TELE</strong> Greenland drives med et overskud, der i løbet <strong>af</strong> de sidste år har ligget<br />
i omegnen <strong>af</strong> 30 mio. kr. Da <strong>TELE</strong> Greenlands egenkapital i 1999 udgjorde<br />
514 mio. kr., svarer det til en <strong>for</strong>rentning <strong>af</strong> egenkapitalen på omkring 6% i<br />
1999. Driftsudgifterne har været jævnt stigende (670 mio. kr. i 1999), men er<br />
blevet modsvaret <strong>af</strong> en tilsvarende stigning i omsætningen. Tallene dækker<br />
desuden over, at <strong>TELE</strong> Greenland over de sidste år har gennemført en omfattende<br />
opgradering <strong>af</strong> netværket.<br />
På trods <strong>af</strong> store omkostninger <strong>for</strong>bundet med digitali<strong>sering</strong>sprogrammet er<br />
det i samme periode lykkedes at nedsætte de inden- og udenlandske takster<br />
ganske betydeligt. Selv om det stadig er dyrt at kommunikere - sammenlig-<br />
15
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
16<br />
net med andre lande - har takstnedsættelserne i tidens løb været så markante<br />
og kontante, at <strong>for</strong>brugerne generelt synes tilfredse.<br />
Alt i alt er resultatet <strong>af</strong> målsætningen om digitali<strong>sering</strong> og takstnedsættelser,<br />
at <strong>TELE</strong> Greenland har kunnet fastholde en stabil omsætning gennem årene.<br />
*HQQHPVQLWOLJW IDOG L WHOHWDNVWHU<br />
6% 13% 21% 26% 10% 6%<br />
.LOGH 7(/( *UHHQODQG<br />
Sulisa A/S – Grønlands Erhvervsudviklingsselskab – gennemførte i 1998 en<br />
regnskabsanalyse <strong>af</strong> tre repræsentative detailvirksomheder i hhv. Grønland,<br />
Island og Danmark. Undersøgelsen viste, at 3,2% <strong>af</strong> den grønlandske virksomheds<br />
driftsomkostninger blev anvendt til teletjenester mod hhv. 1,5% og<br />
1,0% i den danske og den islandske virksomhed.<br />
Resultatet skal givetvis tages med et vist <strong>for</strong>behold, men det illustrerer to<br />
vigtige <strong>for</strong>hold:<br />
1) De grønlandske detailvirksomheders udgifter til teleydelser er højere end<br />
i de to sammenlignelige lande.<br />
2) Udgifterne til teletjenester i Grønland udgør således ikke en stor del <strong>af</strong><br />
de samlede driftsomkostninger <strong>for</strong> en detailvirksomhed. Selvom teleydelserne<br />
er dyrere i Grønland, er det der<strong>for</strong> ikke nødvendigvis ensbetydende<br />
med en væsentlig konkurrence<strong>for</strong>vridning <strong>af</strong> de grønlandske virksomheder<br />
inden <strong>for</strong> denne og relaterede brancher.<br />
Dette vil naturligvis være anderledes <strong>for</strong> en IT-baseret virksomhed, hvor teleydelser<br />
er et væsentligt input i virksomhedens produktion. For sådanne<br />
virksomheder betyder ovennævnte <strong>for</strong>skelle i udgifter til teletjenester naturligvis<br />
langt mere, idet det ikke er muligt at opnå mængderabatter eller sær<strong>af</strong>taler.<br />
Det er vigtigt at holde sig ovennævnte perspektiv og størrelses<strong>for</strong>hold<br />
<strong>for</strong> øje, når man diskuterer mulige konsekvenser <strong>af</strong> takstnedsættelser i Grønland.<br />
6W¡UUHOVHQ Sn GHW JU¡QODQGVNH WHOHPDUNHG<br />
Dersom den grønlandske telesektors størrelse defineres som lig <strong>TELE</strong><br />
Greenlands totale nettoomsætning på tele- og IT-tjenester og –produkter, er<br />
det samlede marked ca. 515 mio. kr. Til sammenligning kan det oplyses, at<br />
størrelsen på det danske telemarked i 1999 var 28.941 mio. DKK 18 , det norske<br />
ca. 38.037 mio. NOK 19 og det svenske ca. 38.700 mio. SEK (kun fast og<br />
18 Halvårsstatistik fra Telestyrelsen <strong>for</strong> 1. halvår 2000.<br />
http://www.tst.dk<br />
19 Post og telestyrelsens statistik <strong>for</strong> 1999.<br />
http://www.npt.no/norsk/publikasjoner/statistikk1999/Telestats99_eng_06_26_dr<strong>af</strong>t.html
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
mobiltelefoni) 20 . Det kan der<strong>for</strong> fastslås, at det grønlandske telemarked i en<br />
nordisk sammenhæng og i absolutte termer er <strong>af</strong> en begrænset størrelse.<br />
Det er endvidere interessant at se nærmere på sammensætningen <strong>af</strong> kundegrundlaget<br />
i Grønland. En analyse <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands 10 største kunder<br />
(eksklusive offentlige institutioner og organisationer, men inklusive hjemmestyreejede<br />
selskaber) viser, at denne kundegruppe står <strong>for</strong> knap 10% <strong>af</strong><br />
<strong>TELE</strong> Greenlands nettoomsætning (på teleområdet).<br />
Omsætningen fra de 10 største kunder koncentrerer sig ikke overraskende<br />
geogr<strong>af</strong>isk i de fire kr<strong>af</strong>tcentre (Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq), herunder<br />
særligt i Nuuk. Også byer som Aasiaat og Manitsoq står <strong>for</strong> pæne andele<br />
<strong>af</strong> de 10 største kunders teleomsætning, hvilket i vid udstrækning skyldes,<br />
at visse <strong>af</strong> de 10 største kunder har en stærk lokal tilstedeværelse i disse<br />
byer.<br />
Set fra en potentiel ny markedsindtrængers synspunkt er denne <strong>for</strong>holdsvis<br />
beskedne procentandel sammenholdt med det grønlandske markeds begrænsede<br />
totale størrelse medvirkende til, at Grønland bestemt næppe udgør noget<br />
oplagt marked at etablere sig på. Den betydelige grad <strong>af</strong> markedskoncentration<br />
i de største byer, og frem <strong>for</strong> alt Nuuk, er et plus set fra en ny operatørs<br />
synspunkt, men det opvejer næppe den begrænsning, som markedets<br />
samlede størrelse udgør.<br />
Et andet <strong>for</strong>hold ved analysen <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands 10 største kunder, som<br />
<strong>for</strong>tjener omtale, er <strong>for</strong>delingen <strong>af</strong> omsætningen på hhv. traditionel telefoni<br />
(PSTN og mobil) og datatjenester. Her anvendes under en tredjedel <strong>af</strong> de 10<br />
største kunders udgifter til telekommunikation til datakommunikation. Dette<br />
kan synes overraskende lavt på baggrund <strong>af</strong> den udbredte og ofte udtalte<br />
modstand mod <strong>TELE</strong> Greenlands prisniveau på datatjenester.<br />
Et argument kunne være, at virksomhederne pga. de høje takster begrænser<br />
deres brug <strong>af</strong> datatjenester, og at en reduktion <strong>af</strong> priserne her<strong>for</strong> vil føre til,<br />
at balancen mellem udgifter til traditionel telefoni og udgifter til datatjenester<br />
<strong>for</strong>rykkes. Det er naturligvis korrekt, at høje takster naturligt vil begrænse<br />
virksomhedernes efterspørgsel efter og anvendelse <strong>af</strong> datatjenester, men<br />
alle de 10 største kunder er store virksomheder, som i vid udstrækning ikke<br />
har ‘råd til’ at undlade at anvende datatjenester i det omfang det er nødvendigt.<br />
På denne baggrund er det således usikkert, om en takstnedsættelse <strong>af</strong> priserne<br />
på datatjenester vil <strong>for</strong>rykke balancen mellem udgifter til traditionel telefoni<br />
og udgifter til datatjenester væsentligt. På den ene side vil udgifterne til<br />
datatjenester falde, <strong>for</strong>di virksomhederne ‘henter besparelsen hjem’, og på<br />
den anden side vil udgifterne stige, når virksomhederne vælger at bruge datatjenester<br />
i et større omfang.<br />
20 Post & Telestyrelsens statistik <strong>for</strong> 1999. http://www.pts.se<br />
17
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
18<br />
7(/( *UHHQODQGV RUJDQLVDWLRQ<br />
Siden 1. maj 1991 har <strong>TELE</strong> Greenland været organiseret som en linjeorganisation<br />
med tilhørende stabsfunktioner. Grundlæggende er organisationen i<br />
dag den samme, men er undervejs blevet tilpasset de <strong>for</strong>andringer, der er<br />
sket i Grønland såvel som i den internationale telekommunikationsbranche.<br />
<strong>POST</strong> Greenland blev i 1997 integreret i <strong>TELE</strong> Greenland, hvilket bl.a. indebærer,<br />
at virksomheden nu består <strong>af</strong> to divisioner - en teledivision og en<br />
postdivision. Organisationen beskæftiger cirka 650 medarbejdere, <strong>for</strong>delt<br />
med 600 i Grønland og 50 i København. Af de 650 medarbejdere er omtrent<br />
70% beskæftiget i <strong>TELE</strong> Greenland-divisionen.<br />
Virksomheden er repræsenteret med lokale <strong>TELE</strong> Greenland- og <strong>POST</strong><br />
Greenland- <strong>af</strong>delinger i 18 grønlandske byer. Desuden er der en <strong>af</strong>deling i<br />
København, der omfatter <strong>TELE</strong> Greenlands Anlægsdivision, datterselskabet<br />
<strong>TELE</strong> Greenland International A/S og Grønlands Postkontor.<br />
Datterselskabet <strong>TELE</strong> Greenland International har fundet sit <strong>for</strong>retningsgrundlag<br />
i den specielle knowhow, der i årenes løb er opbygget i Grønland<br />
og fungerer desuden som teleoperatør.<br />
7(/( *UHHQODQGV RPG¡PPH<br />
<strong>TELE</strong> Greenlands omdømme er en vigtig faktor i bestræbelserne på at etablere<br />
en national debat om, hvilken rolle telekommunikation skal spille i<br />
fremtidens Grønland. På denne baggrund er nedenstående (korte) oversigt en<br />
vigtig brik i <strong>for</strong>ståelsen <strong>af</strong> den aktuelle debat og mulighederne <strong>for</strong> at påvirke<br />
denne.<br />
Gennem den <strong>af</strong>holdte interviewrunde i Nuuk i august 2000 kom AMI i kontakt<br />
med nogle <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands mest kritiske og krævende kunder.<br />
Blandt disse er <strong>TELE</strong> Greenlands omdømme uomgængeligt præget <strong>af</strong> selskabets<br />
status som hjemmestyreejet monopol, idet selskabet associeres - <strong>for</strong>tjent<br />
eller ikke - med alle de skyggesider, som monopolselskaber almindeligvis<br />
karakteriseres med: Høje priser, ineffektiv drift, dårlig kundeservice,<br />
lav omstillingsevne samt en konservativ og risikomodvillig ledelse. Blandt<br />
disse kunder omtales <strong>TELE</strong> Greenland således ofte ved brug <strong>af</strong> begreber og<br />
talemåder som ‘folkene oppe på Telefjeldet’, ‘ni-til-fire-mentalitet’, ‘alfaderlig<br />
holdning til produktudvikling’, ‘vi-alene-vide’ mv.<br />
Der er dog generelt enighed om, at <strong>TELE</strong> Greenland er et <strong>af</strong> de mest veldrevne<br />
og stabile hjemmestyreejede grønlandske selskaber, der <strong>for</strong> en stor<br />
dels vedkommende (efter de interviewedes opfattelse) ellers har været præget<br />
<strong>af</strong> fejlslagne satsninger og store tab. På denne baggrund vises der fra<br />
Landsstyrets og centraladministrationens side stor tillid til <strong>TELE</strong> Greenland<br />
og selskabets direktion, jf. <strong>TELE</strong> Greenlands føromtalte udstrakte grad <strong>af</strong><br />
autonomi ift. selskabets ejer, Hjemmestyret. <strong>TELE</strong> Greenland får således i<br />
vid udstrækning lov til at passe sig selv, <strong>for</strong>di selskabet ‘leverer varen’.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Andersen Management International A/S<br />
Der er stor respekt omkring <strong>TELE</strong> Greenlands kr<strong>af</strong>tpræstation med at bringe<br />
grønlandsk telekommunikation teknologisk set på omgangshøjde med den<br />
øvrige vestlige verden i løbet <strong>af</strong> en periode fra begyndelsen <strong>af</strong> 1970’erne og<br />
frem til i dag.<br />
Derimod er der – især blandt erhvervskunderne – voksende utilfredshed med<br />
selskabets nuværende høje priser på datakommunikations- og mobilområdet.<br />
Det hævdes således, at <strong>TELE</strong> Greenlands prispolitik på datakommunikationsområdet<br />
(Internet, routernet, faste kredsløb mv.) er direkte ødelæggende<br />
<strong>for</strong> grønlandsk erhvervsliv og befolkningens muligheder <strong>for</strong> at udnytte in<strong>for</strong>mations-<br />
og kommunikationsteknologien mere effektivt i både arbejdslivet<br />
og hverdagen.<br />
Ifølge kritikerne bruger <strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>syningspligtens ligebehandlingskrav<br />
(solidaritetshensynet) som undskyldning <strong>for</strong> ikke i tilstrækkeligt<br />
omfang at imødekomme efterspørgslen efter billig og hurtig datakommunikation<br />
fra mere krævende kundegrupper. <strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>søger at bremse<br />
den uundgåelige markedsudvikling mod mere datakommunikation og<br />
mindre taletelefoni <strong>for</strong> at ‘hytte sit eget skind’ og beskytte den sikre indtægtskilde<br />
fra telefonien, så længe det er teknologisk muligt.<br />
19
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
20<br />
‘NRQRPLVNH NRQVHNYHQVHU DI 7(/( *UHHQODQGV IRUV\QLQJVSOLJW<br />
Dette kapitel opsummerer principperne <strong>for</strong> og resultaterne <strong>af</strong> en analyse <strong>af</strong><br />
de økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt i Grønland.<br />
Fokus er specielt på fastlæggelse <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet ved<br />
udbud <strong>af</strong> fastnettelefoni, Internet og ISDN i Grønland. Den analyse, der lægger<br />
til grund <strong>for</strong> dette kapitel, repræsenterer en kortlægning <strong>af</strong> to hidtil uud<strong>for</strong>skede<br />
områder, idet:<br />
1. det er den første analyse, der søger at fastlægge <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddets<br />
størrelse i Grønland.<br />
2. det er, så vidt vides, den første <strong>for</strong>syningspligtsanalyse, der omfatter hele<br />
befolkningen og al teleinfrastruktur i et land. De tidligere gennemførte<br />
analyser har således været baseret på stikprøver/udvalgte områder, hvilket<br />
altid indebærer en usikkerhed, der således helt undgås i denne analyse.<br />
Den grønlandske befolknings begrænsede størrelse er naturligvis en del <strong>af</strong><br />
<strong>for</strong>klaringen på, at det har været muligt at inddrage hele befolkningen i analysen.<br />
Men en anden betydende faktor har været den store arbejdsindsats og<br />
det betydelige engagement, som en række <strong>TELE</strong> Greenland-medarbejdere<br />
har lagt i at diskutere og udarbejde det nødvendige og særdeles omfattende<br />
datamateriale.<br />
%DJJUXQG IRU DQDO\VHQ<br />
I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 <strong>af</strong> 22. november 1999 (NB: opdateret<br />
udgave <strong>af</strong> bekendtgørelsen fra 1994) fastlægges det, at <strong>TELE</strong> Greenland har<br />
koncession (eneret) på anlæg og drift <strong>af</strong> telekommunikation i Grønland. Det<br />
betyder, at <strong>TELE</strong> Greenland er <strong>for</strong>pligtet til at ‘give alle og enhver adgang til<br />
på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og benytte koncessionshaverens<br />
anlæg’ (§ 3 i Bekendtgørelse nr. 18 <strong>af</strong> 22. november 1999).<br />
I koncessionens § 6 står endvidere, at ‘koncessionshaveren er <strong>for</strong>pligtet til<br />
efter Landsstyrets nærmere bestemmelse at udføre særlige opgaver uden <strong>for</strong>tjeneste<br />
eller med underskud, herunder at prioritere de <strong>af</strong> landsstyret definerede<br />
samfundsvitale udviklingsopgaver, samt at sikre at de hertil nødvendige<br />
teletjenester og telekommunikationsanlæg er til rådighed efter <strong>af</strong>tale med<br />
Landsstyret herom’.<br />
Kort sagt betyder det, at <strong>TELE</strong> Greenland er <strong>for</strong>pligtet til at udbyde de teletjenester,<br />
der er omfattet <strong>af</strong> koncessionen på lige vilkår overalt i Grønland 21 .<br />
21 De koncessionerede tjenester er: 1) Telefonitjenester, 2) Tekst og datakommunikationstjenester,<br />
3) Udleje <strong>af</strong> faste kredsløb, 4) Mobilkommunikations- og satelittjenester og 5) Fremføring<br />
i telenettet <strong>af</strong> radio- og fjernsynsprogrammer (§1 i Bekendtgørelse nr. 18 <strong>af</strong> den 22. november<br />
1999).
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
Det gælder også i tilfælde, hvor det ikke nødvendigvis giver overskud at gøre<br />
det. <strong>TELE</strong> Greenland har løbende arbejdet hen imod at kunne opfylde<br />
målsætningen om at tilbyde alle i Grønland de koncessionerede tjenester, og<br />
er, som nævnt i kapitel 2, meget tæt på at kunne opfylde denne målsætning.<br />
Efter gennemførelsen <strong>af</strong> bygdetelefoni<strong>sering</strong>projektet i 1998 og digitali<strong>sering</strong>en<br />
<strong>af</strong> radiokæden i 1997 fremstår det grønlandske telenet således som et<br />
moderniseret og fuldt udbygget net, hvor <strong>TELE</strong> Greenland i 2000 kan tilbyde<br />
99,2% <strong>af</strong> Grønlands befolkning fuld adgang til at oprette et fastnet telefonabonnement.<br />
Det begrænsede befolkningsgrundlag, de store <strong>af</strong>stande og det barske klima<br />
betyder imidlertid, at telekommunikation i Grønland finder sted under<br />
særdeles vanskelige vilkår og er <strong>for</strong>bundet med endog meget høje<br />
omkostninger, såvel variable som faste. To relevante spørgsmål er der<strong>for</strong>, i<br />
hvilken grad den nuværende dækning og den nuværende infrastruktur ville<br />
være blevet etableret <strong>af</strong> en operatør, der alene interesserede sig <strong>for</strong> at<br />
maksimere nettoindtjeningen, samt hvor stor en del <strong>af</strong> telesektoren i<br />
Grønland der så at sige vil kunne ‘stå på egne ben’ på et eventuelt <strong>liberali</strong>seret<br />
marked.<br />
Fyldestgørende og præcise svar på ovenstående spørgsmål er <strong>af</strong> central betydning<br />
<strong>for</strong> beslutningsprocessen omkring en mulig <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> sektoren,<br />
og en analyse <strong>af</strong> størrelsen og udbredelsen <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet<br />
udgør der<strong>for</strong> et centralt input i bestræbelserne på at kunne give<br />
sådanne svar. Det skyldes, at det med en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse<br />
1. bliver muligt at identificere de områder <strong>af</strong> landet og de grupper <strong>af</strong> befolkningen,<br />
som ikke ville få tilbudt teletjenester, såfremt <strong>TELE</strong> Greenland<br />
blev frit stillet i <strong>for</strong>hold til den nuværende <strong>for</strong>syningspligt og udelukkende<br />
søgte at maksimere sin nettoindtjening.<br />
2. kan beregnes, hvor meget en operatør (højst sandsynligt <strong>TELE</strong> Greenland)<br />
i givet fald skal kompenseres <strong>for</strong> at påtage sig <strong>for</strong>syningspligten i<br />
Grønland til de nuværende priser.<br />
En analyse <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddets størrelse vil således på én og<br />
samme tid synliggøre omfanget <strong>af</strong> den krydssubsidiering, der aktuelt finder<br />
sted inden <strong>for</strong> de enkelte tjenester og geogr<strong>af</strong>iske områder, samt give en idé<br />
om, hvilke områder <strong>af</strong> telemarkedet i Grønland der eventuelt ville kunne tiltrække<br />
nye operatører.<br />
I andre lande, hvor man har debatteret <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, har en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse<br />
spillet en vigtig rolle i overvejelserne omkring telesektorens fremtid.<br />
Det typiske mønster i disse lande er, at omkostningerne ved at påtage sig<br />
<strong>for</strong>syningspligten ikke blev overvejet, endsige estimeret, under det statslige<br />
monopol. I stedet er <strong>for</strong>syningspligten blevet finansieret gennem en omfattende<br />
krydssubsidiering på tværs <strong>af</strong> tjenester, segmenter og geogr<strong>af</strong>iske områder.<br />
I takt med, at debatten om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren er tiltaget i<br />
styrke, er <strong>for</strong>syningspligtsundersøgelser ofte blevet overvejet og i nogle tilfælde<br />
gennemført i disse lande.<br />
21
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
22<br />
*UXQGO JJHQGH SULQFLSSHU IRU HQ IRUV\QLQJVSOLJWVDQDO\VH<br />
Den alment accepterede metode <strong>for</strong> beregning <strong>af</strong> en eventuel <strong>for</strong>syningspligt<br />
fremgår <strong>af</strong> nedenstående citat fra EU’s direktiv 97/33/EF <strong>af</strong> 30. juni 1997,<br />
hvor det anføres at:<br />
7KH FRVW RI XQLYHUVDO VHUYLFH REOLJDWLRQV VKDOO EH FDOFXODWHG<br />
DV WKH GLIIHUHQFH EHWZHHQ WKH QHW FRVW IRU DQ RUJDQLVDWLRQ RI<br />
RSHUDWLQJ ZLWK WKH XQLYHUVDO VHUYLFH REOLJDWLRQV DQG RSHUDWLQJ<br />
ZLWKRXW WKH XQLYHUVDO REOLJDWLRQV<br />
Der er således tale om en ‘med/uden’ beregning, hvor man søger at bestemme<br />
nettoomkostningerne <strong>for</strong>bundet med at påtage sig <strong>for</strong>syningspligten. Traditionelt<br />
udregnes nettoomkostningerne i <strong>for</strong>hold til én <strong>af</strong> følgende tre ‘dimensioner’:<br />
*HRJUDIL Hvilke områder er p.t. profitable, og hvilke er ikke profitable?<br />
I de områder, hvor udbud <strong>af</strong> tjenester hverken er profitabelt eller <strong>for</strong>ventes<br />
at blive det inden <strong>for</strong> den nærmeste fremtid, vil én operatør typisk få<br />
pålagt og i nogle tilfælde modtage kompensation <strong>for</strong> at udbyde (de koncessionerede)<br />
tjenester. I det følgende betegnes en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse<br />
opdelt i <strong>for</strong>hold til geogr<strong>af</strong>i som en ‘geogr<strong>af</strong>isk analyse’.<br />
7MHQHVWHU Hvilke tjenester giver aktuelt overskud, og hvilke giver underskud?<br />
En operatør, der ikke er pålagt <strong>for</strong>syningspligt, kan ikke <strong>for</strong>ventes<br />
at udbyde tjenester, der hverken giver overskud aktuelt eller <strong>for</strong>ventes<br />
at generere det inden <strong>for</strong> den nærmeste fremtid. For at sikre udbud<br />
<strong>af</strong> sådanne underskudsgivende tjenester 22 , pålægges én operatør <strong>for</strong>syningspligten<br />
<strong>af</strong> disse tjenester. I det følgende betegnes en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse<br />
opdelt i <strong>for</strong>hold til tjenester som en ‘tjenestemæssig<br />
analyse’.<br />
.XQGHU Hvilke kundesegmenter er det profitabelt at betjene, og hvilke<br />
er det ikke profitabelt at betjene? I denne sammenhæng er det vigtigt at<br />
bemærke, at kundesegmenter i en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse ikke er det<br />
samme som kundesegmenter i en traditionel marketing <strong>for</strong>stand. I en<br />
traditionel <strong>for</strong>syningspligtsanalyse er fokus således typisk på de kundesegmenter,<br />
der på et ‘frit’ marked eventuelt ville være <strong>af</strong>skåret fra at<br />
drage fuld <strong>for</strong>del <strong>af</strong> de tilbudte tjenester (dvs. lav- indkomstgrupper og i<br />
nogle tilfælde handicappede). I det følgende betegnes en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse<br />
opdelt i <strong>for</strong>hold til kundesegmenter som en ‘kundemæssig<br />
analyse’.<br />
Uanset hvilken dimension man vælger at opgøre <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet<br />
ud fra, er et grundlæggende princip <strong>for</strong> analysen, at den udføres som en<br />
‘bortfalds’ analyse . Det vil konkret sige, at operatørens nettoindtjening opgøres<br />
med og uden de indtægter og omkostninger, der er <strong>for</strong>bundet med<br />
det/den pågældende område, tjeneste eller kundesegment. Såfremt operatø-<br />
22 Det drejer sig typisk om tjenester med et socialt/udlignende sigte, og et hyppigt fremført eksempel<br />
er særlige tjenester og faciliteter til hørehæmmede.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
rens nettoindtjening stiger ved at et område, en tjeneste eller et kundesegment<br />
holdes uden<strong>for</strong>, siges området, kundesegmentet eller tjenesten at være<br />
<strong>for</strong>bundet med en nettoomkostning, hvor<strong>for</strong> det falder bort. Analysen er <strong>af</strong>sluttet,<br />
når der er en positiv nettoindtjening fra alle tilbageværende (ikke<br />
‘bortfaldne’) områder, tjenester eller segmenter. På dette tidspunkt er det<br />
muligt at udregne et samlet <strong>for</strong>syningspligtsunderskud <strong>for</strong> landet som helhed.<br />
I den <strong>for</strong>bindelse er det imidlertid vigtigt at understrege:<br />
1. At der typisk er knyttet en specificeret maksimalpris til det landsdækkende<br />
udbud <strong>af</strong> de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester. Som navnet antyder, indikerer<br />
maksimalprisen, hvor meget de pågældende tjenester maksimalt<br />
må koste et vilkårligt sted i landet. Koblingen mellem <strong>for</strong>syningspligt og<br />
maksimalpris er central, men overses ikke desto mindre ofte, hvilket er<br />
beklageligt på grund <strong>af</strong> den direkte kobling mellem operatørens indtægter<br />
og de specificerede maksimalpriser.<br />
2. At indtægter og omkostninger i såvel en geogr<strong>af</strong>isk som en kundemæssig<br />
analyse typisk kun opgøres <strong>for</strong> en række udvalgte – ‘<strong>for</strong>syningspligtige’<br />
– tjenester. Blandt udvælgelseskriterierne <strong>for</strong> disse tjenester er som<br />
regel en høj penetration i befolkningen, hvilket er med til at sikre, at det<br />
med rimelighed kan antages, at der er en bred samfundsmæssig interesse<br />
i at sikre, at hele befolkningen får tilbudt de pågældende tjenester.<br />
3. At det overskud, operatøren eventuelt måtte opnå ved at operere i områder,<br />
udbyde tjenester eller betjene kundesegmenter, der ikke falder bort,<br />
ikke skal modregnes i det <strong>for</strong>syningspligtsunderskud, der udregnes. Det<br />
skyldes, at operatøren under alle omstændigheder ville operere i disse<br />
områder, udbyde sådanne tjenester eller betjene disse segmenter, hvor<strong>for</strong><br />
det ville være unfair at reducere det opnåede overskud herfra, <strong>for</strong>di operatøren<br />
pålægges en pligt til at udbyde tjenester i hele landet, udbyde ikke-overskudsgivende<br />
tjenester eller betjene ikke-rentable segmenter.<br />
4. At der, som antydet oven<strong>for</strong>, traditionelt udføres VHSDUDWH DQDO\VHU <strong>for</strong><br />
hver enkelt dimension (geogr<strong>af</strong>i, tjeneste(r) eller kundesegment). En <strong>for</strong>syningspligtsanalyse<br />
er eksempelvis ikke en analyse <strong>af</strong>, hvorledes en<br />
operatørs indtjening påvirkes <strong>af</strong> at skulle betjene handicappede i ét specielt<br />
område.<br />
5. At en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse gennemføres WULQYLVW. I tilfældet, hvor der<br />
gennemføres en geogr<strong>af</strong>isk analyse, vil det sige, at indtjening og omkostninger<br />
i <strong>for</strong>bindelse med udbud <strong>af</strong> teletjenester i de tilbageværende<br />
områder gen-estimeres, hver gang et eller flere områder falder bort. Det<br />
skyldes ønsket om at betragte operatørens <strong>for</strong>retning helt uden det pågældende<br />
område, hvilket i <strong>for</strong>hold til eksempelvis indtægtssiden i en<br />
geogr<strong>af</strong>isk <strong>for</strong>syningspligtsanalyse vil sige, at alle indtægter i <strong>for</strong>bindelse<br />
med opkald fra de resterende områder til et område falder bort, hvis<br />
det pågældende område falder bort.<br />
23
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
24<br />
En vigtig konsekvens <strong>af</strong> den trinvise tilgang er, at der eventuelt vil være et<br />
element <strong>af</strong> VWLDIK QJLJKHG <strong>for</strong>bundet med en sådan analyse. Hermed menes,<br />
at slutresultatet eventuelt <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> den rækkefølge, som de enkelte områder,<br />
tjenester eller kundesegmenter falder bort. Det <strong>for</strong>hold, at analysens resultat<br />
kan <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong> den rækkefølge som områderne falder bort i, er ikke<br />
ønskværdigt. Det skyldes, at rækkefølgen typisk ikke er givet på <strong>for</strong>hånd,<br />
hvor<strong>for</strong> analysens resultat kan blive påvirket <strong>af</strong> en tilfældig rækkefølge. For<br />
at minimere dette problem prøver man typisk flere falde-bort rækkefølger i<br />
en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse. Herved opnås, at<br />
¾ Man får et indtryk <strong>af</strong>, om rækkefølge har stor indflydelse på analysens<br />
resultat.<br />
¾ Man kan vælge at anvende det resultat, der er mest robust over<strong>for</strong> ændringer<br />
i rækkefølge.<br />
Tankegangen bag denne måde at opgøre et eventuelt <strong>for</strong>syningspligtsunderskud<br />
på kan (i en <strong>for</strong>simplet <strong>for</strong>m) anskueliggøres <strong>af</strong> nedenstående figur,<br />
der viser netto<strong>for</strong>tjenesten pr. område, dvs. de samlede indtægter pr. område<br />
minus de samledes omkostninger ved at betjene dette ‘land’ som et <strong>for</strong>syningspligtsområde.
Netto<strong>for</strong>tjeneste pr. område<br />
$<br />
2 %<br />
)LJXU 1HWWRIRUWMHQHVWH SU RPUnGH RJ IRUV\QLQJVSOLJWVXQGHUVNXG<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
Områdenr.<br />
I figuren er områderne på den horisontale akse ordnet efter faldende<br />
netto<strong>for</strong>tjeneste, sådan at det første område (nærmest 0) er det område, hvor<br />
der opnås den højeste netto<strong>for</strong>tjeneste, og det sidste område (nærmest D) er<br />
det område, hvor der opnås den laveste netto<strong>for</strong>tjeneste. 23<br />
Figuren viser, at der <strong>for</strong> områderne i intervallet 0-B er en positiv netto<strong>for</strong>tjeneste,<br />
og at der <strong>for</strong> områderne i intervallet B-D kan måles en negativ netto<strong>for</strong>tjeneste<br />
(et <strong>for</strong>syningspligtsunderskud).<br />
For landet som helhed er der en positiv netto<strong>for</strong>tjeneste, hvilket kan ses ved,<br />
at arealet 0-A-B, der angiver summen <strong>af</strong> positive netto<strong>for</strong>tjenester, er større<br />
end arealet B-C-D, der angiver summen <strong>af</strong> negative netto<strong>for</strong>tjenester - <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet.<br />
Kundeintervallet 0-B omfatter således de områder, der ville være interessante<br />
<strong>for</strong> eventuelle nye kommercielt orienterede udbydere, der ikke er pålagt<br />
<strong>for</strong>syningspligt i det pågældende land.<br />
For at kunne gennemføre en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse skal man på indtægtssiden<br />
indsamle in<strong>for</strong>mation om indtægter (abonnement, opkaldspriser og minutpriser)<br />
fra de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester. På omkostningssiden skal man<br />
fastlægge etablerings-, vedligeholdelses- og driftsomkostninger <strong>for</strong> en infra-<br />
23 Bemærk, at den påvirkning <strong>af</strong> netto<strong>for</strong>tjenesten i et område, der sker i <strong>for</strong>bindelse med, at et<br />
område falder bort, antages at være indregnet i netto<strong>for</strong>tjenesten <strong>for</strong> hvert enkelt område. Det<br />
vil med andre ord sige, at den iterative proces antages at være <strong>af</strong>sluttet og ligge til grund <strong>for</strong><br />
den skitserede rækkefølge. Det antages endvidere, at områderne entydigt kan rangordnes efter<br />
netto<strong>for</strong>tjeneste. Dette er <strong>for</strong>simplende antagelser, der skal muliggøre en simpel gr<strong>af</strong>isk repræsentation.<br />
'<br />
&<br />
25
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
26<br />
struktur, der er dimensioneret til at kunne fremføre og distribuere de <strong>for</strong>syningspligtige<br />
tjenester.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> ovenstående, er to kendetegnende principper ved (eksempelvis)<br />
en geogr<strong>af</strong>isk <strong>for</strong>syningspligtsanalyse at:<br />
1. Områder, hvor netto<strong>for</strong>tjenesten er negativ, falder bort, hvilket vil sige,<br />
at indtægter og omkostninger <strong>for</strong> de resterende områder opgøres uden de<br />
pågældende områder.<br />
2. Udregning <strong>af</strong> omkostningerne ved udbud <strong>af</strong> de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester<br />
indbefatter omkostninger til etablering og vedligeholdelse <strong>af</strong> infrastruktur.<br />
Disse principper kunne rationaliseres ved f.eks. at søge at <strong>af</strong>spejle den måde,<br />
som en helt ny operatør ville tænke på. En sådan vil typisk søge at besvare<br />
følgende spørgsmål: Hvad er netto<strong>for</strong>tjenesten ved at etablere og drive den<br />
nødvendige infrastruktur til udbud <strong>af</strong> de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester i et givet<br />
område? I hvilke områder er det i så fald godt at etablere sig? Som hovedregel<br />
vil en ny udbyder selvsagt ikke have incitament til at etablere sig i de tjenestemarkeder<br />
og geogr<strong>af</strong>iske områder, som i en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse<br />
identificeres som tabsgivende.<br />
Men selv med ovennævnte tilgang i baghovedet kan de grundlæggende principper<br />
ved en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse <strong>for</strong>ekomme kunstige, idet infrastrukturen<br />
f.eks. ofte allerede er etableret over hele landet på det tidspunkt, hvor en<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> og den medfølgende konkreti<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet<br />
typisk overvejes. Det betyder, at infrastrukturen selvfølgelig ikke<br />
<strong>for</strong>svinder i de områder, hvor de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester ikke kan udbydes<br />
med en positiv nettoindtjening, hvor<strong>for</strong> analysens grundprincipper kan<br />
<strong>for</strong>ekomme kunstige.<br />
Et andet kritikpunkt, som kan fremføres over <strong>for</strong> den traditionelle <strong>for</strong>syningspligtsanalyse,<br />
er, at analysen kan siges at tegne et <strong>for</strong>enklet og statisk<br />
billede <strong>af</strong> et bestemt marked, som ikke umiddelbart er sammenfaldende med<br />
den type markedsanalyse, som en potentiel ny udbyder ville lægge til grund<br />
<strong>for</strong> en beslutning om at etablere sig på et marked. Tjenestemarkeder og geogr<strong>af</strong>iske<br />
områder som i en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse klassificeres som p.t.<br />
ulønsomme, kan – inden <strong>for</strong> kortere eller længere tid – udvikle sig til at blive<br />
lønsomme. F.eks. kan en teknologisk udvikling, der nedbringer omkostningerne<br />
ved at betjene et bestemt marked eller område, pludselig gøre tidligere<br />
tabsgivende områder attraktive. En potentiel markedsindtrænger vil der<strong>for</strong><br />
basere en beslutning om at etablere sig på et marked på en nutidsværdiberegning<br />
<strong>af</strong> det <strong>for</strong>ventede fremtidige overskud ved at <strong>for</strong>syne markedet i en<br />
given periode, snarere end på en <strong>for</strong>syningspligtsanalyses øjebliksbillede <strong>af</strong><br />
ét års over-/underskud.<br />
Stillet over <strong>for</strong> denne type kritik <strong>af</strong> tilgangen til analysen skal det bemærkes,<br />
at den anvendte metode i så vid udstrækning, som det er muligt, følger<br />
gængs praksis på området. Uden at det at følge (og evt. lave samme fejl som)<br />
andre skal gøres til en dyd i sig selv, er det vigtigt at holde sig <strong>for</strong> øje, at ana-
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
lysen, såfremt den og det opnåede resultat skal respekteres <strong>af</strong> andre teleselskaber,<br />
teleregulatorer og/eller teleobservatører, nødvendigvis må følge de<br />
internationalt vedtagne principper <strong>for</strong> en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse.<br />
Der vil, som fremgår <strong>af</strong> de næste <strong>af</strong>snit, altid være behov <strong>for</strong> en tilpasning til<br />
de lokale <strong>for</strong>hold, hvor<strong>for</strong> denne analyse på en række områder naturligt vil<br />
<strong>af</strong>vige fra <strong>for</strong>syningspligtsanalyser fra andre lande. Men det <strong>for</strong>hold, at to<br />
analyser ikke er 100% ens, udelukker ikke, at de opbygges efter de samme<br />
grundlæggende og alment kendte principper.<br />
$IJU QVQLQJ DI DQDO\VHQ ± GH FHQWUDOH DQWDJHOVHU<br />
I <strong>for</strong>bindelse med valg <strong>af</strong> tilgang til en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse i Grønland er<br />
det oplagt, at den geogr<strong>af</strong>iske analyse vil være den mest relevante. Det skyldes,<br />
at:<br />
¾ Forsyningspligten og de dertil knyttede omkostninger i vid udstrækning<br />
er bestemt <strong>af</strong> de store <strong>af</strong>stande, det barske klima og den betydelige<br />
spredning <strong>af</strong> befolkningen i Grønland, hvilket direkte lægger op til en<br />
geogr<strong>af</strong>isk analyse.<br />
¾ Den grønlandske befolkning er på en og samme tid lille og relativt homogen,<br />
hvor<strong>for</strong> en kundemæssig analyse ikke <strong>for</strong>ventes at give et væsentligt<br />
udbytte. 24<br />
¾ <strong>TELE</strong> Greenlands produktion <strong>af</strong> tjenester samt opbygning <strong>af</strong> infrastruktur<br />
i høj grad er karakteriseret <strong>af</strong> udnyttelse <strong>af</strong> <strong>for</strong>dele ved samproduktion<br />
(economies of scope). Det betyder, at fastlæggelse <strong>af</strong> en nøgle til <strong>for</strong>deling<br />
<strong>af</strong> omkostninger får en <strong>for</strong> central og <strong>for</strong> let angribelig rolle i analysen.<br />
Derudover vil det kun i begrænset omfang være muligt at skelne<br />
mellem omkostninger, der helt ville falde bort, såfremt en tjeneste ikke<br />
udbydes, og de omkostninger, der skal <strong>for</strong>deles ud på de øvrige tjenester.<br />
Dette taler således imod en tjenestemæssig analyse.<br />
Sammenfattende synes den geogr<strong>af</strong>iske således på én og samme tid at være<br />
den mest relevante og den umiddelbart mest tilgængelige <strong>af</strong> de tre, hvor<strong>for</strong><br />
valget <strong>af</strong> analyse ikke har været vanskelig at træffe.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med tilvejebringelse <strong>af</strong> et brugbart datagrundlag til en geogr<strong>af</strong>isk<br />
<strong>for</strong>syningspligtsanalyse har det været nødvendigt at specificere en række<br />
antagelser. De vigtigste blandt disse antagelser er:<br />
1. De tjenester, der er omfattet <strong>af</strong> analysen (her benævnt de ‘<strong>for</strong>syningspligtige<br />
tjenester’) defineres som værende: fastnettelefoni, Internet og<br />
ISDN. Årsagen til, at der ikke inkluderes flere <strong>af</strong> de koncessionerede<br />
tjenester, varierer fra tjeneste til tjeneste. For kystradio (såvel kommerciel<br />
som nød og sikkerhed) og KNR gælder, at det ikke giver mening at<br />
24 Den gennemførte opgørelse <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands indtjening på de 10 største kunder er <strong>af</strong>ledt<br />
<strong>af</strong> de indledende diskussioner <strong>af</strong> mulighederne <strong>for</strong> at gennemføre en kundemæssig <strong>for</strong>syningspligtsanalyse.<br />
27
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
28<br />
gennemføre en bortfaldsanalyse <strong>for</strong> tjenester, som det fra politisk hold er<br />
besluttet skal omfatte hele landet. Hvad angår datapak og telex & telegram<br />
gælder det, at alle tre tjenester er <strong>af</strong> begrænset betydning <strong>for</strong> såvel<br />
<strong>TELE</strong> Greenland som <strong>for</strong> de grønlandske slutbrugere, hvor<strong>for</strong> en inklusion<br />
<strong>af</strong> disse tjenester primært ville øge analysens kompleksitet og omfang<br />
uden at hæve værdien <strong>af</strong> analysen tilsvarende. For så vidt angår faste<br />
kredsløb og routernet er problemet, at den statistik, der er tilgængelig<br />
fra <strong>TELE</strong> Greenland, ikke giver mulighed <strong>for</strong> at bestemme, hvor disse<br />
‘begynder/ender’, hvor<strong>for</strong> det ikke er muligt at gennemføre en bortfaldsanalyse<br />
baseret på geogr<strong>af</strong>i. For mobiltelefoni, gælder det, at tjenesten<br />
har begrænset betydning uden <strong>for</strong> ‘byerne på radiokæden’, hvor<strong>for</strong> det<br />
blev besluttet at se bort fra denne tjeneste 25 .<br />
2. Det antages, at omkostninger til etablering <strong>af</strong> den nødvendige infrastruktur<br />
til fremføring og distribution <strong>af</strong> de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester, dels<br />
er dimensioneret i <strong>for</strong>hold til det aktuelle kapacitetstræk fra de pågældende<br />
tjenester, og dels er bestemt ud fra en hypotetisk ny infrastruktur.<br />
Hvad angår princippet <strong>for</strong> opbygning <strong>af</strong> den hypotetiske infrastruktur<br />
<strong>for</strong>udsættes det, at det kun er de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester (fastnettelefoni,<br />
Internet og ISDN), der fremføres på nettet, og at man der<strong>for</strong> vælger<br />
den netstruktur, som er billigst og mest optimalt kan fremføre de pågældende<br />
tjenester. Eftersom <strong>TELE</strong> Greenlands aktuelle net naturligt er dimensioneret<br />
og opbygget ud fra en <strong>for</strong>udsætning om, at det skal kunne<br />
fremføre alle tjenester, vil det være muligt at opbygge et nyt, hypotetisk<br />
net, hvor de årlige omkostninger til hhv. drift, <strong>for</strong>rentning og <strong>af</strong>skrivning<br />
er lavere. Ovennævnte tilgang er begrundet i en betragtning om, at det<br />
ikke er rimeligt, at <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet udregnes på basis <strong>af</strong> en<br />
infrastruktur, der er overdimensioneret i <strong>for</strong>hold til de <strong>for</strong>syningspligtige<br />
tjenester, og der<strong>for</strong> bør man vælge at opbygge en ny og til <strong>for</strong>målet tilpasset<br />
(hypotetisk) infrastruktur.<br />
Det sker på følgende måde:<br />
¾ For E\HUQH Sn UDGLRN GHQ 26 beregnes ansk<strong>af</strong>felses- og driftsomkostninger<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige løsnings<strong>for</strong>slag <strong>for</strong> en opdeling <strong>af</strong> radiokæden<br />
i mindre satellit<strong>for</strong>synede ‘øer’ (dvs. den eksisterende radiokæde<br />
‘klippes over’ i kortere radiokæder, der alle <strong>for</strong>synes via deres<br />
‘egen’ jordstation). Helt konkret beregnes det <strong>for</strong> hver enkelt by, om<br />
det bedst kan betale sig at blive <strong>for</strong>synet fra den nærmeste ‘ø’ via repeaterstationer,<br />
eller om det bedre kan betale sig at lade den pågældende<br />
by indgå i en ‘ny ø’, der <strong>for</strong>synes via sin ‘egen’ jordstation.<br />
Dette er ikke et simpelt valg, eftersom etableringsomkostningerne<br />
25 Hvad angår mobiltelefoni har <strong>TELE</strong> Greenland således allerede <strong>for</strong>etaget en geogr<strong>af</strong>isk<br />
bortsortering.<br />
26 Det vil sige: Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq,<br />
Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq og Uummannaq, i alt svarende<br />
til 75% <strong>af</strong> den grønlandske befolkning.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
typisk er lavere, mens de årlige driftsomkostninger ofte er højere<br />
(pga. de høje omkostninger til transponderleje) ved fremføring <strong>af</strong><br />
signal via jordstationer. Den infrastrukturopbygning, der er resultatet<br />
<strong>af</strong> denne analyse, fremgår <strong>af</strong> appendiks 1.<br />
¾ For E\HUQH RJ E\JGHUQH XGHQ IRU UDGLRN GHQ etableres en infrastruktur,<br />
der i meget store træk er lig den, der er etableret i dag.<br />
En vigtig konsekvens <strong>af</strong> at operere med den ovennævnte hypotetiske ‘ømodel’<br />
er, at man nødvendigvis må acceptere en <strong>for</strong>ringet <strong>for</strong>syningssikkerhed<br />
og en ringere samtalekvalitet, end det er tilfældet i dag. Det skyldes<br />
det større antal satellithop og den dertil hørende højere risiko <strong>for</strong> udfald<br />
og <strong>for</strong>styrrelser. Antagelser vedrørende antallet <strong>af</strong> tilladte satellithop<br />
samt priser og betingelser <strong>for</strong> transponderleje er gennemgået i appendiks<br />
2.<br />
3. De priser, som de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester tilbydes til, antages at være<br />
de priser, der var gældende i tr<strong>af</strong>ikmåneden august/september 1999.<br />
Den geogr<strong>af</strong>iske og takstmæssige <strong>for</strong>deling <strong>af</strong> indtægterne i august/september<br />
1999 danner således grundlag <strong>for</strong> en estimering <strong>af</strong> den<br />
samlede indtægt <strong>for</strong> hele 1999. Det betyder, at konsekvenser <strong>af</strong> efterfølgende<br />
prissænkninger (som det eksempelvis skete i juli 2000) ikke er<br />
medtaget.<br />
4. Eftersom <strong>TELE</strong> Greenland ikke har data <strong>for</strong> indgående tr<strong>af</strong>ik på centralniveau<br />
27 , vil analysen blive baseret på følgende antagelser om <strong>for</strong>holdet<br />
mellem indgående og udgående tr<strong>af</strong>ik: For kommunaltr<strong>af</strong>ik <strong>for</strong>deles den<br />
kommunevis mellem by og bygder – proportionalt i <strong>for</strong>hold til tr<strong>af</strong>ikken<br />
fra bygder til byen i kommunen. For landstr<strong>af</strong>ik gælder det, at:<br />
¾ landstr<strong>af</strong>ik til bygderne fra den enkelte by antages at <strong>for</strong>ekomme i<br />
samme <strong>for</strong>hold, som det <strong>for</strong>hold, der er mellem Nuuk og de øvrige<br />
byer.<br />
¾ landstr<strong>af</strong>ik fra byerne til Nuuk antages at <strong>for</strong>ekomme i samme<br />
<strong>for</strong>hold, som <strong>for</strong>holdet mellem tr<strong>af</strong>ik fra bygder til byen i samme<br />
kommune (udregnet som et gennemsnit <strong>for</strong> hele Grønland). Forholdet<br />
er ca. 2:1, hvilket vil sige, at der ringes cirka 2 gange så<br />
meget fra byerne til Nuuk som omvendt.<br />
¾ <strong>for</strong>holdet mellem indgående og udgående (lands)tr<strong>af</strong>ik mellem de<br />
andre byer (ud over Nuuk) antages at være 1 til 1.<br />
Hvad angår tr<strong>af</strong>ik fra og til det øvrige udland, er <strong>for</strong>holdet mellem ind-<br />
og udgående tr<strong>af</strong>ik 2:3. Dette antages at være gældende <strong>for</strong> alle byer i<br />
Grønland.<br />
Den indgående tr<strong>af</strong>ik <strong>for</strong>deles som indgående kroner til den enkelte<br />
by/bygd, hvor<strong>for</strong> dette beløb, såfremt den pågældende by/bygd falder<br />
27 Bemærk, at dette ikke er unikt <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, men at det derimod er et generelt problem<br />
<strong>for</strong> teleoperatører.<br />
29
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
30<br />
bort, skal fratrækkes i de resterende bygder eller byer. De indgående<br />
kroner, der <strong>for</strong>deles ud på de enkelte byer og bygder, dækker således også<br />
over <strong>TELE</strong> Greenlands indtægter i <strong>for</strong>bindelse med terminering i den<br />
pågældende by/bygd. Hvis en by falder bort, betyder den valgte opgørelsesmetode,<br />
at de indgående lokaltakstkroner til bygderne i en kommune<br />
skal trækkes fra i de bygder, der evt. er tilbage i den pågældende kommune.<br />
I det tilfælde, at en by falder bort, skal de indgående landstakstkroner,<br />
desuden <strong>for</strong>deles ud til de øvrige resterende byer, hvor de trækkes fra<br />
indtægterne i de pågældende byer. Indtjening fra opkald til udlandet<br />
(herunder Danmark) skal i det tilfælde, en by falder bort, ikke trækkes<br />
fra andre steder (udenlandske operatører holdes naturligt uden <strong>for</strong> analysen).<br />
I den <strong>for</strong>bindelse er det imidlertid vigtigt, at de <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland<br />
<strong>for</strong>bunde udgifter ved opkald til udlandet fra den pågældende by<br />
(det vil primært sige terminerings<strong>af</strong>gifter) specificeres og <strong>for</strong>deles således,<br />
at de også kan falde bort, hvis en by falder bort.<br />
4. Når etableringsomkostninger <strong>for</strong> den nødvendige infrastruktur til såvel<br />
fremføring som distribution <strong>af</strong> signaler er fastlagt, er det nødvendigt at<br />
fastsætte <strong>af</strong>skrivningsprincipper <strong>for</strong> denne. Her er tre muligheder:<br />
¾ Regnskabsmæssige <strong>af</strong>skrivninger, hvor værdier og <strong>af</strong>skrivningsprofiler<br />
fra regnskaberne lægges til grund,<br />
¾ Levetidsbaserede <strong>af</strong>skrivninger, hvor anlæg <strong>af</strong>skrives over den periode,<br />
hvor de <strong>for</strong>ventes at være operationelle,<br />
¾ Driftsmæssige <strong>af</strong>skrivninger, hvor <strong>af</strong>skrivningerne fastsættes i <strong>for</strong>hold<br />
til den periode, som <strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>venter at bruge anlægget<br />
i.<br />
En <strong>af</strong>vejning <strong>af</strong> <strong>for</strong>dele og ulemper <strong>for</strong>bundet med hver enkelt <strong>af</strong> de tre<br />
metoder fører til, at det er besluttet at anvende levetidsbaserede <strong>af</strong>skrivninger,<br />
<strong>for</strong>di det her var muligt at få rimeligt præcise estimater baseret på<br />
historiske erfaringer 28 .<br />
Følgende <strong>af</strong>skrivningsperiode blev valgt <strong>for</strong> de enkelte typer infrastruktur:<br />
Kommunikationsudstyr 5 år<br />
Centraludstyr 5 år<br />
Antennemateriel 10 år<br />
Huse, hytter og sikadur 10 år<br />
28 Dertil kommer, at det er på linje med andre analyser <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligt. I en analyse <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligt,<br />
der blev udført <strong>af</strong> OFTEL (den engelske telestyrelse), valgte man eksempelvis at<br />
tage udgangspunkt i oplysninger fra ARMIS (Automated Reporting Management In<strong>for</strong>mation<br />
System), der er et system, der indeholder historiske data om blandt andet levetiden <strong>for</strong> teleinfrastruktur<br />
i USA. ARMIS er etableret og opdateret <strong>af</strong> FCC.
Batterier & generatorer 10 år<br />
Installationsmateriel 10 år<br />
Andet driftsinventar og udstyr 10 år<br />
Lokalledningsanlæg 10 år<br />
Jordstation 10 år<br />
Øvrige udgifter 10 år<br />
Kommunikationsudstyr i nærmeste by 5 år<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
Afskrivningen antages at <strong>for</strong>etages lineært over den oven<strong>for</strong> angivne periode.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med den tænkte finansiering <strong>af</strong> etableringsomkostninger<br />
anvendes (efter en <strong>for</strong>espørgsel hos <strong>TELE</strong> Greenlands økonomi og regnskabs<strong>af</strong>deling)<br />
en rente på p.a. De <strong>af</strong>skrevne beløb <strong>for</strong>udsættes ikke<br />
<strong>for</strong>rentet, og finansieringsomkostningerne opgøres som de gennemsnitlige<br />
omkostninger over hele perioden, hvor infrastruktur komponenten <strong>af</strong>skrives.<br />
5. I <strong>for</strong>bindelse med inddragelse <strong>af</strong> Internet blandt de <strong>for</strong>syningspligtige<br />
tjenester skal det nævnes, at Internet behandles som en ‘fremmed operatør<br />
i <strong>TELE</strong> Greenlands fastnet’, og at indtægter og omkostninger i <strong>for</strong>bindelse<br />
med videreføring og terminering <strong>af</strong> et internetopkald i fastnettet<br />
henregnes under fastnettelefoni.<br />
6. Endelig skal det understreges, at såvel indtægter, omkostninger og nettoindtjening<br />
opgøres inden skat.<br />
Ovenstående liste repræsenterer de mest betydningsfulde antagelser i <strong>for</strong>hold<br />
til at kunne anvende det eksisterende datagrundlag til en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse.<br />
Om end de mange antagelser ved første gennemlæsning kan synes omfattende<br />
og måske restriktive, er det vigtigt at understrege, at antagelsernes omfang<br />
og karakter ikke <strong>af</strong>viger fra analyser <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligt i såvel Europa<br />
som USA. En <strong>for</strong>syningspligtsanalyse stiller så store krav til data, at det er<br />
tvivlsomt, om der findes en operatør, der kan levere alle nødvendige data, således<br />
at <strong>af</strong>grænsende/definitoriske antagelser <strong>af</strong> ovennævnte karakter kan<br />
undgås.<br />
'DWDJUXQGODJHW<br />
Data til <strong>for</strong>syningspligtsanalysen stammer udelukkende fra <strong>TELE</strong> Greenland,<br />
hvilket er en naturlig konsekvens <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands monopolstatus<br />
og de særlige grønlandske <strong>for</strong>hold, der bevirker, at det er endog meget vanskeligt<br />
at identificere brugbare data fra andre telesektorer end den grønlandske.<br />
31
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
32<br />
De to overordnede hensyn i <strong>for</strong>bindelse med tilvejebringelse <strong>af</strong> et brugbart<br />
datagrundlag har været at:<br />
1. Basere opgørelsen på realiserede tal – helst fra de seneste fem år. Det<br />
skyldes især, at de grønlandske <strong>for</strong>hold vurderes at være så særprægede,<br />
at inddragelse <strong>af</strong> listepriser og anslåede omkostninger ville være behæftet<br />
med betydelig usikkerhed.<br />
2. Basere alle antagelser på observerede mønstre i data, hvilket er motiveret<br />
<strong>af</strong> ønsket om at opbygge en så repræsentativ og realistisk model som<br />
mulig.<br />
En potentiel kritik <strong>af</strong> anvendelsen <strong>af</strong> realiserede tal og observerede mønstre i<br />
data er, at den eksisterende operatør (i dette tilfælde <strong>TELE</strong> Greenland) er <strong>for</strong><br />
omkostningstung samt anvender en inoptimal og/eller <strong>for</strong>ældet infrastruktur.<br />
Et alternativ er der<strong>for</strong> at overføre og tilpasse priser og omkostninger fra andre<br />
markeder/operatører, der vurderes at fungere mere optimalt end det grønlandske.<br />
Stillet over <strong>for</strong> denne kritik, er det imidlertid vigtigt at holde sig ovennævnte<br />
særlige grønlandske <strong>for</strong>hold <strong>for</strong> øje, idet de medfører, at det er endog meget<br />
vanskeligt at ‘oversætte’ ikke-grønlandske data til grønlandske <strong>for</strong>hold. Dertil<br />
kommer, at <strong>TELE</strong> Greenland (blandt andet pga. den nyligt gennemførte<br />
digitali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> radiokæden og bygdetelefoni<strong>sering</strong>spakken) har en moderne<br />
og en optimeret infrastruktur, hvor<strong>for</strong> der ikke ville være vundet meget ved<br />
at inddrage hypotetiske data baseret på erfaringer fra andre markeder. AMI<br />
vurderer således, at anvendelse <strong>af</strong> realiserede tal og observerede mønstre i<br />
data er den bedste løsning, hvor<strong>for</strong> data i så høj grad som muligt tilstræbes at<br />
opfylde disse overordnede udvælgelseshensyn.<br />
På LQGW JWVVLGHQ er analysen baseret på et udtræk fra <strong>TELE</strong> Greenlands Integrerede<br />
Kunde System (TIKS). Herved fås oplysninger om indtægterne<br />
ved fastnettelefoni, ISDN og Internet i Grønland i tr<strong>af</strong>ikmåneden fra den 26.<br />
august til 25. september 1999. Denne måned er valgt, <strong>for</strong>di tr<strong>af</strong>ikmønsteret i<br />
denne periode erfaringsmæssigt ligger tæt på mønsteret <strong>for</strong> hele året. Indtægterne<br />
er både dem, der hidrører fra opkalds- og minutpriser, og dem, der<br />
stammer fra abonnementspriser på de pågældende tjenester. Alle indtægter<br />
er <strong>for</strong>delt ud på de enkelte centraler, der derefter <strong>for</strong>deles ud på de enkelte<br />
byer og bygder. Udgifter til andre operatører <strong>for</strong> viderebringelse <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ik i<br />
Danmark og det øvrige udland er direkte fratrukket indtægterne.<br />
På RPNRVWQLQJVVLGHQ skelnes mellem tre <strong>for</strong>skellige typer <strong>af</strong> omkostninger i<br />
<strong>for</strong>bindelse med etablering, drift og vedligeholdelse <strong>af</strong> den nødvendige infrastruktur:<br />
¾ Forsyningsomkostninger<br />
¾ Driftsomkostninger<br />
¾ Fordelte fælles omkostninger<br />
Forsyningsomkostningerne er defineret som de omkostninger, der er <strong>for</strong>bundet<br />
med etablering <strong>af</strong> den nødvendige infrastruktur til fremføring og distribu-
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
tion <strong>af</strong> signal i den pågældende by/bygd. Det betyder, at man søger at estimere,<br />
hvor meget det vil koste at etablere den nødvendige infrastruktur i<br />
2000, hvorefter <strong>af</strong>skrivninger og de gennemsnitlige finansieringsomkostninger<br />
<strong>for</strong>bundet hermed beregnes.<br />
Driftsomkostningerne er defineret som omkostninger, der er <strong>for</strong>bundet med<br />
drift og vedligehold <strong>af</strong> den nødvendige infrastruktur. Det drejer sig således<br />
om omkostninger til teknisk personale, reservedele, transport og elektricitet.<br />
Fordelte fælles omkostninger er i hovedsagen omkostninger til ledelse og<br />
administration. Den primære kilde er <strong>TELE</strong> Greenlands årlige omkostningsanalyse<br />
fra 1999, som danner grundlag <strong>for</strong> en opstilling <strong>af</strong> omkostningerne<br />
til ledelse og administration, som dernæst er vurderet i <strong>for</strong>hold til antal ansatte<br />
i hver <strong>af</strong>deling. En vurdering <strong>af</strong>, hvor mange ansatte en operatør vil have<br />
brug <strong>for</strong> til administration og ledelse, hvis denne skulle <strong>for</strong>syne hele Grønland<br />
med telefoni, ISDN og Internet, danner derefter grundlag <strong>for</strong> et estimat<br />
<strong>af</strong> de fælles omkostninger inden <strong>for</strong> rammerne i <strong>for</strong>syningspligtsanalysen.<br />
Disse beregnede omkostninger <strong>for</strong>deles ud pr. telefonabonnent og derefter<br />
ud på byer og bygder efter antal telefonabonnenter.<br />
5HVXOWDWHU DI DQDO\VHQ<br />
Selve beregningen <strong>af</strong> det samlede <strong>for</strong>syningspligtsunderskud <strong>for</strong>løb over 4<br />
trin. Den rækkefølge, som de enkelte byer og bygder faldt bort i, var entydig,<br />
hvilket betyder, at den usikkerhed omkring slutresultatet, som kan opstå som<br />
følge <strong>af</strong> flere alternative rækkefølger ikke var et problem i Grønland 29 . De fire<br />
successive trin i analysen var:<br />
Trin 1. Der er negativ nettoindtjening i samtlige bygder i Grønland. Det betyder,<br />
at bygderne falder bort som en samlet gruppe.<br />
Trin 2. En stor gruppe byer, herunder flere satellitøer, falder bort på én<br />
gang. Tilbage på dette stadie er således kun Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat<br />
og Pituffik.<br />
Trin 3. Indtægterne i de tilbageværende 5 byer reduceres, idet opkald til byer<br />
og bygder, der er faldet bort, ikke antages at være muligt. Dertil<br />
kommer, at Aasiaat og Ilulissat nu skal bære alle omkostninger til en<br />
jordstation i deres ø (se Metodebilag). Disse omkostninger var som udgangspunkt<br />
delt mellem Aasiaat, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq,<br />
Uummannaq og Kangaatsiaq, men idet de fire sidstnævnte falder bort, er<br />
konsekvensen, at Aasiaat og Ilulissat skal bære disse omkostninger alene.<br />
Konsekvensen her<strong>af</strong> er, at der er en negativ nettoindtjening i Aasiaat,<br />
som falder bort.<br />
Trin 4. Som følge <strong>af</strong>, at Aasiaat falder bort, skal Ilulisaat bære omkostningerne<br />
til jordstationen alene. Dette er ikke muligt, hvor<strong>for</strong> Ilulisaat falder<br />
29 Dette skyldes, at den grønlandske netstruktur med ‘kæder og øer’ adskiller sig grundlæggende<br />
fra en netværksopbygning, hvor der er flere <strong>for</strong>bindelser til hvert enkelt punkt.<br />
33
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
34<br />
bort. Tilbage er der<strong>for</strong> kun Nuuk, Sisimiut og Pituffik, der som de eneste<br />
byer i Grønland har indtægter fra fastnettelefoni, Internet, ISDN, som er<br />
tilstrækkeligt høje til at dække de estimerede årlige omkostninger til<br />
etablering, vedligeholdelse og drift <strong>af</strong> en hertil tilpasset infrastruktur.<br />
Blandt de tre tilbageværende byer indtager Pituffik en særstilling, idet<br />
<strong>TELE</strong> Greenland ikke ejer eller driver infrastrukturen her. Det skyldes,<br />
at de amerikanske <strong>for</strong>svarsområder på Thule Airbase ikke er omfattet <strong>af</strong><br />
<strong>TELE</strong> Greenlands koncession 30 , hvor<strong>for</strong> det kan diskuteres, om Pituffik<br />
overhovedet bør medtages i analysen. På denne baggrund skal resultatet<br />
fra Pituffik således ikke tillægges den store vægt.<br />
Analysen indikerer således, at der ved udbud <strong>af</strong> de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester<br />
kun kan opnås en positiv nettoindtjening i tre (to) byer, der tilsammen<br />
bebos <strong>af</strong> 33,1% (32,6%) <strong>af</strong> Grønlands befolkning. Det skal understreges, at<br />
dette dels <strong>for</strong>udsætter, at de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester udbydes til de priser,<br />
der var gældende i september 1999, dels at <strong>for</strong>brugsniveau og –mønster ligeledes<br />
<strong>for</strong>udsættes at være det samme, som det var tilfældet i 1999. Er det tilfældet,<br />
peger analysen på, at en ny operatør, hvorom det gælder, at denne:<br />
− skulle etablere sig som første og eneste operatør i Grønland,<br />
− ikke var underlagt <strong>for</strong>syningspligt<br />
− alene interesserede sig <strong>for</strong> at maksimere sin nettoindtjening,<br />
ville vælge kun at <strong>for</strong>syne en tredjedel <strong>af</strong> den grønlandske befolkning med<br />
de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester.<br />
Det samlede <strong>for</strong>syningspligtsunderskud <strong>for</strong>bundet med at skulle <strong>for</strong>syne de<br />
ikke overskudsgivende byer og bygder i Grønland 31 kan nu anslås at ligge<br />
mellem 65 og 75 millioner kroner årligt. 32 Dette repræsenterer imidlertid de<br />
rene omkostninger ved at udbyde fastnettelefoni, ISDN og Internet i de pågældende<br />
byer og bygder, og er således mindre end det beløb, som en ny<br />
operatør ville kræve årligt <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etage de nødvendige investeringer i samt<br />
<strong>for</strong>estå den daglige drift <strong>af</strong> den nødvendige infrastruktur. For at påtage sig en<br />
sådan opgave vil en ny operatør således kræve en markedsmæssig <strong>for</strong>rentning<br />
<strong>af</strong> de investerede midler, hvilket vil <strong>for</strong>øge det beløb, som den pågældende<br />
operatør skal modtage i kompensation <strong>for</strong> at påtage sig opgaven. Størrelsen<br />
<strong>af</strong> den ‘markedsmæssige <strong>for</strong>rentning’ er typisk et <strong>for</strong>handlingspunkt<br />
30 Jævnfør §1 stk. 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 <strong>af</strong> 22. november 1999.<br />
31 Den præcise opdeling <strong>af</strong> dette underskud på byer og bygder er <strong>for</strong>trolig in<strong>for</strong>mation, hvor<strong>for</strong><br />
der kun kan opnås indsigt i by og/eller bygdespecifikke underskud, såfremt <strong>TELE</strong> Greenland<br />
giver sin tilladelse hertil.<br />
32 Årsagen til, at AMI vælger at rapportere et interval og ikke en præcis værdi <strong>for</strong> størrelsen <strong>af</strong><br />
det årlige <strong>for</strong>syningspligtsunderskud er, at udsving i nøgleparametre som eksempelvis: anvendt<br />
rentesats p.a., pris <strong>for</strong> transponderleje samt ansk<strong>af</strong>felsespriser på infrastrukturkomponenter<br />
kan <strong>for</strong>årsage ændringer i <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddets størrelse. Det skal dog understreges,<br />
at prisændringer i størrelsesordenen plus/minus 25% med overvejende sandsynlighed<br />
vil resultere i et <strong>for</strong>syningspligtsunderskud inden <strong>for</strong> ovennævnte interval.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
mellem den regulerende myndighed og den operatør, som er udset til at påtage<br />
sig <strong>for</strong>syningspligten i landet, hvor<strong>for</strong> dette ikke kan fastlægges på <strong>for</strong>hånd.<br />
Den markedsmæssige <strong>for</strong>retning må dog som udgangspunkt <strong>for</strong>ventes<br />
at ligge omkring 10-12%, hvilket bringer den samlede ‘regning’ <strong>for</strong> at få en<br />
operatør til at påtage sig <strong>for</strong>syningspligten <strong>for</strong> fastnettelefoni, Internet og<br />
ISDN i Grønland op på mellem 70 og 85 millioner kroner om året.<br />
Det svarer til mellem 1.250 og 1.500 kr. om året fra hver eneste grønlænder<br />
og udgør mellem 29 og 36% <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands samlede nettoomsætning<br />
på de tre (<strong>for</strong>syningspligtige) tjenester i 1999. Til sammenligning er det<br />
estimerede <strong>for</strong>syningspligtsunderskud i <strong>for</strong>hold til nettoomsætningen på <strong>for</strong>syningspligtige<br />
tjeneste(r) 33 gengivet i tabellen neden<strong>for</strong>:<br />
Land 34 Procentdel <strong>af</strong> total omsætning på <strong>for</strong>syningspligtige tjenester<br />
Holland 5,5% <strong>af</strong> samlet omsætning i 1995<br />
Spanien 2,1% – 3,7% <strong>af</strong> samlet omsætning i 1996<br />
Storbritannien 0,8% – 1,6% <strong>af</strong> samlet omsætning i regnskabsåret 1996/97<br />
7DEHO 3URFHQWGHO DI WRWDO RPV WQLQJ Sn IRUV\QLQJVSOLJWLJH WMHQHVWHU<br />
Kilde: EU Kommissionen (1997)<br />
Af tabellen fremgår det klart, at <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet i Grønland<br />
langt overstiger det niveau, der er <strong>af</strong>dækket i de nævnte europæiske lande.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med vurderingen <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet i Storbritannien<br />
blev det diskuteret, hvorvidt de ikke-målelige <strong>for</strong>dele <strong>for</strong> British Telecom<br />
ved at påtage sig <strong>for</strong>syningspligten kunne kompensere <strong>for</strong> den estimerede<br />
finansielle byrde. Blandt de ikke-målelige <strong>for</strong>dele, som generelt kan<br />
identificeres <strong>for</strong> en operatør som påtager sig <strong>for</strong>syningspligten, er:<br />
− Den dertil knyttede positive reklame- og imageeffekt.<br />
− Det <strong>for</strong>hold, at kunder kan flytte rundt i hele landet uden at skifte telefonselskab,<br />
repræsenterer en værdi <strong>for</strong> kunderne.<br />
− Ikke rentable områder kan blive rentable i fremtiden. I det tilfælde vil<br />
den operatør, der allerede er til stede, have en konkurrence<strong>for</strong>del i <strong>for</strong>hold<br />
til andre operatører, der først skal overveje etablering.<br />
− Tilstedeværelse i ikke-rentable byer kan skabe og/eller gavne andre <strong>for</strong>retningsområder,<br />
som operatøren måtte have.<br />
33 De <strong>for</strong>syningspligtige tjenester omfatter typisk kun fastnettelefoni, hvor<strong>for</strong> resultaterne i<br />
princippet ikke er fuldt sammenlignelige. En eventuel udeladelse <strong>af</strong> Internet og ISDN fra den<br />
gennemførte analyse i Grønland vil imidlertid ikke flytte nævneværdigt på resultatet, idet<br />
<strong>TELE</strong> Greenland i 1999 havde en nettoomsætning på fastnettelefoni, som var næsten 8 gange<br />
større end omsætningen på Internet og ISDN.<br />
34 I Frankrig har France Telecom angivet at have et <strong>for</strong>syningspligtsunderskud, som imidlertid<br />
er opgjort i <strong>for</strong>hold til overskuddet på de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester, hvor<strong>for</strong> det pga. manglende<br />
sammenlignelighed ikke er gengivet her.<br />
35
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
36<br />
Det kan diskuteres, hvor mange <strong>af</strong> disse <strong>for</strong>dele der reelt er realistiske og betydende<br />
i en grønlandsk kontekst, men uanset udfaldet <strong>af</strong> denne diskussion,<br />
er det klart, at disse <strong>for</strong>dele på ingen måde kan opveje de betydelige omkostninger,<br />
der er <strong>for</strong>bundet med påtagelse <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten i Grønland. Det<br />
betyder, at den operatør, der på et <strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarked påtager<br />
sig <strong>for</strong>syningspligten, skal have dækket en stor del <strong>af</strong> det oven<strong>for</strong> identificerede<br />
<strong>for</strong>syningspligtsunderskud (inkl. markedsmæssig <strong>for</strong>rentning).<br />
)LQDQVLHULQJVPRGHOOHU<br />
Uden at skele til den grønlandske kontekst er det muligt at identificere en<br />
række <strong>for</strong>skellige måder, hvorved man kan finansiere et <strong>for</strong>syningspligtsunderskud,<br />
herunder:<br />
− %HWDOLQJ RYHU VNDWWHQ Der gives et direkte statsligt tilskud til den <strong>for</strong>syningspligtige<br />
operatør, som helt eller delvis dækker <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet.<br />
I Norge har Telenor f.eks. <strong>for</strong>melt påtaget sig at finansiere<br />
underskuddet knyttet til de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester 35 , men<br />
modtager fra staten betaling <strong>for</strong> såkaldte Specielle Samfundspålagte<br />
Opgaver (SSO-tjenester), som omfatter f.eks. telekommunikationsopgaver<br />
<strong>for</strong> det norske <strong>for</strong>svar, Svaldbard, kystradioen, nødlinjer <strong>for</strong> politi,<br />
ambulancetjeneste og brandvæsen mv.<br />
− 7LOO J WLO VDPWUDILNSULVHUQH. Den <strong>for</strong>syningspligtige operatør dækker<br />
<strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet gennem et (lille) tillæg til samtr<strong>af</strong>ikpriserne.<br />
− 6HOYILQDQVLHULQJ. Ud fra en betragtning om, at de ikke-målelige <strong>for</strong>dele<br />
opvejer de estimerede omkostninger, gøres dækning <strong>af</strong> underskuddet til<br />
en integreret del <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten<br />
− )RUV\QLQJVSOLJWVIRQG. Alle teleselskaber, der er aktive på det pågældende<br />
marked bidrager til en fond, der administrerer og videre<strong>for</strong>midler<br />
midlerne til den <strong>for</strong>syningspligtige operatør.<br />
− 9LUWXHO )RUV\QLQJVSOLJWVIRQG Alle teleselskaber, der er aktive på det<br />
pågældende marked, betaler direkte til den <strong>for</strong>syningspligtige operatør,<br />
hvorved omkostninger til fondsadministration m.m. undgås.<br />
Alle modeller er i princippet mulige på det grønlandske marked. Valg <strong>af</strong> finansierings<strong>for</strong>m<br />
er en politisk beslutning, der i sidste ende handler om offentlig<br />
udgiftsstyring, <strong>for</strong>delings- og konkurrencepolitik. På den ene side står<br />
hensynet til at holde offentlige udgifter nede, og på den anden side står et<br />
eventuelt ønske om at gøre det grønlandske telemarked attraktivt <strong>for</strong> nye teleselskaber.<br />
Sidstnævnte hentyder til den situation, der opstår, hvis det besluttes<br />
at åbne den grønlandske telesektor <strong>for</strong> nye selskaber, og det samtidigt<br />
35 Forsyningspligsttjenester i Norge omfatter: PSTN til alle husholdninger og virksomheder,<br />
offentlige telefonbokse, tjenester <strong>for</strong> handicappede samt en række nød- og sikkerhedstjenester.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Økonomiske konsekvenser <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands <strong>for</strong>syningspligt<br />
Andersen Management International A/S<br />
vurderes, at det er vanskeligt at tiltrække nye teleselskaber til landet. I denne<br />
situation vil pålæggelse <strong>af</strong> en betydelig finansieringsbyrde næppe højne<br />
chancerne <strong>for</strong> at nye selskaber etablerer sig i Grønland. Påtagelse <strong>af</strong> finansiering<br />
<strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet kan således opfattes som en del <strong>af</strong> den<br />
pris, som Hjemmestyret i givet fald skal betale <strong>for</strong> at <strong>liberali</strong>sere den grønlandske<br />
telesektor.<br />
AMI vil således ikke fremhæve en finansieringsmodel frem <strong>for</strong> en anden,<br />
men alene henlede opmærksomheden på at alle modeller er mulige under de<br />
tre <strong>scenarier</strong>. I scenariet, hvor eneretten opretholdes har valg <strong>af</strong> finansierings<strong>for</strong>m<br />
reelt kun betydning i det tilfælde, hvor <strong>TELE</strong> Greenland privatiseres.<br />
I de to øvrige <strong>scenarier</strong> henledes opmærksomheden på ovennævnte trade-off<br />
mellem offentlig udgiftsstyring og pålæggelse <strong>af</strong> byrder på telesektoren.<br />
37
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
38<br />
8GYLNOLQJHQ L I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU IRU GH WUH VFHQDULHU<br />
,QGOHGQLQJ<br />
Dette kapitel præsenterer en række fremtidige betingelser og vilkår, der antages<br />
at være fælles <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong>. Kapitlet præsenterer således udviklinger<br />
og <strong>for</strong>hold, der ikke påvirkes <strong>af</strong> valg <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sgrad på det<br />
grønlandske telemarked, men som har indflydelse på udviklingen <strong>af</strong> telemarkedet<br />
i Grønland. Sådanne faktorer betegnes i denne rapport som ‘ydre<br />
faktorer’.<br />
Dette kapitel beskæftiger sig primært med de væsentlige <strong>for</strong>hold og ændringerne<br />
i disse på det grønlandske telemarked inden <strong>for</strong> de næste 5 år. Relevante<br />
- men konstante - faktorer som eksempelvis de geogr<strong>af</strong>iske og klimatiske<br />
<strong>for</strong>hold i Grønland omtales ikke i dette kapitel, eftersom der i dette tilfælde<br />
hverken <strong>for</strong>ventes ændringer på kort eller på langt sigt.<br />
De fremtidige rammebetingelser beskrives under følgende fem overskrifter:<br />
¾ Den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling i Grønland<br />
¾ Den økonomiske og markedsmæssige udvikling i Grønland<br />
¾ Internationale trends<br />
¾ Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet<br />
¾ Udviklingen i politisk og administrativ styring og praksis<br />
Identifikation <strong>af</strong> de vigtigste ydre faktorer betyder, at der opnås en <strong>af</strong>grænsning<br />
<strong>af</strong> det råderum, som de tre <strong>scenarier</strong> kan udspille sig inden <strong>for</strong>. Hvis eksempelvis<br />
den teknologiske udvikling (der er én <strong>af</strong> de ydre faktorer, der antages<br />
at udvikle sig ens under alle tre <strong>scenarier</strong>) bevirker, at nye løsninger til<br />
eksempelvis fremføring og distribution <strong>af</strong> telesignaler bliver tilgængelige i<br />
Grønland, vil det medføre en udvidelse <strong>af</strong> det fremtidige råderum i alle tre<br />
<strong>scenarier</strong>.<br />
Det er vigtigt at bemærke, at effekten <strong>af</strong> udviklingen i de ydre faktorer med<br />
stor sandsynlighed ikke vil være den samme i alle tre <strong>scenarier</strong>. Den teknologiske<br />
udvikling vil således hverken have samme effekt eller skabe de<br />
samme problemer/muligheder i de tre <strong>scenarier</strong>. På denne baggrund vil konsekvensanalysen<br />
<strong>af</strong> de enkelte <strong>scenarier</strong> indeholde et separat <strong>af</strong>snit, hvor<br />
konsekvenserne <strong>af</strong> udviklingen i de ydre faktorer gennemgås.<br />
'HQ GHPRJUDILVNH RJ NRPSHWHQFHP VVLJH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG<br />
Tabel 2 viser Grønlands Statistiks befolkningsfremskrivning <strong>for</strong> de kommende<br />
5 år. Det ses, at den del <strong>af</strong> befolkningen, der er født i Grønland, vil
være svagt stigende i denne periode, mens den del <strong>af</strong> befolkningen, der er<br />
født uden <strong>for</strong> Grønland, ventes at falde svagt i perioden.<br />
%HIRONQLQJVXGYLNOLQJHQ<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
I alt 56.124 56.305 56.463 56.613 56.728 56.839<br />
Født i Grønland 49.369 49.582 49.787 49.981 50.140 50.296<br />
Født uden <strong>for</strong> Grønland 6.755 6.723 6.676 6.632 6.588 6.543<br />
7DEHO %HIRONQLQJVXGYLNOLQJHQ<br />
.LOGH *U¡QODQGV 6WDWLVWLN *U¡QODQGV EHIRONQLQJ<br />
Ifølge Grønlands Statistiks prognoser <strong>for</strong>ventes det, at andelen <strong>af</strong> personer i<br />
den arbejdsdygtige alder, dvs. hovedsageligt de 25- til 62-årige, vil have en<br />
faldende tendens samtidig med, at især gruppen <strong>af</strong> ældre borgere, dvs. personer<br />
over 62 år, vil <strong>for</strong>øges. Endvidere vil også gruppen <strong>af</strong> uddannelsessøgende,<br />
dvs. de 17- til 24-årige, stige markant.<br />
Denne demogr<strong>af</strong>iske udvikling vil på sigt medføre et betydeligt pres på såvel<br />
arbejdsmarkedet som de offentlige finanser, idet <strong>for</strong>sørgerbyrden vil øges,<br />
mens gruppen <strong>af</strong> erhvervsaktive vil falde. Uden særskilte initiativer betyder<br />
denne udvikling, at der i fremtiden skal bruges flere midler til uddannelses-,<br />
sundheds- og pensionsområdet, hvilket stiller Landskassen over<strong>for</strong> betydelige<br />
ud<strong>for</strong>dringer. Ligeledes vil den ændrede alderssammensætning få konsekvenser<br />
<strong>for</strong> befolkningens efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.<br />
81,5% <strong>af</strong> Grønlands befolkning bor i en <strong>af</strong> landets 17 byer, og 16,5% bor i<br />
en <strong>af</strong> de 59 bygder. Den resterende del <strong>af</strong> befolkningen er spredt på små bosættelser<br />
(fåreholdersteder, fangstpladser, stationer mv.). Som følge <strong>af</strong> den<br />
politiske målsætning om frit bosætningsvalg (jfr. ensprissystemet, subsidieret<br />
transport og detailhandel mv.) er det lykkedes <strong>for</strong> de grønlandske myndigheder<br />
at holde nettoindvandringen fra yderområderne og bygderne til byerne<br />
på et begrænset niveau. Pr. 1. januar 2000 havde 24,6% <strong>af</strong> befolkningen<br />
bopæl i Nuuk kommune, mod 22,8 % <strong>for</strong> 10 år siden.<br />
Den politiske målsætning om at sikre livskvalitet i bygderne og yderområderne<br />
<strong>for</strong>ventes ikke ændret inden <strong>for</strong> et femårsperspektiv. Derimod <strong>for</strong>ventes<br />
det, at der i perioden vil blive gennemført en række tiltag, som på<br />
<strong>for</strong>skellig vis sigter på en gradvis nedtoning <strong>af</strong> den offentlige subsidiering <strong>af</strong><br />
bygder og yderområderne - enkelte initiativer er allerede igangsat (f.eks. en<br />
ny budgetlov, som bl.a. skal sikre en strammere styring <strong>af</strong> erhvervsstøtten)<br />
og andre er undervejs (f.eks. re<strong>for</strong>m <strong>af</strong> ensfragtsystemet). Det drøftes i denne<br />
sammenhæng at omlægge midler fra ‘passive’ erhvervstilskud til mere direkte<br />
- og mindre markeds<strong>for</strong>vridende - støtteordninger <strong>for</strong> befolkningen i yderområderne.<br />
Hensigten er, at tilvejebringelsen <strong>af</strong> mere omkostningsægte priser<br />
skal sikre en mere effektiv og dynamisk anvendelse <strong>af</strong> ressourcerne – potentielt<br />
med betydelige samfundsøkonomiske besparelser til følge.<br />
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det grønlandske uddannelsesniveau<br />
<strong>for</strong>holdsvis lavt. Om end 86% <strong>af</strong> befolkningen over 18 år har den<br />
obligatoriske skoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau, er det således<br />
39
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
40<br />
blot 2,7% <strong>af</strong> befolkningen, som har en gymnasial uddannelse. Den lave uddannelsesgrad<br />
er i væsentlig grad historisk betinget, idet mulighederne <strong>for</strong> at<br />
tage en uddannelse i Grønland var meget begrænsede indtil 1960’erne. Et<br />
sådant uddannelsesmæssigt efterslæb betyder endvidere, at det er vanskeligere<br />
at opbygge en tradition <strong>for</strong> at tage en uddannelse i Grønland.<br />
Dertil kommer, at der i de senere år er observeret en tendens til, at en stadigt<br />
mindre del <strong>af</strong> en årgang vælger at starte på en ungdomsuddannelse, ligesom<br />
andelen <strong>af</strong> studerende, som ikke gennemfører kompetencegivende studier, er<br />
stigende. Andelen <strong>af</strong> en årgang i Grønland, der påbegynder en uddannelse<br />
efter folkeskolen, er således 20 pct., mens andelen <strong>af</strong> unge i de nordiske lande,<br />
som gennemfører uddannelse ud over den obligatoriske grundskole, er<br />
ca. 80-90 %. 36<br />
På de faglige grunduddannelser er fr<strong>af</strong>aldsprocenten blandt grønlandske studerende<br />
på 40-50%, og på de mellemlange uddannelser er tallet ca. 40%. På<br />
de videregående uddannelser er fr<strong>af</strong>aldet varierende.<br />
En <strong>af</strong> årsagerne til de høje fr<strong>af</strong>aldsprocenter kan være, at den grønlandske<br />
grunduddannelse ikke i tilstrækkelig grad <strong>for</strong>bereder eleverne til at tage en<br />
højere akademisk uddannelse.<br />
I sin beretning <strong>for</strong> 1998/99 skriver det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands<br />
økonomi således:<br />
µ'HW HU XGYDOJHWV YXUGHULQJ DW GH RYHQIRU EHVNUHYQH XGYLNOLQJVWHQGHQVHU<br />
SULP UW KDU GHUHV URG L DW GHQ JU¡QODQGVNH IRONHVNROH LNNH OHYHU RS WLO GH<br />
NUDY GHU VWLOOHV WLO GHW JUXQGO JJHQGH XGGDQQHOVHVQLYHDX L HW YLGHQVEDVHUHW<br />
VDPIXQG <br />
Udvalget udpeger især på følgende områder i folkeskolen som problematiske:<br />
Utilstrækkelige basale læsefærdigheder, lav tilegnelse <strong>af</strong> fremmedsprog<br />
og <strong>for</strong> stor andel <strong>af</strong> ikke-<strong>for</strong>melt kvalificerede lærere.<br />
Erkendelsen <strong>af</strong> problemerne på uddannelsesområdet er bredt <strong>for</strong>ankret blandt<br />
såvel udenlandske observatører (eksempelvis OECD) som i det grønlandske<br />
Landsstyre. I Landsstyrets politisk-økonomiske beretning <strong>for</strong> 2000 stilles der<br />
<strong>for</strong>slag til et uddannelsespolitisk løft, der i særlig grad tager sigte på folkeskolen,<br />
hvor grundlaget og de uddannelsesmæssige <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> en<br />
mere videnintensiv og selvstændig grønlandsk økonomi skal skabes.<br />
I IT-rådets rapport om en national IT-strategi <strong>for</strong> Grønland hævdes det, at<br />
den grønlandske befolkning generelt er særdeles positiv over <strong>for</strong> ny teknologi.<br />
Dette billede blev bekræftet i <strong>for</strong>bindelse med AMI’s interviewrunde i<br />
Nuuk i august 2000, hvor en række interviewpersoner samstemmende fremhævede<br />
grønlænderes begejstring over <strong>for</strong> at tage ny teknologi i brug – uden<br />
at dette <strong>for</strong> øvrigt betragtes som værende en hindring <strong>for</strong> samtidig at værdsætte<br />
og holde inuit-kultur og -tradition i hævd. Den hastighed, hvormed<br />
f.eks. mobiltelefoni udbredes i Grønland, er et eksempel herpå.<br />
36 OECD online statistics. (GXFDWLRQ DW D JODQFH . http://www.oecd.org/els/edu/eag98/
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
5.2.1 Konsekvenser <strong>af</strong> den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling<br />
<strong>for</strong> telesektoren i Grønland<br />
¾ .XQGVNDEVJUXQGODJ RJ SDUDWKHG IRU IXOG XGQ\WWHOVH DI LQIRUPDWL<br />
RQV RJ NRPPXQLNDWLRQVWHNQRORJL. Ovenstående analyse <strong>af</strong> det generelle<br />
uddannelsessystem og niveau i Grønland gør det relevant at stille<br />
spørgsmålstegn ved, om landets befolkning i det hele taget vil kunne<br />
drage fuld nytte <strong>af</strong> en tele<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> og en massiv indføring <strong>af</strong> IKT i<br />
alle dele <strong>af</strong> samfundet, som f.eks. IT-rådets rapport lægger op til. Umiddelbart<br />
kan det synes tvivlsomt, om det nødvendige grundlæggende<br />
kundskabsgrundlag er til stede <strong>for</strong> at kunne tilegne sig de teknologiske<br />
og sproglige færdigheder <strong>for</strong> at gøre fuld brug <strong>af</strong> Internet, IT, e-handel,<br />
elektronisk offentlig <strong>for</strong>valtning mv. På den anden side vil en konsekvent<br />
og kr<strong>af</strong>tig satsning på IKT kombineret med den grønlandske befolknings<br />
generelle teknologibegejstring <strong>for</strong>mentlig kunne medvirke til<br />
effektivt at løfte landets kompetenceniveau. Det er således AMI’s vurdering,<br />
at hurtig og massiv indføring <strong>af</strong> IKT i skolesystemet og udbredelse<br />
<strong>af</strong> fjernundervisning vil kunne medføre mærkbare resultater på det ITkompetencemæssige<br />
område inden <strong>for</strong> en kort årrække. Interviewundersøgelsen<br />
støtter generelt denne vurdering.<br />
¾ 5HNUXWWHULQJ RJ IDVWKROGHOVH DI YHOXGGDQQHW DUEHMGVNUDIW. Som udgangspunkt<br />
er rekrutteringssituationen <strong>for</strong> den grønlandske telesektor<br />
vanskelig. I Grønland i dag er der eksempelvis (ifølge <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
egne skøn) kun ca. 25-30 teknikere, der kan udbygge og vedligeholde et<br />
telenet i Grønland, ligesom der kun skønnes at være omkring 5-10 teknikere,<br />
der kan installere større PABC’ere i Grønland.<br />
Situationen <strong>for</strong>ventes ikke at blive bedre i de kommende fem år. Samlet<br />
set bliver arbejdsstyrken mindre i perioden, og såfremt andelen <strong>af</strong> tilkaldt<br />
arbejdskr<strong>af</strong>t <strong>for</strong>tsætter med den p.t. svagt faldende tendens, vil det<br />
ikke blive lettere <strong>for</strong> hverken virksomheder eller regulator at rekruttere<br />
fag- og højtuddannet arbejdskr<strong>af</strong>t.<br />
Den i <strong>for</strong>vejen knappe tilgang til højtuddannet grønlandsk arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
<strong>for</strong>ventes ikke at blive <strong>for</strong>bedret inden <strong>for</strong> de kommende fem år, idet de<br />
kommende re<strong>for</strong>mer på folkeskoleområdet ikke på kort sigt vil <strong>for</strong>bedre<br />
tilgangen til arbejdskr<strong>af</strong>t med fag- eller videregående uddannelse. Gennemførelse<br />
<strong>af</strong> et hurtigt og markant ‘løft’ <strong>af</strong> den grønlandske folkeskole<br />
kan få betydning <strong>for</strong> telesektorens evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskr<strong>af</strong>t,<br />
idet tilgang til god grunduddannelse er <strong>af</strong> <strong>af</strong>gørende betydning<br />
<strong>for</strong> børnefamiliers beslutning om at bosætte sig i Grønland 37 .<br />
I den <strong>for</strong>bindelse vil situationen på det grønlandske boligmarked imidlertid<br />
være en væsentlig begrænsende faktor på mulighederne <strong>for</strong> at kunne<br />
tiltrække og fastholde arbejdskr<strong>af</strong>t udefra. Trods bred enighed om det<br />
37 I modsat retning trækker <strong>for</strong>mentlig beslutningen om at <strong>af</strong>vikle indslusningsordningen med<br />
undervisning på dansk <strong>for</strong> dansk-sprogede børn, der begynder i den grønlandske folkeskole,<br />
hvor grønlandsk er første sprog.<br />
41
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
42<br />
uhensigtsmæssige i at have endog meget lange ventetider og kunstigt lave<br />
priser på boliger, er det imidlertid vanskeligt at <strong>for</strong>estille sig, at denne<br />
situation vil blive ændret grundlæggende i løbet <strong>af</strong> de næste fem år. Det<br />
skyldes, dels at der samlet set er begrænsede midler til rådighed <strong>for</strong> en<br />
udvidelse <strong>af</strong> boligmassen, dels at der politisk ikke synes at være den<br />
nødvendige vilje til at <strong>for</strong>eslå og gennemføre tiltag, der vil medføre signifikante<br />
huslejestigninger i Grønland 38 .<br />
Konsekvenserne <strong>for</strong> grønlandsk erhvervsliv generelt, og ikke mindst telesektoren,<br />
vil således <strong>for</strong>tsat være:<br />
- høje udgifter <strong>for</strong>bundet med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t.<br />
- høj omsætningshastighed <strong>for</strong> højt kvalificerede medarbejdere med<br />
der<strong>af</strong> følgende tab <strong>af</strong> kompetence og viden.<br />
- betydelige flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet <strong>for</strong> kvalificerede<br />
og erfarne medarbejdere med f.eks. teknisk, merkantil og juridisk<br />
kompetence.<br />
- Lille sandsynlighed <strong>for</strong> opnåelse <strong>af</strong> ‘kritisk masse’ <strong>af</strong> grønlandsk bosiddende<br />
personer med tilstrækkelig IT-kompetence, hvor<strong>for</strong> mulighederne<br />
<strong>for</strong> etablering <strong>af</strong> et dynamisk og konkurrencedygtigt grønlandsk<br />
IT-miljø i Grønland er behæftet med en tilsvarende lav sandsynlighed.<br />
Oven<strong>for</strong> beskrevne vanskelige situation angående rekrutterings- og kompetenceudviklingsmulighederne<br />
i Grønland har naturligt konsekvenser <strong>for</strong> såvel<br />
presset <strong>for</strong> som mulighederne <strong>for</strong> at gennemføre en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den<br />
grønlandske telesektor.<br />
Det skyldes, at uddannet, kompetent arbejdskr<strong>af</strong>t kan skabe såvel et øget<br />
pres <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> som reducere muligheden <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong>hængig<br />
<strong>af</strong>, hvilken sektor (offentlig/privat) den befinder sig i.<br />
Hvis f.eks. et stort antal personer, besidder den nødvendige kompetence og<br />
lyst til at etablere sig som privat udbyder, producent og/eller tjenesteleverandør<br />
inden <strong>for</strong> telekommunikationsbranchen, kan disse – gennem den kritik <strong>af</strong><br />
eneretten, som de typisk vil tage initiativ til – udvirke et pres, der kan blive<br />
en drivende kr<strong>af</strong>t i <strong>for</strong>hold til en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> sektoren.<br />
Omvendt er tilstedeværelsen <strong>af</strong> kompetente medarbejdere i den regulatoriske<br />
enhed (som antydet oven<strong>for</strong>) en nødvendig betingelse <strong>for</strong> at kunne gennemføre<br />
en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> sektoren.<br />
Oversat til grønlandske <strong>for</strong>hold betyder denne argumentation, at presset <strong>for</strong><br />
yderligere <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> fra denne side må vurderes at være begrænset, idet<br />
det grønlandske arbejdsmarked <strong>for</strong> medarbejdere med tele-/IT- kompetence,<br />
38 Kilde: AMI’s interviewundersøgelse i Nuuk, august 2000.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
som nævnt oven<strong>for</strong>, er smalt, hvilket ikke <strong>for</strong>ventes at ændre sig nævneværdigt<br />
inden <strong>for</strong> de næste fem år.<br />
Omvendt betyder de tilsvarende vanskelige <strong>for</strong>hold vedrørende rekruttering,<br />
fastholdelse og udvikling <strong>af</strong> kompetente medarbejdere inden <strong>for</strong> den regulatoriske<br />
enhed, at en nødvendig faktor <strong>for</strong> en velgennemført <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong><br />
det grønlandske telemarked p.t. ikke er til stede.<br />
Man kan danne sig et indtryk <strong>af</strong> behovet <strong>for</strong> nye ansatte i en regulatorisk enhed<br />
ved at studere størrelsen på de nationale teleregulatoriske enheder i en<br />
række lande, som man potentielt vil kunne delvist sammenligne med Grønland:<br />
43
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
44<br />
'DQPDUN ) U¡HUQH 1RUJH ,VODQG<br />
5HJXOHUHQGH P\QGLJKHG Telestyrelsen Fjarskiftis Eftirlitid Post og teletilsynet Póst- og Fjarskiptastofnun<br />
%HIRONQLQJVVW¡UUHOVH PLOO 5.370.000 44.985 4.480.000 280.000<br />
$QWDO PDQGHnU 160 3,5 170 (inkl.post) 16<br />
$QWDO LQGE\JJHUH SU PDQGHnU 33.562 12.852 26.353 17.500<br />
5HJXODWRULVN UHJLPH Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
7DEHO 3URFHQWGHO DI WRWDO RPV WQLQJ Sn IRUV\QLQJVSOLJWLJH WMHQHVWHU<br />
.LOGH /DQGHQHV WHOHUHJXODWRUHU<br />
Ovenstående sammenstilling er naturligvis overordnet og <strong>for</strong>enklet. Den kan<br />
ikke anvendes til direkte sammenligning <strong>af</strong> de valgte lande, ligesom den heller<br />
ikke kan bruges til at fastsætte præcis, hvor mange nye ansatte der vil være<br />
behov <strong>for</strong> i Grønland. Tabellen giver imidlertid en indikation <strong>af</strong> niveauet,<br />
hvor<strong>for</strong> den vil blive anvendt som et input til konsekvensanalyserne.<br />
Det er værd at bemærke, at antal indbyggere pr. mandår falder med det samlede<br />
antal indbyggere i landet. Det tyder på, at et lille land har en <strong>for</strong>holdsmæssigt<br />
større administration end et stort land. En <strong>for</strong>klaring er, at bredden<br />
og kompleksiteten <strong>af</strong> opgaverne (stort set) er u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> landets størrelse.<br />
Det betyder, at det lille lands telestyrelse står over <strong>for</strong> samme opgaver som<br />
det store lands telestyrelse. Men eftersom det kun er få medarbejdere, der<br />
kan løse de meget <strong>for</strong>skellige opgaver, og man kun i begrænset omfang har<br />
mulighed <strong>for</strong> at ansætte på deltid, er der behov <strong>for</strong> <strong>for</strong>holdsmæssigt flere<br />
mandår i det lille lands telestyrelse.<br />
'HQ ¡NRQRPLVNH RJ PDUNHGVP VVLJH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG<br />
Den grønlandske økonomi er aktuelt kendetegnet <strong>af</strong> højkonjunktur, men en<br />
række <strong>for</strong>hold, indikerer, at højkonjunkturen eventuelt vil blive <strong>af</strong>løst <strong>af</strong><br />
stagnation eller lavkonjunktur inden <strong>for</strong> den nærmeste fremtid.<br />
Efter vækstrater på 4½% pr. år i 1994 og 1995, har væksten været mere moderat<br />
i 1996 og 1997, hvor den har ligget omkring 1½%. Det er vurderingen,<br />
at væksten i 1998 og 1999 igen har tiltaget i fart med tegn på en vis udfladning<br />
i løbet <strong>af</strong> 1999.<br />
Den gennemsnitlige ledighed <strong>for</strong> personer født i Grønland var <strong>for</strong> 1999 på<br />
6,9% <strong>af</strong> den potentielle arbejdsstyrke, hvilket var det laveste niveau siden<br />
1990 (<strong>for</strong> ikke-grønlandsk fødte personer var ledigheden blot 2%, idet langt<br />
størsteparten her<strong>af</strong> er tilkaldt arbejdskr<strong>af</strong>t). Lokalt i Nuuk var den gennemsnitlige<br />
ledighed i 1999 på blot 4,6% <strong>af</strong> byens grønlandskfødte arbejdsstyr-<br />
Kun <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> på mobilnet<br />
og Internet & international<br />
tr<strong>af</strong>ik
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
ke. Der er således i øjeblikket samtidigt <strong>for</strong>ekommende, men lokalt bestemt,<br />
arbejdsløshed og begyndende flaskehalsproblemer i Grønland.<br />
Såvel Landsstyret som det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi<br />
konstaterer, at de begyndende flaskehalsproblemer på kort sigt kan udgøre<br />
en risiko i <strong>for</strong>hold til den ellers meget lave og stabile inflation (ca. 1% p.a.<br />
<strong>for</strong> både 1998 og 1999) og den svage udvikling i <strong>for</strong>brugerprisindekset (½-<br />
1% pr. år siden 1996). Der er imidlertid næppe risiko <strong>for</strong> decideret høj inflation<br />
i de kommende 5 år, jfr. Grønlands monetære fællesskab med Danmark.<br />
Set i et 10-årigt tidsperspektiv har den grønlandske økonomi udvist nulvækst.<br />
Til sammenligning er OECD-landenes BNP i gennemsnit vokset med<br />
30% i samme periode. Der er tilsyneladende almindelig enighed om, at omfattende<br />
strukturelle re<strong>for</strong>mer <strong>af</strong> den grønlandske økonomi er en <strong>af</strong>gørende<br />
<strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> de politiske målsætninger om en mærkbar og<br />
bæredygtig vækst samt en mere robust og ‘selvbærende’ økonomi.<br />
I dag hviler den grønlandske økonomi i høj grad på nogle få, til dels sårbare,<br />
grundpiller:<br />
¾ 'HQ V¡MOH )LVNHULHW *U¡QODQGV OLYVQHUYH Fiskeriet - særlig rejefiskeriet<br />
- udgør det væsentligste element i Grønlands erhvervsgrundlag<br />
og er landets vigtigste eksportvare og selvskabte indtægtskilde (mere<br />
end 90% <strong>af</strong> eksporten udgøres <strong>af</strong> fisk og fiskeriprodukter). Denne ensidighed<br />
gør på den ene side den grønlandske økonomi sårbar <strong>for</strong> eksterne<br />
<strong>for</strong>hold (såsom priserne <strong>for</strong> fisk på verdensmarkedet, nedskæringer i fiskekvoterne,<br />
udsving i fiskebestanden udløst <strong>af</strong> overfiskning, miljøkatastrofer<br />
m.m.) og indebærer på den anden side et meget begrænset potentiale<br />
<strong>for</strong> økonomisk vækst, idet hverken fiskepriser eller -bestande ventes<br />
at stige væsentligt inden <strong>for</strong> de næste fem år.<br />
¾ 'HQ V¡MOH 2OLH RJ PLQHUDOHU. Trods voksende olie- og mineralefter<strong>for</strong>skning<br />
siden begyndelsen <strong>af</strong> 1990’erne har denne type aktiviteter<br />
endnu ikke givet væsentlige resultater. Senest er den videre oliejagt på<br />
Fylla-tilladelsen 140 km. vest <strong>for</strong> Nuuk endt med, at der hverken blev<br />
fundet olie eller gas. Skulle fremtidige undersøgelser føre til, at der bliver<br />
fundet olie, vil Grønland opnå en langvarig økonomisk gevinst gennem<br />
rettigheder til udvundet olie og gas, selskabsbeskating, areal<strong>af</strong>gift,<br />
royalities, A-skatter og løn til fastboende, m.m. Det <strong>for</strong>ventes imidlertid,<br />
at det efter et eventuelt fund vil vare yderligere et par år, før en egentlig<br />
udvinding kan finde sted i Grønland. Hvad angår mineralområdet blev<br />
det i 1997 vurderet, at der ved opretholdelse <strong>af</strong> det daværende efter<strong>for</strong>skningsniveau<br />
ville blive åbnet 1-2 miner inden <strong>for</strong> de næste fem til ti<br />
år. På kort sigt ventes råstofudvinding således ikke at få en mærkbar indflydelse<br />
på den generelle økonomiske udvikling, om end potentialet synes<br />
at være til stede på langt sigt.<br />
¾ 'HQ V¡MOH 7XULVPH Turisme er en voksende, men endnu <strong>for</strong>holdsvis<br />
lille indtægtskilde i Grønland. I den <strong>for</strong>bindelse kan et varslet ophør <strong>af</strong><br />
den aktuelle krydssubsidiering mellem fastvingefly og helikoptertrans-<br />
45
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
46<br />
port have stor betydning, idet lavere priser på rejser til og fra Grønland,<br />
må <strong>for</strong>ventes at have en særdeles positiv effekt på mulighederne <strong>for</strong> at<br />
øge antallet <strong>af</strong> turister i landet.<br />
¾ 'HQ V¡MOH /DQGEDVHUHW LQGXVWUL Det drejer sig primært om <strong>for</strong>arbejdningsindustri<br />
(hovedsageligt fisk), jagt (sæl, hval mv.), landbrug (fåreavl),<br />
handel, transport samt bygge- og anlægsvirksomhed.<br />
Det er muligt at identificere fire grundlæggende hindringer, der skal<br />
overvindes i <strong>for</strong>bindelse med etablering <strong>af</strong> en landbaseret produktion i<br />
Grønland, der ligger ud over de ovennævnte (allerede etablerede) industrier.<br />
1. Fysisk isolation medfører, at de relevante markeder er små.<br />
2. Smal råstofbase medfører, at en stor del <strong>af</strong> produktionsinput skal<br />
importeres.<br />
3. Vanskelig og dyr transport <strong>af</strong> produktionsinput og færdigvarer<br />
4. Svært at tiltrække, udvikle og fastholde kompetente medarbejdere<br />
pga. det lille arbejdsmarked og den geogr<strong>af</strong>iske isolation.<br />
I denne sammenhæng fremhæves in<strong>for</strong>mations- og kommunikationsteknologi<br />
(IKT) imidlertid i stigende grad som grundlag <strong>for</strong> en ny landbaseret<br />
industri i Grønland. Det skyldes primært, at IKT umiddelbart eliminerer<br />
to <strong>af</strong> de fire ovennævnte begrænsninger (fysisk isolation og <strong>af</strong>hængighed<br />
<strong>af</strong> råstofleverancer udefra). Høje priser på transport samt vanskelighederne<br />
ved at tiltrække kompetente medarbejdere er således de to tilbageværende<br />
grundlæggende begrænsninger (jf. oven<strong>for</strong>). Det er der<strong>for</strong><br />
naturligt, at personer, der mener at besidde den tilstrækkelige kompetence<br />
(hvad enten det er korrekt eller ej) fremhæver priserne på telekommunikation<br />
som den eneste og mest betydende begrænsning i <strong>for</strong>hold til at<br />
etablere grønlandske IKT-virksomheder.<br />
¾ %ORNWLOVNXGGHW RJ DQGUH RYHUI¡UVOHU IUD GHQ GDQVNH VWDW udgør tilsammen<br />
i alt ca. 3. mia. kr. Dette svarer til lidt over halvdelen <strong>af</strong> hjemmestyrets<br />
samlede indtægter, ca. 55.ooo kr. per capita eller ca. 40% <strong>af</strong><br />
Grønlands BNP. Det vurderes ikke at være sandsynligt, at bloktilskuddet<br />
reduceres, eller at principperne <strong>for</strong> udbetaling <strong>af</strong> dette ændres radikalt<br />
inden <strong>for</strong> de næste fem år.<br />
¾ 'HW RIIHQWOLJHV HQJDJHPHQW L HUKYHUYVOLYHW er meget omfattende. Eksistensen<br />
<strong>af</strong> lokale monopoler er (blandt andet som følge <strong>af</strong> de geogr<strong>af</strong>iske,<br />
demogr<strong>af</strong>iske og klimatiske betingelser) i visse tilfælde uundgåelig<br />
og er desuden blevet accepteret, da monopolerne typisk er ejet <strong>af</strong> Hjemmestyret,<br />
hvorved eventuelle monopolgevinster skulle komme samfundet<br />
som helhed til gode. Et <strong>af</strong> resultaterne her<strong>af</strong> har været, at der er relativt<br />
få små og mellemstore virksomheder uden <strong>for</strong> fangst- og fiskerierhvervet,<br />
mens Grønland er vel<strong>for</strong>synet med store, helt eller delvis offentligt<br />
ejede selskaber. Mange private virksomheder er desuden direkte <strong>af</strong>hængige<br />
<strong>af</strong> det offentliges indkøb eller erhvervsstøtte. Via Hjemmesty-
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
rets landskasse ydes omfattende subsidier til udvalgte sektorer og<br />
projekter. Subsidierne ydes som oftest med sigte på at fremme<br />
beskæftigelses- eller bosætningspolitiske mål snarere end ud fra<br />
vurdering <strong>af</strong> subsidiernes økonomiske <strong>af</strong>kast og effektiv udnyttelse <strong>af</strong><br />
ressourcerne. Det grønlandske Hjemmestyre yder desuden lånegarantier<br />
til en række virksomheder, herunder Hjemmestyrets egne virksomheder,<br />
som derved kan optage lån hos private kreditinstitutioner på <strong>for</strong>delagtige<br />
vilkår.<br />
Skønt flere <strong>af</strong> de hjemmestyreejede virksomheder er omdannet til aktieselskaber,<br />
er de kun i begrænset omfang begyndt at betale udbytte til ejeren<br />
39 . Dertil kommer, at der siden 1993 har været en betydelig gældsætning<br />
i nogle <strong>af</strong> de hjemmestyreejede selskaber, herunder især i Royal<br />
Greenland. De beskedne resultater betyder, at tiltag, der kan højne effektiviteten<br />
og indtjeningen i de hjemmestyreejede selskaber, har såvel politikernes<br />
som offentlighedens interesse.<br />
Den offentlige sektor dominerer også arbejdsmarkedet, idet lidt over<br />
40% <strong>af</strong> den aktive arbejdsstyrke er ansat her. Medregnes de ca. 8000 arbejdspladser<br />
inden <strong>for</strong> hjemmestyreejede selskaber er den samlede offentlige<br />
beskæftigelse næsten ¾ <strong>af</strong> den samlede beskæftigelse i Grønland.<br />
Alle disse <strong>for</strong>hold er tilsammen medvirkende til at dæmpe konkurrencen og<br />
det private initiativ i grønlandsk erhvervsliv. OECD peger på at konsekvent<br />
gennemføring <strong>af</strong> strukturelle økonomiske re<strong>for</strong>mer kombineret med en åbning<br />
over<strong>for</strong> udlandet kunne bidrage til at <strong>for</strong>bedre produktiviteten, tilskynde<br />
til en mere effektiv anvendelse <strong>af</strong> ressourcerne og generelt sænke omkostningsniveauet<br />
i Grønland.<br />
Medmindre sådanne strukturelle indgreb gennemføres, vil den nuværende<br />
økonomiske struktur virke hindrende <strong>for</strong> fremvæksten <strong>af</strong> en mere bærekr<strong>af</strong>tig<br />
og dynamisk grønlandsk økonomi samt fastholde landets <strong>for</strong>holdsvis dårlige<br />
konkurrenceevne over <strong>for</strong> udlandet. Det er imidlertid ikke sandsynligt,<br />
at effekten <strong>af</strong> evt. strukturelle re<strong>for</strong>mer vil slå igennem i <strong>for</strong>m <strong>af</strong> mærkbart<br />
større vækst og dynamik i Grønlands økonomi inden <strong>for</strong> de næste 5 år.<br />
Der hersker dog ikke tvivl om, at der inden <strong>for</strong> denne periode vil blive taget<br />
væsentlige skridt fra politisk side til at udarbejde og iværksætte strukturre<strong>for</strong>mer<br />
på en række relevante områder, herunder særligt re<strong>for</strong>mer <strong>af</strong> ensprissystemet,<br />
reduktion i erhverstilskuddene og generel reduktion <strong>af</strong> det offentliges<br />
engagement i erhvervslivet.<br />
De hjemmestyreejede selskabers omdannelse til aktieselskaber har allerede i<br />
dag bidraget til at professionalisere og ‘normalisere’ driften <strong>af</strong> selskaberne,<br />
ved f.eks. at lade flere erhvervsfolk komme ind i de tidligere politiker- og<br />
embedsmandsdominerede bestyrelser. Behovet og potentialet <strong>for</strong> yderligere<br />
tilpasning <strong>af</strong> selskaberne til mere markedsøkonomiske vilkår er imidlertid<br />
<strong>for</strong>tsat stort og vil uden tvivl <strong>for</strong>tsætte med at rykke opad på den politiske<br />
39 1998 var det første år, hvor de seks største hjemmestyreejede selskaber alle havde overskud.<br />
47
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
48<br />
dagsorden. Det påpeges fra nogen politikere, at dele <strong>af</strong> KNI A/S allerede i<br />
dag er modne <strong>for</strong> privati<strong>sering</strong>, ligesom også privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland<br />
og muligheden <strong>for</strong> at gennemføre en større eller mindre grad <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> telesektoren debatteres.<br />
Om end der er store <strong>for</strong>skelle mellem de enkelte hjemmestyreejede selskaber,<br />
og at det fremføres fra <strong>for</strong>skelligt hold 40 , at de hjemmestyreejede virksomheder<br />
hverken behøver at blive privatiseret på samme måde eller på ens<br />
betingelser, er der blandt de personer i Grønland, som AMI har interviewet,<br />
en vis frygt <strong>for</strong>, at man fra politisk hold vil anvende den samme model <strong>for</strong><br />
alle hjemmestyreejede selskaber. Det skyldes en <strong>for</strong>modning om, at politikerne<br />
eventuelt vil anse det som værende <strong>for</strong> vanskeligt at <strong>for</strong>svare en <strong>for</strong><br />
stor differentiering mellem de enkelte selskaber, hvor<strong>for</strong> de kan have en tendens<br />
til at tænke nogle selskabers problemer ind i den model, der vælges <strong>for</strong><br />
andre selskaber. Hvorvidt en sådan ‘<strong>af</strong>smitningseffekt’ vil være et reelt problem<br />
er vanskeligt at <strong>af</strong>gøre, men flere interviewrespondenter under interviewrunden<br />
i Nuuk i august 2000 bekræftede, at det absolut er en mulighed,<br />
såfremt der opstår et politisk pres <strong>for</strong> handling.<br />
5.3.1 Konsekvenser <strong>for</strong> telesektoren i Grønland<br />
De nuværende dårlige <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> vækst og reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> målsætningen<br />
om udvikling <strong>af</strong> en mere selvstændig og dynamisk grønlandsk økonomi<br />
skaber pres <strong>for</strong> og politisk fokus på gennemføring <strong>af</strong> omfattende strukturpolitiske<br />
tiltag. For telesektoren vil dette komme til udtryk på flere måder.<br />
- )RUYHQWQLQJ RP WHOHVHNWRUHQ VRP NDWDO\VDWRU IRU µQ\ ¡NRQRPL. I<br />
mange lande er IKT-sektoren <strong>for</strong> øjeblikket inde i en enorm vækst,<br />
samtidig med at sektoren indtager en strategisk vigtig rolle i <strong>for</strong>hold<br />
til resten <strong>af</strong> økonomien som en katalysator <strong>for</strong> en overgang til den<br />
‘nye økonomi’ og/eller ‘In<strong>for</strong>mationssamfundet’ mv. Denne internationale<br />
udvikling vil uundgåeligt føre til <strong>for</strong>ventninger om en lignende<br />
rolle <strong>for</strong> telesektoren i Grønland. En <strong>for</strong>ventning, der bestyrkes<br />
<strong>af</strong> ovennævnte reduktion i antallet <strong>af</strong> signifikante barrierer <strong>for</strong><br />
etablering <strong>af</strong> en landbaseret produktion, som knytter sig til en IKTbaseret<br />
produktion.<br />
- 6WUXNWXUHOOH LQGJUHE. De <strong>for</strong>ventede strukturpolitiske indgreb, som<br />
skal iværksætte en generel <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sproces og nedjustering <strong>af</strong><br />
det offentliges engagement (og på længere sigt evt. også ejerskab) i<br />
den Grønlandske økonomi vil uundgåeligt også omfatte telesektoren,<br />
som jo µHU HW EODQGW DGVNLOOLJH VWDWVOLJH PRQRSROHU i landet. Et <strong>for</strong>hold,<br />
som kan virke i modsat retning, er, at <strong>TELE</strong> Greenland, i modsætning<br />
til hovedparten <strong>af</strong> de andre hjemmestyreejede virksomheder,<br />
har givet overskud siden omdannelsen til et aktieselskab, og at TE-<br />
LE Greenland ved at gennemføre takstnedsættelser og modernisere<br />
40 Heriblandt det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
infrastrukturen har <strong>for</strong>søgt at imødekomme den type kritik, som nu<br />
generelt rettes mod hjemmestyreejede selskaber.<br />
Sammenfattende må udsigten til en <strong>af</strong>matning <strong>af</strong> den økonomiske vækst og<br />
de begyndende strukturelle re<strong>for</strong>mer <strong>af</strong> erhvervsstrukturen og det offentliges<br />
rolle i Grønland siges at øge presset <strong>for</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske<br />
telesektor.<br />
,QWHUQDWLRQDOH WUHQGV<br />
Grønland har gennem det tætte tilhørs<strong>for</strong>hold til Danmark i mange år været<br />
stærkt påvirket <strong>af</strong> udefrakommende <strong>for</strong>hold. Men påvirkningerne vil i de<br />
kommende år i stigende grad også komme fra andre lande i takt med, at den<br />
vestlige verden i stigende grad knyttes sammen og integreres. Den grønlandske<br />
økonomis tiltagende <strong>af</strong>hængighed <strong>af</strong> internationale økonomiske konjunkturer<br />
kommer først og fremmest til udtryk gennem sårbarheden over <strong>for</strong> udviklingen<br />
i verdensprisen på rejer.<br />
På samme måde som økonomien går fra at blive mindre lukket og national til<br />
at blive mere åben og international, sker der også på andre områder en stadig<br />
stærkere påvirkning fra andre lande. Økonomiske, politiske, teknologiske og<br />
kulturelle trends som opstår i toneangivende dele <strong>af</strong> verden (USA, Japan<br />
mv.) vil på stadigt kortere tid <strong>for</strong>plante sig til Grønland.<br />
Et område, hvor internationale <strong>for</strong>hold på det seneste i høj grad har påvirket<br />
Grønland og den grønlandske telesektor, er situationen omkring den eventuelle<br />
udvidelse <strong>af</strong> amerikanske faciliteter på Thule Airbase som et led i opbygningen<br />
<strong>af</strong> USA’s National Missile Defense (NMD). Udfaldet <strong>af</strong> denne<br />
sag kendes endnu ikke, idet den <strong>af</strong>gørende amerikanske beslutning om,<br />
hvorvidt et NMD skal opbygges er udskudt til efter det amerikanske præsidentvalg.<br />
Der er imidlertid en række aktuelle tiltag og bestræbelser, der peger<br />
i retning <strong>af</strong>, at det grønlandske hjemmestyre inden <strong>for</strong> en femårig periode<br />
vil opnå den ønskede større indflydelse på, hvilke installationer (herunder<br />
især teleinstallationer) der opstilles og drives på Thule Airbase.<br />
5.4.1 Konsekvenser <strong>for</strong> telesektoren i Grønland<br />
Det er muligt at identificere en række (til dels indbyrdes <strong>for</strong>stærkende) internationale<br />
trends, som - i en eller anden <strong>for</strong>m - vil få betydning <strong>for</strong> telekommunikationssektoren<br />
i Grønland:<br />
¾ ,QIRUPDWLRQVVDPIXQG RJ QHWY UNV¡NRQRPL. Disse begreber bruges i<br />
denne sammenhæng som samlebegreb <strong>for</strong> en samfundsudvikling præget<br />
<strong>af</strong> stadig stærkere globali<strong>sering</strong>, og <strong>af</strong> en stadig større arbejdsdeling og<br />
speciali<strong>sering</strong>, der på mange måder er u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> tid og sted – men til<br />
gengæld er stærkt <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> kommunikation. Netværksøkonomien<br />
kender ingen grænser. Det gælder både m.h.t. efterspørgsel og produktion,<br />
og omfatter både vareproduktion, videnproduktion, tjenesteydelser,<br />
offentlig service m.v. Netværksøkonomien vil uden tvivl også øve stor<br />
49
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
50<br />
indflydelse på udviklingen <strong>af</strong> den grønlandske telesektor, men det er<br />
vanskeligt at <strong>for</strong>udsige nøjagtigt hvordan. AMI har valgt at fremhæve to<br />
vigtige udviklingstræk, som hører hjemme under overskriften in<strong>for</strong>mationssamfund<br />
og netværksøkonomi, og som i en eller anden <strong>for</strong>m vil udøve<br />
indflydelse på den grønlandske telesektor og <strong>TELE</strong> Greenland:<br />
− 2UJDQLVHULQJ L Y UGLQHWY UN Fremtidens produktion vil ikke -<br />
som i den traditionelle økonomi – <strong>for</strong>egå i værdiN GHU, hvor få, store<br />
koncerner søger at skabe værdi ved at opnå kontrol med store dele <strong>af</strong><br />
eller endog hele værdikæden fra råvare, over <strong>for</strong>arbejdning til distribution.<br />
Dagens koncessionerede <strong>TELE</strong> Greenland er (ikke ulig mange<br />
andre teleoperatører i Europa) i høj grad organiseret efter denne<br />
model, og har f.eks. selv kontrol med alt lige fra strøm<strong>for</strong>syning,<br />
netværksinstallation, indkøb <strong>af</strong> udstyr, softwareudvikling, produktion<br />
<strong>af</strong> tjenester til distribution via egne <strong>POST</strong> Greenland- og <strong>TELE</strong><br />
Greenland-butikker.<br />
I netværksøkonomien vil det derimod være karakteristisk, at virksomheder<br />
specialiserer sig inden <strong>for</strong> et kernekompetenceområde og<br />
‘outsourcer’ den øvrige produktion ved at indgå i løst sammensatte<br />
værdiQHWY UN med andre virksomheder, som på deres side også er<br />
specialister inden <strong>for</strong> andre dele <strong>af</strong> produktionen. Fra at organisere<br />
sig i lange lukkede kæder med mange interne, proprietære grænsesnit<br />
og et stort behov <strong>for</strong> central koordinering, vil virksomhederne i<br />
fremtiden i større grad åbne sig op og organisere sig i u<strong>for</strong>melle<br />
(dvs. ikke centralt styrede), virtuelle netværk med partnere, leverandører<br />
og kunder. I en traditionel værdikæde i den ‘gamle økonomi’<br />
vil en høj grad <strong>af</strong> arbejdsdeling medføre store såkaldte transaktionsomkostninger<br />
ved at få de individuelle led i kæden til at arbejde<br />
sammen (in<strong>for</strong>mationsassymmetri, <strong>for</strong>handlingsomkostninger mv.).<br />
I fremtidens værdinetværk vil den ‘Digitale Revolution’ imidlertid<br />
have nedbragt transaktionsomkostningerne ved høj grad <strong>af</strong> speciali<strong>sering</strong><br />
og arbejdsdeling til et niveau, som gør denne løsere organisations<strong>for</strong>m<br />
attraktiv. Transaktionsomkostningerne reduceres til stadighed<br />
gennem lettere tilgang til in<strong>for</strong>mation, større grad <strong>af</strong> markedstransparens<br />
samt <strong>for</strong>bedrede muligheder <strong>for</strong> effektiv og hurtig<br />
elektronisk kommunikation.<br />
Selvom den høje grad <strong>af</strong> speciali<strong>sering</strong>, der er nødvendig på grund <strong>af</strong><br />
de særlige grønlandske <strong>for</strong>hold, vil gøre det vanskeligt at udnytte<br />
netværksorgani<strong>sering</strong> fuldt ud inden <strong>for</strong> telesektoren, er det dog<br />
sandsynligt at denne trend med tiden vil slå igennem på visse områder<br />
inden <strong>for</strong> sektoren. Den voksende teknologiske kompleksitet og<br />
tempoet hvormed teknologien udvikler sig vil f.eks. betyde, at<br />
udvikling <strong>af</strong> software og nye applikationer til eksisterende hardware<br />
ikke længere sker optimalt ‘in-house’ i <strong>TELE</strong> Greenland, men hellere<br />
rekvireres hos eksterne (evt. konkurrerende) leverandører, som er<br />
specialiseret på området.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
− .XQGHU Netværksøkonomien og in<strong>for</strong>mationssamfundet vil slå<br />
igennem på flere områder i <strong>for</strong>hold til grønlandske telekunder. Først<br />
og fremmest vil grønlandske telekunder gennem udnyttelse <strong>af</strong> in<strong>for</strong>mationsteknologien<br />
få øget tilgang til in<strong>for</strong>mation – herigennem<br />
<strong>for</strong>bedres markedets gennemsigtighed. De vil være bedre orienteret<br />
om, eksisterende muligheder, som tilbydes kunder uden <strong>for</strong> Grønland,<br />
og vil som følge her<strong>af</strong> uundgåeligt blive både mere krævende<br />
og mindre loyale kunder <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Parallelt med det generelle løft i kundernes IT- og telekompetence<br />
vil man dog <strong>for</strong>mentlig også i Grønland opleve et voksende skel<br />
mellem kunder som behersker hhv. ikke behersker in<strong>for</strong>mations- og<br />
kommunikationsteknologien (i Danmark ofte omtalt som in<strong>for</strong>mationssamfundets<br />
A- og B-hold og i USA benævnt ‘the digital divide’).<br />
Denne opdeling i et A- og et B-hold vil i Grønland med stor sandsynlighed<br />
også være geogr<strong>af</strong>isk bestemt, idet størstedelen <strong>af</strong> Aholdet<br />
uden tvivl vil være bosat i Nuuk (og i mindre omfang i de tre<br />
øvrige kr<strong>af</strong>tcentre), mens bygder og yderområder primært vil befolkes<br />
<strong>af</strong> medlemmer <strong>af</strong> B-holdet. Denne tendens til, at A-holdet vil<br />
blive koncentreret i Nuuk, er næsten umulig at undgå, idet offentlige<br />
tiltag, der effektivt vil kunne modvirke denne tendens, vil være endog<br />
særdeles omkostningsfyldte. Dertil kommer befolkningens størrelse<br />
og geogr<strong>af</strong>iske udstrækning betyder, at mulighederne <strong>for</strong> at opnå<br />
en kritisk masse med hensyn til IKT-kompetencer og -<br />
kvalifikationer kun er en mulighed i Nuuk, hvor<strong>for</strong> det på kort sigt<br />
næppe vil være tilrådeligt at søge at modvirke tendensen til geogr<strong>af</strong>isk<br />
koncentration <strong>af</strong> kompetencer.<br />
Et andet væsentligt træk ved netværksøkonomien, som påvirker både<br />
de grønlandske kunders adfærd og eventuelle udbyderes konkurrencemuligheder,<br />
er eksistensen <strong>af</strong> det, som inden <strong>for</strong> økonomi kaldes<br />
‘netværks-eksternaliteter’. Fænomenet indebærer, at værdien <strong>for</strong> en<br />
kunde <strong>af</strong> at tilhøre et bestemt elektronisk netværk (f.eks. et mobilnet)<br />
stiger kvadratisk med det totale antal <strong>af</strong> brugere <strong>af</strong> netværket (Metcalfes<br />
lov).<br />
Medmindre der regulatorisk og teknologisk er etableret løsninger,<br />
som sikrer fuldkommen ligebehandling <strong>af</strong> kunder tilhørende <strong>for</strong>skellige<br />
net 41 , vil det f.eks. alt andet lige være mere <strong>for</strong>delagtigt <strong>for</strong> en<br />
potentiel mobilkunde at tilknytte sig et mobilnet, som i <strong>for</strong>vejen har<br />
en stor abonnentmasse end at blive abonnent hos en mindre mobiludbyder.<br />
41 Fuld ligebehandling kan teknologisk og regulatorisk sikres gennem tiltag såsom ens samtr<strong>af</strong>ikpriser,<br />
ens slutbrugerpriser <strong>for</strong> opkald på tværs <strong>af</strong> net, etablering <strong>af</strong> sømløs roaming mellem<br />
net, fuld udveksling <strong>af</strong> opkaldsin<strong>for</strong>mation (CLI), fuld tjenestekompatibilitet osv. Normalt vil<br />
det ikke være muligt nå frem til løsninger på samtlige områder, da aktøren med det største<br />
netværk selvsagt ikke har interesse i at neutralisere disse vigtige <strong>for</strong>dele og dermed undergrave<br />
sin evne til at beholde den eksisterende kundemasse og tiltrække nye kunder.<br />
51
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
52<br />
I <strong>for</strong>hold til den grønlandske telesektor vil eksistensen <strong>af</strong> netværkseksternaliteter<br />
med andre ord være til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland og<br />
til ulempe <strong>for</strong> eventuelle nye udbydere. Dette adskiller sig dog ikke<br />
fra situationen i andre lande med en stor, dominerende udbyder.<br />
I netværksøkonomien vil traditionelle <strong>for</strong>midlingsmellemled have en<br />
tendens til at <strong>for</strong>svinde, idet kunder og udbydere kan interagere og<br />
handle direkte med hinanden uden om mellemleddet. Til gengæld<br />
opstår nye samlende og organiserende <strong>for</strong>midlingsfunktioner såsom<br />
portaler, søgemotorer mv. Manglende kritisk masse (inden <strong>for</strong> områder<br />
som sprog, det maksimale antal kunder, tilgang til internetkompetence<br />
mv.) gør det særdeles vanskeligt at opbygge konkurrencedygtige<br />
rent grønlandske portaler, og kunderne vil der<strong>for</strong> være tilbøjelige<br />
til at anvende udenlandske <strong>for</strong>midlingstjenester.<br />
¾ /LEHUDOLVHULQJ. Op gennem 1980’erne og 90’erne har mange lande i<br />
større eller mindre grad <strong>liberali</strong>seret deres nationale telemarkeder, ligesom<br />
handlen med telekommunikationstjenester på tværs <strong>af</strong> landegrænserne<br />
er steget eksplosivt. Særlig Nordamerika, Europa, New Zealand og<br />
Australien har – efter lidt <strong>for</strong>skellig opskrift - ført an i <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sprocessen,<br />
men med 72 landes undertegning <strong>af</strong> telekommunikationsprotokollen<br />
til WTO GATS-<strong>af</strong>talen er <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>strenden blevet global<br />
(protokollen trådte i kr<strong>af</strong>t 1. januar 1998).<br />
Som nævnt tidligere i dette kapitel skaber den globale tele<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>strend<br />
uundgåeligt <strong>for</strong>ventninger om en tilsvarende udvikling i Grønland.<br />
Men Grønland har imidlertid ikke påtaget sig nogen <strong>for</strong>melle internationale<br />
<strong>for</strong>pligtelser, som binder landet til åbning <strong>af</strong> det grønlandske telekommunikationsmarked<br />
<strong>for</strong> omverden. Det skyldes dels Grønlands udmeldelse<br />
<strong>af</strong> EU i 1985, der betyder, at EU’s regelsæt og direktiver på telekommunikationsområdet<br />
ikke har gyldighed i Grønland 42 , og dels at<br />
Grønland ikke er omfattet <strong>af</strong> de WTO-<strong>af</strong>taler Danmark har <strong>for</strong>pligtet sig<br />
til vedrørende telekommunikationssektoren 43 . Det eneste område, hvor<br />
det grønlandske telemarked er underlagt ekstern indflydelse er i spørgsmålet<br />
om frekvensadministration, som varetages <strong>af</strong> den danske Telestyrelse.<br />
Men eftersom det kun drejer sig om varetagelse <strong>af</strong> praktiske opgaver<br />
i <strong>for</strong>bindelse med udstedelse og administration <strong>af</strong> tilladelser, er denne<br />
ordning såvel uproblematisk som omkostningreducerende.<br />
0 $ IXVLRQHU DOOLDQFHU RJ RSN¡E Selvom de store – i de fleste tilfælde<br />
hjemmestyreejede - grønlandske virksomheder generelt set ikke<br />
udgør de mest oplagte opkøbskandidater, er det alligevel ikke utænkeligt<br />
at <strong>for</strong>estille sig alliancebygning og M&A-aktivitet inden <strong>for</strong> telesektoren.<br />
I et femårsperspektiv vil det <strong>for</strong>mentlig i første omgang være muligheden<br />
<strong>for</strong> at lade <strong>TELE</strong> Greenland indgå i en <strong>af</strong> de mange internationale te-<br />
42 Uanset Grønlands OLT-status (Overseas Land and Territories) i <strong>for</strong>hold til EU.<br />
43 Grønlands Hjemmestyre: WTO redegørelse, side 11.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
lealliancer, som tegner sig som mest sandsynlig. Et relativt løst strategisk<br />
samarbejde med en eller flere udenlandske teleoperatører vil kunne<br />
komme i stand uden udveksling <strong>af</strong> ejerposter og lignende, men mere <strong>for</strong>pligtende<br />
alliance<strong>for</strong>mer vil <strong>for</strong>mentlig <strong>for</strong>udsætte at <strong>af</strong>talen underbygges<br />
finansielt.<br />
Så længe Hjemmestyret opretholder fuldt – eller som minimum 50% -<br />
ejerskab <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, vil selskabet under ingen omstændigheder<br />
kunne blive offer <strong>for</strong> en (evt. fjendtlig) overtagelse. Omvendt anses det<br />
også <strong>for</strong> udelukket, at <strong>TELE</strong> Greenland med sin nuværende profil og begrænsede<br />
adgang til kapital selv bliver en aktiv opkøber i udlandet. En<br />
decideret fusion med en udenlandsk partner anses dog <strong>for</strong> usandsynlig –<br />
i så fald vil <strong>TELE</strong> Greenland i næsten alle tænkelige tilfælde blive en<br />
underlegen fusionspartner uden reel indflydelse, hvilket hverken Hjemmestyret<br />
eller selskabet vurderes at kunne leve med.<br />
Yderligere udnyttelse <strong>af</strong> synergieffekter fra den allerede gennemførte,<br />
rent grønlandske fusion mellem <strong>TELE</strong> Greenland og <strong>POST</strong> Greenland<br />
vil således <strong>for</strong>mentlig <strong>for</strong>blive den mest konkrete aktivitet <strong>af</strong>ledt <strong>af</strong> den<br />
internationale M&A-trend. Sammenlægningen <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland og<br />
<strong>POST</strong> Greenland blev gennemført i 1997. Hensigten var at udnytte teknologiske<br />
og organisatoriske synergieffekter ved en sammenlægning <strong>af</strong><br />
telekommunikation og postvæsen. Indtil nu har sammenlægningen har<br />
været en stor succes på såvel de ydre som de indre linier.<br />
Det ligger uden <strong>for</strong> denne opgave at analysere Post Greenlands situation,<br />
men de gode resultater og de investeringer, der er <strong>af</strong>holdt til eksempelvis<br />
etablering <strong>af</strong> Post og telebutikker, opbygningen <strong>af</strong> en fælles administration<br />
m.m. bør inddrages i eventuelle fremtidige overvejelser <strong>af</strong> fremtidig<br />
opsplitning <strong>af</strong> de to selskaber.<br />
¾ (QJHOVN VRP DOWGRPLQHUHQGH ,7 VSURJ. Engelsk er verdens 3. mest talte<br />
sprog (efter mandarin og spansk), medens både dansk og ikke mindst<br />
grønlandsk hører til blandt verdens mere eksotiske sprog. Dette <strong>for</strong>hold<br />
gør sig i endnu større grad gældende i <strong>for</strong>hold til Internet, telekommunikation<br />
og IT i øvrigt. Befolkningens begrænsede sprogfærdigheder (jfr.<br />
<strong>af</strong>snit 5.2) udgør der<strong>for</strong> en ikke uvæsentlig barriere <strong>for</strong> etablering <strong>af</strong> et<br />
stærkt IT-miljø med dertil hørende krævende internationale og/eller internationalt<br />
orienterede kunder. Særlig de unges manglende sprogfærdigheder<br />
bør give anledning til bekymring – ikke mindst inden <strong>for</strong> IT- og<br />
telesektoren, som skal finde sit kommende rekrutteringsgrundlag her.<br />
Sprogproblemer blandt grønlandske unge kan evt. også tænkes at lægge<br />
en dæmper på den teknologioptimisme og det enorme <strong>for</strong>brug <strong>af</strong> elektroniske<br />
kommunikationstjenester, der kendetegner unge i andre (særligt<br />
nordiske) lande, og som fungerer som en central drivkr<strong>af</strong>t i udviklingen<br />
og <strong>af</strong>sætningen <strong>af</strong> nye tjenester. Imod denne <strong>for</strong>modning tæller imidlertid<br />
føromtalte grønlandske ‘teknologioptimisme.’<br />
53
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
54<br />
¾ 0RELOLWHW RJ GLVWDQFH XDIK QJLJKHG. En stadig mere veludbygget, hurtigere<br />
og billigere transport- og kommunikationsinfrastruktur indebærer,<br />
at verden opleves som mindre. På den ene side indebærer dette en voksende<br />
mobilitet (f.eks. arbejdskr<strong>af</strong>tmobilitet), og på den anden side er det<br />
nu muligt – helt eller delvis - at frigøre sig fra de fysiske begrænsninger,<br />
som store <strong>af</strong>stande tidligere har betydet. IT og telekommunikation er internationalt<br />
set et arbejdsområde, som er i stand til at tiltrække talent<br />
langvejsfra, dersom det faglige miljø og lønniveauet er tilstrækkeligt attraktivt,<br />
jfr. kr<strong>af</strong>tcentre såsom Stockholms mobil-/internet-miljø i Kista,<br />
Cali<strong>for</strong>niens Silicon Valley eller Irlands kreative IT-miljø. Noget lignende<br />
findes ikke i Grønland, og kan heller ikke <strong>for</strong>ventes opbygget inden<br />
<strong>for</strong> en femårig periode.<br />
Til gengæld er Grønland vel et at de lande i verden, hvor de stadig bedre<br />
muligheder <strong>for</strong> at arbejde distanceu<strong>af</strong>hængigt giver mest mening. De<br />
hidtidige gode erfaringer med især telemedicin og etablering <strong>af</strong> videokonferencecentre<br />
i Grønland vidner om, at der fremover i endnu højere<br />
grad vil blive stillet krav om optimal udnyttelse <strong>af</strong> in<strong>for</strong>mations- og<br />
kommunikationsteknologien (IKT) <strong>for</strong> at opnå distanceu<strong>af</strong>hængighed.<br />
Sammenfattende må de internationale trends således siges at være med til at<br />
skabe et øget pres <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor. Det er<br />
imidlertid vigtigt at understrege, at Grønland ikke er <strong>for</strong>pligtet til at følge internationale<br />
udviklinger og <strong>af</strong>taler, men at et internationalt pres <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
hovedsageligt må siges at udspringe internt i Grønland pga. eksemplets<br />
magt samt et ikke uvæsentligt ønske om ‘ikke at stå tilbage’ <strong>for</strong> andre<br />
lande, hvor tidligere statslige monopoler <strong>liberali</strong>seres og/eller privatiseres.<br />
'HQ WHNQRORJLVNH XGYLNOLQJ LQGHQ IRU ,7 RJ WHOHRPUnGHW<br />
Neden<strong>for</strong> gives en kortfattet præsentation <strong>af</strong> de væsentligste konsekvenser<br />
<strong>for</strong> telesektoren i Grønland <strong>af</strong> den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT og telekommunikation.<br />
Den teknologiske udvikling er uden sammenligning det<br />
område som i et femårsperspektiv vil medføre de største <strong>for</strong>andringer i rammebetingelserne<br />
<strong>for</strong> såvel <strong>TELE</strong> Greenland som <strong>for</strong> telesektoren generelt.<br />
5.5.1 Konsekvenser <strong>for</strong> telesektoren i Grønland<br />
¾ 'LJLWDOLVHULQJ RJ NRQYHUJHQV. Det er i dag klart, at betydningen <strong>af</strong> den<br />
‘Digitale Revolution’ <strong>af</strong> teknologi og marked repræsenterer et <strong>af</strong>gørende<br />
og strukturelt brud, der i omfang og betydning kan vise sig at være<br />
sammenlignelig med det <strong>for</strong>rige århundredes ‘Industrielle Revolution’.<br />
Digitali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> in<strong>for</strong>mation, udstyr og kommunikation medfører en tiltagende<br />
konvergens mellem områderne IT, telekommunikation og<br />
broadcasting. Bestemte typer <strong>af</strong> in<strong>for</strong>mation og indhold (tale, data, billeder,<br />
lyd) som tidligere blev <strong>for</strong>midlet via dedikerede net (datanet, telekommunikationsnet,<br />
broadcasting, satellit mv.) kan i en fuldt digitaliseret<br />
verden <strong>for</strong>midles u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> det underliggende net. F.eks. er det
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
ikke længere nødvendigt at skelne mellem datatr<strong>af</strong>ik og taletr<strong>af</strong>ik, når<br />
den pågældende in<strong>for</strong>mation er digitaliseret, dvs. reduceret til bits (0’er<br />
og 1-taller). Den teknologiske konvergens generelt, og ikke mindst<br />
sidstnævnte sammensmeltning <strong>af</strong> tale og data til ‘anonyme bits’ lægger<br />
store begrænsninger på mulighederne <strong>for</strong> regulatorisk <strong>for</strong>skelsbehandling<br />
<strong>af</strong> <strong>for</strong>skellige typer elektronisk kommunikation. Internettet (dvs. IPprotokollen)<br />
fungerer i dag i praksis som den vigtigste konvergenskatalysator<br />
<strong>for</strong> de digitale brancher - ikke mindst telekommunikation, som<br />
det vil fremgå <strong>af</strong> næste punkt.<br />
¾ cEQH V\VWHPHU. En konsekvens <strong>af</strong> konvergensen mellem IT, telekommunikation<br />
og broadcasting er bl.a., at den stærkt konkurrenceprægede<br />
kultur og det høje tempo inden <strong>for</strong> teknologi- og <strong>for</strong>retningsudvikling,<br />
som kendes fra IT- og Internet, gradvist vinder indpas i den ‘tunge’ og<br />
hidtil beskyttede (standardiserede) telekommunikationsbranche.<br />
Telekommunikationstjenester er traditionelt blevet produceret inden<strong>for</strong><br />
lukkede, hierarkisk opbyggede, centralt styrede og proprietære systemer,<br />
hvor opkald <strong>for</strong>midles ved brug <strong>af</strong> linjekobling (circuit switching). Som<br />
følge <strong>af</strong> den eksplosive vækst i anvendelsen <strong>af</strong> Internet har datatr<strong>af</strong>ik<br />
overhalet taletr<strong>af</strong>ik som den mest volumenintensive tr<strong>af</strong>iktype på telenettet.<br />
Samtidig hermed har pakkekobling (packet switching), som primært<br />
anvendes ved <strong>for</strong>midling <strong>af</strong> datatr<strong>af</strong>ik, overtaget linjekoblingens rolle<br />
som den fremherskende koblingsteknologi.<br />
En <strong>af</strong>gørende <strong>for</strong>skel mellem pakke- og linjekobling er, at <strong>for</strong>midlingen<br />
<strong>af</strong> pakkekoblet in<strong>for</strong>mation styres decentralt og sker i åbne, ikkeproprietære,<br />
infrastruktursystemer. Pakkekobling udnytter desuden den<br />
til enhver tid tilgængelige kapacitet i et net langt mere effektivt end linjekobling,<br />
men kan dog endnu ikke tilbyde den samme overføringskvalitet,<br />
hvor<strong>for</strong> pakkekoblet tale, lyd og levende billeder endnu er i sin vorden.<br />
Der er imidlertid ingen tvivl om, at den nærmeste fremtid vil bringe<br />
store fremskridt inden <strong>for</strong> dette område, hvor specielt streaming media<br />
og IP-telefoni gør hastige fremskridt.<br />
IP-telefoni er overførsel <strong>af</strong> tale over Internettet fra en pc til en telefonterminal<br />
eller til en anden pc. Set fra kundernes side er en <strong>af</strong> de store<br />
<strong>for</strong>dele ved IP-telefoni, at personen, der ringer op, kun betaler taksten til<br />
sin internetudbyder, hvor prisen på sigt <strong>for</strong>ventes at gå mod nul. Ved at<br />
ringe til udlandet via IP-telefoni kan kunderne således undgå at betale de<br />
udenlandstakster, som teleselskaberne traditionelt har hentet betydelige<br />
indtægter på.<br />
Med udsigten til at priserne på telefoni på sigt vil gå mod nul samt integreres<br />
i den pc, der i stigende grad vinder indpas på såvel arbejdspladser<br />
som i private hjem, ventes det fremtidige marked <strong>for</strong> IP-telefoni at blive<br />
enormt.<br />
Analytikere <strong>for</strong>venter, at den fremtidige tilslutning vil få karakter <strong>af</strong> en<br />
.HWFKXS HIIHNW hvor en indledende træghed <strong>af</strong>løses <strong>af</strong> en pludselig og<br />
55
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
56<br />
markant tilslutning. Disse <strong>for</strong>ventninger er baseret på, at en stadigt voksende<br />
andel <strong>af</strong> telefonbrugerne i de vestlige lande allerede har eller vil få<br />
en pc, hvor<strong>for</strong> det nødvendige udstyr og kendskabet hertil i stort omfang<br />
er på plads. Det aktuelle skøn er der<strong>for</strong>, at antallet <strong>af</strong> brugere <strong>af</strong> IPtelefoni<br />
på globalt plan <strong>for</strong>ventes at overstige 400 millioner inden udgangen<br />
<strong>af</strong> 2004.<br />
Forklaringen på den initiale træghed er, at der aktuelt er en række problemer<br />
<strong>for</strong>bundet med den daglige anvendelse <strong>af</strong> IP-telefoni. Disse problemer<br />
skal overvindes, før IP-telefoni vil blive udbredt uden <strong>for</strong> kredse,<br />
der har IT og tele som deres levevej og/eller hobby 44 . Blandt de aktuelle<br />
<strong>for</strong>hindringer er blandt andet:<br />
%HKRY IRU EnQGEUHGGH. Kvaliteten <strong>af</strong> IP-telefoni <strong>af</strong>hænger især <strong>af</strong><br />
båndbredden på internet<strong>for</strong>bindelsen. De fleste udbydere anfører p.t., at<br />
kvaliteten er acceptabel ned til 28,8 Kbps. En båndbredde på omkring 64<br />
Kbps (svarende til single ISDN) giver dog grundlag <strong>for</strong> endnu bedre talekvalitet<br />
med fuld duplex (lyd begge veje samtidig). For at anvende IPtelefoni<br />
kræves endvidere en pc, der ikke er ældre end 5 år (dvs. minimum<br />
Pentium-klasse pc).<br />
6DPWDOHNYDOLWHW. Mangler den nødvendige båndbredde, er resultatet en<br />
ringe samtalekvalitet med betydelige <strong>for</strong>sinkelser og høj risiko <strong>for</strong> udfald,<br />
men selv når den nødvendige båndbredde er til stede, er kvaliteten<br />
<strong>af</strong> IP-telefoni ikke på højde med traditionel fastnettelefoni. Et andet aktuelt<br />
problem ved IP-telefoni er, at det ikke er muligt at modtage opkald<br />
på sin pc. For at mindske ulemperne <strong>for</strong>bundet hermed tilbyder nogle<br />
udbydere <strong>af</strong> IP-telefoni, at kunden har mulighed <strong>for</strong> at ‘bestille et opkald<br />
til sig selv’ – <strong>for</strong> langt hovedparten <strong>af</strong> de nuværende fastnettelefonikunder<br />
må dette imidlertid siges at være en utilstrækkelig erstatning, hvor<strong>for</strong><br />
IP-telefoni ikke kan siges at være en fuld substitut til telefonen – endnu.<br />
7HNQLVNH EDUULHUHU Et andet aktuelt problem er, at installation <strong>af</strong> IPtelefoni<br />
i øjeblikket er relativt besværligt. Det umiddelbare problem er at<br />
finde en udbyder hvor installation og opkobling fungerer. Det er imidlertid<br />
sandsynligt, at såvel software- som hardware-producenter i stigende<br />
grad vil tilpasse deres produkter til at facilitere IP-telefoni. Således er<br />
flere store pc-producenter begyndt at advisere, at deres produkter er <strong>for</strong>beredt<br />
til IP-telefoni. Dette er dog givetvis mere software- end hardwarerelateret.<br />
0DQJOHQGH JHQQHPVLJWLJKHG Et umiddelbart problem – som ligger ud<br />
over det rent kvalitative – er kundernes tillid og kendskab til udbyderne.<br />
Afregning <strong>af</strong> <strong>for</strong>brug <strong>for</strong>egår typisk ved træk fra kundens betalingskort,<br />
idet kortnummer, og udløbsdato skal opgives. For mange potentielle<br />
kunder vil denne praksis imidlertid <strong>for</strong>ekomme at være relativt sløret,<br />
44 Således har Tele Danmark netop <strong>af</strong>sluttet et <strong>for</strong>søg, hvor selskabets Opasia-kunder fik tilbudt<br />
at ringe gratis via Internettet. Ud <strong>af</strong> de 10.000 kunder som fik tilbudet tog kun 6.000<br />
imod, og antallet <strong>af</strong> førte samtaler var også lavere end <strong>for</strong>ventet.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
hvor<strong>for</strong> det langt fra er givet, at de samme kunder vil have tillid til, at de<br />
reelt får de tjenester, som de betaler <strong>for</strong>.<br />
Ovenstående problemer må imidlertid alle <strong>for</strong>ventes løst inden <strong>for</strong> en<br />
femårig horisont, hvor især fremskridt inden <strong>for</strong> komprimering <strong>af</strong> data,<br />
datakr<strong>af</strong>t 45 og en billigere adgang til båndbredde vil, få IP-telefoni til at<br />
fremstå som et reelt alternativ til traditionel telefoni.<br />
For at få en indikation <strong>af</strong>, hvilke besparelser en <strong>TELE</strong> Greenland kunde,<br />
der ringer meget til Danmark, kan opnå i dag ved at anvende en <strong>af</strong> de allerede<br />
eksisterende, internetbaserede udbydere <strong>af</strong> IP-telefoni frem <strong>for</strong><br />
<strong>TELE</strong> Greenland, har AMI <strong>for</strong>etaget en enkelt kurvberegning. De principper,<br />
der ligger til grund <strong>for</strong> kurven (samtalemønster i højtakst/lavtakst,<br />
inddragelse <strong>af</strong> ‘hardware’, m.m. ) er inspireret <strong>af</strong> de priskurve,<br />
som den danske Telestyrelse anvender i deres kvartalsvise prispjece<br />
‘Hallo, hallo, ved du, hvad det koster?’.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> nedenstående boks, er der allerede i dag betydelige<br />
besparelser at hente ved at anvende IP-telefoni, hvis man som <strong>for</strong>bruger<br />
har et stort antal tr<strong>af</strong>ikminutter til udlandet. Bemærk imidlertid, at de indikerede<br />
besparelser skal ses i <strong>for</strong>hold til ovennævnte markante fald i<br />
samtalekvalitet og serviceniveau.<br />
45 Ifølge Moore’s lov udvikler microchip-teknologien sig så hurtigt, at lagringskapaciteten på<br />
en microchip <strong>for</strong>dobles hvert år, eller mindst hver 18 måned.<br />
57
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
58<br />
(NVHPSHO ,3 SULVNXUY YHG RSNDOG WLO 'DQPDUN<br />
AMI har udregnet tre sammenlignelige priskurve <strong>for</strong> 450 minutters kvartalsvis telefoni fra Grønland<br />
til Danmark. De tre kurve anvender henholdsvis:<br />
à Opringning via <strong>TELE</strong> Greenlands udenlandstelefoni med analog telefon<br />
à Opringning via net2phone over ISDN2 til <strong>TELE</strong> Greenlands takster samt net2phones takst fra<br />
Grønland til Danmark (p.t. 0,87 kr. pr. min.)<br />
à Opringning via net2phone over analogt modem til <strong>TELE</strong> Greenlands takster samt net2phones<br />
takst fra Grønland til Danmark (p.t. 0,87 kr. pr. min.)<br />
De grundlæggende <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> de tre priskurve er de samme: Der er behov <strong>for</strong> en telefonlinje<br />
og et abonnement hos <strong>TELE</strong> Greenland. Oprettelse er ikke inkluderet i beregningerne.<br />
Forbrugsprofilen er opgjort med 55% i højtakst (7-19) og 45% i lavtakst (19-7). Dette har kun betydning<br />
<strong>for</strong> IP-telefoni, hvor prisen <strong>for</strong> et minuts internetopkobling varierer mellem høj og lav<br />
takstperiode. <strong>TELE</strong> Greenlands minuttakst til Danmark er tidsu<strong>af</strong>hængig (3,54 kr./min.). En gennemsnitlig<br />
samtale er fastsat til 8 minutter, hvilket giver ca. 56 opkald i kvartalet.<br />
For IP-løsningen kræves oprettelse hos net2phone (gratis) samt udstyr til at <strong>for</strong>etage opkaldet<br />
med. Sidstnævnte er ikke taget med i betragtning, hvilket skyldes, at:<br />
à Almindelig telefoni også kræver udstyr (en telefon), hvor omkostningerne heller ikke er medregnet.<br />
à IP-telefoni kan p.t. ikke betegnes som tilgængeligt <strong>for</strong> personer uden pc-kendskab, hvor<strong>for</strong><br />
det må <strong>for</strong>modes, at målgruppen alligevel har pc-udstyr til rådighed.<br />
For IP-telefoni antages yderligere, at der <strong>for</strong> hvert enkelt opkald anvendes 45 sekunder ekstra <strong>for</strong><br />
opkobling med analogt modem og 30 sekunder med ISDN2.<br />
På denne baggrund har AMI udregnet følgende priser <strong>for</strong> at ringe 450 minutter til Danmark i kvartalet:<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> kurv: Almindelig telefoni IP med ISDN2 IP med analogt modem<br />
Forbrugeren betaler: 2090,26 kr. 1422,27 kr. 1091,05 kr.<br />
Her<strong>af</strong> % til <strong>TELE</strong> Greenland<br />
100% 72% 64%<br />
Bemærk, at pris<strong>for</strong>skellen mellem IP-telefonikurvene og den almindelig telefonikurv vokser med<br />
et stigende <strong>for</strong>brug.<br />
Desuden skal det bemærkes, at den samlede pris på IP-løsningerne går langt størstedelen <strong>af</strong> betalingerne<br />
til <strong>TELE</strong> Greenland. Således udgør betalingen til net2phone kun kr. 391,50 <strong>for</strong> de valgte<br />
<strong>for</strong>brugsprofiler. Den resterende del går til <strong>TELE</strong> Greenland som hhv. abonnement, opkaldstakst<br />
og internettakst.<br />
Kvaliteten på IP-løsningerne må (jf. oven <strong>for</strong>) <strong>for</strong>ventes at være <strong>af</strong> ringere standard end en almindelig<br />
telefonlinje – særligt er kvaliteten <strong>af</strong> opkald via analogt modem næppe god. Valg <strong>af</strong> løsning<br />
<strong>af</strong>hænger der<strong>for</strong> <strong>af</strong> de enkelte <strong>for</strong>brugeres pc-kompetence, tolerance over <strong>for</strong> fald i kvalitet samt<br />
priselasticitet.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
Af eksemplet fremgår endvidere, at en betydelig del <strong>af</strong> <strong>for</strong>brugerens udgifter<br />
til telefoni stadig går til <strong>TELE</strong> Greenland, selvom <strong>for</strong>brugeren anvender<br />
IP-telefoni. Det skal i den <strong>for</strong>bindelse nævnes, at de angivne procentsatser<br />
udelukkende er eksempler, og der<strong>for</strong> ikke giver en indikation<br />
<strong>af</strong> hvorledes det vil <strong>for</strong>holde sig på hele markedet under ét. Pointen er<br />
imidlertid, at <strong>TELE</strong> Greenland, så længe selskabet ejer <strong>for</strong>bindelsen fra<br />
den enkelte kunde ud til Internettet, vil få del i den omsætning, som genereres<br />
ved IP-telefoni.<br />
Foreløbig må det dog konstateres, at IP-telefoni trods store <strong>for</strong>ventninger,<br />
trods stigende fokus og trods betydelige besparelser endnu ikke vurderes<br />
at være en reel mulighed, og at det primært skyldes problemer med<br />
kvaliteten og besværet med at opstille pc’er m.m. Der er imidlertid ingen<br />
tvivl om, at konkurrencen fra IP-telefoni inden <strong>for</strong> et femårsperspektiv<br />
vil udsætte især <strong>TELE</strong> Greenlands (linjekoblede) internationale telefonitjeneste<br />
<strong>for</strong> et betydeligt konkurrencepres.<br />
Selvom dagens koncession ganske vist giver <strong>TELE</strong> Greenland koncession<br />
på <strong>for</strong>midling <strong>af</strong> international telefoni, så vil det ikke længere være<br />
muligt at håndhæve denne eneret i praksis, når IP-telefoni <strong>af</strong> en sammenlignelig<br />
kvalitet er en realitet. Som tidligere nævnt ligner digitaliseret tale<br />
til <strong>for</strong>veksling datatr<strong>af</strong>ik, hvor<strong>for</strong> eneretten vil kunne omgås uden problemer.<br />
I andre lande har tilsynsmyndighederne hidtil udskudt at tage<br />
stilling til denne problemstilling, idet det hævdes, at der endnu ikke er<br />
fuld substituerbarhed mellem IP-telefoni og linjekoblet telefoni.<br />
Ovenstående er baggrunden <strong>for</strong>, at IP-telefoni blandt etablerede teleselskaber<br />
bliver betragtet som en fremtidig trussel mod indtjeningen. I erkendelse<br />
<strong>af</strong>, at det ikke er muligt at dæmme op <strong>for</strong> udviklingen, er en<br />
række <strong>af</strong> disse selskaber, herunder Deutsche Telekom og Telenor, imidlertid<br />
begyndt at udbyde IP-telefoni <strong>for</strong> sikre egen tilstedeværelse og<br />
fremtidige markedsandele på markedet <strong>for</strong> IP-telefoni. Dette vil også<br />
være en mulighed i Grønland, hvor <strong>TELE</strong> Greenland heller ikke har mulighed<br />
<strong>for</strong> at bremse hverken den teknologiske udvikling eller Internettet.<br />
¾ 1\H DFFHVVIRUPHU Der har i de seneste år været stigende fokus på udviklingen<br />
<strong>af</strong> nye accessteknologier, dvs. teknologier, som anvendes til at<br />
give kunder adgang (access) til <strong>for</strong>skellige typer <strong>af</strong> net og tjenester. Særligt<br />
efterspørgslen efter større båndbredde (f.eks. til brug <strong>for</strong> højhastighedsinternet)<br />
og udviklingen <strong>af</strong> såkaldte xDSL-teknologier har været<br />
med til at sætte accessnettet i fokus. Det kobberbaserede abonnentledningsnet,<br />
som giver telefonabonnenter adgang til det øvrige telenet, er<br />
det klassiske eksempel på en meget udbredt access<strong>for</strong>m. Andre vigtige<br />
eksempler er radiobaserede access<strong>for</strong>mer, som anvendes inden <strong>for</strong> landbaseret<br />
mobiltelefoni (f.eks. GSM) og trådløs telefoni (f.eks. DECT).<br />
Det er kendetegnende <strong>for</strong> allerede udbredte access<strong>for</strong>mer, herunder ikke<br />
mindst det faste abonnentledningsnet 46 , at accessen udgør en <strong>af</strong>gørende<br />
46 I Danmark ofte omtalt som ‘det rå kobber’ (på engelsk: ‘the local loop’).<br />
59
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
60<br />
flaskehals <strong>for</strong> konkurrenterne til den markedsaktør, som råder over den<br />
pågældende access (i <strong>for</strong>hold til at få adgang til kunden og dermed mulighed<br />
<strong>for</strong> at tilbyde konkurrerende tjenester). Udvikling og kommerciel<br />
ibrugtagning <strong>af</strong> alternative accessteknologier, som kan tage konkurrencen<br />
op med – og om muligt ‘bypasse’ – de eksisterende access<strong>for</strong>mer, er<br />
der<strong>for</strong> højt på dagsordenen <strong>for</strong> selskaber, der ønsker at etablere sig som<br />
ny udbyder på et marked.<br />
Der eksisterer i dag en broget og voksende underskov <strong>af</strong> mere eller mindre<br />
kommercielt modne accessteknologier fra elmodemer, der <strong>for</strong>midler<br />
teletr<strong>af</strong>ik via det eksisterende elektricitetsnet, til mobile luftballonbårne<br />
radioaccesser. I grønlandsk sammenhæng vil den mest aktuelle alternative<br />
accessteknologi <strong>for</strong>mentlig skulle findes blandt den håndfuld konkurrerende<br />
Low Earth Orbit (LEO) satellitprojekter, som efter Iridium gik i<br />
betalingsstandsning i 1999, der alle endnu befinder sig på skrivebordsstadiet,<br />
og som kæmper <strong>for</strong> at sk<strong>af</strong>fe risikovillig kapital til finansiering<br />
<strong>af</strong> de ressourcekrævende planer.<br />
Disse konsortier planlægger med tiden at kunne dække hele jordens<br />
overflade – inkl. Grønland – med et tæt net <strong>af</strong> LEO-satellitter. Satellitterne<br />
bevæger sig i faste baner omkring jorden og vil inden <strong>for</strong> tidsrummet,<br />
hvor de dækker Grønland, <strong>for</strong>mentlig tilbyde access til konkurrencedygtige<br />
priser. Særligt det MicroSoft-støttede <strong>TELE</strong>DESIC konsortium,<br />
som i særlig grad fokuserer på at tilbyde højhastighedstilgang til Internet,<br />
kan på sigt vise sig at blive en trussel mod f.eks. <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
internettjeneste såvel som den internationale telefoni, jfr. fremvæksten<br />
<strong>af</strong> IP-telefoni. Hvor reel denne p.t. potentielle trussel udvikler<br />
sig til at blive er imidlertid <strong>for</strong>tsat et åbent spørgsmål. Umiddelbart er det<br />
annoncerede prisniveau så højt, at det kun er interessant <strong>for</strong> søfarten, <strong>for</strong>retningsrejsende,<br />
ekspeditioner m.m. i fjerne egne <strong>af</strong> verden. Imidlertid<br />
kan der vise sig muligheder <strong>for</strong>, at Grønland vil kunne opnå gunstige<br />
pris<strong>af</strong>taler med LEO-konsortier såsom <strong>TELE</strong>DESIC. Baggrunden <strong>for</strong><br />
sådanne <strong>af</strong>taler skulle være, at satellitterne i det tidsrum, de befinder sig<br />
over Grønland, <strong>for</strong>modes at have begrænsede <strong>af</strong>sætningsmuligheder,<br />
hvor<strong>for</strong> marginalomkostningerne ved at tilbyde rabatterede LEOtjenester<br />
til det grønlandske marked <strong>for</strong>mentlig er små. Hvorvidt LEOkonsortierne<br />
vil føre denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> prispolitik, kan der ikke på nuværende<br />
tidspunkt siges noget sikkert om.<br />
¾ 6SUHGW GHOW LQWHOOLJHQV. Inden <strong>for</strong> telekommunikation har det hidtil <strong>for</strong>holdt<br />
sig sådan, at intelligensen befandt sig centralt i nettet (i centraler)<br />
og blev kontrolleret <strong>af</strong> netoperatøren, hvorimod kommunikationsudstyret<br />
(f.eks. telefoner) var ‘dumt’. Dette er ikke længere tilfældet. I dag udspænder<br />
sig en veritabel kamp mellem netoperatører, udstyrsproducenter<br />
og softwareudviklere om kontrol over intelligensen – og dermed mulighederne<br />
<strong>for</strong> at designe brugergrænsesnit, styre ruting <strong>af</strong> opkald, udvikle<br />
værdiøgende tjenester, ‘ting-som-tænker’ mv. Med fremvæksten <strong>af</strong> åbne<br />
systemer og netinfrastrukturer er ‘magtbalancen’ mellem disse aktører<br />
<strong>for</strong>skubbet til udstyrsproducenterne og softwareudviklernes <strong>for</strong>del.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
For den grønlandske telesektor <strong>for</strong>ventes denne teknologiudvikling ikke<br />
at få <strong>af</strong>gørende betydning.<br />
Sammenfattende må den teknologiske udvikling, herunder især den voksende<br />
konvergens og den stadigt accelererende bevægelse imod åbne systemer,<br />
vurderes at skabe et betydeligt pres <strong>for</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske<br />
telesektor. Årsagen er, at den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> en 5-årig horisont<br />
vil umuliggøre den aktuelle adskillelse mellem de enkelte tjenester.<br />
Konsekvenserne her<strong>af</strong> vil blive gennemgået i konsekvensanalysen <strong>af</strong> de enkelte<br />
<strong>scenarier</strong>.<br />
8GYLNOLQJ L SROLWLVN RJ DGPLQLVWUDWLY VW\ULQJ RJ SUDNVLV<br />
Siden sin etablering i 1979 har det grønlandske Hjemmestyre gennemgået en<br />
rivende udvikling hvad angår såvel hjemtagning <strong>af</strong> opgaver som organisatorisk<br />
udvikling. Således er hjemtagningen <strong>af</strong> alle væsentlige samfundsopgaver<br />
vel overstået, og Hjemmestyret står nu over <strong>for</strong> en række nye ud<strong>for</strong>dringer,<br />
som vil præge den politiske dagsorden i de kommende år. Blandt disse er;<br />
¾ 2UJDQLVDWRULVNH RPVWUXNWXUHULQJHU: Det intensive og krævende arbejde<br />
med at hjemtage opgaver fra Danmark har betydet, at der sjældent har<br />
været tilstrækkelig tid og/eller ressourcer til at tilpasse danske administrative<br />
og regulatoriske principper, organisations<strong>for</strong>mer og arbejdsgange<br />
til grønlandske <strong>for</strong>hold, herunder blandt andet de problemer, der knytter<br />
sig til at være en lille organisation, som skal varetage mangfoldige<br />
opgaver og ansvarsområder i et moderne samfund. Grønlandi<strong>sering</strong> <strong>for</strong>ventes<br />
således at stå højt på dagsordenen i de kommende år.<br />
Helt konkret betyder bredden og omfanget <strong>af</strong> opgaver, at den enkelte<br />
medarbejder hyppigt dækker en række <strong>for</strong>skellige områder, hvor<strong>for</strong> det<br />
bør overvejes, hvordan man kan udvikle en tilsvarende organisatorisk<br />
fleksibilitet, der sikrer, at in<strong>for</strong>mationsstrømme og beslutningsprocesser<br />
ikke ‘sander til’ i administration og papirarbejde. De tiltag, der overvejes,<br />
er eksempelvis: en opblødning <strong>af</strong> den enkeltsagsorientering og enkeltsagsbehandling,<br />
som aktuelt finder sted, en uddelegering <strong>af</strong> opgaver<br />
og ansvarsområder fra de enkelte Landsstyremedlemmer og en omorgani<strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> ressortplaceringer med henblik på at samle og tilgodese tværgående<br />
funktioner og tilknytninger.<br />
¾ )RUPXOHULQJ DI ODQJVLJWHGH SROLWLVNH SODQHU I <strong>for</strong>bindelse med det<br />
igangværende organisationsudviklingsarbejde blev alle medarbejdere i<br />
hjemmestyret spurgt, om ‘deres’ landsstyremedlem udstak tilstrækkeligt<br />
klare mål <strong>for</strong> direktoratets arbejde. Hele 67,8% <strong>af</strong> medarbejderne mente<br />
ikke, dette var tilfældet. Der synes således at være en aktuel mangel på<br />
konkrete politiske handlingsplaner på såvel et overordnet landspolitisk<br />
plan som på sektorniveau. Konsekvensen her<strong>af</strong> er, at det enkelte lands-<br />
61
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
62<br />
styremedlem i høj grad handler på egen hånd, hvor<strong>for</strong> tværgående politisk<br />
samordning og koordinering ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang.<br />
Det betyder imidlertid ikke, at der ikke hersker en bred enighed om de<br />
langsigtede visioner <strong>for</strong> Grønland. PLS Consult anfører således:<br />
'HU V\QHV DW HNVLVWHUH HQ PHJHW XGEUHGW SROLWLVN LGHRORJLVN HQLJKHG<br />
Sn WY UV DI GH JU¡QODQGVNH SDUWLHU RPNULQJ GH PHUH ODQJVLJWHGH SR<br />
OLWLVN ¡NRQRPLVNH PnOV WQLQJHU JU¡QODQGLVHULQJ VWUXNWXUSROLWLN<br />
HUKYHUYVGLIIHUHQWLHULQJ 8HQLJKHGHQ RJ GHQ WLOV\QHODGHQGH PDQJ<br />
OHQGH OR\DOLWHW RYHU IRU GH IDNWLVN YHGWDJQH KDQGOLQJVSODQHU V\QHV<br />
PHUH EDVHUHW Sn PLGOHUQH HQG Sn GHW HQGHOLJH PnO<br />
Samme mønster kan genfindes inden <strong>for</strong> IKT området, hvor IT-rådets<br />
nylige vision om Grønland som et IT-samfund over en bred kam blev vel<br />
modtaget på tværs <strong>af</strong> de politiske partier. Men den efterfølgende konkreti<strong>sering</strong><br />
og/eller tilpasning <strong>af</strong> udvalgte <strong>for</strong>slag fra IT rådets rapport er ikke<br />
ligeså opmuntrende, idet der ikke <strong>for</strong>eligger eller arbejdes på konkrete<br />
politiske handlingsplaner på området, ligesom det heller ikke har fået<br />
stor bevågenhed på næste års finanslov. Denne indeholder således en bevilling<br />
til videreføring <strong>af</strong> det igangværende projekt med telemedicin, en<br />
bevilling til en fond, der skal give tilskud til opstart <strong>af</strong> nye virksomheder<br />
(herunder IT start-ups).<br />
5.6.1 Konsekvenser <strong>for</strong> telesektoren i Grønland<br />
Det er (næsten) umuligt at <strong>for</strong>udsige, hvor den igangsatte proces med omstrukturering<br />
<strong>af</strong> hjemmestyret ender, samt hvilke konsekvenser den vil have<br />
<strong>for</strong> telesektoren. Men det er værd at bemærke, at Direktoratet <strong>for</strong> boliger og<br />
infrastruktur (og herunder teleområdet) kan blive berørt <strong>af</strong> omstrukturering<br />
og reorgani<strong>sering</strong>, hvilket både kan være en <strong>for</strong>del og en ulempe i <strong>for</strong>bindelse<br />
med et evt. regimeskift i telesektoren. En <strong>for</strong>del, <strong>for</strong>di man derved får mulighed<br />
<strong>for</strong> at tilpasse organisation og processer til et nyt regulatorisk regime.<br />
En ulempe, <strong>for</strong>di sådanne reorgani<strong>sering</strong>processer typisk lægger beslag på<br />
betydelige administrative kræfter, hvor<strong>for</strong> kapaciteten til at <strong>for</strong>etage et regimeskift<br />
vil være nedsat, medmindre ekstra ressourcer bliver bevilget.<br />
Hvorvidt de næste fem år i højere grad vil bringe en <strong>for</strong>mulering og efterlevelse<br />
<strong>af</strong> politiske handlingsplaner er ligeledes vanskeligt at spå om. Det<br />
skyldes ikke specielt grønlandske <strong>for</strong>hold, men derimod en generel vanskelighed<br />
ved at spå om udfaldet <strong>af</strong> politiske processer. Netop i <strong>for</strong>hold til telesektoren,<br />
som har berøring med og er <strong>af</strong> central betydning <strong>for</strong> et stort antal<br />
sektorer, kan en mangel på politiske handlingsplaner og et begrænset politisk<br />
helhedssyn imidlertid være et alvorligt handicap, hvor<strong>for</strong> der er gode grunde<br />
til at påbegynde arbejdet med at <strong>for</strong>mulere og nedfælde en langsigtet politisk<br />
handlingsplan snarest muligt. En sådan plan kan sikre sektoren ro og stabile<br />
rammer i fremtiden, hvilket er <strong>af</strong> stor betydning – ikke mindst i <strong>for</strong>hold til de<br />
betydelige teknologidrevne <strong>for</strong>andringer, som <strong>for</strong>ventes i de kommende år<br />
(jf. oven<strong>for</strong>).
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Udviklingen i fælles rammebetingelser <strong>for</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
Sammenfattende er det således ikke entydigt, hvordan de næste fem års politiske<br />
og administrative omlægninger <strong>af</strong> Hjemmestyret vil påvirke en evt. <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> den grønlandske telesektor.<br />
63
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
64<br />
3U VHQWDWLRQ DI GH WUH VFHQDULHU<br />
Dette kapitel præsenterer tre <strong>scenarier</strong>. Alle tre beskriver, hvordan den grønlandske<br />
telesektor vil kunne udvikle sig i <strong>for</strong>hold til spørgsmålet om at <strong>liberali</strong>sere<br />
telekommunikationssektoren hhv. opretholde <strong>TELE</strong> Greenlands nuværende<br />
eneret til at <strong>for</strong>syne Grønland med telekommunikation.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med de <strong>for</strong>estående konsekvensanalyser er det vigtigt at holde<br />
sig følgende <strong>for</strong>hold <strong>for</strong> øje:<br />
¾ De tre <strong>scenarier</strong> repræsenterer yderpunkterne i <strong>for</strong>hold til en bevægelse<br />
fra opretholdelse <strong>af</strong> eneret og fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. Det betyder, at det ikke<br />
er muligt at finde eksempler fra andre lande, der svarer til de enkelte<br />
<strong>scenarier</strong>. De tre <strong>scenarier</strong> repræsenterer således yderpunkter i det fremtidige<br />
råderum <strong>for</strong> en eventuel <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor.<br />
¾ Den anvendte <strong>for</strong>tolkning <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> indebærer ikke en analytisk<br />
bias <strong>for</strong> eller imod enkelte <strong>scenarier</strong>. Tværtom er det vigtigt indledningsvis<br />
at understrege, at alle tre <strong>scenarier</strong> under de rette betingelser og<br />
vilkår kan være samfundsmæssige optimale modeller. Den politiske vurdering,<br />
der skal <strong>for</strong>etages med udgangspunkt i blandt andet denne rapport<br />
er, hvilket scenarie eller variant her<strong>af</strong> der er det optimale <strong>for</strong> Grønland.<br />
¾ Der er bevidst valgt at give en så rendyrket, generisk, og internt konsistent<br />
beskrivelse <strong>af</strong> <strong>scenarier</strong>ne som muligt. Beskrivelsen <strong>af</strong> <strong>scenarier</strong>ne<br />
er der<strong>for</strong> i udgangspunktet renset <strong>for</strong> eventuelle grønlandske <strong>for</strong>hold.<br />
Baggrunden her<strong>for</strong> er, at der i den grønlandske <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sdebat i<br />
stort omfang refereres til ‘rene’ modeller <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> (således som<br />
disse typisk anvendes i andre lande eller regioner) uden hensyntagen til,<br />
hvordan de aktuelle modeller ville virke i Grønland, hvis de blev gennemført<br />
i praksis.<br />
Konsekvenserne <strong>af</strong> en reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> hvert <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong> i <strong>for</strong>hold til<br />
Grønland analyseres særskilt i kapitlerne 6-8. Hensigten med at skille præsentationen<br />
<strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong> fra analysen <strong>af</strong> konsekvenserne <strong>for</strong> Grønland,<br />
er at tydeliggøre, hvilke krav og konsekvenser de enkelte <strong>scenarier</strong> henholdsvis<br />
stiller til og har <strong>for</strong> Grønland.<br />
6FHQDULHU<br />
Udgangspositionen er den samme <strong>for</strong> alle tre <strong>scenarier</strong>: En eneretssituation,<br />
hvor et selskab (<strong>TELE</strong> Greenland) har koncession på såvel anlæg <strong>af</strong> infrastruktur<br />
som udbud <strong>af</strong> teletjenester i Grønland. Derudover specificeredes i<br />
kapitel 4 en række rammebetingelser <strong>for</strong> den fremtidige udvikling, der ligeledes<br />
antages at være fælles <strong>for</strong> alle tre <strong>scenarier</strong>.
De tre <strong>scenarier</strong> er:<br />
2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
For to <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong> gælder, at den praktiske gennemførelse <strong>af</strong> de nødvendige<br />
re<strong>for</strong>mer er så omfattende, at der vil gå endog meget langt tid før,<br />
den i scenariet specificerede tilstand opnås. Der vil således være en række<br />
mellemstadier, som den grønlandske telesektor skal gennemgå, og som kan<br />
medføre større krav – eksempelvis i <strong>for</strong>bindelse med opbygning <strong>af</strong> omdømme<br />
og etablering <strong>af</strong> institutioner.<br />
Om end den efterfølgende beskrivelse primært er rettet mod visionen (det<br />
langsigtede mål udtrykt i scenariet), vil AMI søge at inddrage og analysere<br />
eventuelle skærpede vilkår, som måtte opstå undervejs i <strong>for</strong>bindelse med reali<strong>sering</strong>en<br />
<strong>af</strong> de enkelte <strong>scenarier</strong>.<br />
Der er ikke i scenariebeskrivelserne eksplicit taget stilling til, hvilke ejerkonstruktioner<br />
som vil være mulige eller mest naturlige i <strong>for</strong>hold til de pågældende<br />
<strong>scenarier</strong>. Spørgsmålet om konsekvenserne <strong>af</strong> <strong>for</strong>skellige <strong>scenarier</strong><br />
<strong>for</strong> en eventuel privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland behandles særskilt i kapitlerne<br />
6-8.<br />
6.1.1 Parametre<br />
Hvert <strong>af</strong> <strong>scenarier</strong>ne beskrives så vidt muligt ud fra en række gennemgående<br />
parametre, som alle falder ind under det overordnede <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>stema. De<br />
valgte parametre er:<br />
¾ $QWDO RJ W\SHU DI PDUNHGVDNW¡UHU<br />
¾ 6WRU RJ VDPGULIWVIRUGHOH<br />
¾ 2PIDWWHGH PDUNHGHU (markedet <strong>for</strong> tjenester vs. markedet <strong>for</strong> infrastruktur<br />
inkl. infrastrukturtjenester, slutbrugermarkedet vs. engrosmarkedet,<br />
data/tale/tekst/video mv.)<br />
¾ )UHPKHUVNHQGH NRRUGLQHULQJVPHNDQLVPH (sektorspecifik regulering<br />
vs. markedsmekanismerne)<br />
¾ 6W\UHQGH KHQV\Q L IRUKROG WLO EHVOXWQLQJHU RP PDUNHGVWLOEXG PY<br />
(rent politisk bestemte hensyn vs. rent markedsøkonomiske hensyn)<br />
¾ 7LGVIRUEUXJ WLO UHDOLVHULQJ DI VFHQDULH<br />
En gennemgang <strong>af</strong> de enkelte <strong>scenarier</strong> i <strong>for</strong>hold til ovennævnte parametre<br />
har endvidere den <strong>for</strong>del, at det bliver muligt at sammenligne/adskille <strong>scenarier</strong>ne.<br />
65
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
66<br />
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ<br />
6.2.1 Antal og typer <strong>af</strong> markedsaktører<br />
I scenarie 1 opretholder den nationale operatør sin eneret til at anlægge og<br />
drive telekommunikationsinfrastruktur samt til at levere alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> teletjenester<br />
inden <strong>for</strong> landets grænser. Den nationale operatør vil med andre ord<br />
være den eneste udbyder på alle delmarkeder, som omfattes <strong>af</strong> operatørens<br />
licens (koncession).<br />
Det skal understreges, at scenarie 1 skal opfattes som en moderniseret og<br />
opdateret udgave <strong>af</strong> eneretten, hvor man <strong>for</strong>søger at gå så langt i retning <strong>af</strong> at<br />
bringe det nationale telemarked på linie med de før omtalte europæiske tendenser<br />
uden at ændre grundlæggende ved den nationale operatørs eneret på<br />
anlæg og drift <strong>af</strong> net samt levering <strong>af</strong> teletjenester.<br />
6.2.2 Stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele<br />
Eneretshaveren opererer med betydelige stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele (economies<br />
of scale and scope), jfr. det økonomiske ræsonnement bag eneret, nemlig<br />
antagelsen om, at det samlede telekommunikationsmarked er et naturligt<br />
monopol.<br />
6.2.3 Omfattede markeder<br />
Hvilke delmarkeder, som omfattes <strong>af</strong> eneretten, kan i princippet variere,<br />
hvor<strong>for</strong> de enkelte tjenester og områder vil blive vurderet enkeltvis i <strong>for</strong>bindelse<br />
med konsekvensanalysen.<br />
I scenarie 1 eksisterer pr. definition kun et slutbrugermarked - ikke noget<br />
marked <strong>for</strong> engrostjenester (bortset fra den samtr<strong>af</strong>ik, som finder sted på<br />
tværs <strong>af</strong> landegrænser i <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>midling <strong>af</strong> international tr<strong>af</strong>ik).<br />
Alene terminalmarkedet er <strong>liberali</strong>seret, således at konkurrerende udstyrsdistributører<br />
frit kan sælge godkendt teleudstyr.<br />
6.2.4 Koordineringsmekanisme<br />
Retning og tempo i telesektorens udvikling (dvs. én markedsaktørs udvikling)<br />
bestemmes gennem koncession, konkurrenceretten og specifik lovgivning<br />
<strong>for</strong> telesektoren. Offentlige konkurrence- og teletilsynsmyndigheder<br />
håndhæver lovgivningen. Desuden vil staten evt. også kunne styre udviklingen<br />
gennem direkte deltagelse i den nationale teleoperatørs bestyrelse (men<br />
ikke i den daglige drift), dersom teleoperatøren er helt eller delvis statsejet.<br />
Rammerne og retningen <strong>for</strong> eneretshaverens <strong>for</strong>retningsmæssige virksomhed<br />
bliver oftest til i dialog mellem operatør, tilsynsmyndigheder og det politiske<br />
miljø.<br />
Eftersom markedsmekanismen er sat ud <strong>af</strong> spil, sker prisdannelsen <strong>for</strong> de tilbudte<br />
tjenester ud fra polisk bestemte hensyn. I et traditionelt eneretsmarked
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
vil dette typisk omfatte lokalpolitiske, <strong>for</strong>delingspolitiske eller arbejdsmarkedspolitiske<br />
hensyn uden vægt på <strong>for</strong>hold som omkostningsdækning og<br />
lønsomhed på produktniveau. Af samme grund kan krydssubsidiering mellem<br />
eller inden <strong>for</strong> diverse tjenester og geogr<strong>af</strong>iske regioner ske uden at dette<br />
i sig selv anses <strong>for</strong> problematisk. Det antages imidlertid i denne sammenhæng,<br />
at det fra politisk hold er fastsat, at operatøren på udvalgte områder<br />
skal styres ud fra markedsøkonomiske principper, blandt andet <strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre,<br />
at ekstremt ulønsomme produkter udbydes.<br />
Den regulatoriske myndighed vil ved brug <strong>af</strong> relativt enkle metoder og værktøjer<br />
føre et vist tilsyn med, at det gennemsnitlige prisniveau (<strong>for</strong> alle udbudte<br />
produkter) ikke <strong>af</strong>viger <strong>for</strong> meget fra det gennemsnitlige omkostningsniveau.<br />
Desuden sikres, at eneretshaveren ikke tager en monopolprofit, idet det<br />
maksimale <strong>af</strong>kast på anvendt kapital fastsættes <strong>af</strong> regulatoren.<br />
I et eneretscenarie vil regulatoren typisk ikke føre direkte tilsyn med, hvorvidt<br />
eneretshaverens tjenesteproduktion sker på den mest effektive måde.<br />
Hvis regulatoren vælger at indføre effektivitetsregulering, anvendes en<br />
benchmarking-metode som f.eks. sammenligner den pågældende operatørs<br />
resultater og produktionsmetoder med sammenlignelige operatørers tilsvarende<br />
præstationer. Desuden kan regulatoren gennem såkaldt price capregulering<br />
(prisloftsregulering) stille krav om, at eneretshaveren hvert år<br />
sænker det gennemsnitlige prisniveau med en bestemt <strong>for</strong>håndsdefineret<br />
procentsats, <strong>for</strong>brugerprisindekset minus X%, uden hensyn til, hvorvidt det<br />
underliggende omkostningsniveau måtte have ændret sig tilsvarende i perioden.<br />
Denne type regulering skaber incitamenter til omkostningseffektiv produktion,<br />
idet operatøren kan beholde en evt. <strong>for</strong>skel mellem den faktiske<br />
omkostningsreduktion og det ‘kunstigt’ fastsatte krav om prisreduktion.<br />
6.2.5 Styrende hensyn i <strong>for</strong>hold til beslutninger om markedstilbud mv.<br />
Som det fremgår oven<strong>for</strong>, bestemmes de lange linier og sektorens overordnede<br />
udvikling frem <strong>for</strong> alt <strong>af</strong> politiske hensyn, mens den daglige drift er<br />
overladt til operatøren. Dog vil (abonnements-)vilkår og priser <strong>for</strong> udbud <strong>af</strong><br />
nye tjenester typisk skulle godkendes <strong>af</strong> en tilsynsmyndighed, før tjenesten<br />
lanceres på markedet. Eftersom operatøren på den ene side er reguleret på<br />
maksimal <strong>af</strong>kast, og på den anden side som eneretshaver er sikret <strong>af</strong>sætning<br />
<strong>for</strong> sine tjenester, har virksomheden begrænsede kortsigtede, økonomiske incitamenter<br />
til at tilbyde, hvad markedet efterspørger.<br />
I praksis vil dette ofte - men ikke nødvendigvis - komme til udtryk ved et relativt<br />
standardiseret og begrænset tjenesteudbud som tilbydes alle - eller meget<br />
grove - kategorier <strong>af</strong> kunder. Ligeledes vil operatørens incitament til<br />
produktudvikling og innovation heller ikke stimuleres på samme måde, som<br />
i et marked med helt eller delvist fri adgang.<br />
67
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
68<br />
6.2.6 Tids<strong>for</strong>brug til reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenariet<br />
Scenarie 1 repræsenterer grundlæggende en moderni<strong>sering</strong> og opdatering <strong>af</strong><br />
det eksisterende system.<br />
Som et første skridt mod at skabe større transparens, u<strong>af</strong>hængighed og integritet<br />
etableres en klar opgave- og ansvars<strong>for</strong>deling mellem eneretshaver, regulator<br />
og det politiske system. Styrkelse <strong>af</strong> den generelle konkurrenceregulering<br />
vil også i mange tilfælde kunne bidrage til øget udbytte <strong>af</strong> et eneretssystem.<br />
Desuden er der mulighed <strong>for</strong> fra politisk side at stille krav, som tilskynder<br />
operatøren til at anlægge en mere markedsorienteret og omkostningsægte<br />
<strong>for</strong>retningsmæssig drift, f.eks. gennem <strong>af</strong>vikling <strong>af</strong> geogr<strong>af</strong>isk krydssubsidiering,<br />
rebalancering <strong>af</strong> abonnement og tr<strong>af</strong>iktakster, indføring <strong>af</strong> regnskabsmæssig<br />
separation <strong>af</strong> <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>retningsområder mv. Sådanne ændringer<br />
vil <strong>for</strong>mentlig <strong>for</strong>udsætte mindre justeringer i den eksisterende lovgivning<br />
og/eller koncession samt en vis opgradering <strong>af</strong> tilsynsmyndigheden til at<br />
kunne varetage de nye tilsynsopgaver.<br />
Ovennævnte ændringer vil kunne gennemføres i løbet <strong>af</strong> <strong>for</strong>holdsvis kort tid<br />
– anslået mellem 6 og 12 måneder.<br />
6FHQDULH 7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
6.3.1 Antal og typer <strong>af</strong> markedsaktører<br />
I scenarie 2 er anlæg og drift <strong>af</strong> telekommunikationsinfrastruktur en koncessioneret<br />
opgave, mens markedet <strong>for</strong> teletjenester er <strong>liberali</strong>seret og dermed<br />
åbent <strong>for</strong> alle. Der er med andre ord bare én netoperatør, men flere tjenesteleverandører,<br />
som baserer sit tjenesteudbud i slutbrugermarkedet på den<br />
selvsamme infrastruktur.<br />
Der er i dette scenarie ikke tale om en såkaldt strukturel separation mellem<br />
netoperatør og tjenesteudbyder, som indebærer, at netoperatøren udelukkende<br />
sælger engrostjenester (infrastrukturtjenester) og er udelukket fra at konkurrere<br />
i slutbrugermarkedet 47 . Netoperatøren kan derimod ud over at sælge<br />
kapacitet i sit net til andre nye tjenesteudbydere også selv tilbyde tjenester<br />
direkte til slutbrugerne i konkurrence med selvsamme nye udbydere.<br />
Bemærk endvidere, at der er tale om tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i traditionel <strong>for</strong>stand<br />
– det vil sige den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, der er blevet praktiseret<br />
i OECD landene indtil nu. En fremtidig mulighed er, at alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />
engrossalg <strong>af</strong> tjenester på et telenet bliver i <strong>for</strong>m <strong>af</strong> salg <strong>af</strong> ren access. I den-<br />
47 Strukturel separation <strong>af</strong> net- og tjenesteproduktion blev i 80’erne diskuteret blandt akademikere<br />
som en mulig model <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren. Modellen er i dag <strong>for</strong>kastet dels<br />
som følge <strong>af</strong> den teknologiske udvikling, dels <strong>for</strong>di man i de fleste lande har besluttet sig <strong>for</strong><br />
at følge andre <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>smodeller, som gør det umuligt efterfølgende at gennemføre en<br />
strukturel separation.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
ne situation vil den enkelte engroskunde <strong>af</strong>tage pakkekoblet data, der derefter<br />
videreudvikles og videresælges. Denne mulighed er imidlertid endnu ikke<br />
teknisk realisabel, hvor<strong>for</strong> den ikke overvejes yderligere her.<br />
Bemærk i øvrigt, at der her er valgt et rendyrket tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenarie,<br />
hvor både fast- og mobilinfrastrukturen er samlet i én virksomhed.<br />
6.3.2 Stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele<br />
Da der i scenarie 2 kun er én netoperatør, opretholdes en tjenesteproduktionsmodel,<br />
som i høj grad kan drage nytte <strong>af</strong> de betydelige stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele,<br />
eftersom disse inden <strong>for</strong> telekommunikation <strong>for</strong> langt størstedelens<br />
vedkommende knytter sig til infrastrukturen.<br />
6.3.3 Omfattede markeder<br />
Slutbrugermarkederne <strong>for</strong> taletelefoni, datakommunikation samt værdiøgede<br />
tjenester er åbne <strong>for</strong> konkurrence. Desuden er markedet <strong>for</strong> teleudstyr fuldt<br />
<strong>liberali</strong>seret.<br />
I scenarie 2 eksisterer <strong>for</strong>uden et konkurrenceudsat slutbrugermarked også et<br />
marked <strong>for</strong> tilgang til <strong>for</strong>holdsvis ‘<strong>for</strong>ædlede’ engrostjenester såsom ‘færdigproducerede’<br />
minutter og abonnementer (til såkaldt videresalg/service<br />
provision), værdiøgede tjenester (viderestilling, grønt nummer og lign.), oplysningstjeneste,<br />
kundeservice, fakturering mv.<br />
I den rendyrkede <strong>for</strong>m kan tjenesteudbyderne kun tilføje engrostjenesterne<br />
ikke-netbaseret værdi (f.eks. markedsføring, kundeservice, fakturering eller<br />
pakning med andre tjenester) før videresalg til slutbrugerne.<br />
Engrosmarkedet <strong>for</strong> infrastrukturtjenester er i sagens natur ikke konkurrenceudsat,<br />
da der kun er én netoperatør.<br />
6.3.4 Fremherskende koordineringsmekanisme<br />
De anvendte koordineringsmekanismer i scenarie 2 er såvel markedskræfterne<br />
(slutbrugermarked) som politisk bestemt regulering (både engros-<br />
og slutbrugermarked).<br />
På engrosmarkedet skal der etableres en stærk og effektiv regulering som<br />
skal sikre de ikke-infrastrukturbaserede tjenesteleverandører adgang til deres<br />
vigtigste produktionsfaktorer (engrostjenesterne) på åbne, ikkediskriminerende<br />
og transparente vilkår. Der stilles desuden krav om omkostningsbaserede<br />
engrospriser <strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre, at netoperatøren misbruger sin<br />
dominerende stilling på infrastrukturområdet (i konkurrenceretslig terminologi<br />
‘opstrømsmarkedet’) til at udkonkurrere sine engroskunder/konkurrenter<br />
i slutbrugermarkedet (‘nedstrømsmarkedet’).<br />
For at sikre at reguleringen i praksis får den tilsigtede virkning, etableres<br />
desuden mulighed <strong>for</strong> at klage over netoperatørens tilbud, priser eller adfærd.<br />
På samme måde vil man fra lovgivers side <strong>for</strong>søge at neutralisere den i<br />
69
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
70<br />
udgangspunktet meget ulige <strong>for</strong>handlingsposition, som eksisterer mellem netoperatøren<br />
og tjenesteudbyderne, ved at pålægge netoperatøren strenge krav<br />
om at give u<strong>af</strong>hængige (tredjeparts-)tjenesteudbydere tilgang til engrostjenesterne<br />
på samme vilkår som netoperatørens egen interne tjenesteudbyder (ikke-diskriminering).<br />
Samtidig etableres mulighed <strong>for</strong> at indbringe tvister <strong>for</strong><br />
myndighederne til mægling og evt. til <strong>af</strong>gørelse.<br />
Slutbrugermarkedet er som regel også reguleret i tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet.<br />
Prisreguleringen kan evt. tage en anden, lidt lempeligere, <strong>for</strong>m end i<br />
engrosmarkedet (f.eks. price cap-regulering), men typisk vil der også her<br />
blive stillet krav om omkostningsbaserede priser (regulatorens håndhævelse<br />
her<strong>af</strong> vil dog sædvanligvis ikke være ligeså streng som <strong>for</strong> engrosmarkedet).<br />
Parallelt med de regulatoriske rammer <strong>for</strong> prissætningen vil markedskræfterne<br />
på det konkurrenceudsatte slutbrugermarked også øve indflydelse på prisdannelsen.<br />
Dette vil typisk komme til udtryk ved, at nye markedsaktører<br />
etablerer sig på de mest profitable <strong>for</strong>retningsområder først og gradvist<br />
‘skummer fløden’ i markedssegment efter markedssegment. Det marked,<br />
som først udsættes <strong>for</strong> reel konkurrence som følge <strong>af</strong> en generel tele<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>,<br />
er i næsten alle tilfælde international telefoni, hvor marginerne som<br />
oftest er størst og mulighederne <strong>for</strong> at etablere en lønsom <strong>for</strong>retning der<strong>for</strong><br />
bedst.<br />
Resultatet vil der<strong>for</strong> med stor sandsynlighed være en betydelig prisdifferentiering<br />
på tværs <strong>af</strong> såvel tjenester og kundegrupper med en eventuel skævvridning<br />
<strong>af</strong> eksisterende uligheder som mulig konsekvens.<br />
6.3.5 Styrende hensyn i <strong>for</strong>hold til beslutninger om markedstilbud mv.<br />
I scenarie 2 styres markedsudviklingen (herunder tjenesteudbud, prisniveau,<br />
introduktion <strong>af</strong> ny teknologi mv.) <strong>af</strong> en kombination <strong>af</strong> politiske og markedsmæssige<br />
hensyn.<br />
Et ofte fremført problem fra nye udbydere <strong>af</strong> slutbrugerprodukter er, at de<br />
har vanskeligt ved at differentiere deres produktudbud i <strong>for</strong>hold til netoperatøren.<br />
Dette kan bl.a. skyldes, at langt hovedparten <strong>af</strong> alle tjenester og faciliteter<br />
kræver ændringer i nettet, hvor<strong>for</strong> netoperatøren varsles om konkurrenternes<br />
planlagte produkter lang tid i <strong>for</strong>vejen og har mulighed <strong>for</strong> også selv<br />
at udbyde det pågældende produktet.<br />
Et andet problem, der hyppigt opstår, er, at det er <strong>for</strong>bundet med betydelige<br />
vanskeligheder at bestemme og opdatere omkostningsbaserede priser, hvilket<br />
i en lille økonomi kan medføre udsættelse/<strong>for</strong>sinkelse <strong>af</strong> udbud <strong>af</strong> nye<br />
produkter.<br />
Fra politisk side vil man i de fleste tilfælde sikre, at en eller flere <strong>af</strong> markedsaktørerne<br />
pålægges en <strong>for</strong>syningspligt, således at ikke-lønsomme områder<br />
<strong>for</strong>synes med teletjenester til samme pris som tilbydes i lønsomme om-
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
råder. 48 Udbud <strong>af</strong> en række samfundsnyttige tjenester såsom nødtelefonen,<br />
oplysningstjenesten, kystradioen mv. pålægges også gerne en bestemt udbyder<br />
- som oftest <strong>for</strong>syningspligtsudbyderen. Omkostningerne ved at udbyde<br />
denne type tjenester kan finansieres på flere <strong>for</strong>skellige måder f.eks. via<br />
statsbudgettet - eller evt. <strong>af</strong> udbyderen selv.<br />
Der kan desuden etableres en speciel <strong>for</strong>brugerbeskyttelseslovgivning <strong>for</strong> teleområdet,<br />
som har til hensigt at beskytte telebrugerne på et marked med flere<br />
tjenesteudbydere (etablering <strong>af</strong> klageordning, kvalitetskrav mv.).<br />
6.3.6 Tids<strong>for</strong>brug til reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenarie<br />
En reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenarie 2 indebærer en række både tids- og ressourcekrævende<br />
tiltag:<br />
¾ Omfattende ændringer og udvidelser <strong>af</strong> det telespecifikke lovgrundlag,<br />
herunder inden <strong>for</strong> områder som <strong>for</strong>syningspligt, numre- og adresser,<br />
omkostningsberegningsmetoder og regnskabsføring, <strong>for</strong>brugerbeskyttelse,<br />
hemmeligholdelse <strong>af</strong> personoplysninger og datakommunikation, administration<br />
<strong>af</strong> radiofrekvenser 49 mv.<br />
¾ Klar adskillelse mellem lovgiver, tilsynsmyndighed og markedsaktører.<br />
¾ Etablering <strong>af</strong> en stærk, u<strong>af</strong>hængig regulatorisk myndighed udrustet med<br />
klare beføjelser og ressourcer samt styret <strong>af</strong> klare, politisk fastsatte mål.<br />
¾ Tiltrækning - og evt. autorisation - <strong>af</strong> tjenesteudbydere, som kan tage<br />
konkurrencen op med den tidligere eneretshaver på slutbrugermarkedet<br />
<strong>for</strong> teletjenester.<br />
6FHQDULH )XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
6.4.1 Antal og typer <strong>af</strong> markedsaktører<br />
I scenarie 3 er alle telemarkeder fuldt <strong>liberali</strong>serede - såvel adgang til etablering<br />
<strong>af</strong> teleinfrastruktur som adgang til at udbyde alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> teletjenester,<br />
samt salg <strong>af</strong> teleudstyr.<br />
Der kan på denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> marked i princippet eksistere et ubegrænset antal<br />
markedsaktører, men det aktuelle markeds størrelse og den <strong>for</strong>tsatte eksistens<br />
<strong>af</strong> stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele vil sætte et naturligt loft <strong>for</strong> antallet <strong>af</strong><br />
markedsaktører - særligt på infrastrukturområdet.<br />
Scenariets betegnelse ‘fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>’ sigter til den langsigtede vision<br />
udtrykt i scenariet, dvs. et fuldt dereguleret telemarked med effektiv konkurrence<br />
(dvs. kun reguleret <strong>af</strong> generel konkurrenceregulering). Beskrivelsen <strong>af</strong><br />
48 Forsyningspligten er behandlet mere indgående i kapitel 3.<br />
49 Dog ikke relevant <strong>for</strong> Grønland, idet frekvensreguleringen administreres <strong>af</strong> den danske Telestyrelse.<br />
71
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
72<br />
scenariet vil primært fokusere på den langsigtede vision, men <strong>for</strong> at kunne<br />
sige noget om tids<strong>for</strong>brug til reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenariet (under <strong>for</strong>udsætning <strong>af</strong>,<br />
at udgangssituationen er eneret), er det nødvendigt også at inddrage fasen<br />
frem til der opstår ‘effektiv konkurrence’.<br />
Det er ikke muligt at præcisere, hvad der menes med effektiv konkurrence.<br />
Det skyldes, dels at effektiv konkurrence kan opstå i det tilfælde, hvor to selskaber<br />
konkurrerer intensivt om <strong>for</strong>brugernes gunst, og at effektiv konkurrence<br />
ikke nødvendigvis opstår <strong>for</strong>di mange selskaber er til stede på markedet.<br />
I sidstnævnte tilfælde kan karteldannelser og konkurrencebegrænsende<br />
<strong>af</strong>taler effektivt eliminere konkurrencen mellem selskaberne. Generelt vil<br />
mulighederne <strong>for</strong> at etablere effektiv konkurrence selvfølgelig stige med antallet<br />
<strong>af</strong> selskaber på markedet, men det er ikke muligt at identificere et<br />
mindste antal selskaber, hvis blotte tilstedeværelse på det grønlandske telemarked<br />
vil garantere en effektiv konkurrence på dette marked.<br />
6.4.2 Stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele<br />
I tilfælde, hvor antallet <strong>af</strong> infrastrukturudbydere er stort, vil flertallet <strong>af</strong> udbyderne<br />
ikke kunne drage nytte <strong>af</strong> stordrifts<strong>for</strong>dele. Dette gælder i særlig<br />
grad <strong>for</strong> det såkaldte lokale abonnentledningsnet (fra lokalcentral/lokal<strong>for</strong>deler<br />
frem til kunden) og i mindre grad <strong>for</strong> det såkaldte backbone-net<br />
(central del <strong>af</strong> nettet, som opsamler og <strong>for</strong>midler tr<strong>af</strong>ik fra decentrale<br />
dele <strong>af</strong> nettet) samt særligt tr<strong>af</strong>ikintensive strækninger.<br />
Der kan imidlertid være en række andre årsager til, at nye tjenesteudbydere<br />
alligevel vælger at etablere egen infrastruktur, frem <strong>for</strong> alene at basere sig på<br />
den tidligere eneretshavers landsdækkende telenet. F.eks. kan <strong>for</strong>hold som<br />
fuld kontrol med nettets driftssikkerhed, adgang til selv at <strong>for</strong>etage fejlretning,<br />
<strong>for</strong>ældet teknologi hos den tidligere eneretshaver/ønske om at gøre<br />
brug <strong>af</strong> nyeste teknologi eller simpelthen ønske om at <strong>for</strong>bedre sin <strong>for</strong>handlingsposition<br />
over <strong>for</strong> den tidligere eneretshaver være udslagsgivende <strong>for</strong> en<br />
beslutning om at etablere egen infrastruktur. Denne type argumenter vil være<br />
specielt tungtvejende i <strong>for</strong>hold til betjening <strong>af</strong> store og krævende erhvervskunder.<br />
6.4.3 Omfattede markeder<br />
Alle markeder - såvel udstyrs-, tjeneste-, infrastrukturmarkederne samt engros-<br />
og slutbrugermarkederne omfattes <strong>af</strong> scenariet.<br />
Sammenlignet med tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet vil udbuddet <strong>af</strong> engrostjenster<br />
være udvidet med infrastrukturtjenester såsom samtr<strong>af</strong>ik, præfiks,<br />
fast <strong>for</strong>valg, nummerportabillitet, samlokali<strong>sering</strong>, fejlretning, faste<br />
kredsløb, mastepositioner mv.
6.4.4 Fremherskende koordineringsmekanisme<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
På sigt vil den anvendte koordineringsmekanisme i scenarie 3 (fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>)<br />
i så vid udstrækning som muligt være markedet, suppleret <strong>af</strong> generel<br />
regulering, herunder særligt konkurrenceregulering.<br />
Tilbage i teletilsynsmyndighedens portefølje er der derudover lovgivning,<br />
som skal sikre grundlæggende samfundsnyttige hensyn (nødtelefonen, oplysningstjenesten,<br />
kystradioen), <strong>for</strong>brugerbeskyttelse (abonnementsvilkår,<br />
data- og personværn og lign.) samt effektiv udnyttelse <strong>af</strong> knappe ressourcer<br />
(frekvenser, numre og adresser). Der vil ligeledes også kunne indføres (eller<br />
opretholdes) en begrænset <strong>for</strong>syningspligt.<br />
Prisdannelsen sker i markedet således, at sammenhængen mellem udbud og<br />
efterspørgsel er bestemmende <strong>for</strong> prisniveauet. Der kan der<strong>for</strong> <strong>for</strong>ekomme<br />
voldsom prisdifferentiering f.eks. mellem store eller velorganiserede kunder<br />
og små kunder, som står i en dårlig <strong>for</strong>handlingssituation.<br />
6.4.5 Styrende hensyn i <strong>for</strong>hold til beslutninger om markedstilbud mv.<br />
På sigt vil markedet være helt styrende <strong>for</strong> markedsudbuddet. Nye udbydere<br />
vil således ikke være <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> eventuelle netoperatørers udbygning <strong>af</strong><br />
deres net, men vil kunne etablere den nødvendige infrastruktur selv.<br />
Dette betyder på den ene side, at alene tjenester, som <strong>for</strong>ventes at blive lønsomme,<br />
vil blive udviklet og udbudt på markedet, og kun kommercielt interessante<br />
geogr<strong>af</strong>iske områder og kunder vil blive <strong>for</strong>synet med teletjenester.<br />
I det omfang, der er indført <strong>for</strong>syningspligt på bestemte tjenester, er det dog<br />
muligt at sikre et minimumstjenesteudbud til alle kundegrupper til på <strong>for</strong>hånd<br />
fastlagte maksimalpriser.<br />
På den anden side betyder fuldt råderum <strong>for</strong> markedskræfterne også, at dersom<br />
der er tilstrækkelig efterspørgsel efter en given tjeneste, så vil der med<br />
stor sandsynlighed blive udviklet et tilbud, som matcher det udækkede markedsbehov.<br />
6.4.6 Tids<strong>for</strong>brug til reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenarie<br />
Hvor lang tid det tager at etablere et velfungerende fuldt <strong>liberali</strong>seret og dereguleret<br />
telemarked (dvs. reguleres kun <strong>af</strong> generel lovgivning) er selvsagt<br />
<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> en række <strong>for</strong>hold, herunder<br />
¾ hvor hurtig og drastisk en markedsudvikling - med der<strong>af</strong> følgende evt.<br />
voldsomme konsekvenser - der er politisk accept <strong>for</strong> (vil det f.eks. blive<br />
tilladt, at den tidligere eneretshaver går konkurs, at nye udbydere udkonkurreres<br />
<strong>af</strong> den tidligere eneretshaver, at eksisterende tjenestetilbud til<br />
ikke-lønsomme kunder <strong>af</strong>vikles?)<br />
¾ hvor hurtigt og ‘friktionsfrit’ markedet regulerer sig selv og finder et naturligt<br />
leje (antal markedsaktører, bredde på tjenesteudbud, grad <strong>af</strong> prisdifferentiering,<br />
højde på prisniveau mv.)<br />
73
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
74<br />
¾ hvor veludviklet konkurrenceretten og håndhævelsen her<strong>af</strong> er. Er der<br />
etableret et stærkt og velfungerende konkurrenceregime, vil det alt andet<br />
lige være <strong>for</strong>bundet med færre omkostninger at indføre fuld konkurrence<br />
‘over night’ ved et enkelt lovteknisk indgreb, dvs. ved at ophæve eneretten.<br />
Vælger man at gå f.eks. via tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> før indføring <strong>af</strong> fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>,<br />
vil dette medføre en længere markedsomstillingsproces, end hvis<br />
man går direkte fra eneret til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. Omvendt vil omkostninger<br />
og risici ved en gradvis overgang til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> ikke være så store<br />
som ved en drastisk omlægning <strong>af</strong> konkurrencevilkårene fra eneret til scenarie<br />
3. I konsekvensanalysen <strong>af</strong> dette scenarie (kapitel 8) gennemgås de mulige<br />
‘veje’ til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i Grønland, og den løsning, som det vurderes,<br />
at Grønlands Hjemmestyre ville vælg, lægges til grund <strong>for</strong> konsekvensanalysen.<br />
'H WUH VFHQDULHUV LQGE\UGHV SODFHULQJ<br />
For at give et overblik over grundlæggende træk ved de tre <strong>scenarier</strong>, deres<br />
indbyrdes placering samt mulighederne <strong>for</strong> at bevæge sig fra et scenarie til et<br />
andet præsenteres i dette <strong>af</strong>snit en oversigtsfigur.<br />
På et overordnet niveau er det muligt at indplacere de tre <strong>scenarier</strong> i en todimensional<br />
figur, hvor graden <strong>af</strong> infrastruktur<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> udgør figurens<br />
x-akse og graden <strong>af</strong> tjenesteliberal<strong>sering</strong> y-aksen, se Figur 5.<br />
,QIUDVWUXNWXU<br />
OLEHUDOLVHULQJ<br />
(QHUHW<br />
)LJXU 'H WUH VFHQDULHUV LQGE\UGHV SODFHULQJ L IRUKROG WLO<br />
GLPHQVLRQHUQH WMHQHVWH RJ LQIUDVWUXNWXUOLEHUDOLVHULQJ<br />
)XOG<br />
OLEHUDOLVHULQJ<br />
7MHQHVWH<br />
OLEHUDOLVHULQJ
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Præsentation <strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
Den mest konventionelle vej til <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telemarkedet går fra eneret,<br />
via tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, jfr. kapitel 1. Med denne trinvise<br />
fremgangsmåde, er det fuldt muligt at ‘stige <strong>af</strong>’ eller standse <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sprocessen<br />
før fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet med <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> er nået.<br />
Der er principielt ikke noget, der hindrer at man bevæger sig direkte fra eneret<br />
til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, men en så drastisk omlægning <strong>af</strong> markedsstrukturen<br />
må <strong>for</strong>ventes at medføre store omkostninger og risici. Det vil ligeledes være<br />
særdeles vanskeligt at genindføre ene- eller særret på et marked, som man<br />
først har <strong>liberali</strong>seret. Skulle lovgiver alligevel <strong>for</strong>søge dette, må der påregnes<br />
betydelige sagsanlæg mv. fra nye aktører som har <strong>for</strong>etaget langsigtede<br />
investeringer <strong>for</strong> at etablere sig på markedet i den tro, at markedet <strong>for</strong>blev <strong>liberali</strong>seret<br />
og lovgiver ville støtte fremvæksten <strong>af</strong> effektiv konkurrence.<br />
75
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
76<br />
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ<br />
I dette scenarie opretholder den nationale operatør eneretten til at anlægge og<br />
drive telekommunikationsinfrastruktur samt til at levere alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> teletjenester<br />
inden <strong>for</strong> landets grænser. Det <strong>for</strong>udsættes, at <strong>TELE</strong> Greenland,<br />
<strong>for</strong>tsætter i rollen som eneretshaver 50 , hvilket betyder, at selskabet <strong>for</strong>tsat vil<br />
være den eneste udbyder på de delmarkeder inden <strong>for</strong> det samlede grønlandske<br />
telemarked, som omfattes <strong>af</strong> koncessionen.<br />
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at dette scenarie ikke skal opfattes<br />
som en beskrivelse <strong>af</strong> status quo. Scenariet repræsenterer tværtom en moderniseret<br />
udgave <strong>af</strong> eneretten, hvor man søger at beskære og opdatere koncessionen,<br />
hvor det er muligt, uden at ændre grundlæggende ved <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
eneret på anlæg og drift <strong>af</strong> net samt levering <strong>af</strong> teletjenester. De konsekvenser,<br />
der beskrives i dette kapitel, vil altså <strong>for</strong> størstedelens vedkommende<br />
ikke opstå, såfremt dagens regime videreføres uden ændringer.<br />
Ovennævnte skelnen mellem indholdet <strong>af</strong> dette scenarie og den aktuelle situation<br />
i Grønland er ligeledes central i <strong>for</strong>hold til de <strong>for</strong>ventninger, der stilles<br />
til den kommende politiske debat om fremtidens grønlandske telesektor.<br />
Blandt de nøglepersoner, der blev interviewet <strong>af</strong> AMI i Nuuk i august 2000,<br />
var der adskillige, som stillet over <strong>for</strong> spørgsmålet om, hvad der vil være det<br />
værst tænkelige udfald <strong>af</strong> den kommende debat og beslutningsproces om telesektorens<br />
fremtid, svarede: ‘status quo’.<br />
Det betyder, at såfremt Hjemmestyret vælger at opretholde <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
eneret, skal der gøres en stor indsats <strong>for</strong> at tydeliggøre og <strong>for</strong>klare <strong>for</strong>skellene<br />
i <strong>for</strong>hold til situationen, inden debatten startede. Det skal med andre<br />
ord gøres helt klart <strong>for</strong> alle i Grønland, at der rent faktisk ‘sker noget’ på teleområdet<br />
- at sektoren tilpasser sig de stadigt skiftende vilkår. Såfremt man<br />
nedtoner eller helt undlader at kommunikere om nye tiltag og eksplicit fokuserer<br />
på <strong>for</strong>skellene fra den nuværende situation, er der en risiko <strong>for</strong>, at<br />
Hjemmestyrets beslutning bliver udsat <strong>for</strong> hård kritik. Det kan resultere i, at<br />
implementeringen <strong>af</strong> beslutningerne bliver <strong>for</strong>sinket, samt at der eventuelt<br />
bliver sået tvivl om deres berettigelse.<br />
Moderni<strong>sering</strong>en <strong>af</strong> dagens system vil naturligt være rettet mod især fire <strong>for</strong>hold:<br />
¾ at sikre de bedst mulige betingelser og muligheder <strong>for</strong> en reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong><br />
Grønlands Hjemmestyres telepolitiske målsætninger (se kapitel 2).<br />
50 Principielt er der ikke noget i vejen <strong>for</strong>, at en ny koncession kan udstedes til et andet selskab,<br />
men det ville være <strong>for</strong>bundet med særdeles høje omkostninger, der ville savne såvel motiv<br />
som begrundelse.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
¾ at skabe større gennemsigtighed og integritet i <strong>for</strong>holdet mellem <strong>TELE</strong><br />
Greenland og selskabets omverden, herunder også større u<strong>af</strong>hængighed<br />
mellem <strong>TELE</strong> Greenland og de offentlige myndigheder.<br />
¾ At tilskynde <strong>TELE</strong> Greenland til <strong>for</strong>tsat markedsorienteret og omkostningsægte<br />
<strong>for</strong>retningsmæssig drift.<br />
¾ At skabe større tillid til <strong>TELE</strong> Greenland som hjemmestyreejet monopol.<br />
Den indbyrdes rækkefølge mellem de fire målsætninger er ikke prioriteret.<br />
.RQVHNYHQVHU UHODWHUHW WLO GH I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU<br />
Dette <strong>af</strong>snit beskriver, hvilke konsekvenser de i kapitel 4 skitserede fremtidige<br />
ændringer i ydre rammebetingelser <strong>for</strong> den grønlandske telesektor vil<br />
have, hvis man vælger at opretholde og modernisere eneretssystemet.<br />
7.1.1 Den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling<br />
Med hensyn til den ventede demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling<br />
i Grønland er der især to <strong>for</strong>hold, som er væsentlige at analysere nærmere i<br />
<strong>for</strong>hold til eneretsscenariet: Problemerne med rekruttering <strong>af</strong> kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
og vanskelighederne ved at opnå kritisk masse og tilstrækkelig<br />
dynamik i IT- og telefagmiljøet.<br />
¾ 0DQJHO Sn DUEHMGVNUDIW<br />
Blandt de tre <strong>scenarier</strong> er opretholdelse og moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> eneretten det<br />
scenarie, der umiddelbart er mindst problematisk, når det gælder tilvejebringelse<br />
<strong>af</strong> den menneskelige kompetence og arbejdskr<strong>af</strong>t, der er nødvendig <strong>for</strong><br />
at realisere scenariet i praksis.<br />
Idet der ikke etableres nye teleselskaber i Grønland, vil der, alt andet lige,<br />
ikke blive oprettet flere telearbejdspladser i den private sektor end dem, der<br />
allerede eksisterer (eller nyoprettes) i <strong>TELE</strong> Greenland, og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
skal ikke konkurrere med andre virksomheder om den i <strong>for</strong>vejen knappe arbejdskr<strong>af</strong>t.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil således heller ikke blive udsat <strong>for</strong> det<br />
(potentielt massive) tab <strong>af</strong> nøglemedarbejdere til nye konkurrenter, som<br />
tidligere eneretshavere i andre lande har oplevet i kølvandet på en<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telemarkedet.<br />
Som det vil fremgå neden<strong>for</strong>, er en opgradering <strong>af</strong> medarbejderstaben hos<br />
tilsynsmyndighederne i <strong>for</strong>hold til dagens niveau nødvendig, hvis det nuværende<br />
asymmetriske <strong>for</strong>hold mellem <strong>TELE</strong> Greenland og de regulerende<br />
myndigheder skal udlignes. Sammenlignet med de øvrige to <strong>scenarier</strong> vil der<br />
imidlertid være tale om et mindre antal nye medarbejdere.<br />
Eftersom det grønlandske telemarked på én og samme tid både er meget<br />
småt og har en bredde og kompleksitet, der næsten modsvarer den, man finder<br />
i de større europæiske lande, er der behov <strong>for</strong> medarbejdere med bred erfaring<br />
og kompetence på flere områder. Det vil som udgangspunkt være <strong>for</strong>bundet<br />
med store ud<strong>for</strong>dringer at tiltrække og fastholde arbejdskr<strong>af</strong>t med<br />
77
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
78<br />
denne (tele) baggrund og erfaring i Grønland. det skyldes at ministerier og<br />
tilsynsmyndigheder på især teleområdet generelt har svært ved at konkurrere<br />
med den private sektors ofte mere attraktive tilbud og mere dynamiske image.<br />
Et <strong>for</strong>hold, der illustreres <strong>af</strong>, at den gennemsnitlige anciennitet <strong>for</strong> fuldmægtige<br />
i den danske Telestyrelse p.t. er blot 19 måneder 51 .<br />
Problemet er således, at den regulerende enhed har og <strong>for</strong>tsat vil have meget<br />
svært ved at tiltrække og især fastholde medarbejdere tilstrækkeligt længe til<br />
at opbygge den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> allround kompetence, som især er efterspurgt i den<br />
grønlandske administration.<br />
En mulighed, hvor man samtidig kunne <strong>for</strong>søge at opbygge mere <strong>af</strong>vekslende<br />
og ud<strong>for</strong>drende offentlige stillinger og skabe et større og bredere fagligt<br />
miljø, ville være at opbygge en slagkr<strong>af</strong>tig regulatorisk enhed, der står <strong>for</strong><br />
udvikling og håndhævelse <strong>af</strong> såvel konkurrence- som sektorspecifik lovgivning<br />
<strong>for</strong> alle sektorer. En sådan enhed, som eventuelt kunne etableres i <strong>for</strong>bindelse<br />
med den igangværende omstrukturering <strong>af</strong> Hjemmestyrets organisation<br />
og arbejdsgange, ville bidrage til skabelsen <strong>af</strong> et fagligt miljø omkring<br />
konkurrence- og anden markedsregulering. En sådan enhed ville desuden<br />
<strong>for</strong>bedre mulighederne <strong>for</strong> samarbejde og erfaringsudveksling mellem medarbejdere<br />
med ansvar <strong>for</strong> regulering og tilsyn med offentlige <strong>for</strong>syningsvirksomheder.<br />
En anden måde, hvorved de grønlandske myndigheder kunne <strong>for</strong>søge at løse<br />
problemerne med rekruttering og fastholdelse <strong>af</strong> medarbejdere, er at udbygge<br />
og <strong>for</strong>malisere de i <strong>for</strong>vejen eksisterende <strong>af</strong>taler om samarbejde med og<br />
sekretariatsbistand fra den danske Telestyrelse. Umiddelbart vil begge parter<br />
kunne vinde en <strong>af</strong>tale, der gør det muligt <strong>for</strong> medarbejdere i den danske Telestyrelse<br />
med en vis anciennitet at søge udstationering i Grønland. Direktoratet<br />
<strong>for</strong> boliger og infrastruktur vinder, <strong>for</strong>di der opnås bedre muligheder <strong>for</strong><br />
at trække på den danske Telestyrelses ekspertise og den danske Telestyrelse<br />
vinder, <strong>for</strong>di den kan tilbyde sine medarbejdere kortere eller længere ophold<br />
i Grønland, hvilket <strong>af</strong> mange vil blive opfattet som en attraktiv mulighed.<br />
Alternativt kan man <strong>for</strong>estille sig en decideret outsourcing <strong>af</strong> opgaver til<br />
Danmark eller oprettelsen <strong>af</strong> et virtuelt kontor med ansatte fysisk placeret i<br />
henholdsvis Grønland og Danmark.<br />
Afsluttende er det imidlertid værd at bemærke, at de offentlige myndigheders<br />
vanskeligheder ved at tiltrække og fastholde den nødvendige kompetence<br />
på ingen måde er unikke <strong>for</strong> scenarie 1 (eneret). Snarere tværtom, eftersom<br />
det i endnu højere grad gør sig gældende i de to øvrige <strong>scenarier</strong>, hvor<br />
kravene til rekruttering <strong>af</strong> medarbejdere er endnu højere end i dette scenarie.<br />
¾ 9DQVNHOLJKHGHU YHG DW RSQn NULWLVN PDVVH<br />
I <strong>for</strong>hold til at kunne sikre en ‘kritisk masse’ <strong>af</strong> fastboende personer i Grønland<br />
med IT- og telekompetence kan en opretholdelse og moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong><br />
koncessionen resultere i en <strong>af</strong> to modsatrettede udviklingsmuligheder. På<br />
51 Telestyrelsens resultatkontrakt <strong>for</strong> perioden 2000-2003.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
den ene side, vil opretholdelse <strong>af</strong> eneretten være den bedste garant <strong>for</strong>, at den<br />
eksisterende høje IT- og telekompetence, som i dag findes i <strong>TELE</strong> Greenland,<br />
undgår at blive udvandet. På den anden side vil eneretsscenariet <strong>for</strong>hindre,<br />
at den telekompetence, som i dag findes hos <strong>TELE</strong> Greenland, spredes<br />
til nye konkurrerende virksomheder, som ville kunne bygge videre på,<br />
<strong>for</strong>ædle og ikke mindst ud<strong>for</strong>dre den eksisterende viden og ‘måde-at-gøretingene-på’.<br />
Sidstnævnte kan virke hæmmende <strong>for</strong> mulighederne <strong>for</strong> at opbygge<br />
et mere dynamisk IT-miljø i Grønland.<br />
Sammenfattende vil de problemer, der udspringer <strong>af</strong>, at IT- og telekompetente<br />
medarbejdere er en knap og til tider flygtig ressource, i høj grad være koncentreret<br />
i den offentlige sektor under dette scenarie. Om end behovet <strong>for</strong><br />
kompetente og motiverede ansatte i den offentlige sektor er mindre under<br />
dette scenarie end under de øvrige to, er det imidlertid stadig et reelt og potentielt<br />
centralt problem i <strong>for</strong>hold til en gennemførelse <strong>af</strong> dette scenarie,<br />
hvor<strong>for</strong> der evt. er behov <strong>for</strong> en personalemæssig nytænkning inden <strong>for</strong> det<br />
offentlige.<br />
7.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling<br />
Som beskrevet tidligere, er der et stort politisk ønske om at skabe en mere<br />
selvstændig og mindre sårbar grønlandsk økonomi, og der er begyndende<br />
strukturre<strong>for</strong>mer på en række områder (eksempelvis fly- og skibstr<strong>af</strong>ik).<br />
Som i mange andre vestlige lande vil der i Grønland være en <strong>for</strong>ventning<br />
om, at IT- og telesektoren kan fungere som katalysator <strong>for</strong> vækst og udvikling<br />
i resten <strong>af</strong> økonomien. Forventningen vil være, at den grønlandske IT-<br />
og telesektor skaber nye og ‘fremtidssikre’ arbejdspladser inden <strong>for</strong> dynamiske<br />
vækstbrancher, samt at en umiddelbar indføring <strong>af</strong> teknologisk mere<br />
avancerede kommunikationsløsninger og mere effektive produktionsmetoder<br />
vil knytte Grønland tættere sammen med den øvrige verden(søkonomi).<br />
Denne <strong>for</strong>ventning vil være til stede uanset valg <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenarie.<br />
Imidlertid vil det politiske miljø specielt i eneretsscenariet stå over <strong>for</strong> en ikke<br />
ubetydelig ud<strong>for</strong>dring med at skulle anskueliggøre, at man til en vis grad<br />
må vælge mellem at satse IT- og telepolitisk på at bringe mindre vækstcentre<br />
eller udvalgte kundegrupper op på et internationalt konkurrencedygtigt niveau<br />
eller satse på at ‘få alle med’. Vurderet i <strong>for</strong>hold til den hidtidige politisk<br />
prioritering i Grønland og på baggrund <strong>af</strong> de interview som AMI har<br />
gennemført med telepolitiske nøglepersoner i Grønland, er det sandsynligt,<br />
at Hjemmestyret i hvert fald på kort til mellemlang sigt vil lægge størst vægt<br />
på solidaritetshensynet (dvs. sikre hele samfundets voksende og skiftende<br />
behov <strong>for</strong> kommunikation - ligebehandling <strong>for</strong> enhver pris). Det <strong>for</strong>hold, at<br />
Hjemmestyret og den regulerende myndighed i eneretsscenariet bevarer en<br />
stor grad <strong>af</strong> kontrol over telesektoren, kombineret med det <strong>for</strong>hold, at det på<br />
kort sigt <strong>for</strong>mentlig ikke vil være muligt at tilgodese kravet om væsentlig<br />
billigere og hurtigere datakommunikation, kan <strong>af</strong>stedkomme betydelig kritik.<br />
I den <strong>for</strong>bindelse er det vigtigt at in<strong>for</strong>mere om de betydelige vanskeligheder<br />
og omkostninger, der er <strong>for</strong>bundet med på én og samme gang at <strong>for</strong>søge at<br />
79
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
80<br />
skabe et dynamisk netværkssamfund og at udbyde teletjenester til alle i<br />
Grønland til samme priser og vilkår, jævnfør udregningen <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet<br />
i kapitel 3. En synliggørelse og <strong>for</strong>klaring <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddets<br />
størrelse og karakter bør udgøre et centralt element i en<br />
kommunikationsstrategi <strong>for</strong> at underbygge valget mellem solidaritet og satsning<br />
på bedre og billigere IT- og teleløsninger <strong>for</strong> en begrænset kundegruppe.<br />
På samme måde bør også <strong>for</strong>syningspligtens omfang, dvs. hvilke tjenester<br />
som underlægges <strong>for</strong>syningspligt, lægges åbent frem. Ved at skabe større<br />
<strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> de konkrete omkostninger, som er <strong>for</strong>bundet med at opretholde<br />
solidaritetsprincippet og ensprissystemet på teleområdet, skabes grundlag <strong>for</strong><br />
en offentlig debat <strong>af</strong> den nuværende prioritering samt konsekvenserne <strong>af</strong> at<br />
fravælge satsning på ‘de få’. Åben debat <strong>af</strong> disse og lignende <strong>for</strong>hold vil være<br />
en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> at styrke opbakningen til Hjemmestyrets politik. Videre<br />
vil det også, som tidligere nævnt, være vigtigt at in<strong>for</strong>mere om de opdateringer<br />
og moderni<strong>sering</strong>stiltag, som koncessionen løbende gennemgår.<br />
Når dette er sagt, er det urealistisk at tro, at kritik helt kan undgås gennem<br />
kommunikation. En beslutning om at bevare og modernisere eneretten vil således<br />
næsten uundgåeligt blive kritiseret. Det skyldes, at den generelle vurdering<br />
typisk vil være, at mulighederne <strong>for</strong> at deltage i netværksøkonomien<br />
og opnå de ‘dertil hørende’ eksplosive vækstrater er <strong>for</strong>ringet.<br />
Såvel erhvervslivet som privatkunderne vil fremover være stadig bedre orienteret<br />
om mulighederne og udviklingen uden <strong>for</strong> Grønland, og de vil som<br />
følge her<strong>af</strong> blive både mere krævende (flere, bedre og billigere tjenester!) og<br />
mindre loyale over<strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland (aktivt opsøgende alternative leverandører<br />
såsom udbydere <strong>af</strong> IP-telefoni). <strong>TELE</strong> Greenland vil der<strong>for</strong> tilstadighed<br />
‘konkurrere med’ og/eller blive målt over <strong>for</strong> andre udbydere, uanset<br />
den regulatoriske beskyttelse, som eneretten vil yde. Presset vil dels opstå<br />
inden <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands mest lønsomme <strong>for</strong>retningsområder dels på de<br />
områder, hvor det fremgår, hvis selskabet ikke <strong>for</strong>mår at leve op til ‘best<br />
practice’ internationalt.<br />
Dertil kommer, at det <strong>for</strong>mentlig vil være vanskeligt at argumentere <strong>for</strong><br />
‘blot’ at videreføre det eksisterende system inden <strong>for</strong> telekommunikation –<br />
en i øvrigt i andre henseender særdeles ‘moderne’ branche – når der tales om<br />
at gennemføre banebrydende strukturre<strong>for</strong>mer inden <strong>for</strong> andre sektorer.<br />
Sammenfattende vil opretholdelse <strong>af</strong> eneretten ikke lette det pres, som sandsynligvis<br />
vil opstå, <strong>for</strong>di væksten i den grønlandske økonomi <strong>af</strong>tager og<br />
væksten inden <strong>for</strong> tele og IT sandsynligvis vil vedblive med at være høj(ere).<br />
Det betyder, at valg <strong>af</strong> dette scenarie evt. med <strong>for</strong>del kunne kobles med generelle<br />
erhvervsfremmende tiltag inden <strong>for</strong> tele- og IT- sektoren. I den <strong>for</strong>bindelse<br />
kan erfaringer fra den canadiske provins New Brunswick eventuelt<br />
have relevans, idet man her (med offentlig støtte) har opbygget såvel en call<br />
center industri som en begyndende Internet industri på et ikke-<strong>liberali</strong>seret<br />
telemarked.
7.1.3 Internationale konjunkturer og trends<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
Valg <strong>af</strong> scenarie 1 – videreføring og moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> eneretten – vil være<br />
ensbetydende med, at Grønland går imod strømmen i <strong>for</strong>hold til de internationale<br />
trends. At vurdere muligheden <strong>for</strong> at <strong>liberali</strong>sere, og derefter vælge at<br />
videreføre eneretssystemet, vil sandsynligvis medføre ‘løftede øjenbryn’ både<br />
i og især uden <strong>for</strong> Grønland. Ikke mindst når hele den vestlige verden på<br />
samme tidspunkt er i færd med at <strong>liberali</strong>sere deres telesektorer i større eller<br />
mindre omfang.<br />
Omvendt betyder Grønlands unikke geogr<strong>af</strong>i, klima og demogr<strong>af</strong>i, at argumentet<br />
om at telekommunikation i Grønland stadig er et naturligt monopol<br />
lettere vil blive accepteret <strong>af</strong> såvel internationale som nationale observatører.<br />
I den <strong>for</strong>bindelse kan man således vælge at meddele, at Grønland <strong>for</strong>venter<br />
at genoptage diskussionen <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, indtil substantielle nye oplysninger<br />
<strong>for</strong>eligger fra den igangværende <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i Canadas Northwest Territories.<br />
Et argument <strong>for</strong> på denne vis ikke endeligt at <strong>af</strong>vise beslutningen om<br />
<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren i en periode er, at beslutningsgrundlaget <strong>for</strong> en<br />
vurdering <strong>af</strong> konsekvenserne <strong>af</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> Grønland kan se markant<br />
anderledes ud om 2-3 år. Det skyldes, at man på det tidspunkt vil have set<br />
konsekvenserne <strong>af</strong> den på nuværende tidspunkt vedtagne men endnu ikke<br />
fuldt implementerede <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telemarkedet i Canadas Northwest territories.<br />
Helt konkret <strong>for</strong>ventes først i november i år et udspil fra The Canadian Radio<br />
and Telecommunication Commission om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> long distance opkald<br />
– en tjeneste, der indtil nu har krydssubsidieret udbudet <strong>af</strong> tjenester i de<br />
tyndt befolkede områder i bl.a. Nunavut. Eftersom der på en lang række områder<br />
(herunder klima og befolkningsspredning) er betydelige ligheder mellem<br />
på den ene side Grønland og <strong>TELE</strong> Greenland og på den anden side<br />
Northwest territories og NorthwesTel, har sidstnævntes erfaringer med <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
stor betydning og relevans <strong>for</strong> Grønland, hvilket taler <strong>for</strong> en genovervejelse<br />
<strong>af</strong> sektorens fremtid, når NorthwestTels erfaringer med <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
<strong>for</strong>eligger.<br />
Hvad angår den konkurrence, som <strong>TELE</strong> Greenland udsættes <strong>for</strong> fra netværksøkonomien,<br />
så vil eneretten – i hvert fald på kort sigt (og på papiret) –<br />
yde beskyttelse mod de nye konkurrence- og produktions<strong>for</strong>mer, som netværksøkonomien<br />
indebærer.<br />
Eftersom <strong>TELE</strong> Greenland er sikret <strong>af</strong>sætning <strong>for</strong> sine tjenester, vil selskabet<br />
kunne videreføre kontrollen med alle led i værdikæden uden at tage aktiv<br />
stilling til, om visse funktioner med <strong>for</strong>del ville kunne outsources til eksterne<br />
leverandører eller udskilles fra kernevirksomheden. På længere sigt vil den<br />
hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling, som udspænder sig i<br />
andre lande, imidlertid også skabe et pres <strong>for</strong>, at <strong>TELE</strong> Greenland tager mere<br />
aktivt del i netværksøkonomien.<br />
I <strong>for</strong>hold til spørgsmålet om en eventuel privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland,<br />
betyder ovenstående, at selskabet vil udgøre en investeringmulighed med en<br />
81
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
82<br />
profil, som indebærer lav risiko/begrænset værdiskabning <strong>for</strong> aktionærerne.<br />
Denne type selskaber vil tiltrække financielle (passive) investorer, snarere<br />
end (aktive) strategiske investorer, som ville kunne tilføre selskabet teknologisk<br />
og ledelsesmæssig kompetence.<br />
Privati<strong>sering</strong> betyder endvidere, at<br />
¾ enhver udmelding angående eventuelle fremtidige planer om en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
bør overvejes nøje, idet sådanne udsagn kan medføre et fald i de<br />
indtægter, der kan opnås ved en privati<strong>sering</strong>.<br />
¾ Hjemmestyret ved at reducere sin ejerandel i <strong>TELE</strong> Greenland mister et<br />
instrument til at gennemføre f.eks. socialpolitisk begrundede tiltag såsom<br />
løft <strong>af</strong> IT B-holdet direkte gennem indgreb i selskabets <strong>for</strong>retningsvirksomhed.<br />
Sammenfattende betyder en opretholdelse <strong>af</strong> eneretten, at Hjemmestyret<br />
gennem koncession, lovgivning og ejerskab til <strong>TELE</strong> Greenland vil have alle<br />
væsentlige reguleringsinstrumenter til rådighed til brug <strong>for</strong> reali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> de<br />
telepolitiske målsætninger. Men beslutningen om ikke at <strong>liberali</strong>sere markedet<br />
vil med stor sandsynlighed <strong>af</strong>stedkomme betydelig kritik og vil blive udsat<br />
<strong>for</strong> et vedvarende og voksende pres.<br />
7.1.4 Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet<br />
Den hastige og komplekse teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mations- og<br />
kommunikationssektoren (IKT) er uden sammenligning den mest kritiske<br />
(og mindst <strong>for</strong>udsigbare) faktor i <strong>for</strong>hold til eneretsscenariets succes eller fiasko.<br />
En central konsekvens <strong>af</strong> den hastige (og stadigt accelererende) teknologiske<br />
udvikling er, at love og regulativer <strong>for</strong>ældes og gennemhulles stadig hurtigere.<br />
Med det teknologiske udviklingstempo, som ses i dag inden <strong>for</strong> IKT sektoren,<br />
er det næsten umuligt, at udvikle regulering som er relevant og dækkende<br />
<strong>for</strong> mere end nogle år ad gangen. Den teknologiske udvikling falder<br />
ganske enkelt uden <strong>for</strong> reguleringen eller tager retninger som ikke var <strong>for</strong>udset<br />
<strong>af</strong> lovgiverne. Et <strong>af</strong> svarene på denne ud<strong>for</strong>dring er at udvikle teknologineutral<br />
regulering, som f.eks. retter sig imod alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> elektronisk<br />
kommunikation i stedet <strong>for</strong> blot imod en enkelt sektor såsom telekommunikation<br />
52 . Faren er imidlertid, at brancher, som tidligere var uregulerede, og<br />
der<strong>for</strong> producerede både overraskende og innovative resultater (f.eks. Internet),<br />
pludselig underlægges regulering i et hidtil ukendt – og hæmmende –<br />
omfang.<br />
Også i Grønland vil den teknologiske udvikling udgøre en ud<strong>for</strong>dring <strong>for</strong> tilsynsmyndighederne<br />
i samtlige <strong>scenarier</strong>. Til <strong>for</strong>skel fra de øvrige to <strong>scenarier</strong>,<br />
repræsenterer eneretsscenariet imidlertid en særdeles defensiv tilgang til<br />
52 Jævnfør eksempelvis EU-kommissionens konvergensudredning og seneste anbefalinger i<br />
<strong>for</strong>bindelse med 1999 Review.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
problemstillingen. Ved at fastholde eneretten indtager man samtidig også en<br />
reaktiv strategi i <strong>for</strong>hold til den teknologiske udvikling, idet man reelt <strong>for</strong>søger<br />
at inddæmme den teknologiske udvikling og (over)styre den naturlige<br />
teknologiske og markedsmæssige udvikling.<br />
Uanset om man via en opretholdelse <strong>af</strong> eneretten <strong>for</strong>søger at bremse eller<br />
dæmme op <strong>for</strong> den teknologiske udvikling, så vil udviklingen på en række<br />
områder med stor sandsynlighed ‘gennemhulle’ <strong>TELE</strong> Grenlands eneret (og<br />
evt. hele rationalet bag valg <strong>af</strong> eneretsscenariet, nemlig maksimal politisk<br />
styring og opretholdelse <strong>af</strong> ensprissystemet og <strong>for</strong>syningspligten).<br />
De væsentligste potentielle ‘huller’, som det allerede er muligt at identificere<br />
i dag, og som det på mellemlang sigt ikke vil være muligt (og <strong>for</strong>mentlig ikke<br />
samfundsmæssigt ønskeligt) at håndtere i hhv. koncession og lovgivning,<br />
inkluderer:<br />
¾ ,3 WHOHIRQL vil på sigt udgøre den væsentligste trussel mod <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
eneret på international telefoni og evt. også på indtjeningen fra<br />
landstakst, idet <strong>for</strong>bedringer i kvalitet og voksende tillid til produktet inden<br />
<strong>for</strong> en femårs periode <strong>for</strong>mentlig vil betyde, at IP-telefoni kommer<br />
til at fremstå som en reel substitut til traditionel fastnettelefoni. For en<br />
nærmere beskrivelse <strong>af</strong> IP-telefoni, se kapitel 2.<br />
Stillet over <strong>for</strong> disse udsigter kan <strong>TELE</strong> Greenland grundlæggende vælge<br />
mellem flere <strong>for</strong>skellige strategier:<br />
1. Ud fra en betragtning om, at det tager et stykke tid, før IP-telefoni er<br />
en reel substitut, omlægges <strong>TELE</strong> Greenlands hierarkisk opbyggede<br />
og linjeswitchede telenet til et IP-netværk. Når disse ændringer/investeringer<br />
er gennemført vil <strong>TELE</strong> Greenland selv kunne udbyde<br />
og have en vis indtjening <strong>af</strong> IP-telefoni på international basis.<br />
2. Uanset at tr<strong>af</strong>ikken flytter fra traditionel telefoni til IP-telefoni, så vil<br />
<strong>TELE</strong> Greenland tjene på lokaltaksten, på internettillæg og på fastnetabonnements<strong>af</strong>giften,<br />
hvilket kan danne basis <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
fremtidige indtjening.<br />
3. Endelig er det muligt at opretholde så tilpas høje priser <strong>for</strong> datakommunikation<br />
(faste kredsløb og router<strong>for</strong>bindelser), at prisen <strong>for</strong><br />
IP-telefoni og anden databaseret kommunikation <strong>for</strong>bliver høj sammenlignet<br />
med almindelig, linjeswitchet taletelefoni. Denne strategi<br />
er tilsyneladende sammenfaldende med <strong>TELE</strong> Greenlands nuværende<br />
tilgang til problemstillingen, men næppe en holdbar strategi i<br />
længden.<br />
Valget mellem de tre ovennævnte strategier kan beskrives som et valg<br />
mellem at offensivt omfavne den nye teknologi og de muligheder og risici,<br />
det medfører (1), eller defensivt at <strong>af</strong>vente dens komme og <strong>for</strong>søge<br />
at beskytte på det eksisterende <strong>for</strong>retningsgrundlag så længe som muligt<br />
(2 og 3).<br />
83
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
84<br />
¾ *OREDOH /(2 VDWHOOLWQHW kan eventuelt udgøre en konkurrencedygtig alternativ<br />
access<strong>for</strong>m til <strong>TELE</strong> Greenlands nuværende og kommende tilbud<br />
om højhastighedsinternet. Hvorvidt denne trussel over <strong>for</strong> koncessionen<br />
materialiserer sig eller ikke er imidlertid højst usikkert. Som nævnt<br />
tidligere (kapitel 2), har ingen 2. generations LEO-konsortier imidlertid<br />
<strong>for</strong>ladt skrivebordsstadiet efter Iridiums konkurs, og etableringen <strong>af</strong> en<br />
alternativ access<strong>for</strong>m gennem LEO’s har der<strong>for</strong> lange udsigter. Dertil<br />
kommer, at det <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland planlagte DVBT (Digital Video<br />
Broadcast Terrestrial) projekt, såfremt det gennemføres, reelt vil betyde,<br />
at <strong>for</strong>retningsgrundlaget <strong>for</strong> en LEO-baseret højhastighedsaccesstjeneste<br />
i Grønland vil være væsentlig reduceret.<br />
¾ 'LJLWDOLVHULQJ RJ NRQYHUJHQV. Konvergensen mellem data, tele og<br />
broadcasting vil på sigt åbne mulighed <strong>for</strong>, at virksomheder fra andre<br />
brancher vil kunne udbyde teletjenester over andre typer net end telenet<br />
(f.eks. kabel-TV-net, el-net, kommuneinterne net mv.) i fuld konkurrence<br />
med <strong>TELE</strong> Greenland. Grønland adskiller sig imidlertid fra en række<br />
andre lande ved, at der generelt set ikke eksisterer den type landsdækkende<br />
og sammenhængende alternative netinfrastruktur (elektricitet, kabel-TV,<br />
jernbane mv.), som potentielt kan opgraderes til at kunne <strong>for</strong>midle<br />
teletr<strong>af</strong>ik. Alternative net findes typisk kun lokalt i ‘øer’.<br />
Sammenfattende er det således især IP-telefoni, der vil have indvirkning på<br />
<strong>for</strong>holdene i den grønlandske telesektor inden <strong>for</strong> de næste fem år. Men på<br />
dette område vurderes konsekvenserne imidlertid også at være særdeles vidtrækkende,<br />
eftersom den teknologiske udvikling reelt vil betyde, at koncessionen<br />
(næsten uanset ud<strong>for</strong>mning) vil blive <strong>for</strong>ældet og hullet.<br />
7.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis<br />
Opretholdelse og moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> eneretten må umiddelbart betegnes som<br />
det scenarie, hvor ‘støj og <strong>for</strong>styrrelser’ fra den igangværende omstrukturering<br />
<strong>af</strong> Hjemmestyret vil skabe færrest problemer i <strong>for</strong>hold til at opretholde<br />
en konsistent og kontinuerlig daglig administration og regulering <strong>af</strong> telesektoren.<br />
Dette skyldes naturligvis, at regulators opgaver vil ligne dem, der allerede<br />
udføres i dag.<br />
På et punkt er det imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på en central <strong>for</strong>skel<br />
mellem dette og de to øvrige <strong>scenarier</strong>. Forskellen er, at Hjemmestyrets rolle<br />
i dette scenarie er radikalt anderledes i <strong>for</strong>hold til den rolle, som Hjemmestyret<br />
spiller i de to andre (<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>s-)<strong>scenarier</strong>.<br />
Den væsentligste <strong>for</strong>skel er, at Hjemmestyret i stedet <strong>for</strong> at <strong>for</strong>me og justere<br />
en udvikling, der i vid udstrækning er bestemt <strong>af</strong> henholdsvis markedskræfterne<br />
53 og den generelle teknologiske udvikling, i langt højere grad selv skal<br />
53 Bemærk, at denne betragtning er <strong>af</strong> mere generel karakter, og der<strong>for</strong> ikke indeholder en<br />
vurdering <strong>af</strong>, hvorvidt det rent faktisk er muligt at opretholde et velfungerende telemarked i<br />
Grønland.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
medvirke og tage initiativ til at bestemme og styre udviklingen 54 under en<br />
moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> koncessionen. Det betyder, at Hjemmestyret skal være<br />
langt mere udfarende og proaktiv, end det er tilfældet under de øvrige to<br />
<strong>scenarier</strong>, hvis de betingelser og tiltag, der præsenteres under dette scenarie,<br />
skal bringes til at fungere.<br />
Hvorvidt dette er muligt, <strong>af</strong>hænger selvsagt <strong>af</strong> tilstedeværelsen i embedsmandsapparatet<br />
<strong>af</strong> markedsmæssig, teknisk og regulatorisk kompetence og<br />
fremsynethed, Hjemmestyrets nye organisation samt <strong>af</strong> regulatorisk og administrativ<br />
kapacitet – alle faktorer, hvorom det gælder, at det er vanskeligt,<br />
men dog muligt at vurdere, hvorvidt de er til stede eller kan etableres. Men<br />
når det kommer til den centrale faktor i vurderingen <strong>af</strong>, hvorvidt dette scenarie<br />
kan bringes til at fungere, nemlig politisk vision og vilje til at være udfarende<br />
og dagsordenssættende på det telepolitiske område, er det imidlertid<br />
særdeles vanskeligt at vurdere, om disse faktorer vil være til stede eller kan<br />
tilvejebringes.<br />
Grunden til, at det er særdeles vanskeligt at <strong>for</strong>udse, hvorvidt den politiske<br />
vilje vil være til stede eller ej, skyldes ikke specielt grønlandske <strong>for</strong>hold. Det<br />
<strong>for</strong>hold, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt en nødvendig fælles vilje og<br />
fælles fodslag kan etableres eller ej, er <strong>af</strong> langt mere grundlæggende og almengyldig<br />
karakter.<br />
Der må således grundlæggende hæftes et <strong>for</strong>behold <strong>for</strong> manglende politisk<br />
vision og vilje på dette scenarie, idet en lang række <strong>af</strong> de identificerede tiltag<br />
og konsekvenser i høj grad <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>, om disse succeskriterier er til stede.<br />
Det skal understreges, at det <strong>for</strong>hold, at politisk vision og vilje fremhæves<br />
under dette scenarie, på ingen måde <strong>af</strong>spejler, at dette ikke også er nødvendigt<br />
og påkrævet under de øvrige <strong>scenarier</strong>. Det <strong>af</strong>spejler udelukkende, at politisk<br />
vision og vilje indtager en mere central rolle i dette scenarie, eftersom<br />
det i højere grad er bestemmende <strong>for</strong> udviklingen.<br />
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO GHW UHJXODWRULVNH VHWXS<br />
En moderniseret udgave <strong>af</strong> eneretten vil som nævnt indebære, at det eksisterende<br />
regulatoriske setup i Grønland opgraderes i <strong>for</strong>hold til det aktuelle niveau.<br />
Årsagen til, at der er behov <strong>for</strong> en opgradering <strong>af</strong> regulatorisk kompetence<br />
og kapacitet i <strong>for</strong>hold til det aktuelle niveau, er:<br />
− at den aktuelle situation (august 2000) er et udtryk <strong>for</strong> en underbemanding.<br />
− at en <strong>af</strong> hensigterne med en opgradering (jf. neden<strong>for</strong>) er at skabe større<br />
u<strong>af</strong>hængighed mellem <strong>TELE</strong> Greenland og regulator (Direktoratet <strong>for</strong><br />
boliger og infrastruktur), hvilket kan ske ved, at det asymmetriske <strong>for</strong>-<br />
54 Der selvfølgelig stadig også er under betydelig indflydelse fra den teknologiske udvikling.<br />
85
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
86<br />
hold, hvor <strong>TELE</strong> Greenlands kapacitet og in<strong>for</strong>mation langt overstiger<br />
regulatorens, <strong>for</strong>søges udjævnet.<br />
Ovennævnte betyder, at uanset om Hjemmestyret i sidste ende vælger at opretholde<br />
status quo, så bør der alligevel ske en opgradering <strong>af</strong> de personalemæssige<br />
ressourcer, der er tilrådighed <strong>for</strong> den løbende regulering <strong>af</strong> den<br />
grønlandske telesektor.<br />
I <strong>for</strong>hold til målsætningerne <strong>for</strong> en videreføring og moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> eneretten,<br />
er det muligt at identificere en række konsekvenser <strong>for</strong> design og omfang<br />
<strong>af</strong> det regulatoriske setup:<br />
I bestræbelserne på at opfylde det erklærede ønske om at skabe større gennemsigtighed,<br />
integritet og u<strong>af</strong>hængighed i <strong>for</strong>holdet mellem <strong>TELE</strong> Greenland<br />
og selskabets omverden, herunder særligt i <strong>for</strong>hold til de offentlige<br />
myndigheder, kan der anvendes følgende instrumenter:<br />
¾ (WDEOHULQJ DI HQ ORYI VWHW HQW\GLJ GHILQLWLRQ DI HQHUHWVKDYHUV UHW<br />
WLJKHGHU RJ SOLJWHU VDPW HQ NODU RSJDYH RJ DQVYDUVIRUGHOLQJ PHOOHP<br />
HQHUHWVKDYHU GHW SROLWLVNH V\VWHP VDPW WLOV\QVP\QGLJKHGHUQH 55 Dette<br />
vil indebære revision <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands koncession, den eksisterende<br />
sektorspecifikke telelovgivning samt den <strong>for</strong>valtnings<strong>af</strong>tale, som<br />
p.t. regulerer <strong>for</strong>valtningspraksis mellem <strong>TELE</strong> Greenland og direktoratet.<br />
I <strong>for</strong>hold til revision <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands koncession eksisterer der<br />
flere muligheder <strong>for</strong> moderni<strong>sering</strong>, som bør overvejes:<br />
- )RUV\QLQJVSOLJWHQV RPIDQJ gennemgås kritisk med henblik på at<br />
revidere, hvilke tjenester, serviceniveau, ydelse/kapacitet, geogr<strong>af</strong>isk<br />
og demogr<strong>af</strong>isk dækning mv. som skal underlægges <strong>for</strong>syningspligt.<br />
Introduktion <strong>af</strong> adskillelse mellem traditionelle og avancerede tjenester,<br />
hvor kun traditionelle og basale tjenester underlægges <strong>for</strong>syningspligt,<br />
mens eneretshaveren ikke <strong>for</strong>pligtes til at udbyde avancerede<br />
tjenester i hele landet er eksempelvis en mulighed. Denne model<br />
er anvendt i Northwest territories, hvor de traditionelle tjenester<br />
omfatter: fastnettelefoni (local og long distance), nummeroplysning,<br />
112 opkald og Internet, hvor det ikke er specificeret til, hvilken kapacitet<br />
Internet skal udbydes, men alene er tale om en <strong>for</strong>pligtelse til<br />
at etablere adgang til tjenesten. En tilsvarende model kunne introduceres<br />
i Grønland, hvor de traditionelle basale tjenester f.eks. kan omfatte<br />
fastnettelefoni inkl. tillægstjenester, adgang til Internet (med en<br />
specificeret minimumsbåndbredde) og ISDN 2. Fastlæggelsen <strong>af</strong> det<br />
nøjagtige omfang <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten bør ske på grundlag <strong>af</strong> en<br />
bred debat, og ovenstående konkrete eksempler på basale tjenester<br />
bør ikke betragtes som andet end eksempler.<br />
- 8GVNLOOHOVH DI HQ U NNH RPUnGHU IUD NRQFHVVLRQHQ KYRU GHW J¡<br />
UHV PXOLJW IRU DQGUH DW NRQNXUUHUH PHG 7(/( *UHHQODQG. Det<br />
55 I denne <strong>for</strong>bindelse både de telespecifikke og de generelle konkurrence- og <strong>for</strong>brugerbeskyttelsesmyndigheder.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
kunne eksempelvis dreje sig om salg og tilslutning <strong>af</strong> PABC’ere,<br />
nedtagning <strong>af</strong> radio og fjernsynsprogrammer 56 , tilladelse <strong>af</strong> u<strong>af</strong>hængig<br />
ISP-virksomhed (Internet Service Provider) mv. Ovennævnte<br />
eksempler på mulige områder, som kan frigøres fra koncessionen,<br />
bør ikke opfattes som AMI’s anbefalinger. Disse bør således underkastes<br />
en nærmere analyse og diskussion, før der træffes et endeligt<br />
valg. Under alle omstændigheder er det vigtigt at definere klare<br />
grænseflader mellem de områder, som <strong>for</strong>tsat omfattes <strong>af</strong> koncession,<br />
og de, som frigøres – f.eks. bør der defineres et klart nettermineringspunkt<br />
(NTP), som markerer ophøret <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands offentlige<br />
net (og ansvarsområde) og begyndelsen <strong>af</strong> private (lukkede)<br />
net.<br />
- 2IIHQWOLJ UHJQVNDEVP VVLJ DGVNLOOHOVH mellem <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
koncessionerede tjenester og de tjenester og produkter, der udbydes<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland i konkurrenceområdet – dvs. f.eks. salg <strong>af</strong><br />
pc’ere. Derved undgås, at der kan sås tvivl om, hvorvidt det pågældende<br />
område subsidieres <strong>af</strong> indtægter fra koncessionerede tjenester.<br />
En kombination <strong>af</strong> alle eller udvalgte <strong>af</strong> ovennævnte tiltag vil bidrage til,<br />
at skellet mellem koncessionerede og ikke koncessionerede tjenester<br />
fremstår mere klart, og at der skabes en større gennemsigtighed omkring,<br />
hvordan <strong>TELE</strong> Greenland fungerer som virksomhed. Et andet tiltag, der<br />
ville trække i samme retning, ville være en regelmæssig offentliggørelse<br />
<strong>af</strong> en beregning <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddets størrelse (eventuelt påtegnet<br />
<strong>af</strong> en ekstern revisor) samt en opgørelse over kilderne til finansiering<br />
her<strong>af</strong>.<br />
¾ .ODUHUH DQVYDUVIRUGHOLQJ PHOOHP 7(/( *UHHQODQG RJ UHJXODWRU. Det<br />
gælder eksempelvis nummertildeling, besvarelse <strong>af</strong> klager, godkendelse<br />
<strong>af</strong> nye tjenester samt godkendelse <strong>af</strong> abonnementsvilkår, hvor en opgradering<br />
<strong>af</strong> den regulatoriske kapacitet og kompetence sandsynligvis vil<br />
betyde, at Direktoratet vil fremstå mere u<strong>af</strong>hængigt i <strong>for</strong>hold til <strong>TELE</strong><br />
Greenland.<br />
¾ ‘JHGH NUDY WLO 7(/( *UHHQODQG YHGU UDSSRUWHULQJ RJ GRNXPHQWD<br />
WLRQ RYHU IRU RIIHQWOLJKHGHQ. Det kunne eksempelvis dreje sig om regler<br />
<strong>for</strong> regnskabsmæssig separation, <strong>for</strong>bedret kvalitet på omkostnings-<br />
og indtægtsdata og lignende.<br />
I bestræbelserne på at tilskynde <strong>TELE</strong> Greenland til en mere markedsorienteret<br />
og omkostningsægte <strong>for</strong>retningsmæssig drift kan følgende tiltag introduceres.<br />
¾ 0DNVLPDOSULV RJ SULFH FDS UHJXOHULQJ. Regulator fastsætter en<br />
maksimalpris pr. tjeneste, hvorefter operatøren pålægges, at den udbudte<br />
markedspris på den pågældende tjeneste ikke overstiger mak-<br />
56 Det har været diskuteret, hvorvidt nedtagning <strong>af</strong> radio- og fjernsynsprogrammer er en koncessioneret<br />
tjeneste, hvor<strong>for</strong> ovennævnte præci<strong>sering</strong> eventuelt er på sin plads.<br />
87
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
88<br />
simalprisen. Fastsættelse <strong>af</strong> maksimalprisen kan eksempelvis ske på<br />
basis <strong>af</strong> en international prissammenligning eller ud fra et politisk<br />
bestemt ikke-empirisk begrundet niveau. Der bør i så fald tages højde<br />
<strong>for</strong> det nationale omkostningsniveau i <strong>for</strong>hold til omverdenen<br />
samt omkostninger til personaleboliger, som i andre samfund betales<br />
<strong>af</strong> det offentlige og ikke <strong>af</strong> virksomhederne. Typisk specificeres også<br />
udviklingen i maksimalprisen over tid, dvs. i praksis, hvor meget<br />
prisen skal falde per år. Størrelsen på den årlige prisreduktion bestemmes<br />
typisk på grundlag <strong>af</strong> <strong>for</strong>brugerprisindekset fratrukket en<br />
<strong>for</strong>håndsdefineret procentsats.<br />
¾ /¡EHQGH YXUGHULQJ DI SRWHQWLHO HIIHNWLYLVHULQJ RJ UDWLRQDOLVHULQJ<br />
DI 7(/( *UHHQODQG KHUXQGHU EHQFKPDUN DQDO\VH DI RPNRVW<br />
QLQJVQLYHDXHW. Om end det er vanskeligt at identificere markeder og<br />
operatører, der er sammenlignelige med hhv. Grønland og <strong>TELE</strong><br />
Greenland, bør regulator gennemføre en analyse <strong>af</strong>, hvorledes <strong>TELE</strong><br />
Greenlands omkostningsniveau placerer sig i <strong>for</strong>hold til andre operatører.<br />
En sådan analyse bør gennemføres inden den endelige beslutning<br />
om sektorens fremtid, idet det må påregnes, at kritikere <strong>af</strong> en<br />
opretholdelse <strong>af</strong> eneretten vil hævde, at betydelige rationali<strong>sering</strong>sgevinster<br />
bør indregnes blandt <strong>for</strong>delene <strong>for</strong>bundet med en hel eller<br />
delvis <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
¾ 'HILQLWLRQ RJ UHJHOP VVLJ LQGUDSSRUWHULQJ DI NYDOLWHWVPnO RJ<br />
LQGLNDWRUHU. Offentliggørelse <strong>af</strong> indrapporterede kvalitetsmål <strong>for</strong> det<br />
serviceniveau, som <strong>TELE</strong> Greenland leverer, vil fremme gennemsigtigheden<br />
og desuden udgøre et vigtigt signal om, at regulator <strong>for</strong>mår<br />
at kontrollere virksomheden. Det ville endvidere udgøre et vigtigt<br />
input i <strong>for</strong>hold til klagesager over <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Sammenfattende er der således en lang række tiltag, som regulator kan vælge,<br />
som kan højne offentlighedens tiltro til, at <strong>TELE</strong> Greenland er en u<strong>af</strong>hængig<br />
virksomhed, der qua gennemførte regulatoriske tiltag i et vist omfang<br />
agerer, ‘som om’ virksomheden opererede på et <strong>liberali</strong>seret marked.<br />
Et andet vigtigt punkt, som gang på gang blev fremhævet under interviewrunden<br />
i august 2000, var behovet <strong>for</strong> gennemsigtighed og in<strong>for</strong>mation – også<br />
dette ønske kan efterkommes inden <strong>for</strong> dette scenarie ved at implementere<br />
en række <strong>af</strong> de ovennævnte tiltag.<br />
Det er ikke muligt at udpege et enkeltstående initiativ, der alene vil kunne<br />
skabe større tillid til <strong>TELE</strong> Greenland som hjemmestyreejet monopol. Der<br />
vil snarere være tale om en vifte <strong>af</strong> aktiviteter, der tilsammen og i fællesskab<br />
vil kunne øge tilliden til og <strong>for</strong>bedre relationen mellem <strong>TELE</strong> Greenland og<br />
omverden. Øget tillid kan endvidere <strong>for</strong>stærkes gennem en styrkelse <strong>af</strong> konkurrencereguleringen<br />
og tilsynet med, at selskabet ikke misbruger sin dominerende<br />
stilling på telemarkedet i Grønland.
.RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
I <strong>for</strong>hold til de grønlandske kunder er det muligt at <strong>for</strong>udse følgende konsekvenser<br />
<strong>af</strong> at videreføre eneretten:<br />
¾ Ensprissystemet og dagens finansierings<strong>for</strong>m kan opretholdes – i hvert<br />
fald på kort sigt, hvilket vil være til gavn <strong>for</strong> kunder i bygder og yderområder<br />
og på bekostning <strong>af</strong> kunder i byerne Nuuk, Sisimiut og evt. Pituffik.<br />
Et underskud, der, eftersom der kun er en operatør på markedet, enten<br />
kan finansieres gennem den aktuelle krydssubsidiering inden <strong>for</strong> hver<br />
enkelt tjeneste eller over skatten. De øvrige finansierings<strong>for</strong>mer, der er<br />
listet i <strong>af</strong>snit 3.6, giver ikke mening under dette scenarie. Det betyder, at<br />
man med overvejende sandsynlighed vil vælge at <strong>for</strong>tsætte den nuværende<br />
finansierings<strong>for</strong>m, hvilket betyder, at prisen på de enkelte tjenester<br />
er omkostningsrigtige mellem de enkelte tjenester. På længere sigt må<br />
man imidlertid <strong>for</strong>vente, at denne finansierings<strong>for</strong>m helt eller delvis vil<br />
blive undergravet <strong>af</strong> den teknologiske udvikling, herunder specielt IPtelefoni.<br />
¾ Tjenesteudbuddet vil som nu være med vægt på sikkerhed og robusthed.<br />
Eftersom den teknologiske udvikling accelererer, hvor<strong>for</strong> de enkelte teknologier<br />
får stadig kortere levetid, inden de <strong>af</strong>løses <strong>af</strong> næste generation,<br />
kan en mulig konsekvens her<strong>af</strong> være, at <strong>TELE</strong> Greenland vælger at<br />
‘springe en generation over’ fra tid til anden. Eftersom <strong>for</strong>brugernes <strong>for</strong>ventninger<br />
pga. den voksende kommunikation og integration på tværs <strong>af</strong><br />
landegrænser er støt stigende, vil den konservative teknologistrategi med<br />
stor sandsynlighed føre til en voksende utilfredshed, hvilket kan betyde,<br />
at der fra tid til anden stilles spørgsmål ved, hvorvidt opretholdelse <strong>af</strong><br />
eneretten er det bedste <strong>for</strong> landet med dertil hørende politisk pres til følge.<br />
¾ Hvad angår mulighederne <strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre en opdeling <strong>af</strong> befolkningen i<br />
et in<strong>for</strong>mations- og kommunikationsteknologisk A-og B-hold, synes det<br />
oplagt, at Hjemmestyrets målsætning om, at alle i Grønland skal <strong>for</strong>synes<br />
med tidssvarende teletjenester, er medvirkende til at hindre en sådan<br />
opdeling. Eftersom Hjemmestyret i eneretsscenariet bevarer den fulde<br />
indflydelse over <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, har Hjemmestyret i princippet alle<br />
muligheder til rådighed <strong>for</strong> at diktere specielle vilkår, som selskabet skal<br />
tilbyde eksisterende eller potentielle medlemmer <strong>af</strong> et B-hold.<br />
¾ Der vil <strong>for</strong>tsat kun være én teleoperatør i Grønland, og <strong>for</strong>brugerne vil<br />
således ikke have nogen valgmuligheder. Eftersom <strong>TELE</strong> Greenland på<br />
den ene side vil være underlagt et krav om at minimere sine omkostninger<br />
og på den anden side (som koncessioneret operatør) er sikret <strong>af</strong>sætning<br />
<strong>af</strong> sine tjenester, vil selskabet sandsynligvis ikke tage unødige<br />
chancer i <strong>for</strong>hold til lancering <strong>af</strong> nye tjenester og faciliteter (jf. ovenstående).<br />
89
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
90<br />
¾ Hvorvidt produktudbuddet vil adskille sig fra de øvrige <strong>scenarier</strong> kan<br />
diskuteres, eftersom det i høj grad <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>, om det er muligt at etablere<br />
et konkurrencestyret marked under de to <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>s<strong>scenarier</strong>.<br />
Som udgangspunkt vil man i et europæisk marked <strong>for</strong>vente, at produktudbuddet<br />
under et monopol ikke vil være ligeså bredt og varieret som på<br />
et helt eller delvis <strong>liberali</strong>seret marked. Men det er imidlertid vanskeligt<br />
at <strong>for</strong>etage en sådan generali<strong>sering</strong> i en grønlandsk kontekst.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> ovenstående oplistning <strong>af</strong> konsekvenserne <strong>for</strong> kunderne<br />
<strong>af</strong> at videreføre eneretten i en moderniseret <strong>for</strong>m, vil det primært være de<br />
private <strong>for</strong>brugere, som drager <strong>for</strong>del <strong>af</strong> dette scenarie. Der er omvendt ingen<br />
tvivl om, at erhvervskunderne vil lide de største <strong>af</strong>savn under et eneretsscenarie,<br />
idet denne gruppes specielle ønsker – særligt i <strong>for</strong>hold til lavere priser<br />
på datakommunikation – <strong>for</strong>mentlig ikke vil blive tilgodeset, dersom dette<br />
sker på bekostning <strong>af</strong> solidaritetshensynet. Der er her tale om de førnævnte<br />
‘urealiserede potentielle gevinster’ ved at <strong>for</strong>tsætte et eneretssystem frem <strong>for</strong><br />
at gennemføre en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> (risikoen <strong>for</strong> at omkostningseffektiv eller<br />
avanceret teknologi ikke tages i brug, træg udvikling <strong>af</strong> nye tjenester mv.).<br />
Sammenfattende vil presset fra kundesiden med stor sandsynlighed vokse<br />
med tiden under dette scenarie, hvilket, koblet med, at de IP-baserede produkter<br />
bliver stadigt mere substituerbare, vil medføre, at <strong>for</strong>brugerne i stigende<br />
grad vil orientere sig mod og anvende de nye, ‘alternative’ teknologier.<br />
En sandsynlig konsekvens er, at paradigmeskiftet til IP-baserede produkter<br />
vil blive fremskyndet i <strong>for</strong>hold til situationen under de øvrige <strong>scenarier</strong>.<br />
Det er ironisk i den <strong>for</strong>stand, at netop bestræbelserne på at dæmme op <strong>for</strong><br />
den nye teknologi ender med at fremskynde de selvsamme tjenesters ibrugtagen.<br />
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO 7(/( *UHHQODQG<br />
Eneretsscenariet vil ikke indebære grundlæggende <strong>for</strong>andringer <strong>for</strong> <strong>TELE</strong><br />
Greenland. Men eftersom der lægges op til en moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> dagens system,<br />
herunder væsentlig større regulatoriske krav, vil selskabet skulle omstille<br />
sig på en del områder <strong>for</strong> at tilgodese krav om større offentlig indsigt i<br />
selskabets regnskaber og drift. For at legitimere beslutningen om at opretholde<br />
eneretten frem <strong>for</strong> at <strong>liberali</strong>sere, er det endvidere en <strong>for</strong>udsætning, at<br />
koncessionshaveren – altså <strong>TELE</strong> Greenland – løbende underlægges eksterne<br />
og u<strong>af</strong>hængige evalueringer. Fokus <strong>for</strong> sådanne evalueringer vil f.eks.<br />
kunne være mulighederne <strong>for</strong> at effektivisere selskabets drift, udnytte de<br />
teknologiske muligheder optimalt, strømline finansierings- og investeringsstrategien,<br />
udnytte mulighederne <strong>for</strong> strategiske samarbejder mv.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil på samme måde som i dag kunne drage fuld nytte <strong>af</strong><br />
stordrifts<strong>for</strong>delene <strong>for</strong>bundet med at samle al produktion <strong>af</strong> teletjenester i et<br />
selskab. På samme måde vil det <strong>for</strong>tsat være muligt at bevare kontrol med<br />
anlæg og drift <strong>af</strong> infrastruktur, hvor<strong>for</strong> det nuværende høje netsikkerhedsniveau<br />
kan opretholdes.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
Under eneretsscenariet vil det endvidere være muligt at drage fuld nytte <strong>af</strong><br />
synergieffekterne fra sammenlægningen <strong>af</strong> <strong>POST</strong> Greenland og <strong>TELE</strong><br />
Greenland.<br />
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO PXOLJKHGHUQH IRU DW SULYDWLVHUH 7(/(<br />
*UHHQODQG<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil under dette scenarie have gode muligheder <strong>for</strong> at opretholde<br />
sit <strong>for</strong>etningsgrundlag, selvom eneretten dog ikke på sigt vil kunne beskytte<br />
<strong>TELE</strong> Greenland mod trusler, der opstår som følge <strong>af</strong> den teknologiske<br />
udvikling.<br />
)RU HQ SULYDWLVHULQJ WDOHU<br />
Et privatiseret <strong>TELE</strong> Greenland vil i dette scenarie fremstå som en attraktiv,<br />
lavrisiko investeringsmulighed. En potentiel investor vil dog sandsynligvis<br />
gøre et <strong>for</strong>behold over <strong>for</strong> muligheden <strong>for</strong>, at den grønlandske telesektor bliver<br />
helt eller delvis <strong>liberali</strong>seret på et senere tidspunkt. Selskabets profil vil<br />
dog næppe gøre det muligt at få strategiske investorer ind på ejersiden, og<br />
spørgsmålet er, om investering i <strong>TELE</strong> Greenland kan give en passiv investor<br />
en tilstrækkelig høj <strong>for</strong>rentning.<br />
Såfremt Hjemmestyret vælger at sælge <strong>TELE</strong> Greenland på folkeaktier<br />
(hvilket har været en <strong>af</strong> de debatterede modeller i Grønland) vil man sandsynligvis<br />
vælge at bevare en dominerende indflydelse. Følgende <strong>for</strong>dele er<br />
knyttet til denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> salg: Hjemmestyret får et provenu fra salget, og<br />
den enkelte grønlandske småaktionær vil endvidere føle et større fællesskab<br />
og ejerskab over <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, hvilket kan mindske kritikken <strong>af</strong> den<br />
<strong>for</strong>ventede henholdende teknologistrategi og de generelt høje priser. Den<br />
største ulempe ved udstedelse <strong>af</strong> folkeaktier er <strong>for</strong>mentlig, at ejerskabet<br />
spredes på mange små – typisk ikke specielt aktive – aktionærer. Herved<br />
neutraliseres en <strong>af</strong> <strong>for</strong>delene ved i det hele taget at privatisere et hjemmestyreejet<br />
selskab, nemlig at få mere aktive og kompetente ejere, som kan bidrage<br />
positivt til selskabets <strong>for</strong>retningsmæssige udvikling.<br />
,PRG HQ SULYDWLVHULQJ WDOHU<br />
I <strong>for</strong>bindelse med en opretholdelse og moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> eneretten opererer<br />
man med en mere flydende grænse mellem operatør og regulator, end det er<br />
tilfældet under de øvrige <strong>scenarier</strong>. Scenariet <strong>for</strong>udsætter således et tæt samarbejde<br />
og en fælles <strong>for</strong>ståelse <strong>af</strong> eksempelvis dækning <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskud<br />
vs. prisfastsættelse og et <strong>for</strong>tsat samarbejde omkring kvalitetsindikatorer<br />
og opfyldelse <strong>af</strong> politiske målsætninger. På denne baggrund kan en<br />
privati<strong>sering</strong> medføre, at mulighederne <strong>for</strong> etablering <strong>af</strong> konsensus mind-<br />
91
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 1: Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
Andersen Management International A/S<br />
92<br />
skes, og at samarbejdsklimaet mellem regulator og <strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>værres.<br />
Etablering <strong>af</strong> et privat monopol (til <strong>af</strong>løsning <strong>for</strong> et hjemmestyreejet monopol)<br />
blev desuden <strong>af</strong> flere interviewpersoner fremhævet som et <strong>af</strong> de værst<br />
tænkelige <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> den grønlandske telesektor.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH 7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
I dette scenarie beholder <strong>TELE</strong> Greenland koncession på anlæg og drift <strong>af</strong><br />
offentlig telekommunikationsinfrastruktur, mens markedet <strong>for</strong> teletjenester<br />
åbnes <strong>for</strong> konkurrence. Der vil med andre ord være én netoperatør (<strong>TELE</strong><br />
Greenland), der leverer netkapacitet til flere u<strong>af</strong>hængige tjenesteudbydere.<br />
De u<strong>af</strong>hængige tjensteudbydere vil i tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet med andre<br />
ord ikke have adgang til selv at etablere nogen <strong>for</strong>m <strong>for</strong> netinfrastruktur.<br />
Bemærk endvidere, at scenariet ikke indbærer, at <strong>TELE</strong> Greenland udelukkende<br />
fungerer som netoperatør, men derimod at <strong>TELE</strong> Greenland ud over at<br />
sælge kapacitet i sit net til nye tjenesteudbydere i Grønland også tilbyder<br />
produkter og tjenester direkte til de grønlandske slutbrugere i konkurrence<br />
med de nye udbydere.<br />
Der er i dette scenarie således ikke er tale om såkaldt ‘strukturel separation’<br />
mellem <strong>TELE</strong> Greenlands infrastrukturvirksomhed henholdsvis tjenesteudbydervirksomhed,<br />
således at <strong>TELE</strong> Greenland vil blive pålagt at udskille og<br />
frasælge sin tjenesteudbydervirksomhed samt få <strong>for</strong>bud mod at konkurrere i<br />
tjenestemarkedet. Formålet med en strukturel separation er at <strong>for</strong>hindre<br />
krydssubsidiering og anden misbrug <strong>af</strong> dominerede stilling mellem de to <strong>for</strong>retningsområder<br />
og tilhørende markeder. Førstnævnte er særlig uheldigt, idet<br />
et vertikalt integreret teleselskab med dominerende eller monopolstilling på<br />
markedet <strong>for</strong> infrastruktur vil kunne tage unormalt høje priser <strong>for</strong> adgangen<br />
til nettet. Midlerne herfra vil derefter kunne anvendes til at subsidiere prisen<br />
<strong>for</strong> tjenester i det konkurrenceudsatte slutbrugermarked. Dermed risikerer de<br />
nye tjenesteudbydere at komme til at betale <strong>for</strong> netværksoperatørens konkurrencedygtighed.<br />
Denne særdeles indgribende metode til <strong>for</strong>hindring <strong>af</strong> en eneretshavers misbrug<br />
<strong>af</strong> dominerende stilling blev tidligere i mange lande fremhævet særligt<br />
<strong>af</strong> konkurrencemyndighederne som den mest ideelle måde at regulere et infrastrukturmonopol<br />
på. Metoden er imidlertid i praksis blevet anvendt yderst<br />
få steder, og i så fald alene på mobilmarkedet, eksempelvis i Storbritannien,<br />
hvor den nu er ophævet igen. Strukturel separation anses i dag <strong>for</strong> at være en<br />
lærebogsmodel, som ikke har den store praktiske relevans <strong>for</strong> telesektoren.<br />
Den primære grund er, at driften <strong>af</strong> netinfrastrukturen og udbuddet <strong>af</strong> teletjenester<br />
i dag hænger så tæt sammen og indebærer så stor <strong>for</strong>dele - <strong>for</strong> såvel<br />
kunder som teleselskaber - at det anses <strong>for</strong> ødelæggende <strong>for</strong> udviklingen <strong>af</strong><br />
markedet at <strong>for</strong>følge modellen i praksis. F.eks. vil en ‘strukturelt separeret’<br />
infrastrukturejer ikke have de samme incitamenter til at investere i ny og opgraderet<br />
netinfrastruktur og sikre sømløs og avanceret tjenesteproduktion,<br />
som en integreret infrastrukturejer og tjenesteudbyder.<br />
I tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet er det muligt at etablere i hvert fald følgende<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> engrossalg <strong>af</strong> netkapacitet fra <strong>TELE</strong> Greenland:<br />
93
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
94<br />
¾ (QJURVVDOJ DI WUDILNPLQXWWHU RJ DERQQHPHQWHU (f.eks. fastnettelefoni,<br />
mobiltelefoni, Internet) til u<strong>af</strong>hængige tjenesteudbydere som input til<br />
disses videresalg <strong>af</strong> (grundlæggende de selvsamme) tjenester i slutbrugermarkedet.<br />
¾ 6DOJ DI IDVWH NUHGVO¡E RJ IDVW NDSDFLWHW Sn URXWHUQHWWHW WUHGMHSDUWV<br />
WUDILN dels til u<strong>af</strong>hængig udbydere <strong>af</strong> kapacitet til brug <strong>for</strong> videresalg i<br />
slutbrugermarkedet, dels til storkunders eget brug og salg til intern eller<br />
ekstern tredjepart.<br />
Internationale erfaringer viser, at det med stor sandsynlighed vil være de mere<br />
profitable delmarkeder, der umiddelbart vil have nye udbyderes interesse.<br />
Blandt disse områder er:<br />
¾ International telefoni<br />
¾ Internettilgang (ISP) og internettr<strong>af</strong>ik<br />
¾ Telefoni og datakommunikation til store erhvervskunder og boligblokke<br />
¾ Fast opkoblede kredsløbs<strong>for</strong>bindelser (herefter omtalt som faste kredsløb<br />
eller routernetkapacitet) særligt til brug <strong>for</strong> datakommunikation (f.eks.<br />
højhastighedsinternet)<br />
¾ Value added tjenester<br />
Hvorvidt et internationalt observeret mønster vil gentages i Grønland kan<br />
selvfølgelig diskuteres, men vilkår og serviceniveau <strong>for</strong> datakommunikation<br />
(faste kredsløb og routernetkapacitet), international telefoni og Internet er<br />
blandt de hyppigt fremførte kritikpunkter <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland i den grønlandske<br />
teledebat.<br />
Etablering <strong>af</strong> et alternativ til <strong>TELE</strong> Greenland på disse områder vil således<br />
dels kunne <strong>for</strong>vente betydelig positiv opmærksomhed, og dels med stor<br />
sandsynlighed kunne tiltrække utilfredse <strong>TELE</strong> Greenland-kunder. På denne<br />
baggrund er det ikke usandsynligt, at eventuelle nye tjenesteudbydere på et<br />
tjeneste<strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarked i første omgang ville vælge at<br />
satse på datakommunikation (faste kredsløb og routernetkapacitet), international<br />
telefoni og Internet.<br />
Det betyder ikke, at konsekvensanalysen entydigt rettes mod de to delmarkeder,<br />
men at særlige <strong>for</strong>hold ved disse markeder vil blive inddraget, hvor<br />
det er relevant, samt at analysens konklusioner på kort sigt må <strong>for</strong>ventes at<br />
have særlig relevans <strong>for</strong> netop disse <strong>for</strong>retningsområder.<br />
.RQVHNYHQVHU UHODWHUHW WLO GH I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU<br />
Dette <strong>af</strong>snit beskriver, hvilke konsekvenser de i kapitel 4 specificerede rammebetingelser<br />
har, når man vælger at gennemføre en fuld tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
i den grønlandske telesektor.
8.1.1 Den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
Hvad angår mulighederne <strong>for</strong> at tiltrække, udvikle og fastholde det nødvendige<br />
antal kvalificerede personer til den grønlandske IT- og telesektor, er det<br />
sandsynligt, at:<br />
¾ Medarbejdere fra <strong>TELE</strong> Greenland vil stifte eller tiltrækkes <strong>af</strong> nye tjenesteudbydere<br />
på det grønlandske marked, der vil være villige til at betale<br />
<strong>for</strong> medarbejdere med indsigt i og erfaring med udbud <strong>af</strong> telefoni i Grønland.<br />
Det er vanskeligt at sætte tal på det antal medarbejdere, der vil <strong>for</strong>lade<br />
<strong>TELE</strong> Greenland under dette scenarie, men størstedelen <strong>af</strong> det nuværende<br />
personale vil sandsynligvis <strong>for</strong>holde sig <strong>af</strong>ventende i <strong>for</strong>hold til<br />
at se, om eventuelle nye operatører overlever, før de træffer en beslutning<br />
om at <strong>for</strong>lade <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
¾ Et <strong>for</strong>holdsvis begrænset antal personer, der i dag ikke bor i Grønland,<br />
vil blive tiltrukket <strong>af</strong> de nye <strong>for</strong>hold i den grønlandske telesektor. Her<br />
tænkes især på personer fra det danske internetmiljø, hvor den igangværende<br />
konsoliderings- og opkøbsbølge med stor sandsynlighed vil resultere<br />
i at et antal <strong>af</strong> de tidlige internet-entreprenører står tilbage uden job<br />
og/eller firma.<br />
¾ Et mindre antal personer vil komme fra det allerede etablerede grønlandske<br />
IT-miljø (On-the-top.com, Kimik IT, m.fl.), hvor lysten til at prøve<br />
kræfter med den tidligere monopolist er til stede. Denne gruppe vil have<br />
den <strong>for</strong>del, at de kender den grønlandske kultur, og de har erfaring med<br />
drift <strong>af</strong> virksomhed i Grønland. Deres primære ulempe er, at deres viden<br />
om udbud <strong>af</strong> teletjenester og drift <strong>af</strong> teleinfrastruktur i Grønland i sagens<br />
natur er begrænset.<br />
¾ Nye udenlandske markedsaktører, som primært vil operere over Internettet,<br />
vil kun have meget få (hvis nogen) ansatte, der rent fysisk befinder<br />
sig i Grønland. Denne type aktører vil med andre ord ikke belaste det<br />
begrænsede udbud <strong>af</strong> IT- og telekompetente medarbejdere i Grønland.<br />
Den overordnede konklusion er således, at implementering <strong>af</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
i Grønland sandsynligvis vil medføre en svag stigning i antallet <strong>af</strong><br />
kvalificerede medarbejdere inden <strong>for</strong> den grønlandske telesektor, men at hovedparten<br />
<strong>af</strong> de ansatte hos eventuelle nye operatører i Grønland enten allerede<br />
bor i Grønland og er beskæftiget i den grønlandske IT-branche eller vil<br />
operere over Internettet, hvor<strong>for</strong> de kun i begrænset omfang vil præge<br />
og/eller løfte sektorens generelle kompetence.<br />
Problemerne med at tiltrække kompetence til den regulerende myndighed<br />
adskiller sig fra de betingelser, der blev skitseret under scenarie 1, derved, at<br />
en del <strong>af</strong> de potentielle medarbejdere vil gå til de nye tjenesteudbydere, som<br />
givetvis kan tilbyde bedre løn og mere attraktive rammer. Løsnings<strong>for</strong>slagene<br />
kan dog også hentes fra scenarie 1, hvor samarbejde med den danske Telestyrelse<br />
vil være oplagt, eftersom den danske telesektor har gennemgået en<br />
lignende udvikling – blot 5-10 år tidligere.<br />
95
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
96<br />
Ved siden <strong>af</strong> flere andre praktiske og teoretiske problemer ved dette scenarie<br />
kan netop tiltrækningen <strong>af</strong> kompetente medarbejdere til den regulerende<br />
myndighed være yderst problematisk 57 . Ved en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> spiller<br />
regulator således en meget central rolle, idet vilkårene <strong>for</strong> såvel <strong>TELE</strong><br />
Greenland som nye tjenesteudbydere i høj grad <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> en u<strong>af</strong>hængig,<br />
kompetent og operationel regulator. Uden en kompetent og handlekr<strong>af</strong>tig tilsynsmyndighed<br />
opstår der risiko <strong>for</strong> eksempelvis krydssubsidiering med<br />
der<strong>af</strong> følgende <strong>for</strong>vridning <strong>af</strong> markedskræfterne, misbrug <strong>af</strong> monopolstilling<br />
på infrastrukturområdet i <strong>for</strong>handlinger om priser og vilkår <strong>for</strong> netkapacitet<br />
eller inoptimal eller unfair allokering <strong>af</strong> sektorens knappe ressourcer. Dersom<br />
der ikke gribes ind fra tilsynsmyndighedens side mod sådanne og lignende<br />
<strong>for</strong>hold, vil <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>en ikke få de tiltænkte følger, idet det ikke<br />
vil være muligt at sikre lige konkurrencevilkår (‘level playing field’) mellem<br />
de nye markedsaktører og <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
8.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling<br />
I <strong>for</strong>hold til den økonomiske udvikling, hvor <strong>for</strong>ventningen, som nævnt i kapitel<br />
4, er en reduktion <strong>af</strong> de aktuelle, høje vækstrater og en begyndende<br />
stagnation <strong>af</strong> den grønlandske økonomi, vil det under tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet<br />
betyde, at den allerede udbredte og intensive foku<strong>sering</strong> på teletjenesters<br />
pris i Grønland vil blive <strong>for</strong>stærket.<br />
Med andre ord vil nye tjenesteudbydere primært lægge vægt på at kunne tilbyde<br />
lave priser på deres tjenester, frem <strong>for</strong> at satse på at tilbyde eksempelvis<br />
nye kombinationer <strong>af</strong> eller tillæg til allerede eksisterende tjenester. Det<br />
betyder også, at nye operatører eventuelt vil være villige til i etableringsfasen<br />
at tilbyde tjenester til dumpingpriser <strong>for</strong> derigennem at vinde kunder og<br />
kundetilfredshed.<br />
Den konkurrencemæssige foku<strong>sering</strong> på pris vil blive yderligere <strong>for</strong>stærket<br />
<strong>af</strong>, at nye tjenesteudbydere ikke vil have mulighed <strong>for</strong> at differentiere sit<br />
produktudbud fra <strong>TELE</strong> Greenlands produktudbud gennem en overlegen -<br />
eller som minimum konkurrencedygtig - infrastrukturudnyttelse (f.eks. udnyttelse<br />
<strong>af</strong> ny net- og transmissionsteknologi, optimalt netdesign eller optimal<br />
tr<strong>af</strong>ikrouting gennem udnyttelse <strong>af</strong> IN dvs. intelligente netfunktioner),<br />
da tjenesteudbyderne per definition ikke har kontrol over infrastrukturen,<br />
men må basere sig på – og så vidt muligt bygge videre på – hvad <strong>TELE</strong><br />
Greenland tilbyder.<br />
Såfremt den ventede lavkonjunktur bliver kr<strong>af</strong>tigere end <strong>for</strong>ventet, kan det<br />
imidlertid påvirke potentielle operatørers lyst til at etablere sig på det grønlandske<br />
marked, hvilket kan betyde, at <strong>TELE</strong> Greenland – trods tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
– stadig vil være eneste udbyder i Grønland. Det ventede konjunkturnedsving<br />
– <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> størrelsen – kan altså virke såvel fremmende som<br />
dæmpende på priskonkurrencen på det grønlandske slutbrugermarked.<br />
57 Alternative løsningsmodeller, der <strong>for</strong>udsætter en <strong>for</strong>sat mangel på kompetente medarbejderressourcer<br />
diskuteres i <strong>af</strong>snit 6.1.1.
8.1.3 Internationale konjunkturer og trends<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
Valg <strong>af</strong> scenarie 2 - en ren tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> - ville bringe Grønland i en<br />
særstilling i <strong>for</strong>hold til den fremherskende <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>smodel internationalt.<br />
Som nævnt er det i europæisk sammenhæng alene Storbritannien, som har<br />
<strong>for</strong>ladt sig på denne model som udgangspunkt <strong>for</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> mobilområdet<br />
(modellen anvendes som nævnt ikke længere). Ingen europæiske<br />
lande har valgt alene at satse på en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>smodel, og kun i<br />
ganske få lande anvendes modellen på andet end mobilområdet. Derimod <strong>for</strong>ekommer<br />
engrossalg med henblik på rent videressalg ofte i kombination<br />
med - eller som tillæg til - <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> infrastrukturen (dvs. et traditionelt<br />
samtr<strong>af</strong>ikregime).<br />
Engrossalg <strong>af</strong> netkapacitet til brug <strong>for</strong> tredjeparts-videresalg vil som oftest<br />
være et frivilligt tilbud fra infrastrukturudbyderen (mobil eller fastnet) og<br />
udbydes der<strong>for</strong> til markedsbaserede priser og vilkår. Dette er f.eks. tilfældet<br />
på mobilmarkedet i Norge. I andre lande er denne type engrossalg imidlertid<br />
regulatorisk pålagt infrastrukturudbydere med en stærk markedsstilling (med<br />
eller uden krav om omkostningsbaserede priser). Dette er f.eks. tilfældet i<br />
Danmark, hvor der dog ikke som udgangspunkt er krav om omkostningsbaserede<br />
priser, men hvor regulator har mulighed <strong>for</strong> i en eventuel konfliktsituation<br />
at fastsætte prisen ud fra en ‘pris-minus-model’ (dvs. slutbrugerprisen<br />
fratrukket en bestemt procentsats, i Danmark 21%).<br />
Ovennævnte internationale observationer kunne tale <strong>for</strong>, at hvis Hjemmestyret<br />
bestemmer sig <strong>for</strong> at gennemføre en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>smodel i Grønland,<br />
så bør det samtidig overvejes, om der på nogen udvalgte områder eventuelt<br />
bør ‘suppleres’ med enkeltstående infrastruktur<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>stiltag<br />
(<strong>for</strong>mentlig særligt på datakommunikationsområdet og fastnetområdet).<br />
Følgende øvrige konsekvenser <strong>for</strong> den grønlandske telesektor <strong>af</strong> de internationale<br />
trends og konjunkturer, som er beskrevet i kapitel 4, kan <strong>for</strong>udses ved<br />
valg <strong>af</strong> en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>smodel:<br />
Sandsynligheden <strong>for</strong> at <strong>TELE</strong> Greenland fusionerer med eller opkøbes <strong>af</strong> et<br />
udenlandsk teleselskab falder alt andet lige, eftersom <strong>TELE</strong> Greenland ikke<br />
længere bevarer eneretten på tjenesteområdet og herved adgangen til slutbrugerne<br />
i Grønland. Hertil kommer den usikkerhed, som måske vil være<br />
<strong>for</strong>bundet med finansieringen <strong>af</strong> det betydelige <strong>for</strong>syningspligtsunderskud<br />
(se kapitel 3) i Grønland under scenarie 2 (skal <strong>TELE</strong> Greenland, Hjemmestyret<br />
eller hele sektoren påtage sig finansieringen?).<br />
Hvad angår mulighederne <strong>for</strong> at udnytte netværkssamfundets muligheder og<br />
<strong>for</strong>dele, så vil tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet <strong>for</strong>mentlig ikke medføre en så<br />
stor <strong>for</strong>bedring <strong>af</strong> mulighederne <strong>for</strong> hurtig tilpasning til og udnyttelse <strong>af</strong> mulighederne<br />
<strong>for</strong> Grønlands deltagelse i netværksøkonomien, som kan ventes i<br />
scenarie 3 (fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>), men dog bedre end scenarie 1.<br />
97
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
98<br />
8.1.4 Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet<br />
De teknologisk skabte trusler og muligheder <strong>for</strong> nye og eksisterende markedsaktører,<br />
som er omtalt i <strong>for</strong>bindelse med konsekvensanalyserne <strong>af</strong> de øvrige<br />
to <strong>scenarier</strong>, vil også være gældende i tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet<br />
(IP-telefoni, LEO-satellitter, konvergens, åbne systemer mv.).<br />
I tilknytning til tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet er det imidlertid især teknologiske<br />
udviklingstræk, såsom fremvæksten <strong>af</strong> åbne netværk, decentral intelligens,<br />
pakkeswitching, den stigende betydning <strong>af</strong> software på bekostning <strong>af</strong><br />
hardware, SIM-teknologi (smartcard teknologi på mobilområdet) mv., som<br />
vil skabe stadig større muligheder <strong>for</strong>, at tjenesteudbydere, der ikke selv råder<br />
over netinfrastruktur, alligevel vil kunne differentiere sit produktudbud<br />
fra <strong>TELE</strong> Greenlands udbud. F.eks. viser den internationale udvikling – ikke<br />
mindst i de øvrige nordiske lande og på mobilområdet – at u<strong>af</strong>hængige tjenesteleverandører<br />
i stadig større grad fremstår som fuldt teknologisk konkurrencedygtige<br />
med sine infrastrukturbaserede konkurrenter – men vel at mærke<br />
uden at skulle påtage sig den store investeringsmæssige byrde og risiko,<br />
som er <strong>for</strong>bundet med at anlægge egen infrastruktur. Sidstnævnte er grundlaget<br />
<strong>for</strong>, at ‘rene’ tjenesteudbydere allerede har - og ikke mindst fremover<br />
vil få – en mere let og fleksibel (og dermed mere omstillingsparat) kapital-<br />
og omkostningsprofil i <strong>for</strong>hold til mere ‘tunge’ infrastrukturbaserede konkurrenter.<br />
Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> infrastrukturområdet vil i sagens natur<br />
kun indirekte være relevant at fremhæve i <strong>for</strong>bindelse med tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet,<br />
da denne ikke – som i scenarie 3 (fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) – udgør<br />
en potentiel muligheder <strong>for</strong> nye markedsaktører <strong>for</strong> at differentiere sig konkurrencemæssigt<br />
fra <strong>TELE</strong> Greenland. Udviklingen inden <strong>for</strong> infrastrukturområdet<br />
vil primært have betydning <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, idet en voldsom<br />
teknologisk udviklingen på dette felt givetvis vil lægge øget pres på <strong>TELE</strong><br />
Greenland fra såvel kunder som tjenesteudbydere <strong>for</strong> at opgradere og kontinuerligt<br />
investere i nyeste netinfrastruktur. Hertil skal bemærkes, at sådanne<br />
krav om opgradering og udbygning <strong>af</strong> infrastrukturfaciliteter til at understøtte<br />
avancerede tjenester og funktioner i vid udstrækning vil kunne fremsættes<br />
‘gratis’ <strong>af</strong> de nye tjenesteudbydere.<br />
Hvis tjenesteudbydere og kunder <strong>for</strong>mår at presse Hjemmestyret til at pålægge<br />
<strong>TELE</strong> Greenland at gennemføre de ønskede infrastrukturopgraderinger,<br />
kan dette reelt påføre <strong>TELE</strong> Greenland væsentlige omkostninger. Dette<br />
skyldes i hovedsagen, at investeringer i infrastruktur i Grønland typisk vil<br />
indebære, at der opbygges en betydelig overkapacitet, idet de tekniske teleløsninger,<br />
der er på markedet (routere, switches, mv.), er skaleret til langt<br />
større markeder end det grønlandske.<br />
De nye tjenesteudbydere vil på deres side hævde, at de kun skal betale en<br />
andel <strong>af</strong> etableringsomkostningerne, der modsvarer deres <strong>for</strong>brug. Det betyder,<br />
at konsekvensen <strong>af</strong> krav om investering i f.eks. særlige datanet kan medføre<br />
store investeringer i udstyr, der sandsynligvis ikke vil kunne udnyttes i<br />
fuldt omfang <strong>af</strong> de grønlandske slutbrugere, og hvor overkapaciteten i vid
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
udstrækning vil skulle betales <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, og <strong>for</strong>mentlig i sidste ende<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands kunder.<br />
8.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis<br />
At lægge det regulatoriske regime til rette <strong>for</strong> gennemføring <strong>af</strong> en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> den grønlandske telesektor <strong>for</strong>udsætter en ikke ubetydelig,<br />
men dog ikke uoverstigelig, kapacitetsudvidelse og omlægning i <strong>for</strong>hold til<br />
det nuværende tilsynssystem (nærmere herom i <strong>af</strong>snit 7.2).<br />
Om tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet vil det specielt gælde, at Grønland vil<br />
skulle betræde <strong>for</strong>holdsvis ‘ubetrådte stier’ rent regulatorisk sammenlignet<br />
med de <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>smodeller, som kendes fra andre lande. Det vil med andre<br />
ord ikke være muligt blot at kopiere et kendt og <strong>af</strong>prøvet regulatorisk setup<br />
fra udlandet. Imidlertid er <strong>for</strong>delen ved scenarie 2 (tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>),<br />
at målsætningen og den ‘indre logik’ i tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>smodellen er relativ<br />
ukompliceret og klar. Det betyder, at når først det nødvendige regulatoriske<br />
regime er udviklet og implementeret, så må ‘driften’ her<strong>af</strong> <strong>for</strong>ventes at<br />
kunne <strong>for</strong>egå relativ ‘automatisk’. Scenarie 2 vil der<strong>for</strong> ikke stille de samme<br />
krav om initiativ og pro-aktivitet fra Hjemmestyrets side <strong>for</strong> løbende at følge<br />
med i og <strong>for</strong>me udviklingen, som det f.eks. er tilfældet i scenarie 1 (opretholdelse<br />
<strong>af</strong> eneretten).<br />
Den igangværende omstrukturering <strong>af</strong> Hjemmestyret vil på den ene side tilvejebringe<br />
et momentum, som kan lette den nødvendige opprioritering og<br />
omlægning <strong>af</strong> det teleregulatoriske område. På den anden side kan selvsamme<br />
generelle omstrukturering også tænkes at fratage fokus fra teleområdet,<br />
hvor<strong>for</strong> en endelig fastlæggelse <strong>af</strong> teleregimet kan trække i langdrag eller<br />
blive <strong>for</strong>styrret <strong>af</strong> de generelle omstruktureringsprocesser.<br />
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO GHW UHJXODWRULVNH VHWXS<br />
Indføring <strong>af</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> vil have <strong>for</strong>holdsvis betydelige konsekvenser<br />
i <strong>for</strong>hold til dagens regulatoriske setup i Grønland. I lighed med især scenarie<br />
3 (fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) – men også til dels sammenfaldende med de beskrevne<br />
regulatoriske re<strong>for</strong>mtiltag under scenarie 1 – vil følgende grundlæggende<br />
regulatoriske <strong>for</strong>hold skulle bringes på plads <strong>for</strong> en vellykket reali<strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> scenarie 2:<br />
¾ .ODU RSJDYH RJ DQVYDUVIRUGHOLQJ PHOOHP PDUNHGHWV DNW¡UHU KHUXQ<br />
GHU GHQ WLGOLJHUH HQUHWVKDYHU 7(/( *UHHQODQG GHW SROLWLVNH V\<br />
VWHP VDPW WLOV\QVP\QGLJKHGHUQH. Dette indebærer, at der så vidt muligt<br />
etableres vandtætte skotter mellem hhv. markedets aktører, det politiske<br />
system samt regulator. Dette indebærer i praksis, at dagens organisation,<br />
hvor tilsynet med <strong>TELE</strong> Greenland er integreret i Direktoratet <strong>for</strong><br />
Boliger og Infrastruktur, ikke kan videreføres. Det skyldes, at rollerne<br />
‘tilsyn’ og ‘policy’ (og i tillæg også ‘ejerskab’) ellers er så tæt <strong>for</strong>bunde,<br />
at nye konkurrenter sandsynligvis ikke vil have tiltro til regulators upartiskhed<br />
og u<strong>af</strong>hængighed i <strong>for</strong>hold til pression fra f.eks. politisk side el-<br />
99
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
100<br />
ler fra <strong>TELE</strong> Greenland. Dagens system fungerer fint på et eneretsmarked,<br />
men vil ikke være gearet til et <strong>liberali</strong>seret marked.<br />
Som følge <strong>af</strong> størrelsen <strong>af</strong> den grønlandske økonomi og befolkning er<br />
der næppe basis <strong>for</strong> at oprette en større eller 100% u<strong>af</strong>hængig (FCCinspireret)<br />
grønlandsk regulator. Det drejer sig snarere om at finde en<br />
løsning, som står i <strong>for</strong>hold til markedets størrelse og centraladministrationens<br />
øvrige behov.<br />
På baggrund <strong>af</strong> erfaringerne fra andre nordiske lande vurderes det, at<br />
man i Grønland vil skulle anvende i størrelsesorden 4-5 medarbejdere 58<br />
med en baggrund inden <strong>for</strong> telesektoren, jfr. kapitel 2. Det skal bemærkes,<br />
at dette estimat, hviler på en antagelse om at det er muligt at tiltrække<br />
medarbejdere, der allerede har en bred og solid kompetence inden <strong>for</strong><br />
telekommunikation og regulering her<strong>af</strong>. Hvis det ikke er muligt, vil det<br />
nødvendige antal medarbejdere være betydeligt højere.<br />
Under tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet må det <strong>for</strong>ventes, at regulator vil<br />
være under pres fra første færd, og at enheden vil blive udsat <strong>for</strong> et<br />
krydspres fra henholdsvis <strong>TELE</strong> Greenland, der ønsker at <strong>for</strong>svare sin<br />
position på markedet, nye tjenesteudbydere, der ønsker så favorable vilkår<br />
som muligt, og evt. fra polikerne, der ønsker en hastigere og mere<br />
markant udvikling inden <strong>for</strong> sektoren. På denne baggrund bør tilsynsmyndigheden<br />
være både kompetent og have adgang til tilstrækkelige<br />
ressourcer fra første færd. I <strong>for</strong>hold til mulighederne <strong>for</strong> at tiltrække kvalificeret<br />
arbejdskr<strong>af</strong>t til Grønland samt regulators begrænsede muligheder<br />
<strong>for</strong> at konkurrere (rent lønmæssigt) med operatører om den tilgængelige<br />
arbejdskr<strong>af</strong>t, vurderes regulators muligheder <strong>for</strong> at kunne tiltrække<br />
tilstrækkelig kompetence som værende <strong>for</strong>holdsvis vanskelig.<br />
¾ .ODUH VSLOOHUHJOHU ± LQGI¡ULQJ DI VHNWRUVSHFLILN ORYJLYQLQJ IRU WHOH<br />
RPUnGHW Enhver indføring <strong>af</strong> konkurrence – herunder tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
- vil stille større krav til, at de spilleregler, som eksisterer eller etableres<br />
<strong>for</strong> den grønlandske telesektor, er offentligt tilgængelige, gennemsigtige<br />
samt kan håndhæves på et objektivt grundlag (accountability).<br />
Det betyder, at en række <strong>for</strong>hold ved dagens tilsynssystem, som kan karakteriseres<br />
som u<strong>for</strong>melle og pragmatiske – og som i dag fungerer<br />
uproblematisk samt er udtryk <strong>for</strong> den mest praktiske måde at løse tilsynsopgaven<br />
på – ikke vil kunne fungere lige så gnidningsløst i et konkurrenceudsat<br />
marked.<br />
Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet vil <strong>for</strong> det første stille større krav til<br />
<strong>for</strong>melt nedfældede mål <strong>for</strong> sektorens udvikling (fremme <strong>af</strong> konkurrence,<br />
rimelige priser, minimumstilbud til alle mv.) – f.eks. i <strong>for</strong>m <strong>af</strong> brede<br />
<strong>for</strong>målsparagr<strong>af</strong>fer i en ny telelov. For det andet bør tilsynsmyndighedens<br />
u<strong>af</strong>hængighed bestyrkes gennem hjemmel i lovgrundlaget <strong>for</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>en.<br />
På denne måde vil reglerne <strong>for</strong> interaktion med den<br />
teleregulatoriske enhed og dennes beføjelser og ansvar være kendt <strong>af</strong> alle<br />
58 Her baseret på antal årsværk i telestyrelsen i Island og på Færøerne.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
på markedet. Desuden vil der være behov <strong>for</strong> at lovgive på en række nye<br />
områder som følge <strong>af</strong>, at der er flere end én aktør på markedet (regler <strong>for</strong><br />
administration <strong>af</strong> numre- og adresser; regulering <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten;<br />
regler <strong>for</strong> omkostningsberegningsmetoder og regnskabsføring; regler <strong>for</strong><br />
service provision (videresalg), <strong>for</strong>brugerbeskyttelse såsom regler <strong>for</strong><br />
abonnementsvilkår, priser, oplysningspligt mv.; etablering <strong>af</strong> klageordning<br />
mv.)<br />
¾ 2SJUDGHULQJ DI GHQ JHQHUHOOH NRQNXUUHQFHUHJXOHULQJ og ikke mindst<br />
tilsynet med, at <strong>TELE</strong> Greenland ikke misbruger sin dominerende stilling<br />
på telemarkedet i Grønland.<br />
I scenarie 2 (tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) vil det desuden være helt <strong>af</strong>gørende,<br />
at der regulatorisk fokuseres på at sikre et entydigt og rent grænsesnit<br />
mellem på den ene side netoperatørdelen <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland (anlæg og<br />
drift <strong>af</strong> infrastruktur samt tjenesteproduktion) og på den anden side tjenesteudbyderdelen<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland (markedsføring og salg <strong>af</strong> tjenester).<br />
Hvis der ikke gennemføres en strukturel separation <strong>af</strong> selskabet,<br />
må grænsesnittet sikres ved brug <strong>af</strong> andre virkemidler <strong>for</strong> at hindre f.eks.<br />
krydssubsidiering mellem den monopoliserede netoperatørdel og den<br />
konkurrenceudsatte tjenesteudbyderdel. Kodeordene er i denne sammenhæng<br />
‘ikke-diskriminering’, ‘gennemsigtighed’, ‘objektivitet’ og ‘omkostningsbaserede<br />
priser’.<br />
¾ ,NNH GLVNULPLQHUHQGH RIIHQWOLJJMRUWH RJ GRNXPHQWHUHGH RPNRVW<br />
QLQJVEDVHUHGH SULVHU. Hjemmestyrets bør søge at neutralisere den i udgangspunktet<br />
meget ulige <strong>for</strong>handlingsposition, som i tjeneste<strong>liberali</strong>seretscenariet<br />
vil eksistere mellem <strong>TELE</strong> Greenland og de u<strong>af</strong>hængige tjenesteudbydere<br />
ved at etablere en effektiv regulering, som skal sikre de<br />
u<strong>af</strong>hængige tjenesteudbyderes adgang til engrostjenesterne fra <strong>TELE</strong><br />
Greenland på tilsvarende vilkår som <strong>TELE</strong> Greenlands egen interne tjenesteudbyder.<br />
Engrospriserne bør være omkostningsbaserede <strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre,<br />
at (<strong>TELE</strong> Greenland) misbruger sin dominerende markedsstilling<br />
på infrastrukturen til at udkonkurrere sine konkurrenter i slutbrugermarkedet.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland kan f.eks. <strong>for</strong>etage en offensiv prissænkning<br />
med sigte på at <strong>for</strong>hindre nye udbydere i at vinde fodfæste på markedet 59 .<br />
De begrænsede muligheder <strong>for</strong> at opnå en positiv netto<strong>for</strong>tjeneste medfører<br />
således, at potentielle nye operatører holder sig ude. I praksis vil anvendelsen<br />
<strong>af</strong> begrebet ‘omkostningsbaserede priser’ sandsynligvis i første<br />
omgang være begrænset <strong>af</strong>, at <strong>TELE</strong> Greenlands eksisterende regnskab<br />
ikke er indrettet med sigte på kommerciel drift og krav om detaljeret<br />
rapportering om produktlønsomhed, omkostningers henførbarhed mv.<br />
Der<strong>for</strong> vil ‘omkostningsbaserede priser’ i begyndelsen <strong>af</strong> scenariet f.eks.<br />
indebære, at omkostningerne opgøres på grundlag <strong>af</strong> det <strong>for</strong>eliggende historiske<br />
finansregnskab og tillagt en rimelig <strong>for</strong>tjeneste.<br />
59 Bemærk, at <strong>for</strong>muleringen ‘eventuelt sænke priserne’ indikerer, at der ikke som led i denne<br />
analyse <strong>for</strong>etages en vurdering <strong>af</strong>, hvorvidt <strong>TELE</strong> Greenland kan sænke priserne eller om de<br />
er <strong>for</strong> høje eller ej. I økonomisk teori kendes denne mekanisme som &RQWHVWDEOH PDUNHWV<br />
101
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
102<br />
Alternativt vil regulatoren kunne fastsætte engrospriserne ved brug <strong>af</strong> en<br />
såkaldt ‘retail minus’ metode (slutbrugerprisen minus en bestemt procentsats).<br />
Sidstnævnte prisfastsættelsesmetode er ikke usædvanlig netop<br />
<strong>for</strong> den type ‘færdigproducerede’ engrostjenster, der er tale om i<br />
tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet 60 . Fordelene ved ‘retail minus’ er, at<br />
metoden er let at anvende og, at de u<strong>af</strong>hængige tjenesteudbydere sikres<br />
en margin at konkurrere på ift. netoperatøren.<br />
Krydssubsidiering undgås ved – som minimum – at kræve regnskabsmæssig<br />
adskillelse <strong>af</strong> de to <strong>for</strong>retningsområder. Herved vil <strong>TELE</strong> Greenland<br />
skulle adskille driften <strong>af</strong> infrastrukturen regnskabsteknisk fra driften<br />
<strong>af</strong> teletjenester, ligesom der bør lægges tilrette <strong>for</strong> øget markedsgennemsigtighed<br />
gennem indføring <strong>af</strong> strenge krav til <strong>TELE</strong> Greenland vedr.<br />
rapportering og dokumentation (regler <strong>for</strong> regnskabsmæssig separation,<br />
<strong>for</strong>bedret kvalitet på omkostnings- og indtægtsdata mv.). Endvidere bør<br />
der føres et aktivt tilsyn med regnskabsreglernes overholdelse og prisernes<br />
omkostningsægthed. Dette tilsyn kan udføres <strong>af</strong> den sektorspecifikke<br />
teletilsynsmyndighed, den generelle konkurrencemyndighed eller evt.<br />
ved brug <strong>af</strong> ekstern revision.<br />
¾ ,NNH GLVNULPLQHUHGH REMHNWLYH RJ JHQQHPVLJWLJH YLONnU IRU DGJDQJ<br />
WLO WMHQHVWHU RJ QHWIXQNWLRQDOLWHW. På samme måde som man fra Hjemmestyrets<br />
side bør stille krav om ikke-diskriminerende priser, bør <strong>TELE</strong><br />
Greenland også så vidt muligt pålægges at tilbyde u<strong>af</strong>hængige tjenesteudbydere<br />
de samme vilkår, tjenester og infrastrukturfunktionaliteter,<br />
som tilbydes den interne tjenesteudbyderdel <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland. Et område,<br />
som ofte giver anledning til splid, er f.eks. vilkårene <strong>for</strong> at få adgang<br />
til at benytte såkaldte IN-funktioner (intelligente funktioner) i nettet,<br />
idet adgang til denne type funktionalitet kan benyttes til at differentiere<br />
og udvide tjenestetilbudet. For at sikre, at reguleringen får den tilsigtede<br />
virkning i praksis, skal der etableres mulighed <strong>for</strong> at klage over netoperatørens<br />
tilbud, priser eller adfærd. Samtidig bør der etableres mulighed<br />
<strong>for</strong> at indbringe tvister <strong>for</strong> myndighederne til mægling og evt. til<br />
<strong>af</strong>gørelse.<br />
Hvorvidt teleselskaber med base i lande uden <strong>for</strong> Grønland overhovedet vil<br />
være interesseret i at etablere sig som selvstændige tjenesteudbydere i Grønland<br />
er tvivlsomt. Blandt de selskaber, der eventuelt kunne være interesseret,<br />
er NorthwesTel, der i dag er eneste operatør i Nunavut, Canada og Island Telecom<br />
fra Island. Begge selskaber opererer under vilkår og har opbygget<br />
kompetencer, der tilnærmelsesvis ligner <strong>TELE</strong> Greenlands.<br />
Det er vanskeligt at <strong>for</strong>udsige, om de nye markedsaktører, som eventuelt vil<br />
<strong>for</strong>søge sig på et tjeneste<strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarked, vil have held<br />
hertil. Således er risikoen stor pga. det begrænsede kundegrundlag, problemerne<br />
med at hverve brancheerfarent personel samt de ukendte <strong>for</strong>hold på<br />
det grønlandske marked. Det må der<strong>for</strong> <strong>for</strong>ventes, at en del nyetablerede ak-<br />
60 ‘Retail minus’ metoden anvendes f.eks. i Storbritannien, Danmark og Norge.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
tører på et tjeneste<strong>liberali</strong>seret grønlandsk marked vil gå konkurs, <strong>for</strong>di de<br />
fejlvurderer markedet. Andre, der eventuelt drager <strong>for</strong>del <strong>af</strong> nyere og mere<br />
optimal teknologi, vil kunne etablere sig mere permanent – men i nicher – på<br />
det grønlandske marked.<br />
Som følge <strong>af</strong> det begrænsede <strong>for</strong>retningspotentiale, som Grønland vil udgøre<br />
<strong>for</strong> flertallet <strong>af</strong> de mulige markedsindtrængere i tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet,<br />
er det <strong>af</strong>gørende, at det regulatoriske regime ikke virker <strong>for</strong> bebyrdende<br />
<strong>for</strong> nye tjenesteudbydere. Endvidere vil det være et succeskriterie <strong>for</strong> en vellykket<br />
implementering <strong>af</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>smodellen i Grønland, at de<br />
regulatoriske <strong>for</strong>hold lægges tilrette på en måde, som giver de nye tjenesteudbydere<br />
på markedet maksimal fleksibilitet, hvad angår stort set alt andet<br />
end infrastrukturområdet, som jo <strong>for</strong>bliver koncessioneret.<br />
¾ ,QJHQ HOOHU EHJU QVHW UHJXOHULQJ DI VOXWEUXJHUPDUNHGHW IRUEUXJHU<br />
EHVN\WWHOVH IRUV\QLQJVSOLJW XGVW\U RJ OLJQ For at gøre et tjeneste<strong>liberali</strong>seret<br />
grønlandsk telemarked så attraktivt som muligt, bør Hjemmestyret<br />
være tilbageholdende med at indføre f.eks. restriktive autorisationsordninger<br />
<strong>for</strong> nye tjenesteudbydere. Ligeledes bør man betænke, at<br />
omfattende <strong>for</strong>brugerbeskyttelseslovgivning (såsom strenge krav til<br />
regnskabssystemer, klageordninger, godkendelse <strong>af</strong> udstyr mv.) vil kunne<br />
virke <strong>for</strong>holdsmæssigt mere bebyrdende på en lille markedsaktør end<br />
på den tidligere eneretshaver. Mest <strong>af</strong>gørende i denne kontekst er <strong>for</strong>mentlig<br />
den <strong>for</strong>syningspligtsregulering, som vælges – ikke mindst hvordan<br />
det grønlandske <strong>for</strong>syningspligtsunderskud finansieres.<br />
¾ ,QJHQ EHJU QVQLQJHU Sn DQYHQGHOVH DI LQGVDWVIDNWRUHUQH IUD QHWRSH<br />
UDW¡UHQ 7(/( *UHHQODQG . Der bør i mindst muligt omfang stilles<br />
krav til de u<strong>af</strong>hængige tjenesteudbyderes anvendelse og eventuelle værdiøgning<br />
<strong>af</strong> engrostjensterne købt fra <strong>TELE</strong> Greenland med henblik på<br />
videresalg i slutbrugermarkedet.<br />
.RQVHNYHQVHU IRU GH JU¡QODQGVNH NXQGHU<br />
En tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> vil med stor sandsynlighed indebære, at udvalgte<br />
kundegrupper tilbydes lavere priser, flere nye tjenester og bedre vilkår end<br />
de aktuelle. De udvalgte kundegrupper vil sandsynligvis især være større erhvervsvirksomheder,<br />
offentlige institutioner og organisationer samt beboere<br />
i de større byer, hvor en ny operatør kan <strong>for</strong>ventes at ville satse på at tilbyde<br />
lavere priser end de, der gælder i øjeblikket.<br />
En tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> vil der<strong>for</strong> givetvis indebære større grad <strong>af</strong> differentiering<br />
<strong>af</strong> priser og tjenester i <strong>for</strong>hold til de enkelte kundesegmenter, end det<br />
er tilfældet i dag. Som nævnt indledningsvis, i dette kapitel vil nye tjenesteudbydere<br />
på et tjeneste<strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarked <strong>for</strong>mentlig i første<br />
omgang satse på at tilbyde datakommunikation (faste kredsløb og routernetkapacitet),<br />
international telefoni og Internet. Disse områder har særligt de<br />
grønlandske erhvervskunders bevågenhed som følge <strong>af</strong> udbredt utilfredshed<br />
med det nuværende tilbud fra <strong>TELE</strong> Greenland (både mht. pris, service, kva-<br />
103
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
104<br />
litet og kapacitet). Det må der<strong>for</strong> <strong>for</strong>ventes, at en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> som<br />
den (ligeledes i indledningen til dette kapitel) skitserede med f.eks. tilladelse<br />
<strong>af</strong> videresalg <strong>af</strong> overskydende kredsløbskapacitet (tredjepartstr<strong>af</strong>ik) vil imødekomme<br />
erhvervslivets efterspørgsel i højere grad, end det er tilfældet i<br />
dag.<br />
Lavere priser og større tjenestemæssig differentiering vil sandsynligvis kun i<br />
et vist omfang være mærkbar <strong>for</strong> almindelige private <strong>for</strong>brugere, eftersom de<br />
fleste og største prisfald (baseret på f.eks. kvantumsrabatter) og nye tilbud<br />
<strong>for</strong>mentlig vil rette sig imod de mest lønsomme kundesegmenter, dvs. primært<br />
store kunder i det offentlige og private erhvervsliv, samt i den øvrige<br />
offentlige sektor.<br />
En sandsynlig konsekvens <strong>af</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>en <strong>for</strong> kunderne – ikke<br />
mindst de grønlandske privat<strong>for</strong>brugere – er en voksende kompleksitet og<br />
reduceret gennemsigtighed på markedet <strong>for</strong> teletjenester. Den manglende<br />
gennemsigtighed er et ikke ukendt fænomen i <strong>for</strong>bindelse med <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> telesektorer, hvor<strong>for</strong> det også må <strong>for</strong>modes at ske i Grønland. For at undgå,<br />
at nye udbydere profiterer på en eventuelt begrænset gennemskuelighed,<br />
bør der fra centralt hold gøres en indsats <strong>for</strong> at skabe en øget gennemsigtighed<br />
på markedet. F.eks. har den danske Telestyrelse set sig nødsaget til kvartalsvist<br />
at udgive en prispjece, der har til <strong>for</strong>mål at <strong>for</strong>bedre <strong>for</strong>brugernes<br />
muligheder <strong>for</strong> at vælge det bedste og billigste selskab 61 . Et sådant initiativ er<br />
sandsynligvis både <strong>for</strong> vidtgående og <strong>for</strong> omkostningskrævende i <strong>for</strong>hold til<br />
Grønland, hvor<strong>for</strong> det i stedet bør overvejes at stille en række minimumskrav<br />
til den in<strong>for</strong>mation, som alle tjenesteudbydere skal oplyse om tilbudte produkter.<br />
En sådan oplysningspligt har den <strong>for</strong>del, at den er let at håndhæve <strong>for</strong><br />
den regulatoriske enhed, og at den, i det tilfælde der stilles krav til både frigivet<br />
in<strong>for</strong>mation og den måde, hvorpå det bliver præsenteret, reelt vil give<br />
de grønlandske <strong>for</strong>brugere bedre mulighed <strong>for</strong> at vælge de bedste og billigste<br />
produkter.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> vil særlige produkter som telemedicin<br />
og fjernundervisning givetvis kun blive udviklet og udbudt såfremt en<br />
tjenesteudbyder kan se et kommercielt potentiale i at udbyde disse tjenester.<br />
Det betyder, at potentielle <strong>af</strong>tagere skal vise tilstrækkelig interesse <strong>for</strong> og<br />
engagement i telemedicin og/eller fjernundervisning, før en operatør vil være<br />
parat til at videreudvikle sådanne tjenester i Grønland. Denne slags tjenester<br />
synes dog umiddelbart at være <strong>for</strong>beholdt markedets store operatør – <strong>TELE</strong><br />
Greenland.<br />
.RQVHNYHQVHU IRU 7(/( *UHHQODQG<br />
Som følge <strong>af</strong> væsentlig større regulatoriske krav, vil <strong>TELE</strong> Greenland generelt<br />
skulle omstille sig på en del områder <strong>for</strong> at tilgodese krav om større offentlig<br />
indsigt i selskabets regnskaber og drift.<br />
61 OFTEL har gennemført et lignende initiativ i England.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
Som nævnt i beskrivelsen <strong>af</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet knytter stordrifts<strong>for</strong>dele<br />
inden <strong>for</strong> telekommunikation sig især til infrastrukturen, hvor<strong>for</strong><br />
det i vid udstrækning stadig vil være muligt <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland at opnå<br />
stor- og samdrifts<strong>for</strong>dele under dette scenarie.<br />
Gennem videresalg <strong>af</strong> kapacitet til priser fastsat <strong>af</strong> den regulerende enhed vil<br />
det eventuelt også være muligt <strong>for</strong> de nye tjenesteudbydende operatører at<br />
drage <strong>for</strong>del <strong>af</strong> de samme stordrifts<strong>for</strong>dele. Hvorvidt det er muligt <strong>af</strong>hænger i<br />
høj grad <strong>af</strong> de priser, der fastsættes <strong>for</strong> køb <strong>af</strong> kapacitet i <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
net, jfr. <strong>af</strong>snit 7.2.<br />
En tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> kan endvidere betyde, at integrationen <strong>af</strong> Post og<br />
Tele kommer under kritik. Årsagen er, at nye tjenesteudbydere <strong>af</strong> især Internet<br />
eventuelt også ønsker at fungere som e-handelshus, hvor<strong>for</strong> de sandsynligvis<br />
vil fremføre, at integrationen <strong>af</strong> <strong>POST</strong> Greenland i <strong>TELE</strong> Greenland<br />
giver <strong>TELE</strong> Greenland en unfair konkurrence<strong>for</strong>del på dette marked. Det er<br />
imidlertid vanskeligt at spå om, hvorvidt det vil føre til en politisk bestemt<br />
opsplitning <strong>af</strong> <strong>POST</strong> Greenland og <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
.RQVHNYHQVHU IRU PXOLJKHGHUQH IRU SULYDWLVHULQJ DI 7(/(<br />
*UHHQODQG<br />
En privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland er <strong>for</strong>tsat en mulighed i <strong>for</strong>bindelse med<br />
en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. I <strong>for</strong>hold til situationen, hvor <strong>TELE</strong> Greenland har<br />
eneret på anlæg <strong>af</strong> infrastruktur til og udbud <strong>af</strong> telekommunikation i Grønland,<br />
vil en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> sandsynligvis medføre, at:<br />
¾ Den pris, Hjemmestyret kan opnå <strong>for</strong> 49% <strong>af</strong> aktierne i <strong>TELE</strong> Greenland,<br />
vil være lavere. Dertil kommer, at prisen vil falde yderligere desto<br />
strengere krav der stilles til især engrosprisernes størrelse og omfanget<br />
<strong>af</strong> og kompensationen <strong>for</strong> accept <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten i Grønland.<br />
¾ De priser og betingelser <strong>for</strong> engrossalg <strong>af</strong> kapacitet, der tilbydes <strong>af</strong> en<br />
eventuel ny privat ejer, sandsynligvis vil blive udsat <strong>for</strong> hårdere kritik<br />
end tilsvarende priser og betingelser, der er fremsat <strong>af</strong> et Hjemmestyreejet<br />
selskab. Det skyldes, at andre tjenesteudbydere i Grønland vil<br />
være tilbøjelige til at tillægge en privat ejer en højere grad <strong>af</strong> profitorientering,<br />
end det er tilfældet med et offentligt ejet selskab. En privati<strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland vil således sandsynligvis medføre mere uro og<br />
flere uoverensstemmelser på et tjeneste<strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarked.<br />
¾ Det privatiserede <strong>TELE</strong> Greenland vil sandsynligvis ikke i samme omfang<br />
være behjælpelig med tilvejebringelse og <strong>for</strong>tolkning <strong>af</strong> in<strong>for</strong>mation<br />
og indsigter om den grønlandske telesektor. Det kan potentielt ha-<br />
105
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 2: Tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
106<br />
ve stor betydning i <strong>for</strong>hold til mulighederne <strong>for</strong> at opbygge en kompetent<br />
og kapabel regulatorisk enhed. Der er ligeledes grund til at antage,<br />
at det ‘nye’ privatejede <strong>TELE</strong> Greenland ikke i samme omfang vil være<br />
positivt indstillet over <strong>for</strong> langsigtede og/eller usikre investeringer i<br />
Grønland.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH )XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
I scenarie 3 gennemføres en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> alle telemarkeder – det vil sige,<br />
at delmarkederne <strong>for</strong> hhv. udstyr, tjenester og infrastruktur samt på såvel engros-<br />
som slutbrugerniveau – er fuldt <strong>liberali</strong>serede.<br />
I <strong>for</strong>længelse <strong>af</strong> de overvejelser og <strong>af</strong>grænsninger angående <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>,<br />
som er indeholdt i kapitel 4, indebærer ‘fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>’, at der er fri adgang<br />
til at etablere teleinfrastruktur på det grønlandske marked, og at enhver<br />
kan nedsætte sig som udbyder <strong>af</strong> alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> teletjenester i Grønland.<br />
Som tidligere nævnt betyder det ikke, at telesektoren ikke er underkastet nogen<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> statslig regulering/kontrol. Det <strong>for</strong>udsættes således, at såvel<br />
konkurrence- og <strong>for</strong>brugerbeskyttelseslovgivning som lovgivning til beskyttelse<br />
<strong>af</strong> personoplysninger og data er på plads, og at den håndhæves <strong>af</strong> en regulator<br />
med den nødvendige sektorspecifikke ekspertise og viden (mere herom<br />
senere).<br />
Det er endvidere vigtigt at holde sig <strong>for</strong> øje, at scenariets betegnelse ‘fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>’<br />
sigter til den langsigtede målsætning <strong>for</strong> sektoren. Eftersom<br />
måden, hvorpå man opfylder denne målsætning, vil <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong> de betingelser<br />
og vilkår, som er gældende i det enkelte land, er det naturligt, at den ‘rene’<br />
beskrivelse <strong>af</strong> scenariet i kapitel 5 ikke kan indeholde en generel anvisning<br />
<strong>af</strong>, hvorledes man bedst muligt opnår et fuldt dereguleret telemarked.<br />
I <strong>for</strong>hold til en grønlandi<strong>sering</strong> <strong>af</strong> scenariet er det imidlertid nødvendigt at<br />
tage stilling til, hvilken ‘vej’ til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, der i givet fald vurderes<br />
som værende bedst tilpasset grønlandske <strong>for</strong>hold. For at begrænse kompleksiteten<br />
<strong>af</strong> konsekvensanalysen <strong>af</strong> scenarie 3 har AMI fundet det mest hensigtsmæssigt<br />
ikke at analysere på de talrige udviklingsveje, som i princippet<br />
kan føre frem til en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. I dette kapitel konsekvensanalyseres<br />
der<strong>for</strong> alene på den udviklingsvej frem til scenarie 3, som AMI vurderer,<br />
som den mest sandsynlige, <strong>for</strong>udsat at Hjemmestyret beslutter sig <strong>for</strong> at gennemføre<br />
en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor. For god ordens<br />
skyld præsenteres i det følgende tre udviklingsveje. Den mest sandsynlige<br />
vej er udvalgt blandt disse, og begrundelsen <strong>for</strong> valget følger herunder.<br />
Fra udgangssituationen, hvor <strong>TELE</strong> Greenland har koncession på etablering<br />
og drift <strong>af</strong> teleinfrastruktur samt udbud <strong>af</strong> teletjenester i Grønland, er det muligt<br />
at nå frem til slutmålet (fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) ad flere <strong>for</strong>skellige veje,<br />
herunder:<br />
1. &KRNPHWRGHQ, hvor eneretten via et enkelt lovteknisk indgreb ophæves,<br />
og alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> telespecifik markedsregulering fjernes fra den ene dag<br />
til den næste. Telemarkedet reguleres herefter alene på basis <strong>af</strong> generel<br />
lovgivning 62 , og uoverensstemmelser mellem markedets parter (f.eks.<br />
62 Det vil sige: konkurrence- og <strong>for</strong>brugerbeskyttelseslovgivning samt lovgivning til beskyttelse<br />
<strong>af</strong> personoplysninger og data.<br />
107
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
108<br />
vedr. priser og vilkår <strong>for</strong> adgang til telenettet) behandles administrativt<br />
<strong>af</strong> de generelle tilsynsmyndigheder i det omfang, konkurrencelovgivningen<br />
giver grundlag her<strong>for</strong>, eller fremlægges <strong>for</strong> domstolene eller til<br />
voldgifts<strong>af</strong>gørelse.<br />
2. ,QGLUHNWH YLD HQ WMHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ VFHQDULH . Denne tilgang betyder,<br />
at vejen mod fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> opdeles i to distinkte faser. I fase<br />
1 gennemføres en fuld tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> som beskrevet i scenarie 2.<br />
Når denne er vel <strong>af</strong>sluttet, påbegyndes fase 2, hvor <strong>TELE</strong> Greenland fratages<br />
eneretten til at anlægge og drive teleinfrastruktur i Grønland.<br />
3. 6DPWLGLJ RJ WULQYLV JHQQHPI¡UHOVH DI OLEHUDOLVHULQJ RJ HWDEOHULQJ DI<br />
GH Q¡GYHQGLJH UHJXODWRULVNH UDPPHU. Denne ‘vej’ indebærer, at der, i<br />
det omfang det er muligt, opbygges en effektiv sektorspecifik markedsregulering,<br />
en stærk og u<strong>af</strong>hængig teletilsynsmyndighed sideløbende<br />
med, at markedet <strong>liberali</strong>seres (evt. i henhold til de trapper, der præsenteres<br />
i kapitel 4). Det er desuden nødvendigt, at der er klare (evt. lovfæstede)<br />
politiske retningslinjer og visioner <strong>for</strong>, hvordan og med hvilke<br />
midler der kan skabes effektiv konkurrence eller en realistisk trussel<br />
herom på samtlige delmarkeder inden <strong>for</strong> sektoren.<br />
Om den først beskrevne metode (chokmetoden) kan det siges, at kun New<br />
Zealand <strong>af</strong> alle de OECD-lande, der har gennemgået en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sproces,<br />
har valgt at anvende denne metode. Her har metoden imidlertid ikke<br />
skabt den markedsudvikling, som man <strong>for</strong>estillede sig – dvs. fremvækst <strong>af</strong> et<br />
marked præget <strong>af</strong> effektiv konkurrence og et stort tjenesteudbud. De new<br />
zealandske myndigheder planlægger der<strong>for</strong>, efter mange års resultatløse tovtrækkerier<br />
i retssalene mellem markedsaktørerne (herunder specielt omkring<br />
uoverensstemmelser ang. vilkår og betingelser <strong>for</strong> samtr<strong>af</strong>ik), at indføre sektorspecifik<br />
regulering <strong>af</strong> sektoren.<br />
Det er vanskeligt at <strong>for</strong>udsige med nogen <strong>for</strong>m <strong>for</strong> sikkerhed, om en ‘new<br />
zealandsk’ udvikling ville udspænde sig i Grønland, dersom chokmetoden<br />
blev anvendt til indføring <strong>af</strong> fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. Et mindretal <strong>af</strong> de interviewpersoner,<br />
som AMI har talt med i august 2000, har udtrykt tillid til, at chokmetoden<br />
sandsynligvis ikke ville medføre specielt drastiske konsekvenser<br />
<strong>for</strong> den grønlandske telesektor. Denne <strong>for</strong>modning bygger på en antagelse<br />
om, at det blot vil være et begrænset antal selskaber, som vil søge at etablere<br />
sig på et fuldt <strong>liberali</strong>seret marked. På denne baggrund vurderes eventuelle<br />
konflikter samt behovet <strong>for</strong> u<strong>af</strong>hængig løsning <strong>af</strong> koordinationsproblemer at<br />
antage et overkommeligt omfang. Tilhængere <strong>af</strong> chokmetoden fremhæver<br />
specielt, at det ville være ude <strong>af</strong> proportioner i <strong>for</strong>hold til det grønlandske telemarkeds<br />
begrænsede størrelse og centraladministrationens kapacitet at<br />
etablere et omfattende sektorspecifikt regelværk og tilsynssystem, hvor<strong>for</strong><br />
chokmetodens minimumstilgang <strong>for</strong>etrækkes.<br />
Modstandere <strong>af</strong> chokmetoden peger på det væsentlige element <strong>af</strong> u<strong>for</strong>udsigbarhed<br />
og risiko, som er <strong>for</strong>bundet med denne vej til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. Betydelig<br />
usikkerhed omkring det regulatoriske regime og udfaldet <strong>af</strong> eventuelle<br />
konfliktsituationer samt udsigt til tidskrævende konfliktløsning vil, hæv-
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
des det, <strong>af</strong>holde potentielle nye markedsaktører fra at etablere sig på det<br />
grønlandske marked. Kendetegnende <strong>for</strong> chokmetoden er også, at Hjemmestyret<br />
fraskriver sig muligheden <strong>for</strong> ad regulatorisk vej at gribe ind i og styre<br />
markedsudviklingen ud fra politisk fastsatte mål. Dette ville være et særdeles<br />
markant brud med dagens praksis, hvor Hjemmestyre og <strong>for</strong>valtning har alle<br />
muligheder til rådighed <strong>for</strong> at øve indflydelse på telesektorens udvikling.<br />
De dårlige (og begrænsede) konkrete erfaringer med chokmetoden, den væsentlige<br />
u<strong>for</strong>udsigbarhed <strong>for</strong>bundet hermed, samt erkendelsen <strong>af</strong>, at grønlandske<br />
markeder pga. de særlige grønlandske <strong>for</strong>hold er så tilpas skrøbelige<br />
fører til, at AMI vurderer det som usandsynligt, at Hjemmestyret vælger den<br />
direkte vej til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, hvis der træffes beslutning om at gennemføre<br />
en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
Om den anden metode (via en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) kan det siges, at der både<br />
er <strong>for</strong>hold, som taler <strong>for</strong> og imod valg <strong>af</strong> denne vej frem til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
På den ene side kan det hævdes, at konsekvensen <strong>af</strong> først at indføre tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
- vel vidende at målet er fuld (infrastruktur-) <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
- kan være, at potentielle nye operatører enten udskyder eller helt dropper<br />
eventuelle planer om at etablere sig på det grønlandske marked, da der kan<br />
være betydelige omkostninger <strong>for</strong>bundet med at omlægge en indtrængningsstrategi<br />
fra rent videresalg til fuld infrastrukturbaseret konkurrence.<br />
På den anden side kan det fremføres, at den teknologiske udvikling bevæger<br />
sig i en retning, som gør det sandsynligt, at der på 5-10 års sigt måske vil<br />
være grundlag <strong>for</strong> at indføre infrastrukturbaseret konkurrence, selvom dette<br />
aktuelt ikke vurderes at udgøre et reelt alternativ i Grønland (se nærmere <strong>af</strong>snit<br />
8.1.4). I dette tilfælde kan en hurtig indføring <strong>af</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
(kombineret med tilsagn om påfølgende infrastruktur<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> x år ude i<br />
fremtiden) give potentielle fremtidige infrastrukturbaserede konkurrenter en<br />
mulighed <strong>for</strong> allerede på et tidligt tidspunkt at etablere sig på markedet og<br />
begynde at opbygge en kundebase med sigte på senere udvidelse <strong>af</strong> tjenestetilbudet<br />
og <strong>for</strong>retningsgrundlaget i <strong>for</strong>bindelse med den efterfølgende <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> infrastrukturområdet.<br />
At lægge vejen til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>for</strong>bi tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> vurderes på<br />
denne baggrund <strong>af</strong> AMI at repræsentere en reel mulighed, der dog ikke kan<br />
knyttets et 100% sikkert udfald til. Da konsekvenserne <strong>af</strong> en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
under alle omstændigheder allerede er analyseret i kapitel 7, vil denne<br />
konsekvensanalyse ikke blive gentaget her.<br />
Om den tredje metode (samtidig og trinvis gennemførelse <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
og etablering <strong>af</strong> de nødvendige regulatoriske rammer) kan det siges, at den<br />
dels vil harmonere med den tilgang, der er valgt i hovedparten <strong>af</strong> OECDlandene,<br />
og dels vil tilgodese regulators behov <strong>for</strong> at bevare muligheden <strong>for</strong><br />
at veksle mellem henholdsvis en <strong>af</strong>ventede og en mere opsøgende, proaktiv<br />
tilgang. Begge tilgange kan være nødvendige i <strong>for</strong>hold til, at regulator på én<br />
og samme tid skal præsentere det grønlandske marked over <strong>for</strong> potentielle<br />
nye operatører samt vurdere de bredere effekter <strong>af</strong> allerede gennemførte tiltag.<br />
Valg <strong>af</strong> denne metode vil med andre ord give Hjemmestyret flere in-<br />
109
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
110<br />
strumenter og et større råderum i <strong>for</strong>hold til at tilpasse tempo og retning efter<br />
grønlandske <strong>for</strong>hold. På denne baggrund vurderer AMI, at der er størst sandsynlighed<br />
<strong>for</strong>, at Hjemmestyret vil vælge denne metode, hvor<strong>for</strong> den vil indgå<br />
i konsekvensanalysen.<br />
Om end ovennævnte valgte ‘vej’ således vil indgå i konsekvensanalysen, vil<br />
hovedvægten imidlertid stadig være på den endelige målsætning (fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>).<br />
Det skyldes det <strong>for</strong>hold, at det ikke tjener noget <strong>for</strong>mål at beskrive<br />
vejen dertil, hvis destinationen ikke er bæredygtig og/eller ønskværdig.<br />
.RQVHNYHQVHU UHODWHUHW WLO GH I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU<br />
Dette <strong>af</strong>snit beskriver konsekvenserne <strong>af</strong> de i kapitel 4 skitserede fremtidige<br />
ændringer i rammebetingelserne <strong>for</strong> den grønlandske telesektor ved valg <strong>af</strong><br />
scenariet med fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
9.1.1 Den demogr<strong>af</strong>iske og kompetencemæssige udvikling<br />
På samme måde som scenarie 2 (tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) repræsenterer scenariet<br />
med fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> både på kort og lang sigt store ud<strong>for</strong>dringer i <strong>for</strong>hold<br />
til at tiltrække og fastholde den nødvendige kompetence i den grønlandske<br />
telesektor.<br />
Som det er tilfældet under scenarie 2, vil en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> sandsynligvis<br />
medføre en svag stigning i antallet <strong>af</strong> kvalificerede medarbejdere inden <strong>for</strong><br />
den grønlandske telesektor, hvor nye fastboende ressourcepersoner især må<br />
<strong>for</strong>ventes at komme fra Danmark. Hovedparten <strong>af</strong> de ansatte i den fuldt <strong>liberali</strong>serede<br />
grønlandske telesektor vil imidlertid allerede bo i Grønland og være<br />
beskæftiget i den grønlandske tele- eller IT-branche, hvilket igen vil sige,<br />
at udbudet <strong>af</strong> arbejdskr<strong>af</strong>t kun <strong>for</strong>ventes at stige svagt.<br />
Efterspørgslen efter arbejdskr<strong>af</strong>t må derimod <strong>for</strong>ventes at stige ganske betragteligt<br />
i såvel den private som den offentlige sektor. I den private sektor<br />
vil eventuelle nye markedsaktører have behov <strong>for</strong> personale, og i den offentlige<br />
sektor vil de tilsynsførende og regulerende myndigheder skulle opgraderes<br />
væsentligt personalemæsigt.<br />
En væsentlig <strong>for</strong>skel mellem rekrutteringsrelaterede problemer i den offentlige<br />
sektor i <strong>for</strong>hold til situationen i den private sektor er imidlertid, at den<br />
offentlige sektor – uanset, hvor mange nye operatører der vælger at etablere<br />
sig i Grønland (hvad enten der er 0, 3 eller 5) – vil have behov <strong>for</strong> mere personale.<br />
Det skyldes, at etablering <strong>af</strong> den nødvendige regulatoriske kompetence<br />
og kapacitet i vid udstrækning er en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong>, at nye aktører<br />
overhovedet vil være interesserede i at etablere sig på et marked.<br />
Det vil således næppe være muligt at tiltrække nye markedsaktører til Grønland,<br />
hvis det direkte (eller indirekte) budskab fra Hjemmestyret er, at den<br />
nødvendige regulatoriske kompetence og kapacitet først vil blive opbygget,<br />
når den nye netoperatør eller tjenesteudbyder har meldt sin ankomst. Hvis<br />
det grønlandske telemarked skal fremstå troværdigt og attråværdigt, skal den
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
regulerende og tilsynsførende enhed i vid udstrækning være klar inden eventuelle<br />
nye operatører melder deres ankomst.<br />
Ovennævnte betyder naturligvis ikke, at regulators personale og kompetence<br />
skal dimensioneres efter en situation, hvor der er 5 eller flere konkurrerende<br />
udbydere i Grønland. Men derimod at regulators kompetence og kapacitet<br />
skal sandsynliggøre, at regulator kan håndtere den mere realistiske situation,<br />
hvor der er ét (maksimalt to eller tre) nye selskaber, der ønsker at etablere<br />
sig som tjenesteudbyder og/eller netoperatør på det grønlandske marked.<br />
I denne sammenhæng vil der især være behov <strong>for</strong> medarbejdere med juridiske,<br />
økonomiske og tekniske uddannelser og erfaringer – selvsagt gerne<br />
kombineret med ophold og kendskab til telekommunikation og Grønland.<br />
Dertil kommer, at ansatte i den regulatoriske enhed helst skal have kompetence<br />
på flere områder, idet antallet <strong>af</strong> regulatoriske funktioner, som skal varetages,<br />
vil være langt større end det samlede antal ansatte hos tilsynsmyndigheden.<br />
Antallet <strong>af</strong> personer, der kan matche ovennævnte kriterier, og som samtidig<br />
vil være interesseret i at arbejde i Grønland, er begrænset, og Hjemmestyret<br />
må på denne baggrund <strong>for</strong>vente at få betydelige problemer med at rekruttere<br />
det nødvendige antal medarbejdere – særligt hvis der opstår øget konkurrence<br />
om arbejdskr<strong>af</strong>t fra én eller flere nye operatører.<br />
Som nævnt i kapitel 4 vil den primære kilde til arbejdskr<strong>af</strong>t med telespecifik<br />
viden og kompetence i Grønland være <strong>TELE</strong> Greenland, idet <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
medarbejdere besidder langt størstedelen <strong>af</strong> Grønlands samlede kompetence<br />
og erfaring inden <strong>for</strong> telekommunikation. Virksomheden vil der<strong>for</strong><br />
stå i fare <strong>for</strong> at miste medarbejdere i større omfang, hvis et stort antal selskaber<br />
etablerer sig samtidig på det grønlandske marked (dvs. scenariet fungerer<br />
som tiltænkt).<br />
I Europa er det ikke usædvanligt at bemande en stor del <strong>af</strong> arbejdspladserne i<br />
en nystartet virksomhed i udlandet med personale fra moderselskabet. Dette<br />
vil også i et vist omfang kunne lade gøre ved etablering <strong>af</strong> et teleselskab i<br />
Grønland, men anlæg og drift <strong>af</strong> telekommunikationsinfrastrukur under de<br />
ekstreme geogr<strong>af</strong>iske og klimatiske <strong>for</strong>hold i Grønland adskiller sig dramatisk<br />
fra at udføre den samme opgave i f.eks. Tyskland. Mangel på medarbejdere<br />
med både teknisk og lokal kompetence vil <strong>for</strong>mentlig udgøre en <strong>af</strong> de<br />
væsentligste flaskehalse <strong>for</strong> nye teleselskaber.<br />
Med hensyn til spørgsmålet om at opnå en ‘kritisk masse’ <strong>af</strong> grønlændere<br />
med tele- og IT-kompetence til etablering <strong>af</strong> et dynamisk og konkurrencedygtigt<br />
grønlandsk tele- og IT-miljø åbner fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet <strong>for</strong> to<br />
modsatrettede udviklingsmuligheder.<br />
¾ Risiko <strong>for</strong> udvanding og svækkelse <strong>af</strong> det faglige miljø som i dag findes<br />
i <strong>TELE</strong> Greenland. Dette vil <strong>for</strong>mentlig især være en effekt, der får virkning<br />
på kort sigt.<br />
¾ Mulighed <strong>for</strong> at sprede den telekompetence, der findes hos <strong>TELE</strong> Greenland<br />
til flere virksomheder, som ville kunne udbygge, <strong>for</strong>ædle og ikke<br />
111
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
112<br />
mindst ud<strong>for</strong>dre den eksisterende viden. Denne effekt, der vil være til<br />
gavn <strong>for</strong> såvel <strong>TELE</strong> Greenland som de nye konkurrenter, kan imidlertid<br />
først <strong>for</strong>ventes at slå igennem på langt sigt.<br />
Sammenfattende udgør rekrutteringsproblemet sammen med spørgsmålet<br />
om, hvorvidt det er muligt at tiltrække nye teleselskaber til etablering <strong>af</strong><br />
langsigtet <strong>for</strong>retningsvirksomhed i Grønland – de måske største barrierer <strong>for</strong><br />
en succesfuld implementering <strong>af</strong> fuld-<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>-scenariet. Dertil kommer,<br />
at problemet er større <strong>for</strong> den offentlige sektor, hvor opbyggelse <strong>af</strong> den<br />
nødvendige kompetence og kapacitet udgør en nødvendig betingelse <strong>for</strong>, at<br />
der overhovedet er nogle selskaber, der er interesserede i at etablere sig i<br />
Grønland,<br />
9.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling<br />
Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren vil tilfredsstille det generelle krav om<br />
gennemgribende strukturre<strong>for</strong>mer <strong>af</strong> grønlandsk økonomi. Derudover tilfredsstilles<br />
<strong>for</strong>ventningerne til politikerne om at udvise handlekr<strong>af</strong>t på telekommunikationsområdet<br />
samt over <strong>for</strong> de nettostyrede virksomheder generelt.<br />
Hvorvidt gennemførsel <strong>af</strong> en så konsekvent <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, som der lægges op<br />
til i scenarie 3 (fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>), i realiteten vil <strong>af</strong>stedkomme resultater,<br />
som tilsvarer <strong>for</strong>ventningerne, er imidlertid langt mere tvivlsomt.<br />
Følgende faktorer bevirker, at det ikke er sandsynligt, at et større antal selskaber<br />
vil ønske at etablere sig som ny operatør med egen infrastruktur i<br />
Grønland:<br />
¾ De særlige grønlandske <strong>for</strong>hold (markedets stærkt begrænsede størrelse,<br />
den spredte bosætning, det ekstreme klima mv.) vil i høj grad begrænse<br />
det antal markedsaktører, som i praksis vil kunne etablere en lønsom <strong>for</strong>retningsvirksomhed.<br />
Det skyldes, dels at etablering <strong>af</strong> ny infrastruktur i<br />
Grønland er særdeles kostbart, og dels at en række <strong>af</strong> de centrale infrastrukturkomponenter<br />
i opbygningen <strong>af</strong> et telenet (eksempelvis switches)<br />
ikke produceres i en størrelse, der passer til det grønlandske marked.<br />
Konsekvensen vil være, at nye operatører er nødsaget til at etablere en<br />
meget dyr infrastruktur, der tilmed vil have en betydelig overkapacitet.<br />
¾ Derudover vil <strong>TELE</strong> Greenland (næsten uanset valg og design <strong>af</strong> det<br />
regulatoriske regime) stå stærkt over <strong>for</strong> nye konkurrenter pga. det<br />
indgående lokalkendskab og den mangeårige erfaring med drift <strong>af</strong> televirksomhed<br />
i Grønland, som selskabet ligger inde med.<br />
¾ Det er desuden en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> nye aktører, der ønsker at etablere<br />
sig i Grønland, at de har en <strong>for</strong>ventning om at kunne erobre en markedsandel,<br />
som er større end den ‘kritiske masse’, som er nødvendig<br />
<strong>for</strong> etablering <strong>af</strong> en lønsom operation. Dette er særdeles tvivlsomt –<br />
dels pga. markedets størrelse og grad <strong>af</strong> fragmentation, dels <strong>for</strong>di TE-<br />
LE Greenland uden tvivl vil svare aggressivt igen på ethvert <strong>for</strong>søg på<br />
indtrængen.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
Det betyder, at en <strong>af</strong>gørende <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> at en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> skal<br />
producere de <strong>for</strong>ventede resultater, nemlig at det <strong>liberali</strong>serede grønlandske<br />
telemarked opfattes som værende attraktivt <strong>af</strong> potentielle nye operatører,<br />
med overvejende sandsynlighed ikke vil kunne etableres.<br />
Det betyder, at der ikke kan <strong>for</strong>ventes langsigtede investeringer <strong>af</strong> betydeligt<br />
omfang i etablering og opbygning <strong>af</strong> bæredygtige og konkurrencedygtige alternativer<br />
til <strong>TELE</strong> Greenland. Den fremherskende <strong>for</strong>m <strong>for</strong> konkurrence,<br />
som i bedste fald vil opstå som følge <strong>af</strong> en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, vil der<strong>for</strong> have<br />
karakter <strong>af</strong> kortsigtet arbitragevirksomhed. Konkurrencen vil i så fald rette<br />
sig mod områder med specielt høje indtjeningsmarginer og lave adgangsbarrierer<br />
og altså tage <strong>for</strong>m <strong>af</strong> ‘cream skimming’ eller ‘cherry picking’.<br />
Hvorvidt sådanne attraktive ‘cherries’ overhovedet eksisterer på det grønlandske<br />
telemarked må imidlertid også vurderes som værende tvivlsomt<br />
(jævnfør analysen <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands 10 største kunder i kapitel 2)<br />
Sammenfattende må det således vurderes at være særdeles begrænset, i hvilket<br />
omfang en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor vil <strong>af</strong>stedkomme,<br />
at nye infrastrukturbaserede markedsaktører vælger at etablere sig i<br />
Grønland.<br />
9.1.3 Internationale konjunkturer og trends<br />
Hvis Grønland vælger at gennemføre en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren,<br />
følger landet ‘main stream’ i <strong>for</strong>hold til Europa. Ifølge en række <strong>af</strong> de personer,<br />
der blev interviewet til denne rapport, er det <strong>for</strong>hold, at Grønland i givet<br />
fald følger de øvrige landes eksempel, en ikke uvæsentligt faktor i <strong>for</strong>hold til<br />
den politiske beslutningsproces, eftersom det at følge international praksis i<br />
et vist omfang tillægges selvstændig vægt.<br />
Hvad angår mulighederne <strong>for</strong> at udnytte netværkssamfundets muligheder og<br />
<strong>for</strong>dele, så vil en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> under ideelle betingelser skabe gode muligheder<br />
<strong>for</strong> hurtig tilpasning til og udnyttelse <strong>af</strong> mulighederne i netværksøkonmien<br />
<strong>for</strong> såvel den tidligere monopolist som <strong>for</strong> selskabets nye konkurrenter.<br />
Pres fra reel – eller potentiel – konkurrence må endvidere <strong>for</strong>ventes at<br />
sætte fokus på effektivi<strong>sering</strong>, innovation og produktudvikling. I en grønlandsk<br />
sammenhæng, hvor interessen fra nye konkurrenter (jvf. oven<strong>for</strong>) må<br />
<strong>for</strong>ventes at være begrænset, vil sådanne <strong>for</strong>dele dog ikke kunne høstes i<br />
samme omfang som andre steder.<br />
9.1.4 Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet<br />
Eftersom fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> også omfatter tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> vil de konsekvenser,<br />
der er skitseret under scenarie 2, også gælde under dette scenarie.<br />
De teknologisk skabte nye muligheder, som også er omtalt i <strong>for</strong>bindelse med<br />
konsekvensanalyserne <strong>af</strong> de øvrige to <strong>scenarier</strong>, vil således også udgøre en<br />
trussel <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland i dette scenarie (IP-telefoni, LEO- satellitter,<br />
konvergens, åbne systemer mv.). Under fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>s- scenariet vil der<br />
113
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
114<br />
imidlertid være bedre overensstemmelse mellem ord og handling rent politisk,<br />
ligesom <strong>TELE</strong> Greenland med umiddelbar virkning vil være tvunget til<br />
at <strong>for</strong>holde sig til den nye konkurrencesituation.<br />
Som det blev fremhævet i kapitel 4, er udsigten til, at den teknologiske udvikling<br />
gør der muligt at etablere alternative net til <strong>TELE</strong> Greenlands eksisterende<br />
landsdækkende telenet både lange og usikre. Der er således ikke<br />
udsigt til, at den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> en 5-årig horisont vil gøre<br />
det mærkbart billigere/lettere <strong>for</strong> en ny operatør at etablere egen landsdækkende<br />
infrastruktur i Grønland - dog med LEO-satellitter som en mulig -<br />
men usikker - undtagelse. Som nævnt i <strong>af</strong>snit 6.2.4 (konsekvensanalysen <strong>af</strong><br />
scenarie 1) tilbyder den sporadiske eksistens og struktur <strong>af</strong> el-, kabel-TV- og<br />
jernbane-infrastruktur desuden ikke de samme muligheder <strong>for</strong> opgradering<br />
til <strong>for</strong>midling <strong>af</strong> teletr<strong>af</strong>ik, som det kendes fra andre lande. Dette <strong>for</strong>hold ved<br />
Grønland vanskeliggør alternative netoperatørers muligheder <strong>for</strong> på at etablere<br />
konkurrencedygtige infrastrukturalternativer til <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
landsdækkende telenet.<br />
I <strong>for</strong>syningspligtsanalysen (kapitel 3) blev det fremhævet, at den begrænsede<br />
absolutte størrelse <strong>af</strong> det grønlandske marked medfører, at mange infrastrukturenheder<br />
i dagens net (f.eks. centraler) ganske enkelt ikke fås dimensioneret<br />
til grønlandske <strong>for</strong>hold. Denne naturgivne grønlandske skalaulempe i<br />
<strong>for</strong>hold til infrastrukturinvesteringer indebærer allerede i dag en økonomisk<br />
ulempe <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland og vil selvsagt i endnu større grad gælde <strong>for</strong><br />
nye infrastrukturbaserede konkurrenter med særdeles små kundebaser (målt i<br />
absolutte tal). Den teknologiske udvikling bevæger sig imidlertid i en retning,<br />
som på sit vil gøre det rentabelt at etablere infrastruktur på et stadigt<br />
mindre markedsgrundlag. Fremtidens infrastrukturteknologi (som anvendes i<br />
f.eks. trådløse- og pakkekoblede net) vil i større grad end dagens infrastrukturteknologi<br />
(det linjekoblede fastnet) være skalérbar. På sigt <strong>for</strong>ventes economies<br />
of scale (skal<strong>af</strong>ordele) der<strong>for</strong> at få en faldende betydning ved etablering<br />
<strong>af</strong> ny infrastruktur.<br />
Denne teknologiske udvikling vil skabe muligheder <strong>for</strong>, at der i attraktive og<br />
<strong>af</strong>grænsede geogr<strong>af</strong>iske områder eller over <strong>for</strong> enkelte storkunder kan være<br />
grundlag <strong>for</strong> at etablere konkurrencedygtige infrastrukturalternativer baseret<br />
på satellit-, landmobil-, FWA (fixed wireless access), fiberoptisk- eller fastnet-teknologi.<br />
På denne baggrund <strong>af</strong>føder den teknologiske udvikling ikke på kort sigt, men<br />
<strong>for</strong>mentlig snarere på lang sigt, et selvstændigt pres <strong>for</strong> at gennemføre en<br />
fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> frem <strong>for</strong> f.eks. en tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
9.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis<br />
En fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> kræver som nævnt indledningsvist en ganske betydelig<br />
opgradering <strong>af</strong> den regulerende enhed, der i vid udstrækning skal påtage sig<br />
det fulde ansvar <strong>for</strong> en lang række opgaver, der tidligere blev varetaget <strong>af</strong><br />
regulator og <strong>TELE</strong> Greenland i fællesskab.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
I denne sammenhæng kan den igangværende omstrukturering <strong>af</strong> Hjemmestyret<br />
skabe problemer i <strong>for</strong>hold til at opretholde en konsistent og kontinuerlig<br />
daglig administration og regulering <strong>af</strong> telesektoren. Problemerne vil dels opstå,<br />
<strong>for</strong>di en omstrukturering ofte vil lægge beslag på betydelige ressourcer<br />
og skabe tvivl om <strong>for</strong>deling <strong>af</strong> ansvarsområder, og dels <strong>for</strong>di der er en større<br />
risiko <strong>for</strong>, at de overordnede prioriteringer og målsætninger lægges <strong>for</strong> tvivl,<br />
hvilket kan ændre processen med at opbygge den tilstrækkelige kompetence.<br />
I <strong>for</strong>hold til behovet <strong>for</strong> en <strong>for</strong>mulering <strong>af</strong> langsigtede politiske planer og visioner<br />
fremstår en bevægelse mod fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> som attraktiv, idet der<br />
synes at være en indre logik og en automatik over processen, hvilket i sidste<br />
ende gør den ‘nemmere at håndtere’ end den mere kontinuerlige justering og<br />
tilstedeværelse, som er påkrævet under scenarie 1 (opretholdelse og moderni<strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> eneretten).<br />
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO GHW UHJXODWRULVNH VHWXS<br />
Som nævnt indledningsvis i dette kapitel har vi valgt at konsekvensanalysere<br />
på den variant <strong>af</strong> scenariet, som indebærer, at vejen til fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> (og<br />
deregulering) <strong>af</strong> telesektoren går via en fase med et ganske omfattende og<br />
markedsindgribende regulatorisk setup. Den langsigtede vision <strong>for</strong> scenariet<br />
er, som beskrevet i kapitel 3, at markedskræfterne skal overtage reguleringens<br />
rolle som fremherskende koordinerings- og styringsmekanisme.<br />
På dette slutstadie vil den eneste tilbageværende <strong>for</strong>m <strong>for</strong> regulering <strong>af</strong> markedet<br />
være generel lovgivning - dvs. konkurrenceret, <strong>for</strong>brugerbeskyttelsesret,<br />
hemmeligholdelse <strong>af</strong> personoplysninger og lign. Derudover vil der <strong>for</strong>tsat<br />
være behov <strong>for</strong> en teknisk betonet sektorspecifik regulering, som skal<br />
sikre effektiv udnyttelse <strong>af</strong> knappe ressourcer (frekvenser, numre og adresser)<br />
samt lovgivning, som skal sikre grundlæggende samfundsnyttige hensyn<br />
(nødtelefonen, oplysningstjenesten, kystradioen) samt evt. <strong>for</strong>syningspligtsregulering,<br />
<strong>for</strong>udsat at <strong>for</strong>syningspligten opretholdes.<br />
Om - og i så fald inden <strong>for</strong> hvilken tidshorisont - den langsigtede vision <strong>for</strong><br />
scenariet kan realiseres i Grønland <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>, om der udvikles effektiv<br />
konkurrence på markedet. Realistisk set vil effektiv konkurrence <strong>for</strong>mentlig<br />
kun opstå på ganske få - hvis overhovedet nogen - delmarkeder inden <strong>for</strong> det<br />
samlede grønlandske telemarked. De markeder, hvor der eventuelt vil blive<br />
etableret konkurrence, må i vid udstrækning <strong>for</strong>ventes at være bestemt <strong>af</strong> den<br />
teknologiske udvikling, og de muligheder <strong>for</strong> billigere og mere effektiv produktion<br />
<strong>af</strong> teletjenester, der <strong>af</strong>fødes her<strong>af</strong>.<br />
Frem til det tidspunkt, hvor der konstateres at være effektiv konkurrence på<br />
et delmarked, vil der, som det vil fremgå <strong>af</strong> nedenstående, være behov <strong>for</strong><br />
omfattende regulering <strong>af</strong> markedet.<br />
En række <strong>af</strong> de konsekvenser <strong>for</strong> det regulatoriske setup, som er beskrevet<br />
<strong>for</strong> tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet (scenarie 2) i kapitel 7 vil også være gældende<br />
<strong>for</strong> fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>-scenariet. Dette gælder følgende områder:<br />
115
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
116<br />
¾ Klar rolle<strong>for</strong>deling og så vidt muligt vandtætte skotter mellem hhv. markedets<br />
aktører, det politiske system samt tilsynsmyndighederne.<br />
¾ Oprettelse <strong>af</strong> en selvstændig tilsynsenhed på telekommunikationsområdet.<br />
¾ Indføring <strong>af</strong> sektorspecifik lovgivning <strong>for</strong> teleområdet på en række nye<br />
områder (administration <strong>af</strong> numre- og adresser; regulering <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten;<br />
regler <strong>for</strong> omkostningsberegningsmetoder og regnskabsføring;<br />
regler <strong>for</strong> service provision (videresalg), <strong>for</strong>brugerbeskyttelse såsom regler<br />
<strong>for</strong> abonnementsvilkår, priser, oplysningspligt mv.; etablering <strong>af</strong> klageordning<br />
mv.).<br />
¾ Styrkelse <strong>af</strong> den generelle konkurrenceregulering og ikke mindst tilsynet<br />
med, at <strong>TELE</strong> Greenland ikke misbruger sin dominerende stilling på telemarkedet<br />
i Grønland.<br />
¾ Øget markedsgennemsigtighed gennem indførsel <strong>af</strong> strenge krav til TE-<br />
LE Greenland vedr. rapportering og dokumentation (regler <strong>for</strong> regnskabsmæssig<br />
separation, <strong>for</strong>bedret kvalitet på omkostnings- og indtægtsdata<br />
mv.).<br />
I tillæg til ovenstående vil der i fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>-scenariet være behov <strong>for</strong><br />
etablering <strong>af</strong> ganske omfattende samtr<strong>af</strong>ikregulering, som sigter på at ‘neutralisere’<br />
den ulige konkurrencemæssige udgangsposition mellem den tidligere<br />
eneretshaver (<strong>TELE</strong> Greenland) og eventuelle nye operatører. Det drejer<br />
sig om følgende områder:<br />
¾ Koblet samtr<strong>af</strong>ik – sæt <strong>af</strong> pligter og rettigheder, som pålægges netoperatører<br />
<strong>for</strong> at sikre, at kunder tilknyttet <strong>for</strong>skellige net kan kommunikere<br />
indbyrdes.<br />
¾ Transmissionskapacitet – leje <strong>af</strong> faste kredsløb til engrospriser.<br />
¾ Præfiks (ved hvert opkald) og fast <strong>for</strong>valg (automatisk alle opkald inden<br />
<strong>for</strong> udvalgte kategorier) – skal især sikre, at <strong>TELE</strong> Greenlands kunder<br />
får adgang til at benytte konkurrerende netværk til leverance <strong>af</strong> udvalgte<br />
tjenester (f.eks. international telefoni, landstelefoni mv.), selvom abonnementet<br />
opretholdes hos <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
¾ Samlokali<strong>sering</strong> – adgang <strong>for</strong> nye udbydere til at placere eget infrastrukturudstyr<br />
i <strong>TELE</strong> Greenlands lokaler og/eller på <strong>TELE</strong> Greenlands sites.<br />
Dertil kommer en række tiltag, der først <strong>for</strong>ventes at blive relevante på sigt,<br />
herunder:<br />
¾ Nummerportabilitet – mulighed <strong>for</strong> <strong>for</strong>brugerne at flytte det gamle telefonnummer<br />
med ved skift <strong>af</strong> netoperatør.<br />
¾ National roaming – mulighed <strong>for</strong> at benytte en konkurrerende mobiloperatørs<br />
net inden <strong>for</strong> områder, hvor eget net ikke dækker.<br />
¾ Unbundling <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands abonnentledningsnet – dette indebærer,<br />
at de nye operatører får adgang til det rå kobber, hvilket vil sige, at de
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
får mulighed <strong>for</strong> at få netadgang helt ud til <strong>for</strong>brugeren uden at måtte<br />
trække en ny parallel abonnentledning. Dette skaber mulighed <strong>for</strong>, at nye<br />
udbydere ikke blot kan tilbyde telefoni, men også abonnement til <strong>TELE</strong><br />
Greenlands <strong>for</strong>bruger uden at måtte trække nye kabler ind til hver husstand.<br />
For at en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> det grønlandske telemarked skal kunne få den<br />
ønskede effekt og gennemslagskr<strong>af</strong>t, er det nødvendigt, at der etableres en<br />
stærk og effektiv såkaldt samtr<strong>af</strong>ikregulering, som skal sikre tjenesteleverandører<br />
uden eller med begrænset egen netinfrastruktur tilgang til deres vigtigste<br />
produktionsfaktorer (engrostjenesterne) på åbne, ikke-diskriminerende<br />
og transparente vilkår.<br />
Der bør desuden stilles krav om strengt omkostningsbaserede engrospriser<br />
<strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre, at den dominerende netoperatør (dvs. <strong>TELE</strong> Greenland)<br />
misbruger sin stilling på infrastrukturområdet (i konkurrenceretslig terminologi<br />
‘opstrømsmarkedet’) til at udkonkurrere sine engroskunder/konkurrenter<br />
i slutbrugermarkedet (‘nedstrømsmarkedet’).<br />
På et fuldt <strong>liberali</strong>seret grønlandsk engrosmarked vil den praktiske anvendelse<br />
<strong>af</strong> begrebet ‘omkostningsbaserede priser’ i første omgang <strong>for</strong>mentlig være<br />
begrænset <strong>af</strong>, at netoperatørens (<strong>TELE</strong> Greenland) eksisterende regnskab ikke<br />
er indrettet med sigte på kommerciel drift og krav om detaljeret rapportering<br />
om produktlønsomhed, omkostningers henførbarhed mv. Dette vil på<br />
ingen måde være et unikt grønlandsk <strong>for</strong>hold og kendes fra stort set alle andre<br />
lande, der har gennemført en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> et tidligere eneretsmarked.<br />
‘Omkostningsbaseret’ vil der<strong>for</strong> i begyndelsen <strong>af</strong> scenariet indebære, at omkostningerne<br />
opgøres på grundlag <strong>af</strong> det <strong>for</strong>eliggende historiske finansregnskab<br />
og tillægges en rimelig <strong>for</strong>tjeneste.<br />
Efterhånden som kravet til omkostningsbaserede priser skærpes, vil metoden<br />
til beregning og korrekt <strong>for</strong>deling <strong>af</strong> omkostningerne mellem de enkelte produkter<br />
skulle <strong>for</strong>fines:<br />
¾ Der vil således stilles krav om etablering <strong>af</strong> detaljerede produkt- og <strong>for</strong>retningsområderegnskaber,<br />
indføring <strong>af</strong> fremadrettede omkostningsberegningsmetoder,<br />
skærpede krav til maksimal <strong>af</strong>kast på enkeltprodukter<br />
mv. Regulatoren vil på dette stadie ikke nøjes med at stille krav om omkostningsbaserede<br />
engrospriser, men vil også føre et aktivt og nøje tilsyn<br />
med, at regnskabsreglerne overholdes.<br />
¾ Endvidere vil regulator stille krav om, at samtr<strong>af</strong>ikprisen, så vidt muligt,<br />
skal <strong>af</strong>spejle de reelle (langsigtede) omkostninger, der er <strong>for</strong>bundet med<br />
driften <strong>af</strong> nettet og udbudet <strong>af</strong> den ekstra kapacitet, der er <strong>af</strong>ledt/efterspurgt<br />
<strong>af</strong> den nye operatør.<br />
I princippet vil den mest korrekte prisfastsættelse <strong>af</strong> adgang til nettet tage<br />
udgangspunkt i <strong>TELE</strong> Greenlands marginalomkostninger ved at udbyde kapacitet<br />
på nettet. <strong>TELE</strong> Greenlands faste omkostninger bliver dog ikke dækket<br />
ved blot at prisfastsætte efter marginalomkostningerne, hvor<strong>for</strong> en mere<br />
korrekt indgangsvinkel er at fastsætte engrosprisen efter <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
117
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
118<br />
gennemsnitsomkostninger – eller evt. efter de langsigtede gennemsnitlige<br />
marginalomkostninger 63 . Disse metoder er dog potentielt yderst fejlbehæftede<br />
– dels pga. den asymmetriske in<strong>for</strong>mation mellem <strong>TELE</strong> Greenland og<br />
regulator, dels pga. de mange antagelser, regulator må inddrage <strong>for</strong> at kompensere<br />
<strong>for</strong> uvisheden om økonomisk, teknologisk og demogr<strong>af</strong>isk udvikling.<br />
Det skal her understreges, at korrekt fastsættelse <strong>af</strong> engrosprisen er fundamental<br />
<strong>for</strong> dette scenaries levedygtighed. Sættes samtr<strong>af</strong>ikprisen <strong>for</strong> lavt, vil<br />
<strong>TELE</strong> Greenland ikke få dækket omkostningerne til produktionen <strong>af</strong> de pågældende<br />
tjenester, hvilket vil føre til et fald i <strong>TELE</strong> Greenlands indtjening<br />
og eventuelt på sigt have konsekvenser <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands muligheder <strong>for</strong><br />
at vedligeholde, udbygge og modernisere infrastrukturen. Sættes samtr<strong>af</strong>ikprisen<br />
derimod <strong>for</strong> højt, vil <strong>TELE</strong> Greenland (med rette) kunne beskyldes <strong>for</strong><br />
at <strong>for</strong>søge at holde nye konkurrenter nede eller helt ude fra markedet.<br />
Vanskeligheden er altså at fastsætte den rette samtr<strong>af</strong>ikpris. Det kan eksempelvis<br />
tænkes, at den rette pris er så høj, at det ikke er muligt <strong>for</strong> nye tjenesteudbydere<br />
at etablere sig i Grønland. Desuden kan reguleringsmetoder også<br />
give anledning til fejlagtig prisfastsættelse, såfremt regulator ikke er velin<strong>for</strong>meret<br />
eller har den tilstrækkelige kompetence til at gennemskue de reelle<br />
omkostninger ved tredjepartsadgangen. Selv med velfunderede og velmenende<br />
regulatoriske rammer er der altså ingen garanti <strong>for</strong>, at priserne bliver<br />
fastsat korrekt.<br />
Selv i de tilfælde, hvor den rette samtr<strong>af</strong>ikpris gør det muligt <strong>for</strong> nye netoperatører<br />
at etablere sig i Grønland, vil det med stor sandsynlighed være i de<br />
nye udbyderes interesse at kræve yderligere prisfald. Det skyldes, at de nye<br />
udbydere sandsynligvis har lavere faste omkostninger end <strong>TELE</strong> Greenland,<br />
hvilket betyder, at deres dækningsbidrag per solgt ‘enhed’ er højere, hvor<strong>for</strong><br />
de i <strong>for</strong>ventning om højere efterspørgsel vil være interesseret i en reduktion<br />
<strong>af</strong> engrosprisen <strong>for</strong> køb <strong>af</strong> kapacitet.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil således – uanset at det rent faktisk lykkes at fastsætte<br />
den rette pris <strong>for</strong> køb <strong>af</strong> kapacitet – være under konstant pres <strong>for</strong> at sænke<br />
priserne 64 .<br />
I begyndelsen <strong>af</strong> fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>-scenariet vil slutbrugermarkedet også<br />
være reguleret på pris. Prisreguleringen kan evt. tage en anden, lidt lempeligere<br />
<strong>for</strong>m end i engrosmarkedet (f.eks. price cap-regulering), men typisk vil<br />
der også her blive stillet krav om omkostningsbaserede priser (regulatorens<br />
håndhævelse her<strong>af</strong> vil dog sædvanligvis ikke være ligeså streng som <strong>for</strong> en-<br />
63 Lang sigt skal i denne <strong>for</strong>bindelse <strong>for</strong>stås som en tidshorisont, hvor alle omkostninger bliver<br />
variable. Denne metode kendes som LRAIC-regulering (Long Run Avarage Incremental<br />
Costs).<br />
64 Denne kritik vil typisk tage udgangspunkt i, at den fastsætte pris ikke er den rette, og at<br />
<strong>TELE</strong> Greenland bevidst tilbageholder/<strong>for</strong>drejer den in<strong>for</strong>mation, der er nødvendig <strong>for</strong> at fastsætte<br />
prisen korrekt.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
grosmarkedet). I en senere fase <strong>af</strong> scenariet vil der <strong>for</strong>mentlig ikke være behov<br />
<strong>for</strong> at opretholde prisregulering på slutbrugermarkedet.<br />
For at sikre at reguleringen i praksis får den tilsigtede virkning, etableres<br />
desuden mulighed <strong>for</strong> at klage over netoperatørens tilbud, priser eller adfærd.<br />
På samme måde vil man fra lovgivers side <strong>for</strong>søge at neutralisere den i<br />
udgangspunktet meget ulige <strong>for</strong>handlingsposition, som eksisterer mellem netoperatøren<br />
og tjenesteudbyderne, ved at pålægge netoperatøren strenge krav<br />
om at give u<strong>af</strong>hængige (tredjeparts-)tjenesteudbydere tilgang til engrostjenesterne<br />
på samme vilkår som netoperatørens egen interne tjenesteudbyder (ikke-diskriminering).<br />
Samtidig etableres muligheden <strong>for</strong> at indbringe samtr<strong>af</strong>iktvister<br />
<strong>for</strong> myndighederne til mægling og evt. til <strong>af</strong>gørelse.<br />
Hvorvidt det overhovedet er muligt og ønskværdigt at gennemføre ovenstående<br />
meget omfattende vifte <strong>af</strong> regulatoriske tiltag i Grønland er et spørgsmål<br />
om henholdsvis <strong>af</strong>sættelse <strong>af</strong> tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaven.<br />
På baggrund <strong>af</strong> erfaringerne fra andre nordiske lande vurderes det, at<br />
man i Grønland ville skulle anvende i størrelsesorden 5-7 medarbejdere 65<br />
med en baggrund inden <strong>for</strong> telesektoren, jfr. kapitel 2. I den <strong>for</strong>bindelse skal<br />
det vurderes, hvorvidt de anvendte ressourcer står i <strong>for</strong>hold til de opnåede<br />
<strong>for</strong>dele ved at sikre fri adgang til den grønlandske telesektor.<br />
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO NXQGHUQH<br />
For de grønlandske telekunder vil det være <strong>af</strong>gørende, om der i fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>-scenariet<br />
faktisk opstår reelle alternativer til <strong>TELE</strong> Greenland. Hvis<br />
der ikke vokser et reelt konkurrencemarked frem, vil gevinsterne <strong>af</strong> en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
være begrænsede <strong>for</strong> de grønlandske kunder, særligt erhvervskunderne,<br />
som har de største <strong>for</strong>ventninger i <strong>for</strong>hold til dagens produkt- og prisudbud.<br />
I denne sammenhæng vil et <strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarkeds evne<br />
til at tiltrække sig nye markedsaktører samt reguleringens effektivitet ift. at<br />
<strong>for</strong>hindre <strong>TELE</strong> Greenland i at udnytte sin stærke markedsposition være de<br />
udslagsgivende faktorer.<br />
Hvis der vokser et konkurrencemarked frem, vil det <strong>for</strong> kunderne umiddelbart<br />
komme til udtryk gennem lavere priser på eksisterende tjenester og på<br />
længere sigt (hvis det er muligt at tiltrække sig den ønskede type langsigtede<br />
markedsaktører) ved et bredere udvalg <strong>af</strong> såvel tjenester som udbydere.<br />
På de områder/tjenester, hvor der etableres konkurrence, vil konsekvensen<br />
sandsynligvis være prisdifferentiering mellem <strong>for</strong> eksempel store eller velorganiserede<br />
kunder (typisk virksomheder) og små kunder, som står i en dårlig<br />
<strong>for</strong>handlingssituation (privatkunder i randområder).<br />
Medmindre <strong>for</strong>syningspligten opretholdes på alle eller udvalgte tjenester må<br />
en geogr<strong>af</strong>isk prisdifferentiering <strong>for</strong>udses. Taget til ekstremerne skulle <strong>for</strong>-<br />
65 Her baseret på antal årsværk i telestyrelserne i Danmark og Norge – dog med korrektion <strong>for</strong><br />
de smådriftsulemper, der vil være <strong>for</strong>bundet med at være telestyrelse i et lille land.<br />
119
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
120<br />
syningspligtsanalysen (kapitel 3) også tilsige, at tilbud om telefoni, Internet<br />
og ISDN alene vil blive udbudt i de tre grønlandske byer, hvor dette er lønsomt<br />
(givet de i analysen opstillede <strong>for</strong>udsætninger). Dette vurderes selvsagt<br />
at være politisk uacceptabelt i Grønland, hvor<strong>for</strong> det sandsynlige udfald er,<br />
at der også i et scenarie med fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> opretholdes en <strong>for</strong>syningspligt<br />
i en eller anden <strong>for</strong>m. I modsat fald ville <strong>for</strong>syningssituationen <strong>for</strong> især<br />
de private grønlandske <strong>for</strong>brugere <strong>for</strong>værres voldsomt som følge <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>en.<br />
Forsyningspligtsunderskuddet vil imidlertid ikke kunne finansieres som hidtil,<br />
idet den nuværende krydssubsidiering inden <strong>for</strong> de enkelte tjenester ikke<br />
vil blive accepteret på et fuldt <strong>liberali</strong>seret marked, idet de vil virke <strong>for</strong>vridende<br />
og mindske gennemsigtigheden. En mulighed er, at udgifterne til <strong>for</strong>syningspligten<br />
deles mellem alle udbydere på markedet via en <strong>for</strong>syningspligtsfond.<br />
Men eftersom de årlige udgifter hertil er store (jf. kap. 3) vil<br />
det sandsynligvis have en negativ effekt på nye operatører/tjenesteudbyderes<br />
lyst til at etablere sig i Grønland. Det betyder, at Hjemmestyret, såfremt det<br />
ønsker, at nye operatører skal etablere sig i Grønland, <strong>for</strong>mentlig vil skulle<br />
betale udgifterne til <strong>for</strong>syningspligten via statsbudgettet. Alternativt kan <strong>for</strong>syningspligten<br />
begrænses så meget, at udgifterne hertil får et omfang som<br />
kan finansieres <strong>af</strong> sektoren. En sådan begrænsning <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten vil<br />
imidlertid ikke være til privat<strong>for</strong>brugernes <strong>for</strong>del.<br />
En anden konsekvens <strong>af</strong> en fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> er, at kunderne får mulighed<br />
<strong>for</strong> at vælge mellem flere leverandører <strong>af</strong> teletjenester – de bliver med andre<br />
ord mere frit stillet. Dette gælder imidlertid også <strong>TELE</strong> Greenland, der ikke<br />
længere behøver at <strong>for</strong>holde sig til alle <strong>for</strong>espørgsler om udbud <strong>af</strong> nye tjenester<br />
og/eller apparatur. På et <strong>liberali</strong>seret marked kan <strong>TELE</strong> Greenland således<br />
i langt højere grad tilrettelægge sit udbud som et take-it-or-leave-it tilbud,<br />
uden at selskabet samtidig bliver udsat <strong>for</strong> kritik <strong>for</strong> at være et stift<br />
statsligt monopol.<br />
Hvis ingen nye operatører og/eller tjenesteudbydere ønsker at etablere sig på<br />
det grønlandske marked, er der imidlertid stadig mulighed <strong>for</strong>, at truslen om<br />
konkurrence udøver et pres på <strong>TELE</strong> Greenland, som eventuelt kan få selskabet<br />
til <strong>for</strong>etage en række defensivt orienterede prisnedsættelser <strong>for</strong> yderligere<br />
at <strong>af</strong>skrække potentielle konkurrenter fra at gå ind på markedet. Dette<br />
vil <strong>for</strong>mentlig ske gennem en større grad <strong>af</strong> tilpasning <strong>af</strong> priser og produktudbud<br />
til <strong>for</strong>brugernes behov, <strong>for</strong> derigennem at gøre det sværere <strong>for</strong> nye<br />
operatører at tiltrække de mere kritiske <strong>TELE</strong> Greenland-kunder. En mulig<br />
konsekvens her<strong>af</strong> kan være, at <strong>TELE</strong> Greenland (så vidt det er muligt inden<br />
<strong>for</strong> rammerne <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten) vælger at nedprioritere det in<strong>for</strong>mations-<br />
og kommunikationsteknologiske B-hold. Det bagvedliggende rationale her<strong>for</strong><br />
ville i givet fald være, at de svage <strong>for</strong>brugere kun sjældent har interesse<br />
<strong>for</strong> nye udbydere, og at en <strong>for</strong> høj grad <strong>af</strong> fokus på disse ville føre til en<br />
slækkelse <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenlands beredskab over <strong>for</strong> nye operatører og tjenesteudbydere.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
Derudover skal det understreges, at ovennævnte effekter kun vil opstå, dersom<br />
truslen fra potentielle nye konkurrenter opfattes <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland<br />
som værende reel. Dertil kommer, at nye teleselskaber ikke kan etableres fra<br />
den ene dag til den anden, hvor<strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland i langt hovedparten <strong>af</strong><br />
tilfældene ville få varsel om nye konkurrenter lang tid i <strong>for</strong>vejen. Dette<br />
tidslag betyder, at <strong>TELE</strong> Greenland sandsynligvis kun i begrænset omfang<br />
behøver at indregne og <strong>for</strong>uddiskontere effekten fra potentielle konkurrenter.<br />
Endelig er der stor risiko <strong>for</strong>, at den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> konkurrence, som vil opstå i<br />
Grønland, er såkaldt kortsigtet arbitragekonkurrence, som sigter på at<br />
skumme fløden på de mest lønsomme delmarkeder hurtigst muligt, men som<br />
ikke bidrager til langsigtet udvikling <strong>af</strong> markedet gennem mere substantielle<br />
investeringer. Arbitragekonkurrence kan være udmærket <strong>for</strong> <strong>for</strong>brugerne på<br />
kort sigt, men vil være uheldigt <strong>for</strong> markedets udvikling og tilbuddet til <strong>for</strong>brugerne,<br />
hvis der ikke på længere sigt parallelt hermed udvikler sig en mere<br />
langsigtet – infrastrukturbaseret – <strong>for</strong>m <strong>for</strong> konkurrence. Herudover vil man<br />
(berettiget) kunne stille spørgsmålstegn ved de betydelige udgifter til regulering<br />
og kontrol <strong>af</strong> sektoren, såfremt det eneste resultat er kortsigtet arbitragekonkurrence.<br />
Sammenfattende gælder, at scenarie 3 (fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) potentielt, men<br />
realistisk set, kun i begrænset omfang vil føre til væsentlige <strong>for</strong>bedringer i<br />
produktudbud og prisniveau <strong>for</strong> de grønlandske telekunder. Forbedringernes<br />
omfang og karakter vil <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong>, at der opstår effektiv og langsigtet konkurrence<br />
på det grønlandske telemarked. Hvis dette bliver tilfældet, vil især<br />
erhvervskunderne kunne drage nytte her<strong>af</strong>, hvorimod det er sandsynligt, at<br />
de private <strong>for</strong>brugere i mindre grad vil få gavn <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>en. Sidstnævnte<br />
vil især gøre sig gældende, hvis <strong>for</strong>syningspligten <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fes eller reduceres<br />
i omfang.<br />
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO 7(/( *UHHQODQG<br />
Truslen fra reel eller potentiel konkurrence vil sætte <strong>TELE</strong> Greenlands lønsomme<br />
<strong>for</strong>retningsområder under pres (cherry picking) og vil på sigt kunne<br />
undergrave selskabets samlede <strong>for</strong>retningsgrundlag. Konkurrencepresset vil<br />
der<strong>for</strong> tvinge <strong>TELE</strong> Greenland til at omstille sig til den nye konkurrencesituation.<br />
Omstillingen kan ske på flere fronter, herunder ved i større grad at udnytte<br />
internationale <strong>for</strong>retningsmuligheder, gennem hurtig omstilling til netværksøkonomien,<br />
gennem effektivi<strong>sering</strong> og strømlining <strong>af</strong> tjenesteudbuddet<br />
på hjemmemarkedet.<br />
Hvis den type konkurrenter, som etablerer sig på det fuldt <strong>liberali</strong>serede<br />
grønlandske marked, især er kortsigtede ‘arbitragekonkurrenter’, vil <strong>TELE</strong><br />
Greenland være tvunget til at tage konkurrencen op med disse selskaber.<br />
Men eftersom denne type konkurrenter med minimale investeringer og krav<br />
om hurtig tilbagebetaling frem <strong>for</strong> alt vil konkurrere på pris, kan dette blive<br />
en bekostelig <strong>af</strong>fære <strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland. Det vil sandsynligvis medføre, at<br />
priserne i de ikke-konkurrenceudsatte områder kun sættes ned efter krav fra<br />
lovgiver.<br />
121
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
122<br />
Hvis det er muligt at tiltrække mere langsigtede og solide konkurrenter, kan<br />
det potentielt tilføre det grønlandske marked en mere innovationspræget og<br />
infrastrukturbaseret konkurrence. Perspektiverne her<strong>for</strong> er imidlertid særdeles<br />
usikre, eftersom det grønlandske markeds størrelse, geogr<strong>af</strong>i og klima ikke<br />
skaber de bedste betingelser <strong>for</strong> denne type investorer.<br />
På et fuldt <strong>liberali</strong>seret marked vil der givetvis blive stillet krav om en adskillelse<br />
<strong>af</strong> <strong>POST</strong> Greenland og <strong>TELE</strong> Greenland, eftersom den nuværende<br />
situation giver <strong>TELE</strong> Greenland en lang række <strong>for</strong>dele på et marked, hvor ehandel<br />
<strong>for</strong>ventes at blive en succes (postudbringning og posthuse udgør centrale<br />
elementer i distributionen <strong>af</strong> varer indkøbt via Internet). Det vil i givet<br />
fald betyde, at de synergieffekter, der opnås i den nuværende situation, er<br />
tabt, og det samme gælder de omkostninger, som er gået til at gennemføre<br />
den nyligt overståede fusion.<br />
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO PXOLJKHGHUQH IRU DW SULYDWLVHUH 7(/(<br />
*UHHQODQG<br />
Det vil være vanskeligt på et marked på vej mod fuld konkurrence at argumentere<br />
<strong>for</strong> opretholdelsen <strong>af</strong> et 100% hjemmestyreejet <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Kravet om vandtætte skotter mellem markedets aktører, det politiske miljø<br />
og regulatoren vil skabe pres <strong>for</strong> en privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Det er på denne baggrund muligt at identificere følgende <strong>for</strong>dele ved en privati<strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland på et fuldt <strong>liberali</strong>seret marked:<br />
¾ Der etableres en klarere skillelinie og klarere spilleregler mellem det politiske<br />
miljø, regulator og sektoren, end det er tilfældet, hvis Hjemmestyret<br />
gennem <strong>for</strong>tsat ejerskab <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland opretholder sin direkte<br />
økonomiske interesse i sektoren. Et frasalg <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland vil altså<br />
medvirke til at højne regulators troværdighed og gennemslagskr<strong>af</strong>t.<br />
¾ Hjemmestyret kan ikke kritiseres <strong>for</strong> at <strong>for</strong>vride konkurrencen på telemarkedet<br />
gennem sit ejerskab <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, <strong>for</strong>udsat at Hjemmestyret<br />
frasiger sig sin bestemmende indflydelse i selskabet, f.eks. - men<br />
ikke nødvendigvis - gennem 100% frasalg <strong>af</strong> aktierne. Både den norske<br />
og svenske stat har gennem de seneste år været genstand <strong>for</strong> voksende<br />
kritik og påstande om konkurrence<strong>for</strong>vridning fra nye konkurrenter på<br />
de - <strong>for</strong> øvrigt fuldt <strong>liberali</strong>serede - to nordiske telemarkeder, <strong>for</strong>di man<br />
helt frem til i år har bevaret 100% ejerskab <strong>af</strong> de to nationale teleselskaber;<br />
Telenor henholdsvis Telia. Bl.a. (men ikke alene) på denne baggrund<br />
blev Telia delvis privatiseret i <strong>for</strong>året 2000, og også den norske<br />
stat har bebudet at ville sælge sig delvist ud <strong>af</strong> Telenor inden udgangen<br />
<strong>af</strong> 2000.<br />
Der er imidlertid også en række ulemper <strong>for</strong>bundet med en privati<strong>sering</strong>,<br />
herunder:<br />
¾ Ved et 100% frasalg <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland skabes et i udgangssituationen<br />
totalt markedsdominerende privatejet – i stedet <strong>for</strong> hjemmestyreejet –
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> scenarie 3: Fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
Andersen Management International A/S<br />
monopol. Som bekendt, <strong>for</strong>udsætter private monopoler, i endnu højere<br />
grad end tilfældet er <strong>for</strong> statsmonopoler, stærk regulering/kontrol <strong>for</strong> at<br />
sikre sig mod, at monopolet misbruger sin dominerende stilling. Dette<br />
vil i særdeleshed gælde på et netop <strong>liberali</strong>seret telemarked, hvor nye<br />
markedsaktører må ‘hjælpes på vej’ gennem asymmetrisk sektorspecifik<br />
markedsregulering, som lægger tilrette <strong>for</strong> mere lige konkurrencevilkår<br />
mellem den tidligere eneretshaver og de nye konkurrenter. Det skal i<br />
denne sammenhæng bemærkes, at en række <strong>af</strong> de interviewpersoner,<br />
som har udtrykt sin støtte til en <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> det grønlandske telemarked,<br />
samtidig har frarådet en 100% privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Baggrunden her<strong>for</strong> er manglende tiltro til, at et privat monopol på<br />
et netop <strong>liberali</strong>seret marked vil optræde fair over <strong>for</strong> nye konkurrenter<br />
samt opretholde den ulønsomme del <strong>af</strong> tjenestetilbudet over <strong>for</strong> kunderne.<br />
Under alle omstændigheder – dvs. også uanset om nye markedsaktører<br />
i praksis etablerer sig på et fuldt <strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarked<br />
eller ikke – vil Hjemmestyret gennem en privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland<br />
skabe behov <strong>for</strong> en stærk regulering <strong>af</strong> selskabet og sektoren.<br />
¾ Hjemmestyret frasiger sig muligheden <strong>for</strong> direkte indflydelse på telemarkedet<br />
gennem ejerskab <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland. Det er imidlertid en<br />
konsekvens <strong>af</strong> en kombineret privati<strong>sering</strong> og fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>, at<br />
Hjemmestyrets begrænser mulighederne <strong>for</strong> gennem eksempelvis lavere<br />
takster at fremme udbredelsen og anvendelse <strong>af</strong> telemedicin og fjernundervisning.<br />
123
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
124<br />
.RQNOXVLRQ<br />
Som nævnt indledningsvist er det ikke hensigten, at denne analyse skal resultere<br />
i en endelig og entydig anbefaling <strong>af</strong>, hvilket scenarie AMI anser som<br />
det bedste <strong>for</strong> Grønland. Tværtom har fokus været på at præsentere konsekvenserne<br />
<strong>af</strong> at gennemføre tre <strong>for</strong>skellige rene <strong>scenarier</strong> i Grønland, uden at<br />
der i den <strong>for</strong>bindelse <strong>for</strong>etages en endelig <strong>af</strong>vejning <strong>af</strong> <strong>for</strong>dele og ulemper<br />
ved de enkelte <strong>scenarier</strong> eller elementer herfra.<br />
Denne tilgang er valgt ud fra hensynet til, at den proces, der skal lede hen<br />
imod det endelige valg <strong>af</strong> regulatorisk regime <strong>for</strong> telesektoren i Grønland, så<br />
vidt muligt skal være en grønlandsk proces. Det betyder, at beslutningen skal<br />
tages på grundlag <strong>af</strong> en åben debat, som involverer de berørte parter direkte.<br />
Ved at lade den konkrete <strong>af</strong>vejning <strong>af</strong> <strong>for</strong>dele og ulemper være åben <strong>for</strong> <strong>for</strong>tolkning<br />
og efterfølgende diskussion vil det være lettere at opnå enighed om<br />
og <strong>for</strong>nemmelse <strong>af</strong> ejerskab til den endelige beslutning.<br />
Dertil kommer, at de præsenterede <strong>scenarier</strong> i et vist omfang repræsenterer<br />
ekstremer, hvor<strong>for</strong> det overordnede valg <strong>af</strong> regime (koncession, tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong><br />
eller fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) under alle omstændigheder bør følges op<br />
med udarbejdelse <strong>af</strong> et konkret og operationelt <strong>for</strong>slag.<br />
$NWLRQVSXQNWHU WLO HQ EHVOXWQLQJ RP HQ HYW WHOHOLEHUDOLVHULQJ L<br />
*U¡QODQG<br />
Om end AMI således ikke ønsker at fremsætte konkrete anbefalinger, indikerer<br />
analysen, at en række problemstillinger går igen i alle tre <strong>scenarier</strong>. Disse<br />
problemstillinger - eller aktionspunkter - bør Hjemmestyret og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
så vidt muligt tage stilling til som en del <strong>af</strong> processen i <strong>for</strong>bindelse med<br />
valg <strong>af</strong> regulatorisk regime <strong>for</strong> den grønlandske telesektor.<br />
Det drejer sig om følgende fem <strong>for</strong>hold:<br />
¾ Behov <strong>for</strong> eksplicit <strong>for</strong>mulering <strong>af</strong> langsigtede politiske målsætninger <strong>for</strong><br />
telesektoren, herunder en indbyrdes prioritering <strong>af</strong> de enkelte delmålsætninger.<br />
¾ Behov <strong>for</strong> analyse <strong>af</strong> effektivi<strong>sering</strong>spotentialet i <strong>TELE</strong> Greenland gennem<br />
omkostnings- og benchmarkstudier.<br />
¾ Behov <strong>for</strong> detaljeret analyse <strong>af</strong> mulighederne <strong>for</strong> en privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> TE-<br />
LE Greenland. Denne analyse kan blandt andet indebære værdi- og prisfastsættelse<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, kortlægning <strong>af</strong> alternativer til en privati<strong>sering</strong><br />
og vurdering <strong>af</strong> selskabets muligheder <strong>for</strong> at indgå i strategiske<br />
alliancer eller andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> partnerskaber.<br />
¾ Behov <strong>for</strong> opgradering <strong>af</strong> den teleregulatoriske kompetence og kapacitet<br />
i den tilsynsførende enhed (Direktoratet <strong>for</strong> boliger og infrastruktur).
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
¾ Behov <strong>for</strong> større gennemsigtighed inden <strong>for</strong> telesektoren samt tilvejebringelse<br />
<strong>af</strong> bedre betingelser <strong>for</strong> kommunikation mellem sektorens parter.<br />
AMI anbefaler, at de tre førstnævnte aktionspunkter <strong>af</strong>klares og gennemføres,<br />
inden Hjemmestyret træffer den endelige beslutning om fremtidigt regulatorisk<br />
regime. De to sidstnævnte aktionspunkter kan i princippet <strong>af</strong>vente<br />
<strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> spørgsmålet om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
Neden<strong>for</strong> gives en kortfattet gennemgang <strong>af</strong> de fem problemstillinger:<br />
%HKRY IRU HNVSOLFLW IRUPXOHULQJ DI ODQJVLJWHGH SROLWLVNH PnOV WQLQ<br />
JHU IRU WHOHVHNWRUHQ KHUXQGHU HQ LQGE\UGHV SULRULWHULQJ DI GH HQNHO<br />
WH GHOPnOV WQLQJHU<br />
Som omtalt i kapitel 2 har de politiske overordnede målsætninger <strong>for</strong> telesektoren<br />
i Grønland hidtil ikke være eksplicit <strong>for</strong>muleret. Fra<br />
1960’erne og frem til i dag har fokus <strong>for</strong> teleudviklingen i Grønland<br />
frem <strong>for</strong> alt været at etablere en landsdækkende telekommunikationsinfrastruktur.<br />
Fokus har endvidere været lagt på, at denne infrastruktur skal<br />
kunne fungere effektivt og stabilt under de ekstreme grønlandske naturgivne<br />
vilkår samt at tilbyde en portefølje <strong>af</strong> telekommunikationstjenester,<br />
som er på niveau med den internationale teknologiske udvikling.<br />
Det er i dette lys, at store ‘løft’ såsom bygdetelefoni<strong>sering</strong>sprojektet og<br />
digitali<strong>sering</strong>sprojektet skal ses. Endvidere har Hjemmestyret hidtil lagt<br />
stor vægt på at <strong>for</strong>syne alle grønlændere med telefoni på lige vilkår (solidaritetsprincippet).<br />
Ovennævnte enkle og implicitte politiske ‘pejlemærker’ er i vid udstrækning<br />
opfyldt, hvilket har resulteret i velfungerende og pålidelig telekommunikation<br />
i Grønland. Udviklingen i de ydre rammebetingelser<br />
<strong>for</strong> den grønlandske telesektor, herunder specielt den teknologiske udvikling,<br />
betyder imidlertid, at der fremover vil være behov <strong>for</strong> en større<br />
grad <strong>af</strong> indbyrdes prioritering mellem de enkelte delmålsætninger.<br />
Behovet <strong>for</strong> en stærkere prioritering opstår, <strong>for</strong>di eksisterende målsætninger<br />
om at opretholde <strong>for</strong>syningspligten og ensprissystemet kolliderer<br />
med nyligt tilkomne intentioner om at fremskynde Grønlands udvikling<br />
mod at være et IT-samfund og/eller at fremme erhvervslivets generelle<br />
vilkår gennem lavere teletakster. Der er med andre ord behov <strong>for</strong>, at<br />
Hjemmestyret i fællesskab med <strong>TELE</strong> Greenland og andre berørte parter<br />
(samt eventuelt med ekstern bistand) identificerer de overordnede målsætninger<br />
<strong>for</strong> telesektoren i det grønlandske samfund, herunder <strong>for</strong>etager<br />
en kritisk vurdering og en indbyrdes prioritering <strong>af</strong> de vigtigste målsætninger.<br />
Siden <strong>TELE</strong> Greenland blev omdannet til et aktieselskab i 1994, har<br />
Hjemmestyret søgt at begrænse sin indflydelse, således at det i dag næsten<br />
udelukkende begrænser sig til at udpege medlemmerne <strong>af</strong> <strong>TELE</strong><br />
Greenlands bestyrelse samt godkende <strong>for</strong>slag fra <strong>TELE</strong> Greenland om<br />
f.eks. nye priser eller abonnementsvilkår. Dette er sket ud fra den be-<br />
125
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
126<br />
tragtning, at bestyrelsen, der er tættere på den daglige drift, bedre ville<br />
være i stand til at udstikke de overordnede retningslinier og rammer <strong>for</strong><br />
<strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Fraværet <strong>af</strong> eksplicit <strong>for</strong>mulerede målsætninger og en indbyrdes prioritering<br />
her<strong>af</strong> har i vid udstrækning efterladt <strong>TELE</strong> Greenlands bestyrelse i<br />
et politisk vakuum. Bestyrelsen skal på den ene side stå til ansvar over<br />
<strong>for</strong> politikerne og på den anden side i stigende grad træffe valg, der potentielt<br />
har betydning <strong>for</strong> hele det grønlandske samfund. Resultatet har<br />
været, at bestyrelsen i udstrakt grad har ladet <strong>TELE</strong> Greenland selv fastsætte<br />
målsætninger og prioriteringer ud fra, hvad selskabet anså som værende<br />
i overensstemmelse med ovennævnte (implicitte) politiske målsætninger.<br />
Denne styringsmodel er ikke tilpasset fremtidens krav, hvor telesektoren<br />
i stigende grad spiller en samfundsøkonomisk nøglerolle – både som<br />
selvstændig sektor og som input og grundvilkår <strong>for</strong> andre sektorer. Dertil<br />
kommer, som nævnt tidligere, at en række overordnede hensyn og ønsker<br />
direkte kolliderer med hinanden, hvor<strong>for</strong> behovet <strong>for</strong> en overordnet<br />
politisk stillingtagen på området <strong>for</strong>stærkes.<br />
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret udstikker et sæt<br />
prioriterede målsætninger og rammer <strong>for</strong> telesektorens rolle i det grønlandske<br />
samfund.<br />
Dette kan f.eks. ske gennem <strong>for</strong>mulering <strong>af</strong> brede <strong>for</strong>målsparagr<strong>af</strong>fer i<br />
telelovgivningen, som vil kunne vejlede både regulator og markedets aktører<br />
samt give hjemmel <strong>for</strong> den praktiske dag-til-dag regulering <strong>af</strong> sektoren.<br />
Målsætningerne bør kommunikeres til såvel <strong>TELE</strong> Greenlands bestyrelse,<br />
der skal sørge <strong>for</strong>, at de, så vidt det er muligt realiseres 66 , som til<br />
den grønlandske offentlighed. Offentligheden får derved et bedre grundlag<br />
<strong>for</strong> at kunne <strong>for</strong>stå dispositioner og valg <strong>for</strong>etaget <strong>af</strong> henholdsvis regulator<br />
og <strong>TELE</strong> Greenland .<br />
Det er i den <strong>for</strong>bindelse vigtigt at holde sig <strong>for</strong> øje, at Hjemmestyrets endelige<br />
vurdering <strong>af</strong> potentielle risici og <strong>for</strong>dele ved de enkelte <strong>scenarier</strong> i<br />
høj grad <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> Hjemmestyrets målsætninger og den indbyrdes prioritering<br />
mellem disse. Det betyder, at det er særdeles vigtigt, at fastlæggelse<br />
<strong>af</strong> målsætninger sker inden en endelig stillingtagen til regulatorisk<br />
regime.<br />
%HKRY IRU DQDO\VH DI IIHNWLYVHULQJVSRWHQWLDOHW L 7(/( *UHHQODQG<br />
JHQQHP RPNRVWQLQJV RJ EHQFKPDUNVWXGLHU<br />
Liberali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren i andre lande viser, at <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> i sig<br />
selv i næsten alle tilfælde medfører en reduktion i den tidligere monopolists<br />
omkostningsniveau. Det sker enten som følge <strong>af</strong> øget oplevet konkurrence,<br />
udsigten til øget konkurrence eller en kombination her<strong>af</strong>.<br />
66 Forudsætter, at Hjemmestyret bevarer sit 100% ejerskab <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
Hvis Hjemmestyret vælger en opretholdelse og moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong><br />
Greenlands eneret på det eksisterende grundlag, vil kritikere <strong>af</strong> denne<br />
beslutning (med rette) anføre, at eventuelle rationali<strong>sering</strong>sgevinster bør<br />
indregnes blandt <strong>for</strong>delene <strong>for</strong>bundet med en hel eller delvis <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>.<br />
På dette grundlag er det AMI’s anbefaling, at der gennemføres en omkostningsanalyse<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland. Denne analyse skal have til hensigt<br />
at <strong>af</strong>dække og dokumentere, om det vil være muligt at realisere<br />
eventuelle effektivi<strong>sering</strong>sgevinster i <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Uanset udfaldet <strong>af</strong> denne analyse vil den antage central betydning. Viser<br />
analysen, at <strong>TELE</strong> Greenland ikke kan drives mere effektivt, end det bliver<br />
gjort i dag, er det vigtigt at dokumentere dette i <strong>for</strong>hold til ovennævnte<br />
kritikere. Omvendt, hvis resultatet <strong>af</strong> analysen er, at <strong>TELE</strong><br />
Greenland potentielt kan drives mere effektivt end i dag, så skal analysen<br />
endvidere <strong>af</strong>dække, hvilke omkostningsmæssige <strong>for</strong>bedringer / effektivi<strong>sering</strong>sgevinster<br />
der vil kunne opnås inden <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige tjenester<br />
og driftsområder. Sagt med andre ord: Hvilke <strong>for</strong>bedringer og gevinster<br />
vil <strong>TELE</strong> Greenland være i stand til at opnå gennem egenindsats,<br />
og hvilke vil kræve, at markedet <strong>liberali</strong>seres helt eller delvist.<br />
En omkostnings- og effektivi<strong>sering</strong>sanalyse kan gennemføres på flere<br />
<strong>for</strong>skellige måder. I Grønland vil det – om end det er vanskeligt at identificere<br />
markeder og operatører, der er fuldt sammenlignelige med hhv.<br />
Grønland og <strong>TELE</strong> Greenland – <strong>for</strong>mentlig være relevant at gennemføre<br />
en analyse <strong>af</strong>, hvorledes <strong>TELE</strong> Greenlands omkostningsniveau placerer<br />
sig i <strong>for</strong>hold til andre operatører (en såkaldt benchmarkanalyse).<br />
%HKRY IRU DQDO\VH DI PXOLJKHGHUQH IRU HQ SULYDWLVHULQJ DI 7(/(<br />
*UHHQODQG<br />
I <strong>for</strong>bindelse med den <strong>for</strong>estående privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> KNI blev Jonathan<br />
Motzfeldt den 9. februar 2000 i Børsen citeret <strong>for</strong> at udtale om de hjemmestyreejede<br />
selskaber: µ$OW HU WLO VDOJ . Muligheden <strong>for</strong> at privatisere<br />
<strong>TELE</strong> Greenland er således allerede på den politiske dagsorden i <strong>for</strong>bindelse<br />
med de generelle strukturre<strong>for</strong>mer, som planlægges i Grønland.<br />
Initiativet til det videre arbejde med at analysere mulighederne <strong>for</strong> privati<strong>sering</strong><br />
er p.t. placeret hos de respektive bestyrelser <strong>for</strong> de hjemmestyreejede<br />
selskaber, som <strong>af</strong> Hjemmestyret bl.a. er blevet anmodet om at<br />
stille <strong>for</strong>slag til mulige privati<strong>sering</strong>smodeller.<br />
En privati<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland vil selvsagt i første omgang kunne<br />
give et betydeligt kapitalindskud til Hjemmestyrets kasse. Denne engangsgevinst<br />
skal imidlertid vægtes over <strong>for</strong> den <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> kontrol og<br />
den <strong>for</strong>mali<strong>sering</strong> <strong>af</strong> <strong>for</strong>holdet mellem <strong>TELE</strong> Greenland og regulator,<br />
som også følger <strong>af</strong> en privati<strong>sering</strong>.<br />
67 µ*U¡QODQG YLO SULYDWLVHUH IRU PLOOLDUGHU, Børsen, 9. februar 2000.<br />
127
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
128<br />
Derudover vil en beslutning om at privatisere <strong>TELE</strong> Greenland også få<br />
konsekvenser <strong>for</strong> valg <strong>af</strong> regulatorisk regime <strong>for</strong> telesektoren - og omvendt.<br />
De to beslutninger bør der<strong>for</strong> så vidt muligt træffes samtidigt.<br />
Dette skal ske <strong>for</strong> at skabe størst mulig sikkerhed og gennemsigtighed<br />
<strong>for</strong> såvel potentielle investorer i et privatiseret <strong>TELE</strong> Greenland som potentielle<br />
nye selskaber på et <strong>liberali</strong>seret grønlandsk telemarked.<br />
Generelt gælder, at desto større grad <strong>af</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telemarkedet,<br />
som Hjemmestyret vælger, desto større vil presset <strong>for</strong> at privatisere være<br />
(jævnfør konsekvensanalyserne, kapitel 6-8).<br />
For <strong>TELE</strong> Greenland som virksomhed kan der være en række <strong>for</strong>dele<br />
<strong>for</strong>bundet med en privati<strong>sering</strong>. Særligt hvis privati<strong>sering</strong>en sker således,<br />
at <strong>TELE</strong> Greenland får en attraktiv strategisk investor ind på ejersiden.<br />
En strategisk ejer vil kunne tilføre <strong>TELE</strong> Greenland mere tyngde og<br />
kompetence (f.eks. i indkøbssammenhæng, ved <strong>for</strong>handling <strong>af</strong> internationale<br />
samtr<strong>af</strong>ik<strong>af</strong>taler eller ved opnåelse <strong>af</strong> lånebetingelser mv.) og vil<br />
desuden kunne være en kilde til ny viden (om f.eks. ny teknologi, branchetrends,<br />
strategiudvikling, e-business mv.).<br />
Prisen <strong>for</strong> at få en strategisk ejer vil dog efter al sandsynlighed være, at<br />
den nye ejer vil <strong>for</strong>lange at få fuld kontrol med <strong>TELE</strong> Greenlands drift,<br />
investeringer, fremtidige udvikling m.m. Styringen <strong>af</strong> det vigtigste selskab<br />
i den grønlandske telesektor (uanset scenarie) vil med andre ord<br />
overføres fra Hjemmestyret til en professionel ejer. Det er sandsynligt, at<br />
den gamle og den nye ejer i vid udstrækning vil have <strong>for</strong>skellige interesser<br />
og prioriteter. Modstridende interesser vil sandsynligvis blive et problem<br />
inden <strong>for</strong> <strong>for</strong>syningspligtområdet og hvad angår prispolitik, hvor<br />
Hjemmestyret ikke kan <strong>for</strong>vente at opretholde de nuværende <strong>for</strong>hold.<br />
Set fra en international teleinvestors side vil <strong>TELE</strong> Greenland fremstå<br />
som et usædvanligt (og der<strong>for</strong> mere risikofyldt) investeringsobjekt, som<br />
opererer på et i absolutte tal meget lille - men klimatisk, teknologisk og<br />
regulatorisk krævende - marked. Opgaven med at finde en strategisk<br />
ejer, som Hjemmestyret vil kunne leve med, vil der<strong>for</strong> ikke være let.<br />
Mange <strong>af</strong> de <strong>for</strong>dele, som potentielt kan opnås gennem en privati<strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland, kan imidlertid også opnås gennem alternative samarbejdskonstellationer<br />
såsom mere eller mindre <strong>for</strong>pligtende strategiske<br />
alliancer, joint ventures, udviklingssamarbejde og videnudveksling mv.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland har en lang tradition <strong>for</strong> samarbejde med danske televirksomheder,<br />
men også den netop påbegyndte dialog med det canadiske<br />
NorthwesTel kan på sigt udvikle sig til et frugtbart flerstrenget samarbejde,<br />
som begge parter kan have udbytte <strong>af</strong>.<br />
NorthwesTel opererer på et marked og under betingelser, som på flere<br />
punkter ligner grønlandske <strong>for</strong>hold. Dertil kommer, at NorthwestTel står<br />
på tærsklen til at blive udsat <strong>for</strong> konkurrence på deres vigtigste indtægtskilde,<br />
long distance telefoni. De erfaringer, som NorthwesTel i de kommende<br />
år vil høste som operatør på et delvis <strong>liberali</strong>seret marked i en
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
arktisk, tyndtbefolket region, vil være særdeles værdifulde som referencepunkter<br />
og sammenligningsgrundlag <strong>for</strong> processen i Grønland. Så<br />
værdifulde, at man bør overveje at udskyde den endelige beslutning om<br />
valg <strong>af</strong> regulatorisk regime i Grønland, indtil konkrete erfaringer fra det<br />
nordlige Canada og Nunavut <strong>for</strong>eligger.<br />
AMI anbefaler, at der igangsættes en nærmere analyse <strong>af</strong> <strong>for</strong>skellige<br />
modeller <strong>for</strong> en privati<strong>sering</strong>. Der bør desuden tages konkrete initiativer<br />
til <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> det <strong>af</strong>gørende spørgsmål, om det overhovedet vil være<br />
muligt at finde investorer, som vil være interesseret i at investere i <strong>TELE</strong><br />
Greenland på betingelser, som Hjemmestyret også kan leve med. Endvidere<br />
bør der gennemføres en værdivurdering <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
I denne sammenhæng vil ovennævnte anbefalede omkostningsanalyse og<br />
den allerede gennemførte <strong>for</strong>syningspligtsanalyse udgøre værdifulde input.<br />
%HKRY IRU RSJUDGHULQJ DI GHQ WHOHUHJXODWRULVNH NRPSHWHQFH RJ ND<br />
SDFLWHW L GHQ WLOV\QVI¡UHQGH HQKHG 'LUHNWRUDWHW IRU EROLJHU RJ LQIUD<br />
VWUXNWXU<br />
Blandt andet som følge <strong>af</strong> den pro-aktive rolle, som <strong>TELE</strong> Greenland har<br />
spillet i <strong>for</strong>hold til at <strong>for</strong>mulere og operationalisere den overordnede politik<br />
på teleområdet, er det aktuelle <strong>for</strong>hold mellem <strong>TELE</strong> Greenland og<br />
regulatoren asymmetrisk. Derved menes, at den kapacitet, kompetence<br />
og in<strong>for</strong>mation, som <strong>TELE</strong> Greenland råder over, langt overstiger<br />
Hjemmestyrets, hvor<strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland hidtil på en række områder i<br />
praksis har reguleret sig selv.<br />
Dette kan være både praktisk, uproblematisk og omkostningsbesparende<br />
i en situation, hvor den regulerede og regulator er en del <strong>af</strong> samme system.<br />
Men det er problematisk i det øjeblik, man enten overvejer enhver<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> telesektoren eller som følge <strong>af</strong> en politisk beslutning<br />
om at videreføre eneretssystemet. I begge tilfælde vil det være<br />
<strong>for</strong>bundet med vanskeligheder at overbevise uden<strong>for</strong>stående om, at den<br />
gennemførte regulering er fair og fuldt i overensstemmelse med lovgivers<br />
intentioner. Dette vil være vanskeligt, uanset om det rent faktisk er<br />
tilfældet eller ej.<br />
Tilsynsmyndigheden bør der<strong>for</strong> opgraderes til at kunne ‘stå alene’ <strong>for</strong> at<br />
styrke sin troværdighed, integritet og gennemslagskr<strong>af</strong>t over <strong>for</strong> sektoren<br />
og omverden <strong>for</strong> øvrigt.<br />
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret uanset valg <strong>af</strong> regulerings<strong>for</strong>m<br />
(moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> koncessionen, tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> eller<br />
fuld <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>) opgraderer den kapacitet og kompetence, som Direktoratet<br />
<strong>for</strong> boliger og infrastruktur har til rådighed i <strong>for</strong>hold til at regulere<br />
telemarkedet.<br />
Det bør i denne sammenhæng undersøges, om der vil kunne realiseres<br />
synergigevinster ved en ‘<strong>for</strong>valtningsmæssig samdrift’ <strong>af</strong> f.eks. alle<br />
129
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
130<br />
grønlandske infrastrukturområder eller ved at samle (f.eks. konkurrence<br />
og <strong>for</strong>brugerbeskyttelses-) tilsynet med de hjemmestyreejede selskaber.<br />
AMI er naturligvis klar over, at der er en lang række andre områder,<br />
hvor der også er behov <strong>for</strong> yderligere ressourcer, og at yderligere ressourcer<br />
til regulering <strong>af</strong> telesektoren i sidste ende vil betyde færre ressourcer<br />
andetsteds. Ikke desto mindre kan en nedprioritering <strong>af</strong> dette område<br />
betyde, at Hjemmestyret reelt er handlingslammet i <strong>for</strong>hold til at<br />
kunne fastlægge og operationalisere egne IT-strategier og visioner.<br />
%HKRY IRU VW¡UUH JHQQHPVLJWLJKHG LQGHQ IRU WHOHVHNWRUHQ VDPW WLOYH<br />
MHEULQJHOVH DI EHGUH EHWLQJHOVHU IRU NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VHNWR<br />
UHQV SDUWHU<br />
I <strong>for</strong>bindelse med AMI’s interviewrunde i Nuuk og i København lød det<br />
stort set samstemmende fra alle, at der var behov <strong>for</strong> øget gennemsigtighed<br />
på det grønlandske telemarked. Dette ønske skal naturligvis ses i lyset<br />
<strong>af</strong>, at der ikke tidligere har været fastlagt egentlige, klart definerede<br />
politiske mål <strong>for</strong> sektoren. Det <strong>af</strong>spejler imidlertid også, at der er kommet<br />
øget fokus på sektoren, efterhånden som den griber ind i såvel den<br />
grønlandske befolknings dagligdag som i erhvervslivets konkurrencevilkår<br />
i en stadigt mere IKT-baseret økonomi.<br />
Forsøg på at tilvejebringe den konstruktive dialog, der er <strong>for</strong>udsætningen<br />
<strong>for</strong> et højere in<strong>for</strong>mationsniveau, bremses imidlertid <strong>af</strong>, at næsten ethvert<br />
<strong>for</strong>søg på at starte en debat om IT og telekommunikations rolle i det<br />
grønlandske samfund hurtigt bliver en diskussion om, hvorvidt <strong>TELE</strong><br />
Greenlands takster er <strong>for</strong> høje eller ej. Det bevirker, at mange <strong>for</strong>søg på<br />
at tilvejebringe såvel in<strong>for</strong>mation om som en fælles <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> centrale<br />
aspekter <strong>af</strong> debatten drukner i en ukonstruktiv ‘skyttegravskrig’ mellem<br />
<strong>TELE</strong> Greenland og selskabets kritikere. Betegnelsen ‘skyttegravskrig’<br />
er valgt, idet AMI’s interviewundersøgelse med al tydelighed har<br />
vist, at parterne i debatten indtager på <strong>for</strong>hånd fastlåste positioner, som<br />
kun meget vanskeligt lader sig bevæge <strong>af</strong> modstanderens argumenter.<br />
Uden at <strong>for</strong>klejne betydningen <strong>af</strong> det finansielle og prismæssige aspekt<br />
bør det være muligt at debattere, hvilken vej man ønsker, at det grønlandske<br />
samfund skal følge, uden i første omgang at diskutere prisen<br />
her<strong>for</strong>. For at en sådan debat kan blive så konstruktiv og frugtbar som<br />
muligt, er det vigtigt, at parterne in<strong>for</strong>merer de øvrige om egne planer og<br />
visioner <strong>for</strong> den nærmeste fremtid.<br />
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret, <strong>TELE</strong> Greenland<br />
og de øvrige interessenter i den grønlandske teledebat søger at højne in<strong>for</strong>mationsniveauet.<br />
Dette kan eksempelvis ske ved, at der tages initiativ<br />
til en række seminarer/møder/workshops, hvor parterne <strong>for</strong>håbentligt vil<br />
diskutere andet og mere end priser.<br />
I den <strong>for</strong>bindelse er det ligeledes vigtigt at in<strong>for</strong>mere og eventuelt give<br />
mulighed <strong>for</strong> indlæg fra den bredere offentlighed. I den <strong>for</strong>bindelse kunne<br />
man eventuelt lade sig inspirere <strong>af</strong> de offentlige høringer, som den
ODQG<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
canadiske telestyrelse CRTC (The Canadian Radio and Telecommunication<br />
Commission) har gennemført i det nordlige Canada i <strong>for</strong>bindelse<br />
med den <strong>for</strong>estående <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> ‘long distance’ telefoni. Andre muligheder<br />
kunne være regelmæssige og systematiske kundeundersøgelser<br />
og/eller brugerpaneler.<br />
Det er ligeledes vigtigt, at denne rapport og den efterfølgende proces<br />
bliver så åben og transparent som muligt. Dette kan dels opnås ved gennemførelse<br />
<strong>af</strong> en offentlig høring i <strong>for</strong>bindelse med offentliggørelse <strong>af</strong><br />
den endelige rapport, dels ved at tillade og tilskynde, at andre parter ud<br />
over Hjemmestyret anvender rapporten som grundlag <strong>for</strong> udarbejdelse <strong>af</strong><br />
egne visioner <strong>for</strong> den grønlandske tele- og IKT-sektor.<br />
'ULYNU IWHU RJ IRUXGV WQLQJHU IRU HQ WHOHOLEHUDOLVHULQJ L *U¡Q<br />
Udover de fem problemstillinger, som er listet oven<strong>for</strong>, og som er relevante<br />
<strong>for</strong> alle tre <strong>scenarier</strong>, er det ikke muligt at udpege særligt problematiske områder,<br />
uden at man samtidig i et vist omfang kommer til at <strong>for</strong>etage en politisk<br />
vurdering, idet man derved vægter <strong>for</strong>dele og ulemper i <strong>for</strong>hold til hinanden.<br />
De vigtigste pointer og resultater fra konsekvensanalyserne er opsummeret<br />
i et skema, der er vedlagt som et bilag til denne rapport.<br />
Derimod kan det være relevant <strong>af</strong>slutningsvis i konklusionen at trække de<br />
stærkeste drivkræfter <strong>for</strong> en tele<strong>liberali</strong><strong>sering</strong> frem, ligesom det vil være relevant<br />
at opsummere de største barrierer <strong>for</strong> i praksis at gennemføre en hel<br />
eller delvis <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor. Disse drivkræfter og<br />
barrierer vil under alle omstændigheder udgøre centrale problemstillinger,<br />
som også må indgå i en debat om <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
samt valg <strong>af</strong> model.<br />
De tre væsentligste <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sdrivkræfter i Grønland er:<br />
¾ Den teknologiske udvikling inden <strong>for</strong> IT- og teleområdet, herunder særligt<br />
udviklingen inden <strong>for</strong> IP-telefoni og åbne netværkssystemer, som i<br />
stigende grad vil sætte dagens koncessionssystem under pres.<br />
¾ Fremvæksten <strong>af</strong> in<strong>for</strong>mationssamfundet og en global netværksøkonomi,<br />
som potentielt kan medføre store gevinster, og som også gør det umuligt<br />
at isolere et land fra udefra kommende økonomiske, teknologiske<br />
og/eller kulturelle strømninger og trends.<br />
¾ Den økonomiske og markedsmæssige udviking i Grønland, som har ført<br />
til politiske beslutninger om inden <strong>for</strong> kort tid at gennemføre strukturre<strong>for</strong>mer,<br />
såsom <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> og privati<strong>sering</strong>.<br />
De tre mest betydende barrierer <strong>for</strong> en vellykket gennemførelse <strong>af</strong> en hel eller<br />
delvis <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor er:<br />
¾ De naturgivne markedsmæssige ulemper i Grønland (klima, geogr<strong>af</strong>i,<br />
demogr<strong>af</strong>i) bevirker, at det er særdeles tvivlsomt, om nye selskaber vil<br />
131
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Konklusion<br />
Andersen Management International A/S<br />
132<br />
ønske at etablere sig i Grønland. Det betyder, at det må anses som værende<br />
endog særdeles vanskeligt at opnå effektiv konkurrence på det<br />
grønlandske marked. Om end den teknologiske udvikling på sigt sandsynligvis<br />
vil gøre det lettere <strong>for</strong> nye markedsaktører at etablere sig i<br />
Grønland, vil det sandsynligvis aldrig vil være muligt helt at eliminere<br />
denne barriere.<br />
¾ Det smalle grønlandske arbejdsmarked og vanskelighederne ved at tiltrække<br />
og fastholde kompetente medarbejdere i tilstrækkeligt stort antal.<br />
I denne <strong>for</strong>bindelse repræsenterer en mere målrettet satsning på anvendelse<br />
<strong>af</strong> IT- og telekommunikation i uddannelsesmæssig sammenhæng<br />
en mulighed på lidt længere sigt. På kort til mellemlang sigt er en mulighed<br />
at søge at opnå ‘samdrift i <strong>for</strong>valtningen’ (jfr. oven<strong>for</strong>) og større<br />
grad <strong>af</strong> samarbejde med udlandet.<br />
¾ Den begrænsede regulatoriske kompetence og kapacitet. I den <strong>for</strong>bindelse<br />
er en mulig løsning en opgradering <strong>af</strong> det regulatoriske regime, herunder<br />
tilførelse <strong>af</strong> flere ressourcer til tilsynsmyndigheden; en klarere rolle-<br />
og ansvars<strong>for</strong>deling mellem hhv. det politiske system, regulator og<br />
sektoren samt ud<strong>for</strong>mning <strong>af</strong> utvetydige markedsmæssige spilleregler <strong>for</strong><br />
telesektoren.<br />
Sammenfattende står Grønland således i en situation, hvor såvel indre som<br />
ydre kræfter udøver et pres <strong>for</strong> at <strong>liberali</strong>sere den grønlandske telesektor, og<br />
hvor en eftergivelse over <strong>for</strong> dette pres vanskeliggøres <strong>af</strong> de naturgivne og<br />
historisk betingede barrierer. Der eksisterer således ingen lette løsninger.<br />
Valg <strong>af</strong> fremtidig regulatorisk regime <strong>af</strong>hænger således i høj grad <strong>af</strong> den<br />
indbyrdes prioritering mellem modstridende målsætninger og de langsigtede<br />
målsætninger <strong>for</strong> den grønlandske telesektor, som kun Hjemmestyret har<br />
mandat til at udstikke på vegne <strong>af</strong> hele det grønlandske samfund.
%LODJ 0HWRGH<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 1: Metode<br />
Andersen Management International A/S<br />
Dette bilag sigter dels på at beskrive det metodiske grundlag <strong>for</strong> AMI’s arbejde<br />
dels på herigennem at klargøre de <strong>for</strong>behold, der knytter sig til rapporten<br />
og dens anvendelse.<br />
%DJJUXQGHQ IRU UDSSRUWHQ<br />
Rapporten er udarbejdet <strong>af</strong> Andersen Management International (AMI). Udgangspunktet<br />
<strong>for</strong> analysen har været et oplæg fra <strong>TELE</strong> Greenland, men<br />
AMI valgte ikke at anvende et <strong>af</strong> de fire <strong>scenarier</strong> som <strong>TELE</strong> Greenland<br />
identificerede i selskabets oplæg. Derudover er de delanalyser, der ligger til<br />
grund <strong>for</strong> denne rapport udarbejdet i samarbejde med <strong>TELE</strong> Greenland. Betingelserne<br />
<strong>for</strong> samarbejdet med <strong>TELE</strong> Greenland har været, at AMI har h<strong>af</strong>t<br />
mulighed <strong>for</strong> at:<br />
1. Få og verificere detaljerede data og oplysninger om <strong>TELE</strong> Greenland<br />
og den grønlandske telesektor.<br />
2. Teste <strong>for</strong>eløbige delanalysers gyldighed og præcision.<br />
3. Fravælge at anvende oplysninger og input fra <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Som nævnt i kapitel 1, har AMI det overordnede ansvar <strong>for</strong> såvel analyse<br />
som rapport. AMI er ene<strong>for</strong>fatter <strong>af</strong> rapporten, og AMI står som offentlighedens<br />
garant <strong>for</strong>, at den gennemførte analyse er uvildig og balanceret.<br />
)RUV\QLQJVSOLJWVDQDO\VHQ<br />
Forsyningspligtsanalysen udgør i realiteten en analyse i analysen. Arbejdet<br />
med at fastlægge og tilpasse principperne <strong>for</strong> en <strong>for</strong>syningspligtsanalyse har<br />
været omfattende, og det efterfølgende arbejde med at producere og bearbejde<br />
data, har været endog særdeles ressourcekrævende. Endelig har der været<br />
en del arbejde <strong>for</strong>bundet med beregning og videre <strong>for</strong>arbejdning <strong>af</strong> tallene. I<br />
denne <strong>for</strong>bindelse er der grund til at fremhæve den store arbejdsindsats og<br />
det betydelige engagement som en række <strong>TELE</strong> Greenland medarbejdere har<br />
lagt i at diskutere og udarbejde det nødvendige og særdeles omfattende datamateriale.<br />
I denne sammenhæng skal Bent Brink Larsens, Niels Hybholts<br />
og i særdeleshed Palle Holms indsats fremhæves.<br />
Kritikere vil eventuelt hævde, at analysens næsten entydige <strong>af</strong>hængighed <strong>af</strong><br />
<strong>TELE</strong> Greenlands velvilje og åbenhed er diskvalificerende <strong>for</strong> analysens<br />
konklusioner og generelle troværdighed. Dertil skal det bemærkes, at AMI<br />
på intet tidspunkt har h<strong>af</strong>t den mindste <strong>for</strong>modning om, at <strong>TELE</strong> Greenland<br />
på nogen som helst måde har <strong>for</strong>holdt in<strong>for</strong>mation og/eller data. Således er<br />
alle anmodninger om data og indsigt blevet efterkommet. Dertil kommer, at<br />
hovedparten <strong>af</strong> de nødvendige data er blevet produceret særskilt til denne<br />
analyse, hvor<strong>for</strong> AMI har kunne følge processen med at tilveje data fra start<br />
133
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 1: Metode<br />
Andersen Management International A/S<br />
134<br />
til endeligt produkt <strong>for</strong>eligger. AMI kan således stå inde <strong>for</strong> det datamateriale,<br />
der ligger til grund <strong>for</strong> analysen.<br />
Antagelser ved opbygning <strong>af</strong> alternativ ‘ø’ infrastruktur<br />
Som nævnt i kapitel 3 i <strong>for</strong>bindelse med gennemgangen <strong>af</strong> de antagelser, der<br />
ligger til grund <strong>for</strong> <strong>for</strong>syningspligtsanalysen, er der <strong>for</strong> byerne på radiokæden<br />
beregnet ansk<strong>af</strong>felses- og driftsomkostninger <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige løsnings<strong>for</strong>slag<br />
<strong>for</strong> en opdeling <strong>af</strong> radiokæden i mindre satellit<strong>for</strong>synede ‘øer’. I overført betydning<br />
indebærer det, at den eksisterende radiokæde på skrivebordet ‘klippes<br />
over’ i kortere radiokæder, der alle <strong>for</strong>synes via deres ‘egen’ jordstation.<br />
Helt konkret beregnes det <strong>for</strong> hver enkelt by, om det bedst kan betale sig at<br />
blive <strong>for</strong>synet fra den nærmeste ‘ø’ via repeaterstationer eller at lade den pågældende<br />
by indgå i en ‘ny ø’, der <strong>for</strong>synes via sin ‘egen’ jordstation. Dette<br />
er langt fra et simpelt valg, idet etableringsomkostningerne typisk er lavere,<br />
mens de årlige driftsomkostninger ofte er højere (pga. de høje omkostninger<br />
til transponderleje) ved fremføring <strong>af</strong> signal via jordstationer.<br />
Konsekvensen er, at man på papiret opbygger en infrastruktur, som denne<br />
ville se ud i dag, såfremt man kun skulle fremføre de <strong>for</strong>syningspligtige tjenester,<br />
og man endvidere har mulighed <strong>for</strong> at anvende den seneste teknologi.<br />
Den opdeling <strong>af</strong> radiokæden, der er billigst i årlige driftsomkostninger (inkl.<br />
<strong>for</strong>rentning og <strong>af</strong>skrivning), og som konsekvens her<strong>af</strong> ligger til grund <strong>for</strong> beregning<br />
<strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet er:<br />
‘ QXPPHU<br />
Der etableres en jordstation i Aasiaat og opbygges en radiokæde mellem Ilulissat<br />
– Qasigiannguit – Aasiaat – Qeqertarsuaq– Uummannaq og Kangaatsiaq.<br />
68<br />
‘ QXPPHU<br />
Der etableres en jordstation i Sisimiut og link med ‘stand alone’ repeatere til<br />
Kangerlussuaq (inkl. bygdelinks til de bygder, der passeres undervejs).<br />
‘ QXPPHU<br />
Der etableres en jordstation i Nuuk med radiokæde (alm. sites) til Maniitsoq<br />
og derfra bygdelink til Kangaamiut (via ‘stand alone’ repeatere).<br />
‘ QXPPHU<br />
Der etableres en bygdejordstation i Qeqertarsuatsiaat.<br />
‘ QXPPHU<br />
Der etableres en jordstation i Paamiut med bygdelinks til Arsuk og Kangilinnguit<br />
(via ‘stand alone’ repeatere).<br />
‘ QXPPHU<br />
Der etableres en jordstation i Qaqortoq med radiokæde ud til Narsaq/Narsarsuaq<br />
og Nanortalik (inkl. bygdelinks).<br />
68 Dog opstilles en ‘stand alone’ repeater mellem Aasiaat og Qeqertarsuaq.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 1: Metode<br />
Andersen Management International A/S<br />
I <strong>for</strong>bindelse med eventuelle <strong>for</strong>søg på at tolke ovennævnte skal det understreges,<br />
at:<br />
¾ Der er tale om hypotetiske beregninger og infrastruktur, der i høj grad<br />
hviler på antagelsen om, at der kun skal fremføres de <strong>for</strong>syningspligtige<br />
tjenester.<br />
¾ Ovenstående udelukkende angiver, hvorledes den eksisterende radiokæde<br />
skæres op i mindre bider. Udover denne infrastruktur er der naturligvis<br />
den infrastruktur, som aktuelt er opstillet i eksempelvis Tasiilaq- og<br />
Upernavik-distrikterne – dvs. de steder, som aktuelt er opbygget som en<br />
‘ø’.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med opbygning <strong>af</strong> ‘ø’-modellen antages det helt overordnet, at<br />
en grønlandske operatør, der skal opbygge sit net, har adgang til at købe al<br />
den nødvendige transponder kapacitet. Dette er ikke helt realistisk antagelse,<br />
eftersom <strong>TELE</strong> Greenland allerede ved det aktuelle (lavere) <strong>for</strong>brug oplever<br />
en reelt begrænsning i <strong>for</strong>hold til den udbudte mængde <strong>af</strong> transponder kapacitet.<br />
Det er imidlertid vanskeligt at indarbejde sådanne udbudsbegrænsninger<br />
på en gennemsigtig og entydig måde, hvor<strong>for</strong> ovenstående <strong>for</strong>simplende<br />
antagelse anvendes.<br />
Derudover anvendes følgende principper ved opgørelse <strong>af</strong> omkostningen til<br />
transponderleje <strong>for</strong> de enkelte <strong>for</strong>syningspligtige tjenester:<br />
7HOHIRQL<br />
For store byer (Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq, Maniitsoq) gælder,<br />
at der mellem disse byer skal være en direkte <strong>for</strong>bindelse til hver <strong>af</strong> de<br />
andre <strong>af</strong> disse byer. Derudover skal der være direkte <strong>for</strong>bindelse til Danmark.<br />
Antallet <strong>af</strong> satellithop (i dette tilfælde 1) har betydning <strong>for</strong> såvel samtalekvalitet<br />
som udfaldsgrad, og det gælder generelt, at begge dele <strong>for</strong>værres,<br />
når antallet <strong>af</strong> satellithop stiger.<br />
For øvrige byer (inkl. de nuværende satellitbyer) tillades 2 satellithop <strong>for</strong><br />
indlandstr<strong>af</strong>ik. Det betyder, at man i disse byer kun kan få direkte <strong>for</strong>bindelse<br />
til en anden by i Grønland – typisk Nuuk, hvorfra samtaler til de øvrige<br />
byer i Grønland sendes videre (via satellithop nummer 2). Det antages også,<br />
at man i de samme byer kan opnå en direkte <strong>for</strong>bindelse (1 satellithop) til<br />
Danmark.<br />
Hvad angår bygderne antages det tilsvarende, at der kun er direkte <strong>for</strong>bindelse<br />
(1 satellithop) til en anden grønlandsk by og til Danmark.<br />
For hver by/bygd er opgjort behovet <strong>for</strong> antal <strong>for</strong>bindelser (timeslots) ifølge<br />
tr<strong>af</strong>ikstatistikker.<br />
,6'1<br />
Der er <strong>for</strong> byerne <strong>af</strong>sat transponderkapacitet både til en <strong>for</strong>bindelse til Nuuk<br />
og til Danmark. Denne kapacitet er fastsat i <strong>for</strong>hold til det niveau, som er<br />
nødvendigt til gennemførelse <strong>af</strong> f.eks. videokonferencer via ISDN.<br />
Hvad angår bygderne gælder det, at der kun er <strong>af</strong>sat kapacitet til én direkte<br />
<strong>for</strong>bindelse til Nuuk.<br />
135
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 1: Metode<br />
Andersen Management International A/S<br />
136<br />
,QWHUQHW<br />
Forbindelserne til Internet kører over egne kredsløb til hhv. Nuuk og Danmark.<br />
Der er <strong>for</strong> alle byer sat kapacitet <strong>af</strong> til både en <strong>for</strong>bindelse til Nuuk og<br />
en til Danmark.<br />
Hvad angår bygderne, er der kun <strong>af</strong>sat kapacitet til en <strong>for</strong>bindelse til Nuuk.<br />
/HMHXGJLIWHQ<br />
Lejeudgiften er beregnet pr. 64 kb timeslot dobbeltrettet.<br />
Prisen antages at være fast og er sat til prisen fra Intelsat uden rabat <strong>for</strong> et<br />
fast lejemål på 10 år. Denne pris kan reduceres, hvis operatøren vælger et<br />
længere lejemål eller løbende <strong>for</strong>længer sit lejemål. Her er imidlertid valgt et<br />
lejemål, som svarer til den periode, der anvendes ved beregning <strong>af</strong> driftsomkostningerne<br />
(inklusiv <strong>for</strong>rentning og <strong>af</strong>skrivning).<br />
,QWHUYLHZV<br />
En <strong>af</strong> de datakilder, AMI har benyttet sig <strong>af</strong>, har været interviews. Der er i<br />
alt gennemført 17 interviews i perioden fra 14. august til 15. september 2000<br />
- primært i Nuuk. I nogle tilfælde har der været tale om opfølgning <strong>af</strong> <strong>af</strong>holdte<br />
interviews med henblik på at få sikkerhed <strong>for</strong> <strong>af</strong>givne oplysninger. I alle<br />
tilfælde har AMI garanteret, at de oplysninger, der blev tilvejebragt i løbet <strong>af</strong><br />
et interview ikke kan tilbageføres til den enkelte, men alene er indgået i<br />
AMI’s <strong>for</strong>tolkninger og analyser.<br />
Følgende typer <strong>af</strong> interessenter har været interviewet:<br />
¾ Store <strong>TELE</strong> Greenland-kunder fra erhvervsliv og offentlige institutioner<br />
¾ IT og Internetfirmaer i Grønland<br />
¾ Regulerende myndigheder og repræsentanter <strong>for</strong> Landsstyret<br />
¾ Eksterne og interne eksperter<br />
¾ Ledende medarbejdere i <strong>TELE</strong> Greenland<br />
Derudover er der blevet gennemført et telefoninterview med den administrerende<br />
direktør i NorthwesTel.<br />
'HVN UHVHDUFK<br />
Der har været <strong>for</strong>etaget omfattende desk research, dels på elektronisk vis i<br />
databaser og på Internettet, dels i <strong>for</strong>m <strong>af</strong> læsning <strong>af</strong> tilgængelige rapporter<br />
og analyser.<br />
5HYLHZ<br />
Inden <strong>af</strong>levering <strong>af</strong> rapportudkast til <strong>TELE</strong> Greenland har arbejdsprocessen<br />
og analyseresultaterne været underkastet et internt review i AMI <strong>af</strong> en konsulent,<br />
der ikke selv har deltaget på AMI’s projektteam.
%UXJ DI UDSSRUWHQ<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 1: Metode<br />
Andersen Management International A/S<br />
Rapporten og enkelte dele her<strong>af</strong> kan citeres og/eller gengives med behørig<br />
kildeangivelse.<br />
Rapporten er udarbejdet til <strong>TELE</strong> Greenland, og er tænkt som selskabets input<br />
til den <strong>for</strong>estående debat om en eventuel <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske<br />
telesektor. Selv om AMI har udvist påpasselighed og omhyggelighed<br />
med hensyn til de indsamlede og analyserede data, fraskriver AMI sig ethvert<br />
ansvar <strong>for</strong> andres anvendelse <strong>af</strong> data og analyser, som adskiller sig fra<br />
anvendelsen i denne rapport.<br />
137
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser<br />
Andersen Management International A/S<br />
138<br />
%LODJ 2YHUVLJW RYHU YLJWLJVWH NRQVHNYHQVHU<br />
Det er hensigten, at skemaet i dette bilag skal kunne anvendes som et værktøj<br />
til bedre overblik. Indholdet i skemaet er hentet fra kapitlerne 6-8 (konsekvensanalyserne<br />
<strong>af</strong> de tre <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> Grønland) og vil der<strong>for</strong> med <strong>for</strong>del<br />
kunne anvendes i <strong>for</strong>bindelse med læsning <strong>af</strong> netop disse tre kapitler samt<br />
som støtte ved læsning <strong>af</strong> konklusionen (kapitel 9).<br />
Skemaet præsenterer i <strong>for</strong>enklet <strong>for</strong>m:<br />
¾ NRQVHNYHQVHUQH DI GH Y VHQWOLJVWH QGULQJHU L \GUH UDPPHEHWLQJHO<br />
VHU <strong>for</strong> telesektoren (NB: Alene arbejdsmarkedssituationen og den<br />
teknologiske udvikling er medtaget i skemaet).<br />
¾ NRQVHNYHQVHUQH IRU GH ILUH RPUnGHU VRP HU NRQVHNYHQVDQDO\VHUHW<br />
(det regulatoriske setup, kunderne, <strong>TELE</strong> Greenland samt mulighederne<br />
<strong>for</strong> privati<strong>sering</strong>).<br />
Det bemærkes, at skemaet under ingen omstændigheder kan stå alene, eftersom<br />
det i sagens natur ikke er muligt at gengive nuancer og eventuelle <strong>for</strong>behold<br />
i et skema. Man bør således læse hele rapporten og kun anvende<br />
skemaet som en slags ‘huskeseddel’.
.RQVHNYHQVHU DI<br />
De begrænsede muligheder <strong>for</strong><br />
at tiltrække og fastholde kvalificeret<br />
arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
6FHQDULH<br />
2SUHWKROGHOVH DI<br />
HQHUHWWHQ<br />
Omfanget <strong>af</strong> problemet med<br />
manglende kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
mindre end i øvrige<br />
<strong>scenarier</strong>.<br />
Udbuddet <strong>af</strong> kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
dog også utilstrækkeligt<br />
i dette scenarie,<br />
som <strong>for</strong>udsætter en vis opgradering<br />
<strong>af</strong> kompetence og<br />
kapacitet hos tilsynsmyndigheden<br />
ift. dagens niveau.<br />
Behov <strong>for</strong> alternative løsninger,<br />
såsom 1) <strong>for</strong>valtningsmæssig<br />
samdrift inden<strong>for</strong><br />
konkurrence-, <strong>for</strong>bruger- og<br />
markedsregulering (f.eks. på<br />
tværs <strong>af</strong> infrastruktursektorer<br />
/ hjemmestyreejede selskaber<br />
) eller 2) udvidelse <strong>af</strong><br />
samarbejde med udenlandske<br />
tilsynsmyndigheder.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>ventes i<br />
vid udstrækning at kunne<br />
bevare medarbejderstab og<br />
kompetence intakt.<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser<br />
Andersen Management International A/S<br />
6FHQDULH<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
Forventning om svag stigning<br />
i antallet <strong>af</strong> kvalificerede<br />
medarbejdere i den grønlandske<br />
telesektor.<br />
Denne stigning vil imidlertid<br />
langt fra kunne opveje det<br />
voksende behov <strong>for</strong> arbejdskr<strong>af</strong>t<br />
fra især den offentlige,<br />
men også fra den private,<br />
sektor.<br />
Eventuelle nye tjenesteudbydere<br />
vil i langt højere grad<br />
end regulator kunne tiltrække<br />
kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t,<br />
hvor<strong>for</strong> regulators rekrutteringsproblemer<br />
<strong>for</strong>værres.<br />
Der vil der<strong>for</strong> i endnu højere<br />
grad end <strong>for</strong> scenarie 1 være<br />
behov <strong>for</strong> at finde alternative<br />
løsninger på regulators rekrutteringsproblemer.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland <strong>for</strong>ventes<br />
at miste medarbejdere til<br />
konkurrenter og regulator,<br />
med der<strong>af</strong> <strong>af</strong>ledt fald i kompetence<br />
og vanskeligheder<br />
ved at opnå telefaglig ‘kritisk<br />
masse’ inden<strong>for</strong> selskabets<br />
rammer.<br />
6FHQDULH<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
Svag stigning i udbuddet <strong>af</strong><br />
kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t, som<br />
ikke ventes at kunne modsvarer<br />
stigningen i efterspørgslen.<br />
Konkurrencen fra eventuelle<br />
nye private operatører<br />
og/eller tjenesteudbydere vil<br />
<strong>for</strong>værre regulators rekrutteringsvanskeligheder,<br />
hvor<strong>for</strong><br />
også dette scenarie <strong>for</strong>udsætter<br />
finde alternative løsninger<br />
på regulators rekrutteringsproblemer.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil miste<br />
medarbejdere til konkurrenter<br />
og regulator og risikerer<br />
at få udvandet det telefaglige<br />
miljø i <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Til gengæld <strong>for</strong>ventes vækst<br />
i telefaglig ‘kritisk masse’ og<br />
dynamik <strong>for</strong> den totale telesektor.<br />
139
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser<br />
Andersen Management International A/S<br />
140<br />
6FHQDULH<br />
2SUHWKROGHOVH DI<br />
HQHUHWWHQ<br />
Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling<br />
udgør den mest kritiske faktor<br />
<strong>for</strong> dette scenaries levedygtighed.<br />
Specielt udviklingen inden<br />
<strong>for</strong> IP telefoni vil medføre, at<br />
<strong>TELE</strong> Greenlands koncession<br />
sættes under pres / udhules.<br />
Dette kan reelt betyde,<br />
at Hjemmestyret skal identificere<br />
alternative finansierings<strong>for</strong>mer<br />
til at dække det<br />
betydelige <strong>for</strong>syningspligtsunderskud.<br />
Opretholdelse <strong>af</strong> eneretten<br />
udgør en reaktiv strategi ift.<br />
den teknologiske udvikling.<br />
.<br />
6FHQDULH<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
Trusler og muligheder <strong>af</strong>ledt<br />
<strong>af</strong> teknologisk udvikling generelt<br />
lig scenarie 1 og 3 (IPtelefoni,<br />
LEO satellitter, konvergens,<br />
åbne systemer).<br />
Teknologiske udviklingstræk<br />
såsom fremvæksten <strong>af</strong> åbne<br />
netværk, decentral intelligens,<br />
pakkeswitching, stigende<br />
betydning <strong>af</strong> software,<br />
smartcard-teknologi på mobilområdet<br />
mv. vil skabe<br />
større muligheder <strong>for</strong>, at tjenesteudbydere,<br />
der ikke selv<br />
råder over netinfrastruktur,<br />
alligevel vil kunne differentiere<br />
sit produktudbud fra <strong>TELE</strong><br />
Greenlands udbud.<br />
U<strong>af</strong>hængige tjenesteleverandører<br />
vil der<strong>for</strong> i voksende<br />
grad fremstå som teknologisk<br />
konkurrencedygtige<br />
med sine infrastrukturbaserede<br />
konkurrenter – men vel<br />
at mærke uden at skulle påtage<br />
sig den store investeringsmæssige<br />
byrde og risiko,<br />
som er <strong>for</strong>bundet med at<br />
anlægge egen infrastruktur.<br />
6FHQDULH<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
Trusler og muligheder <strong>af</strong>ledt<br />
<strong>af</strong> teknologisk udvikling generelt<br />
lig scenarie 1 og 2.<br />
Der er ikke udsigt til at den<br />
teknologiske udvikling inden<br />
<strong>for</strong> en 5 årig horisont vil gøre<br />
det mærkbart billigere/lettere<br />
<strong>for</strong> en konkurrerende operatører<br />
at etablere egen landsdækkende<br />
infrastruktur i<br />
Grønland - dog med LEO satellitter<br />
som en mulig - men<br />
usikker - undtagelse.<br />
Den teknologiske udvikling<br />
ventes dog at skabe muligheder<br />
<strong>for</strong> at der i attraktive<br />
og <strong>af</strong>grænsede geogr<strong>af</strong>iske<br />
områder eller over<strong>for</strong> enkelte<br />
storkunder kan være grundlag<br />
<strong>for</strong> at etablere konkurrencedygtigeinfrastrukturalternativer<br />
baseret på satellit-,<br />
landmobil-, FWA (fixed wireless<br />
access), fiberoptisk- eller<br />
fastnet-teknologi.
6FHQDULH<br />
2SUHWKROGHOVH DI<br />
HQHUHWWHQ<br />
Det regulatoriske setup Med henblik på at fremme<br />
gennemsigtighed; u<strong>af</strong>hængighed<br />
i <strong>for</strong>holdet mellem<br />
<strong>TELE</strong> Greenland og regulator<br />
samt mere markedsorienteret<br />
<strong>for</strong>retningsmæssig drift<br />
kan følgende tiltag overvejes:<br />
¾ Mere <strong>for</strong>mel adskillelse<br />
og opgave<strong>for</strong>deling<br />
mellem <strong>TELE</strong> Greenland<br />
og regulator<br />
¾ Revision <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtens<br />
omfang og<br />
synliggørelse <strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddets<br />
størrelse<br />
¾ Udskillelse <strong>af</strong> områder<br />
fra koncessionen<br />
¾ Regnskabsmæssig adskillelse<br />
mellem koncessionerede<br />
og konkurrenceudsattetjenester<br />
(<strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland)<br />
¾ Styrkelse <strong>af</strong> konkurrenceregulering<br />
og fastsættelse<br />
<strong>af</strong> specifikke<br />
krav til <strong>TELE</strong> Greenlands<br />
kvalitet og slutbrugerpriser(maksimalpriser)<br />
¾ Større krav til indrapportering<br />
og offentliggørelse<br />
<strong>af</strong> f.eks. kvalitetsmål<br />
Moderni<strong>sering</strong> <strong>af</strong> eneretssystemet<br />
<strong>for</strong>udsætter en vis<br />
kompetence- og ressourcemæssig<br />
opgradering <strong>af</strong> regulator<br />
ift. dagens niveau.<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser<br />
Andersen Management International A/S<br />
6FHQDULH<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
Regulators kompetence og<br />
upartiskhed er <strong>af</strong> central betydning<br />
og skal være på<br />
plads inden markedet <strong>for</strong> tjenester<br />
<strong>liberali</strong>seres, <strong>for</strong> at<br />
skabe tiltro til det regulatoriske<br />
systems effektivitet.<br />
Dette:<br />
¾ Klar opgave og ansvars<strong>for</strong>deling<br />
mellem<br />
markedets aktører,<br />
herunder <strong>TELE</strong> Greenland,<br />
det politiske system<br />
og regulator<br />
¾ Klare spilleregler – indføring<br />
<strong>af</strong> sektorspecifik<br />
lovgivning <strong>for</strong> teleområdet<br />
¾ Opgradering <strong>af</strong> den<br />
generelle konkurrenceregulering<br />
Fokus på sikring <strong>af</strong> entydigt<br />
grænsesnit mellem netoperatørdelen<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland<br />
og tjenesteudbyderdelen.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland pålægges:<br />
¾ Ikke-diskriminerende,<br />
offentliggjorte og dokumenteredeomkostningsbaserede<br />
priser<br />
¾ Ikke-diskriminerede,<br />
objektive og gennemsigtige<br />
vilkår <strong>for</strong> adgang<br />
til tjenester og<br />
netfunktionalitet<br />
Forsyningspligtsunderskuddet<br />
udregnes <strong>af</strong> regulator på<br />
en regelmæssig basis og en<br />
ny finansierings<strong>for</strong>m identificeres<br />
Der etableres en klageordning.<br />
Det regulatoriske regime bør<br />
ikke virke bebyrdende <strong>for</strong><br />
nye tjenesteudbydere<br />
Ovennævnte opgaver <strong>for</strong>udsætter<br />
en betydelig opgradering<br />
<strong>af</strong> regulators kapacitet<br />
og kompetence.<br />
6FHQDULH<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
På langt sigt er målet at telemarkedet<br />
alene skal reguleres<br />
<strong>af</strong> generel lovgivning<br />
(konkurrence, <strong>for</strong>bruger mv.)<br />
På kort sigt nødvendigt med<br />
betydelig sektorspecifik<br />
regulering.<br />
Udover de regulatoriske tiltag,<br />
der er nødvendige i <strong>for</strong>bindelse<br />
med tjeneste<strong>liberali</strong><strong>sering</strong>sscenariet<br />
skal regulator<br />
gennemføre en omfattende<br />
samtr<strong>af</strong>ikregulering,<br />
som skal sikre en lige udgangsposition<br />
mellem nye<br />
selskaber og <strong>TELE</strong> Greenland:<br />
¾ Omkostningsbaserede<br />
samtr<strong>af</strong>ikpriser <strong>for</strong> basale<br />
indsatsfaktorer<br />
(tr<strong>af</strong>ik og transmissionskapacitet)<br />
¾ Udvikling og omkostningsbaseretprisfastsættelse<br />
<strong>af</strong> en række<br />
særlige engrostjenester<br />
såsom samlokali<strong>sering</strong>,<br />
præfiks, fast <strong>for</strong>valg,<br />
nummerportabillitet mv.<br />
¾ Etablering <strong>af</strong> klageordning<br />
Fokus på sikring <strong>af</strong> omkostningsbaserede<br />
priser samt<br />
ikke diskriminering mellem<br />
<strong>TELE</strong> Greenland og selskabets<br />
nye konkurrenter.<br />
Ovennævnte opgaver <strong>for</strong>udsætter<br />
på kort sigt en<br />
betydelig opgradering <strong>af</strong><br />
regulators kapacitet og<br />
kompetence i <strong>for</strong>hold til det<br />
aktuelle niveau. På langt sigt<br />
kan telereguleratoriske setup<br />
begrænses til nogen få tekniske<br />
områder og til administration<br />
<strong>af</strong> knappe ressourcer<br />
såsom numre, adresser<br />
og frekvenser.<br />
141
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser<br />
Andersen Management International A/S<br />
142<br />
6FHQDULH<br />
2SUHWKROGHOVH DI<br />
HQHUHWWHQ<br />
Kunder Generelt gælder i dette scenarie,<br />
at de private <strong>for</strong>brugere<br />
vil være sikret opretholdelse<br />
<strong>af</strong> dagens tjenesteudbud<br />
og ensartede prisniveau,<br />
hvorimod erhvervskunderne<br />
vil lide de største <strong>af</strong>savn.<br />
Mulighed <strong>for</strong> på kort sigt at<br />
opretholde dagens ensprissystem<br />
og <strong>for</strong>syningspligt.<br />
Virksomheder vil <strong>for</strong>tsat<br />
betale mere <strong>for</strong><br />
datakommunikation end det<br />
er tilfældet i eksempelvis DK<br />
Konservativt tjenesteudbud<br />
med vægt på sikkerhed og<br />
robusthed.<br />
Politisk mulighed <strong>for</strong> gennem<br />
<strong>TELE</strong> Greenland at målrette<br />
og gennemføre tiltag rettet<br />
mod det in<strong>for</strong>mationsteknoligske<br />
B-hold.<br />
Såfremt der <strong>for</strong>eligger en politisk<br />
beslutning herom, er<br />
det muligt at fremme udbredelsen<br />
<strong>af</strong> telemedicin og<br />
fjernundervisning ved at indføre<br />
lave teletakster, der er<br />
reserveret brugerne <strong>af</strong> hhv.<br />
telemedicin og fjernundervisning.<br />
6FHQDULH<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
Usikker i hvilket omfang u<strong>af</strong>hængige,<br />
rene tjenesteudbydere<br />
vil ønske at etablere<br />
sig i Grønland.<br />
Sandsynlig konsekvens <strong>af</strong><br />
flere tjenesteudbydere på<br />
markedet vil være større<br />
grad <strong>af</strong> prisdifferentiering og<br />
tilbud om rabatter til attraktive<br />
kunder (erhvervsvirksomheder<br />
og off. institutioner).<br />
Virksomheder vil <strong>for</strong>tsat<br />
betale mere <strong>for</strong><br />
datakommunikation end det<br />
er tilfældet i eksempelvis DK<br />
Ny udbydere vil fokusere på<br />
de mest rentable markeder<br />
(cream skimming) og ventes<br />
primært at konkurrere på pris<br />
(arbitragekonkurrence).<br />
Private <strong>for</strong>brugere vil opleve<br />
voksende kompleksitet og<br />
reduceret gennemsigtighed.<br />
Muligheden <strong>for</strong> at fremme<br />
anvendelse og udbredelse <strong>af</strong><br />
telemedicin og fjernundervisning<br />
gennem særskilte,<br />
lave teletakster <strong>for</strong>eligger ikke.<br />
6FHQDULH<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
Potentielle gevinster <strong>af</strong>hængige<br />
<strong>af</strong>, at der etableres effektiv<br />
konkurrence på markedet.<br />
De grønlandske <strong>for</strong>hold<br />
bevirker imidlertid, at<br />
mulighederne <strong>for</strong> at nye selskaber<br />
i større omfang etablerer<br />
egen tele infrastruktur i<br />
Grønland er stærkt begrænsede.<br />
Virksomheder vil <strong>for</strong>tsat<br />
betale mere <strong>for</strong><br />
datakommunikation end det<br />
er tilfældet i eksempelvis DK<br />
I det omfang der opstår konkurrence,<br />
vil primært store<br />
erhvervskunder og offentlige<br />
institutioner – snarere end<br />
de private <strong>for</strong>brugere - nyde<br />
godt her<strong>af</strong> gennem større<br />
prisdifferentiering, mere varieret<br />
og teknologisk fuldt<br />
opdateret tjenesteudbud mv.<br />
Forsyningspligten kan opretholdes,<br />
men finansiering må<br />
<strong>for</strong>mentlig ske over skatten,<br />
idet de betydelige betalinger,<br />
der skulle tilgå en fond<br />
sandsynligvis vil føre til, at<br />
der ikke er nogle selskaber,<br />
der ønsker at etablere sig i<br />
Grønland.<br />
Muligheden <strong>for</strong> at fremme<br />
anvendelse og udbredelse <strong>af</strong><br />
telemedicin og fjernundervisning<br />
gennem særskilte,<br />
lave teletakster <strong>for</strong>eligger ikke.
6FHQDULH<br />
2SUHWKROGHOVH DI<br />
HQHUHWWHQ<br />
<strong>TELE</strong> Greenland Scenariet indebærer ikke<br />
væsentlige <strong>for</strong>andringer <strong>for</strong><br />
<strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Mulighederne <strong>for</strong> privati<strong>sering</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland<br />
¾ Kan drage fuld nytte <strong>af</strong><br />
stordrifts<strong>for</strong>dele.<br />
¾ Høj netsikkerhed opretholdes.<br />
¾ Fuld udnyttelse <strong>af</strong> synergieffekter<br />
fra sammenlægningen<br />
med<br />
<strong>POST</strong> Greenland<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil dog i<br />
større grad skulle imødekomme<br />
krav om offentlig<br />
indsigt i regnskaber og drift;<br />
og må <strong>for</strong>vente at blive underlagt‘benchmarkanalyser’.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil fremstå<br />
som en rimelig attraktiv, lavrisiko<br />
investeringsmulighed<br />
En privati<strong>sering</strong> vil medføre<br />
at det tætte samarbejde og<br />
mulighederne <strong>for</strong> etablering<br />
<strong>af</strong> konsensus mellem regulator<br />
og operatør <strong>for</strong>ringes,<br />
hvilket vil betyde, at dette<br />
kun vanskeligt kan bringes til<br />
at fungere i praksis.<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser<br />
Andersen Management International A/S<br />
6FHQDULH<br />
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil blive<br />
underlagt ganske omfattende<br />
regnskabsmæssigt tilsyn<br />
<strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre krydssubsidiering.<br />
Vil generelt blive pålagt<br />
ikke-diskriminering.<br />
Større krav om offentlig indsigt.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil kunne<br />
drage nytte <strong>af</strong> stordrifts<strong>for</strong>dele,<br />
der i vid udstrækning<br />
knytter sig til infrastrukturen<br />
Vanskeligheder ved at fastsætte<br />
korrekte priser <strong>for</strong> køb<br />
<strong>af</strong> kapacitet/engrostjenester<br />
vil føre til kritik <strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Fortsat integration med<br />
<strong>POST</strong> Greenland er sandsynligvis<br />
ikke mulig at opretholde<br />
på sigt<br />
Investeringen ‘<strong>TELE</strong> Greenland’<br />
vil fremstå knap så attraktiv<br />
som i scenarie 1 med<br />
en lavere pris til følge.<br />
I tilfælde <strong>af</strong> privati<strong>sering</strong> vil<br />
<strong>for</strong>holdet og tonen mellem<br />
regulator og <strong>TELE</strong> Greenland<br />
sandsynligvis blive<br />
skærpet.<br />
Mulighederne <strong>for</strong> langsigtede<br />
investeringer i infrastruktur<br />
mindskes.<br />
6FHQDULH<br />
)XOG OLEHUDOLVHULQJ<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil ikke i<br />
samme omfang kunne drage<br />
<strong>for</strong>del <strong>af</strong> stordrifts<strong>for</strong>dele, eftersom<br />
den gennemførte regulering<br />
vil sigte mod at gøre<br />
disse tilgængelige <strong>for</strong> nye<br />
operatører.<br />
Selektiv konkurrence på de<br />
mest lønsomme <strong>for</strong>retningsområder<br />
vil sætte <strong>TELE</strong><br />
Greenland under pres, hvad<br />
der på sigt vil kunne undergrave<br />
<strong>for</strong>retningsgrundlaget.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland vil som følge<br />
<strong>af</strong> <strong>for</strong>syningspligten stå<br />
tilbage med de mest ulønsomme<br />
<strong>for</strong>retningsområder,<br />
hvor<strong>for</strong> der kan opstå behov<br />
<strong>for</strong> direkte statstilskud til<br />
dækning <strong>af</strong> eksempelvis <strong>for</strong>syningspligtsunderskuddet.<br />
Fortsat integration med<br />
<strong>POST</strong> Greenland er sandsynligvis<br />
ikke mulig at opretholde<br />
på sigt<br />
Det er vanskeligt at opretholde<br />
og <strong>for</strong>svare statsligt<br />
ejerskab <strong>af</strong> og kontrol over<br />
den dominerende operatør<br />
på et marked på vej mod<br />
100% <strong>liberali</strong><strong>sering</strong>. På denne<br />
baggrund vil det sandsynlige<br />
udfald være at <strong>TELE</strong><br />
Greenland privatiseres.<br />
Det betyder at Hjemmestyret<br />
frasiger sig muligheden <strong>for</strong> at<br />
øve direkte indflydelse på telemarkedet<br />
gennem ejerskab<br />
<strong>af</strong> <strong>TELE</strong> Greenland.<br />
Uanset om der er nye selskaber,<br />
der ønsker at etablere<br />
sig i Grønland eller ej, vil<br />
en privati<strong>sering</strong> skabe et<br />
permanent behov <strong>for</strong> regulering<br />
og en irreversibilitet i<br />
<strong>for</strong>hold til valg <strong>af</strong> regulatorisk<br />
regime.<br />
143
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 3. Referencer<br />
Andersen Management International A/S<br />
144<br />
%LODJ 5HIHUHQFHU<br />
Analysis (July 1995), 7KH &RVWV %HQHILWV DQG )XQGLQJ RI 8QLYHUVDO 6HUYLFH<br />
LQ WKH 8. )LQDO UHSRUW IRU 2)7(/.<br />
Anders Hellebust (red.) (1999 (OHNWURQLVN KDQGHO, Oslo<br />
Aston Principal Consulting Group (maj 2000), 1XXN .RPPXQH ,7 VWDWXV<br />
DQDO\VH.<br />
Brian Buus Pedersen (2000), 7HOHFRPPXQLFDWLRQV LQ *UHHQODQG, University<br />
of Ottawa.<br />
Comission of the European Communities (February 1998), &RPPXQLFDWLRQ<br />
IURP WKH &RPPLVVLRQ WR WKH &RXQFLO WKH (XURSHDQ 3DUOLDPHQW WKH (FR<br />
QRPLF DQG 6RFLDO &RPPLWWHH DQG WKH &RPPLWWHH RI WKH 5HJLRQV )LUVW 0RQL<br />
WRULQJ 5HSRUW RQ 8QLYHUVDO 6HUYLFH LQ 7HOHFRPPXQLFDWLRQV LQ WKH (XURSHDQ<br />
8QLRQ, Brussels (COM (1998) 101 final).<br />
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi (2000), %HUHWQLQJ RP<br />
GHQ ¡NRQRPLVNH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG , Statsministeriet.<br />
Europa-Kommissionen (2000), 0HGGHOHOVH IUD .RPPLVLRQHQ WLO (XURSD<br />
3DUODPHQWHW 5nGHW GHW ‘NRQRPLVNH RJ 6RFLDOH 8GYDOJ RJ 5HJLRQVXGYDOJHW<br />
RP IDVWO JJHOVH DI Q\H UDPPHEHVWHPPHOVHU IRU HOHNWURQLVN NRPPXQLNDWLRQV<br />
LQIUDVWUXNWXU RJ WLOK¡UHQGH WMHQHVWHU, Bruxelles.<br />
Export Promotion Denmark (1995), 7HOHFRPPXQLFDWLRQ $Q 2YHUYLHZ<br />
/LVW RI VXSSOLHUV, Copenhagen.<br />
Government of Greenland and Royal Danish Ministry of Foreign Affairs<br />
(1999), 7KLV LV *UHHQODQG, København.<br />
Grønlands Hjemmestyre (1997), ,7 SROLWLVN UHGHJ¡UHOVH, Nuuk.<br />
Grønlands Hjemmestyre (september/oktober 1998), 2ULHQWHULQJ RP ORYJLY<br />
QLQJVP VVLJH WLOWDJ Sn LQIRUPDWLRQVWHNQRORJLRPUnGHW, Nuuk.<br />
Grønlands IT-råd (2000), 9L E\JJHU HQ QDWLRQ *U¡QODQGV PXOLJKHGHU L ,Q<br />
WHUQHW VDPIXQGHW )RUVODJ WLO QDWLRQDO ,7 VWUDWHJL, Nuuk.<br />
Grønlands Statistik og Grønlands Hjemmestyre (1999), *U¡QODQG 6WD<br />
WLVWLVN cUERJ, Grønland.<br />
Grønlands Statistik, diverse statistikker, jfr. http://www.statgreen.gl/<br />
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 <strong>af</strong> 22. november 1999 om koncession<br />
<strong>for</strong> <strong>TELE</strong> Greenland A/S.<br />
Kjell A. Nordstöm og Jonas Ridderstråle, (1999), )XQN\ %XVLQHVV 7DOHQW<br />
PDNHV FDSLWDO GDQFH /RQGRQ.
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 3. Referencer<br />
Andersen Management International A/S<br />
Landsstyremedlem <strong>for</strong> Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt (2000), 'HQ SR<br />
OLWLVN ¡NRQRPLVNH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG 9HMHQ PRG VW¡UUH ¡NRQRPLVN DI<br />
K QJLJKHG<br />
Landsstyreområdet <strong>for</strong> økonomi (marts 2000, /DQGVVW\UHWV 3ROLWLVN<br />
‘NRQRPLVNH %HUHWQLQJ .<br />
Landsstyrets IT-arbejdsgruppe (december 1996), *U¡QODQG RJ LQIRUPDWLRQV<br />
VDPIXQGHW (OHPHQWHU L HQ LQIRUPDWLRQVWHNQRORJLVN VWUDWHJL, Nuuk.<br />
/DQGVVW\UHWV 3ROLWLVN ‘NRQRPLVNH %HUHWQLQJ PDUWV , Landsstyreområdet<br />
<strong>for</strong> økonomi.<br />
Landstings<strong>for</strong>ordning nr. 10 <strong>af</strong> 28. oktober 1993 om telekommunikation og<br />
teletjenester.<br />
Landstings<strong>for</strong>ordning nr. 12 <strong>af</strong> 6. november 1997 om telekommunikation og<br />
teletjenester.<br />
Lov nr. 1089 <strong>af</strong> 29 december 1997 om Grønland om telekommunikation.<br />
Martin Paldam (1998), ‘NRQRPL PHG NXQVWLJW nQGHGU W, Kontakt nr. 6,<br />
1998, Mellemfolkeligt Samvirke.<br />
Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling (1998) Sulisa A/S.<br />
OECD (1999 ), &RPPXQLFDWLRQV RXWORRN , Paris.<br />
OECD (1999), *UHHQODQGV (FRQRP\ %XLOGLQJ D 6WUDWHJ\ IRU WKH )XWXUH,<br />
OECD Document, Paris.<br />
OECD online statistics. (GXFDWLRQ DW D JODQFH .<br />
http://www.oecd.org/els/edu/eag98<br />
PLS Consult (1999), $QDO\VH DI GHW JU¡QODQGVNH KMHPPHVW\UHV RUJDQLVDWLRQ<br />
RJ NRPSHWHQFHVWUDWHJL.<br />
Post & Telestyrelsens (2000), 'HQ VYHQVND PDUNQDGHQ I|U WHOHNRPPXQLNDWL<br />
RQ Stockholm. http://www.pts.se<br />
Post og telestyrelsen (2000), 7HOHVWDWLVWLNN IRUHO¡SLJH WDOO, Oslo.<br />
http://www.npt.no<br />
Sulisa A/S (1998), 0nO RJ VWUDWHJLHU L GHQ JU¡QODQGVNH HUKYHUYVXGYLNOLQJ,<br />
Nuuk.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland A/S (2000), $WODV RYHU 7(/( *UHHQODQGV WHNQLVNH LQVWDOOD<br />
WLRQHU L *U¡QODQG .<br />
<strong>TELE</strong> Greenland A/S (august 1999), 8GE\JQLQJVSODQ IRU E\JGHU RJ InUHKRO<br />
GHUVWHGHUV WHOHDQO J , Nuuk.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland A/S, cUVEHUHWQLQJ , Nuuk.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland A/S, cUVEHUHWQLQJ , Nuuk.<br />
<strong>TELE</strong> Greenland A/S, cUVEHUHWQLQJ , Nuuk.<br />
145
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 3. Referencer<br />
Andersen Management International A/S<br />
146<br />
Telestyrelsen (2000), +DOYnUVVWDWLVWLN KDOYnU , København.<br />
http://www.tst.dk<br />
Udvalget vedrørende tele<strong>for</strong>hold Danmark-Grønland (august 1996), 5HGHJ¡<br />
UHOVH RP GH IUHPWLGLJH UHODWLRQHU Sn WHOHRPUnGHW PHOOHP *U¡QODQG RJ 'DQ<br />
PDUN, København.<br />
WIK (1997), &RVWLQJ DQG )LQDQFLQJ 8QLYHUVDO 6HUYLFH 2EOLJDWLRQ, Germany.<br />
William H. Melody (editor)(1997), 7HOHFRP 5HIRUP 3ULQFLSOHV 3ROLFLHV<br />
DQG 5HJXODWRU\ 3UDFWLFHV, DTI, Lyngby.
%LODJ 2UGOLVWH<br />
<strong>Konsekvensanalyse</strong> <strong>af</strong> 3 <strong>scenarier</strong> <strong>for</strong> <strong>liberali</strong><strong>sering</strong> <strong>af</strong> den grønlandske telesektor<br />
Bilag 4. Ordliste<br />
Andersen Management International A/S<br />
ADSL Asymmetric Digital Subscriber Line<br />
AMI Andersen Management International A/S<br />
BNP Bruttonationalprodukt<br />
CRTS Canadian Radio and Telecommunications Commission<br />
DCS Digital Cellular Communication System<br />
DECT Digital Enhanced Cordless Telecommunications<br />
DSL Digital Subscriber Line<br />
DVBT Digital Video Broadcast Transmission<br />
EU Europæiske Union<br />
FCC Federal Communication Commission (US)<br />
FWA Fixed Wireless Access<br />
GATS General Agreement of Trade and Services<br />
GSM Global System <strong>for</strong> Mobile Communication<br />
GTO Grønlands Tekniske Organisation<br />
IKT In<strong>for</strong>mations og Kommunikations Teknologi<br />
IN-tjenester Intelligente Net-tjenester<br />
IP Internet Protokol<br />
ISDN Integrated Services Digital Network<br />
LEO Low Earth Orbit<br />
LRAIC Long Range Average Incremental Cost<br />
NMT Nordic Mobile Telephone<br />
NTP Network Termination Point<br />
OECD Organisation <strong>for</strong> Economic Co-operation and Development<br />
OFTEL Office of Telecommunications (UK)<br />
PABC Private Automatic Branch Exchange<br />
PSTN Public Switched Telephone Network<br />
SIM Subscriber Identity Module<br />
SMP Significant Market Power<br />
UMTS Universal Mobile Telecommunications System<br />
WTO World Trade Organisation<br />
147