Konsekvensanalyse af scenarier for liberali sering af ... - TELE-POST

7LO 7(/( *UHHQODQGV EHVW\UHOVH
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULHU IRU OLEHUDOL
VHULQJ DI GHQ JU¡QODQGVNH
WHOHVHNWRU
QRYHPEHU
$QGHUVHQ 0DQDJHPHQW ,QWHUQDWLRQDO $ 6

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indholdsfortegnelse
Andersen Management International A/S
,QGKROGVIRUWHJQHOVH
([HFXWLYH 6XPPDU\ L
1.1 De centrale spørgsmål i rapporten ...........................................................................................................ii
1.2 Resultater af analysen .............................................................................................................................iii
,QGOHGQLQJ OLEHUDOLVHULQJ DI GHQ JU¡QODQGVNH WHOHVHNWRU
2.1 Om teleliberalisering................................................................................................................................2
2.2 Om analysen og denne rapport ................................................................................................................5
3U VHQWDWLRQ DI GHQ JU¡QODQGVNH WHOHVHNWRU RJ 7(/( *UHHQODQG
3.1 TELE Greenlands historie........................................................................................................................9
3.2 Politiske målsætninger og styring af TELE Greenland..........................................................................10
3.3 Regulering af TELE Greenland .............................................................................................................12
3.4 TELE Greenlands tjenester og produkter...............................................................................................13
3.5 TELE Greenlands økonomi og priser ....................................................................................................15
3.6 Størrelsen på det grønlandske telemarked..............................................................................................16
3.7 TELE Greenlands organisation..............................................................................................................18
3.8 TELE Greenlands omdømme ................................................................................................................18
‘NRQRPLVNH NRQVHNYHQVHU DI 7(/( *UHHQODQGV IRUV\QLQJVSOLJW
4.1 Baggrund for analysen ...........................................................................................................................20
4.2 Grundlæggende principper for en forsyningspligtsanalyse....................................................................22
4.3 Afgrænsning af analysen – de centrale antagelser .................................................................................27
4.4 Datagrundlaget.......................................................................................................................................31
4.5 Resultater af analysen ............................................................................................................................33
4.6 Finansieringsmodeller............................................................................................................................36
8GYLNOLQJHQ L I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU IRU GH WUH VFHQDULHU
5.1 Indledning..............................................................................................................................................38
5.2 Den demografiske og kompetencemæssige udvikling i Grønland.........................................................38
5.2.1 Konsekvenser af den demografiske og kompetencemæssige udvikling for telesektoren i
Grønland 41
5.3 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling i Grønland.................................................................44
5.3.1 Konsekvenser for telesektoren i Grønland ....................................................................................48
5.4 Internationale trends ..............................................................................................................................49
5.4.1 Konsekvenser for telesektoren i Grønland ....................................................................................49
5.5 Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet.....................................................................54
5.5.1 Konsekvenser for telesektoren i Grønland ....................................................................................54
5.6 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis ........................................................................61
5.6.1 Konsekvenser for telesektoren i Grønland ....................................................................................62
3U VHQWDWLRQ DI GH WUH VFHQDULHU
6.1 Scenarier ................................................................................................................................................64
6.1.1 Parametre ......................................................................................................................................65
6.2 Scenarie 1: Opretholdelse af eneretten...................................................................................................66
6.2.1 Antal og typer af markedsaktører..................................................................................................66
6.2.2 Stor- og samdriftsfordele...............................................................................................................66
6.2.3 Omfattede markeder......................................................................................................................66
6.2.4 Koordineringsmekanisme .............................................................................................................66
6.2.5 Styrende hensyn i forhold til beslutninger om markedstilbud mv.................................................67
6.2.6 Tidsforbrug til realisering af scenariet ..........................................................................................68
6.3 Scenarie 2: Tjenesteliberalisering ..........................................................................................................68

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indholdsfortegnelse
Andersen Management International A/S
6.3.1 Antal og typer af markedsaktører..................................................................................................68
6.3.2 Stor- og samdriftsfordele...............................................................................................................69
6.3.3 Omfattede markeder......................................................................................................................69
6.3.4 Fremherskende koordineringsmekanisme.....................................................................................69
6.3.5 Styrende hensyn i forhold til beslutninger om markedstilbud mv.................................................70
6.3.6 Tidsforbrug til realisering af scenarie ...........................................................................................71
6.4 Scenarie 3: Fuld liberalisering ...............................................................................................................71
6.4.1 Antal og typer af markedsaktører..................................................................................................71
6.4.2 Stor- og samdriftsfordele...............................................................................................................72
6.4.3 Omfattede markeder......................................................................................................................72
6.4.4 Fremherskende koordineringsmekanisme.....................................................................................73
6.4.5 Styrende hensyn i forhold til beslutninger om markedstilbud mv.................................................73
6.4.6 Tidsforbrug til realisering af scenarie ...........................................................................................73
6.5 De tre scenariers indbyrdes placering ....................................................................................................74
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
7.1 Konsekvenser relateret til de fælles rammebetingelser..........................................................................77
7.1.1 Den demografiske og kompetencemæssige udvikling ..................................................................77
7.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling ..........................................................................79
7.1.3 Internationale konjunkturer og trends ...........................................................................................81
7.1.4 Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet ............................................................82
7.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis ...............................................................84
7.2 Konsekvenser i forhold til det regulatoriske setup.................................................................................85
7.3 Konsekvenser for kunderne ...................................................................................................................89
7.4 Konsekvenser i forhold til TELE Greenland .........................................................................................90
7.5 Konsekvenser i forhold til mulighederne for at privatisere TELE Greenland .......................................91
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH 7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
8.1 Konsekvenser relateret til de fælles rammebetingelser..........................................................................94
8.1.1 Den demografiske og kompetencemæssige udvikling ..................................................................95
8.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling ..........................................................................96
8.1.3 Internationale konjunkturer og trends ...........................................................................................97
8.1.4 Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet ............................................................98
8.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis ...............................................................99
8.2 Konsekvenser i forhold til det regulatoriske setup.................................................................................99
8.3 Konsekvenser for de grønlandske kunder............................................................................................103
8.4 Konsekvenser for TELE Greenland.....................................................................................................104
8.5 Konsekvenser for mulighederne for privatisering af TELE Greenland ...............................................105
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH )XOG OLEHUDOLVHULQJ
9.1 Konsekvenser relateret til de fælles rammebetingelser........................................................................110
9.1.1 Den demografiske og kompetencemæssige udvikling ................................................................110
9.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling ........................................................................112
9.1.3 Internationale konjunkturer og trends .........................................................................................113
9.1.4 Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet ..........................................................113
9.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis .............................................................114
9.2 Konsekvenser i forhold til det regulatoriske setup...............................................................................115
9.3 Konsekvenser i forhold til kunderne....................................................................................................119
9.4 Konsekvenser i forhold til TELE Greenland .......................................................................................121
9.5 Konsekvenser i forhold til mulighederne for at privatisere TELE Greenland .....................................122
.RQNOXVLRQ
10.1 Aktionspunkter til en beslutning om en evt. teleliberalisering i Grønland ......................................124

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indholdsfortegnelse
Andersen Management International A/S
10.2 Drivkræfter og forudsætninger for en teleliberalisering i Grønland ................................................131
%LODJ 0HWRGH
1. Baggrunden for rapporten....................................................................................................................133
2. Forsyningspligtsanalysen.....................................................................................................................133
3. Interviews ............................................................................................................................................136
4. Desk research.......................................................................................................................................136
5. Review .................................................................................................................................................136
6. Brug af rapporten.................................................................................................................................137
%LODJ 2YHUVLJW RYHU YLJWLJVWH NRQVHNYHQVHU
%LODJ 5HIHUHQFHU
%LODJ 2UGOLVWH

([HFXWLYH 6XPPDU\
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
Denne rapports hovedformål er at etablere et grundlag for den kommende debat om en eventuel
liberalisering af den grønlandske telesektor.
Baggrunden for rapporten er landsstyrets og TELE Greenlands løbende overvejelser om en
liberalisering af telesektoren i Grønland og en privatisering af TELE Greenland. Dertil
kommer, at det grønlandske IT-råd i forbindelse med deres forslag til en national IT-strategi
for Grønland (maj 2000) efterspurgte en udredning om mulighederne for indførelse af øget
konkurrence på teleområdet i Grønland. Denne rapport er TELE Greenlands bidrag i debatten.
Den centrale del af rapporten er en konsekvensanalyse af tre scenarier for den fremtidige regulering
af den grønlandske telesektor. De tre scenarier 1 , der analyseres er:
1. 2SUHWKROGHOVH RJ PRGHUQLVHULQJ DI HQHUHWWHQ Med en ‘modernisering af eneretten’
menes, at man så vidt muligt forsøger at introducere konkurrence på udvalgte delmarkeder.
Dette skal dog ske uden at ændre grundlæggende ved TELE Greenlands eneret på
såvel udbud af teletjenester som anlæg og drift af telenet.
2. 7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ I dette scenarie er det kun TELE Greenland, der har ret til at anlægge
og drive teleinfrastruktur i Grønland. Tjenesteliberaliseringen indebærer imidlertid,
at markedet for teletjenester åbnes for andre selskaber (tjenesteudbydere). Disse kan
(mod betaling) anvende TELE Greenlands infrastruktur til at levere teletjenester til de
grønlandske virksomheder og privatkunder.
3. )XOG OLEHUDOLVHULQJ I dette scenarie er der fri adgang til alle telemarkeder. Det vil sige,
at alle har ret til at etablere og drive teleinfrastruktur i Grønland. Det betyder også, at alle
har ret til at udbyde alle former for teletjenester, samt at alle kan sælge alle former for teleudstyr.
De gennemførte konsekvensanalyser af de tre scenarier munder ikke ud i en anbefaling af et
enkelt scenarie. Årsagen er, at:
¾ den proces, der skal ende med valg af fremtidig reguleringsform for den grønlandske telesektor,
så vidt muligt skal være en grønlandsk proces. I den sammenhæng vil en ‘ekstern’
anbefaling af et scenarie sandsynligvis skabe unødig støj i processen.
¾ de tre scenarier er yderpunkter i forhold til en bevægelse fra opretholdelse af eneret til
fuld liberalisering. Det betyder, at det overordnede valg af fremtidig model for regulering
af telesektoren sandsynligvis skal følges op med udarbejdelse af et konkret og operationelt
forslag.
Eneforfatter af rapporten er Andersen Management International (AMI), der har ansvaret for
såvel analyse som rapport. AMI er garant for, at den gennemførte analyse er uvildig og balanceret.
1 De tre scenarier beskrives i detaljer i rapportens kapitel 5.
i

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
ii
'H FHQWUDOH VS¡UJVPnO L UDSSRUWHQ
De centrale spørgsmål i forbindelse med en diskussion af liberalisering i Grønland, er:
¾ Hvilke konsekvenser vil en liberalisering have for befolkningen i bygderne?
¾ Vil andre selskaber være interesserede i at etablere sig på et liberaliseret grønlandsk telemarked?
¾ Hvad betyder den teknologiske udvikling for den grønlandske telesektor?
¾ I hvilket omfang kan Hjemmestyret regulere og bestemme udviklingen på et liberaliseret
marked?
¾ Hvad betyder forholdene på det grønlandske arbejdsmarked, herunder specielt mulighederne
for at tiltrække ekstern arbejdskraft for udviklingen i telesektoren?
¾ Hvad er konsekvenserne af en liberalisering for de grønlandske kunder?
¾ Skal og kan TELE Greenland fortsat være 100% ejet af Hjemmestyret?
Konsekvensanalyserne indeholder AMIs bud på de mest sandsynlige svar på ovennævnte
spørgsmål under hvert enkelt scenarie.
Især spørgsmålet om konsekvenserne for befolkningen i bygderne vil stå centralt i enhver
debat om liberalisering af telesektoren i Grønland. TELE Greenland forsyner i dag hele den
grønlandske befolkning med teletjenester. De omkostninger, der er forbundet med at udbyde
tjenesterne i tyndt befolkede områder er traditionelt blevet dækket gennem en krydssubsidiering
inden for de enkelte tjenester. De reelle omkostninger ved at forsyne alle indbyggere
med samme tjenester til den samme pris har derfor ikke været synlige.
Hvis TELE Greenland skal varetage forsyningspligten på et liberaliseret marked, er der behov
for en opgørelse over de omkostninger, der er forbundet herved. Årsagen er, at den nuværende
praksis med ens priser over hele landet og krydssubsidiering inden for de enkelte
tjenester, ikke vil kunne opretholdes på et liberaliseret marked.
På denne baggrund har AMI gennemført en forsyningspligtsanalyse for Grønland 2 . Analysen
er den første af sin art i Grønland, og den gør det muligt at anslå prisen for TELE Greenlands
opretholdelse af forsyningspligten på fastnettelefoni, ISDN og Internet. Derudover giver analysen
et indtryk af, hvor stor en del af det nuværende grønlandske telemarked der vil være interessant
for en ny udbyder. På denne baggrund udgør forsyningspligtsanalysen et vigtigt input
i konsekvensanalyserne af de tre scenarier.
I konsekvensanalyserne af de tre scenarier tages der endvidere hensyn til, at verden ikke står
stille. Det indebærer, at konsekvensanalyserne udføres på baggrund af den forventede udvikling
i centrale (ydre) faktorer. Betegnelsen ‘ydre faktorer’ dækker over forhold, som har indflydelse
på udviklingen på det grønlandske telemarked, men som ikke påvirkes af en eventuel
liberalisering af det grønlandske telemarked.
2 De centrale antagelser og forudsætninger for forsyningspligtsanalysen er beskrevet i kapitel 3.

De ydre faktorer, der inddrages i analysen, er 3 :
¾ Demografisk og kompetencemæssig udvikling i Grønland
¾ Økonomisk og markedsmæssig udvikling i Grønland
¾ Internationale trends
¾ Teknologisk udvikling inden for IT- og teleområdet
¾ Udviklingen inden for politisk og administrativ styring og praksis.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
Af analysens resultater vil det fremgå, at effekten af udviklingen i en ydre faktor generelt ikke
er den samme i de tre scenarier.
5HVXOWDWHU DI DQDO\VHQ
Som et led i analysen identificerer AMI de stærkeste drivkræfter og de største barrierer for
en liberalisering af den grønlandske telesektor. De tre væsentligste liberaliseringsdrivkræfter
i Grønland er:
¾ 'HQ WHNQRORJLVNH XGYLNOLQJ LQGHQ IRU ,7 RJ WHOHRPUnGHW I denne sammenhæng er
det især udviklingen inden for IP-telefoni (dvs. telefoni over computeren) og sammensmeltningen
af telefoni og IT, der sætter TELE Greenlands eneret under pres.
¾ )UHPY NVWHQ DI LQIRUPDWLRQVVDPIXQGHW RJ HQ JOREDO QHWY UNV¡NRQRPL Uanset om
deltagelse i netværkssamfundet er en gevinst for Grønland eller ej, vil forventningen om
fremtidige gevinster udøve et betydeligt pres for liberalisering af den grønlandske telesektor.
Udviklingen betyder også, at Grønland i stigende grad påvirkes af udefra kommende
økonomiske, teknologiske og kulturelle strømninger.
¾ 'HQ ¡NRQRPLVNH RJ PDUNHGVP VVLJH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG. I den forbindelse er det
især beslutningen om at påbegynde strukturreformer af de nettostyrede virksomheder,
der skaber et pres for en liberalisering af telesektoren.
De tre mest betydende barrierer for en vellykket gennemførelse af en hel eller delvis liberalisering
af den grønlandske telesektor er:
¾ 'H QDWXUJLYQH PDUNHGVP VVLJH XOHPSHU L *U¡QODQG NOLPD JHRJUDIL GHPRJUDIL
De grønlandske forhold bevirker, at det er tvivlsomt, om nye selskaber vil etablere sig i
Grønland. Det betyder, at det bliver endog særdeles vanskeligt at opnå en effektiv konkurrence
på det grønlandske telemarked. Den teknologiske udvikling vil på sigt gøre det
lettere for nye aktører at etablere sig på det grønlandske telemarked, men den teknologiske
udvikling vil sandsynligvis aldrig helt fjerne de naturgivne barrierer.
¾ 'HW VPDOOH JU¡QODQGVNH DUEHMGVPDUNHG RJ YDQVNHOLJKHGHUQH YHG DW WLOWU NNH RJ
IDVWKROGH NRPSHWHQWH PHGDUEHMGHUH. Flaskehalse og kapacitetsbegrænsninger på arbejdsmarkedet
har betydning for såvel den private som den offentlige sektor. I den private
sektor vil nye selskaber få vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere med relevant er-
3 Rapportens kapitel 4 indeholder en beskrivelse af den forventede udvikling inden for ovennævnte fem ydre faktorer.
iii

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
iv
faring og uddannelse. I den offentlige sektor vil den regulerende enhed få svært ved at
opbygge den nødvendige regulatoriske kompetence og kapacitet.
¾ 'HQ EHJU QVHGH UHJXODWRULVNH NRPSHWHQFH RJ NDSDFLWHW Hvis tilsynsmyndigheden er
underbemandet eller utilstrækkeligt fagligt rustet, er det vanskeligt at styre udviklingen
på et liberaliseret telemarked. Det skyldes ikke mindst, at det ikke længere vil være muligt
at trække på TELE Greenlands kompetence pga. hensynet til etablerede og/eller potentielle
konkurrenter.
Sammenfattende står Grønland i en vanskelig situation. Både indre og ydre kræfter udøver et
betydeligt pres for at liberalisere den grønlandske telesektor, men de naturgivne og historisk
betingede barrierer gør det vanskeligt at give efter for dette pres.
Resultaterne af forsyningspligtsanalysen giver et indtryk af størrelsen af de naturgivne barrierer.
Analysen viser, at der ved udbud af telefoni, ISDN og Internet kun kan opnås en positiv
nettoindtjening i tre byer: Nuuk, Sisimiut og Pituffik - svarende til 33,1% af Grønlands befolkning
4 .
Det samlede forsyningspligtsunderskud forbundet med at forsyne de resterende ikkeoverskudsgivende
byer og bygder med fastnettelefoni, ISDN og Internet ligger mellem 70 og
85 millioner kroner om året. Dette beløb er inklusiv en markedsmæssig forrentning af investerede
midler. Det repræsenterer således et bud på størrelsen af den årlige ‘regning’ for varetagelse
af forsyningspligten som TELE Greenland ville sende til Hjemmestyret og/eller til
den grønlandske telesektor. 5
Nedenstående tabel opsummerer de vigtigste resultater af konsekvensanalysen af de tre scenarier.
4 Analysens resultater bygger på en lang række forudsætninger, der alle gennemgås og vurderes i kapitel 3.
5 En model er, at alle teleselskaber på et marked bidrager til dækning af forsyningspligtsunderskuddet. Hvor meget
de enkelte firmaer skal betale vil typisk afhænge af, hvor meget trafik de belaster nettet med. Vælges denne
finansieringsform, vil TELE Greenland og de øvrige selskaber skulle bidrage til dækning af forsyningspligtsunderskuddet.

.RQVHNYHQVHU DI
De begrænsede muligheder
for at tiltrække og
fastholde kvalificeret arbejdskraft
6FHQDULH
2SUHWKROGHOVH DI
HQHUHWWHQ
Omfanget af problemet med
manglende kvalificeret arbejdskraft
er mindre end i øvrige
scenarier.
Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft
er dog også utilstrækkeligt
i dette scenarie,
som forudsætter en vis opgradering
af kompetence og kapacitet
hos tilsynsmyndighederne
ift. dagens niveau.
TELE Greenland forventes i vid
udstrækning at kunne bevare
medarbejderstab og kompetence
intakt.
Det regulatoriske setup Med henblik på at øge gennemsigtighed
og uafhængighed
i regulering af telesektoren
kan følgende tiltag overvejes:
¾ Mere formel adskillelse
og opgavefordeling mellem
TELE Greenland og
regulator
¾ Revision af forsyningspligtens
omfang og synliggørelse
af forsyningspligtsunderskuddets
størrelse
¾ Udskillelse af områder fra
koncessionen
¾ Regnskabsmæssig adskillelse
mellem koncessionerede
og konkurrenceudsatte
tjenester (for
TELE Greenland)
¾ Styrkelse af konkurrenceregulering
og fastsættelse
af specifikke krav til
TELE Greenlands kvalitet
og slutbrugerpriser (maksimalpriser)
Større krav til indrapportering
og offentliggørelse af f.eks.
kvalitetsmål.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
6FHQDULH
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
Svag stigning i udbuddet af
kvalificeret arbejdskraft, som
imidlertid ikke ventes at kunne
modsvare stigningen i efterspørgslen.
Eventuelle nye tjenesteudbydere
vil i langt højere grad end
regulator kunne tiltrække kvalificeret
arbejdskraft, hvorfor regulators
rekrutteringsproblemer
forværres.
TELE Greenland forventes at
miste medarbejdere til konkurrenter
(og regulator).
Vanskeligt at opnå telefaglig
‘kritisk masse’ inden for TELE
Greenland.
Regulators kompetence og
upartiskhed er af central betydning
og skal være på plads
inden markedet for tjenester liberaliseres.
Dette indebærer:
¾ Klare spilleregler – indførelse
af sektorspecifik
lovgivning for teleområdet
¾ Opgradering af den generellekonkurrenceregulering.
Fokus på sikring af entydigt
grænsesnit mellem netoperatørdelen
af TELE Greenland og
tjenesteudbyderdelen. TELE
Greenland pålægges at have:
¾ Ikke-diskriminerende, offentliggjorte
og dokumenteredeomkostningsbaserede
priser
¾ Ikke-diskriminerende, objektive
og gennemsigtige
vilkår for adgang til tjenester
og netfunktionaliteter
Forsyningspligtsunderskuddet
udregnes af regulator på en
regelmæssig basis, og en ny
finansieringsform identificeres.
6FHQDULH
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
Svag stigning i udbuddet af
kvalificeret arbejdskraft, som
ikke ventes at kunne modsvare
stigningen i efterspørgslen.
Konkurrencen fra eventuelle
nye private operatører og/eller
tjenesteudbydere vil forværre
regulators rekrutteringsvanskeligheder.
TELE Greenland vil miste
medarbejdere til konkurrenter
(og regulator).
På sigt mulighed for vækst i telefaglig
‘kritisk masse’ og dynamik
for den totale telesektor.
På lang sigt er målet, at telemarkedet
alene skal reguleres
af generel lovgivning (konkurrence,
forbruger mv.) På kort
sigt er det nødvendigt med betydelig
sektorspecifik regulering.
Udover de regulatoriske tiltag,
der er nødvendige i forbindelse
med tjenesteliberaliseringsscenariet
skal regulator gennemføre
en omfattende samtrafikregulering.
Denne skal
sikre en lige udgangsposition
mellem nye selskaber og TELE
Greenland. Det indebærer:
¾ Omkostningsbaserede
samtrafikpriser for basale
indsatsfaktorer (trafik og
transmissionskapacitet)
¾ Udvikling og omkostningsbaseretprisfastsættelse
af en række særlige
engrostjenester såsom
samlokalisering, præfiks,
fast forvalg, nummerportabilitet
mv.
v

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
vi
.RQVHNYHQVHU DI
Mulighederne for privatisering
af TELE Greenland
Den teknologiske udvikling
6FHQDULH
2SUHWKROGHOVH DI
HQHUHWWHQ
TELE Greenland vil fremstå
som en rimelig attraktiv, lavrisiko
investeringsmulighed.
En privatisering vil medføre, at
det tætte samarbejde og mulighederne
for etablering af
konsensus mellem regulator og
operatør forringes.
Den teknologiske udvikling udgør
den mest kritiske faktor for
dette scenaries bæredygtighed.
Specielt udviklingen inden for
IP-telefoni vil medføre, at TELE
Greenlands koncession sættes
under pres / udhules.
Hjemmestyret skal i så fald
identificere alternative finansieringsformer
til at dække forsyningspligtsunderskuddet.
6FHQDULH
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
Investeringen ‘TELE Greenland’
vil fremstå knap så attraktiv
som i scenarie 1 med en lavere
pris til følge.
I tilfælde af privatisering vil forholdet
og tonen mellem regulator
og TELE Greenland sandsynligvis
blive skærpet.
Mulighederne for langsigtede
investeringer i infrastruktur
mindskes.
Teknologisk udvikling vil skabe
større muligheder for, at tjenesteudbydere,
der ikke selv råder
over netinfrastruktur, alligevel
vil kunne differentiere sit
produktudbud fra TELE Greenlands
udbud.
Uafhængige tjenesteudbydere
vil derfor i voksende grad være
konkurrencedygtige ift. infrastrukturbaserede
konkurrenter.
De uafhængige tjenesteudbydere
påtager sig endvidere ikke
den store investeringsmæssige
byrde og risiko, som er
forbundet med at anlægge
egen infrastruktur.
6FHQDULH
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
Det er vanskeligt at opretholde
og forsvare statsligt ejerskab af
og kontrol over den dominerende
operatør på et marked
på vej mod 100% liberalisering.
På denne baggrund vil det
sandsynlige udfald være, at
TELE Greenland privatiseres.
Det betyder, at Hjemmestyret
frasiger sig muligheden for at
øve direkte indflydelse på telemarkedet.
En privatisering vil skabe et
permanent behov for regulering.
Der er ikke udsigt til, at den
teknologiske udvikling inden for
en 5-årig horisont vil gøre det
mærkbart billigere/lettere for en
konkurrerende operatører at
etablere egen landsdækkende
infrastruktur i Grønland.
Den teknologiske udvikling
ventes dog at skabe muligheder
for, at der i attraktive og afgrænsede
geografiske områder
(eller over for enkelte storkunder)
er grundlag for at etablere
konkurrencedygtige infrastrukturbaserede
alternativer.

.RQVHNYHQVHU DI
6FHQDULH
2SUHWKROGHOVH DI
HQHUHWWHQ
Kunder De private forbrugere vil være
sikret opretholdelse af dagens
tjenesteudbud og ensartede
prisniveau, hvorimod erhvervskunderne
vil lide de største afsavn.
Mulighed for på kort sigt at opretholde
dagens ensprissystem
og forsyningspligt.
Virksomheder vil fortsat betale
mere for datakommunikation,
end det er tilfældet i eksempelvis
DK.
Konservativt tjenesteudbud
med vægt på sikkerhed og robusthed.
Politisk mulighed for gennem
TELE Greenland at målrette og
gennemføre tiltag rettet mod
det informationsteknologiske
B-hold.
Såfremt der foreligger en politisk
beslutning herom, er det
muligt at fremme telemedicin
og fjernundervisning ved at
indføre lave teletakster, der er
reserveret brugerne af hhv. telemedicin
og fjernundervisning.
TELE Greenland Scenariet indebærer ikke væsentlige
forandringer for TELE
Greenland.
¾ Kan drage fuld nytte af
stordriftsfordele.
¾ Høj netsikkerhed opretholdes.
¾ Fuld udnyttelse af synergieffekter
fra sammenlægningen
med POST
Greenland.
TELE Greenland vil dog i større
grad skulle imødekomme
krav om offentlig indsigt i regnskaber
og drift.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
6FHQDULH
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
Usikkert i hvilket omfang uafhængige,
rene tjenesteudbydere
vil ønske at etablere sig i
Grønland.
Sandsynlig konsekvens af flere
tjenesteudbydere på markedet
vil være større grad af prisdifferentiering
og tilbud om rabatter
til attraktive kunder (erhvervsvirksomheder
og off. institutioner).
Virksomheder vil fortsat betale
mere for datakommunikation,
end det er tilfældet i eksempelvis
DK.
Ny udbydere vil fokusere på de
mest rentable markeder
(cream skimming) og ventes
primært at konkurrere på pris
(arbitragekonkurrence).
Private forbrugere vil opleve
voksende kompleksitet og reduceret
gennemsigtighed.
Muligheden for at fremme
sundheds- og uddannelsespolitiske
målsætninger gennem
nedsættelse af teletakster foreligger
ikke.
TELE Greenland vil blive underlagt
ganske omfattende
regnskabsmæssigt tilsyn for at
forhindre krydssubsidiering.
Større krav om offentlig indsigt
i regnskaber og drift.
TELE Greenland vil kunne
drage nytte af stordriftsfordele,
der i vid udstrækning knytter
sig til infrastrukturen.
Fortsat integration med POST
Greenland er sandsynligvis ikke
mulig at opretholde på sigt
6FHQDULH
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
Potentielle gevinster afhænger
af, om der etableres effektiv
konkurrence på markedet. De
grønlandske forhold bevirker
imidlertid, at mulighederne for,
at nye selskaber i større omfang
etablerer egen tele infrastruktur
i Grønland, er stærkt
begrænsede.
Virksomheder vil fortsat betale
mere for datakommunikation
end det er tilfældet i eksempelvis
DK
I det omfang, der opstår konkurrence,
vil primært store erhvervskunder
og offentlige institutioner
– snarere end de
private forbrugere – nyde godt
heraf gennem større prisdifferentiering,
mere varieret og
teknologisk fuldt opdateret tjenesteudbud
mv.
Forsyningspligten kan opretholdes,
men finansiering må
formentlig ske over skatten.
Muligheden for at fremme
sundheds- og uddannelsespolitiske
målsætninger gennem
nedsættelse af teletakster
foreligger ikke.
TELE Greenland vil ikke i
samme omfang kunne drage
fordel af stordriftsfordele, idet
reguleringen vil sigte mod at
gøre disse tilgængelige for nye
operatører, og integration med
POST Greenland er sandsynligvis
ikke mulig
Selektiv konkurrence på de
mest lønsomme forretningsområder
vil sætte TELE Greenland
under pres.
TELE Greenland vil som følge
af forsyningspligten stå tilbage
med de mest ulønsomme forretningsområder,
hvorfor der
kan opstå behov for tilskud.
vii

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
viii
Gennem konsekvensanalyserne har AMI identificeret en række problemstillinger, der er fælles
for alle tre scenarier. Disse problemstillinger bør Hjemmestyret og TELE Greenland så
vidt muligt tage stilling til i forbindelse med valg af regulatorisk regime for den grønlandske
telesektor.
Det drejer sig om fem problemstillinger:
1. Behov for eksplicit formulering af langsigtede politiske målsætninger for telesektoren.
2. Behov for analyse af effektiviseringspotentialet i TELE Greenland.
3. Behov for detaljeret analyse af mulighederne for en privatisering af TELE Greenland.
Det kan blandt andet indebære værdi- og prisfastsættelse af TELE Greenland, kortlægning
af alternativer til en privatisering og vurdering af selskabets muligheder for at indgå
i strategiske alliancer eller andre former for partnerskaber.
4. Behov for opgradering af den teleregulatoriske kompetence og kapacitet i den tilsynsførende
enhed.
5. Behov for større gennemsigtighed inden for telesektoren samt tilvejebringelse af bedre
betingelser for kommunikation mellem sektorens parter.
I forhold til problemstillingerne 1-3 anbefaler AMI, at der sker en afklaring, inden Hjemmestyret
træffer en beslutning om valg af fremtidigt regulatorisk regime. De to sidstnævnte
problemstillinger kan i princippet afvente en afklaring af spørgsmålet om liberalisering. Nedenfor
gives en kortfattet gennemgang af de fem problemstillinger:
(NVSOLFLW IRUPXOHULQJ DI ODQJVLJWHGH SROLWLVNH PnOV WQLQJHU IRU WHOHVHNWRUHQ KHU
XQGHU HQ LQGE\UGHV SULRULWHULQJ DI GH HQNHOWH GHOPnOV WQLQJHU
Den telepolitiske målsætning har hidtil været at etablere en landsdækkende telekommunikationsinfrastruktur,
der fungerer effektivt og er stabil i den til tider ekstreme grønlandske
natur. Dertil kommer ønsket om at forsyne alle grønlændere med telefoni på lige
vilkår (solidaritetsprincippet). Disse målsætninger har ikke været nedskrevet, men har
ikke desto mindre været bestemmende for TELE Greenlands udbygnings- og prispolitik.
Ovennævnte målsætninger er i vid udstrækning opfyldt i dag, og der er derfor behov for
nye telepolitiske målsætninger.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at fastsætte de nye telepolitiske målsætninger på et
så løst grundlag som tidligere. Det skyldes blandt andet, at en opretholdelse af solidaritetsprincippet
støder sammen med henholdsvis de aktuelle ønsker om at fremskynde
Grønlands udvikling mod at være et IT-samfund og ønsker om at fremme erhvervslivets
generelle vilkår gennem lavere teletakster. Telesektoren er blevet en sektor med central
betydning for den grønlandske økonomi, hvorfor der er behov for klare, indbyrdes prioriterede
og offentlige telepolitiske målsætninger.
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret udstikker et sæt prioriterede målsætninger
og rammer for telesektorens rolle i det grønlandske samfund.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
2. %HKRY IRU DQDO\VH DI HIIHNWLYLVHULQJVSRWHQWLDOHW L 7(/( *UHHQODQG
Erfaringer med liberalisering af telesektoren i andre lande viser, at en liberalisering i næsten
alle tilfælde resulterer i en reduktion i den tidligere monopolists omkostninger. Årsagen
er øget konkurrence, truslen om øget konkurrence eller en kombination heraf.
Hvis Hjemmestyret på det eksisterende beslutningsgrundlag vælger at opretholde eneretten,
vil man (med rette) kunne anføre, at eventuelle rationaliseringsgevinster i TELE
Greenland ikke er medregnet blandt de fordele, der er forbundet med en hel eller delvis
liberalisering.
For at sikre at beslutningen træffes på et så fuldstændigt grundlag som muligt, anbefaler
AMI, at der gennemføres en omkostningsanalyse af TELE Greenland.
Analysen skal afdække og dokumentere, om TELE Greenlands omkostninger er for høje
– om det er muligt at effektivisere selskabet.
Hvis analysen viser, at TELE Greenlands omkostninger ikke kan reduceres, er det vigtigt
at dokumentere dette i forhold til at kunne imødegå ovennævnte kritik. Hvis analysen
omvendt viser, at TELE Greenland kan drives mere effektivt end i dag, er det vigtigt, at
analysen også afdækker, hvilke forbedringer og gevinster TELE Greenland vil være i
stand til at opnå gennem egenindsats, og hvilke, der vil kræve at selskabet udsættes for
konkurrence.
%HKRY IRU DQDO\VH DI PXOLJKHGHUQH IRU HQ SULYDWLVHULQJ DI 7(/( *UHHQODQG
Muligheden for at privatisere TELE Greenland er allerede på den politiske dagsorden i
Grønland. Hjemmestyret har således bedt bestyrelserne for de hjemmestyreejede selskaber
om at stille forslag til mulige privatiseringsmodeller.
En privatisering af TELE Greenland vil kunne give et betydeligt kapitalindskud til
Hjemmestyrets kasse. Denne engangsgevinst skal imidlertid afvejes over for den afgivelse
af kontrol og den formalisering af forholdet mellem TELE Greenland og regulator,
som vil finde sted i forbindelse med en privatisering.
En beslutning om at privatisere TELE Greenland har også konsekvenser for valg af regulatorisk
regime for telesektoren. Generelt vil presset for en privatisering af TELE Greenland
vokse med graden af liberalisering.
De to beslutninger (liberalisering og privatisering) skal endvidere helst træffes samtidigt.
I forhold til en privatisering vil det skabe størst mulig sikkerhed og gennemsigtighed for
potentielle investorer, hvis liberalisering gennemføres sideløbende hermed. I forhold til
liberalisering vil potentielle nye selskaber have lettere ved at vurdere konkurrencen på
det grønlandske marked, hvis de ved, om TELE Greenland er et offentligt eller et privat
ejet-selskab.
AMI anbefaler derfor, at der igangsættes en nærmere analyse af forskellige modeller for
en privatisering. Som et led i denne analyse bør det afklares, hvorvidt det er muligt at
finde investorer, som vil være interesseret i at investere i TELE Greenland på betingelser,
som Hjemmestyret kan acceptere. Endvidere bør der gennemføres en værdivurdering
af TELE Greenland.
ix

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Executive Summary
Andersen Management International A/S
x
%HKRY IRU RSJUDGHULQJ DI GHQ WHOHUHJXODWRULVNH NRPSHWHQFH RJ NDSDFLWHW L GHQ WLO
V\QVI¡UHQGH P\QGLJKHG
Forholdet mellem TELE Greenland og regulator (Direktoratet for boliger og infrastruktur)
er asymmetrisk. Herved menes, at den kapacitet, kompetence og information, som
TELE Greenland råder over, langt overstiger Direktoratets. En konsekvens heraf er, at
TELE Greenland på en række områder i praksis har reguleret sig selv.
Dette kan være både praktisk, uproblematisk og omkostningsbesparende i en situation,
hvor den regulerede og regulator er en del af samme system. Men der opstår problemer i
det øjeblik, hvor man har besluttet at liberalisere sektoren. Problemerne opstår, fordi det
vil være vanskeligt at overbevise potentielle nye markedsdeltagere om, at den gennemførte
regulering er fair og i overensstemmelse med lovgivers intentioner. Dette troværdighedsproblem
vil opstå, uanset om TELE Greenland misbruger sin indflydelse eller ej.
For at styrke troværdigheden, integriteten og gennemslagskraften over for sektoren og
omverden i øvrigt, bør tilsynsmyndigheden derfor styrkes og opbygges til at kunne ‘stå
alene’.
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret øger den kapacitet og kompetence,
som Direktoratet for boliger og infrastruktur har til rådighed i forhold til at regulere telemarkedet.
Denne anbefaling gælder uanset valg af reguleringsform (modernisering af
koncessionen, tjenesteliberalisering eller fuld liberalisering).
Dette er en central anbefaling, eftersom en ressourcemæssig nedprioritering af dette område
kan betyde, at det bliver meget vanskeligt for Hjemmestyret at fastlægge og gennemføre
egne IT-strategier og visioner.
%HKRY IRU VW¡UUH JHQQHPVLJWLJKHG LQGHQ IRU WHOHVHNWRUHQ VDPW WLOYHMHEULQJHOVH DI
EHGUH EHWLQJHOVHU IRU NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VHNWRUHQV SDUWHU
I forbindelse med AMI’s interviewrunde i Nuuk og i København bemærkede næsten alle
de interviewede, at der var behov for øget gennemsigtighed på det grønlandske telemarked.
Forsøg på at starte en debat om IT og telekommunikations rolle i det grønlandske samfund
bliver imidlertid ofte en diskussion af, hvorvidt TELE Greenlands takster er for høje
eller ej.
Uden at forklejne betydningen af finansielle og prismæssige aspekter så bør det være
muligt at diskutere, hvilken rolle telesektoren skal spille i det grønlandske samfund, uden
i første omgang at diskutere prisen herfor. For at en sådan debat kan blive så konstruktiv
og frugtbar som muligt, er det vigtigt, at parterne informerer de øvrige om egne planer
og visioner for den nærmeste fremtid.
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret, TELE Greenland og de øvrige interessenter
i den grønlandske teledebat søger at højne informationsniveauet. Dette kan eksempelvis
ske ved, at der tages initiativ til en række seminarer/møder/workshops, hvor
parterne forhåbentlig vil diskutere andet og mere end priser.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indledning: liberalisering af den grønlandske telesektor
Andersen Management International A/S
,QGOHGQLQJ OLEHUDOLVHULQJ DI GHQ JU¡QODQGVNH WHOHVHNWRU
Debatten om en liberalisering af den grønlandske telesektor er ikke ny. Allerede
i forbindelse med de første liberaliseringer af europæiske telesektorer i
midten af 90’erne blev emnet diskuteret i Grønland. Således kan man i
Hjemmestyrets IT-politiske redegørelse fra 1996 finde følgende bemærkning:
)RU DW RSQn HW EUHGHUH EHGUH RJ ELOOLJHUH XGEXG DI WHOHWMHQHVWHU KDU
/DQGVVW\UHW IXQGHW GHW LQWHUHVVDQW DW YXUGHUH RJ DQDO\VHUH RP GHU ILQGHV
RPUnGHU LQGHQ IRU GH IRUVNHOOLJH WHOHWMHQHVWHU GHU PHG IRUGHO NDQ OLEHUD
OLVHUHV
Ovennævnte citat er interessant ud fra to synsvinkler. For det første illustrerer
det, at debatten om liberalisering af den grønlandske telesektor har stået
på over en årrække. For det andet afspejler det en opfattelse af, at liberalisering
næsten per automatik medfører forbedringer i udbudet af varer og tjenester.
Denne følgeslutning kræver i bedste fald modifikation og yderligere kvalifikation
og kan i værste fald være direkte forkert i Grønland. Det skyldes, at
det ikke er oplagt, at der vil være automatiske og entydige konsekvenser af
en liberalisering i Grønland.
Men TELE Greenland er blandt de få tilbageværende statsejede telemonopoler
i den vestlige verden, og det skaber i sig selv et pres for, at selskabet og
den grønlandske telesektor i de kommende år gennemgår en udvikling, der
bringer Grønland på ‘linje med’ forholdene i Europa og USA.
Helt i tråd hermed indeholdt OECDs seneste rapport om Grønland en
anbefaling om at liberalisere de Hjemmestyre-kontrollerede sektorer 6 . For så
vidt angår telesektoren fik debatten yderligere næring i forbindelse med, at
Grønlands IT-råd udgav deres forslag til en national IT-strategi for Grønland
i maj 2000. Her foreslog IT-rådet, at mulighederne for en gennemførelse af
en trinvis liberalisering skal overvejes, herunder mulighederne for en
‘totalliberalisering i en forholdsvis tidlig fase’.
IT-rådets nylige rapport indeholdt endvidere en opfordring til, at der hurtigst
muligt skulle gennemføres en udredning om de videre muligheder for en
trinvis liberalisering og indførsel af øget konkurrence på teleområdet i Grønland.
Nærværende rapport skal ses i lyset af ovennævnte opfordring. Rapporten er
bestilt af TELE Greenland og repræsenterer selskabets biddrag til etablering
6 Bemærk, at OECD ikke fremhæver telesektoren som værende særlig velegnet/moden til liberalisering.
OECD anbefaler endvidere, at sektorspecifikke analyser skal ligge til grund for
en endelig beslutning om at liberalisere en sektor eller ej.
1

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indledning: liberalisering af den grønlandske telesektor
Andersen Management International A/S
2
af et beslutnings- og debatgrundlag for de kommende drøftelser angående en
eventuel liberalisering af den grønlandske telesektor.
Rapporten er udarbejdet af Andersen Management International (AMI) på
basis af et oplæg fra og i samarbejde med TELE Greenland. AMI har det
overordnede ansvar for såvel analyse som rapport, og AMI er eneforfatter
af rapporten. Det indebærer, at AMI står som offentlighedens garant for, at
den gennemførte analyse er uvildig og balanceret.
Andersen Management International A/S er et management konsulentfirma
med speciale inden for telekommunikation. Firmaet blev grundlagt i 1991 og
tæller i dag 50 medarbejdere. AMI blev i foråret 2000 overtaget af det norske
it-konsulentfirma Avenir, som er ejet af Merkantildata.
AMI har løst opgaver for både operatører og nationale telestyrelser. AMI har
forestået udbud af GSM 900 og DCS 1800 tilladelser i Danmark, Holland og
Irland samt udbud af UMTS tilladelser i Holland, Sverige og Irland. Derudover
har AMI ydet rådgivning til operatører og telestyrelser i en lang række
lande, herunder Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Østrig, Irland,
Estland, Nepal, Bangladesh, Malawi og Ghana.
Specialisering i teleområdet og en langvarig opbygning af viden om telespecifikke
problemstillinger og muligheder, har givet AMI en bred og dyb international
erfaring indenfor teleområdet. En erfaring og kompetence, som i
vid udstrækning er blevet anvendt i forbindelse med denne opgave for TELE
Greenland.
2P WHOHOLEHUDOLVHULQJ
Eftersom liberalisering kan defineres på flere måder, er det vigtigt indledningsvist
at afklare, hvad der menes med ‘liberalisering’ i denne analyse.
Inden for det seneste årti har den teknologiske udvikling og den stigende
globalisering medført et voksende pres for at liberalisere og integrere de tidligere
nationale monopoltelemarkeder. I en europæisk kontekst er adgangen
til de fleste nationale telekommunikationsmarkeder imidlertid fortsat begrænset
af allerede etablerede operatørers bedre adgang til henholdsvis accessnettet,
udnyttelse af stordriftsfordele og/eller knappe naturlige ressourcer
som frekvenser, numre, antennepositioner mv.
Det betyder, at det gennem aktiv regulering af konkurrenceforholdene skal
sikres, at nye aktører rent faktisk får adgang til markedet på fair vilkår. Hvis
dette ikke finder sted, er det sandsynligt, at en liberalisering vil resultere i
dannelsen eller videreføringen af et privat monopol eller duopol.
Når der tales om liberalisering inden for telekommunikationssektoren, hentydes
derfor kun i meget sjældne tilfælde til en ikke-regulering af sektoren.
Tværtom betyder ‘liberalisering’, at der skal være fri adgang til alle eller udvalgte
delmarkeder inden for sektoren. Det er denne fortolkning af begrebet
liberalisering, der anvendes i denne rapport.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indledning: liberalisering af den grønlandske telesektor
Andersen Management International A/S
Denne fortolkning betyder, at selv fuldt liberaliserede delmarkeder inden for
telesektoren vil være underlagt en større eller mindre grad af regulering. I
første omgang vil det liberaliserede marked typisk være reguleret både af
generel konkurrenceret og indgribende specifik telelovgivning. Men forudsat
at der opstår effektiv konkurrence på markedet, vil sektoren på sigt alene være
reguleret af konkurrenceretten.
På grundlag af de efterhånden omfattende internationale erfaringer med liberalisering
af telesektoren er det muligt at beskrive en ‘standard’ liberaliseringsproces.
Eneret /
Monopol
Afmonopolisering
etablering af
uafhængig regulatør,
afvikling/udskillelse af
monopolerne
Indgribende
markedsregulering
effektiv
konkurrence
De-regulering
markedet
“selvregulerende”
Figur 1: 6WDQGDUGOLEHUDOLVHULQJVPRGHO GHQ W\SLVNH YHM WLO LQWURGXNWLRQ DI
PDUNHGVNU IWHU Sn WHOHRPUnGHW
Figur 1 illustrerer den konventionelle vej for liberalisering af telesektoren på
et meget overordnet niveau. Udgangspunktet er en eneretssituation, og det
endelige mål er et fuldt liberaliseret og de-reguleret marked, der imidlertid
stadig reguleres af generel lovgivning, såsom konkurrenceretten.
Figur 2 herunder viser, hvad et ‘close-up’ af de to midterste trin fra figur 1
kunne afdække. På højre side listes de forskellige delmarkeder inden for telesektoren,
der liberaliseres, mens der på venstre side af trappen angives en
række regulatoriske tiltag, som ofte - men ikke altid - vil blive iværksat over
for den tidligere eneretshaver.
3

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indledning: liberalisering af den grønlandske telesektor
Andersen Management International A/S
4
Skærpede krav til transparens, omkostningsberegningsmetoder og regnskabsføring
Ulønsom virksomhed kan finansieres via forsyningspligtfond eller lign.
Udvikling af tilbud til engroskunder (samtrafik mv.)
Regnskabsmæssigt skille krydssubsidiering
Hel eller delvis privatisering
Re-balancering af priserne
Etablering af AS
Frit salg af telekommunikationsudstyr
Konkurrence på abon.
Konkurrence på national trafik
Fri etablering af alternativ infrastruktur
Konkurrence på mobiltelefoni (net og tjenester)
Konkurrence på international telefoni
Konkurrence på datatrafik og værdiøgede tjenester
)LJXU (W HNVHPSHO Sn YHMHQ PRG OLEHUDOLVHULQJ
Un-bundling
I det mere detaljerede perspektiv angivet i figur 2 er rækkefølgen i den trinvise
vej mod fuld liberalisering ikke givet på forhånd. Der er for eksempel
ikke noget til hinder for at liberalisere international telefoni før værdiøgede
tjenester og datatjenester, men ofte sker liberaliseringen af disse markeder
typisk i den omvendte rækkefølge.
Der er ligeledes ikke noget, der hindrer, at man indfører konkurrence (fri adgang)
på nogle delmarkeder, mens adgangen til andre delmarkeder forbliver
begrænset/udelukket. Et af de tre scenarier, der vil blive analyseret efterfølgende,
repræsenterer netop en sådan mellemløsning med ‘stop undervejs’.
OECD-landene har op gennem 1980’erne og 90’erne i hovedtræk fulgt den
vej mod liberalisering, der skitseres i figur 2. De enkelte lande har gennemført
liberaliseringsprocessen i noget forskelligt tempo, og på visse områder
har enkelte lande valgt en individuel tilgang til liberalisering af bestemte
delmarkeder.
Helt frem til 1998 var eneret imidlertid stadig mere udbredt end konkurrence
på OECD-landenes markeder for fastnettelefoni. Med ikrafttræden af både
EU’s telekommunikationspakke og
WTO-aftalen på telekommunikationsområdet i 1998 vendte billedet
imidlertid, og konkurrence er nu den fremherskende markedsmodel 7 .
7 OECD (1999), &RPPXQLFDWLRQV 2XWORRN , Paris.

2P DQDO\VHQ RJ GHQQH UDSSRUW
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indledning: liberalisering af den grønlandske telesektor
Andersen Management International A/S
En række af de centrale spørgsmål, der presser sig på i forbindelse med en
diskussion af liberalisering i Grønland, er:
¾ Hvilke konsekvenser vil en liberalisering have for befolkningen i bygderne?
¾ Vil andre selskaber være interesserede i at etablere sig på et liberaliseret
grønlandsk telemarked?
¾ Hvad betyder den teknologiske udvikling for udviklingen af den grønlandske
telesektor?
¾ I hvilket omfang kan Hjemmestyret regulere og bestemme udviklingen
på et liberaliseret marked?
¾ Hvilken rolle spiller det grønlandske arbejdsmarked og mulighederne for
at tiltrække ekstern arbejdskraft for udviklingen i telesektoren?
¾ Hvad er konsekvenserne af en liberalisering for de grønlandske kunder?
¾ Skal og kan TELE Greenland fortsat være 100% ejet af Hjemmestyret?
Det er ikke muligt at give 100% entydige og udtømmende svar på ovennævnte
spørgsmål, men AMI vil gennem en konsekvensanalyse af tre forskellige
scenarier for telesektorens udvikling komme med et bud på de mest
sandsynlige svar. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at understrege, at
rapporten ikke vil munde ud i en anbefaling af én model frem for en anden. I
stedet præsenteres fordele og ulemper ved de enkelte modeller, og der foretages
ikke en afvejning af disse over for hinanden.
Årsagen til at vælge denne tilgang er, at den proces, der skal munde ud i valg
af regulatorisk model for den grønlandske telesektor, så vidt muligt bør være
en grønlandsk proces. Derved menes, at beslutningsprocessen og den konkrete
afvejning af fordele og ulemper bør finde sted i Grønland. Hensigten er
at sikre størst mulig enighed om og fornemmelse af ejerskab til den endelige
beslutning. I denne sammenhæng vil en rapport, hvori det entydigt angives,
hvad et konsulentfirma anser som værende den bedste løsning for Grønland,
sandsynligvis kun skabe ‘støj’.
Konsekvensen af denne tilgang er, at de dialog- og debatskabende initiativer,
der sættes i værk efter, at TELE Greenland har modtaget rapporten, antager
stor betydning. En offentlig og åben proces, hvor såvel markedsdeltagere
som den regulerende myndighed deltager, kan gøre det muligt at opnå en vis
konsensus omkring den rolle, telesektoren skal spille i fremtidens Grønland.
Spørgsmålet omkring konsekvenserne af en liberalisering for befolkningen i
bygderne står centralt i en debat om liberalisering i Grønland. TELE Greenland
forsyner i dag hele den grønlandske befolkning med teletjenester, men
omkostningerne forbundet herved har traditionelt ikke været opgjort og synliggjort.
Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor stort et årligt tilskud TELE
Greenland vil skulle modtage som følge af en given liberalisering, givet at
5

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indledning: liberalisering af den grønlandske telesektor
Andersen Management International A/S
6
selskabet også fremover skal varetage forsyningspligten i Grønland, og det
nuværende forsyningspligts niveau skal opretholdes.
For at få klarhed over disse centrale spørgsmål har AMI, som en del af
grundlaget for den samlede analyse, gennemført en forsyningspligtsanalyse
for Grønland. Denne delanalyse udgør et centralt input til den samlede analyse,
idet den gør det muligt at anslå, prisen for opretholdelse af TELE
Greenlands forsyningspligt 8 . Derudover giver den et indtryk af, hvor stor en
del af det grønlandske telemarked, der ved anvendelse af den aktuelle teknologi,
ville være interessant for en ny udbyder.
For at opnå et bedre kendskab til Grønland og forholdene i den grønlandske
telesektor gennemførte AMI endvidere en interviewrunde i Nuuk i august
2000. De interviewede repræsenterede et udvalg af TELE Greenlands erhvervskunder,
de regulatoriske og politiske institutioner, forskningsinstitutioner,
brugere med særlige telekommunikationsbehov samt ledere i TELE
Greenland. Idet hensigten med interviewrunden var at bibringe AMI baggrundsviden,
er respondenternes svar og referater af interview ikke offentligt
tilgængelige 9 .
Rapportens grundstruktur er illustreret i figur 3. Mere specifikt indeholder
kapitel 2 en kortfattet beskrivelse af de centrale forhold og rammer for den
grønlandske telesektor og TELE Greenland. Udover at sætte scenen for den
efterfølgende analyse, tjener dette afsnit også det formål at gøre rapporten
lettere tilgængelig for personer uden indgående kendskab til TELE Greenland
og den grønlandske telesektor.
Kapitel 3 opsummerer principperne for og resultaterne af analysen af TELE
Greenlands forsyningspligt i Grønland. I den forbindelse er det vigtigt at understrege,
at en forsyningspligtsanalyse er opbygget efter særlige, internationalt
vedtagne retningslinjer, hvorfor resultaterne ikke kan overføres eller
sammenlignes med TELE Greenlands regnskabstal
Kapitel 4 præsenterer en række fremtidige ændringer i de ydre rammebetingelser
for telesektoren, der antages at være fælles for de tre scenarier. Kapitlet
præsenterer således udviklinger og forhold, der ikke påvirkes af valg af
liberaliseringsgrad på det grønlandske telemarked, men som har indflydelse
på udviklingen af markedet.
8 For en oversigt over delanalyser og anvendt metode – se metodebilaget.
9 Derudover har AMI trukket på en lang række tidligere gennemførte analyser af Grønland og
den grønlandske telesektor. En liste over disse studier findes bagest i rapporten.

Demo grafisk
og kompetencemæssig
udvikling
Konsekvensanalyse
Opretholdelse og
modernisering af
Tele Greenlands eneret
KAPITEL 6
Beskrivelse af den
grønlandske telesektor
KAPITEL 2
Økono misk
og markedsmæssig
udvilikng
)LJXU 5DSSRUWHQV VDPPHQV WQLQJ
Internatio nale trends
KAPITEL 4
REN beskrivelse
af de
tre scenarier
KAPITEL 5
Konsekvensanalyse
Tjenesteliberalisering
KAPITEL 7
KONKLUSION
KAPITEL 9
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indledning: liberalisering af den grønlandske telesektor
Andersen Management International A/S
Analyse af
forsyningspligten og
forsyningspligtsunderskud
KAPITEL 3
Teknologisk
udvikling
Udviklingen inden for
po litik o g
administration
Konsekvensanalyse
Fuld liberalisering
KAPITEL 8
Herefter følger i kapitel 5 en beskrivelse af de tre scenarier, der skal konsekvensanalyseres.
Beskrivelsen af scenarierne er i udgangspunktet renset for
eventuelle grønlandske forhold. Det skyldes, at der i den grønlandske liberaliseringsdebat
i stort omfang refereres til ‘rene’ modeller for liberalisering
(således som disse typisk anvendes i andre lande eller regioner) uden hensyntagen
til, hvordan de aktuelle modeller ville virke i Grønland. Hensigten
med denne opbygning er, at den overførsel af scenarierne til grønlandske
forhold, som finder sted i forbindelse med de efterfølgende konsekvensanalyser
(kapitel 6-8) i højere grad vil fokusere på de potentielle problemer, der
ville opstå i forbindelse med en realisering af det enkelte scenarie i Grønland.
Alle tre scenarier vil under de rette betingelser og vilkår i princippet
kunne være samfundsmæssigt optimale modeller. Spørgsmålet er imidlertid,
hvilket scenarie eller variant heraf der er det optimale for Grønland.
Kapitel 6 indeholder en konsekvensanalyse af et scenarie, hvor TELE Greenland
opretholder koncessionen på udbud af teletjenester og opbygning af teleinfrastruktur
i Grønland. I forhold til den aktuelle situation er der imidlertid
den meget vigtige forskel, at koncessionen, så vidt det er muligt, opdate-
7

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Indledning: liberalisering af den grønlandske telesektor
Andersen Management International A/S
8
res og moderniseres, ligesom også det regulatoriske regime ændres på en
række områder.
Konsekvenserne af en tjenesteliberalisering gennemgås i kapitel 7, mens
Kapitel 8 indeholder en konsekvensanalyse af en fuld liberalisering af den
grønlandske telesektor – det vil sige den situation, der opstår, når der etableres
fri adgang for nye operatører på alle delmarkeder, herunder netinfrastruktur.
Endelig indeholder kapitel 9 en konklusion og en opsummering af analysens
resultater.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
3U VHQWDWLRQ DI GHQ JU¡QODQGVNH WHOHVHNWRU RJ 7(/( *UHHQODQG
Den grønlandske telesektor er i dag identisk med TELE Greenland A/S (TE-
LE Greenland). TELE Greenland er 100% ejet af Grønlands Hjemmestyre
og har en koncession, der giver eneret på anlæg og drift af telekommunikationsnetværk
og leverance af telekommunikationstjenester i Grønland.
Som baggrund for de analyser af mulighederne for at liberalisere den grønlandske
telesektor, som præsenteres senere i denne rapport, gives i dette kapitel
en kort introduktion til selskabet TELE Greenland og telekommunikation
i Grønland.
7(/( *UHHQODQGV KLVWRULH
TELE Greenlands rødder går tilbage til 6. september 1925, hvor den første
radiotelegrafstation i Qeqertarsuaq blev indviet med et telegram til den danske
konge. Det er i år således 75 år siden, telekommunikation kom til Grønland.
Frem til begyndelsen af 1960’erne foregik al kommunikation mellem
byerne, og mellem Grønland og omverdenen, ved traditionel radiotelegrafi.
Først i begyndelsen af 70’erne kom der radiokædeudstyr på markedet, der
havde så lavt strømforbrug, at man kunne forsyne de nødvendige radiokædestationer
på øde fjeldtoppe med strøm. I perioden fra 1972 til 1981 opbyggede
TELE Greenland en 1500 km analog mikrobølgekæde fra Nanortalik i
syd til Ilulissat i nord. Radiokæden, der havde en kapacitet på 960 telefonkanaler,
indebar et stort fremskridt for telekommunikation i Vestgrønland, idet
det nu blev muligt at telefonere. Der blev i den forbindelse etableret offentlige
telefoncentraler i alle byer og større bygder.
Desuden overførte radiokæden radio, fjernskrivning, telefax og en reservekanal,
som blev benyttet til udsendelse af fjernsyn fra Grønlands Radio
(KNR).
I årene 1978 til 1983 opbyggede TELE Greenland et satellitsystem, der forbandt
byerne i Nord- og Østgrønland med radiokæden. Dermed havde Grønland
fået et effektivt, landsdækkende telenet med fuldautomatisk telefon og
andre former for telekommunikation.
I 1990 indledte TELE Greenland et omfattende moderniseringsprojekt, som
skulle digitalisere satellitsystemerne, indføre digitale telefoncentraler og opbygge
en 2000 km digital radiokæde. Siden slutningen af 1996 har alle
abonnenter været tilsluttet en digital telefoncentral, og TELE Greenland råder
i dag over et fuldt digitaliseret telenet, der indeholder ca. 120 digitale telefoncentraler
samt en 2000 km. lang digital radiokæde.
10 Baseret på TELE Greenlands hjemmeside: http://www.greennet.gl
9

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
10
TELE Greenland har som mål at sikre alle bygder med over 30 indbyggere
telefoni på lige vilkår med indbyggerne i byerne, hvilket er realiseret ved
overgangen til år 2000. Dermed har Grønlands geografisk spredte befolkning
adgang til telefonitjenester, der er på højde med niveauet i de vestlige lande.
At telekommunikationsnettet dækker alle beboede dele af landet betyder, at
mere end 98% af befolkningen tilbydes teletjenester på højt niveau, og
99,2% af by- og bygdebefolkningen har fuld adgang til at oprette et offentligt
telefonabonnement.
3ROLWLVNH PnOV WQLQJHU RJ VW\ULQJ DI 7(/( *UHHQODQG
TELE Greenland hørte i perioden fra 1952 til 1987 under GTO, og ledelsen
af selskabet foregik fra København. Efter Hjemmestyrets indførelse (1979)
overtog Grønlands Hjemmestyre 1. januar 1987 TELE Greenland og ledelsen
startede i Nuuk. I de følgende år kom centraladministrationen løbende til
Nuuk.
Som led i en større strukturpolitisk indsats i begyndelsen af 1990’erne blev
Grønlands Televæsen den 1. januar 1994 etableret som et hjemmestyreejet
aktieselskab under navnet TELE Greenland A/S. Omdannelsen af televæsenet
til et aktieselskab betød mindre direkte overvågning og regulering fra det
politiske og administrative system. Hjemmestyret har dog gennem såvel
koncession og lovgivning som sit ejerskab af samtlige aktier i TELE Greenland
A/S opretholdt stærke formelle instrumenter til styring og kontrol af selskabet.
TELE Greenlands bestyrelsesmedlemmer udpeges af selskabets ejer, dvs.
Hjemmestyret, og består mestendels af repræsentanter fra forskellige dele af
det grønlandske politiske system. Bestyrelsen har i perioder været præget af
udskiftning og relativt kortvarige udnævnelser. Det har alt andet lige gjort
det vanskeligere for bestyrelsen af opbygge den nødvendige telefaglige ekspertise
og kompetence, hvilket har været medvirkende til, at TELE Greenlands
direktion har haft et relativt stort råderum til at træffe væsentlige dispositioner
og udstikke selskabets strategi og fremtidige udvikling.
Hjemmestyrets langsigtede politiske målsætninger for den grønlandske telesektor
findes – så vidt vides – ikke eksplicit formuleret og skriftligt nedfældet.
Ligeledes findes der ikke for teleområdet en form for resultatkontrakt,
hvorigennem Hjemmestyret på eget initiativ specificerer krav og definerer
udviklingsmål over for TELE Greenland. Hjemmestyrets telepolitik formes
derfor i praksis på ad hoc basis og konkret gennem ejerskabet og reguleringen
af TELE Greenland.
På baggrund af Hjemmestyrets generelle erhvervspolitik, TELE Greenlands
eget bud på visioner og mål for virksomheden samt en række interview, som
AMI har gennemført i Nuuk i august 2000, er det muligt at opstille følgende
bud på overordnede målsætninger for den grønlandske telesektor:

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
¾ 7HOHNRPPXQLNDWLRQ VNDO ELGUDJH WLO DW ELQGH *U¡QODQG VDPPHQ VRP
QDWLRQ Telekommunikation er et væsentligt element i Grønlands infrastruktur,
og det er en central del af grundlaget for udvikling af kultur,
økonomi og demokrati i landet.
¾ $OOH L *U¡QODQG VNDO KDYH DGJDQJ WLO WLGVVYDUHQGH WHOHNRPPXQLNDWL
RQVWMHQHVWHU Sn ULPHOLJH RJ OLJH YLONnU. Det nøjagtige omfang af forsyningspligten
er fastlagt i TELE Greenlands koncession, som pålægger
TELE Greenland at ‘give alle og enhver adgang til på rimelige og lige
vilkår at få tilslutning til og benytte koncessionshaverens anlæg’ 11 . Det
stærkt forankrede grønlandske solidaritetsprincip medfører, at TELE
Greenlands tjenester tilbydes alle på lige vilkår og til samme priser, ligesom
serviceniveauet er ens for alle.
¾ ,QIRUPDWLRQV RJ NRPPXQLNDWLRQVWHNQRORJL ,.7 VNDO XGQ\WWHV
IXOGW XG L GHW JU¡QODQGVNH VDPIXQG RJ NRPPH DOOH L E\HU RJ E\JGHU
WLO JRGH. TELE Greenland skal til enhver tid stille de teletjenester til rådighed,
som der er et reelt behov for. Den teknologiske dimension af telekommunikation
må således ikke være en hindrende faktor for fuld udnyttelse
af IKT. TELE Greenland udbyder dog alene nye tjenester, hvor
der kan konstateres at være et reelt samfundsmæssigt behov, og hvor de
kan realiseres på en gennemprøvet og driftssikker måde.
¾ 7(/( *UHHQODQG VNDO Vn YLGW PXOLJW GULYHV RJ ILQDQVLHUHV Sn IRUUHW
QLQJVP VVLJH YLONnU RJ VHOVNDEHW VNDO VLNUH ODYHVW PXOLJH SULVHU WLO
EnGH HUKYHUYVOLY GHQ RIIHQWOLJH VHNWRU RJ SULYDWH IRUEUXJHUH. TELE
Greenland skal økonomisk hvile i sig selv uden offentlige tilskud, og
selskabets driftsresultat skal kunne sikre de fremtidige investeringer i
udbygningen af udbuddet af telekommunikation i Grønland. Inden for de
enkelte teletjenester skal priserne være ens for alle (geografisk såvel som
på tværs af forskellige kundekategorier). Det betyder, at priserne skal
være omkostningsrigtige mellem de forskellige tjenester, mens der inden
for den enkelte tjeneste kan og vil forekomme en betydelig krydssubsidiering
(mellem eksempelvis international og national trafik). Konsekvensen
er, at det ikke er muligt at opnå storkunde- eller volumenrabatter,
ligesom enkelte sektorer ikke begunstiges med lavere takster. Der føres
med andre ord ikke sektorspecifik erhvervspolitik via teletaksterne.
Ovennævnte målsætninger repræsenter et ikke-prioriteret bud på målsætninger,
som Hjemmestyret kunne formulere dem. I de efterfølgende konsekvensanalyser
vil et vigtigt spørgsmål være, om disse målsætninger kan realiseres
under det valgte regulatoriske regime. Det skal imidlertid understreges,
at ovennævnte målsætninger ikke er formuleret endsige godkendt af
Hjemmestyret, og at behovet for klare, eksplicit formulerede målsætninger
således består 12 .
11 Se nærmere beskrivelse heraf i kapitel 3 ‘NRQRPLVNH NRQVHNYHQVHU DI 7(/( *UHHQODQGV
IRUV\QLQJVSOLJW L *U¡QODQG
12 Se mere herom i kapitel 9 .RQNOXVLRQ
11

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
12
Det skyldes, at det generelle fravær af klare politiske mål og rammer for udnyttelsen
af informations- og kommunikationsteknologi generelt opleves
som hindrende for en dynamisk og fremsynet videre udvikling af landets IT-
og telesektor af Grønlands erhvervsliv, IKT-brugerne m.fl. Mange interviewpersoner
har desuden fremført, at TELE Greenland ikke får tilstrækkeligt
modspil fra politisk hold, og derfor i høj grad (‘uden demokratisk dækning’)
bestemmer retning og tempo for den grønlandske tele- og ITudvikling.
IT-rådets rapport fra maj 2000 µ9L E\JJHU HQ QDWLRQ *U¡QODQGV PXOLJKHGHU L
LQWHUQHWVDPIXQGHW, herunder rapportens anbefalinger til en national ITstrategi,
opstiller et sæt ambitiøse visioner for Grønlands fremtidige udviklingen
inden for IKT-området. IT-rådets rapport føjer sig ind i rækken af tidligere
IT-strategi rapporter, som er blevet udarbejdet for Grønland i løbet af
de seneste ti år. Ligesom de foregående rapporter har IT-rådets rapport indtil
nu hovedsageligt fået mundtlig fremfor finansiel opbakning fra Landsstyret.
5HJXOHULQJ DI 7(/( *UHHQODQG
TELE Greenlands forretningsvirksomhed reguleres i dag gennem generel
konkurrencelovgivning, specifik telelovgivning og selskabets koncession på
anlæg og drift af telekommunikationsnet samt udbud af teletjenester i Grønland.
Telelovgivningen er fastsat af Hjemmestyret, der også er koncessionsgiver
og derved har godkendt TELE Greenlands koncession. Det daglige administrative
ansvar for regulering af TELE Greenland er placeret i Direktoratet
for Boliger og Infrastruktur (omtales i det følgende som regulator eller tilsynsmyndighed).
De nærmere forvaltningsprocedurer og ansvarsfordelingen
mellem TELE Greenland og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er reguleret
i en forvaltningsaftale indgået i december 1999.
Telelovgivningen, koncessionen og forvaltningsaftalen foreskriver en række
tilfælde, som forudsætter Landsstyrets godkendelse eller involvering på anden
måde. Forhold, som forudsætter godkendelse, omfatter f.eks. nye eller
ændrede priser og principper for prisfastsættelse, abonnementvilkår, optagelse
af lån eller særlige projekter vedrørende anlæg og investeringer. Derudover
udfører TELE Greenland - på landsstyrets vegne - en række tilsyns- og
forvaltningsopgaver knyttet til egen virksomhed, herunder radiokommunikationstilsyn,
tilsyn med teleinstallationer, forvaltning af radiostøjområdet m.v.
TELE Greenland repræsenterer desuden Grønlands interesser i internationale
fora, særligt på satellitområdet.
Det er kendetegnende for de teleregulatoriske forhold i Grønland, at en del af
de tilsynsopgaver, som almindeligvis varetages af en uafhængig telestyrelse,
varetages af TELE Greenland selv i Grønland. Dertil kommer, at rapportering
af evt. afvigelser mv. til den formelle tilsynsmyndighed alene sker i det
omfang, TELE Greenland finder behov herfor. Baggrunden for denne situation
er primært praktiske hensyn, idet ressourcesituationen i Direktoratets te-

leafdeling ganske enkelt ikke tillader, at der føres et indgående tilsyn med
TELE Greenlands aktiviteter 13 .
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
Der føres kun i meget begrænset omfang et aktivt tilsyn med det grønlandske
erhvervslivs overholdelse af konkurrenceloven 14 . Der findes ingen eksempler
på konkurrenceretslige indgreb på teleområdet.
7(/( *UHHQODQGV WMHQHVWHU RJ SURGXNWHU
TELE Greenlands telekommunikationstjenester omfatter primært telefon-,
mobiltelefon-, telex- og datakommunikationstjenester. TELE Greenlands Telebutikker,
som er repræsenteret i de fleste grønlandske byer, varetager rådgivning
om og salg af telekommunikationsudstyr.
¾ )DVWQHW
Ved udgangen af 1999 havde TELE Greenland i alt 25.617 fastnettelefonabonnenter,
hvilket er ensbetydende med en penetration på 45,7% 15 . Til sammenligning
var den gennemsnitlige penetration på fastnettelefonabonnementer
i øvrige nordiske lande 16 66,25% samme år.
TELE Greenland tilbyder en række tillægstjenester inden for fastnetstelefoniområdet.
Som supplement til det almindelige telefonabonnement har abonnenterne
således adgang til en række ekstraydelser som YLGHUHVWLOOLQJ, SULYDW
QRWHULQJ, IDVW PRGWDJHU, EDQNH Sn og VDPWDOHVNLIW.
TELE Greenland har formået at udbyde de avancerede tjenester, som tilbydes
i andre vestlige lande. Introduktionstidspunkterne for disse tjenester har
generelt været et til tre år efter lanceringstidspunktet i Europa og USA. Det
skyldes dels TELE Greenlands politik om kun at introducere gennemprøvede
tjenester og faciliteter, og dels det forhold, at den nødvendige infrastruktur
initialt ikke udvikles og udbydes i dimensioner, der passer til det begrænsede
grønlandske kundegrundlag.
¾ 0RELOQHW
TELE Greenland har udbudt mobiltelefoni siden 1993, hvor NMT900standarden
blev etableret i alle større byer. Standardens beskedne internationale
udbredelse og begrænsningerne i de tekniske muligheder har betydet, at
TELE Greenland i 1998 valgte at indføre den internationale mobilstandard
GSM900 parallelt med NMT900. Af de to tjenester er antallet af NMT900abonnenter
stadig størst, men faldende (fra 8.607 i 1998 til 7.623 i 1999).
GSM900 er derimod stærkt voksende (fra 292 i 1998 til 5.053 i 1999). Ved
udgangen af 1999 havde TELE Greenland i alt 12.676 mobilabonnementer,
13 For tiden består teleafdelingen kun af 1 person.
14 Det har endog været diskuteret, om konkurrenceloven var gældende for de hjemmestyreejede
virksomheder.
15 Målt som antallet af telefonlinjer pr. 100 indbyggere.
16 Danmark, Island, Norge og Sverige.
13

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
14
hvilket svarer til en penetration på 22,6%. Til sammenligning havde øvrige
nordiske lande 17 en gennemsnitlig penetration på 63,5% på mobil området
samme år.
$QWDO PRELODERQQHQWHU L *U¡QODQG
.LOGH 7(/( *UHHQODQG
GSM900 tilbyder i lighed med NMT900 en række mobile tjenester som fax
og dataoverførsel. Herudover er en række andre basale GSM-tjenester som
voice mail (telefonsvarer) og SMS (tekstmeldinger) undervejs. NMT900standarden
understøtter ikke disse services, men overlever især på sin længere
rækkevidde, hvilket især er afgørende for fiskere, fangere og sejlende på
den grønlandske kyst, for hvem NMT900 udgør et billigt alternativ til den
væsentlig dyrere INMARSAT satellitkommunikation.
Som nød- og sikkerhedskommunikation er mobilkommunikation imidlertid
ikke tilstrækkelig - her er radiokommunikation via TELE Greenlands kystradio
den bærende søjle.
¾ .\VWUDGLR
TELE Greenland opretholder nød- og sikkerhedsvagt for skibsfarten i de
grønlandske farvande via kystradiotjenesten, som dermed udgør en væsentlig
sikkerhedsline for al sejlads ved den grønlandske kyst. Gennem kystradioen
tilbydes skibsfarten endvidere mulighed for tilslutning til telefonnettet over
fremskudte sender-/modtageranlæg på strækningen fra Upernavik i nord til
Ikerasassuaq i syd samt ved Ammassalik.
TELE Greenland anvender 3 forskellige typer radiosystemer, som supplerer
hinanden: VHF, MF og HF. De tre radiosystemer varierer i rækkevidde, hvor
VHF og MF har en rækkevidde på hhv. 20-30 sømil og (35-55 km.) og 200-
300 sømil (350-550 km.), mens HF (kortbølge) er langtrækkende (10.000
sømil) – i realiteten verdensomspændende.
For en række af de fåreholdersteder, der hverken har adgang til fastnets- eller
til mobiltelefoni, udgør radiokommunikation livsnerven til omverdenen.
¾ ,QWHUQHW
Ved udgangen af 1998 havde 13% af den grønlandske befolkning pc med
adgang til Internettet, og antallet har været stigende siden. Således har TELE
Greenlands digitale kommunikationssystem skabt mulighed for at indføre
tjenester som ISDN og dermed bringe Internet med en vis båndbredde helt
ud til de geografisk mest afsondrede brugere i Grønland. Med denne udbre-
17 Danmark, Island, Norge og Sverige.
5DGLRSXQNWHU L GHQ JU¡QODQGVNH
N\VWUDGLRWMHQHVWH

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
delse har brugerne fået mulighed for en følelse af at være ‘tættere på omverdenen’.
Internetkapaciteten er løbende blevet forbedret. Pt. er der to hovedveje ud af
Grønland, hvor linjerne til hhv. USA og Europa trækker lige store dele af
den udadgående internettrafik.
Tele tilbyder desuden international roaming, hvor grønlandske abonnenter i
udlandet kan få internetadgang til TELE Greenlands servere via AT&T Global
Net.
¾ $QGUH WHOHUHODWHUHGH GDWD\GHOVHU
TELE Greenland udbyder desuden en række forskellige datatjenester, som
omfatter faste kredsløb, datapak og routernet.
TELE Greenland har endvidere satset på de ydelser, der kræver stor båndbredde.
Således tilbydes der videokonference i alle byer, hvor TELE Greenland
har telebutikker.
Telemedicin er nu etableret som en fast del af sundhedstilbuddet i Grønland.
Telemedicin benytter sig af avanceret IT- og teleteknologi og anvendes til at
knytte læger og sygehuse langs Grønlands vestkyst sammen i et virtuelt netværk
(dedikeret lukket netværk). Telemedicin bruges især i forbindelse med
diagnosticering og behandling af sygdomme, og muliggør f.eks. afholdelse
af videokonferencer samt udveksling af røntgenbilleder, journaler mv. via
netværket. Dette netværk omfatter i dag 6 byer og en bygd, men hensigten er
at knytte alle læger i Grønland sammen i et fagligt netværk, som også rækker
ud over landets grænser.
¾ $QGUH RSJDYHU
Udover de nævnte forsynings- og teleopgaver løser TELE Greenland en
række opgaver for den internationale organisation for trafikflyvning (ICAO),
Dansk Meteorologisk Institut, samt nogle internationale brancheforeninger.
Desuden har TELE Greenland koncession på distribution af radio- og Tvsignaler
for Grønlands Radio og TV (KNR).
7(/( *UHHQODQGV ¡NRQRPL RJ SULVHU
TELE Greenland drives med et overskud, der i løbet af de sidste år har ligget
i omegnen af 30 mio. kr. Da TELE Greenlands egenkapital i 1999 udgjorde
514 mio. kr., svarer det til en forrentning af egenkapitalen på omkring 6% i
1999. Driftsudgifterne har været jævnt stigende (670 mio. kr. i 1999), men er
blevet modsvaret af en tilsvarende stigning i omsætningen. Tallene dækker
desuden over, at TELE Greenland over de sidste år har gennemført en omfattende
opgradering af netværket.
På trods af store omkostninger forbundet med digitaliseringsprogrammet er
det i samme periode lykkedes at nedsætte de inden- og udenlandske takster
ganske betydeligt. Selv om det stadig er dyrt at kommunikere - sammenlig-
15

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
16
net med andre lande - har takstnedsættelserne i tidens løb været så markante
og kontante, at forbrugerne generelt synes tilfredse.
Alt i alt er resultatet af målsætningen om digitalisering og takstnedsættelser,
at TELE Greenland har kunnet fastholde en stabil omsætning gennem årene.
*HQQHPVQLWOLJW IDOG L WHOHWDNVWHU
6% 13% 21% 26% 10% 6%
.LOGH 7(/( *UHHQODQG
Sulisa A/S – Grønlands Erhvervsudviklingsselskab – gennemførte i 1998 en
regnskabsanalyse af tre repræsentative detailvirksomheder i hhv. Grønland,
Island og Danmark. Undersøgelsen viste, at 3,2% af den grønlandske virksomheds
driftsomkostninger blev anvendt til teletjenester mod hhv. 1,5% og
1,0% i den danske og den islandske virksomhed.
Resultatet skal givetvis tages med et vist forbehold, men det illustrerer to
vigtige forhold:
1) De grønlandske detailvirksomheders udgifter til teleydelser er højere end
i de to sammenlignelige lande.
2) Udgifterne til teletjenester i Grønland udgør således ikke en stor del af
de samlede driftsomkostninger for en detailvirksomhed. Selvom teleydelserne
er dyrere i Grønland, er det derfor ikke nødvendigvis ensbetydende
med en væsentlig konkurrenceforvridning af de grønlandske virksomheder
inden for denne og relaterede brancher.
Dette vil naturligvis være anderledes for en IT-baseret virksomhed, hvor teleydelser
er et væsentligt input i virksomhedens produktion. For sådanne
virksomheder betyder ovennævnte forskelle i udgifter til teletjenester naturligvis
langt mere, idet det ikke er muligt at opnå mængderabatter eller særaftaler.
Det er vigtigt at holde sig ovennævnte perspektiv og størrelsesforhold
for øje, når man diskuterer mulige konsekvenser af takstnedsættelser i Grønland.
6W¡UUHOVHQ Sn GHW JU¡QODQGVNH WHOHPDUNHG
Dersom den grønlandske telesektors størrelse defineres som lig TELE
Greenlands totale nettoomsætning på tele- og IT-tjenester og –produkter, er
det samlede marked ca. 515 mio. kr. Til sammenligning kan det oplyses, at
størrelsen på det danske telemarked i 1999 var 28.941 mio. DKK 18 , det norske
ca. 38.037 mio. NOK 19 og det svenske ca. 38.700 mio. SEK (kun fast og
18 Halvårsstatistik fra Telestyrelsen for 1. halvår 2000.
http://www.tst.dk
19 Post og telestyrelsens statistik for 1999.
http://www.npt.no/norsk/publikasjoner/statistikk1999/Telestats99_eng_06_26_draft.html

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
mobiltelefoni) 20 . Det kan derfor fastslås, at det grønlandske telemarked i en
nordisk sammenhæng og i absolutte termer er af en begrænset størrelse.
Det er endvidere interessant at se nærmere på sammensætningen af kundegrundlaget
i Grønland. En analyse af TELE Greenlands 10 største kunder
(eksklusive offentlige institutioner og organisationer, men inklusive hjemmestyreejede
selskaber) viser, at denne kundegruppe står for knap 10% af
TELE Greenlands nettoomsætning (på teleområdet).
Omsætningen fra de 10 største kunder koncentrerer sig ikke overraskende
geografisk i de fire kraftcentre (Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq), herunder
særligt i Nuuk. Også byer som Aasiaat og Manitsoq står for pæne andele
af de 10 største kunders teleomsætning, hvilket i vid udstrækning skyldes,
at visse af de 10 største kunder har en stærk lokal tilstedeværelse i disse
byer.
Set fra en potentiel ny markedsindtrængers synspunkt er denne forholdsvis
beskedne procentandel sammenholdt med det grønlandske markeds begrænsede
totale størrelse medvirkende til, at Grønland bestemt næppe udgør noget
oplagt marked at etablere sig på. Den betydelige grad af markedskoncentration
i de største byer, og frem for alt Nuuk, er et plus set fra en ny operatørs
synspunkt, men det opvejer næppe den begrænsning, som markedets
samlede størrelse udgør.
Et andet forhold ved analysen af TELE Greenlands 10 største kunder, som
fortjener omtale, er fordelingen af omsætningen på hhv. traditionel telefoni
(PSTN og mobil) og datatjenester. Her anvendes under en tredjedel af de 10
største kunders udgifter til telekommunikation til datakommunikation. Dette
kan synes overraskende lavt på baggrund af den udbredte og ofte udtalte
modstand mod TELE Greenlands prisniveau på datatjenester.
Et argument kunne være, at virksomhederne pga. de høje takster begrænser
deres brug af datatjenester, og at en reduktion af priserne herfor vil føre til,
at balancen mellem udgifter til traditionel telefoni og udgifter til datatjenester
forrykkes. Det er naturligvis korrekt, at høje takster naturligt vil begrænse
virksomhedernes efterspørgsel efter og anvendelse af datatjenester, men
alle de 10 største kunder er store virksomheder, som i vid udstrækning ikke
har ‘råd til’ at undlade at anvende datatjenester i det omfang det er nødvendigt.
På denne baggrund er det således usikkert, om en takstnedsættelse af priserne
på datatjenester vil forrykke balancen mellem udgifter til traditionel telefoni
og udgifter til datatjenester væsentligt. På den ene side vil udgifterne til
datatjenester falde, fordi virksomhederne ‘henter besparelsen hjem’, og på
den anden side vil udgifterne stige, når virksomhederne vælger at bruge datatjenester
i et større omfang.
20 Post & Telestyrelsens statistik for 1999. http://www.pts.se
17

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
18
7(/( *UHHQODQGV RUJDQLVDWLRQ
Siden 1. maj 1991 har TELE Greenland været organiseret som en linjeorganisation
med tilhørende stabsfunktioner. Grundlæggende er organisationen i
dag den samme, men er undervejs blevet tilpasset de forandringer, der er
sket i Grønland såvel som i den internationale telekommunikationsbranche.
POST Greenland blev i 1997 integreret i TELE Greenland, hvilket bl.a. indebærer,
at virksomheden nu består af to divisioner - en teledivision og en
postdivision. Organisationen beskæftiger cirka 650 medarbejdere, fordelt
med 600 i Grønland og 50 i København. Af de 650 medarbejdere er omtrent
70% beskæftiget i TELE Greenland-divisionen.
Virksomheden er repræsenteret med lokale TELE Greenland- og POST
Greenland- afdelinger i 18 grønlandske byer. Desuden er der en afdeling i
København, der omfatter TELE Greenlands Anlægsdivision, datterselskabet
TELE Greenland International A/S og Grønlands Postkontor.
Datterselskabet TELE Greenland International har fundet sit forretningsgrundlag
i den specielle knowhow, der i årenes løb er opbygget i Grønland
og fungerer desuden som teleoperatør.
7(/( *UHHQODQGV RPG¡PPH
TELE Greenlands omdømme er en vigtig faktor i bestræbelserne på at etablere
en national debat om, hvilken rolle telekommunikation skal spille i
fremtidens Grønland. På denne baggrund er nedenstående (korte) oversigt en
vigtig brik i forståelsen af den aktuelle debat og mulighederne for at påvirke
denne.
Gennem den afholdte interviewrunde i Nuuk i august 2000 kom AMI i kontakt
med nogle af TELE Greenlands mest kritiske og krævende kunder.
Blandt disse er TELE Greenlands omdømme uomgængeligt præget af selskabets
status som hjemmestyreejet monopol, idet selskabet associeres - fortjent
eller ikke - med alle de skyggesider, som monopolselskaber almindeligvis
karakteriseres med: Høje priser, ineffektiv drift, dårlig kundeservice,
lav omstillingsevne samt en konservativ og risikomodvillig ledelse. Blandt
disse kunder omtales TELE Greenland således ofte ved brug af begreber og
talemåder som ‘folkene oppe på Telefjeldet’, ‘ni-til-fire-mentalitet’, ‘alfaderlig
holdning til produktudvikling’, ‘vi-alene-vide’ mv.
Der er dog generelt enighed om, at TELE Greenland er et af de mest veldrevne
og stabile hjemmestyreejede grønlandske selskaber, der for en stor
dels vedkommende (efter de interviewedes opfattelse) ellers har været præget
af fejlslagne satsninger og store tab. På denne baggrund vises der fra
Landsstyrets og centraladministrationens side stor tillid til TELE Greenland
og selskabets direktion, jf. TELE Greenlands føromtalte udstrakte grad af
autonomi ift. selskabets ejer, Hjemmestyret. TELE Greenland får således i
vid udstrækning lov til at passe sig selv, fordi selskabet ‘leverer varen’.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af den grønlandske telesektor og TELE Greenland
Andersen Management International A/S
Der er stor respekt omkring TELE Greenlands kraftpræstation med at bringe
grønlandsk telekommunikation teknologisk set på omgangshøjde med den
øvrige vestlige verden i løbet af en periode fra begyndelsen af 1970’erne og
frem til i dag.
Derimod er der – især blandt erhvervskunderne – voksende utilfredshed med
selskabets nuværende høje priser på datakommunikations- og mobilområdet.
Det hævdes således, at TELE Greenlands prispolitik på datakommunikationsområdet
(Internet, routernet, faste kredsløb mv.) er direkte ødelæggende
for grønlandsk erhvervsliv og befolkningens muligheder for at udnytte informations-
og kommunikationsteknologien mere effektivt i både arbejdslivet
og hverdagen.
Ifølge kritikerne bruger TELE Greenland forsyningspligtens ligebehandlingskrav
(solidaritetshensynet) som undskyldning for ikke i tilstrækkeligt
omfang at imødekomme efterspørgslen efter billig og hurtig datakommunikation
fra mere krævende kundegrupper. TELE Greenland forsøger at bremse
den uundgåelige markedsudvikling mod mere datakommunikation og
mindre taletelefoni for at ‘hytte sit eget skind’ og beskytte den sikre indtægtskilde
fra telefonien, så længe det er teknologisk muligt.
19

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
20
‘NRQRPLVNH NRQVHNYHQVHU DI 7(/( *UHHQODQGV IRUV\QLQJVSOLJW
Dette kapitel opsummerer principperne for og resultaterne af en analyse af
de økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt i Grønland.
Fokus er specielt på fastlæggelse af forsyningspligtsunderskuddet ved
udbud af fastnettelefoni, Internet og ISDN i Grønland. Den analyse, der lægger
til grund for dette kapitel, repræsenterer en kortlægning af to hidtil uudforskede
områder, idet:
1. det er den første analyse, der søger at fastlægge forsyningspligtsunderskuddets
størrelse i Grønland.
2. det er, så vidt vides, den første forsyningspligtsanalyse, der omfatter hele
befolkningen og al teleinfrastruktur i et land. De tidligere gennemførte
analyser har således været baseret på stikprøver/udvalgte områder, hvilket
altid indebærer en usikkerhed, der således helt undgås i denne analyse.
Den grønlandske befolknings begrænsede størrelse er naturligvis en del af
forklaringen på, at det har været muligt at inddrage hele befolkningen i analysen.
Men en anden betydende faktor har været den store arbejdsindsats og
det betydelige engagement, som en række TELE Greenland-medarbejdere
har lagt i at diskutere og udarbejde det nødvendige og særdeles omfattende
datamateriale.
%DJJUXQG IRU DQDO\VHQ
I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999 (NB: opdateret
udgave af bekendtgørelsen fra 1994) fastlægges det, at TELE Greenland har
koncession (eneret) på anlæg og drift af telekommunikation i Grønland. Det
betyder, at TELE Greenland er forpligtet til at ‘give alle og enhver adgang til
på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og benytte koncessionshaverens
anlæg’ (§ 3 i Bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999).
I koncessionens § 6 står endvidere, at ‘koncessionshaveren er forpligtet til
efter Landsstyrets nærmere bestemmelse at udføre særlige opgaver uden fortjeneste
eller med underskud, herunder at prioritere de af landsstyret definerede
samfundsvitale udviklingsopgaver, samt at sikre at de hertil nødvendige
teletjenester og telekommunikationsanlæg er til rådighed efter aftale med
Landsstyret herom’.
Kort sagt betyder det, at TELE Greenland er forpligtet til at udbyde de teletjenester,
der er omfattet af koncessionen på lige vilkår overalt i Grønland 21 .
21 De koncessionerede tjenester er: 1) Telefonitjenester, 2) Tekst og datakommunikationstjenester,
3) Udleje af faste kredsløb, 4) Mobilkommunikations- og satelittjenester og 5) Fremføring
i telenettet af radio- og fjernsynsprogrammer (§1 i Bekendtgørelse nr. 18 af den 22. november
1999).

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
Det gælder også i tilfælde, hvor det ikke nødvendigvis giver overskud at gøre
det. TELE Greenland har løbende arbejdet hen imod at kunne opfylde
målsætningen om at tilbyde alle i Grønland de koncessionerede tjenester, og
er, som nævnt i kapitel 2, meget tæt på at kunne opfylde denne målsætning.
Efter gennemførelsen af bygdetelefoniseringprojektet i 1998 og digitaliseringen
af radiokæden i 1997 fremstår det grønlandske telenet således som et
moderniseret og fuldt udbygget net, hvor TELE Greenland i 2000 kan tilbyde
99,2% af Grønlands befolkning fuld adgang til at oprette et fastnet telefonabonnement.
Det begrænsede befolkningsgrundlag, de store afstande og det barske klima
betyder imidlertid, at telekommunikation i Grønland finder sted under
særdeles vanskelige vilkår og er forbundet med endog meget høje
omkostninger, såvel variable som faste. To relevante spørgsmål er derfor, i
hvilken grad den nuværende dækning og den nuværende infrastruktur ville
være blevet etableret af en operatør, der alene interesserede sig for at
maksimere nettoindtjeningen, samt hvor stor en del af telesektoren i
Grønland der så at sige vil kunne ‘stå på egne ben’ på et eventuelt liberaliseret
marked.
Fyldestgørende og præcise svar på ovenstående spørgsmål er af central betydning
for beslutningsprocessen omkring en mulig liberalisering af sektoren,
og en analyse af størrelsen og udbredelsen af forsyningspligtsunderskuddet
udgør derfor et centralt input i bestræbelserne på at kunne give
sådanne svar. Det skyldes, at det med en forsyningspligtsanalyse
1. bliver muligt at identificere de områder af landet og de grupper af befolkningen,
som ikke ville få tilbudt teletjenester, såfremt TELE Greenland
blev frit stillet i forhold til den nuværende forsyningspligt og udelukkende
søgte at maksimere sin nettoindtjening.
2. kan beregnes, hvor meget en operatør (højst sandsynligt TELE Greenland)
i givet fald skal kompenseres for at påtage sig forsyningspligten i
Grønland til de nuværende priser.
En analyse af forsyningspligtsunderskuddets størrelse vil således på én og
samme tid synliggøre omfanget af den krydssubsidiering, der aktuelt finder
sted inden for de enkelte tjenester og geografiske områder, samt give en idé
om, hvilke områder af telemarkedet i Grønland der eventuelt ville kunne tiltrække
nye operatører.
I andre lande, hvor man har debatteret liberalisering, har en forsyningspligtsanalyse
spillet en vigtig rolle i overvejelserne omkring telesektorens fremtid.
Det typiske mønster i disse lande er, at omkostningerne ved at påtage sig
forsyningspligten ikke blev overvejet, endsige estimeret, under det statslige
monopol. I stedet er forsyningspligten blevet finansieret gennem en omfattende
krydssubsidiering på tværs af tjenester, segmenter og geografiske områder.
I takt med, at debatten om liberalisering af telesektoren er tiltaget i
styrke, er forsyningspligtsundersøgelser ofte blevet overvejet og i nogle tilfælde
gennemført i disse lande.
21

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
22
*UXQGO JJHQGH SULQFLSSHU IRU HQ IRUV\QLQJVSOLJWVDQDO\VH
Den alment accepterede metode for beregning af en eventuel forsyningspligt
fremgår af nedenstående citat fra EU’s direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997,
hvor det anføres at:
7KH FRVW RI XQLYHUVDO VHUYLFH REOLJDWLRQV VKDOO EH FDOFXODWHG
DV WKH GLIIHUHQFH EHWZHHQ WKH QHW FRVW IRU DQ RUJDQLVDWLRQ RI
RSHUDWLQJ ZLWK WKH XQLYHUVDO VHUYLFH REOLJDWLRQV DQG RSHUDWLQJ
ZLWKRXW WKH XQLYHUVDO REOLJDWLRQV
Der er således tale om en ‘med/uden’ beregning, hvor man søger at bestemme
nettoomkostningerne forbundet med at påtage sig forsyningspligten. Traditionelt
udregnes nettoomkostningerne i forhold til én af følgende tre ‘dimensioner’:
*HRJUDIL Hvilke områder er p.t. profitable, og hvilke er ikke profitable?
I de områder, hvor udbud af tjenester hverken er profitabelt eller forventes
at blive det inden for den nærmeste fremtid, vil én operatør typisk få
pålagt og i nogle tilfælde modtage kompensation for at udbyde (de koncessionerede)
tjenester. I det følgende betegnes en forsyningspligtsanalyse
opdelt i forhold til geografi som en ‘geografisk analyse’.
7MHQHVWHU Hvilke tjenester giver aktuelt overskud, og hvilke giver underskud?
En operatør, der ikke er pålagt forsyningspligt, kan ikke forventes
at udbyde tjenester, der hverken giver overskud aktuelt eller forventes
at generere det inden for den nærmeste fremtid. For at sikre udbud
af sådanne underskudsgivende tjenester 22 , pålægges én operatør forsyningspligten
af disse tjenester. I det følgende betegnes en forsyningspligtsanalyse
opdelt i forhold til tjenester som en ‘tjenestemæssig
analyse’.
.XQGHU Hvilke kundesegmenter er det profitabelt at betjene, og hvilke
er det ikke profitabelt at betjene? I denne sammenhæng er det vigtigt at
bemærke, at kundesegmenter i en forsyningspligtsanalyse ikke er det
samme som kundesegmenter i en traditionel marketing forstand. I en
traditionel forsyningspligtsanalyse er fokus således typisk på de kundesegmenter,
der på et ‘frit’ marked eventuelt ville være afskåret fra at
drage fuld fordel af de tilbudte tjenester (dvs. lav- indkomstgrupper og i
nogle tilfælde handicappede). I det følgende betegnes en forsyningspligtsanalyse
opdelt i forhold til kundesegmenter som en ‘kundemæssig
analyse’.
Uanset hvilken dimension man vælger at opgøre forsyningspligtsunderskuddet
ud fra, er et grundlæggende princip for analysen, at den udføres som en
‘bortfalds’ analyse . Det vil konkret sige, at operatørens nettoindtjening opgøres
med og uden de indtægter og omkostninger, der er forbundet med
det/den pågældende område, tjeneste eller kundesegment. Såfremt operatø-
22 Det drejer sig typisk om tjenester med et socialt/udlignende sigte, og et hyppigt fremført eksempel
er særlige tjenester og faciliteter til hørehæmmede.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
rens nettoindtjening stiger ved at et område, en tjeneste eller et kundesegment
holdes udenfor, siges området, kundesegmentet eller tjenesten at være
forbundet med en nettoomkostning, hvorfor det falder bort. Analysen er afsluttet,
når der er en positiv nettoindtjening fra alle tilbageværende (ikke
‘bortfaldne’) områder, tjenester eller segmenter. På dette tidspunkt er det
muligt at udregne et samlet forsyningspligtsunderskud for landet som helhed.
I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at understrege:
1. At der typisk er knyttet en specificeret maksimalpris til det landsdækkende
udbud af de forsyningspligtige tjenester. Som navnet antyder, indikerer
maksimalprisen, hvor meget de pågældende tjenester maksimalt
må koste et vilkårligt sted i landet. Koblingen mellem forsyningspligt og
maksimalpris er central, men overses ikke desto mindre ofte, hvilket er
beklageligt på grund af den direkte kobling mellem operatørens indtægter
og de specificerede maksimalpriser.
2. At indtægter og omkostninger i såvel en geografisk som en kundemæssig
analyse typisk kun opgøres for en række udvalgte – ‘forsyningspligtige’
– tjenester. Blandt udvælgelseskriterierne for disse tjenester er som
regel en høj penetration i befolkningen, hvilket er med til at sikre, at det
med rimelighed kan antages, at der er en bred samfundsmæssig interesse
i at sikre, at hele befolkningen får tilbudt de pågældende tjenester.
3. At det overskud, operatøren eventuelt måtte opnå ved at operere i områder,
udbyde tjenester eller betjene kundesegmenter, der ikke falder bort,
ikke skal modregnes i det forsyningspligtsunderskud, der udregnes. Det
skyldes, at operatøren under alle omstændigheder ville operere i disse
områder, udbyde sådanne tjenester eller betjene disse segmenter, hvorfor
det ville være unfair at reducere det opnåede overskud herfra, fordi operatøren
pålægges en pligt til at udbyde tjenester i hele landet, udbyde ikke-overskudsgivende
tjenester eller betjene ikke-rentable segmenter.
4. At der, som antydet ovenfor, traditionelt udføres VHSDUDWH DQDO\VHU for
hver enkelt dimension (geografi, tjeneste(r) eller kundesegment). En forsyningspligtsanalyse
er eksempelvis ikke en analyse af, hvorledes en
operatørs indtjening påvirkes af at skulle betjene handicappede i ét specielt
område.
5. At en forsyningspligtsanalyse gennemføres WULQYLVW. I tilfældet, hvor der
gennemføres en geografisk analyse, vil det sige, at indtjening og omkostninger
i forbindelse med udbud af teletjenester i de tilbageværende
områder gen-estimeres, hver gang et eller flere områder falder bort. Det
skyldes ønsket om at betragte operatørens forretning helt uden det pågældende
område, hvilket i forhold til eksempelvis indtægtssiden i en
geografisk forsyningspligtsanalyse vil sige, at alle indtægter i forbindelse
med opkald fra de resterende områder til et område falder bort, hvis
det pågældende område falder bort.
23

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
24
En vigtig konsekvens af den trinvise tilgang er, at der eventuelt vil være et
element af VWLDIK QJLJKHG forbundet med en sådan analyse. Hermed menes,
at slutresultatet eventuelt afhænger af den rækkefølge, som de enkelte områder,
tjenester eller kundesegmenter falder bort. Det forhold, at analysens resultat
kan afhænge af den rækkefølge som områderne falder bort i, er ikke
ønskværdigt. Det skyldes, at rækkefølgen typisk ikke er givet på forhånd,
hvorfor analysens resultat kan blive påvirket af en tilfældig rækkefølge. For
at minimere dette problem prøver man typisk flere falde-bort rækkefølger i
en forsyningspligtsanalyse. Herved opnås, at
¾ Man får et indtryk af, om rækkefølge har stor indflydelse på analysens
resultat.
¾ Man kan vælge at anvende det resultat, der er mest robust overfor ændringer
i rækkefølge.
Tankegangen bag denne måde at opgøre et eventuelt forsyningspligtsunderskud
på kan (i en forsimplet form) anskueliggøres af nedenstående figur,
der viser nettofortjenesten pr. område, dvs. de samlede indtægter pr. område
minus de samledes omkostninger ved at betjene dette ‘land’ som et forsyningspligtsområde.

Nettofortjeneste pr. område
$
2 %
)LJXU 1HWWRIRUWMHQHVWH SU RPUnGH RJ IRUV\QLQJVSOLJWVXQGHUVNXG
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
Områdenr.
I figuren er områderne på den horisontale akse ordnet efter faldende
nettofortjeneste, sådan at det første område (nærmest 0) er det område, hvor
der opnås den højeste nettofortjeneste, og det sidste område (nærmest D) er
det område, hvor der opnås den laveste nettofortjeneste. 23
Figuren viser, at der for områderne i intervallet 0-B er en positiv nettofortjeneste,
og at der for områderne i intervallet B-D kan måles en negativ nettofortjeneste
(et forsyningspligtsunderskud).
For landet som helhed er der en positiv nettofortjeneste, hvilket kan ses ved,
at arealet 0-A-B, der angiver summen af positive nettofortjenester, er større
end arealet B-C-D, der angiver summen af negative nettofortjenester - forsyningspligtsunderskuddet.
Kundeintervallet 0-B omfatter således de områder, der ville være interessante
for eventuelle nye kommercielt orienterede udbydere, der ikke er pålagt
forsyningspligt i det pågældende land.
For at kunne gennemføre en forsyningspligtsanalyse skal man på indtægtssiden
indsamle information om indtægter (abonnement, opkaldspriser og minutpriser)
fra de forsyningspligtige tjenester. På omkostningssiden skal man
fastlægge etablerings-, vedligeholdelses- og driftsomkostninger for en infra-
23 Bemærk, at den påvirkning af nettofortjenesten i et område, der sker i forbindelse med, at et
område falder bort, antages at være indregnet i nettofortjenesten for hvert enkelt område. Det
vil med andre ord sige, at den iterative proces antages at være afsluttet og ligge til grund for
den skitserede rækkefølge. Det antages endvidere, at områderne entydigt kan rangordnes efter
nettofortjeneste. Dette er forsimplende antagelser, der skal muliggøre en simpel grafisk repræsentation.
'
&
25

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
26
struktur, der er dimensioneret til at kunne fremføre og distribuere de forsyningspligtige
tjenester.
Som det fremgår af ovenstående, er to kendetegnende principper ved (eksempelvis)
en geografisk forsyningspligtsanalyse at:
1. Områder, hvor nettofortjenesten er negativ, falder bort, hvilket vil sige,
at indtægter og omkostninger for de resterende områder opgøres uden de
pågældende områder.
2. Udregning af omkostningerne ved udbud af de forsyningspligtige tjenester
indbefatter omkostninger til etablering og vedligeholdelse af infrastruktur.
Disse principper kunne rationaliseres ved f.eks. at søge at afspejle den måde,
som en helt ny operatør ville tænke på. En sådan vil typisk søge at besvare
følgende spørgsmål: Hvad er nettofortjenesten ved at etablere og drive den
nødvendige infrastruktur til udbud af de forsyningspligtige tjenester i et givet
område? I hvilke områder er det i så fald godt at etablere sig? Som hovedregel
vil en ny udbyder selvsagt ikke have incitament til at etablere sig i de tjenestemarkeder
og geografiske områder, som i en forsyningspligtsanalyse
identificeres som tabsgivende.
Men selv med ovennævnte tilgang i baghovedet kan de grundlæggende principper
ved en forsyningspligtsanalyse forekomme kunstige, idet infrastrukturen
f.eks. ofte allerede er etableret over hele landet på det tidspunkt, hvor en
liberalisering og den medfølgende konkretisering af forsyningspligtsunderskuddet
typisk overvejes. Det betyder, at infrastrukturen selvfølgelig ikke
forsvinder i de områder, hvor de forsyningspligtige tjenester ikke kan udbydes
med en positiv nettoindtjening, hvorfor analysens grundprincipper kan
forekomme kunstige.
Et andet kritikpunkt, som kan fremføres over for den traditionelle forsyningspligtsanalyse,
er, at analysen kan siges at tegne et forenklet og statisk
billede af et bestemt marked, som ikke umiddelbart er sammenfaldende med
den type markedsanalyse, som en potentiel ny udbyder ville lægge til grund
for en beslutning om at etablere sig på et marked. Tjenestemarkeder og geografiske
områder som i en forsyningspligtsanalyse klassificeres som p.t.
ulønsomme, kan – inden for kortere eller længere tid – udvikle sig til at blive
lønsomme. F.eks. kan en teknologisk udvikling, der nedbringer omkostningerne
ved at betjene et bestemt marked eller område, pludselig gøre tidligere
tabsgivende områder attraktive. En potentiel markedsindtrænger vil derfor
basere en beslutning om at etablere sig på et marked på en nutidsværdiberegning
af det forventede fremtidige overskud ved at forsyne markedet i en
given periode, snarere end på en forsyningspligtsanalyses øjebliksbillede af
ét års over-/underskud.
Stillet over for denne type kritik af tilgangen til analysen skal det bemærkes,
at den anvendte metode i så vid udstrækning, som det er muligt, følger
gængs praksis på området. Uden at det at følge (og evt. lave samme fejl som)
andre skal gøres til en dyd i sig selv, er det vigtigt at holde sig for øje, at ana-

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
lysen, såfremt den og det opnåede resultat skal respekteres af andre teleselskaber,
teleregulatorer og/eller teleobservatører, nødvendigvis må følge de
internationalt vedtagne principper for en forsyningspligtsanalyse.
Der vil, som fremgår af de næste afsnit, altid være behov for en tilpasning til
de lokale forhold, hvorfor denne analyse på en række områder naturligt vil
afvige fra forsyningspligtsanalyser fra andre lande. Men det forhold, at to
analyser ikke er 100% ens, udelukker ikke, at de opbygges efter de samme
grundlæggende og alment kendte principper.
$IJU QVQLQJ DI DQDO\VHQ ± GH FHQWUDOH DQWDJHOVHU
I forbindelse med valg af tilgang til en forsyningspligtsanalyse i Grønland er
det oplagt, at den geografiske analyse vil være den mest relevante. Det skyldes,
at:
¾ Forsyningspligten og de dertil knyttede omkostninger i vid udstrækning
er bestemt af de store afstande, det barske klima og den betydelige
spredning af befolkningen i Grønland, hvilket direkte lægger op til en
geografisk analyse.
¾ Den grønlandske befolkning er på en og samme tid lille og relativt homogen,
hvorfor en kundemæssig analyse ikke forventes at give et væsentligt
udbytte. 24
¾ TELE Greenlands produktion af tjenester samt opbygning af infrastruktur
i høj grad er karakteriseret af udnyttelse af fordele ved samproduktion
(economies of scope). Det betyder, at fastlæggelse af en nøgle til fordeling
af omkostninger får en for central og for let angribelig rolle i analysen.
Derudover vil det kun i begrænset omfang være muligt at skelne
mellem omkostninger, der helt ville falde bort, såfremt en tjeneste ikke
udbydes, og de omkostninger, der skal fordeles ud på de øvrige tjenester.
Dette taler således imod en tjenestemæssig analyse.
Sammenfattende synes den geografiske således på én og samme tid at være
den mest relevante og den umiddelbart mest tilgængelige af de tre, hvorfor
valget af analyse ikke har været vanskelig at træffe.
I forbindelse med tilvejebringelse af et brugbart datagrundlag til en geografisk
forsyningspligtsanalyse har det været nødvendigt at specificere en række
antagelser. De vigtigste blandt disse antagelser er:
1. De tjenester, der er omfattet af analysen (her benævnt de ‘forsyningspligtige
tjenester’) defineres som værende: fastnettelefoni, Internet og
ISDN. Årsagen til, at der ikke inkluderes flere af de koncessionerede
tjenester, varierer fra tjeneste til tjeneste. For kystradio (såvel kommerciel
som nød og sikkerhed) og KNR gælder, at det ikke giver mening at
24 Den gennemførte opgørelse af TELE Greenlands indtjening på de 10 største kunder er afledt
af de indledende diskussioner af mulighederne for at gennemføre en kundemæssig forsyningspligtsanalyse.
27

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
28
gennemføre en bortfaldsanalyse for tjenester, som det fra politisk hold er
besluttet skal omfatte hele landet. Hvad angår datapak og telex & telegram
gælder det, at alle tre tjenester er af begrænset betydning for såvel
TELE Greenland som for de grønlandske slutbrugere, hvorfor en inklusion
af disse tjenester primært ville øge analysens kompleksitet og omfang
uden at hæve værdien af analysen tilsvarende. For så vidt angår faste
kredsløb og routernet er problemet, at den statistik, der er tilgængelig
fra TELE Greenland, ikke giver mulighed for at bestemme, hvor disse
‘begynder/ender’, hvorfor det ikke er muligt at gennemføre en bortfaldsanalyse
baseret på geografi. For mobiltelefoni, gælder det, at tjenesten
har begrænset betydning uden for ‘byerne på radiokæden’, hvorfor det
blev besluttet at se bort fra denne tjeneste 25 .
2. Det antages, at omkostninger til etablering af den nødvendige infrastruktur
til fremføring og distribution af de forsyningspligtige tjenester, dels
er dimensioneret i forhold til det aktuelle kapacitetstræk fra de pågældende
tjenester, og dels er bestemt ud fra en hypotetisk ny infrastruktur.
Hvad angår princippet for opbygning af den hypotetiske infrastruktur
forudsættes det, at det kun er de forsyningspligtige tjenester (fastnettelefoni,
Internet og ISDN), der fremføres på nettet, og at man derfor vælger
den netstruktur, som er billigst og mest optimalt kan fremføre de pågældende
tjenester. Eftersom TELE Greenlands aktuelle net naturligt er dimensioneret
og opbygget ud fra en forudsætning om, at det skal kunne
fremføre alle tjenester, vil det være muligt at opbygge et nyt, hypotetisk
net, hvor de årlige omkostninger til hhv. drift, forrentning og afskrivning
er lavere. Ovennævnte tilgang er begrundet i en betragtning om, at det
ikke er rimeligt, at forsyningspligtsunderskuddet udregnes på basis af en
infrastruktur, der er overdimensioneret i forhold til de forsyningspligtige
tjenester, og derfor bør man vælge at opbygge en ny og til formålet tilpasset
(hypotetisk) infrastruktur.
Det sker på følgende måde:
¾ For E\HUQH Sn UDGLRN GHQ 26 beregnes anskaffelses- og driftsomkostninger
for forskellige løsningsforslag for en opdeling af radiokæden
i mindre satellitforsynede ‘øer’ (dvs. den eksisterende radiokæde
‘klippes over’ i kortere radiokæder, der alle forsynes via deres
‘egen’ jordstation). Helt konkret beregnes det for hver enkelt by, om
det bedst kan betale sig at blive forsynet fra den nærmeste ‘ø’ via repeaterstationer,
eller om det bedre kan betale sig at lade den pågældende
by indgå i en ‘ny ø’, der forsynes via sin ‘egen’ jordstation.
Dette er ikke et simpelt valg, eftersom etableringsomkostningerne
25 Hvad angår mobiltelefoni har TELE Greenland således allerede foretaget en geografisk
bortsortering.
26 Det vil sige: Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq,
Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq og Uummannaq, i alt svarende
til 75% af den grønlandske befolkning.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
typisk er lavere, mens de årlige driftsomkostninger ofte er højere
(pga. de høje omkostninger til transponderleje) ved fremføring af
signal via jordstationer. Den infrastrukturopbygning, der er resultatet
af denne analyse, fremgår af appendiks 1.
¾ For E\HUQH RJ E\JGHUQH XGHQ IRU UDGLRN GHQ etableres en infrastruktur,
der i meget store træk er lig den, der er etableret i dag.
En vigtig konsekvens af at operere med den ovennævnte hypotetiske ‘ømodel’
er, at man nødvendigvis må acceptere en forringet forsyningssikkerhed
og en ringere samtalekvalitet, end det er tilfældet i dag. Det skyldes
det større antal satellithop og den dertil hørende højere risiko for udfald
og forstyrrelser. Antagelser vedrørende antallet af tilladte satellithop
samt priser og betingelser for transponderleje er gennemgået i appendiks
2.
3. De priser, som de forsyningspligtige tjenester tilbydes til, antages at være
de priser, der var gældende i trafikmåneden august/september 1999.
Den geografiske og takstmæssige fordeling af indtægterne i august/september
1999 danner således grundlag for en estimering af den
samlede indtægt for hele 1999. Det betyder, at konsekvenser af efterfølgende
prissænkninger (som det eksempelvis skete i juli 2000) ikke er
medtaget.
4. Eftersom TELE Greenland ikke har data for indgående trafik på centralniveau
27 , vil analysen blive baseret på følgende antagelser om forholdet
mellem indgående og udgående trafik: For kommunaltrafik fordeles den
kommunevis mellem by og bygder – proportionalt i forhold til trafikken
fra bygder til byen i kommunen. For landstrafik gælder det, at:
¾ landstrafik til bygderne fra den enkelte by antages at forekomme i
samme forhold, som det forhold, der er mellem Nuuk og de øvrige
byer.
¾ landstrafik fra byerne til Nuuk antages at forekomme i samme
forhold, som forholdet mellem trafik fra bygder til byen i samme
kommune (udregnet som et gennemsnit for hele Grønland). Forholdet
er ca. 2:1, hvilket vil sige, at der ringes cirka 2 gange så
meget fra byerne til Nuuk som omvendt.
¾ forholdet mellem indgående og udgående (lands)trafik mellem de
andre byer (ud over Nuuk) antages at være 1 til 1.
Hvad angår trafik fra og til det øvrige udland, er forholdet mellem ind-
og udgående trafik 2:3. Dette antages at være gældende for alle byer i
Grønland.
Den indgående trafik fordeles som indgående kroner til den enkelte
by/bygd, hvorfor dette beløb, såfremt den pågældende by/bygd falder
27 Bemærk, at dette ikke er unikt for TELE Greenland, men at det derimod er et generelt problem
for teleoperatører.
29

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
30
bort, skal fratrækkes i de resterende bygder eller byer. De indgående
kroner, der fordeles ud på de enkelte byer og bygder, dækker således også
over TELE Greenlands indtægter i forbindelse med terminering i den
pågældende by/bygd. Hvis en by falder bort, betyder den valgte opgørelsesmetode,
at de indgående lokaltakstkroner til bygderne i en kommune
skal trækkes fra i de bygder, der evt. er tilbage i den pågældende kommune.
I det tilfælde, at en by falder bort, skal de indgående landstakstkroner,
desuden fordeles ud til de øvrige resterende byer, hvor de trækkes fra
indtægterne i de pågældende byer. Indtjening fra opkald til udlandet
(herunder Danmark) skal i det tilfælde, en by falder bort, ikke trækkes
fra andre steder (udenlandske operatører holdes naturligt uden for analysen).
I den forbindelse er det imidlertid vigtigt, at de for TELE Greenland
forbunde udgifter ved opkald til udlandet fra den pågældende by
(det vil primært sige termineringsafgifter) specificeres og fordeles således,
at de også kan falde bort, hvis en by falder bort.
4. Når etableringsomkostninger for den nødvendige infrastruktur til såvel
fremføring som distribution af signaler er fastlagt, er det nødvendigt at
fastsætte afskrivningsprincipper for denne. Her er tre muligheder:
¾ Regnskabsmæssige afskrivninger, hvor værdier og afskrivningsprofiler
fra regnskaberne lægges til grund,
¾ Levetidsbaserede afskrivninger, hvor anlæg afskrives over den periode,
hvor de forventes at være operationelle,
¾ Driftsmæssige afskrivninger, hvor afskrivningerne fastsættes i forhold
til den periode, som TELE Greenland forventer at bruge anlægget
i.
En afvejning af fordele og ulemper forbundet med hver enkelt af de tre
metoder fører til, at det er besluttet at anvende levetidsbaserede afskrivninger,
fordi det her var muligt at få rimeligt præcise estimater baseret på
historiske erfaringer 28 .
Følgende afskrivningsperiode blev valgt for de enkelte typer infrastruktur:
Kommunikationsudstyr 5 år
Centraludstyr 5 år
Antennemateriel 10 år
Huse, hytter og sikadur 10 år
28 Dertil kommer, at det er på linje med andre analyser af forsyningspligt. I en analyse af forsyningspligt,
der blev udført af OFTEL (den engelske telestyrelse), valgte man eksempelvis at
tage udgangspunkt i oplysninger fra ARMIS (Automated Reporting Management Information
System), der er et system, der indeholder historiske data om blandt andet levetiden for teleinfrastruktur
i USA. ARMIS er etableret og opdateret af FCC.

Batterier & generatorer 10 år
Installationsmateriel 10 år
Andet driftsinventar og udstyr 10 år
Lokalledningsanlæg 10 år
Jordstation 10 år
Øvrige udgifter 10 år
Kommunikationsudstyr i nærmeste by 5 år
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
Afskrivningen antages at foretages lineært over den ovenfor angivne periode.
I forbindelse med den tænkte finansiering af etableringsomkostninger
anvendes (efter en forespørgsel hos TELE Greenlands økonomi og regnskabsafdeling)
en rente på p.a. De afskrevne beløb forudsættes ikke
forrentet, og finansieringsomkostningerne opgøres som de gennemsnitlige
omkostninger over hele perioden, hvor infrastruktur komponenten afskrives.
5. I forbindelse med inddragelse af Internet blandt de forsyningspligtige
tjenester skal det nævnes, at Internet behandles som en ‘fremmed operatør
i TELE Greenlands fastnet’, og at indtægter og omkostninger i forbindelse
med videreføring og terminering af et internetopkald i fastnettet
henregnes under fastnettelefoni.
6. Endelig skal det understreges, at såvel indtægter, omkostninger og nettoindtjening
opgøres inden skat.
Ovenstående liste repræsenterer de mest betydningsfulde antagelser i forhold
til at kunne anvende det eksisterende datagrundlag til en forsyningspligtsanalyse.
Om end de mange antagelser ved første gennemlæsning kan synes omfattende
og måske restriktive, er det vigtigt at understrege, at antagelsernes omfang
og karakter ikke afviger fra analyser af forsyningspligt i såvel Europa
som USA. En forsyningspligtsanalyse stiller så store krav til data, at det er
tvivlsomt, om der findes en operatør, der kan levere alle nødvendige data, således
at afgrænsende/definitoriske antagelser af ovennævnte karakter kan
undgås.
'DWDJUXQGODJHW
Data til forsyningspligtsanalysen stammer udelukkende fra TELE Greenland,
hvilket er en naturlig konsekvens af TELE Greenlands monopolstatus
og de særlige grønlandske forhold, der bevirker, at det er endog meget vanskeligt
at identificere brugbare data fra andre telesektorer end den grønlandske.
31

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
32
De to overordnede hensyn i forbindelse med tilvejebringelse af et brugbart
datagrundlag har været at:
1. Basere opgørelsen på realiserede tal – helst fra de seneste fem år. Det
skyldes især, at de grønlandske forhold vurderes at være så særprægede,
at inddragelse af listepriser og anslåede omkostninger ville være behæftet
med betydelig usikkerhed.
2. Basere alle antagelser på observerede mønstre i data, hvilket er motiveret
af ønsket om at opbygge en så repræsentativ og realistisk model som
mulig.
En potentiel kritik af anvendelsen af realiserede tal og observerede mønstre i
data er, at den eksisterende operatør (i dette tilfælde TELE Greenland) er for
omkostningstung samt anvender en inoptimal og/eller forældet infrastruktur.
Et alternativ er derfor at overføre og tilpasse priser og omkostninger fra andre
markeder/operatører, der vurderes at fungere mere optimalt end det grønlandske.
Stillet over for denne kritik, er det imidlertid vigtigt at holde sig ovennævnte
særlige grønlandske forhold for øje, idet de medfører, at det er endog meget
vanskeligt at ‘oversætte’ ikke-grønlandske data til grønlandske forhold. Dertil
kommer, at TELE Greenland (blandt andet pga. den nyligt gennemførte
digitalisering af radiokæden og bygdetelefoniseringspakken) har en moderne
og en optimeret infrastruktur, hvorfor der ikke ville være vundet meget ved
at inddrage hypotetiske data baseret på erfaringer fra andre markeder. AMI
vurderer således, at anvendelse af realiserede tal og observerede mønstre i
data er den bedste løsning, hvorfor data i så høj grad som muligt tilstræbes at
opfylde disse overordnede udvælgelseshensyn.
På LQGW JWVVLGHQ er analysen baseret på et udtræk fra TELE Greenlands Integrerede
Kunde System (TIKS). Herved fås oplysninger om indtægterne
ved fastnettelefoni, ISDN og Internet i Grønland i trafikmåneden fra den 26.
august til 25. september 1999. Denne måned er valgt, fordi trafikmønsteret i
denne periode erfaringsmæssigt ligger tæt på mønsteret for hele året. Indtægterne
er både dem, der hidrører fra opkalds- og minutpriser, og dem, der
stammer fra abonnementspriser på de pågældende tjenester. Alle indtægter
er fordelt ud på de enkelte centraler, der derefter fordeles ud på de enkelte
byer og bygder. Udgifter til andre operatører for viderebringelse af trafik i
Danmark og det øvrige udland er direkte fratrukket indtægterne.
På RPNRVWQLQJVVLGHQ skelnes mellem tre forskellige typer af omkostninger i
forbindelse med etablering, drift og vedligeholdelse af den nødvendige infrastruktur:
¾ Forsyningsomkostninger
¾ Driftsomkostninger
¾ Fordelte fælles omkostninger
Forsyningsomkostningerne er defineret som de omkostninger, der er forbundet
med etablering af den nødvendige infrastruktur til fremføring og distribu-

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
tion af signal i den pågældende by/bygd. Det betyder, at man søger at estimere,
hvor meget det vil koste at etablere den nødvendige infrastruktur i
2000, hvorefter afskrivninger og de gennemsnitlige finansieringsomkostninger
forbundet hermed beregnes.
Driftsomkostningerne er defineret som omkostninger, der er forbundet med
drift og vedligehold af den nødvendige infrastruktur. Det drejer sig således
om omkostninger til teknisk personale, reservedele, transport og elektricitet.
Fordelte fælles omkostninger er i hovedsagen omkostninger til ledelse og
administration. Den primære kilde er TELE Greenlands årlige omkostningsanalyse
fra 1999, som danner grundlag for en opstilling af omkostningerne
til ledelse og administration, som dernæst er vurderet i forhold til antal ansatte
i hver afdeling. En vurdering af, hvor mange ansatte en operatør vil have
brug for til administration og ledelse, hvis denne skulle forsyne hele Grønland
med telefoni, ISDN og Internet, danner derefter grundlag for et estimat
af de fælles omkostninger inden for rammerne i forsyningspligtsanalysen.
Disse beregnede omkostninger fordeles ud pr. telefonabonnent og derefter
ud på byer og bygder efter antal telefonabonnenter.
5HVXOWDWHU DI DQDO\VHQ
Selve beregningen af det samlede forsyningspligtsunderskud forløb over 4
trin. Den rækkefølge, som de enkelte byer og bygder faldt bort i, var entydig,
hvilket betyder, at den usikkerhed omkring slutresultatet, som kan opstå som
følge af flere alternative rækkefølger ikke var et problem i Grønland 29 . De fire
successive trin i analysen var:
Trin 1. Der er negativ nettoindtjening i samtlige bygder i Grønland. Det betyder,
at bygderne falder bort som en samlet gruppe.
Trin 2. En stor gruppe byer, herunder flere satellitøer, falder bort på én
gang. Tilbage på dette stadie er således kun Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat
og Pituffik.
Trin 3. Indtægterne i de tilbageværende 5 byer reduceres, idet opkald til byer
og bygder, der er faldet bort, ikke antages at være muligt. Dertil
kommer, at Aasiaat og Ilulissat nu skal bære alle omkostninger til en
jordstation i deres ø (se Metodebilag). Disse omkostninger var som udgangspunkt
delt mellem Aasiaat, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq,
Uummannaq og Kangaatsiaq, men idet de fire sidstnævnte falder bort, er
konsekvensen, at Aasiaat og Ilulissat skal bære disse omkostninger alene.
Konsekvensen heraf er, at der er en negativ nettoindtjening i Aasiaat,
som falder bort.
Trin 4. Som følge af, at Aasiaat falder bort, skal Ilulisaat bære omkostningerne
til jordstationen alene. Dette er ikke muligt, hvorfor Ilulisaat falder
29 Dette skyldes, at den grønlandske netstruktur med ‘kæder og øer’ adskiller sig grundlæggende
fra en netværksopbygning, hvor der er flere forbindelser til hvert enkelt punkt.
33

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
34
bort. Tilbage er derfor kun Nuuk, Sisimiut og Pituffik, der som de eneste
byer i Grønland har indtægter fra fastnettelefoni, Internet, ISDN, som er
tilstrækkeligt høje til at dække de estimerede årlige omkostninger til
etablering, vedligeholdelse og drift af en hertil tilpasset infrastruktur.
Blandt de tre tilbageværende byer indtager Pituffik en særstilling, idet
TELE Greenland ikke ejer eller driver infrastrukturen her. Det skyldes,
at de amerikanske forsvarsområder på Thule Airbase ikke er omfattet af
TELE Greenlands koncession 30 , hvorfor det kan diskuteres, om Pituffik
overhovedet bør medtages i analysen. På denne baggrund skal resultatet
fra Pituffik således ikke tillægges den store vægt.
Analysen indikerer således, at der ved udbud af de forsyningspligtige tjenester
kun kan opnås en positiv nettoindtjening i tre (to) byer, der tilsammen
bebos af 33,1% (32,6%) af Grønlands befolkning. Det skal understreges, at
dette dels forudsætter, at de forsyningspligtige tjenester udbydes til de priser,
der var gældende i september 1999, dels at forbrugsniveau og –mønster ligeledes
forudsættes at være det samme, som det var tilfældet i 1999. Er det tilfældet,
peger analysen på, at en ny operatør, hvorom det gælder, at denne:
− skulle etablere sig som første og eneste operatør i Grønland,
− ikke var underlagt forsyningspligt
− alene interesserede sig for at maksimere sin nettoindtjening,
ville vælge kun at forsyne en tredjedel af den grønlandske befolkning med
de forsyningspligtige tjenester.
Det samlede forsyningspligtsunderskud forbundet med at skulle forsyne de
ikke overskudsgivende byer og bygder i Grønland 31 kan nu anslås at ligge
mellem 65 og 75 millioner kroner årligt. 32 Dette repræsenterer imidlertid de
rene omkostninger ved at udbyde fastnettelefoni, ISDN og Internet i de pågældende
byer og bygder, og er således mindre end det beløb, som en ny
operatør ville kræve årligt for at foretage de nødvendige investeringer i samt
forestå den daglige drift af den nødvendige infrastruktur. For at påtage sig en
sådan opgave vil en ny operatør således kræve en markedsmæssig forrentning
af de investerede midler, hvilket vil forøge det beløb, som den pågældende
operatør skal modtage i kompensation for at påtage sig opgaven. Størrelsen
af den ‘markedsmæssige forrentning’ er typisk et forhandlingspunkt
30 Jævnfør §1 stk. 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999.
31 Den præcise opdeling af dette underskud på byer og bygder er fortrolig information, hvorfor
der kun kan opnås indsigt i by og/eller bygdespecifikke underskud, såfremt TELE Greenland
giver sin tilladelse hertil.
32 Årsagen til, at AMI vælger at rapportere et interval og ikke en præcis værdi for størrelsen af
det årlige forsyningspligtsunderskud er, at udsving i nøgleparametre som eksempelvis: anvendt
rentesats p.a., pris for transponderleje samt anskaffelsespriser på infrastrukturkomponenter
kan forårsage ændringer i forsyningspligtsunderskuddets størrelse. Det skal dog understreges,
at prisændringer i størrelsesordenen plus/minus 25% med overvejende sandsynlighed
vil resultere i et forsyningspligtsunderskud inden for ovennævnte interval.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
mellem den regulerende myndighed og den operatør, som er udset til at påtage
sig forsyningspligten i landet, hvorfor dette ikke kan fastlægges på forhånd.
Den markedsmæssige forretning må dog som udgangspunkt forventes
at ligge omkring 10-12%, hvilket bringer den samlede ‘regning’ for at få en
operatør til at påtage sig forsyningspligten for fastnettelefoni, Internet og
ISDN i Grønland op på mellem 70 og 85 millioner kroner om året.
Det svarer til mellem 1.250 og 1.500 kr. om året fra hver eneste grønlænder
og udgør mellem 29 og 36% af TELE Greenlands samlede nettoomsætning
på de tre (forsyningspligtige) tjenester i 1999. Til sammenligning er det
estimerede forsyningspligtsunderskud i forhold til nettoomsætningen på forsyningspligtige
tjeneste(r) 33 gengivet i tabellen nedenfor:
Land 34 Procentdel af total omsætning på forsyningspligtige tjenester
Holland 5,5% af samlet omsætning i 1995
Spanien 2,1% – 3,7% af samlet omsætning i 1996
Storbritannien 0,8% – 1,6% af samlet omsætning i regnskabsåret 1996/97
7DEHO 3URFHQWGHO DI WRWDO RPV WQLQJ Sn IRUV\QLQJVSOLJWLJH WMHQHVWHU
Kilde: EU Kommissionen (1997)
Af tabellen fremgår det klart, at forsyningspligtsunderskuddet i Grønland
langt overstiger det niveau, der er afdækket i de nævnte europæiske lande.
I forbindelse med vurderingen af forsyningspligtsunderskuddet i Storbritannien
blev det diskuteret, hvorvidt de ikke-målelige fordele for British Telecom
ved at påtage sig forsyningspligten kunne kompensere for den estimerede
finansielle byrde. Blandt de ikke-målelige fordele, som generelt kan
identificeres for en operatør som påtager sig forsyningspligten, er:
− Den dertil knyttede positive reklame- og imageeffekt.
− Det forhold, at kunder kan flytte rundt i hele landet uden at skifte telefonselskab,
repræsenterer en værdi for kunderne.
− Ikke rentable områder kan blive rentable i fremtiden. I det tilfælde vil
den operatør, der allerede er til stede, have en konkurrencefordel i forhold
til andre operatører, der først skal overveje etablering.
− Tilstedeværelse i ikke-rentable byer kan skabe og/eller gavne andre forretningsområder,
som operatøren måtte have.
33 De forsyningspligtige tjenester omfatter typisk kun fastnettelefoni, hvorfor resultaterne i
princippet ikke er fuldt sammenlignelige. En eventuel udeladelse af Internet og ISDN fra den
gennemførte analyse i Grønland vil imidlertid ikke flytte nævneværdigt på resultatet, idet
TELE Greenland i 1999 havde en nettoomsætning på fastnettelefoni, som var næsten 8 gange
større end omsætningen på Internet og ISDN.
34 I Frankrig har France Telecom angivet at have et forsyningspligtsunderskud, som imidlertid
er opgjort i forhold til overskuddet på de forsyningspligtige tjenester, hvorfor det pga. manglende
sammenlignelighed ikke er gengivet her.
35

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
36
Det kan diskuteres, hvor mange af disse fordele der reelt er realistiske og betydende
i en grønlandsk kontekst, men uanset udfaldet af denne diskussion,
er det klart, at disse fordele på ingen måde kan opveje de betydelige omkostninger,
der er forbundet med påtagelse af forsyningspligten i Grønland. Det
betyder, at den operatør, der på et liberaliseret grønlandsk telemarked påtager
sig forsyningspligten, skal have dækket en stor del af det ovenfor identificerede
forsyningspligtsunderskud (inkl. markedsmæssig forrentning).
)LQDQVLHULQJVPRGHOOHU
Uden at skele til den grønlandske kontekst er det muligt at identificere en
række forskellige måder, hvorved man kan finansiere et forsyningspligtsunderskud,
herunder:
− %HWDOLQJ RYHU VNDWWHQ Der gives et direkte statsligt tilskud til den forsyningspligtige
operatør, som helt eller delvis dækker forsyningspligtsunderskuddet.
I Norge har Telenor f.eks. formelt påtaget sig at finansiere
underskuddet knyttet til de forsyningspligtige tjenester 35 , men
modtager fra staten betaling for såkaldte Specielle Samfundspålagte
Opgaver (SSO-tjenester), som omfatter f.eks. telekommunikationsopgaver
for det norske forsvar, Svaldbard, kystradioen, nødlinjer for politi,
ambulancetjeneste og brandvæsen mv.
− 7LOO J WLO VDPWUDILNSULVHUQH. Den forsyningspligtige operatør dækker
forsyningspligtsunderskuddet gennem et (lille) tillæg til samtrafikpriserne.
− 6HOYILQDQVLHULQJ. Ud fra en betragtning om, at de ikke-målelige fordele
opvejer de estimerede omkostninger, gøres dækning af underskuddet til
en integreret del af forsyningspligten
− )RUV\QLQJVSOLJWVIRQG. Alle teleselskaber, der er aktive på det pågældende
marked bidrager til en fond, der administrerer og videreformidler
midlerne til den forsyningspligtige operatør.
− 9LUWXHO )RUV\QLQJVSOLJWVIRQG Alle teleselskaber, der er aktive på det
pågældende marked, betaler direkte til den forsyningspligtige operatør,
hvorved omkostninger til fondsadministration m.m. undgås.
Alle modeller er i princippet mulige på det grønlandske marked. Valg af finansieringsform
er en politisk beslutning, der i sidste ende handler om offentlig
udgiftsstyring, fordelings- og konkurrencepolitik. På den ene side står
hensynet til at holde offentlige udgifter nede, og på den anden side står et
eventuelt ønske om at gøre det grønlandske telemarked attraktivt for nye teleselskaber.
Sidstnævnte hentyder til den situation, der opstår, hvis det besluttes
at åbne den grønlandske telesektor for nye selskaber, og det samtidigt
35 Forsyningspligsttjenester i Norge omfatter: PSTN til alle husholdninger og virksomheder,
offentlige telefonbokse, tjenester for handicappede samt en række nød- og sikkerhedstjenester.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Økonomiske konsekvenser af TELE Greenlands forsyningspligt
Andersen Management International A/S
vurderes, at det er vanskeligt at tiltrække nye teleselskaber til landet. I denne
situation vil pålæggelse af en betydelig finansieringsbyrde næppe højne
chancerne for at nye selskaber etablerer sig i Grønland. Påtagelse af finansiering
af forsyningspligtsunderskuddet kan således opfattes som en del af den
pris, som Hjemmestyret i givet fald skal betale for at liberalisere den grønlandske
telesektor.
AMI vil således ikke fremhæve en finansieringsmodel frem for en anden,
men alene henlede opmærksomheden på at alle modeller er mulige under de
tre scenarier. I scenariet, hvor eneretten opretholdes har valg af finansieringsform
reelt kun betydning i det tilfælde, hvor TELE Greenland privatiseres.
I de to øvrige scenarier henledes opmærksomheden på ovennævnte trade-off
mellem offentlig udgiftsstyring og pålæggelse af byrder på telesektoren.
37

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
38
8GYLNOLQJHQ L I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU IRU GH WUH VFHQDULHU
,QGOHGQLQJ
Dette kapitel præsenterer en række fremtidige betingelser og vilkår, der antages
at være fælles for de tre scenarier. Kapitlet præsenterer således udviklinger
og forhold, der ikke påvirkes af valg af liberaliseringsgrad på det
grønlandske telemarked, men som har indflydelse på udviklingen af telemarkedet
i Grønland. Sådanne faktorer betegnes i denne rapport som ‘ydre
faktorer’.
Dette kapitel beskæftiger sig primært med de væsentlige forhold og ændringerne
i disse på det grønlandske telemarked inden for de næste 5 år. Relevante
- men konstante - faktorer som eksempelvis de geografiske og klimatiske
forhold i Grønland omtales ikke i dette kapitel, eftersom der i dette tilfælde
hverken forventes ændringer på kort eller på langt sigt.
De fremtidige rammebetingelser beskrives under følgende fem overskrifter:
¾ Den demografiske og kompetencemæssige udvikling i Grønland
¾ Den økonomiske og markedsmæssige udvikling i Grønland
¾ Internationale trends
¾ Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet
¾ Udviklingen i politisk og administrativ styring og praksis
Identifikation af de vigtigste ydre faktorer betyder, at der opnås en afgrænsning
af det råderum, som de tre scenarier kan udspille sig inden for. Hvis eksempelvis
den teknologiske udvikling (der er én af de ydre faktorer, der antages
at udvikle sig ens under alle tre scenarier) bevirker, at nye løsninger til
eksempelvis fremføring og distribution af telesignaler bliver tilgængelige i
Grønland, vil det medføre en udvidelse af det fremtidige råderum i alle tre
scenarier.
Det er vigtigt at bemærke, at effekten af udviklingen i de ydre faktorer med
stor sandsynlighed ikke vil være den samme i alle tre scenarier. Den teknologiske
udvikling vil således hverken have samme effekt eller skabe de
samme problemer/muligheder i de tre scenarier. På denne baggrund vil konsekvensanalysen
af de enkelte scenarier indeholde et separat afsnit, hvor
konsekvenserne af udviklingen i de ydre faktorer gennemgås.
'HQ GHPRJUDILVNH RJ NRPSHWHQFHP VVLJH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG
Tabel 2 viser Grønlands Statistiks befolkningsfremskrivning for de kommende
5 år. Det ses, at den del af befolkningen, der er født i Grønland, vil

være svagt stigende i denne periode, mens den del af befolkningen, der er
født uden for Grønland, ventes at falde svagt i perioden.
%HIRONQLQJVXGYLNOLQJHQ
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
I alt 56.124 56.305 56.463 56.613 56.728 56.839
Født i Grønland 49.369 49.582 49.787 49.981 50.140 50.296
Født uden for Grønland 6.755 6.723 6.676 6.632 6.588 6.543
7DEHO %HIRONQLQJVXGYLNOLQJHQ
.LOGH *U¡QODQGV 6WDWLVWLN *U¡QODQGV EHIRONQLQJ
Ifølge Grønlands Statistiks prognoser forventes det, at andelen af personer i
den arbejdsdygtige alder, dvs. hovedsageligt de 25- til 62-årige, vil have en
faldende tendens samtidig med, at især gruppen af ældre borgere, dvs. personer
over 62 år, vil forøges. Endvidere vil også gruppen af uddannelsessøgende,
dvs. de 17- til 24-årige, stige markant.
Denne demografiske udvikling vil på sigt medføre et betydeligt pres på såvel
arbejdsmarkedet som de offentlige finanser, idet forsørgerbyrden vil øges,
mens gruppen af erhvervsaktive vil falde. Uden særskilte initiativer betyder
denne udvikling, at der i fremtiden skal bruges flere midler til uddannelses-,
sundheds- og pensionsområdet, hvilket stiller Landskassen overfor betydelige
udfordringer. Ligeledes vil den ændrede alderssammensætning få konsekvenser
for befolkningens efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.
81,5% af Grønlands befolkning bor i en af landets 17 byer, og 16,5% bor i
en af de 59 bygder. Den resterende del af befolkningen er spredt på små bosættelser
(fåreholdersteder, fangstpladser, stationer mv.). Som følge af den
politiske målsætning om frit bosætningsvalg (jfr. ensprissystemet, subsidieret
transport og detailhandel mv.) er det lykkedes for de grønlandske myndigheder
at holde nettoindvandringen fra yderområderne og bygderne til byerne
på et begrænset niveau. Pr. 1. januar 2000 havde 24,6% af befolkningen
bopæl i Nuuk kommune, mod 22,8 % for 10 år siden.
Den politiske målsætning om at sikre livskvalitet i bygderne og yderområderne
forventes ikke ændret inden for et femårsperspektiv. Derimod forventes
det, at der i perioden vil blive gennemført en række tiltag, som på
forskellig vis sigter på en gradvis nedtoning af den offentlige subsidiering af
bygder og yderområderne - enkelte initiativer er allerede igangsat (f.eks. en
ny budgetlov, som bl.a. skal sikre en strammere styring af erhvervsstøtten)
og andre er undervejs (f.eks. reform af ensfragtsystemet). Det drøftes i denne
sammenhæng at omlægge midler fra ‘passive’ erhvervstilskud til mere direkte
- og mindre markedsforvridende - støtteordninger for befolkningen i yderområderne.
Hensigten er, at tilvejebringelsen af mere omkostningsægte priser
skal sikre en mere effektiv og dynamisk anvendelse af ressourcerne – potentielt
med betydelige samfundsøkonomiske besparelser til følge.
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det grønlandske uddannelsesniveau
forholdsvis lavt. Om end 86% af befolkningen over 18 år har den
obligatoriske skoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau, er det således
39

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
40
blot 2,7% af befolkningen, som har en gymnasial uddannelse. Den lave uddannelsesgrad
er i væsentlig grad historisk betinget, idet mulighederne for at
tage en uddannelse i Grønland var meget begrænsede indtil 1960’erne. Et
sådant uddannelsesmæssigt efterslæb betyder endvidere, at det er vanskeligere
at opbygge en tradition for at tage en uddannelse i Grønland.
Dertil kommer, at der i de senere år er observeret en tendens til, at en stadigt
mindre del af en årgang vælger at starte på en ungdomsuddannelse, ligesom
andelen af studerende, som ikke gennemfører kompetencegivende studier, er
stigende. Andelen af en årgang i Grønland, der påbegynder en uddannelse
efter folkeskolen, er således 20 pct., mens andelen af unge i de nordiske lande,
som gennemfører uddannelse ud over den obligatoriske grundskole, er
ca. 80-90 %. 36
På de faglige grunduddannelser er frafaldsprocenten blandt grønlandske studerende
på 40-50%, og på de mellemlange uddannelser er tallet ca. 40%. På
de videregående uddannelser er frafaldet varierende.
En af årsagerne til de høje frafaldsprocenter kan være, at den grønlandske
grunduddannelse ikke i tilstrækkelig grad forbereder eleverne til at tage en
højere akademisk uddannelse.
I sin beretning for 1998/99 skriver det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands
økonomi således:
µ'HW HU XGYDOJHWV YXUGHULQJ DW GH RYHQIRU EHVNUHYQH XGYLNOLQJVWHQGHQVHU
SULP UW KDU GHUHV URG L DW GHQ JU¡QODQGVNH IRONHVNROH LNNH OHYHU RS WLO GH
NUDY GHU VWLOOHV WLO GHW JUXQGO JJHQGH XGGDQQHOVHVQLYHDX L HW YLGHQVEDVHUHW
VDPIXQG
Udvalget udpeger især på følgende områder i folkeskolen som problematiske:
Utilstrækkelige basale læsefærdigheder, lav tilegnelse af fremmedsprog
og for stor andel af ikke-formelt kvalificerede lærere.
Erkendelsen af problemerne på uddannelsesområdet er bredt forankret blandt
såvel udenlandske observatører (eksempelvis OECD) som i det grønlandske
Landsstyre. I Landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2000 stilles der
forslag til et uddannelsespolitisk løft, der i særlig grad tager sigte på folkeskolen,
hvor grundlaget og de uddannelsesmæssige forudsætninger for en
mere videnintensiv og selvstændig grønlandsk økonomi skal skabes.
I IT-rådets rapport om en national IT-strategi for Grønland hævdes det, at
den grønlandske befolkning generelt er særdeles positiv over for ny teknologi.
Dette billede blev bekræftet i forbindelse med AMI’s interviewrunde i
Nuuk i august 2000, hvor en række interviewpersoner samstemmende fremhævede
grønlænderes begejstring over for at tage ny teknologi i brug – uden
at dette for øvrigt betragtes som værende en hindring for samtidig at værdsætte
og holde inuit-kultur og -tradition i hævd. Den hastighed, hvormed
f.eks. mobiltelefoni udbredes i Grønland, er et eksempel herpå.
36 OECD online statistics. (GXFDWLRQ DW D JODQFH . http://www.oecd.org/els/edu/eag98/

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
5.2.1 Konsekvenser af den demografiske og kompetencemæssige udvikling
for telesektoren i Grønland
¾ .XQGVNDEVJUXQGODJ RJ SDUDWKHG IRU IXOG XGQ\WWHOVH DI LQIRUPDWL
RQV RJ NRPPXQLNDWLRQVWHNQRORJL. Ovenstående analyse af det generelle
uddannelsessystem og niveau i Grønland gør det relevant at stille
spørgsmålstegn ved, om landets befolkning i det hele taget vil kunne
drage fuld nytte af en teleliberalisering og en massiv indføring af IKT i
alle dele af samfundet, som f.eks. IT-rådets rapport lægger op til. Umiddelbart
kan det synes tvivlsomt, om det nødvendige grundlæggende
kundskabsgrundlag er til stede for at kunne tilegne sig de teknologiske
og sproglige færdigheder for at gøre fuld brug af Internet, IT, e-handel,
elektronisk offentlig forvaltning mv. På den anden side vil en konsekvent
og kraftig satsning på IKT kombineret med den grønlandske befolknings
generelle teknologibegejstring formentlig kunne medvirke til
effektivt at løfte landets kompetenceniveau. Det er således AMI’s vurdering,
at hurtig og massiv indføring af IKT i skolesystemet og udbredelse
af fjernundervisning vil kunne medføre mærkbare resultater på det ITkompetencemæssige
område inden for en kort årrække. Interviewundersøgelsen
støtter generelt denne vurdering.
¾ 5HNUXWWHULQJ RJ IDVWKROGHOVH DI YHOXGGDQQHW DUEHMGVNUDIW. Som udgangspunkt
er rekrutteringssituationen for den grønlandske telesektor
vanskelig. I Grønland i dag er der eksempelvis (ifølge TELE Greenlands
egne skøn) kun ca. 25-30 teknikere, der kan udbygge og vedligeholde et
telenet i Grønland, ligesom der kun skønnes at være omkring 5-10 teknikere,
der kan installere større PABC’ere i Grønland.
Situationen forventes ikke at blive bedre i de kommende fem år. Samlet
set bliver arbejdsstyrken mindre i perioden, og såfremt andelen af tilkaldt
arbejdskraft fortsætter med den p.t. svagt faldende tendens, vil det
ikke blive lettere for hverken virksomheder eller regulator at rekruttere
fag- og højtuddannet arbejdskraft.
Den i forvejen knappe tilgang til højtuddannet grønlandsk arbejdskraft
forventes ikke at blive forbedret inden for de kommende fem år, idet de
kommende reformer på folkeskoleområdet ikke på kort sigt vil forbedre
tilgangen til arbejdskraft med fag- eller videregående uddannelse. Gennemførelse
af et hurtigt og markant ‘løft’ af den grønlandske folkeskole
kan få betydning for telesektorens evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft,
idet tilgang til god grunduddannelse er af afgørende betydning
for børnefamiliers beslutning om at bosætte sig i Grønland 37 .
I den forbindelse vil situationen på det grønlandske boligmarked imidlertid
være en væsentlig begrænsende faktor på mulighederne for at kunne
tiltrække og fastholde arbejdskraft udefra. Trods bred enighed om det
37 I modsat retning trækker formentlig beslutningen om at afvikle indslusningsordningen med
undervisning på dansk for dansk-sprogede børn, der begynder i den grønlandske folkeskole,
hvor grønlandsk er første sprog.
41

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
42
uhensigtsmæssige i at have endog meget lange ventetider og kunstigt lave
priser på boliger, er det imidlertid vanskeligt at forestille sig, at denne
situation vil blive ændret grundlæggende i løbet af de næste fem år. Det
skyldes, dels at der samlet set er begrænsede midler til rådighed for en
udvidelse af boligmassen, dels at der politisk ikke synes at være den
nødvendige vilje til at foreslå og gennemføre tiltag, der vil medføre signifikante
huslejestigninger i Grønland 38 .
Konsekvenserne for grønlandsk erhvervsliv generelt, og ikke mindst telesektoren,
vil således fortsat være:
- høje udgifter forbundet med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
- høj omsætningshastighed for højt kvalificerede medarbejdere med
deraf følgende tab af kompetence og viden.
- betydelige flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet for kvalificerede
og erfarne medarbejdere med f.eks. teknisk, merkantil og juridisk
kompetence.
- Lille sandsynlighed for opnåelse af ‘kritisk masse’ af grønlandsk bosiddende
personer med tilstrækkelig IT-kompetence, hvorfor mulighederne
for etablering af et dynamisk og konkurrencedygtigt grønlandsk
IT-miljø i Grønland er behæftet med en tilsvarende lav sandsynlighed.
Ovenfor beskrevne vanskelige situation angående rekrutterings- og kompetenceudviklingsmulighederne
i Grønland har naturligt konsekvenser for såvel
presset for som mulighederne for at gennemføre en liberalisering af den
grønlandske telesektor.
Det skyldes, at uddannet, kompetent arbejdskraft kan skabe såvel et øget
pres for liberalisering som reducere muligheden for liberalisering afhængig
af, hvilken sektor (offentlig/privat) den befinder sig i.
Hvis f.eks. et stort antal personer, besidder den nødvendige kompetence og
lyst til at etablere sig som privat udbyder, producent og/eller tjenesteleverandør
inden for telekommunikationsbranchen, kan disse – gennem den kritik af
eneretten, som de typisk vil tage initiativ til – udvirke et pres, der kan blive
en drivende kraft i forhold til en liberalisering af sektoren.
Omvendt er tilstedeværelsen af kompetente medarbejdere i den regulatoriske
enhed (som antydet ovenfor) en nødvendig betingelse for at kunne gennemføre
en liberalisering af sektoren.
Oversat til grønlandske forhold betyder denne argumentation, at presset for
yderligere liberalisering fra denne side må vurderes at være begrænset, idet
det grønlandske arbejdsmarked for medarbejdere med tele-/IT- kompetence,
38 Kilde: AMI’s interviewundersøgelse i Nuuk, august 2000.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
som nævnt ovenfor, er smalt, hvilket ikke forventes at ændre sig nævneværdigt
inden for de næste fem år.
Omvendt betyder de tilsvarende vanskelige forhold vedrørende rekruttering,
fastholdelse og udvikling af kompetente medarbejdere inden for den regulatoriske
enhed, at en nødvendig faktor for en velgennemført liberalisering af
det grønlandske telemarked p.t. ikke er til stede.
Man kan danne sig et indtryk af behovet for nye ansatte i en regulatorisk enhed
ved at studere størrelsen på de nationale teleregulatoriske enheder i en
række lande, som man potentielt vil kunne delvist sammenligne med Grønland:
43

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
44
'DQPDUN ) U¡HUQH 1RUJH ,VODQG
5HJXOHUHQGH P\QGLJKHG Telestyrelsen Fjarskiftis Eftirlitid Post og teletilsynet Póst- og Fjarskiptastofnun
%HIRONQLQJVVW¡UUHOVH PLOO 5.370.000 44.985 4.480.000 280.000
$QWDO PDQGHnU 160 3,5 170 (inkl.post) 16
$QWDO LQGE\JJHUH SU PDQGHnU 33.562 12.852 26.353 17.500
5HJXODWRULVN UHJLPH Fuld liberalisering Fuld liberalisering Fuld liberalisering
7DEHO 3URFHQWGHO DI WRWDO RPV WQLQJ Sn IRUV\QLQJVSOLJWLJH WMHQHVWHU
.LOGH /DQGHQHV WHOHUHJXODWRUHU
Ovenstående sammenstilling er naturligvis overordnet og forenklet. Den kan
ikke anvendes til direkte sammenligning af de valgte lande, ligesom den heller
ikke kan bruges til at fastsætte præcis, hvor mange nye ansatte der vil være
behov for i Grønland. Tabellen giver imidlertid en indikation af niveauet,
hvorfor den vil blive anvendt som et input til konsekvensanalyserne.
Det er værd at bemærke, at antal indbyggere pr. mandår falder med det samlede
antal indbyggere i landet. Det tyder på, at et lille land har en forholdsmæssigt
større administration end et stort land. En forklaring er, at bredden
og kompleksiteten af opgaverne (stort set) er uafhængig af landets størrelse.
Det betyder, at det lille lands telestyrelse står over for samme opgaver som
det store lands telestyrelse. Men eftersom det kun er få medarbejdere, der
kan løse de meget forskellige opgaver, og man kun i begrænset omfang har
mulighed for at ansætte på deltid, er der behov for forholdsmæssigt flere
mandår i det lille lands telestyrelse.
'HQ ¡NRQRPLVNH RJ PDUNHGVP VVLJH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG
Den grønlandske økonomi er aktuelt kendetegnet af højkonjunktur, men en
række forhold, indikerer, at højkonjunkturen eventuelt vil blive afløst af
stagnation eller lavkonjunktur inden for den nærmeste fremtid.
Efter vækstrater på 4½% pr. år i 1994 og 1995, har væksten været mere moderat
i 1996 og 1997, hvor den har ligget omkring 1½%. Det er vurderingen,
at væksten i 1998 og 1999 igen har tiltaget i fart med tegn på en vis udfladning
i løbet af 1999.
Den gennemsnitlige ledighed for personer født i Grønland var for 1999 på
6,9% af den potentielle arbejdsstyrke, hvilket var det laveste niveau siden
1990 (for ikke-grønlandsk fødte personer var ledigheden blot 2%, idet langt
størsteparten heraf er tilkaldt arbejdskraft). Lokalt i Nuuk var den gennemsnitlige
ledighed i 1999 på blot 4,6% af byens grønlandskfødte arbejdsstyr-
Kun liberalisering på mobilnet
og Internet & international
trafik

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
ke. Der er således i øjeblikket samtidigt forekommende, men lokalt bestemt,
arbejdsløshed og begyndende flaskehalsproblemer i Grønland.
Såvel Landsstyret som det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi
konstaterer, at de begyndende flaskehalsproblemer på kort sigt kan udgøre
en risiko i forhold til den ellers meget lave og stabile inflation (ca. 1% p.a.
for både 1998 og 1999) og den svage udvikling i forbrugerprisindekset (½-
1% pr. år siden 1996). Der er imidlertid næppe risiko for decideret høj inflation
i de kommende 5 år, jfr. Grønlands monetære fællesskab med Danmark.
Set i et 10-årigt tidsperspektiv har den grønlandske økonomi udvist nulvækst.
Til sammenligning er OECD-landenes BNP i gennemsnit vokset med
30% i samme periode. Der er tilsyneladende almindelig enighed om, at omfattende
strukturelle reformer af den grønlandske økonomi er en afgørende
forudsætning for realisering af de politiske målsætninger om en mærkbar og
bæredygtig vækst samt en mere robust og ‘selvbærende’ økonomi.
I dag hviler den grønlandske økonomi i høj grad på nogle få, til dels sårbare,
grundpiller:
¾ 'HQ V¡MOH )LVNHULHW *U¡QODQGV OLYVQHUYH Fiskeriet - særlig rejefiskeriet
- udgør det væsentligste element i Grønlands erhvervsgrundlag
og er landets vigtigste eksportvare og selvskabte indtægtskilde (mere
end 90% af eksporten udgøres af fisk og fiskeriprodukter). Denne ensidighed
gør på den ene side den grønlandske økonomi sårbar for eksterne
forhold (såsom priserne for fisk på verdensmarkedet, nedskæringer i fiskekvoterne,
udsving i fiskebestanden udløst af overfiskning, miljøkatastrofer
m.m.) og indebærer på den anden side et meget begrænset potentiale
for økonomisk vækst, idet hverken fiskepriser eller -bestande ventes
at stige væsentligt inden for de næste fem år.
¾ 'HQ V¡MOH 2OLH RJ PLQHUDOHU. Trods voksende olie- og mineralefterforskning
siden begyndelsen af 1990’erne har denne type aktiviteter
endnu ikke givet væsentlige resultater. Senest er den videre oliejagt på
Fylla-tilladelsen 140 km. vest for Nuuk endt med, at der hverken blev
fundet olie eller gas. Skulle fremtidige undersøgelser føre til, at der bliver
fundet olie, vil Grønland opnå en langvarig økonomisk gevinst gennem
rettigheder til udvundet olie og gas, selskabsbeskating, arealafgift,
royalities, A-skatter og løn til fastboende, m.m. Det forventes imidlertid,
at det efter et eventuelt fund vil vare yderligere et par år, før en egentlig
udvinding kan finde sted i Grønland. Hvad angår mineralområdet blev
det i 1997 vurderet, at der ved opretholdelse af det daværende efterforskningsniveau
ville blive åbnet 1-2 miner inden for de næste fem til ti
år. På kort sigt ventes råstofudvinding således ikke at få en mærkbar indflydelse
på den generelle økonomiske udvikling, om end potentialet synes
at være til stede på langt sigt.
¾ 'HQ V¡MOH 7XULVPH Turisme er en voksende, men endnu forholdsvis
lille indtægtskilde i Grønland. I den forbindelse kan et varslet ophør af
den aktuelle krydssubsidiering mellem fastvingefly og helikoptertrans-
45

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
46
port have stor betydning, idet lavere priser på rejser til og fra Grønland,
må forventes at have en særdeles positiv effekt på mulighederne for at
øge antallet af turister i landet.
¾ 'HQ V¡MOH /DQGEDVHUHW LQGXVWUL Det drejer sig primært om forarbejdningsindustri
(hovedsageligt fisk), jagt (sæl, hval mv.), landbrug (fåreavl),
handel, transport samt bygge- og anlægsvirksomhed.
Det er muligt at identificere fire grundlæggende hindringer, der skal
overvindes i forbindelse med etablering af en landbaseret produktion i
Grønland, der ligger ud over de ovennævnte (allerede etablerede) industrier.
1. Fysisk isolation medfører, at de relevante markeder er små.
2. Smal råstofbase medfører, at en stor del af produktionsinput skal
importeres.
3. Vanskelig og dyr transport af produktionsinput og færdigvarer
4. Svært at tiltrække, udvikle og fastholde kompetente medarbejdere
pga. det lille arbejdsmarked og den geografiske isolation.
I denne sammenhæng fremhæves informations- og kommunikationsteknologi
(IKT) imidlertid i stigende grad som grundlag for en ny landbaseret
industri i Grønland. Det skyldes primært, at IKT umiddelbart eliminerer
to af de fire ovennævnte begrænsninger (fysisk isolation og afhængighed
af råstofleverancer udefra). Høje priser på transport samt vanskelighederne
ved at tiltrække kompetente medarbejdere er således de to tilbageværende
grundlæggende begrænsninger (jf. ovenfor). Det er derfor
naturligt, at personer, der mener at besidde den tilstrækkelige kompetence
(hvad enten det er korrekt eller ej) fremhæver priserne på telekommunikation
som den eneste og mest betydende begrænsning i forhold til at
etablere grønlandske IKT-virksomheder.
¾ %ORNWLOVNXGGHW RJ DQGUH RYHUI¡UVOHU IUD GHQ GDQVNH VWDW udgør tilsammen
i alt ca. 3. mia. kr. Dette svarer til lidt over halvdelen af hjemmestyrets
samlede indtægter, ca. 55.ooo kr. per capita eller ca. 40% af
Grønlands BNP. Det vurderes ikke at være sandsynligt, at bloktilskuddet
reduceres, eller at principperne for udbetaling af dette ændres radikalt
inden for de næste fem år.
¾ 'HW RIIHQWOLJHV HQJDJHPHQW L HUKYHUYVOLYHW er meget omfattende. Eksistensen
af lokale monopoler er (blandt andet som følge af de geografiske,
demografiske og klimatiske betingelser) i visse tilfælde uundgåelig
og er desuden blevet accepteret, da monopolerne typisk er ejet af Hjemmestyret,
hvorved eventuelle monopolgevinster skulle komme samfundet
som helhed til gode. Et af resultaterne heraf har været, at der er relativt
få små og mellemstore virksomheder uden for fangst- og fiskerierhvervet,
mens Grønland er velforsynet med store, helt eller delvis offentligt
ejede selskaber. Mange private virksomheder er desuden direkte afhængige
af det offentliges indkøb eller erhvervsstøtte. Via Hjemmesty-

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
rets landskasse ydes omfattende subsidier til udvalgte sektorer og
projekter. Subsidierne ydes som oftest med sigte på at fremme
beskæftigelses- eller bosætningspolitiske mål snarere end ud fra
vurdering af subsidiernes økonomiske afkast og effektiv udnyttelse af
ressourcerne. Det grønlandske Hjemmestyre yder desuden lånegarantier
til en række virksomheder, herunder Hjemmestyrets egne virksomheder,
som derved kan optage lån hos private kreditinstitutioner på fordelagtige
vilkår.
Skønt flere af de hjemmestyreejede virksomheder er omdannet til aktieselskaber,
er de kun i begrænset omfang begyndt at betale udbytte til ejeren
39 . Dertil kommer, at der siden 1993 har været en betydelig gældsætning
i nogle af de hjemmestyreejede selskaber, herunder især i Royal
Greenland. De beskedne resultater betyder, at tiltag, der kan højne effektiviteten
og indtjeningen i de hjemmestyreejede selskaber, har såvel politikernes
som offentlighedens interesse.
Den offentlige sektor dominerer også arbejdsmarkedet, idet lidt over
40% af den aktive arbejdsstyrke er ansat her. Medregnes de ca. 8000 arbejdspladser
inden for hjemmestyreejede selskaber er den samlede offentlige
beskæftigelse næsten ¾ af den samlede beskæftigelse i Grønland.
Alle disse forhold er tilsammen medvirkende til at dæmpe konkurrencen og
det private initiativ i grønlandsk erhvervsliv. OECD peger på at konsekvent
gennemføring af strukturelle økonomiske reformer kombineret med en åbning
overfor udlandet kunne bidrage til at forbedre produktiviteten, tilskynde
til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne og generelt sænke omkostningsniveauet
i Grønland.
Medmindre sådanne strukturelle indgreb gennemføres, vil den nuværende
økonomiske struktur virke hindrende for fremvæksten af en mere bærekraftig
og dynamisk grønlandsk økonomi samt fastholde landets forholdsvis dårlige
konkurrenceevne over for udlandet. Det er imidlertid ikke sandsynligt,
at effekten af evt. strukturelle reformer vil slå igennem i form af mærkbart
større vækst og dynamik i Grønlands økonomi inden for de næste 5 år.
Der hersker dog ikke tvivl om, at der inden for denne periode vil blive taget
væsentlige skridt fra politisk side til at udarbejde og iværksætte strukturreformer
på en række relevante områder, herunder særligt reformer af ensprissystemet,
reduktion i erhverstilskuddene og generel reduktion af det offentliges
engagement i erhvervslivet.
De hjemmestyreejede selskabers omdannelse til aktieselskaber har allerede i
dag bidraget til at professionalisere og ‘normalisere’ driften af selskaberne,
ved f.eks. at lade flere erhvervsfolk komme ind i de tidligere politiker- og
embedsmandsdominerede bestyrelser. Behovet og potentialet for yderligere
tilpasning af selskaberne til mere markedsøkonomiske vilkår er imidlertid
fortsat stort og vil uden tvivl fortsætte med at rykke opad på den politiske
39 1998 var det første år, hvor de seks største hjemmestyreejede selskaber alle havde overskud.
47

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
48
dagsorden. Det påpeges fra nogen politikere, at dele af KNI A/S allerede i
dag er modne for privatisering, ligesom også privatisering af TELE Greenland
og muligheden for at gennemføre en større eller mindre grad af liberalisering
af telesektoren debatteres.
Om end der er store forskelle mellem de enkelte hjemmestyreejede selskaber,
og at det fremføres fra forskelligt hold 40 , at de hjemmestyreejede virksomheder
hverken behøver at blive privatiseret på samme måde eller på ens
betingelser, er der blandt de personer i Grønland, som AMI har interviewet,
en vis frygt for, at man fra politisk hold vil anvende den samme model for
alle hjemmestyreejede selskaber. Det skyldes en formodning om, at politikerne
eventuelt vil anse det som værende for vanskeligt at forsvare en for
stor differentiering mellem de enkelte selskaber, hvorfor de kan have en tendens
til at tænke nogle selskabers problemer ind i den model, der vælges for
andre selskaber. Hvorvidt en sådan ‘afsmitningseffekt’ vil være et reelt problem
er vanskeligt at afgøre, men flere interviewrespondenter under interviewrunden
i Nuuk i august 2000 bekræftede, at det absolut er en mulighed,
såfremt der opstår et politisk pres for handling.
5.3.1 Konsekvenser for telesektoren i Grønland
De nuværende dårlige forudsætninger for vækst og realisering af målsætningen
om udvikling af en mere selvstændig og dynamisk grønlandsk økonomi
skaber pres for og politisk fokus på gennemføring af omfattende strukturpolitiske
tiltag. For telesektoren vil dette komme til udtryk på flere måder.
- )RUYHQWQLQJ RP WHOHVHNWRUHQ VRP NDWDO\VDWRU IRU µQ\ ¡NRQRPL. I
mange lande er IKT-sektoren for øjeblikket inde i en enorm vækst,
samtidig med at sektoren indtager en strategisk vigtig rolle i forhold
til resten af økonomien som en katalysator for en overgang til den
‘nye økonomi’ og/eller ‘Informationssamfundet’ mv. Denne internationale
udvikling vil uundgåeligt føre til forventninger om en lignende
rolle for telesektoren i Grønland. En forventning, der bestyrkes
af ovennævnte reduktion i antallet af signifikante barrierer for
etablering af en landbaseret produktion, som knytter sig til en IKTbaseret
produktion.
- 6WUXNWXUHOOH LQGJUHE. De forventede strukturpolitiske indgreb, som
skal iværksætte en generel liberaliseringsproces og nedjustering af
det offentliges engagement (og på længere sigt evt. også ejerskab) i
den Grønlandske økonomi vil uundgåeligt også omfatte telesektoren,
som jo µHU HW EODQGW DGVNLOOLJH VWDWVOLJH PRQRSROHU i landet. Et forhold,
som kan virke i modsat retning, er, at TELE Greenland, i modsætning
til hovedparten af de andre hjemmestyreejede virksomheder,
har givet overskud siden omdannelsen til et aktieselskab, og at TE-
LE Greenland ved at gennemføre takstnedsættelser og modernisere
40 Heriblandt det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
infrastrukturen har forsøgt at imødekomme den type kritik, som nu
generelt rettes mod hjemmestyreejede selskaber.
Sammenfattende må udsigten til en afmatning af den økonomiske vækst og
de begyndende strukturelle reformer af erhvervsstrukturen og det offentliges
rolle i Grønland siges at øge presset for en liberalisering af den grønlandske
telesektor.
,QWHUQDWLRQDOH WUHQGV
Grønland har gennem det tætte tilhørsforhold til Danmark i mange år været
stærkt påvirket af udefrakommende forhold. Men påvirkningerne vil i de
kommende år i stigende grad også komme fra andre lande i takt med, at den
vestlige verden i stigende grad knyttes sammen og integreres. Den grønlandske
økonomis tiltagende afhængighed af internationale økonomiske konjunkturer
kommer først og fremmest til udtryk gennem sårbarheden over for udviklingen
i verdensprisen på rejer.
På samme måde som økonomien går fra at blive mindre lukket og national til
at blive mere åben og international, sker der også på andre områder en stadig
stærkere påvirkning fra andre lande. Økonomiske, politiske, teknologiske og
kulturelle trends som opstår i toneangivende dele af verden (USA, Japan
mv.) vil på stadigt kortere tid forplante sig til Grønland.
Et område, hvor internationale forhold på det seneste i høj grad har påvirket
Grønland og den grønlandske telesektor, er situationen omkring den eventuelle
udvidelse af amerikanske faciliteter på Thule Airbase som et led i opbygningen
af USA’s National Missile Defense (NMD). Udfaldet af denne
sag kendes endnu ikke, idet den afgørende amerikanske beslutning om,
hvorvidt et NMD skal opbygges er udskudt til efter det amerikanske præsidentvalg.
Der er imidlertid en række aktuelle tiltag og bestræbelser, der peger
i retning af, at det grønlandske hjemmestyre inden for en femårig periode
vil opnå den ønskede større indflydelse på, hvilke installationer (herunder
især teleinstallationer) der opstilles og drives på Thule Airbase.
5.4.1 Konsekvenser for telesektoren i Grønland
Det er muligt at identificere en række (til dels indbyrdes forstærkende) internationale
trends, som - i en eller anden form - vil få betydning for telekommunikationssektoren
i Grønland:
¾ ,QIRUPDWLRQVVDPIXQG RJ QHWY UNV¡NRQRPL. Disse begreber bruges i
denne sammenhæng som samlebegreb for en samfundsudvikling præget
af stadig stærkere globalisering, og af en stadig større arbejdsdeling og
specialisering, der på mange måder er uafhængig af tid og sted – men til
gengæld er stærkt afhængig af kommunikation. Netværksøkonomien
kender ingen grænser. Det gælder både m.h.t. efterspørgsel og produktion,
og omfatter både vareproduktion, videnproduktion, tjenesteydelser,
offentlig service m.v. Netværksøkonomien vil uden tvivl også øve stor
49

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
50
indflydelse på udviklingen af den grønlandske telesektor, men det er
vanskeligt at forudsige nøjagtigt hvordan. AMI har valgt at fremhæve to
vigtige udviklingstræk, som hører hjemme under overskriften informationssamfund
og netværksøkonomi, og som i en eller anden form vil udøve
indflydelse på den grønlandske telesektor og TELE Greenland:
− 2UJDQLVHULQJ L Y UGLQHWY UN Fremtidens produktion vil ikke -
som i den traditionelle økonomi – foregå i værdiN GHU, hvor få, store
koncerner søger at skabe værdi ved at opnå kontrol med store dele af
eller endog hele værdikæden fra råvare, over forarbejdning til distribution.
Dagens koncessionerede TELE Greenland er (ikke ulig mange
andre teleoperatører i Europa) i høj grad organiseret efter denne
model, og har f.eks. selv kontrol med alt lige fra strømforsyning,
netværksinstallation, indkøb af udstyr, softwareudvikling, produktion
af tjenester til distribution via egne POST Greenland- og TELE
Greenland-butikker.
I netværksøkonomien vil det derimod være karakteristisk, at virksomheder
specialiserer sig inden for et kernekompetenceområde og
‘outsourcer’ den øvrige produktion ved at indgå i løst sammensatte
værdiQHWY UN med andre virksomheder, som på deres side også er
specialister inden for andre dele af produktionen. Fra at organisere
sig i lange lukkede kæder med mange interne, proprietære grænsesnit
og et stort behov for central koordinering, vil virksomhederne i
fremtiden i større grad åbne sig op og organisere sig i uformelle
(dvs. ikke centralt styrede), virtuelle netværk med partnere, leverandører
og kunder. I en traditionel værdikæde i den ‘gamle økonomi’
vil en høj grad af arbejdsdeling medføre store såkaldte transaktionsomkostninger
ved at få de individuelle led i kæden til at arbejde
sammen (informationsassymmetri, forhandlingsomkostninger mv.).
I fremtidens værdinetværk vil den ‘Digitale Revolution’ imidlertid
have nedbragt transaktionsomkostningerne ved høj grad af specialisering
og arbejdsdeling til et niveau, som gør denne løsere organisationsform
attraktiv. Transaktionsomkostningerne reduceres til stadighed
gennem lettere tilgang til information, større grad af markedstransparens
samt forbedrede muligheder for effektiv og hurtig
elektronisk kommunikation.
Selvom den høje grad af specialisering, der er nødvendig på grund af
de særlige grønlandske forhold, vil gøre det vanskeligt at udnytte
netværksorganisering fuldt ud inden for telesektoren, er det dog
sandsynligt at denne trend med tiden vil slå igennem på visse områder
inden for sektoren. Den voksende teknologiske kompleksitet og
tempoet hvormed teknologien udvikler sig vil f.eks. betyde, at
udvikling af software og nye applikationer til eksisterende hardware
ikke længere sker optimalt ‘in-house’ i TELE Greenland, men hellere
rekvireres hos eksterne (evt. konkurrerende) leverandører, som er
specialiseret på området.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
− .XQGHU Netværksøkonomien og informationssamfundet vil slå
igennem på flere områder i forhold til grønlandske telekunder. Først
og fremmest vil grønlandske telekunder gennem udnyttelse af informationsteknologien
få øget tilgang til information – herigennem
forbedres markedets gennemsigtighed. De vil være bedre orienteret
om, eksisterende muligheder, som tilbydes kunder uden for Grønland,
og vil som følge heraf uundgåeligt blive både mere krævende
og mindre loyale kunder af TELE Greenland.
Parallelt med det generelle løft i kundernes IT- og telekompetence
vil man dog formentlig også i Grønland opleve et voksende skel
mellem kunder som behersker hhv. ikke behersker informations- og
kommunikationsteknologien (i Danmark ofte omtalt som informationssamfundets
A- og B-hold og i USA benævnt ‘the digital divide’).
Denne opdeling i et A- og et B-hold vil i Grønland med stor sandsynlighed
også være geografisk bestemt, idet størstedelen af Aholdet
uden tvivl vil være bosat i Nuuk (og i mindre omfang i de tre
øvrige kraftcentre), mens bygder og yderområder primært vil befolkes
af medlemmer af B-holdet. Denne tendens til, at A-holdet vil
blive koncentreret i Nuuk, er næsten umulig at undgå, idet offentlige
tiltag, der effektivt vil kunne modvirke denne tendens, vil være endog
særdeles omkostningsfyldte. Dertil kommer befolkningens størrelse
og geografiske udstrækning betyder, at mulighederne for at opnå
en kritisk masse med hensyn til IKT-kompetencer og -
kvalifikationer kun er en mulighed i Nuuk, hvorfor det på kort sigt
næppe vil være tilrådeligt at søge at modvirke tendensen til geografisk
koncentration af kompetencer.
Et andet væsentligt træk ved netværksøkonomien, som påvirker både
de grønlandske kunders adfærd og eventuelle udbyderes konkurrencemuligheder,
er eksistensen af det, som inden for økonomi kaldes
‘netværks-eksternaliteter’. Fænomenet indebærer, at værdien for en
kunde af at tilhøre et bestemt elektronisk netværk (f.eks. et mobilnet)
stiger kvadratisk med det totale antal af brugere af netværket (Metcalfes
lov).
Medmindre der regulatorisk og teknologisk er etableret løsninger,
som sikrer fuldkommen ligebehandling af kunder tilhørende forskellige
net 41 , vil det f.eks. alt andet lige være mere fordelagtigt for en
potentiel mobilkunde at tilknytte sig et mobilnet, som i forvejen har
en stor abonnentmasse end at blive abonnent hos en mindre mobiludbyder.
41 Fuld ligebehandling kan teknologisk og regulatorisk sikres gennem tiltag såsom ens samtrafikpriser,
ens slutbrugerpriser for opkald på tværs af net, etablering af sømløs roaming mellem
net, fuld udveksling af opkaldsinformation (CLI), fuld tjenestekompatibilitet osv. Normalt vil
det ikke være muligt nå frem til løsninger på samtlige områder, da aktøren med det største
netværk selvsagt ikke har interesse i at neutralisere disse vigtige fordele og dermed undergrave
sin evne til at beholde den eksisterende kundemasse og tiltrække nye kunder.
51

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
52
I forhold til den grønlandske telesektor vil eksistensen af netværkseksternaliteter
med andre ord være til fordel for TELE Greenland og
til ulempe for eventuelle nye udbydere. Dette adskiller sig dog ikke
fra situationen i andre lande med en stor, dominerende udbyder.
I netværksøkonomien vil traditionelle formidlingsmellemled have en
tendens til at forsvinde, idet kunder og udbydere kan interagere og
handle direkte med hinanden uden om mellemleddet. Til gengæld
opstår nye samlende og organiserende formidlingsfunktioner såsom
portaler, søgemotorer mv. Manglende kritisk masse (inden for områder
som sprog, det maksimale antal kunder, tilgang til internetkompetence
mv.) gør det særdeles vanskeligt at opbygge konkurrencedygtige
rent grønlandske portaler, og kunderne vil derfor være tilbøjelige
til at anvende udenlandske formidlingstjenester.
¾ /LEHUDOLVHULQJ. Op gennem 1980’erne og 90’erne har mange lande i
større eller mindre grad liberaliseret deres nationale telemarkeder, ligesom
handlen med telekommunikationstjenester på tværs af landegrænserne
er steget eksplosivt. Særlig Nordamerika, Europa, New Zealand og
Australien har – efter lidt forskellig opskrift - ført an i liberaliseringsprocessen,
men med 72 landes undertegning af telekommunikationsprotokollen
til WTO GATS-aftalen er liberaliseringstrenden blevet global
(protokollen trådte i kraft 1. januar 1998).
Som nævnt tidligere i dette kapitel skaber den globale teleliberaliseringstrend
uundgåeligt forventninger om en tilsvarende udvikling i Grønland.
Men Grønland har imidlertid ikke påtaget sig nogen formelle internationale
forpligtelser, som binder landet til åbning af det grønlandske telekommunikationsmarked
for omverden. Det skyldes dels Grønlands udmeldelse
af EU i 1985, der betyder, at EU’s regelsæt og direktiver på telekommunikationsområdet
ikke har gyldighed i Grønland 42 , og dels at
Grønland ikke er omfattet af de WTO-aftaler Danmark har forpligtet sig
til vedrørende telekommunikationssektoren 43 . Det eneste område, hvor
det grønlandske telemarked er underlagt ekstern indflydelse er i spørgsmålet
om frekvensadministration, som varetages af den danske Telestyrelse.
Men eftersom det kun drejer sig om varetagelse af praktiske opgaver
i forbindelse med udstedelse og administration af tilladelser, er denne
ordning såvel uproblematisk som omkostningreducerende.
0 $ IXVLRQHU DOOLDQFHU RJ RSN¡E Selvom de store – i de fleste tilfælde
hjemmestyreejede - grønlandske virksomheder generelt set ikke
udgør de mest oplagte opkøbskandidater, er det alligevel ikke utænkeligt
at forestille sig alliancebygning og M&A-aktivitet inden for telesektoren.
I et femårsperspektiv vil det formentlig i første omgang være muligheden
for at lade TELE Greenland indgå i en af de mange internationale te-
42 Uanset Grønlands OLT-status (Overseas Land and Territories) i forhold til EU.
43 Grønlands Hjemmestyre: WTO redegørelse, side 11.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
lealliancer, som tegner sig som mest sandsynlig. Et relativt løst strategisk
samarbejde med en eller flere udenlandske teleoperatører vil kunne
komme i stand uden udveksling af ejerposter og lignende, men mere forpligtende
allianceformer vil formentlig forudsætte at aftalen underbygges
finansielt.
Så længe Hjemmestyret opretholder fuldt – eller som minimum 50% -
ejerskab af TELE Greenland, vil selskabet under ingen omstændigheder
kunne blive offer for en (evt. fjendtlig) overtagelse. Omvendt anses det
også for udelukket, at TELE Greenland med sin nuværende profil og begrænsede
adgang til kapital selv bliver en aktiv opkøber i udlandet. En
decideret fusion med en udenlandsk partner anses dog for usandsynlig –
i så fald vil TELE Greenland i næsten alle tænkelige tilfælde blive en
underlegen fusionspartner uden reel indflydelse, hvilket hverken Hjemmestyret
eller selskabet vurderes at kunne leve med.
Yderligere udnyttelse af synergieffekter fra den allerede gennemførte,
rent grønlandske fusion mellem TELE Greenland og POST Greenland
vil således formentlig forblive den mest konkrete aktivitet afledt af den
internationale M&A-trend. Sammenlægningen af TELE Greenland og
POST Greenland blev gennemført i 1997. Hensigten var at udnytte teknologiske
og organisatoriske synergieffekter ved en sammenlægning af
telekommunikation og postvæsen. Indtil nu har sammenlægningen har
været en stor succes på såvel de ydre som de indre linier.
Det ligger uden for denne opgave at analysere Post Greenlands situation,
men de gode resultater og de investeringer, der er afholdt til eksempelvis
etablering af Post og telebutikker, opbygningen af en fælles administration
m.m. bør inddrages i eventuelle fremtidige overvejelser af fremtidig
opsplitning af de to selskaber.
¾ (QJHOVN VRP DOWGRPLQHUHQGH ,7 VSURJ. Engelsk er verdens 3. mest talte
sprog (efter mandarin og spansk), medens både dansk og ikke mindst
grønlandsk hører til blandt verdens mere eksotiske sprog. Dette forhold
gør sig i endnu større grad gældende i forhold til Internet, telekommunikation
og IT i øvrigt. Befolkningens begrænsede sprogfærdigheder (jfr.
afsnit 5.2) udgør derfor en ikke uvæsentlig barriere for etablering af et
stærkt IT-miljø med dertil hørende krævende internationale og/eller internationalt
orienterede kunder. Særlig de unges manglende sprogfærdigheder
bør give anledning til bekymring – ikke mindst inden for IT- og
telesektoren, som skal finde sit kommende rekrutteringsgrundlag her.
Sprogproblemer blandt grønlandske unge kan evt. også tænkes at lægge
en dæmper på den teknologioptimisme og det enorme forbrug af elektroniske
kommunikationstjenester, der kendetegner unge i andre (særligt
nordiske) lande, og som fungerer som en central drivkraft i udviklingen
og afsætningen af nye tjenester. Imod denne formodning tæller imidlertid
føromtalte grønlandske ‘teknologioptimisme.’
53

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
54
¾ 0RELOLWHW RJ GLVWDQFH XDIK QJLJKHG. En stadig mere veludbygget, hurtigere
og billigere transport- og kommunikationsinfrastruktur indebærer,
at verden opleves som mindre. På den ene side indebærer dette en voksende
mobilitet (f.eks. arbejdskraftmobilitet), og på den anden side er det
nu muligt – helt eller delvis - at frigøre sig fra de fysiske begrænsninger,
som store afstande tidligere har betydet. IT og telekommunikation er internationalt
set et arbejdsområde, som er i stand til at tiltrække talent
langvejsfra, dersom det faglige miljø og lønniveauet er tilstrækkeligt attraktivt,
jfr. kraftcentre såsom Stockholms mobil-/internet-miljø i Kista,
Californiens Silicon Valley eller Irlands kreative IT-miljø. Noget lignende
findes ikke i Grønland, og kan heller ikke forventes opbygget inden
for en femårig periode.
Til gengæld er Grønland vel et at de lande i verden, hvor de stadig bedre
muligheder for at arbejde distanceuafhængigt giver mest mening. De
hidtidige gode erfaringer med især telemedicin og etablering af videokonferencecentre
i Grønland vidner om, at der fremover i endnu højere
grad vil blive stillet krav om optimal udnyttelse af informations- og
kommunikationsteknologien (IKT) for at opnå distanceuafhængighed.
Sammenfattende må de internationale trends således siges at være med til at
skabe et øget pres for liberalisering af den grønlandske telesektor. Det er
imidlertid vigtigt at understrege, at Grønland ikke er forpligtet til at følge internationale
udviklinger og aftaler, men at et internationalt pres for liberalisering
hovedsageligt må siges at udspringe internt i Grønland pga. eksemplets
magt samt et ikke uvæsentligt ønske om ‘ikke at stå tilbage’ for andre
lande, hvor tidligere statslige monopoler liberaliseres og/eller privatiseres.
'HQ WHNQRORJLVNH XGYLNOLQJ LQGHQ IRU ,7 RJ WHOHRPUnGHW
Nedenfor gives en kortfattet præsentation af de væsentligste konsekvenser
for telesektoren i Grønland af den teknologiske udvikling inden for IT og telekommunikation.
Den teknologiske udvikling er uden sammenligning det
område som i et femårsperspektiv vil medføre de største forandringer i rammebetingelserne
for såvel TELE Greenland som for telesektoren generelt.
5.5.1 Konsekvenser for telesektoren i Grønland
¾ 'LJLWDOLVHULQJ RJ NRQYHUJHQV. Det er i dag klart, at betydningen af den
‘Digitale Revolution’ af teknologi og marked repræsenterer et afgørende
og strukturelt brud, der i omfang og betydning kan vise sig at være
sammenlignelig med det forrige århundredes ‘Industrielle Revolution’.
Digitalisering af information, udstyr og kommunikation medfører en tiltagende
konvergens mellem områderne IT, telekommunikation og
broadcasting. Bestemte typer af information og indhold (tale, data, billeder,
lyd) som tidligere blev formidlet via dedikerede net (datanet, telekommunikationsnet,
broadcasting, satellit mv.) kan i en fuldt digitaliseret
verden formidles uafhængigt af det underliggende net. F.eks. er det

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
ikke længere nødvendigt at skelne mellem datatrafik og taletrafik, når
den pågældende information er digitaliseret, dvs. reduceret til bits (0’er
og 1-taller). Den teknologiske konvergens generelt, og ikke mindst
sidstnævnte sammensmeltning af tale og data til ‘anonyme bits’ lægger
store begrænsninger på mulighederne for regulatorisk forskelsbehandling
af forskellige typer elektronisk kommunikation. Internettet (dvs. IPprotokollen)
fungerer i dag i praksis som den vigtigste konvergenskatalysator
for de digitale brancher - ikke mindst telekommunikation, som
det vil fremgå af næste punkt.
¾ cEQH V\VWHPHU. En konsekvens af konvergensen mellem IT, telekommunikation
og broadcasting er bl.a., at den stærkt konkurrenceprægede
kultur og det høje tempo inden for teknologi- og forretningsudvikling,
som kendes fra IT- og Internet, gradvist vinder indpas i den ‘tunge’ og
hidtil beskyttede (standardiserede) telekommunikationsbranche.
Telekommunikationstjenester er traditionelt blevet produceret indenfor
lukkede, hierarkisk opbyggede, centralt styrede og proprietære systemer,
hvor opkald formidles ved brug af linjekobling (circuit switching). Som
følge af den eksplosive vækst i anvendelsen af Internet har datatrafik
overhalet taletrafik som den mest volumenintensive trafiktype på telenettet.
Samtidig hermed har pakkekobling (packet switching), som primært
anvendes ved formidling af datatrafik, overtaget linjekoblingens rolle
som den fremherskende koblingsteknologi.
En afgørende forskel mellem pakke- og linjekobling er, at formidlingen
af pakkekoblet information styres decentralt og sker i åbne, ikkeproprietære,
infrastruktursystemer. Pakkekobling udnytter desuden den
til enhver tid tilgængelige kapacitet i et net langt mere effektivt end linjekobling,
men kan dog endnu ikke tilbyde den samme overføringskvalitet,
hvorfor pakkekoblet tale, lyd og levende billeder endnu er i sin vorden.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at den nærmeste fremtid vil bringe
store fremskridt inden for dette område, hvor specielt streaming media
og IP-telefoni gør hastige fremskridt.
IP-telefoni er overførsel af tale over Internettet fra en pc til en telefonterminal
eller til en anden pc. Set fra kundernes side er en af de store
fordele ved IP-telefoni, at personen, der ringer op, kun betaler taksten til
sin internetudbyder, hvor prisen på sigt forventes at gå mod nul. Ved at
ringe til udlandet via IP-telefoni kan kunderne således undgå at betale de
udenlandstakster, som teleselskaberne traditionelt har hentet betydelige
indtægter på.
Med udsigten til at priserne på telefoni på sigt vil gå mod nul samt integreres
i den pc, der i stigende grad vinder indpas på såvel arbejdspladser
som i private hjem, ventes det fremtidige marked for IP-telefoni at blive
enormt.
Analytikere forventer, at den fremtidige tilslutning vil få karakter af en
.HWFKXS HIIHNW hvor en indledende træghed afløses af en pludselig og
55

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
56
markant tilslutning. Disse forventninger er baseret på, at en stadigt voksende
andel af telefonbrugerne i de vestlige lande allerede har eller vil få
en pc, hvorfor det nødvendige udstyr og kendskabet hertil i stort omfang
er på plads. Det aktuelle skøn er derfor, at antallet af brugere af IPtelefoni
på globalt plan forventes at overstige 400 millioner inden udgangen
af 2004.
Forklaringen på den initiale træghed er, at der aktuelt er en række problemer
forbundet med den daglige anvendelse af IP-telefoni. Disse problemer
skal overvindes, før IP-telefoni vil blive udbredt uden for kredse,
der har IT og tele som deres levevej og/eller hobby 44 . Blandt de aktuelle
forhindringer er blandt andet:
%HKRY IRU EnQGEUHGGH. Kvaliteten af IP-telefoni afhænger især af
båndbredden på internetforbindelsen. De fleste udbydere anfører p.t., at
kvaliteten er acceptabel ned til 28,8 Kbps. En båndbredde på omkring 64
Kbps (svarende til single ISDN) giver dog grundlag for endnu bedre talekvalitet
med fuld duplex (lyd begge veje samtidig). For at anvende IPtelefoni
kræves endvidere en pc, der ikke er ældre end 5 år (dvs. minimum
Pentium-klasse pc).
6DPWDOHNYDOLWHW. Mangler den nødvendige båndbredde, er resultatet en
ringe samtalekvalitet med betydelige forsinkelser og høj risiko for udfald,
men selv når den nødvendige båndbredde er til stede, er kvaliteten
af IP-telefoni ikke på højde med traditionel fastnettelefoni. Et andet aktuelt
problem ved IP-telefoni er, at det ikke er muligt at modtage opkald
på sin pc. For at mindske ulemperne forbundet hermed tilbyder nogle
udbydere af IP-telefoni, at kunden har mulighed for at ‘bestille et opkald
til sig selv’ – for langt hovedparten af de nuværende fastnettelefonikunder
må dette imidlertid siges at være en utilstrækkelig erstatning, hvorfor
IP-telefoni ikke kan siges at være en fuld substitut til telefonen – endnu.
7HNQLVNH EDUULHUHU Et andet aktuelt problem er, at installation af IPtelefoni
i øjeblikket er relativt besværligt. Det umiddelbare problem er at
finde en udbyder hvor installation og opkobling fungerer. Det er imidlertid
sandsynligt, at såvel software- som hardware-producenter i stigende
grad vil tilpasse deres produkter til at facilitere IP-telefoni. Således er
flere store pc-producenter begyndt at advisere, at deres produkter er forberedt
til IP-telefoni. Dette er dog givetvis mere software- end hardwarerelateret.
0DQJOHQGH JHQQHPVLJWLJKHG Et umiddelbart problem – som ligger ud
over det rent kvalitative – er kundernes tillid og kendskab til udbyderne.
Afregning af forbrug foregår typisk ved træk fra kundens betalingskort,
idet kortnummer, og udløbsdato skal opgives. For mange potentielle
kunder vil denne praksis imidlertid forekomme at være relativt sløret,
44 Således har Tele Danmark netop afsluttet et forsøg, hvor selskabets Opasia-kunder fik tilbudt
at ringe gratis via Internettet. Ud af de 10.000 kunder som fik tilbudet tog kun 6.000
imod, og antallet af førte samtaler var også lavere end forventet.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
hvorfor det langt fra er givet, at de samme kunder vil have tillid til, at de
reelt får de tjenester, som de betaler for.
Ovenstående problemer må imidlertid alle forventes løst inden for en
femårig horisont, hvor især fremskridt inden for komprimering af data,
datakraft 45 og en billigere adgang til båndbredde vil, få IP-telefoni til at
fremstå som et reelt alternativ til traditionel telefoni.
For at få en indikation af, hvilke besparelser en TELE Greenland kunde,
der ringer meget til Danmark, kan opnå i dag ved at anvende en af de allerede
eksisterende, internetbaserede udbydere af IP-telefoni frem for
TELE Greenland, har AMI foretaget en enkelt kurvberegning. De principper,
der ligger til grund for kurven (samtalemønster i højtakst/lavtakst,
inddragelse af ‘hardware’, m.m. ) er inspireret af de priskurve,
som den danske Telestyrelse anvender i deres kvartalsvise prispjece
‘Hallo, hallo, ved du, hvad det koster?’.
Som det fremgår af nedenstående boks, er der allerede i dag betydelige
besparelser at hente ved at anvende IP-telefoni, hvis man som forbruger
har et stort antal trafikminutter til udlandet. Bemærk imidlertid, at de indikerede
besparelser skal ses i forhold til ovennævnte markante fald i
samtalekvalitet og serviceniveau.
45 Ifølge Moore’s lov udvikler microchip-teknologien sig så hurtigt, at lagringskapaciteten på
en microchip fordobles hvert år, eller mindst hver 18 måned.
57

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
58
(NVHPSHO ,3 SULVNXUY YHG RSNDOG WLO 'DQPDUN
AMI har udregnet tre sammenlignelige priskurve for 450 minutters kvartalsvis telefoni fra Grønland
til Danmark. De tre kurve anvender henholdsvis:
à Opringning via TELE Greenlands udenlandstelefoni med analog telefon
à Opringning via net2phone over ISDN2 til TELE Greenlands takster samt net2phones takst fra
Grønland til Danmark (p.t. 0,87 kr. pr. min.)
à Opringning via net2phone over analogt modem til TELE Greenlands takster samt net2phones
takst fra Grønland til Danmark (p.t. 0,87 kr. pr. min.)
De grundlæggende forudsætninger for de tre priskurve er de samme: Der er behov for en telefonlinje
og et abonnement hos TELE Greenland. Oprettelse er ikke inkluderet i beregningerne.
Forbrugsprofilen er opgjort med 55% i højtakst (7-19) og 45% i lavtakst (19-7). Dette har kun betydning
for IP-telefoni, hvor prisen for et minuts internetopkobling varierer mellem høj og lav
takstperiode. TELE Greenlands minuttakst til Danmark er tidsuafhængig (3,54 kr./min.). En gennemsnitlig
samtale er fastsat til 8 minutter, hvilket giver ca. 56 opkald i kvartalet.
For IP-løsningen kræves oprettelse hos net2phone (gratis) samt udstyr til at foretage opkaldet
med. Sidstnævnte er ikke taget med i betragtning, hvilket skyldes, at:
à Almindelig telefoni også kræver udstyr (en telefon), hvor omkostningerne heller ikke er medregnet.
à IP-telefoni kan p.t. ikke betegnes som tilgængeligt for personer uden pc-kendskab, hvorfor
det må formodes, at målgruppen alligevel har pc-udstyr til rådighed.
For IP-telefoni antages yderligere, at der for hvert enkelt opkald anvendes 45 sekunder ekstra for
opkobling med analogt modem og 30 sekunder med ISDN2.
På denne baggrund har AMI udregnet følgende priser for at ringe 450 minutter til Danmark i kvartalet:
Beskrivelse af kurv: Almindelig telefoni IP med ISDN2 IP med analogt modem
Forbrugeren betaler: 2090,26 kr. 1422,27 kr. 1091,05 kr.
Heraf % til TELE Greenland
100% 72% 64%
Bemærk, at prisforskellen mellem IP-telefonikurvene og den almindelig telefonikurv vokser med
et stigende forbrug.
Desuden skal det bemærkes, at den samlede pris på IP-løsningerne går langt størstedelen af betalingerne
til TELE Greenland. Således udgør betalingen til net2phone kun kr. 391,50 for de valgte
forbrugsprofiler. Den resterende del går til TELE Greenland som hhv. abonnement, opkaldstakst
og internettakst.
Kvaliteten på IP-løsningerne må (jf. oven for) forventes at være af ringere standard end en almindelig
telefonlinje – særligt er kvaliteten af opkald via analogt modem næppe god. Valg af løsning
afhænger derfor af de enkelte forbrugeres pc-kompetence, tolerance over for fald i kvalitet samt
priselasticitet.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
Af eksemplet fremgår endvidere, at en betydelig del af forbrugerens udgifter
til telefoni stadig går til TELE Greenland, selvom forbrugeren anvender
IP-telefoni. Det skal i den forbindelse nævnes, at de angivne procentsatser
udelukkende er eksempler, og derfor ikke giver en indikation
af hvorledes det vil forholde sig på hele markedet under ét. Pointen er
imidlertid, at TELE Greenland, så længe selskabet ejer forbindelsen fra
den enkelte kunde ud til Internettet, vil få del i den omsætning, som genereres
ved IP-telefoni.
Foreløbig må det dog konstateres, at IP-telefoni trods store forventninger,
trods stigende fokus og trods betydelige besparelser endnu ikke vurderes
at være en reel mulighed, og at det primært skyldes problemer med
kvaliteten og besværet med at opstille pc’er m.m. Der er imidlertid ingen
tvivl om, at konkurrencen fra IP-telefoni inden for et femårsperspektiv
vil udsætte især TELE Greenlands (linjekoblede) internationale telefonitjeneste
for et betydeligt konkurrencepres.
Selvom dagens koncession ganske vist giver TELE Greenland koncession
på formidling af international telefoni, så vil det ikke længere være
muligt at håndhæve denne eneret i praksis, når IP-telefoni af en sammenlignelig
kvalitet er en realitet. Som tidligere nævnt ligner digitaliseret tale
til forveksling datatrafik, hvorfor eneretten vil kunne omgås uden problemer.
I andre lande har tilsynsmyndighederne hidtil udskudt at tage
stilling til denne problemstilling, idet det hævdes, at der endnu ikke er
fuld substituerbarhed mellem IP-telefoni og linjekoblet telefoni.
Ovenstående er baggrunden for, at IP-telefoni blandt etablerede teleselskaber
bliver betragtet som en fremtidig trussel mod indtjeningen. I erkendelse
af, at det ikke er muligt at dæmme op for udviklingen, er en
række af disse selskaber, herunder Deutsche Telekom og Telenor, imidlertid
begyndt at udbyde IP-telefoni for sikre egen tilstedeværelse og
fremtidige markedsandele på markedet for IP-telefoni. Dette vil også
være en mulighed i Grønland, hvor TELE Greenland heller ikke har mulighed
for at bremse hverken den teknologiske udvikling eller Internettet.
¾ 1\H DFFHVVIRUPHU Der har i de seneste år været stigende fokus på udviklingen
af nye accessteknologier, dvs. teknologier, som anvendes til at
give kunder adgang (access) til forskellige typer af net og tjenester. Særligt
efterspørgslen efter større båndbredde (f.eks. til brug for højhastighedsinternet)
og udviklingen af såkaldte xDSL-teknologier har været
med til at sætte accessnettet i fokus. Det kobberbaserede abonnentledningsnet,
som giver telefonabonnenter adgang til det øvrige telenet, er
det klassiske eksempel på en meget udbredt accessform. Andre vigtige
eksempler er radiobaserede accessformer, som anvendes inden for landbaseret
mobiltelefoni (f.eks. GSM) og trådløs telefoni (f.eks. DECT).
Det er kendetegnende for allerede udbredte accessformer, herunder ikke
mindst det faste abonnentledningsnet 46 , at accessen udgør en afgørende
46 I Danmark ofte omtalt som ‘det rå kobber’ (på engelsk: ‘the local loop’).
59

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
60
flaskehals for konkurrenterne til den markedsaktør, som råder over den
pågældende access (i forhold til at få adgang til kunden og dermed mulighed
for at tilbyde konkurrerende tjenester). Udvikling og kommerciel
ibrugtagning af alternative accessteknologier, som kan tage konkurrencen
op med – og om muligt ‘bypasse’ – de eksisterende accessformer, er
derfor højt på dagsordenen for selskaber, der ønsker at etablere sig som
ny udbyder på et marked.
Der eksisterer i dag en broget og voksende underskov af mere eller mindre
kommercielt modne accessteknologier fra elmodemer, der formidler
teletrafik via det eksisterende elektricitetsnet, til mobile luftballonbårne
radioaccesser. I grønlandsk sammenhæng vil den mest aktuelle alternative
accessteknologi formentlig skulle findes blandt den håndfuld konkurrerende
Low Earth Orbit (LEO) satellitprojekter, som efter Iridium gik i
betalingsstandsning i 1999, der alle endnu befinder sig på skrivebordsstadiet,
og som kæmper for at skaffe risikovillig kapital til finansiering
af de ressourcekrævende planer.
Disse konsortier planlægger med tiden at kunne dække hele jordens
overflade – inkl. Grønland – med et tæt net af LEO-satellitter. Satellitterne
bevæger sig i faste baner omkring jorden og vil inden for tidsrummet,
hvor de dækker Grønland, formentlig tilbyde access til konkurrencedygtige
priser. Særligt det MicroSoft-støttede TELEDESIC konsortium,
som i særlig grad fokuserer på at tilbyde højhastighedstilgang til Internet,
kan på sigt vise sig at blive en trussel mod f.eks. TELE Greenlands
internettjeneste såvel som den internationale telefoni, jfr. fremvæksten
af IP-telefoni. Hvor reel denne p.t. potentielle trussel udvikler
sig til at blive er imidlertid fortsat et åbent spørgsmål. Umiddelbart er det
annoncerede prisniveau så højt, at det kun er interessant for søfarten, forretningsrejsende,
ekspeditioner m.m. i fjerne egne af verden. Imidlertid
kan der vise sig muligheder for, at Grønland vil kunne opnå gunstige
prisaftaler med LEO-konsortier såsom TELEDESIC. Baggrunden for
sådanne aftaler skulle være, at satellitterne i det tidsrum, de befinder sig
over Grønland, formodes at have begrænsede afsætningsmuligheder,
hvorfor marginalomkostningerne ved at tilbyde rabatterede LEOtjenester
til det grønlandske marked formentlig er små. Hvorvidt LEOkonsortierne
vil føre denne form for prispolitik, kan der ikke på nuværende
tidspunkt siges noget sikkert om.
¾ 6SUHGW GHOW LQWHOOLJHQV. Inden for telekommunikation har det hidtil forholdt
sig sådan, at intelligensen befandt sig centralt i nettet (i centraler)
og blev kontrolleret af netoperatøren, hvorimod kommunikationsudstyret
(f.eks. telefoner) var ‘dumt’. Dette er ikke længere tilfældet. I dag udspænder
sig en veritabel kamp mellem netoperatører, udstyrsproducenter
og softwareudviklere om kontrol over intelligensen – og dermed mulighederne
for at designe brugergrænsesnit, styre ruting af opkald, udvikle
værdiøgende tjenester, ‘ting-som-tænker’ mv. Med fremvæksten af åbne
systemer og netinfrastrukturer er ‘magtbalancen’ mellem disse aktører
forskubbet til udstyrsproducenterne og softwareudviklernes fordel.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
For den grønlandske telesektor forventes denne teknologiudvikling ikke
at få afgørende betydning.
Sammenfattende må den teknologiske udvikling, herunder især den voksende
konvergens og den stadigt accelererende bevægelse imod åbne systemer,
vurderes at skabe et betydeligt pres for en liberalisering af den grønlandske
telesektor. Årsagen er, at den teknologiske udvikling inden for en 5-årig horisont
vil umuliggøre den aktuelle adskillelse mellem de enkelte tjenester.
Konsekvenserne heraf vil blive gennemgået i konsekvensanalysen af de enkelte
scenarier.
8GYLNOLQJ L SROLWLVN RJ DGPLQLVWUDWLY VW\ULQJ RJ SUDNVLV
Siden sin etablering i 1979 har det grønlandske Hjemmestyre gennemgået en
rivende udvikling hvad angår såvel hjemtagning af opgaver som organisatorisk
udvikling. Således er hjemtagningen af alle væsentlige samfundsopgaver
vel overstået, og Hjemmestyret står nu over for en række nye udfordringer,
som vil præge den politiske dagsorden i de kommende år. Blandt disse er;
¾ 2UJDQLVDWRULVNH RPVWUXNWXUHULQJHU: Det intensive og krævende arbejde
med at hjemtage opgaver fra Danmark har betydet, at der sjældent har
været tilstrækkelig tid og/eller ressourcer til at tilpasse danske administrative
og regulatoriske principper, organisationsformer og arbejdsgange
til grønlandske forhold, herunder blandt andet de problemer, der knytter
sig til at være en lille organisation, som skal varetage mangfoldige
opgaver og ansvarsområder i et moderne samfund. Grønlandisering forventes
således at stå højt på dagsordenen i de kommende år.
Helt konkret betyder bredden og omfanget af opgaver, at den enkelte
medarbejder hyppigt dækker en række forskellige områder, hvorfor det
bør overvejes, hvordan man kan udvikle en tilsvarende organisatorisk
fleksibilitet, der sikrer, at informationsstrømme og beslutningsprocesser
ikke ‘sander til’ i administration og papirarbejde. De tiltag, der overvejes,
er eksempelvis: en opblødning af den enkeltsagsorientering og enkeltsagsbehandling,
som aktuelt finder sted, en uddelegering af opgaver
og ansvarsområder fra de enkelte Landsstyremedlemmer og en omorganisering
af ressortplaceringer med henblik på at samle og tilgodese tværgående
funktioner og tilknytninger.
¾ )RUPXOHULQJ DI ODQJVLJWHGH SROLWLVNH SODQHU I forbindelse med det
igangværende organisationsudviklingsarbejde blev alle medarbejdere i
hjemmestyret spurgt, om ‘deres’ landsstyremedlem udstak tilstrækkeligt
klare mål for direktoratets arbejde. Hele 67,8% af medarbejderne mente
ikke, dette var tilfældet. Der synes således at være en aktuel mangel på
konkrete politiske handlingsplaner på såvel et overordnet landspolitisk
plan som på sektorniveau. Konsekvensen heraf er, at det enkelte lands-
61

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
62
styremedlem i høj grad handler på egen hånd, hvorfor tværgående politisk
samordning og koordinering ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang.
Det betyder imidlertid ikke, at der ikke hersker en bred enighed om de
langsigtede visioner for Grønland. PLS Consult anfører således:
'HU V\QHV DW HNVLVWHUH HQ PHJHW XGEUHGW SROLWLVN LGHRORJLVN HQLJKHG
Sn WY UV DI GH JU¡QODQGVNH SDUWLHU RPNULQJ GH PHUH ODQJVLJWHGH SR
OLWLVN ¡NRQRPLVNH PnOV WQLQJHU JU¡QODQGLVHULQJ VWUXNWXUSROLWLN
HUKYHUYVGLIIHUHQWLHULQJ 8HQLJKHGHQ RJ GHQ WLOV\QHODGHQGH PDQJ
OHQGH OR\DOLWHW RYHU IRU GH IDNWLVN YHGWDJQH KDQGOLQJVSODQHU V\QHV
PHUH EDVHUHW Sn PLGOHUQH HQG Sn GHW HQGHOLJH PnO
Samme mønster kan genfindes inden for IKT området, hvor IT-rådets
nylige vision om Grønland som et IT-samfund over en bred kam blev vel
modtaget på tværs af de politiske partier. Men den efterfølgende konkretisering
og/eller tilpasning af udvalgte forslag fra IT rådets rapport er ikke
ligeså opmuntrende, idet der ikke foreligger eller arbejdes på konkrete
politiske handlingsplaner på området, ligesom det heller ikke har fået
stor bevågenhed på næste års finanslov. Denne indeholder således en bevilling
til videreføring af det igangværende projekt med telemedicin, en
bevilling til en fond, der skal give tilskud til opstart af nye virksomheder
(herunder IT start-ups).
5.6.1 Konsekvenser for telesektoren i Grønland
Det er (næsten) umuligt at forudsige, hvor den igangsatte proces med omstrukturering
af hjemmestyret ender, samt hvilke konsekvenser den vil have
for telesektoren. Men det er værd at bemærke, at Direktoratet for boliger og
infrastruktur (og herunder teleområdet) kan blive berørt af omstrukturering
og reorganisering, hvilket både kan være en fordel og en ulempe i forbindelse
med et evt. regimeskift i telesektoren. En fordel, fordi man derved får mulighed
for at tilpasse organisation og processer til et nyt regulatorisk regime.
En ulempe, fordi sådanne reorganiseringprocesser typisk lægger beslag på
betydelige administrative kræfter, hvorfor kapaciteten til at foretage et regimeskift
vil være nedsat, medmindre ekstra ressourcer bliver bevilget.
Hvorvidt de næste fem år i højere grad vil bringe en formulering og efterlevelse
af politiske handlingsplaner er ligeledes vanskeligt at spå om. Det
skyldes ikke specielt grønlandske forhold, men derimod en generel vanskelighed
ved at spå om udfaldet af politiske processer. Netop i forhold til telesektoren,
som har berøring med og er af central betydning for et stort antal
sektorer, kan en mangel på politiske handlingsplaner og et begrænset politisk
helhedssyn imidlertid være et alvorligt handicap, hvorfor der er gode grunde
til at påbegynde arbejdet med at formulere og nedfælde en langsigtet politisk
handlingsplan snarest muligt. En sådan plan kan sikre sektoren ro og stabile
rammer i fremtiden, hvilket er af stor betydning – ikke mindst i forhold til de
betydelige teknologidrevne forandringer, som forventes i de kommende år
(jf. ovenfor).

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Udviklingen i fælles rammebetingelser for de tre scenarier
Andersen Management International A/S
Sammenfattende er det således ikke entydigt, hvordan de næste fem års politiske
og administrative omlægninger af Hjemmestyret vil påvirke en evt. liberalisering
af den grønlandske telesektor.
63

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
64
3U VHQWDWLRQ DI GH WUH VFHQDULHU
Dette kapitel præsenterer tre scenarier. Alle tre beskriver, hvordan den grønlandske
telesektor vil kunne udvikle sig i forhold til spørgsmålet om at liberalisere
telekommunikationssektoren hhv. opretholde TELE Greenlands nuværende
eneret til at forsyne Grønland med telekommunikation.
I forbindelse med de forestående konsekvensanalyser er det vigtigt at holde
sig følgende forhold for øje:
¾ De tre scenarier repræsenterer yderpunkterne i forhold til en bevægelse
fra opretholdelse af eneret og fuld liberalisering. Det betyder, at det ikke
er muligt at finde eksempler fra andre lande, der svarer til de enkelte
scenarier. De tre scenarier repræsenterer således yderpunkter i det fremtidige
råderum for en eventuel liberalisering af den grønlandske telesektor.
¾ Den anvendte fortolkning af liberalisering indebærer ikke en analytisk
bias for eller imod enkelte scenarier. Tværtom er det vigtigt indledningsvis
at understrege, at alle tre scenarier under de rette betingelser og
vilkår kan være samfundsmæssige optimale modeller. Den politiske vurdering,
der skal foretages med udgangspunkt i blandt andet denne rapport
er, hvilket scenarie eller variant heraf der er det optimale for Grønland.
¾ Der er bevidst valgt at give en så rendyrket, generisk, og internt konsistent
beskrivelse af scenarierne som muligt. Beskrivelsen af scenarierne
er derfor i udgangspunktet renset for eventuelle grønlandske forhold.
Baggrunden herfor er, at der i den grønlandske liberaliseringsdebat i
stort omfang refereres til ‘rene’ modeller for liberalisering (således som
disse typisk anvendes i andre lande eller regioner) uden hensyntagen til,
hvordan de aktuelle modeller ville virke i Grønland, hvis de blev gennemført
i praksis.
Konsekvenserne af en realisering af hvert af de tre scenarier i forhold til
Grønland analyseres særskilt i kapitlerne 6-8. Hensigten med at skille præsentationen
af de tre scenarier fra analysen af konsekvenserne for Grønland,
er at tydeliggøre, hvilke krav og konsekvenser de enkelte scenarier henholdsvis
stiller til og har for Grønland.
6FHQDULHU
Udgangspositionen er den samme for alle tre scenarier: En eneretssituation,
hvor et selskab (TELE Greenland) har koncession på såvel anlæg af infrastruktur
som udbud af teletjenester i Grønland. Derudover specificeredes i
kapitel 4 en række rammebetingelser for den fremtidige udvikling, der ligeledes
antages at være fælles for alle tre scenarier.

De tre scenarier er:
2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
For to af de tre scenarier gælder, at den praktiske gennemførelse af de nødvendige
reformer er så omfattende, at der vil gå endog meget langt tid før,
den i scenariet specificerede tilstand opnås. Der vil således være en række
mellemstadier, som den grønlandske telesektor skal gennemgå, og som kan
medføre større krav – eksempelvis i forbindelse med opbygning af omdømme
og etablering af institutioner.
Om end den efterfølgende beskrivelse primært er rettet mod visionen (det
langsigtede mål udtrykt i scenariet), vil AMI søge at inddrage og analysere
eventuelle skærpede vilkår, som måtte opstå undervejs i forbindelse med realiseringen
af de enkelte scenarier.
Der er ikke i scenariebeskrivelserne eksplicit taget stilling til, hvilke ejerkonstruktioner
som vil være mulige eller mest naturlige i forhold til de pågældende
scenarier. Spørgsmålet om konsekvenserne af forskellige scenarier
for en eventuel privatisering af TELE Greenland behandles særskilt i kapitlerne
6-8.
6.1.1 Parametre
Hvert af scenarierne beskrives så vidt muligt ud fra en række gennemgående
parametre, som alle falder ind under det overordnede liberaliseringstema. De
valgte parametre er:
¾ $QWDO RJ W\SHU DI PDUNHGVDNW¡UHU
¾ 6WRU RJ VDPGULIWVIRUGHOH
¾ 2PIDWWHGH PDUNHGHU (markedet for tjenester vs. markedet for infrastruktur
inkl. infrastrukturtjenester, slutbrugermarkedet vs. engrosmarkedet,
data/tale/tekst/video mv.)
¾ )UHPKHUVNHQGH NRRUGLQHULQJVPHNDQLVPH (sektorspecifik regulering
vs. markedsmekanismerne)
¾ 6W\UHQGH KHQV\Q L IRUKROG WLO EHVOXWQLQJHU RP PDUNHGVWLOEXG PY
(rent politisk bestemte hensyn vs. rent markedsøkonomiske hensyn)
¾ 7LGVIRUEUXJ WLO UHDOLVHULQJ DI VFHQDULH
En gennemgang af de enkelte scenarier i forhold til ovennævnte parametre
har endvidere den fordel, at det bliver muligt at sammenligne/adskille scenarierne.
65

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
66
6FHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
6.2.1 Antal og typer af markedsaktører
I scenarie 1 opretholder den nationale operatør sin eneret til at anlægge og
drive telekommunikationsinfrastruktur samt til at levere alle former for teletjenester
inden for landets grænser. Den nationale operatør vil med andre ord
være den eneste udbyder på alle delmarkeder, som omfattes af operatørens
licens (koncession).
Det skal understreges, at scenarie 1 skal opfattes som en moderniseret og
opdateret udgave af eneretten, hvor man forsøger at gå så langt i retning af at
bringe det nationale telemarked på linie med de før omtalte europæiske tendenser
uden at ændre grundlæggende ved den nationale operatørs eneret på
anlæg og drift af net samt levering af teletjenester.
6.2.2 Stor- og samdriftsfordele
Eneretshaveren opererer med betydelige stor- og samdriftsfordele (economies
of scale and scope), jfr. det økonomiske ræsonnement bag eneret, nemlig
antagelsen om, at det samlede telekommunikationsmarked er et naturligt
monopol.
6.2.3 Omfattede markeder
Hvilke delmarkeder, som omfattes af eneretten, kan i princippet variere,
hvorfor de enkelte tjenester og områder vil blive vurderet enkeltvis i forbindelse
med konsekvensanalysen.
I scenarie 1 eksisterer pr. definition kun et slutbrugermarked - ikke noget
marked for engrostjenester (bortset fra den samtrafik, som finder sted på
tværs af landegrænser i forbindelse med formidling af international trafik).
Alene terminalmarkedet er liberaliseret, således at konkurrerende udstyrsdistributører
frit kan sælge godkendt teleudstyr.
6.2.4 Koordineringsmekanisme
Retning og tempo i telesektorens udvikling (dvs. én markedsaktørs udvikling)
bestemmes gennem koncession, konkurrenceretten og specifik lovgivning
for telesektoren. Offentlige konkurrence- og teletilsynsmyndigheder
håndhæver lovgivningen. Desuden vil staten evt. også kunne styre udviklingen
gennem direkte deltagelse i den nationale teleoperatørs bestyrelse (men
ikke i den daglige drift), dersom teleoperatøren er helt eller delvis statsejet.
Rammerne og retningen for eneretshaverens forretningsmæssige virksomhed
bliver oftest til i dialog mellem operatør, tilsynsmyndigheder og det politiske
miljø.
Eftersom markedsmekanismen er sat ud af spil, sker prisdannelsen for de tilbudte
tjenester ud fra polisk bestemte hensyn. I et traditionelt eneretsmarked

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
vil dette typisk omfatte lokalpolitiske, fordelingspolitiske eller arbejdsmarkedspolitiske
hensyn uden vægt på forhold som omkostningsdækning og
lønsomhed på produktniveau. Af samme grund kan krydssubsidiering mellem
eller inden for diverse tjenester og geografiske regioner ske uden at dette
i sig selv anses for problematisk. Det antages imidlertid i denne sammenhæng,
at det fra politisk hold er fastsat, at operatøren på udvalgte områder
skal styres ud fra markedsøkonomiske principper, blandt andet for at forhindre,
at ekstremt ulønsomme produkter udbydes.
Den regulatoriske myndighed vil ved brug af relativt enkle metoder og værktøjer
føre et vist tilsyn med, at det gennemsnitlige prisniveau (for alle udbudte
produkter) ikke afviger for meget fra det gennemsnitlige omkostningsniveau.
Desuden sikres, at eneretshaveren ikke tager en monopolprofit, idet det
maksimale afkast på anvendt kapital fastsættes af regulatoren.
I et eneretscenarie vil regulatoren typisk ikke føre direkte tilsyn med, hvorvidt
eneretshaverens tjenesteproduktion sker på den mest effektive måde.
Hvis regulatoren vælger at indføre effektivitetsregulering, anvendes en
benchmarking-metode som f.eks. sammenligner den pågældende operatørs
resultater og produktionsmetoder med sammenlignelige operatørers tilsvarende
præstationer. Desuden kan regulatoren gennem såkaldt price capregulering
(prisloftsregulering) stille krav om, at eneretshaveren hvert år
sænker det gennemsnitlige prisniveau med en bestemt forhåndsdefineret
procentsats, forbrugerprisindekset minus X%, uden hensyn til, hvorvidt det
underliggende omkostningsniveau måtte have ændret sig tilsvarende i perioden.
Denne type regulering skaber incitamenter til omkostningseffektiv produktion,
idet operatøren kan beholde en evt. forskel mellem den faktiske
omkostningsreduktion og det ‘kunstigt’ fastsatte krav om prisreduktion.
6.2.5 Styrende hensyn i forhold til beslutninger om markedstilbud mv.
Som det fremgår ovenfor, bestemmes de lange linier og sektorens overordnede
udvikling frem for alt af politiske hensyn, mens den daglige drift er
overladt til operatøren. Dog vil (abonnements-)vilkår og priser for udbud af
nye tjenester typisk skulle godkendes af en tilsynsmyndighed, før tjenesten
lanceres på markedet. Eftersom operatøren på den ene side er reguleret på
maksimal afkast, og på den anden side som eneretshaver er sikret afsætning
for sine tjenester, har virksomheden begrænsede kortsigtede, økonomiske incitamenter
til at tilbyde, hvad markedet efterspørger.
I praksis vil dette ofte - men ikke nødvendigvis - komme til udtryk ved et relativt
standardiseret og begrænset tjenesteudbud som tilbydes alle - eller meget
grove - kategorier af kunder. Ligeledes vil operatørens incitament til
produktudvikling og innovation heller ikke stimuleres på samme måde, som
i et marked med helt eller delvist fri adgang.
67

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
68
6.2.6 Tidsforbrug til realisering af scenariet
Scenarie 1 repræsenterer grundlæggende en modernisering og opdatering af
det eksisterende system.
Som et første skridt mod at skabe større transparens, uafhængighed og integritet
etableres en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem eneretshaver, regulator
og det politiske system. Styrkelse af den generelle konkurrenceregulering
vil også i mange tilfælde kunne bidrage til øget udbytte af et eneretssystem.
Desuden er der mulighed for fra politisk side at stille krav, som tilskynder
operatøren til at anlægge en mere markedsorienteret og omkostningsægte
forretningsmæssig drift, f.eks. gennem afvikling af geografisk krydssubsidiering,
rebalancering af abonnement og trafiktakster, indføring af regnskabsmæssig
separation af forskellige forretningsområder mv. Sådanne ændringer
vil formentlig forudsætte mindre justeringer i den eksisterende lovgivning
og/eller koncession samt en vis opgradering af tilsynsmyndigheden til at
kunne varetage de nye tilsynsopgaver.
Ovennævnte ændringer vil kunne gennemføres i løbet af forholdsvis kort tid
– anslået mellem 6 og 12 måneder.
6FHQDULH 7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
6.3.1 Antal og typer af markedsaktører
I scenarie 2 er anlæg og drift af telekommunikationsinfrastruktur en koncessioneret
opgave, mens markedet for teletjenester er liberaliseret og dermed
åbent for alle. Der er med andre ord bare én netoperatør, men flere tjenesteleverandører,
som baserer sit tjenesteudbud i slutbrugermarkedet på den
selvsamme infrastruktur.
Der er i dette scenarie ikke tale om en såkaldt strukturel separation mellem
netoperatør og tjenesteudbyder, som indebærer, at netoperatøren udelukkende
sælger engrostjenester (infrastrukturtjenester) og er udelukket fra at konkurrere
i slutbrugermarkedet 47 . Netoperatøren kan derimod ud over at sælge
kapacitet i sit net til andre nye tjenesteudbydere også selv tilbyde tjenester
direkte til slutbrugerne i konkurrence med selvsamme nye udbydere.
Bemærk endvidere, at der er tale om tjenesteliberalisering i traditionel forstand
– det vil sige den form for tjenesteliberalisering, der er blevet praktiseret
i OECD landene indtil nu. En fremtidig mulighed er, at alle former for
engrossalg af tjenester på et telenet bliver i form af salg af ren access. I den-
47 Strukturel separation af net- og tjenesteproduktion blev i 80’erne diskuteret blandt akademikere
som en mulig model for liberalisering af telesektoren. Modellen er i dag forkastet dels
som følge af den teknologiske udvikling, dels fordi man i de fleste lande har besluttet sig for
at følge andre liberaliseringsmodeller, som gør det umuligt efterfølgende at gennemføre en
strukturel separation.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
ne situation vil den enkelte engroskunde aftage pakkekoblet data, der derefter
videreudvikles og videresælges. Denne mulighed er imidlertid endnu ikke
teknisk realisabel, hvorfor den ikke overvejes yderligere her.
Bemærk i øvrigt, at der her er valgt et rendyrket tjenesteliberaliseringsscenarie,
hvor både fast- og mobilinfrastrukturen er samlet i én virksomhed.
6.3.2 Stor- og samdriftsfordele
Da der i scenarie 2 kun er én netoperatør, opretholdes en tjenesteproduktionsmodel,
som i høj grad kan drage nytte af de betydelige stor- og samdriftsfordele,
eftersom disse inden for telekommunikation for langt størstedelens
vedkommende knytter sig til infrastrukturen.
6.3.3 Omfattede markeder
Slutbrugermarkederne for taletelefoni, datakommunikation samt værdiøgede
tjenester er åbne for konkurrence. Desuden er markedet for teleudstyr fuldt
liberaliseret.
I scenarie 2 eksisterer foruden et konkurrenceudsat slutbrugermarked også et
marked for tilgang til forholdsvis ‘forædlede’ engrostjenester såsom ‘færdigproducerede’
minutter og abonnementer (til såkaldt videresalg/service
provision), værdiøgede tjenester (viderestilling, grønt nummer og lign.), oplysningstjeneste,
kundeservice, fakturering mv.
I den rendyrkede form kan tjenesteudbyderne kun tilføje engrostjenesterne
ikke-netbaseret værdi (f.eks. markedsføring, kundeservice, fakturering eller
pakning med andre tjenester) før videresalg til slutbrugerne.
Engrosmarkedet for infrastrukturtjenester er i sagens natur ikke konkurrenceudsat,
da der kun er én netoperatør.
6.3.4 Fremherskende koordineringsmekanisme
De anvendte koordineringsmekanismer i scenarie 2 er såvel markedskræfterne
(slutbrugermarked) som politisk bestemt regulering (både engros-
og slutbrugermarked).
På engrosmarkedet skal der etableres en stærk og effektiv regulering som
skal sikre de ikke-infrastrukturbaserede tjenesteleverandører adgang til deres
vigtigste produktionsfaktorer (engrostjenesterne) på åbne, ikkediskriminerende
og transparente vilkår. Der stilles desuden krav om omkostningsbaserede
engrospriser for at forhindre, at netoperatøren misbruger sin
dominerende stilling på infrastrukturområdet (i konkurrenceretslig terminologi
‘opstrømsmarkedet’) til at udkonkurrere sine engroskunder/konkurrenter
i slutbrugermarkedet (‘nedstrømsmarkedet’).
For at sikre at reguleringen i praksis får den tilsigtede virkning, etableres
desuden mulighed for at klage over netoperatørens tilbud, priser eller adfærd.
På samme måde vil man fra lovgivers side forsøge at neutralisere den i
69

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
70
udgangspunktet meget ulige forhandlingsposition, som eksisterer mellem netoperatøren
og tjenesteudbyderne, ved at pålægge netoperatøren strenge krav
om at give uafhængige (tredjeparts-)tjenesteudbydere tilgang til engrostjenesterne
på samme vilkår som netoperatørens egen interne tjenesteudbyder (ikke-diskriminering).
Samtidig etableres mulighed for at indbringe tvister for
myndighederne til mægling og evt. til afgørelse.
Slutbrugermarkedet er som regel også reguleret i tjenesteliberaliseringsscenariet.
Prisreguleringen kan evt. tage en anden, lidt lempeligere, form end i
engrosmarkedet (f.eks. price cap-regulering), men typisk vil der også her
blive stillet krav om omkostningsbaserede priser (regulatorens håndhævelse
heraf vil dog sædvanligvis ikke være ligeså streng som for engrosmarkedet).
Parallelt med de regulatoriske rammer for prissætningen vil markedskræfterne
på det konkurrenceudsatte slutbrugermarked også øve indflydelse på prisdannelsen.
Dette vil typisk komme til udtryk ved, at nye markedsaktører
etablerer sig på de mest profitable forretningsområder først og gradvist
‘skummer fløden’ i markedssegment efter markedssegment. Det marked,
som først udsættes for reel konkurrence som følge af en generel teleliberalisering,
er i næsten alle tilfælde international telefoni, hvor marginerne som
oftest er størst og mulighederne for at etablere en lønsom forretning derfor
bedst.
Resultatet vil derfor med stor sandsynlighed være en betydelig prisdifferentiering
på tværs af såvel tjenester og kundegrupper med en eventuel skævvridning
af eksisterende uligheder som mulig konsekvens.
6.3.5 Styrende hensyn i forhold til beslutninger om markedstilbud mv.
I scenarie 2 styres markedsudviklingen (herunder tjenesteudbud, prisniveau,
introduktion af ny teknologi mv.) af en kombination af politiske og markedsmæssige
hensyn.
Et ofte fremført problem fra nye udbydere af slutbrugerprodukter er, at de
har vanskeligt ved at differentiere deres produktudbud i forhold til netoperatøren.
Dette kan bl.a. skyldes, at langt hovedparten af alle tjenester og faciliteter
kræver ændringer i nettet, hvorfor netoperatøren varsles om konkurrenternes
planlagte produkter lang tid i forvejen og har mulighed for også selv
at udbyde det pågældende produktet.
Et andet problem, der hyppigt opstår, er, at det er forbundet med betydelige
vanskeligheder at bestemme og opdatere omkostningsbaserede priser, hvilket
i en lille økonomi kan medføre udsættelse/forsinkelse af udbud af nye
produkter.
Fra politisk side vil man i de fleste tilfælde sikre, at en eller flere af markedsaktørerne
pålægges en forsyningspligt, således at ikke-lønsomme områder
forsynes med teletjenester til samme pris som tilbydes i lønsomme om-

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
råder. 48 Udbud af en række samfundsnyttige tjenester såsom nødtelefonen,
oplysningstjenesten, kystradioen mv. pålægges også gerne en bestemt udbyder
- som oftest forsyningspligtsudbyderen. Omkostningerne ved at udbyde
denne type tjenester kan finansieres på flere forskellige måder f.eks. via
statsbudgettet - eller evt. af udbyderen selv.
Der kan desuden etableres en speciel forbrugerbeskyttelseslovgivning for teleområdet,
som har til hensigt at beskytte telebrugerne på et marked med flere
tjenesteudbydere (etablering af klageordning, kvalitetskrav mv.).
6.3.6 Tidsforbrug til realisering af scenarie
En realisering af scenarie 2 indebærer en række både tids- og ressourcekrævende
tiltag:
¾ Omfattende ændringer og udvidelser af det telespecifikke lovgrundlag,
herunder inden for områder som forsyningspligt, numre- og adresser,
omkostningsberegningsmetoder og regnskabsføring, forbrugerbeskyttelse,
hemmeligholdelse af personoplysninger og datakommunikation, administration
af radiofrekvenser 49 mv.
¾ Klar adskillelse mellem lovgiver, tilsynsmyndighed og markedsaktører.
¾ Etablering af en stærk, uafhængig regulatorisk myndighed udrustet med
klare beføjelser og ressourcer samt styret af klare, politisk fastsatte mål.
¾ Tiltrækning - og evt. autorisation - af tjenesteudbydere, som kan tage
konkurrencen op med den tidligere eneretshaver på slutbrugermarkedet
for teletjenester.
6FHQDULH )XOG OLEHUDOLVHULQJ
6.4.1 Antal og typer af markedsaktører
I scenarie 3 er alle telemarkeder fuldt liberaliserede - såvel adgang til etablering
af teleinfrastruktur som adgang til at udbyde alle former for teletjenester,
samt salg af teleudstyr.
Der kan på denne form for marked i princippet eksistere et ubegrænset antal
markedsaktører, men det aktuelle markeds størrelse og den fortsatte eksistens
af stor- og samdriftsfordele vil sætte et naturligt loft for antallet af
markedsaktører - særligt på infrastrukturområdet.
Scenariets betegnelse ‘fuld liberalisering’ sigter til den langsigtede vision
udtrykt i scenariet, dvs. et fuldt dereguleret telemarked med effektiv konkurrence
(dvs. kun reguleret af generel konkurrenceregulering). Beskrivelsen af
48 Forsyningspligten er behandlet mere indgående i kapitel 3.
49 Dog ikke relevant for Grønland, idet frekvensreguleringen administreres af den danske Telestyrelse.
71

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
72
scenariet vil primært fokusere på den langsigtede vision, men for at kunne
sige noget om tidsforbrug til realisering af scenariet (under forudsætning af,
at udgangssituationen er eneret), er det nødvendigt også at inddrage fasen
frem til der opstår ‘effektiv konkurrence’.
Det er ikke muligt at præcisere, hvad der menes med effektiv konkurrence.
Det skyldes, dels at effektiv konkurrence kan opstå i det tilfælde, hvor to selskaber
konkurrerer intensivt om forbrugernes gunst, og at effektiv konkurrence
ikke nødvendigvis opstår fordi mange selskaber er til stede på markedet.
I sidstnævnte tilfælde kan karteldannelser og konkurrencebegrænsende
aftaler effektivt eliminere konkurrencen mellem selskaberne. Generelt vil
mulighederne for at etablere effektiv konkurrence selvfølgelig stige med antallet
af selskaber på markedet, men det er ikke muligt at identificere et
mindste antal selskaber, hvis blotte tilstedeværelse på det grønlandske telemarked
vil garantere en effektiv konkurrence på dette marked.
6.4.2 Stor- og samdriftsfordele
I tilfælde, hvor antallet af infrastrukturudbydere er stort, vil flertallet af udbyderne
ikke kunne drage nytte af stordriftsfordele. Dette gælder i særlig
grad for det såkaldte lokale abonnentledningsnet (fra lokalcentral/lokalfordeler
frem til kunden) og i mindre grad for det såkaldte backbone-net
(central del af nettet, som opsamler og formidler trafik fra decentrale
dele af nettet) samt særligt trafikintensive strækninger.
Der kan imidlertid være en række andre årsager til, at nye tjenesteudbydere
alligevel vælger at etablere egen infrastruktur, frem for alene at basere sig på
den tidligere eneretshavers landsdækkende telenet. F.eks. kan forhold som
fuld kontrol med nettets driftssikkerhed, adgang til selv at foretage fejlretning,
forældet teknologi hos den tidligere eneretshaver/ønske om at gøre
brug af nyeste teknologi eller simpelthen ønske om at forbedre sin forhandlingsposition
over for den tidligere eneretshaver være udslagsgivende for en
beslutning om at etablere egen infrastruktur. Denne type argumenter vil være
specielt tungtvejende i forhold til betjening af store og krævende erhvervskunder.
6.4.3 Omfattede markeder
Alle markeder - såvel udstyrs-, tjeneste-, infrastrukturmarkederne samt engros-
og slutbrugermarkederne omfattes af scenariet.
Sammenlignet med tjenesteliberaliseringsscenariet vil udbuddet af engrostjenster
være udvidet med infrastrukturtjenester såsom samtrafik, præfiks,
fast forvalg, nummerportabillitet, samlokalisering, fejlretning, faste
kredsløb, mastepositioner mv.

6.4.4 Fremherskende koordineringsmekanisme
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
På sigt vil den anvendte koordineringsmekanisme i scenarie 3 (fuld liberalisering)
i så vid udstrækning som muligt være markedet, suppleret af generel
regulering, herunder særligt konkurrenceregulering.
Tilbage i teletilsynsmyndighedens portefølje er der derudover lovgivning,
som skal sikre grundlæggende samfundsnyttige hensyn (nødtelefonen, oplysningstjenesten,
kystradioen), forbrugerbeskyttelse (abonnementsvilkår,
data- og personværn og lign.) samt effektiv udnyttelse af knappe ressourcer
(frekvenser, numre og adresser). Der vil ligeledes også kunne indføres (eller
opretholdes) en begrænset forsyningspligt.
Prisdannelsen sker i markedet således, at sammenhængen mellem udbud og
efterspørgsel er bestemmende for prisniveauet. Der kan derfor forekomme
voldsom prisdifferentiering f.eks. mellem store eller velorganiserede kunder
og små kunder, som står i en dårlig forhandlingssituation.
6.4.5 Styrende hensyn i forhold til beslutninger om markedstilbud mv.
På sigt vil markedet være helt styrende for markedsudbuddet. Nye udbydere
vil således ikke være afhængige af eventuelle netoperatørers udbygning af
deres net, men vil kunne etablere den nødvendige infrastruktur selv.
Dette betyder på den ene side, at alene tjenester, som forventes at blive lønsomme,
vil blive udviklet og udbudt på markedet, og kun kommercielt interessante
geografiske områder og kunder vil blive forsynet med teletjenester.
I det omfang, der er indført forsyningspligt på bestemte tjenester, er det dog
muligt at sikre et minimumstjenesteudbud til alle kundegrupper til på forhånd
fastlagte maksimalpriser.
På den anden side betyder fuldt råderum for markedskræfterne også, at dersom
der er tilstrækkelig efterspørgsel efter en given tjeneste, så vil der med
stor sandsynlighed blive udviklet et tilbud, som matcher det udækkede markedsbehov.
6.4.6 Tidsforbrug til realisering af scenarie
Hvor lang tid det tager at etablere et velfungerende fuldt liberaliseret og dereguleret
telemarked (dvs. reguleres kun af generel lovgivning) er selvsagt
afhængigt af en række forhold, herunder
¾ hvor hurtig og drastisk en markedsudvikling - med deraf følgende evt.
voldsomme konsekvenser - der er politisk accept for (vil det f.eks. blive
tilladt, at den tidligere eneretshaver går konkurs, at nye udbydere udkonkurreres
af den tidligere eneretshaver, at eksisterende tjenestetilbud til
ikke-lønsomme kunder afvikles?)
¾ hvor hurtigt og ‘friktionsfrit’ markedet regulerer sig selv og finder et naturligt
leje (antal markedsaktører, bredde på tjenesteudbud, grad af prisdifferentiering,
højde på prisniveau mv.)
73

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
74
¾ hvor veludviklet konkurrenceretten og håndhævelsen heraf er. Er der
etableret et stærkt og velfungerende konkurrenceregime, vil det alt andet
lige være forbundet med færre omkostninger at indføre fuld konkurrence
‘over night’ ved et enkelt lovteknisk indgreb, dvs. ved at ophæve eneretten.
Vælger man at gå f.eks. via tjenesteliberalisering før indføring af fuld liberalisering,
vil dette medføre en længere markedsomstillingsproces, end hvis
man går direkte fra eneret til fuld liberalisering. Omvendt vil omkostninger
og risici ved en gradvis overgang til fuld liberalisering ikke være så store
som ved en drastisk omlægning af konkurrencevilkårene fra eneret til scenarie
3. I konsekvensanalysen af dette scenarie (kapitel 8) gennemgås de mulige
‘veje’ til fuld liberalisering i Grønland, og den løsning, som det vurderes,
at Grønlands Hjemmestyre ville vælg, lægges til grund for konsekvensanalysen.
'H WUH VFHQDULHUV LQGE\UGHV SODFHULQJ
For at give et overblik over grundlæggende træk ved de tre scenarier, deres
indbyrdes placering samt mulighederne for at bevæge sig fra et scenarie til et
andet præsenteres i dette afsnit en oversigtsfigur.
På et overordnet niveau er det muligt at indplacere de tre scenarier i en todimensional
figur, hvor graden af infrastrukturliberalisering udgør figurens
x-akse og graden af tjenesteliberalsering y-aksen, se Figur 5.
,QIUDVWUXNWXU
OLEHUDOLVHULQJ
(QHUHW
)LJXU 'H WUH VFHQDULHUV LQGE\UGHV SODFHULQJ L IRUKROG WLO
GLPHQVLRQHUQH WMHQHVWH RJ LQIUDVWUXNWXUOLEHUDOLVHULQJ
)XOG
OLEHUDOLVHULQJ
7MHQHVWH
OLEHUDOLVHULQJ

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Præsentation af de tre scenarier
Andersen Management International A/S
Den mest konventionelle vej til liberalisering af telemarkedet går fra eneret,
via tjenesteliberalisering til fuld liberalisering, jfr. kapitel 1. Med denne trinvise
fremgangsmåde, er det fuldt muligt at ‘stige af’ eller standse liberaliseringsprocessen
før fuld liberaliseringsscenariet med liberalisering er nået.
Der er principielt ikke noget, der hindrer at man bevæger sig direkte fra eneret
til fuld liberalisering, men en så drastisk omlægning af markedsstrukturen
må forventes at medføre store omkostninger og risici. Det vil ligeledes være
særdeles vanskeligt at genindføre ene- eller særret på et marked, som man
først har liberaliseret. Skulle lovgiver alligevel forsøge dette, må der påregnes
betydelige sagsanlæg mv. fra nye aktører som har foretaget langsigtede
investeringer for at etablere sig på markedet i den tro, at markedet forblev liberaliseret
og lovgiver ville støtte fremvæksten af effektiv konkurrence.
75

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
76
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH 2SUHWKROGHOVH DI HQHUHWWHQ
I dette scenarie opretholder den nationale operatør eneretten til at anlægge og
drive telekommunikationsinfrastruktur samt til at levere alle former for teletjenester
inden for landets grænser. Det forudsættes, at TELE Greenland,
fortsætter i rollen som eneretshaver 50 , hvilket betyder, at selskabet fortsat vil
være den eneste udbyder på de delmarkeder inden for det samlede grønlandske
telemarked, som omfattes af koncessionen.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at dette scenarie ikke skal opfattes
som en beskrivelse af status quo. Scenariet repræsenterer tværtom en moderniseret
udgave af eneretten, hvor man søger at beskære og opdatere koncessionen,
hvor det er muligt, uden at ændre grundlæggende ved TELE Greenlands
eneret på anlæg og drift af net samt levering af teletjenester. De konsekvenser,
der beskrives i dette kapitel, vil altså for størstedelens vedkommende
ikke opstå, såfremt dagens regime videreføres uden ændringer.
Ovennævnte skelnen mellem indholdet af dette scenarie og den aktuelle situation
i Grønland er ligeledes central i forhold til de forventninger, der stilles
til den kommende politiske debat om fremtidens grønlandske telesektor.
Blandt de nøglepersoner, der blev interviewet af AMI i Nuuk i august 2000,
var der adskillige, som stillet over for spørgsmålet om, hvad der vil være det
værst tænkelige udfald af den kommende debat og beslutningsproces om telesektorens
fremtid, svarede: ‘status quo’.
Det betyder, at såfremt Hjemmestyret vælger at opretholde TELE Greenlands
eneret, skal der gøres en stor indsats for at tydeliggøre og forklare forskellene
i forhold til situationen, inden debatten startede. Det skal med andre
ord gøres helt klart for alle i Grønland, at der rent faktisk ‘sker noget’ på teleområdet
- at sektoren tilpasser sig de stadigt skiftende vilkår. Såfremt man
nedtoner eller helt undlader at kommunikere om nye tiltag og eksplicit fokuserer
på forskellene fra den nuværende situation, er der en risiko for, at
Hjemmestyrets beslutning bliver udsat for hård kritik. Det kan resultere i, at
implementeringen af beslutningerne bliver forsinket, samt at der eventuelt
bliver sået tvivl om deres berettigelse.
Moderniseringen af dagens system vil naturligt være rettet mod især fire forhold:
¾ at sikre de bedst mulige betingelser og muligheder for en realisering af
Grønlands Hjemmestyres telepolitiske målsætninger (se kapitel 2).
50 Principielt er der ikke noget i vejen for, at en ny koncession kan udstedes til et andet selskab,
men det ville være forbundet med særdeles høje omkostninger, der ville savne såvel motiv
som begrundelse.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
¾ at skabe større gennemsigtighed og integritet i forholdet mellem TELE
Greenland og selskabets omverden, herunder også større uafhængighed
mellem TELE Greenland og de offentlige myndigheder.
¾ At tilskynde TELE Greenland til fortsat markedsorienteret og omkostningsægte
forretningsmæssig drift.
¾ At skabe større tillid til TELE Greenland som hjemmestyreejet monopol.
Den indbyrdes rækkefølge mellem de fire målsætninger er ikke prioriteret.
.RQVHNYHQVHU UHODWHUHW WLO GH I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU
Dette afsnit beskriver, hvilke konsekvenser de i kapitel 4 skitserede fremtidige
ændringer i ydre rammebetingelser for den grønlandske telesektor vil
have, hvis man vælger at opretholde og modernisere eneretssystemet.
7.1.1 Den demografiske og kompetencemæssige udvikling
Med hensyn til den ventede demografiske og kompetencemæssige udvikling
i Grønland er der især to forhold, som er væsentlige at analysere nærmere i
forhold til eneretsscenariet: Problemerne med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft
og vanskelighederne ved at opnå kritisk masse og tilstrækkelig
dynamik i IT- og telefagmiljøet.
¾ 0DQJHO Sn DUEHMGVNUDIW
Blandt de tre scenarier er opretholdelse og modernisering af eneretten det
scenarie, der umiddelbart er mindst problematisk, når det gælder tilvejebringelse
af den menneskelige kompetence og arbejdskraft, der er nødvendig for
at realisere scenariet i praksis.
Idet der ikke etableres nye teleselskaber i Grønland, vil der, alt andet lige,
ikke blive oprettet flere telearbejdspladser i den private sektor end dem, der
allerede eksisterer (eller nyoprettes) i TELE Greenland, og TELE Greenland
skal ikke konkurrere med andre virksomheder om den i forvejen knappe arbejdskraft.
TELE Greenland vil således heller ikke blive udsat for det
(potentielt massive) tab af nøglemedarbejdere til nye konkurrenter, som
tidligere eneretshavere i andre lande har oplevet i kølvandet på en
liberalisering af telemarkedet.
Som det vil fremgå nedenfor, er en opgradering af medarbejderstaben hos
tilsynsmyndighederne i forhold til dagens niveau nødvendig, hvis det nuværende
asymmetriske forhold mellem TELE Greenland og de regulerende
myndigheder skal udlignes. Sammenlignet med de øvrige to scenarier vil der
imidlertid være tale om et mindre antal nye medarbejdere.
Eftersom det grønlandske telemarked på én og samme tid både er meget
småt og har en bredde og kompleksitet, der næsten modsvarer den, man finder
i de større europæiske lande, er der behov for medarbejdere med bred erfaring
og kompetence på flere områder. Det vil som udgangspunkt være forbundet
med store udfordringer at tiltrække og fastholde arbejdskraft med
77

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
78
denne (tele) baggrund og erfaring i Grønland. det skyldes at ministerier og
tilsynsmyndigheder på især teleområdet generelt har svært ved at konkurrere
med den private sektors ofte mere attraktive tilbud og mere dynamiske image.
Et forhold, der illustreres af, at den gennemsnitlige anciennitet for fuldmægtige
i den danske Telestyrelse p.t. er blot 19 måneder 51 .
Problemet er således, at den regulerende enhed har og fortsat vil have meget
svært ved at tiltrække og især fastholde medarbejdere tilstrækkeligt længe til
at opbygge den form for allround kompetence, som især er efterspurgt i den
grønlandske administration.
En mulighed, hvor man samtidig kunne forsøge at opbygge mere afvekslende
og udfordrende offentlige stillinger og skabe et større og bredere fagligt
miljø, ville være at opbygge en slagkraftig regulatorisk enhed, der står for
udvikling og håndhævelse af såvel konkurrence- som sektorspecifik lovgivning
for alle sektorer. En sådan enhed, som eventuelt kunne etableres i forbindelse
med den igangværende omstrukturering af Hjemmestyrets organisation
og arbejdsgange, ville bidrage til skabelsen af et fagligt miljø omkring
konkurrence- og anden markedsregulering. En sådan enhed ville desuden
forbedre mulighederne for samarbejde og erfaringsudveksling mellem medarbejdere
med ansvar for regulering og tilsyn med offentlige forsyningsvirksomheder.
En anden måde, hvorved de grønlandske myndigheder kunne forsøge at løse
problemerne med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, er at udbygge
og formalisere de i forvejen eksisterende aftaler om samarbejde med og
sekretariatsbistand fra den danske Telestyrelse. Umiddelbart vil begge parter
kunne vinde en aftale, der gør det muligt for medarbejdere i den danske Telestyrelse
med en vis anciennitet at søge udstationering i Grønland. Direktoratet
for boliger og infrastruktur vinder, fordi der opnås bedre muligheder for
at trække på den danske Telestyrelses ekspertise og den danske Telestyrelse
vinder, fordi den kan tilbyde sine medarbejdere kortere eller længere ophold
i Grønland, hvilket af mange vil blive opfattet som en attraktiv mulighed.
Alternativt kan man forestille sig en decideret outsourcing af opgaver til
Danmark eller oprettelsen af et virtuelt kontor med ansatte fysisk placeret i
henholdsvis Grønland og Danmark.
Afsluttende er det imidlertid værd at bemærke, at de offentlige myndigheders
vanskeligheder ved at tiltrække og fastholde den nødvendige kompetence
på ingen måde er unikke for scenarie 1 (eneret). Snarere tværtom, eftersom
det i endnu højere grad gør sig gældende i de to øvrige scenarier, hvor
kravene til rekruttering af medarbejdere er endnu højere end i dette scenarie.
¾ 9DQVNHOLJKHGHU YHG DW RSQn NULWLVN PDVVH
I forhold til at kunne sikre en ‘kritisk masse’ af fastboende personer i Grønland
med IT- og telekompetence kan en opretholdelse og modernisering af
koncessionen resultere i en af to modsatrettede udviklingsmuligheder. På
51 Telestyrelsens resultatkontrakt for perioden 2000-2003.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
den ene side, vil opretholdelse af eneretten være den bedste garant for, at den
eksisterende høje IT- og telekompetence, som i dag findes i TELE Greenland,
undgår at blive udvandet. På den anden side vil eneretsscenariet forhindre,
at den telekompetence, som i dag findes hos TELE Greenland, spredes
til nye konkurrerende virksomheder, som ville kunne bygge videre på,
forædle og ikke mindst udfordre den eksisterende viden og ‘måde-at-gøretingene-på’.
Sidstnævnte kan virke hæmmende for mulighederne for at opbygge
et mere dynamisk IT-miljø i Grønland.
Sammenfattende vil de problemer, der udspringer af, at IT- og telekompetente
medarbejdere er en knap og til tider flygtig ressource, i høj grad være koncentreret
i den offentlige sektor under dette scenarie. Om end behovet for
kompetente og motiverede ansatte i den offentlige sektor er mindre under
dette scenarie end under de øvrige to, er det imidlertid stadig et reelt og potentielt
centralt problem i forhold til en gennemførelse af dette scenarie,
hvorfor der evt. er behov for en personalemæssig nytænkning inden for det
offentlige.
7.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling
Som beskrevet tidligere, er der et stort politisk ønske om at skabe en mere
selvstændig og mindre sårbar grønlandsk økonomi, og der er begyndende
strukturreformer på en række områder (eksempelvis fly- og skibstrafik).
Som i mange andre vestlige lande vil der i Grønland være en forventning
om, at IT- og telesektoren kan fungere som katalysator for vækst og udvikling
i resten af økonomien. Forventningen vil være, at den grønlandske IT-
og telesektor skaber nye og ‘fremtidssikre’ arbejdspladser inden for dynamiske
vækstbrancher, samt at en umiddelbar indføring af teknologisk mere
avancerede kommunikationsløsninger og mere effektive produktionsmetoder
vil knytte Grønland tættere sammen med den øvrige verden(søkonomi).
Denne forventning vil være til stede uanset valg af liberaliseringsscenarie.
Imidlertid vil det politiske miljø specielt i eneretsscenariet stå over for en ikke
ubetydelig udfordring med at skulle anskueliggøre, at man til en vis grad
må vælge mellem at satse IT- og telepolitisk på at bringe mindre vækstcentre
eller udvalgte kundegrupper op på et internationalt konkurrencedygtigt niveau
eller satse på at ‘få alle med’. Vurderet i forhold til den hidtidige politisk
prioritering i Grønland og på baggrund af de interview som AMI har
gennemført med telepolitiske nøglepersoner i Grønland, er det sandsynligt,
at Hjemmestyret i hvert fald på kort til mellemlang sigt vil lægge størst vægt
på solidaritetshensynet (dvs. sikre hele samfundets voksende og skiftende
behov for kommunikation - ligebehandling for enhver pris). Det forhold, at
Hjemmestyret og den regulerende myndighed i eneretsscenariet bevarer en
stor grad af kontrol over telesektoren, kombineret med det forhold, at det på
kort sigt formentlig ikke vil være muligt at tilgodese kravet om væsentlig
billigere og hurtigere datakommunikation, kan afstedkomme betydelig kritik.
I den forbindelse er det vigtigt at informere om de betydelige vanskeligheder
og omkostninger, der er forbundet med på én og samme gang at forsøge at
79

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
80
skabe et dynamisk netværkssamfund og at udbyde teletjenester til alle i
Grønland til samme priser og vilkår, jævnfør udregningen af forsyningspligtsunderskuddet
i kapitel 3. En synliggørelse og forklaring af forsyningspligtsunderskuddets
størrelse og karakter bør udgøre et centralt element i en
kommunikationsstrategi for at underbygge valget mellem solidaritet og satsning
på bedre og billigere IT- og teleløsninger for en begrænset kundegruppe.
På samme måde bør også forsyningspligtens omfang, dvs. hvilke tjenester
som underlægges forsyningspligt, lægges åbent frem. Ved at skabe større
forståelse for de konkrete omkostninger, som er forbundet med at opretholde
solidaritetsprincippet og ensprissystemet på teleområdet, skabes grundlag for
en offentlig debat af den nuværende prioritering samt konsekvenserne af at
fravælge satsning på ‘de få’. Åben debat af disse og lignende forhold vil være
en forudsætning for at styrke opbakningen til Hjemmestyrets politik. Videre
vil det også, som tidligere nævnt, være vigtigt at informere om de opdateringer
og moderniseringstiltag, som koncessionen løbende gennemgår.
Når dette er sagt, er det urealistisk at tro, at kritik helt kan undgås gennem
kommunikation. En beslutning om at bevare og modernisere eneretten vil således
næsten uundgåeligt blive kritiseret. Det skyldes, at den generelle vurdering
typisk vil være, at mulighederne for at deltage i netværksøkonomien
og opnå de ‘dertil hørende’ eksplosive vækstrater er forringet.
Såvel erhvervslivet som privatkunderne vil fremover være stadig bedre orienteret
om mulighederne og udviklingen uden for Grønland, og de vil som
følge heraf blive både mere krævende (flere, bedre og billigere tjenester!) og
mindre loyale overfor TELE Greenland (aktivt opsøgende alternative leverandører
såsom udbydere af IP-telefoni). TELE Greenland vil derfor tilstadighed
‘konkurrere med’ og/eller blive målt over for andre udbydere, uanset
den regulatoriske beskyttelse, som eneretten vil yde. Presset vil dels opstå
inden for TELE Greenlands mest lønsomme forretningsområder dels på de
områder, hvor det fremgår, hvis selskabet ikke formår at leve op til ‘best
practice’ internationalt.
Dertil kommer, at det formentlig vil være vanskeligt at argumentere for
‘blot’ at videreføre det eksisterende system inden for telekommunikation –
en i øvrigt i andre henseender særdeles ‘moderne’ branche – når der tales om
at gennemføre banebrydende strukturreformer inden for andre sektorer.
Sammenfattende vil opretholdelse af eneretten ikke lette det pres, som sandsynligvis
vil opstå, fordi væksten i den grønlandske økonomi aftager og
væksten inden for tele og IT sandsynligvis vil vedblive med at være høj(ere).
Det betyder, at valg af dette scenarie evt. med fordel kunne kobles med generelle
erhvervsfremmende tiltag inden for tele- og IT- sektoren. I den forbindelse
kan erfaringer fra den canadiske provins New Brunswick eventuelt
have relevans, idet man her (med offentlig støtte) har opbygget såvel en call
center industri som en begyndende Internet industri på et ikke-liberaliseret
telemarked.

7.1.3 Internationale konjunkturer og trends
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
Valg af scenarie 1 – videreføring og modernisering af eneretten – vil være
ensbetydende med, at Grønland går imod strømmen i forhold til de internationale
trends. At vurdere muligheden for at liberalisere, og derefter vælge at
videreføre eneretssystemet, vil sandsynligvis medføre ‘løftede øjenbryn’ både
i og især uden for Grønland. Ikke mindst når hele den vestlige verden på
samme tidspunkt er i færd med at liberalisere deres telesektorer i større eller
mindre omfang.
Omvendt betyder Grønlands unikke geografi, klima og demografi, at argumentet
om at telekommunikation i Grønland stadig er et naturligt monopol
lettere vil blive accepteret af såvel internationale som nationale observatører.
I den forbindelse kan man således vælge at meddele, at Grønland forventer
at genoptage diskussionen af liberalisering, indtil substantielle nye oplysninger
foreligger fra den igangværende liberalisering i Canadas Northwest Territories.
Et argument for på denne vis ikke endeligt at afvise beslutningen om
liberalisering af telesektoren i en periode er, at beslutningsgrundlaget for en
vurdering af konsekvenserne af en liberalisering af Grønland kan se markant
anderledes ud om 2-3 år. Det skyldes, at man på det tidspunkt vil have set
konsekvenserne af den på nuværende tidspunkt vedtagne men endnu ikke
fuldt implementerede liberalisering af telemarkedet i Canadas Northwest territories.
Helt konkret forventes først i november i år et udspil fra The Canadian Radio
and Telecommunication Commission om liberalisering af long distance opkald
– en tjeneste, der indtil nu har krydssubsidieret udbudet af tjenester i de
tyndt befolkede områder i bl.a. Nunavut. Eftersom der på en lang række områder
(herunder klima og befolkningsspredning) er betydelige ligheder mellem
på den ene side Grønland og TELE Greenland og på den anden side
Northwest territories og NorthwesTel, har sidstnævntes erfaringer med liberalisering
stor betydning og relevans for Grønland, hvilket taler for en genovervejelse
af sektorens fremtid, når NorthwestTels erfaringer med liberalisering
foreligger.
Hvad angår den konkurrence, som TELE Greenland udsættes for fra netværksøkonomien,
så vil eneretten – i hvert fald på kort sigt (og på papiret) –
yde beskyttelse mod de nye konkurrence- og produktionsformer, som netværksøkonomien
indebærer.
Eftersom TELE Greenland er sikret afsætning for sine tjenester, vil selskabet
kunne videreføre kontrollen med alle led i værdikæden uden at tage aktiv
stilling til, om visse funktioner med fordel ville kunne outsources til eksterne
leverandører eller udskilles fra kernevirksomheden. På længere sigt vil den
hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling, som udspænder sig i
andre lande, imidlertid også skabe et pres for, at TELE Greenland tager mere
aktivt del i netværksøkonomien.
I forhold til spørgsmålet om en eventuel privatisering af TELE Greenland,
betyder ovenstående, at selskabet vil udgøre en investeringmulighed med en
81

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
82
profil, som indebærer lav risiko/begrænset værdiskabning for aktionærerne.
Denne type selskaber vil tiltrække financielle (passive) investorer, snarere
end (aktive) strategiske investorer, som ville kunne tilføre selskabet teknologisk
og ledelsesmæssig kompetence.
Privatisering betyder endvidere, at
¾ enhver udmelding angående eventuelle fremtidige planer om en liberalisering
bør overvejes nøje, idet sådanne udsagn kan medføre et fald i de
indtægter, der kan opnås ved en privatisering.
¾ Hjemmestyret ved at reducere sin ejerandel i TELE Greenland mister et
instrument til at gennemføre f.eks. socialpolitisk begrundede tiltag såsom
løft af IT B-holdet direkte gennem indgreb i selskabets forretningsvirksomhed.
Sammenfattende betyder en opretholdelse af eneretten, at Hjemmestyret
gennem koncession, lovgivning og ejerskab til TELE Greenland vil have alle
væsentlige reguleringsinstrumenter til rådighed til brug for realisering af de
telepolitiske målsætninger. Men beslutningen om ikke at liberalisere markedet
vil med stor sandsynlighed afstedkomme betydelig kritik og vil blive udsat
for et vedvarende og voksende pres.
7.1.4 Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet
Den hastige og komplekse teknologiske udvikling inden for informations- og
kommunikationssektoren (IKT) er uden sammenligning den mest kritiske
(og mindst forudsigbare) faktor i forhold til eneretsscenariets succes eller fiasko.
En central konsekvens af den hastige (og stadigt accelererende) teknologiske
udvikling er, at love og regulativer forældes og gennemhulles stadig hurtigere.
Med det teknologiske udviklingstempo, som ses i dag inden for IKT sektoren,
er det næsten umuligt, at udvikle regulering som er relevant og dækkende
for mere end nogle år ad gangen. Den teknologiske udvikling falder
ganske enkelt uden for reguleringen eller tager retninger som ikke var forudset
af lovgiverne. Et af svarene på denne udfordring er at udvikle teknologineutral
regulering, som f.eks. retter sig imod alle former for elektronisk
kommunikation i stedet for blot imod en enkelt sektor såsom telekommunikation
52 . Faren er imidlertid, at brancher, som tidligere var uregulerede, og
derfor producerede både overraskende og innovative resultater (f.eks. Internet),
pludselig underlægges regulering i et hidtil ukendt – og hæmmende –
omfang.
Også i Grønland vil den teknologiske udvikling udgøre en udfordring for tilsynsmyndighederne
i samtlige scenarier. Til forskel fra de øvrige to scenarier,
repræsenterer eneretsscenariet imidlertid en særdeles defensiv tilgang til
52 Jævnfør eksempelvis EU-kommissionens konvergensudredning og seneste anbefalinger i
forbindelse med 1999 Review.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
problemstillingen. Ved at fastholde eneretten indtager man samtidig også en
reaktiv strategi i forhold til den teknologiske udvikling, idet man reelt forsøger
at inddæmme den teknologiske udvikling og (over)styre den naturlige
teknologiske og markedsmæssige udvikling.
Uanset om man via en opretholdelse af eneretten forsøger at bremse eller
dæmme op for den teknologiske udvikling, så vil udviklingen på en række
områder med stor sandsynlighed ‘gennemhulle’ TELE Grenlands eneret (og
evt. hele rationalet bag valg af eneretsscenariet, nemlig maksimal politisk
styring og opretholdelse af ensprissystemet og forsyningspligten).
De væsentligste potentielle ‘huller’, som det allerede er muligt at identificere
i dag, og som det på mellemlang sigt ikke vil være muligt (og formentlig ikke
samfundsmæssigt ønskeligt) at håndtere i hhv. koncession og lovgivning,
inkluderer:
¾ ,3 WHOHIRQL vil på sigt udgøre den væsentligste trussel mod TELE Greenlands
eneret på international telefoni og evt. også på indtjeningen fra
landstakst, idet forbedringer i kvalitet og voksende tillid til produktet inden
for en femårs periode formentlig vil betyde, at IP-telefoni kommer
til at fremstå som en reel substitut til traditionel fastnettelefoni. For en
nærmere beskrivelse af IP-telefoni, se kapitel 2.
Stillet over for disse udsigter kan TELE Greenland grundlæggende vælge
mellem flere forskellige strategier:
1. Ud fra en betragtning om, at det tager et stykke tid, før IP-telefoni er
en reel substitut, omlægges TELE Greenlands hierarkisk opbyggede
og linjeswitchede telenet til et IP-netværk. Når disse ændringer/investeringer
er gennemført vil TELE Greenland selv kunne udbyde
og have en vis indtjening af IP-telefoni på international basis.
2. Uanset at trafikken flytter fra traditionel telefoni til IP-telefoni, så vil
TELE Greenland tjene på lokaltaksten, på internettillæg og på fastnetabonnementsafgiften,
hvilket kan danne basis for TELE Greenlands
fremtidige indtjening.
3. Endelig er det muligt at opretholde så tilpas høje priser for datakommunikation
(faste kredsløb og routerforbindelser), at prisen for
IP-telefoni og anden databaseret kommunikation forbliver høj sammenlignet
med almindelig, linjeswitchet taletelefoni. Denne strategi
er tilsyneladende sammenfaldende med TELE Greenlands nuværende
tilgang til problemstillingen, men næppe en holdbar strategi i
længden.
Valget mellem de tre ovennævnte strategier kan beskrives som et valg
mellem at offensivt omfavne den nye teknologi og de muligheder og risici,
det medfører (1), eller defensivt at afvente dens komme og forsøge
at beskytte på det eksisterende forretningsgrundlag så længe som muligt
(2 og 3).
83

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
84
¾ *OREDOH /(2 VDWHOOLWQHW kan eventuelt udgøre en konkurrencedygtig alternativ
accessform til TELE Greenlands nuværende og kommende tilbud
om højhastighedsinternet. Hvorvidt denne trussel over for koncessionen
materialiserer sig eller ikke er imidlertid højst usikkert. Som nævnt
tidligere (kapitel 2), har ingen 2. generations LEO-konsortier imidlertid
forladt skrivebordsstadiet efter Iridiums konkurs, og etableringen af en
alternativ accessform gennem LEO’s har derfor lange udsigter. Dertil
kommer, at det af TELE Greenland planlagte DVBT (Digital Video
Broadcast Terrestrial) projekt, såfremt det gennemføres, reelt vil betyde,
at forretningsgrundlaget for en LEO-baseret højhastighedsaccesstjeneste
i Grønland vil være væsentlig reduceret.
¾ 'LJLWDOLVHULQJ RJ NRQYHUJHQV. Konvergensen mellem data, tele og
broadcasting vil på sigt åbne mulighed for, at virksomheder fra andre
brancher vil kunne udbyde teletjenester over andre typer net end telenet
(f.eks. kabel-TV-net, el-net, kommuneinterne net mv.) i fuld konkurrence
med TELE Greenland. Grønland adskiller sig imidlertid fra en række
andre lande ved, at der generelt set ikke eksisterer den type landsdækkende
og sammenhængende alternative netinfrastruktur (elektricitet, kabel-TV,
jernbane mv.), som potentielt kan opgraderes til at kunne formidle
teletrafik. Alternative net findes typisk kun lokalt i ‘øer’.
Sammenfattende er det således især IP-telefoni, der vil have indvirkning på
forholdene i den grønlandske telesektor inden for de næste fem år. Men på
dette område vurderes konsekvenserne imidlertid også at være særdeles vidtrækkende,
eftersom den teknologiske udvikling reelt vil betyde, at koncessionen
(næsten uanset udformning) vil blive forældet og hullet.
7.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis
Opretholdelse og modernisering af eneretten må umiddelbart betegnes som
det scenarie, hvor ‘støj og forstyrrelser’ fra den igangværende omstrukturering
af Hjemmestyret vil skabe færrest problemer i forhold til at opretholde
en konsistent og kontinuerlig daglig administration og regulering af telesektoren.
Dette skyldes naturligvis, at regulators opgaver vil ligne dem, der allerede
udføres i dag.
På et punkt er det imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på en central forskel
mellem dette og de to øvrige scenarier. Forskellen er, at Hjemmestyrets rolle
i dette scenarie er radikalt anderledes i forhold til den rolle, som Hjemmestyret
spiller i de to andre (liberaliserings-)scenarier.
Den væsentligste forskel er, at Hjemmestyret i stedet for at forme og justere
en udvikling, der i vid udstrækning er bestemt af henholdsvis markedskræfterne
53 og den generelle teknologiske udvikling, i langt højere grad selv skal
53 Bemærk, at denne betragtning er af mere generel karakter, og derfor ikke indeholder en
vurdering af, hvorvidt det rent faktisk er muligt at opretholde et velfungerende telemarked i
Grønland.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
medvirke og tage initiativ til at bestemme og styre udviklingen 54 under en
modernisering af koncessionen. Det betyder, at Hjemmestyret skal være
langt mere udfarende og proaktiv, end det er tilfældet under de øvrige to
scenarier, hvis de betingelser og tiltag, der præsenteres under dette scenarie,
skal bringes til at fungere.
Hvorvidt dette er muligt, afhænger selvsagt af tilstedeværelsen i embedsmandsapparatet
af markedsmæssig, teknisk og regulatorisk kompetence og
fremsynethed, Hjemmestyrets nye organisation samt af regulatorisk og administrativ
kapacitet – alle faktorer, hvorom det gælder, at det er vanskeligt,
men dog muligt at vurdere, hvorvidt de er til stede eller kan etableres. Men
når det kommer til den centrale faktor i vurderingen af, hvorvidt dette scenarie
kan bringes til at fungere, nemlig politisk vision og vilje til at være udfarende
og dagsordenssættende på det telepolitiske område, er det imidlertid
særdeles vanskeligt at vurdere, om disse faktorer vil være til stede eller kan
tilvejebringes.
Grunden til, at det er særdeles vanskeligt at forudse, hvorvidt den politiske
vilje vil være til stede eller ej, skyldes ikke specielt grønlandske forhold. Det
forhold, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt en nødvendig fælles vilje og
fælles fodslag kan etableres eller ej, er af langt mere grundlæggende og almengyldig
karakter.
Der må således grundlæggende hæftes et forbehold for manglende politisk
vision og vilje på dette scenarie, idet en lang række af de identificerede tiltag
og konsekvenser i høj grad afhænger af, om disse succeskriterier er til stede.
Det skal understreges, at det forhold, at politisk vision og vilje fremhæves
under dette scenarie, på ingen måde afspejler, at dette ikke også er nødvendigt
og påkrævet under de øvrige scenarier. Det afspejler udelukkende, at politisk
vision og vilje indtager en mere central rolle i dette scenarie, eftersom
det i højere grad er bestemmende for udviklingen.
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO GHW UHJXODWRULVNH VHWXS
En moderniseret udgave af eneretten vil som nævnt indebære, at det eksisterende
regulatoriske setup i Grønland opgraderes i forhold til det aktuelle niveau.
Årsagen til, at der er behov for en opgradering af regulatorisk kompetence
og kapacitet i forhold til det aktuelle niveau, er:
− at den aktuelle situation (august 2000) er et udtryk for en underbemanding.
− at en af hensigterne med en opgradering (jf. nedenfor) er at skabe større
uafhængighed mellem TELE Greenland og regulator (Direktoratet for
boliger og infrastruktur), hvilket kan ske ved, at det asymmetriske for-
54 Der selvfølgelig stadig også er under betydelig indflydelse fra den teknologiske udvikling.
85

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
86
hold, hvor TELE Greenlands kapacitet og information langt overstiger
regulatorens, forsøges udjævnet.
Ovennævnte betyder, at uanset om Hjemmestyret i sidste ende vælger at opretholde
status quo, så bør der alligevel ske en opgradering af de personalemæssige
ressourcer, der er tilrådighed for den løbende regulering af den
grønlandske telesektor.
I forhold til målsætningerne for en videreføring og modernisering af eneretten,
er det muligt at identificere en række konsekvenser for design og omfang
af det regulatoriske setup:
I bestræbelserne på at opfylde det erklærede ønske om at skabe større gennemsigtighed,
integritet og uafhængighed i forholdet mellem TELE Greenland
og selskabets omverden, herunder særligt i forhold til de offentlige
myndigheder, kan der anvendes følgende instrumenter:
¾ (WDEOHULQJ DI HQ ORYI VWHW HQW\GLJ GHILQLWLRQ DI HQHUHWVKDYHUV UHW
WLJKHGHU RJ SOLJWHU VDPW HQ NODU RSJDYH RJ DQVYDUVIRUGHOLQJ PHOOHP
HQHUHWVKDYHU GHW SROLWLVNH V\VWHP VDPW WLOV\QVP\QGLJKHGHUQH 55 Dette
vil indebære revision af TELE Greenlands koncession, den eksisterende
sektorspecifikke telelovgivning samt den forvaltningsaftale, som
p.t. regulerer forvaltningspraksis mellem TELE Greenland og direktoratet.
I forhold til revision af TELE Greenlands koncession eksisterer der
flere muligheder for modernisering, som bør overvejes:
- )RUV\QLQJVSOLJWHQV RPIDQJ gennemgås kritisk med henblik på at
revidere, hvilke tjenester, serviceniveau, ydelse/kapacitet, geografisk
og demografisk dækning mv. som skal underlægges forsyningspligt.
Introduktion af adskillelse mellem traditionelle og avancerede tjenester,
hvor kun traditionelle og basale tjenester underlægges forsyningspligt,
mens eneretshaveren ikke forpligtes til at udbyde avancerede
tjenester i hele landet er eksempelvis en mulighed. Denne model
er anvendt i Northwest territories, hvor de traditionelle tjenester
omfatter: fastnettelefoni (local og long distance), nummeroplysning,
112 opkald og Internet, hvor det ikke er specificeret til, hvilken kapacitet
Internet skal udbydes, men alene er tale om en forpligtelse til
at etablere adgang til tjenesten. En tilsvarende model kunne introduceres
i Grønland, hvor de traditionelle basale tjenester f.eks. kan omfatte
fastnettelefoni inkl. tillægstjenester, adgang til Internet (med en
specificeret minimumsbåndbredde) og ISDN 2. Fastlæggelsen af det
nøjagtige omfang af forsyningspligten bør ske på grundlag af en
bred debat, og ovenstående konkrete eksempler på basale tjenester
bør ikke betragtes som andet end eksempler.
- 8GVNLOOHOVH DI HQ U NNH RPUnGHU IUD NRQFHVVLRQHQ KYRU GHW J¡
UHV PXOLJW IRU DQGUH DW NRQNXUUHUH PHG 7(/( *UHHQODQG. Det
55 I denne forbindelse både de telespecifikke og de generelle konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
kunne eksempelvis dreje sig om salg og tilslutning af PABC’ere,
nedtagning af radio og fjernsynsprogrammer 56 , tilladelse af uafhængig
ISP-virksomhed (Internet Service Provider) mv. Ovennævnte
eksempler på mulige områder, som kan frigøres fra koncessionen,
bør ikke opfattes som AMI’s anbefalinger. Disse bør således underkastes
en nærmere analyse og diskussion, før der træffes et endeligt
valg. Under alle omstændigheder er det vigtigt at definere klare
grænseflader mellem de områder, som fortsat omfattes af koncession,
og de, som frigøres – f.eks. bør der defineres et klart nettermineringspunkt
(NTP), som markerer ophøret af TELE Greenlands offentlige
net (og ansvarsområde) og begyndelsen af private (lukkede)
net.
- 2IIHQWOLJ UHJQVNDEVP VVLJ DGVNLOOHOVH mellem TELE Greenlands
koncessionerede tjenester og de tjenester og produkter, der udbydes
af TELE Greenland i konkurrenceområdet – dvs. f.eks. salg af
pc’ere. Derved undgås, at der kan sås tvivl om, hvorvidt det pågældende
område subsidieres af indtægter fra koncessionerede tjenester.
En kombination af alle eller udvalgte af ovennævnte tiltag vil bidrage til,
at skellet mellem koncessionerede og ikke koncessionerede tjenester
fremstår mere klart, og at der skabes en større gennemsigtighed omkring,
hvordan TELE Greenland fungerer som virksomhed. Et andet tiltag, der
ville trække i samme retning, ville være en regelmæssig offentliggørelse
af en beregning af forsyningspligtsunderskuddets størrelse (eventuelt påtegnet
af en ekstern revisor) samt en opgørelse over kilderne til finansiering
heraf.
¾ .ODUHUH DQVYDUVIRUGHOLQJ PHOOHP 7(/( *UHHQODQG RJ UHJXODWRU. Det
gælder eksempelvis nummertildeling, besvarelse af klager, godkendelse
af nye tjenester samt godkendelse af abonnementsvilkår, hvor en opgradering
af den regulatoriske kapacitet og kompetence sandsynligvis vil
betyde, at Direktoratet vil fremstå mere uafhængigt i forhold til TELE
Greenland.
¾ ‘JHGH NUDY WLO 7(/( *UHHQODQG YHGU UDSSRUWHULQJ RJ GRNXPHQWD
WLRQ RYHU IRU RIIHQWOLJKHGHQ. Det kunne eksempelvis dreje sig om regler
for regnskabsmæssig separation, forbedret kvalitet på omkostnings-
og indtægtsdata og lignende.
I bestræbelserne på at tilskynde TELE Greenland til en mere markedsorienteret
og omkostningsægte forretningsmæssig drift kan følgende tiltag introduceres.
¾ 0DNVLPDOSULV RJ SULFH FDS UHJXOHULQJ. Regulator fastsætter en
maksimalpris pr. tjeneste, hvorefter operatøren pålægges, at den udbudte
markedspris på den pågældende tjeneste ikke overstiger mak-
56 Det har været diskuteret, hvorvidt nedtagning af radio- og fjernsynsprogrammer er en koncessioneret
tjeneste, hvorfor ovennævnte præcisering eventuelt er på sin plads.
87

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
88
simalprisen. Fastsættelse af maksimalprisen kan eksempelvis ske på
basis af en international prissammenligning eller ud fra et politisk
bestemt ikke-empirisk begrundet niveau. Der bør i så fald tages højde
for det nationale omkostningsniveau i forhold til omverdenen
samt omkostninger til personaleboliger, som i andre samfund betales
af det offentlige og ikke af virksomhederne. Typisk specificeres også
udviklingen i maksimalprisen over tid, dvs. i praksis, hvor meget
prisen skal falde per år. Størrelsen på den årlige prisreduktion bestemmes
typisk på grundlag af forbrugerprisindekset fratrukket en
forhåndsdefineret procentsats.
¾ /¡EHQGH YXUGHULQJ DI SRWHQWLHO HIIHNWLYLVHULQJ RJ UDWLRQDOLVHULQJ
DI 7(/( *UHHQODQG KHUXQGHU EHQFKPDUN DQDO\VH DI RPNRVW
QLQJVQLYHDXHW. Om end det er vanskeligt at identificere markeder og
operatører, der er sammenlignelige med hhv. Grønland og TELE
Greenland, bør regulator gennemføre en analyse af, hvorledes TELE
Greenlands omkostningsniveau placerer sig i forhold til andre operatører.
En sådan analyse bør gennemføres inden den endelige beslutning
om sektorens fremtid, idet det må påregnes, at kritikere af en
opretholdelse af eneretten vil hævde, at betydelige rationaliseringsgevinster
bør indregnes blandt fordelene forbundet med en hel eller
delvis liberalisering.
¾ 'HILQLWLRQ RJ UHJHOP VVLJ LQGUDSSRUWHULQJ DI NYDOLWHWVPnO RJ
LQGLNDWRUHU. Offentliggørelse af indrapporterede kvalitetsmål for det
serviceniveau, som TELE Greenland leverer, vil fremme gennemsigtigheden
og desuden udgøre et vigtigt signal om, at regulator formår
at kontrollere virksomheden. Det ville endvidere udgøre et vigtigt
input i forhold til klagesager over TELE Greenland.
Sammenfattende er der således en lang række tiltag, som regulator kan vælge,
som kan højne offentlighedens tiltro til, at TELE Greenland er en uafhængig
virksomhed, der qua gennemførte regulatoriske tiltag i et vist omfang
agerer, ‘som om’ virksomheden opererede på et liberaliseret marked.
Et andet vigtigt punkt, som gang på gang blev fremhævet under interviewrunden
i august 2000, var behovet for gennemsigtighed og information – også
dette ønske kan efterkommes inden for dette scenarie ved at implementere
en række af de ovennævnte tiltag.
Det er ikke muligt at udpege et enkeltstående initiativ, der alene vil kunne
skabe større tillid til TELE Greenland som hjemmestyreejet monopol. Der
vil snarere være tale om en vifte af aktiviteter, der tilsammen og i fællesskab
vil kunne øge tilliden til og forbedre relationen mellem TELE Greenland og
omverden. Øget tillid kan endvidere forstærkes gennem en styrkelse af konkurrencereguleringen
og tilsynet med, at selskabet ikke misbruger sin dominerende
stilling på telemarkedet i Grønland.

.RQVHNYHQVHU IRU NXQGHUQH
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
I forhold til de grønlandske kunder er det muligt at forudse følgende konsekvenser
af at videreføre eneretten:
¾ Ensprissystemet og dagens finansieringsform kan opretholdes – i hvert
fald på kort sigt, hvilket vil være til gavn for kunder i bygder og yderområder
og på bekostning af kunder i byerne Nuuk, Sisimiut og evt. Pituffik.
Et underskud, der, eftersom der kun er en operatør på markedet, enten
kan finansieres gennem den aktuelle krydssubsidiering inden for hver
enkelt tjeneste eller over skatten. De øvrige finansieringsformer, der er
listet i afsnit 3.6, giver ikke mening under dette scenarie. Det betyder, at
man med overvejende sandsynlighed vil vælge at fortsætte den nuværende
finansieringsform, hvilket betyder, at prisen på de enkelte tjenester
er omkostningsrigtige mellem de enkelte tjenester. På længere sigt må
man imidlertid forvente, at denne finansieringsform helt eller delvis vil
blive undergravet af den teknologiske udvikling, herunder specielt IPtelefoni.
¾ Tjenesteudbuddet vil som nu være med vægt på sikkerhed og robusthed.
Eftersom den teknologiske udvikling accelererer, hvorfor de enkelte teknologier
får stadig kortere levetid, inden de afløses af næste generation,
kan en mulig konsekvens heraf være, at TELE Greenland vælger at
‘springe en generation over’ fra tid til anden. Eftersom forbrugernes forventninger
pga. den voksende kommunikation og integration på tværs af
landegrænser er støt stigende, vil den konservative teknologistrategi med
stor sandsynlighed føre til en voksende utilfredshed, hvilket kan betyde,
at der fra tid til anden stilles spørgsmål ved, hvorvidt opretholdelse af
eneretten er det bedste for landet med dertil hørende politisk pres til følge.
¾ Hvad angår mulighederne for at forhindre en opdeling af befolkningen i
et informations- og kommunikationsteknologisk A-og B-hold, synes det
oplagt, at Hjemmestyrets målsætning om, at alle i Grønland skal forsynes
med tidssvarende teletjenester, er medvirkende til at hindre en sådan
opdeling. Eftersom Hjemmestyret i eneretsscenariet bevarer den fulde
indflydelse over for TELE Greenland, har Hjemmestyret i princippet alle
muligheder til rådighed for at diktere specielle vilkår, som selskabet skal
tilbyde eksisterende eller potentielle medlemmer af et B-hold.
¾ Der vil fortsat kun være én teleoperatør i Grønland, og forbrugerne vil
således ikke have nogen valgmuligheder. Eftersom TELE Greenland på
den ene side vil være underlagt et krav om at minimere sine omkostninger
og på den anden side (som koncessioneret operatør) er sikret afsætning
af sine tjenester, vil selskabet sandsynligvis ikke tage unødige
chancer i forhold til lancering af nye tjenester og faciliteter (jf. ovenstående).
89

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
90
¾ Hvorvidt produktudbuddet vil adskille sig fra de øvrige scenarier kan
diskuteres, eftersom det i høj grad afhænger af, om det er muligt at etablere
et konkurrencestyret marked under de to liberaliseringsscenarier.
Som udgangspunkt vil man i et europæisk marked forvente, at produktudbuddet
under et monopol ikke vil være ligeså bredt og varieret som på
et helt eller delvis liberaliseret marked. Men det er imidlertid vanskeligt
at foretage en sådan generalisering i en grønlandsk kontekst.
Som det fremgår af ovenstående oplistning af konsekvenserne for kunderne
af at videreføre eneretten i en moderniseret form, vil det primært være de
private forbrugere, som drager fordel af dette scenarie. Der er omvendt ingen
tvivl om, at erhvervskunderne vil lide de største afsavn under et eneretsscenarie,
idet denne gruppes specielle ønsker – særligt i forhold til lavere priser
på datakommunikation – formentlig ikke vil blive tilgodeset, dersom dette
sker på bekostning af solidaritetshensynet. Der er her tale om de førnævnte
‘urealiserede potentielle gevinster’ ved at fortsætte et eneretssystem frem for
at gennemføre en liberalisering (risikoen for at omkostningseffektiv eller
avanceret teknologi ikke tages i brug, træg udvikling af nye tjenester mv.).
Sammenfattende vil presset fra kundesiden med stor sandsynlighed vokse
med tiden under dette scenarie, hvilket, koblet med, at de IP-baserede produkter
bliver stadigt mere substituerbare, vil medføre, at forbrugerne i stigende
grad vil orientere sig mod og anvende de nye, ‘alternative’ teknologier.
En sandsynlig konsekvens er, at paradigmeskiftet til IP-baserede produkter
vil blive fremskyndet i forhold til situationen under de øvrige scenarier.
Det er ironisk i den forstand, at netop bestræbelserne på at dæmme op for
den nye teknologi ender med at fremskynde de selvsamme tjenesters ibrugtagen.
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO 7(/( *UHHQODQG
Eneretsscenariet vil ikke indebære grundlæggende forandringer for TELE
Greenland. Men eftersom der lægges op til en modernisering af dagens system,
herunder væsentlig større regulatoriske krav, vil selskabet skulle omstille
sig på en del områder for at tilgodese krav om større offentlig indsigt i
selskabets regnskaber og drift. For at legitimere beslutningen om at opretholde
eneretten frem for at liberalisere, er det endvidere en forudsætning, at
koncessionshaveren – altså TELE Greenland – løbende underlægges eksterne
og uafhængige evalueringer. Fokus for sådanne evalueringer vil f.eks.
kunne være mulighederne for at effektivisere selskabets drift, udnytte de
teknologiske muligheder optimalt, strømline finansierings- og investeringsstrategien,
udnytte mulighederne for strategiske samarbejder mv.
TELE Greenland vil på samme måde som i dag kunne drage fuld nytte af
stordriftsfordelene forbundet med at samle al produktion af teletjenester i et
selskab. På samme måde vil det fortsat være muligt at bevare kontrol med
anlæg og drift af infrastruktur, hvorfor det nuværende høje netsikkerhedsniveau
kan opretholdes.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
Under eneretsscenariet vil det endvidere være muligt at drage fuld nytte af
synergieffekterne fra sammenlægningen af POST Greenland og TELE
Greenland.
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO PXOLJKHGHUQH IRU DW SULYDWLVHUH 7(/(
*UHHQODQG
TELE Greenland vil under dette scenarie have gode muligheder for at opretholde
sit foretningsgrundlag, selvom eneretten dog ikke på sigt vil kunne beskytte
TELE Greenland mod trusler, der opstår som følge af den teknologiske
udvikling.
)RU HQ SULYDWLVHULQJ WDOHU
Et privatiseret TELE Greenland vil i dette scenarie fremstå som en attraktiv,
lavrisiko investeringsmulighed. En potentiel investor vil dog sandsynligvis
gøre et forbehold over for muligheden for, at den grønlandske telesektor bliver
helt eller delvis liberaliseret på et senere tidspunkt. Selskabets profil vil
dog næppe gøre det muligt at få strategiske investorer ind på ejersiden, og
spørgsmålet er, om investering i TELE Greenland kan give en passiv investor
en tilstrækkelig høj forrentning.
Såfremt Hjemmestyret vælger at sælge TELE Greenland på folkeaktier
(hvilket har været en af de debatterede modeller i Grønland) vil man sandsynligvis
vælge at bevare en dominerende indflydelse. Følgende fordele er
knyttet til denne form for salg: Hjemmestyret får et provenu fra salget, og
den enkelte grønlandske småaktionær vil endvidere føle et større fællesskab
og ejerskab over for TELE Greenland, hvilket kan mindske kritikken af den
forventede henholdende teknologistrategi og de generelt høje priser. Den
største ulempe ved udstedelse af folkeaktier er formentlig, at ejerskabet
spredes på mange små – typisk ikke specielt aktive – aktionærer. Herved
neutraliseres en af fordelene ved i det hele taget at privatisere et hjemmestyreejet
selskab, nemlig at få mere aktive og kompetente ejere, som kan bidrage
positivt til selskabets forretningsmæssige udvikling.
,PRG HQ SULYDWLVHULQJ WDOHU
I forbindelse med en opretholdelse og modernisering af eneretten opererer
man med en mere flydende grænse mellem operatør og regulator, end det er
tilfældet under de øvrige scenarier. Scenariet forudsætter således et tæt samarbejde
og en fælles forståelse af eksempelvis dækning af forsyningspligtsunderskud
vs. prisfastsættelse og et fortsat samarbejde omkring kvalitetsindikatorer
og opfyldelse af politiske målsætninger. På denne baggrund kan en
privatisering medføre, at mulighederne for etablering af konsensus mind-
91

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 1: Opretholdelse af eneretten
Andersen Management International A/S
92
skes, og at samarbejdsklimaet mellem regulator og TELE Greenland forværres.
Etablering af et privat monopol (til afløsning for et hjemmestyreejet monopol)
blev desuden af flere interviewpersoner fremhævet som et af de værst
tænkelige scenarier for den grønlandske telesektor.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH 7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
I dette scenarie beholder TELE Greenland koncession på anlæg og drift af
offentlig telekommunikationsinfrastruktur, mens markedet for teletjenester
åbnes for konkurrence. Der vil med andre ord være én netoperatør (TELE
Greenland), der leverer netkapacitet til flere uafhængige tjenesteudbydere.
De uafhængige tjensteudbydere vil i tjenesteliberaliseringsscenariet med andre
ord ikke have adgang til selv at etablere nogen form for netinfrastruktur.
Bemærk endvidere, at scenariet ikke indbærer, at TELE Greenland udelukkende
fungerer som netoperatør, men derimod at TELE Greenland ud over at
sælge kapacitet i sit net til nye tjenesteudbydere i Grønland også tilbyder
produkter og tjenester direkte til de grønlandske slutbrugere i konkurrence
med de nye udbydere.
Der er i dette scenarie således ikke er tale om såkaldt ‘strukturel separation’
mellem TELE Greenlands infrastrukturvirksomhed henholdsvis tjenesteudbydervirksomhed,
således at TELE Greenland vil blive pålagt at udskille og
frasælge sin tjenesteudbydervirksomhed samt få forbud mod at konkurrere i
tjenestemarkedet. Formålet med en strukturel separation er at forhindre
krydssubsidiering og anden misbrug af dominerede stilling mellem de to forretningsområder
og tilhørende markeder. Førstnævnte er særlig uheldigt, idet
et vertikalt integreret teleselskab med dominerende eller monopolstilling på
markedet for infrastruktur vil kunne tage unormalt høje priser for adgangen
til nettet. Midlerne herfra vil derefter kunne anvendes til at subsidiere prisen
for tjenester i det konkurrenceudsatte slutbrugermarked. Dermed risikerer de
nye tjenesteudbydere at komme til at betale for netværksoperatørens konkurrencedygtighed.
Denne særdeles indgribende metode til forhindring af en eneretshavers misbrug
af dominerende stilling blev tidligere i mange lande fremhævet særligt
af konkurrencemyndighederne som den mest ideelle måde at regulere et infrastrukturmonopol
på. Metoden er imidlertid i praksis blevet anvendt yderst
få steder, og i så fald alene på mobilmarkedet, eksempelvis i Storbritannien,
hvor den nu er ophævet igen. Strukturel separation anses i dag for at være en
lærebogsmodel, som ikke har den store praktiske relevans for telesektoren.
Den primære grund er, at driften af netinfrastrukturen og udbuddet af teletjenester
i dag hænger så tæt sammen og indebærer så stor fordele - for såvel
kunder som teleselskaber - at det anses for ødelæggende for udviklingen af
markedet at forfølge modellen i praksis. F.eks. vil en ‘strukturelt separeret’
infrastrukturejer ikke have de samme incitamenter til at investere i ny og opgraderet
netinfrastruktur og sikre sømløs og avanceret tjenesteproduktion,
som en integreret infrastrukturejer og tjenesteudbyder.
I tjenesteliberaliseringsscenariet er det muligt at etablere i hvert fald følgende
former for engrossalg af netkapacitet fra TELE Greenland:
93

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
94
¾ (QJURVVDOJ DI WUDILNPLQXWWHU RJ DERQQHPHQWHU (f.eks. fastnettelefoni,
mobiltelefoni, Internet) til uafhængige tjenesteudbydere som input til
disses videresalg af (grundlæggende de selvsamme) tjenester i slutbrugermarkedet.
¾ 6DOJ DI IDVWH NUHGVO¡E RJ IDVW NDSDFLWHW Sn URXWHUQHWWHW WUHGMHSDUWV
WUDILN dels til uafhængig udbydere af kapacitet til brug for videresalg i
slutbrugermarkedet, dels til storkunders eget brug og salg til intern eller
ekstern tredjepart.
Internationale erfaringer viser, at det med stor sandsynlighed vil være de mere
profitable delmarkeder, der umiddelbart vil have nye udbyderes interesse.
Blandt disse områder er:
¾ International telefoni
¾ Internettilgang (ISP) og internettrafik
¾ Telefoni og datakommunikation til store erhvervskunder og boligblokke
¾ Fast opkoblede kredsløbsforbindelser (herefter omtalt som faste kredsløb
eller routernetkapacitet) særligt til brug for datakommunikation (f.eks.
højhastighedsinternet)
¾ Value added tjenester
Hvorvidt et internationalt observeret mønster vil gentages i Grønland kan
selvfølgelig diskuteres, men vilkår og serviceniveau for datakommunikation
(faste kredsløb og routernetkapacitet), international telefoni og Internet er
blandt de hyppigt fremførte kritikpunkter af TELE Greenland i den grønlandske
teledebat.
Etablering af et alternativ til TELE Greenland på disse områder vil således
dels kunne forvente betydelig positiv opmærksomhed, og dels med stor
sandsynlighed kunne tiltrække utilfredse TELE Greenland-kunder. På denne
baggrund er det ikke usandsynligt, at eventuelle nye tjenesteudbydere på et
tjenesteliberaliseret grønlandsk telemarked i første omgang ville vælge at
satse på datakommunikation (faste kredsløb og routernetkapacitet), international
telefoni og Internet.
Det betyder ikke, at konsekvensanalysen entydigt rettes mod de to delmarkeder,
men at særlige forhold ved disse markeder vil blive inddraget, hvor
det er relevant, samt at analysens konklusioner på kort sigt må forventes at
have særlig relevans for netop disse forretningsområder.
.RQVHNYHQVHU UHODWHUHW WLO GH I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU
Dette afsnit beskriver, hvilke konsekvenser de i kapitel 4 specificerede rammebetingelser
har, når man vælger at gennemføre en fuld tjenesteliberalisering
i den grønlandske telesektor.

8.1.1 Den demografiske og kompetencemæssige udvikling
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
Hvad angår mulighederne for at tiltrække, udvikle og fastholde det nødvendige
antal kvalificerede personer til den grønlandske IT- og telesektor, er det
sandsynligt, at:
¾ Medarbejdere fra TELE Greenland vil stifte eller tiltrækkes af nye tjenesteudbydere
på det grønlandske marked, der vil være villige til at betale
for medarbejdere med indsigt i og erfaring med udbud af telefoni i Grønland.
Det er vanskeligt at sætte tal på det antal medarbejdere, der vil forlade
TELE Greenland under dette scenarie, men størstedelen af det nuværende
personale vil sandsynligvis forholde sig afventende i forhold til
at se, om eventuelle nye operatører overlever, før de træffer en beslutning
om at forlade TELE Greenland.
¾ Et forholdsvis begrænset antal personer, der i dag ikke bor i Grønland,
vil blive tiltrukket af de nye forhold i den grønlandske telesektor. Her
tænkes især på personer fra det danske internetmiljø, hvor den igangværende
konsoliderings- og opkøbsbølge med stor sandsynlighed vil resultere
i at et antal af de tidlige internet-entreprenører står tilbage uden job
og/eller firma.
¾ Et mindre antal personer vil komme fra det allerede etablerede grønlandske
IT-miljø (On-the-top.com, Kimik IT, m.fl.), hvor lysten til at prøve
kræfter med den tidligere monopolist er til stede. Denne gruppe vil have
den fordel, at de kender den grønlandske kultur, og de har erfaring med
drift af virksomhed i Grønland. Deres primære ulempe er, at deres viden
om udbud af teletjenester og drift af teleinfrastruktur i Grønland i sagens
natur er begrænset.
¾ Nye udenlandske markedsaktører, som primært vil operere over Internettet,
vil kun have meget få (hvis nogen) ansatte, der rent fysisk befinder
sig i Grønland. Denne type aktører vil med andre ord ikke belaste det
begrænsede udbud af IT- og telekompetente medarbejdere i Grønland.
Den overordnede konklusion er således, at implementering af tjenesteliberalisering
i Grønland sandsynligvis vil medføre en svag stigning i antallet af
kvalificerede medarbejdere inden for den grønlandske telesektor, men at hovedparten
af de ansatte hos eventuelle nye operatører i Grønland enten allerede
bor i Grønland og er beskæftiget i den grønlandske IT-branche eller vil
operere over Internettet, hvorfor de kun i begrænset omfang vil præge
og/eller løfte sektorens generelle kompetence.
Problemerne med at tiltrække kompetence til den regulerende myndighed
adskiller sig fra de betingelser, der blev skitseret under scenarie 1, derved, at
en del af de potentielle medarbejdere vil gå til de nye tjenesteudbydere, som
givetvis kan tilbyde bedre løn og mere attraktive rammer. Løsningsforslagene
kan dog også hentes fra scenarie 1, hvor samarbejde med den danske Telestyrelse
vil være oplagt, eftersom den danske telesektor har gennemgået en
lignende udvikling – blot 5-10 år tidligere.
95

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
96
Ved siden af flere andre praktiske og teoretiske problemer ved dette scenarie
kan netop tiltrækningen af kompetente medarbejdere til den regulerende
myndighed være yderst problematisk 57 . Ved en tjenesteliberalisering spiller
regulator således en meget central rolle, idet vilkårene for såvel TELE
Greenland som nye tjenesteudbydere i høj grad afhænger af en uafhængig,
kompetent og operationel regulator. Uden en kompetent og handlekraftig tilsynsmyndighed
opstår der risiko for eksempelvis krydssubsidiering med
deraf følgende forvridning af markedskræfterne, misbrug af monopolstilling
på infrastrukturområdet i forhandlinger om priser og vilkår for netkapacitet
eller inoptimal eller unfair allokering af sektorens knappe ressourcer. Dersom
der ikke gribes ind fra tilsynsmyndighedens side mod sådanne og lignende
forhold, vil liberaliseringen ikke få de tiltænkte følger, idet det ikke
vil være muligt at sikre lige konkurrencevilkår (‘level playing field’) mellem
de nye markedsaktører og TELE Greenland.
8.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling
I forhold til den økonomiske udvikling, hvor forventningen, som nævnt i kapitel
4, er en reduktion af de aktuelle, høje vækstrater og en begyndende
stagnation af den grønlandske økonomi, vil det under tjenesteliberaliseringsscenariet
betyde, at den allerede udbredte og intensive fokusering på teletjenesters
pris i Grønland vil blive forstærket.
Med andre ord vil nye tjenesteudbydere primært lægge vægt på at kunne tilbyde
lave priser på deres tjenester, frem for at satse på at tilbyde eksempelvis
nye kombinationer af eller tillæg til allerede eksisterende tjenester. Det
betyder også, at nye operatører eventuelt vil være villige til i etableringsfasen
at tilbyde tjenester til dumpingpriser for derigennem at vinde kunder og
kundetilfredshed.
Den konkurrencemæssige fokusering på pris vil blive yderligere forstærket
af, at nye tjenesteudbydere ikke vil have mulighed for at differentiere sit
produktudbud fra TELE Greenlands produktudbud gennem en overlegen -
eller som minimum konkurrencedygtig - infrastrukturudnyttelse (f.eks. udnyttelse
af ny net- og transmissionsteknologi, optimalt netdesign eller optimal
trafikrouting gennem udnyttelse af IN dvs. intelligente netfunktioner),
da tjenesteudbyderne per definition ikke har kontrol over infrastrukturen,
men må basere sig på – og så vidt muligt bygge videre på – hvad TELE
Greenland tilbyder.
Såfremt den ventede lavkonjunktur bliver kraftigere end forventet, kan det
imidlertid påvirke potentielle operatørers lyst til at etablere sig på det grønlandske
marked, hvilket kan betyde, at TELE Greenland – trods tjenesteliberalisering
– stadig vil være eneste udbyder i Grønland. Det ventede konjunkturnedsving
– afhængig af størrelsen – kan altså virke såvel fremmende som
dæmpende på priskonkurrencen på det grønlandske slutbrugermarked.
57 Alternative løsningsmodeller, der forudsætter en forsat mangel på kompetente medarbejderressourcer
diskuteres i afsnit 6.1.1.

8.1.3 Internationale konjunkturer og trends
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
Valg af scenarie 2 - en ren tjenesteliberalisering - ville bringe Grønland i en
særstilling i forhold til den fremherskende liberaliseringsmodel internationalt.
Som nævnt er det i europæisk sammenhæng alene Storbritannien, som har
forladt sig på denne model som udgangspunkt for en liberalisering af mobilområdet
(modellen anvendes som nævnt ikke længere). Ingen europæiske
lande har valgt alene at satse på en tjenesteliberaliseringsmodel, og kun i
ganske få lande anvendes modellen på andet end mobilområdet. Derimod forekommer
engrossalg med henblik på rent videressalg ofte i kombination
med - eller som tillæg til - liberalisering af infrastrukturen (dvs. et traditionelt
samtrafikregime).
Engrossalg af netkapacitet til brug for tredjeparts-videresalg vil som oftest
være et frivilligt tilbud fra infrastrukturudbyderen (mobil eller fastnet) og
udbydes derfor til markedsbaserede priser og vilkår. Dette er f.eks. tilfældet
på mobilmarkedet i Norge. I andre lande er denne type engrossalg imidlertid
regulatorisk pålagt infrastrukturudbydere med en stærk markedsstilling (med
eller uden krav om omkostningsbaserede priser). Dette er f.eks. tilfældet i
Danmark, hvor der dog ikke som udgangspunkt er krav om omkostningsbaserede
priser, men hvor regulator har mulighed for i en eventuel konfliktsituation
at fastsætte prisen ud fra en ‘pris-minus-model’ (dvs. slutbrugerprisen
fratrukket en bestemt procentsats, i Danmark 21%).
Ovennævnte internationale observationer kunne tale for, at hvis Hjemmestyret
bestemmer sig for at gennemføre en tjenesteliberaliseringsmodel i Grønland,
så bør det samtidig overvejes, om der på nogen udvalgte områder eventuelt
bør ‘suppleres’ med enkeltstående infrastrukturliberaliseringstiltag
(formentlig særligt på datakommunikationsområdet og fastnetområdet).
Følgende øvrige konsekvenser for den grønlandske telesektor af de internationale
trends og konjunkturer, som er beskrevet i kapitel 4, kan forudses ved
valg af en tjenesteliberaliseringsmodel:
Sandsynligheden for at TELE Greenland fusionerer med eller opkøbes af et
udenlandsk teleselskab falder alt andet lige, eftersom TELE Greenland ikke
længere bevarer eneretten på tjenesteområdet og herved adgangen til slutbrugerne
i Grønland. Hertil kommer den usikkerhed, som måske vil være
forbundet med finansieringen af det betydelige forsyningspligtsunderskud
(se kapitel 3) i Grønland under scenarie 2 (skal TELE Greenland, Hjemmestyret
eller hele sektoren påtage sig finansieringen?).
Hvad angår mulighederne for at udnytte netværkssamfundets muligheder og
fordele, så vil tjenesteliberaliseringsscenariet formentlig ikke medføre en så
stor forbedring af mulighederne for hurtig tilpasning til og udnyttelse af mulighederne
for Grønlands deltagelse i netværksøkonomien, som kan ventes i
scenarie 3 (fuld liberalisering), men dog bedre end scenarie 1.
97

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
98
8.1.4 Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet
De teknologisk skabte trusler og muligheder for nye og eksisterende markedsaktører,
som er omtalt i forbindelse med konsekvensanalyserne af de øvrige
to scenarier, vil også være gældende i tjenesteliberaliseringsscenariet
(IP-telefoni, LEO-satellitter, konvergens, åbne systemer mv.).
I tilknytning til tjenesteliberaliseringsscenariet er det imidlertid især teknologiske
udviklingstræk, såsom fremvæksten af åbne netværk, decentral intelligens,
pakkeswitching, den stigende betydning af software på bekostning af
hardware, SIM-teknologi (smartcard teknologi på mobilområdet) mv., som
vil skabe stadig større muligheder for, at tjenesteudbydere, der ikke selv råder
over netinfrastruktur, alligevel vil kunne differentiere sit produktudbud
fra TELE Greenlands udbud. F.eks. viser den internationale udvikling – ikke
mindst i de øvrige nordiske lande og på mobilområdet – at uafhængige tjenesteleverandører
i stadig større grad fremstår som fuldt teknologisk konkurrencedygtige
med sine infrastrukturbaserede konkurrenter – men vel at mærke
uden at skulle påtage sig den store investeringsmæssige byrde og risiko,
som er forbundet med at anlægge egen infrastruktur. Sidstnævnte er grundlaget
for, at ‘rene’ tjenesteudbydere allerede har - og ikke mindst fremover
vil få – en mere let og fleksibel (og dermed mere omstillingsparat) kapital-
og omkostningsprofil i forhold til mere ‘tunge’ infrastrukturbaserede konkurrenter.
Den teknologiske udvikling inden for infrastrukturområdet vil i sagens natur
kun indirekte være relevant at fremhæve i forbindelse med tjenesteliberaliseringsscenariet,
da denne ikke – som i scenarie 3 (fuld liberalisering) – udgør
en potentiel muligheder for nye markedsaktører for at differentiere sig konkurrencemæssigt
fra TELE Greenland. Udviklingen inden for infrastrukturområdet
vil primært have betydning for TELE Greenland, idet en voldsom
teknologisk udviklingen på dette felt givetvis vil lægge øget pres på TELE
Greenland fra såvel kunder som tjenesteudbydere for at opgradere og kontinuerligt
investere i nyeste netinfrastruktur. Hertil skal bemærkes, at sådanne
krav om opgradering og udbygning af infrastrukturfaciliteter til at understøtte
avancerede tjenester og funktioner i vid udstrækning vil kunne fremsættes
‘gratis’ af de nye tjenesteudbydere.
Hvis tjenesteudbydere og kunder formår at presse Hjemmestyret til at pålægge
TELE Greenland at gennemføre de ønskede infrastrukturopgraderinger,
kan dette reelt påføre TELE Greenland væsentlige omkostninger. Dette
skyldes i hovedsagen, at investeringer i infrastruktur i Grønland typisk vil
indebære, at der opbygges en betydelig overkapacitet, idet de tekniske teleløsninger,
der er på markedet (routere, switches, mv.), er skaleret til langt
større markeder end det grønlandske.
De nye tjenesteudbydere vil på deres side hævde, at de kun skal betale en
andel af etableringsomkostningerne, der modsvarer deres forbrug. Det betyder,
at konsekvensen af krav om investering i f.eks. særlige datanet kan medføre
store investeringer i udstyr, der sandsynligvis ikke vil kunne udnyttes i
fuldt omfang af de grønlandske slutbrugere, og hvor overkapaciteten i vid

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
udstrækning vil skulle betales af TELE Greenland, og formentlig i sidste ende
af TELE Greenlands kunder.
8.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis
At lægge det regulatoriske regime til rette for gennemføring af en tjenesteliberalisering
af den grønlandske telesektor forudsætter en ikke ubetydelig,
men dog ikke uoverstigelig, kapacitetsudvidelse og omlægning i forhold til
det nuværende tilsynssystem (nærmere herom i afsnit 7.2).
Om tjenesteliberaliseringsscenariet vil det specielt gælde, at Grønland vil
skulle betræde forholdsvis ‘ubetrådte stier’ rent regulatorisk sammenlignet
med de liberaliseringsmodeller, som kendes fra andre lande. Det vil med andre
ord ikke være muligt blot at kopiere et kendt og afprøvet regulatorisk setup
fra udlandet. Imidlertid er fordelen ved scenarie 2 (tjenesteliberalisering),
at målsætningen og den ‘indre logik’ i tjenesteliberaliseringsmodellen er relativ
ukompliceret og klar. Det betyder, at når først det nødvendige regulatoriske
regime er udviklet og implementeret, så må ‘driften’ heraf forventes at
kunne foregå relativ ‘automatisk’. Scenarie 2 vil derfor ikke stille de samme
krav om initiativ og pro-aktivitet fra Hjemmestyrets side for løbende at følge
med i og forme udviklingen, som det f.eks. er tilfældet i scenarie 1 (opretholdelse
af eneretten).
Den igangværende omstrukturering af Hjemmestyret vil på den ene side tilvejebringe
et momentum, som kan lette den nødvendige opprioritering og
omlægning af det teleregulatoriske område. På den anden side kan selvsamme
generelle omstrukturering også tænkes at fratage fokus fra teleområdet,
hvorfor en endelig fastlæggelse af teleregimet kan trække i langdrag eller
blive forstyrret af de generelle omstruktureringsprocesser.
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO GHW UHJXODWRULVNH VHWXS
Indføring af tjenesteliberalisering vil have forholdsvis betydelige konsekvenser
i forhold til dagens regulatoriske setup i Grønland. I lighed med især scenarie
3 (fuld liberalisering) – men også til dels sammenfaldende med de beskrevne
regulatoriske reformtiltag under scenarie 1 – vil følgende grundlæggende
regulatoriske forhold skulle bringes på plads for en vellykket realisering
af scenarie 2:
¾ .ODU RSJDYH RJ DQVYDUVIRUGHOLQJ PHOOHP PDUNHGHWV DNW¡UHU KHUXQ
GHU GHQ WLGOLJHUH HQUHWVKDYHU 7(/( *UHHQODQG GHW SROLWLVNH V\
VWHP VDPW WLOV\QVP\QGLJKHGHUQH. Dette indebærer, at der så vidt muligt
etableres vandtætte skotter mellem hhv. markedets aktører, det politiske
system samt regulator. Dette indebærer i praksis, at dagens organisation,
hvor tilsynet med TELE Greenland er integreret i Direktoratet for
Boliger og Infrastruktur, ikke kan videreføres. Det skyldes, at rollerne
‘tilsyn’ og ‘policy’ (og i tillæg også ‘ejerskab’) ellers er så tæt forbunde,
at nye konkurrenter sandsynligvis ikke vil have tiltro til regulators upartiskhed
og uafhængighed i forhold til pression fra f.eks. politisk side el-
99

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
100
ler fra TELE Greenland. Dagens system fungerer fint på et eneretsmarked,
men vil ikke være gearet til et liberaliseret marked.
Som følge af størrelsen af den grønlandske økonomi og befolkning er
der næppe basis for at oprette en større eller 100% uafhængig (FCCinspireret)
grønlandsk regulator. Det drejer sig snarere om at finde en
løsning, som står i forhold til markedets størrelse og centraladministrationens
øvrige behov.
På baggrund af erfaringerne fra andre nordiske lande vurderes det, at
man i Grønland vil skulle anvende i størrelsesorden 4-5 medarbejdere 58
med en baggrund inden for telesektoren, jfr. kapitel 2. Det skal bemærkes,
at dette estimat, hviler på en antagelse om at det er muligt at tiltrække
medarbejdere, der allerede har en bred og solid kompetence inden for
telekommunikation og regulering heraf. Hvis det ikke er muligt, vil det
nødvendige antal medarbejdere være betydeligt højere.
Under tjenesteliberaliseringsscenariet må det forventes, at regulator vil
være under pres fra første færd, og at enheden vil blive udsat for et
krydspres fra henholdsvis TELE Greenland, der ønsker at forsvare sin
position på markedet, nye tjenesteudbydere, der ønsker så favorable vilkår
som muligt, og evt. fra polikerne, der ønsker en hastigere og mere
markant udvikling inden for sektoren. På denne baggrund bør tilsynsmyndigheden
være både kompetent og have adgang til tilstrækkelige
ressourcer fra første færd. I forhold til mulighederne for at tiltrække kvalificeret
arbejdskraft til Grønland samt regulators begrænsede muligheder
for at konkurrere (rent lønmæssigt) med operatører om den tilgængelige
arbejdskraft, vurderes regulators muligheder for at kunne tiltrække
tilstrækkelig kompetence som værende forholdsvis vanskelig.
¾ .ODUH VSLOOHUHJOHU ± LQGI¡ULQJ DI VHNWRUVSHFLILN ORYJLYQLQJ IRU WHOH
RPUnGHW Enhver indføring af konkurrence – herunder tjenesteliberalisering
- vil stille større krav til, at de spilleregler, som eksisterer eller etableres
for den grønlandske telesektor, er offentligt tilgængelige, gennemsigtige
samt kan håndhæves på et objektivt grundlag (accountability).
Det betyder, at en række forhold ved dagens tilsynssystem, som kan karakteriseres
som uformelle og pragmatiske – og som i dag fungerer
uproblematisk samt er udtryk for den mest praktiske måde at løse tilsynsopgaven
på – ikke vil kunne fungere lige så gnidningsløst i et konkurrenceudsat
marked.
Tjenesteliberaliseringsscenariet vil for det første stille større krav til
formelt nedfældede mål for sektorens udvikling (fremme af konkurrence,
rimelige priser, minimumstilbud til alle mv.) – f.eks. i form af brede
formålsparagraffer i en ny telelov. For det andet bør tilsynsmyndighedens
uafhængighed bestyrkes gennem hjemmel i lovgrundlaget for tjenesteliberaliseringen.
På denne måde vil reglerne for interaktion med den
teleregulatoriske enhed og dennes beføjelser og ansvar være kendt af alle
58 Her baseret på antal årsværk i telestyrelsen i Island og på Færøerne.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
på markedet. Desuden vil der være behov for at lovgive på en række nye
områder som følge af, at der er flere end én aktør på markedet (regler for
administration af numre- og adresser; regulering af forsyningspligten;
regler for omkostningsberegningsmetoder og regnskabsføring; regler for
service provision (videresalg), forbrugerbeskyttelse såsom regler for
abonnementsvilkår, priser, oplysningspligt mv.; etablering af klageordning
mv.)
¾ 2SJUDGHULQJ DI GHQ JHQHUHOOH NRQNXUUHQFHUHJXOHULQJ og ikke mindst
tilsynet med, at TELE Greenland ikke misbruger sin dominerende stilling
på telemarkedet i Grønland.
I scenarie 2 (tjenesteliberalisering) vil det desuden være helt afgørende,
at der regulatorisk fokuseres på at sikre et entydigt og rent grænsesnit
mellem på den ene side netoperatørdelen af TELE Greenland (anlæg og
drift af infrastruktur samt tjenesteproduktion) og på den anden side tjenesteudbyderdelen
af TELE Greenland (markedsføring og salg af tjenester).
Hvis der ikke gennemføres en strukturel separation af selskabet,
må grænsesnittet sikres ved brug af andre virkemidler for at hindre f.eks.
krydssubsidiering mellem den monopoliserede netoperatørdel og den
konkurrenceudsatte tjenesteudbyderdel. Kodeordene er i denne sammenhæng
‘ikke-diskriminering’, ‘gennemsigtighed’, ‘objektivitet’ og ‘omkostningsbaserede
priser’.
¾ ,NNH GLVNULPLQHUHQGH RIIHQWOLJJMRUWH RJ GRNXPHQWHUHGH RPNRVW
QLQJVEDVHUHGH SULVHU. Hjemmestyrets bør søge at neutralisere den i udgangspunktet
meget ulige forhandlingsposition, som i tjenesteliberaliseretscenariet
vil eksistere mellem TELE Greenland og de uafhængige tjenesteudbydere
ved at etablere en effektiv regulering, som skal sikre de
uafhængige tjenesteudbyderes adgang til engrostjenesterne fra TELE
Greenland på tilsvarende vilkår som TELE Greenlands egen interne tjenesteudbyder.
Engrospriserne bør være omkostningsbaserede for at forhindre,
at (TELE Greenland) misbruger sin dominerende markedsstilling
på infrastrukturen til at udkonkurrere sine konkurrenter i slutbrugermarkedet.
TELE Greenland kan f.eks. foretage en offensiv prissænkning
med sigte på at forhindre nye udbydere i at vinde fodfæste på markedet 59 .
De begrænsede muligheder for at opnå en positiv nettofortjeneste medfører
således, at potentielle nye operatører holder sig ude. I praksis vil anvendelsen
af begrebet ‘omkostningsbaserede priser’ sandsynligvis i første
omgang være begrænset af, at TELE Greenlands eksisterende regnskab
ikke er indrettet med sigte på kommerciel drift og krav om detaljeret
rapportering om produktlønsomhed, omkostningers henførbarhed mv.
Derfor vil ‘omkostningsbaserede priser’ i begyndelsen af scenariet f.eks.
indebære, at omkostningerne opgøres på grundlag af det foreliggende historiske
finansregnskab og tillagt en rimelig fortjeneste.
59 Bemærk, at formuleringen ‘eventuelt sænke priserne’ indikerer, at der ikke som led i denne
analyse foretages en vurdering af, hvorvidt TELE Greenland kan sænke priserne eller om de
er for høje eller ej. I økonomisk teori kendes denne mekanisme som &RQWHVWDEOH PDUNHWV
101

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
102
Alternativt vil regulatoren kunne fastsætte engrospriserne ved brug af en
såkaldt ‘retail minus’ metode (slutbrugerprisen minus en bestemt procentsats).
Sidstnævnte prisfastsættelsesmetode er ikke usædvanlig netop
for den type ‘færdigproducerede’ engrostjenster, der er tale om i
tjenesteliberaliseringsscenariet 60 . Fordelene ved ‘retail minus’ er, at
metoden er let at anvende og, at de uafhængige tjenesteudbydere sikres
en margin at konkurrere på ift. netoperatøren.
Krydssubsidiering undgås ved – som minimum – at kræve regnskabsmæssig
adskillelse af de to forretningsområder. Herved vil TELE Greenland
skulle adskille driften af infrastrukturen regnskabsteknisk fra driften
af teletjenester, ligesom der bør lægges tilrette for øget markedsgennemsigtighed
gennem indføring af strenge krav til TELE Greenland vedr.
rapportering og dokumentation (regler for regnskabsmæssig separation,
forbedret kvalitet på omkostnings- og indtægtsdata mv.). Endvidere bør
der føres et aktivt tilsyn med regnskabsreglernes overholdelse og prisernes
omkostningsægthed. Dette tilsyn kan udføres af den sektorspecifikke
teletilsynsmyndighed, den generelle konkurrencemyndighed eller evt.
ved brug af ekstern revision.
¾ ,NNH GLVNULPLQHUHGH REMHNWLYH RJ JHQQHPVLJWLJH YLONnU IRU DGJDQJ
WLO WMHQHVWHU RJ QHWIXQNWLRQDOLWHW. På samme måde som man fra Hjemmestyrets
side bør stille krav om ikke-diskriminerende priser, bør TELE
Greenland også så vidt muligt pålægges at tilbyde uafhængige tjenesteudbydere
de samme vilkår, tjenester og infrastrukturfunktionaliteter,
som tilbydes den interne tjenesteudbyderdel af TELE Greenland. Et område,
som ofte giver anledning til splid, er f.eks. vilkårene for at få adgang
til at benytte såkaldte IN-funktioner (intelligente funktioner) i nettet,
idet adgang til denne type funktionalitet kan benyttes til at differentiere
og udvide tjenestetilbudet. For at sikre, at reguleringen får den tilsigtede
virkning i praksis, skal der etableres mulighed for at klage over netoperatørens
tilbud, priser eller adfærd. Samtidig bør der etableres mulighed
for at indbringe tvister for myndighederne til mægling og evt. til
afgørelse.
Hvorvidt teleselskaber med base i lande uden for Grønland overhovedet vil
være interesseret i at etablere sig som selvstændige tjenesteudbydere i Grønland
er tvivlsomt. Blandt de selskaber, der eventuelt kunne være interesseret,
er NorthwesTel, der i dag er eneste operatør i Nunavut, Canada og Island Telecom
fra Island. Begge selskaber opererer under vilkår og har opbygget
kompetencer, der tilnærmelsesvis ligner TELE Greenlands.
Det er vanskeligt at forudsige, om de nye markedsaktører, som eventuelt vil
forsøge sig på et tjenesteliberaliseret grønlandsk telemarked, vil have held
hertil. Således er risikoen stor pga. det begrænsede kundegrundlag, problemerne
med at hverve brancheerfarent personel samt de ukendte forhold på
det grønlandske marked. Det må derfor forventes, at en del nyetablerede ak-
60 ‘Retail minus’ metoden anvendes f.eks. i Storbritannien, Danmark og Norge.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
tører på et tjenesteliberaliseret grønlandsk marked vil gå konkurs, fordi de
fejlvurderer markedet. Andre, der eventuelt drager fordel af nyere og mere
optimal teknologi, vil kunne etablere sig mere permanent – men i nicher – på
det grønlandske marked.
Som følge af det begrænsede forretningspotentiale, som Grønland vil udgøre
for flertallet af de mulige markedsindtrængere i tjenesteliberaliseringsscenariet,
er det afgørende, at det regulatoriske regime ikke virker for bebyrdende
for nye tjenesteudbydere. Endvidere vil det være et succeskriterie for en vellykket
implementering af tjenesteliberaliseringsmodellen i Grønland, at de
regulatoriske forhold lægges tilrette på en måde, som giver de nye tjenesteudbydere
på markedet maksimal fleksibilitet, hvad angår stort set alt andet
end infrastrukturområdet, som jo forbliver koncessioneret.
¾ ,QJHQ HOOHU EHJU QVHW UHJXOHULQJ DI VOXWEUXJHUPDUNHGHW IRUEUXJHU
EHVN\WWHOVH IRUV\QLQJVSOLJW XGVW\U RJ OLJQ For at gøre et tjenesteliberaliseret
grønlandsk telemarked så attraktivt som muligt, bør Hjemmestyret
være tilbageholdende med at indføre f.eks. restriktive autorisationsordninger
for nye tjenesteudbydere. Ligeledes bør man betænke, at
omfattende forbrugerbeskyttelseslovgivning (såsom strenge krav til
regnskabssystemer, klageordninger, godkendelse af udstyr mv.) vil kunne
virke forholdsmæssigt mere bebyrdende på en lille markedsaktør end
på den tidligere eneretshaver. Mest afgørende i denne kontekst er formentlig
den forsyningspligtsregulering, som vælges – ikke mindst hvordan
det grønlandske forsyningspligtsunderskud finansieres.
¾ ,QJHQ EHJU QVQLQJHU Sn DQYHQGHOVH DI LQGVDWVIDNWRUHUQH IUD QHWRSH
UDW¡UHQ 7(/( *UHHQODQG . Der bør i mindst muligt omfang stilles
krav til de uafhængige tjenesteudbyderes anvendelse og eventuelle værdiøgning
af engrostjensterne købt fra TELE Greenland med henblik på
videresalg i slutbrugermarkedet.
.RQVHNYHQVHU IRU GH JU¡QODQGVNH NXQGHU
En tjenesteliberalisering vil med stor sandsynlighed indebære, at udvalgte
kundegrupper tilbydes lavere priser, flere nye tjenester og bedre vilkår end
de aktuelle. De udvalgte kundegrupper vil sandsynligvis især være større erhvervsvirksomheder,
offentlige institutioner og organisationer samt beboere
i de større byer, hvor en ny operatør kan forventes at ville satse på at tilbyde
lavere priser end de, der gælder i øjeblikket.
En tjenesteliberalisering vil derfor givetvis indebære større grad af differentiering
af priser og tjenester i forhold til de enkelte kundesegmenter, end det
er tilfældet i dag. Som nævnt indledningsvis, i dette kapitel vil nye tjenesteudbydere
på et tjenesteliberaliseret grønlandsk telemarked formentlig i første
omgang satse på at tilbyde datakommunikation (faste kredsløb og routernetkapacitet),
international telefoni og Internet. Disse områder har særligt de
grønlandske erhvervskunders bevågenhed som følge af udbredt utilfredshed
med det nuværende tilbud fra TELE Greenland (både mht. pris, service, kva-
103

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
104
litet og kapacitet). Det må derfor forventes, at en tjenesteliberalisering som
den (ligeledes i indledningen til dette kapitel) skitserede med f.eks. tilladelse
af videresalg af overskydende kredsløbskapacitet (tredjepartstrafik) vil imødekomme
erhvervslivets efterspørgsel i højere grad, end det er tilfældet i
dag.
Lavere priser og større tjenestemæssig differentiering vil sandsynligvis kun i
et vist omfang være mærkbar for almindelige private forbrugere, eftersom de
fleste og største prisfald (baseret på f.eks. kvantumsrabatter) og nye tilbud
formentlig vil rette sig imod de mest lønsomme kundesegmenter, dvs. primært
store kunder i det offentlige og private erhvervsliv, samt i den øvrige
offentlige sektor.
En sandsynlig konsekvens af tjenesteliberaliseringen for kunderne – ikke
mindst de grønlandske privatforbrugere – er en voksende kompleksitet og
reduceret gennemsigtighed på markedet for teletjenester. Den manglende
gennemsigtighed er et ikke ukendt fænomen i forbindelse med liberalisering
af telesektorer, hvorfor det også må formodes at ske i Grønland. For at undgå,
at nye udbydere profiterer på en eventuelt begrænset gennemskuelighed,
bør der fra centralt hold gøres en indsats for at skabe en øget gennemsigtighed
på markedet. F.eks. har den danske Telestyrelse set sig nødsaget til kvartalsvist
at udgive en prispjece, der har til formål at forbedre forbrugernes
muligheder for at vælge det bedste og billigste selskab 61 . Et sådant initiativ er
sandsynligvis både for vidtgående og for omkostningskrævende i forhold til
Grønland, hvorfor det i stedet bør overvejes at stille en række minimumskrav
til den information, som alle tjenesteudbydere skal oplyse om tilbudte produkter.
En sådan oplysningspligt har den fordel, at den er let at håndhæve for
den regulatoriske enhed, og at den, i det tilfælde der stilles krav til både frigivet
information og den måde, hvorpå det bliver præsenteret, reelt vil give
de grønlandske forbrugere bedre mulighed for at vælge de bedste og billigste
produkter.
I forbindelse med en tjenesteliberalisering vil særlige produkter som telemedicin
og fjernundervisning givetvis kun blive udviklet og udbudt såfremt en
tjenesteudbyder kan se et kommercielt potentiale i at udbyde disse tjenester.
Det betyder, at potentielle aftagere skal vise tilstrækkelig interesse for og
engagement i telemedicin og/eller fjernundervisning, før en operatør vil være
parat til at videreudvikle sådanne tjenester i Grønland. Denne slags tjenester
synes dog umiddelbart at være forbeholdt markedets store operatør – TELE
Greenland.
.RQVHNYHQVHU IRU 7(/( *UHHQODQG
Som følge af væsentlig større regulatoriske krav, vil TELE Greenland generelt
skulle omstille sig på en del områder for at tilgodese krav om større offentlig
indsigt i selskabets regnskaber og drift.
61 OFTEL har gennemført et lignende initiativ i England.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
Som nævnt i beskrivelsen af tjenesteliberaliseringsscenariet knytter stordriftsfordele
inden for telekommunikation sig især til infrastrukturen, hvorfor
det i vid udstrækning stadig vil være muligt for TELE Greenland at opnå
stor- og samdriftsfordele under dette scenarie.
Gennem videresalg af kapacitet til priser fastsat af den regulerende enhed vil
det eventuelt også være muligt for de nye tjenesteudbydende operatører at
drage fordel af de samme stordriftsfordele. Hvorvidt det er muligt afhænger i
høj grad af de priser, der fastsættes for køb af kapacitet i TELE Greenlands
net, jfr. afsnit 7.2.
En tjenesteliberalisering kan endvidere betyde, at integrationen af Post og
Tele kommer under kritik. Årsagen er, at nye tjenesteudbydere af især Internet
eventuelt også ønsker at fungere som e-handelshus, hvorfor de sandsynligvis
vil fremføre, at integrationen af POST Greenland i TELE Greenland
giver TELE Greenland en unfair konkurrencefordel på dette marked. Det er
imidlertid vanskeligt at spå om, hvorvidt det vil føre til en politisk bestemt
opsplitning af POST Greenland og TELE Greenland.
.RQVHNYHQVHU IRU PXOLJKHGHUQH IRU SULYDWLVHULQJ DI 7(/(
*UHHQODQG
En privatisering af TELE Greenland er fortsat en mulighed i forbindelse med
en tjenesteliberalisering. I forhold til situationen, hvor TELE Greenland har
eneret på anlæg af infrastruktur til og udbud af telekommunikation i Grønland,
vil en tjenesteliberalisering sandsynligvis medføre, at:
¾ Den pris, Hjemmestyret kan opnå for 49% af aktierne i TELE Greenland,
vil være lavere. Dertil kommer, at prisen vil falde yderligere desto
strengere krav der stilles til især engrosprisernes størrelse og omfanget
af og kompensationen for accept af forsyningspligten i Grønland.
¾ De priser og betingelser for engrossalg af kapacitet, der tilbydes af en
eventuel ny privat ejer, sandsynligvis vil blive udsat for hårdere kritik
end tilsvarende priser og betingelser, der er fremsat af et Hjemmestyreejet
selskab. Det skyldes, at andre tjenesteudbydere i Grønland vil
være tilbøjelige til at tillægge en privat ejer en højere grad af profitorientering,
end det er tilfældet med et offentligt ejet selskab. En privatisering
af TELE Greenland vil således sandsynligvis medføre mere uro og
flere uoverensstemmelser på et tjenesteliberaliseret grønlandsk telemarked.
¾ Det privatiserede TELE Greenland vil sandsynligvis ikke i samme omfang
være behjælpelig med tilvejebringelse og fortolkning af information
og indsigter om den grønlandske telesektor. Det kan potentielt ha-
105

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 2: Tjenesteliberalisering
Andersen Management International A/S
106
ve stor betydning i forhold til mulighederne for at opbygge en kompetent
og kapabel regulatorisk enhed. Der er ligeledes grund til at antage,
at det ‘nye’ privatejede TELE Greenland ikke i samme omfang vil være
positivt indstillet over for langsigtede og/eller usikre investeringer i
Grønland.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
.RQVHNYHQVDQDO\VH DI VFHQDULH )XOG OLEHUDOLVHULQJ
I scenarie 3 gennemføres en liberalisering af alle telemarkeder – det vil sige,
at delmarkederne for hhv. udstyr, tjenester og infrastruktur samt på såvel engros-
som slutbrugerniveau – er fuldt liberaliserede.
I forlængelse af de overvejelser og afgrænsninger angående liberalisering,
som er indeholdt i kapitel 4, indebærer ‘fuld liberalisering’, at der er fri adgang
til at etablere teleinfrastruktur på det grønlandske marked, og at enhver
kan nedsætte sig som udbyder af alle former for teletjenester i Grønland.
Som tidligere nævnt betyder det ikke, at telesektoren ikke er underkastet nogen
form for statslig regulering/kontrol. Det forudsættes således, at såvel
konkurrence- og forbrugerbeskyttelseslovgivning som lovgivning til beskyttelse
af personoplysninger og data er på plads, og at den håndhæves af en regulator
med den nødvendige sektorspecifikke ekspertise og viden (mere herom
senere).
Det er endvidere vigtigt at holde sig for øje, at scenariets betegnelse ‘fuld liberalisering’
sigter til den langsigtede målsætning for sektoren. Eftersom
måden, hvorpå man opfylder denne målsætning, vil afhænge af de betingelser
og vilkår, som er gældende i det enkelte land, er det naturligt, at den ‘rene’
beskrivelse af scenariet i kapitel 5 ikke kan indeholde en generel anvisning
af, hvorledes man bedst muligt opnår et fuldt dereguleret telemarked.
I forhold til en grønlandisering af scenariet er det imidlertid nødvendigt at
tage stilling til, hvilken ‘vej’ til fuld liberalisering, der i givet fald vurderes
som værende bedst tilpasset grønlandske forhold. For at begrænse kompleksiteten
af konsekvensanalysen af scenarie 3 har AMI fundet det mest hensigtsmæssigt
ikke at analysere på de talrige udviklingsveje, som i princippet
kan føre frem til en fuld liberalisering. I dette kapitel konsekvensanalyseres
derfor alene på den udviklingsvej frem til scenarie 3, som AMI vurderer,
som den mest sandsynlige, forudsat at Hjemmestyret beslutter sig for at gennemføre
en fuld liberalisering af den grønlandske telesektor. For god ordens
skyld præsenteres i det følgende tre udviklingsveje. Den mest sandsynlige
vej er udvalgt blandt disse, og begrundelsen for valget følger herunder.
Fra udgangssituationen, hvor TELE Greenland har koncession på etablering
og drift af teleinfrastruktur samt udbud af teletjenester i Grønland, er det muligt
at nå frem til slutmålet (fuld liberalisering) ad flere forskellige veje,
herunder:
1. &KRNPHWRGHQ, hvor eneretten via et enkelt lovteknisk indgreb ophæves,
og alle former for telespecifik markedsregulering fjernes fra den ene dag
til den næste. Telemarkedet reguleres herefter alene på basis af generel
lovgivning 62 , og uoverensstemmelser mellem markedets parter (f.eks.
62 Det vil sige: konkurrence- og forbrugerbeskyttelseslovgivning samt lovgivning til beskyttelse
af personoplysninger og data.
107

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
108
vedr. priser og vilkår for adgang til telenettet) behandles administrativt
af de generelle tilsynsmyndigheder i det omfang, konkurrencelovgivningen
giver grundlag herfor, eller fremlægges for domstolene eller til
voldgiftsafgørelse.
2. ,QGLUHNWH YLD HQ WMHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ VFHQDULH . Denne tilgang betyder,
at vejen mod fuld liberalisering opdeles i to distinkte faser. I fase
1 gennemføres en fuld tjenesteliberalisering som beskrevet i scenarie 2.
Når denne er vel afsluttet, påbegyndes fase 2, hvor TELE Greenland fratages
eneretten til at anlægge og drive teleinfrastruktur i Grønland.
3. 6DPWLGLJ RJ WULQYLV JHQQHPI¡UHOVH DI OLEHUDOLVHULQJ RJ HWDEOHULQJ DI
GH Q¡GYHQGLJH UHJXODWRULVNH UDPPHU. Denne ‘vej’ indebærer, at der, i
det omfang det er muligt, opbygges en effektiv sektorspecifik markedsregulering,
en stærk og uafhængig teletilsynsmyndighed sideløbende
med, at markedet liberaliseres (evt. i henhold til de trapper, der præsenteres
i kapitel 4). Det er desuden nødvendigt, at der er klare (evt. lovfæstede)
politiske retningslinjer og visioner for, hvordan og med hvilke
midler der kan skabes effektiv konkurrence eller en realistisk trussel
herom på samtlige delmarkeder inden for sektoren.
Om den først beskrevne metode (chokmetoden) kan det siges, at kun New
Zealand af alle de OECD-lande, der har gennemgået en liberaliseringsproces,
har valgt at anvende denne metode. Her har metoden imidlertid ikke
skabt den markedsudvikling, som man forestillede sig – dvs. fremvækst af et
marked præget af effektiv konkurrence og et stort tjenesteudbud. De new
zealandske myndigheder planlægger derfor, efter mange års resultatløse tovtrækkerier
i retssalene mellem markedsaktørerne (herunder specielt omkring
uoverensstemmelser ang. vilkår og betingelser for samtrafik), at indføre sektorspecifik
regulering af sektoren.
Det er vanskeligt at forudsige med nogen form for sikkerhed, om en ‘new
zealandsk’ udvikling ville udspænde sig i Grønland, dersom chokmetoden
blev anvendt til indføring af fuld liberalisering. Et mindretal af de interviewpersoner,
som AMI har talt med i august 2000, har udtrykt tillid til, at chokmetoden
sandsynligvis ikke ville medføre specielt drastiske konsekvenser
for den grønlandske telesektor. Denne formodning bygger på en antagelse
om, at det blot vil være et begrænset antal selskaber, som vil søge at etablere
sig på et fuldt liberaliseret marked. På denne baggrund vurderes eventuelle
konflikter samt behovet for uafhængig løsning af koordinationsproblemer at
antage et overkommeligt omfang. Tilhængere af chokmetoden fremhæver
specielt, at det ville være ude af proportioner i forhold til det grønlandske telemarkeds
begrænsede størrelse og centraladministrationens kapacitet at
etablere et omfattende sektorspecifikt regelværk og tilsynssystem, hvorfor
chokmetodens minimumstilgang foretrækkes.
Modstandere af chokmetoden peger på det væsentlige element af uforudsigbarhed
og risiko, som er forbundet med denne vej til fuld liberalisering. Betydelig
usikkerhed omkring det regulatoriske regime og udfaldet af eventuelle
konfliktsituationer samt udsigt til tidskrævende konfliktløsning vil, hæv-

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
des det, afholde potentielle nye markedsaktører fra at etablere sig på det
grønlandske marked. Kendetegnende for chokmetoden er også, at Hjemmestyret
fraskriver sig muligheden for ad regulatorisk vej at gribe ind i og styre
markedsudviklingen ud fra politisk fastsatte mål. Dette ville være et særdeles
markant brud med dagens praksis, hvor Hjemmestyre og forvaltning har alle
muligheder til rådighed for at øve indflydelse på telesektorens udvikling.
De dårlige (og begrænsede) konkrete erfaringer med chokmetoden, den væsentlige
uforudsigbarhed forbundet hermed, samt erkendelsen af, at grønlandske
markeder pga. de særlige grønlandske forhold er så tilpas skrøbelige
fører til, at AMI vurderer det som usandsynligt, at Hjemmestyret vælger den
direkte vej til fuld liberalisering, hvis der træffes beslutning om at gennemføre
en fuld liberalisering.
Om den anden metode (via en tjenesteliberalisering) kan det siges, at der både
er forhold, som taler for og imod valg af denne vej frem til fuld liberalisering.
På den ene side kan det hævdes, at konsekvensen af først at indføre tjenesteliberalisering
- vel vidende at målet er fuld (infrastruktur-) liberalisering
- kan være, at potentielle nye operatører enten udskyder eller helt dropper
eventuelle planer om at etablere sig på det grønlandske marked, da der kan
være betydelige omkostninger forbundet med at omlægge en indtrængningsstrategi
fra rent videresalg til fuld infrastrukturbaseret konkurrence.
På den anden side kan det fremføres, at den teknologiske udvikling bevæger
sig i en retning, som gør det sandsynligt, at der på 5-10 års sigt måske vil
være grundlag for at indføre infrastrukturbaseret konkurrence, selvom dette
aktuelt ikke vurderes at udgøre et reelt alternativ i Grønland (se nærmere afsnit
8.1.4). I dette tilfælde kan en hurtig indføring af tjenesteliberalisering
(kombineret med tilsagn om påfølgende infrastrukturliberalisering x år ude i
fremtiden) give potentielle fremtidige infrastrukturbaserede konkurrenter en
mulighed for allerede på et tidligt tidspunkt at etablere sig på markedet og
begynde at opbygge en kundebase med sigte på senere udvidelse af tjenestetilbudet
og forretningsgrundlaget i forbindelse med den efterfølgende liberalisering
af infrastrukturområdet.
At lægge vejen til fuld liberalisering forbi tjenesteliberalisering vurderes på
denne baggrund af AMI at repræsentere en reel mulighed, der dog ikke kan
knyttets et 100% sikkert udfald til. Da konsekvenserne af en tjenesteliberalisering
under alle omstændigheder allerede er analyseret i kapitel 7, vil denne
konsekvensanalyse ikke blive gentaget her.
Om den tredje metode (samtidig og trinvis gennemførelse af liberalisering
og etablering af de nødvendige regulatoriske rammer) kan det siges, at den
dels vil harmonere med den tilgang, der er valgt i hovedparten af OECDlandene,
og dels vil tilgodese regulators behov for at bevare muligheden for
at veksle mellem henholdsvis en afventede og en mere opsøgende, proaktiv
tilgang. Begge tilgange kan være nødvendige i forhold til, at regulator på én
og samme tid skal præsentere det grønlandske marked over for potentielle
nye operatører samt vurdere de bredere effekter af allerede gennemførte tiltag.
Valg af denne metode vil med andre ord give Hjemmestyret flere in-
109

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
110
strumenter og et større råderum i forhold til at tilpasse tempo og retning efter
grønlandske forhold. På denne baggrund vurderer AMI, at der er størst sandsynlighed
for, at Hjemmestyret vil vælge denne metode, hvorfor den vil indgå
i konsekvensanalysen.
Om end ovennævnte valgte ‘vej’ således vil indgå i konsekvensanalysen, vil
hovedvægten imidlertid stadig være på den endelige målsætning (fuld liberalisering).
Det skyldes det forhold, at det ikke tjener noget formål at beskrive
vejen dertil, hvis destinationen ikke er bæredygtig og/eller ønskværdig.
.RQVHNYHQVHU UHODWHUHW WLO GH I OOHV UDPPHEHWLQJHOVHU
Dette afsnit beskriver konsekvenserne af de i kapitel 4 skitserede fremtidige
ændringer i rammebetingelserne for den grønlandske telesektor ved valg af
scenariet med fuld liberalisering.
9.1.1 Den demografiske og kompetencemæssige udvikling
På samme måde som scenarie 2 (tjenesteliberalisering) repræsenterer scenariet
med fuld liberalisering både på kort og lang sigt store udfordringer i forhold
til at tiltrække og fastholde den nødvendige kompetence i den grønlandske
telesektor.
Som det er tilfældet under scenarie 2, vil en fuld liberalisering sandsynligvis
medføre en svag stigning i antallet af kvalificerede medarbejdere inden for
den grønlandske telesektor, hvor nye fastboende ressourcepersoner især må
forventes at komme fra Danmark. Hovedparten af de ansatte i den fuldt liberaliserede
grønlandske telesektor vil imidlertid allerede bo i Grønland og være
beskæftiget i den grønlandske tele- eller IT-branche, hvilket igen vil sige,
at udbudet af arbejdskraft kun forventes at stige svagt.
Efterspørgslen efter arbejdskraft må derimod forventes at stige ganske betragteligt
i såvel den private som den offentlige sektor. I den private sektor
vil eventuelle nye markedsaktører have behov for personale, og i den offentlige
sektor vil de tilsynsførende og regulerende myndigheder skulle opgraderes
væsentligt personalemæsigt.
En væsentlig forskel mellem rekrutteringsrelaterede problemer i den offentlige
sektor i forhold til situationen i den private sektor er imidlertid, at den
offentlige sektor – uanset, hvor mange nye operatører der vælger at etablere
sig i Grønland (hvad enten der er 0, 3 eller 5) – vil have behov for mere personale.
Det skyldes, at etablering af den nødvendige regulatoriske kompetence
og kapacitet i vid udstrækning er en forudsætning for, at nye aktører
overhovedet vil være interesserede i at etablere sig på et marked.
Det vil således næppe være muligt at tiltrække nye markedsaktører til Grønland,
hvis det direkte (eller indirekte) budskab fra Hjemmestyret er, at den
nødvendige regulatoriske kompetence og kapacitet først vil blive opbygget,
når den nye netoperatør eller tjenesteudbyder har meldt sin ankomst. Hvis
det grønlandske telemarked skal fremstå troværdigt og attråværdigt, skal den

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
regulerende og tilsynsførende enhed i vid udstrækning være klar inden eventuelle
nye operatører melder deres ankomst.
Ovennævnte betyder naturligvis ikke, at regulators personale og kompetence
skal dimensioneres efter en situation, hvor der er 5 eller flere konkurrerende
udbydere i Grønland. Men derimod at regulators kompetence og kapacitet
skal sandsynliggøre, at regulator kan håndtere den mere realistiske situation,
hvor der er ét (maksimalt to eller tre) nye selskaber, der ønsker at etablere
sig som tjenesteudbyder og/eller netoperatør på det grønlandske marked.
I denne sammenhæng vil der især være behov for medarbejdere med juridiske,
økonomiske og tekniske uddannelser og erfaringer – selvsagt gerne
kombineret med ophold og kendskab til telekommunikation og Grønland.
Dertil kommer, at ansatte i den regulatoriske enhed helst skal have kompetence
på flere områder, idet antallet af regulatoriske funktioner, som skal varetages,
vil være langt større end det samlede antal ansatte hos tilsynsmyndigheden.
Antallet af personer, der kan matche ovennævnte kriterier, og som samtidig
vil være interesseret i at arbejde i Grønland, er begrænset, og Hjemmestyret
må på denne baggrund forvente at få betydelige problemer med at rekruttere
det nødvendige antal medarbejdere – særligt hvis der opstår øget konkurrence
om arbejdskraft fra én eller flere nye operatører.
Som nævnt i kapitel 4 vil den primære kilde til arbejdskraft med telespecifik
viden og kompetence i Grønland være TELE Greenland, idet TELE Greenlands
medarbejdere besidder langt størstedelen af Grønlands samlede kompetence
og erfaring inden for telekommunikation. Virksomheden vil derfor
stå i fare for at miste medarbejdere i større omfang, hvis et stort antal selskaber
etablerer sig samtidig på det grønlandske marked (dvs. scenariet fungerer
som tiltænkt).
I Europa er det ikke usædvanligt at bemande en stor del af arbejdspladserne i
en nystartet virksomhed i udlandet med personale fra moderselskabet. Dette
vil også i et vist omfang kunne lade gøre ved etablering af et teleselskab i
Grønland, men anlæg og drift af telekommunikationsinfrastrukur under de
ekstreme geografiske og klimatiske forhold i Grønland adskiller sig dramatisk
fra at udføre den samme opgave i f.eks. Tyskland. Mangel på medarbejdere
med både teknisk og lokal kompetence vil formentlig udgøre en af de
væsentligste flaskehalse for nye teleselskaber.
Med hensyn til spørgsmålet om at opnå en ‘kritisk masse’ af grønlændere
med tele- og IT-kompetence til etablering af et dynamisk og konkurrencedygtigt
grønlandsk tele- og IT-miljø åbner fuld liberaliseringsscenariet for to
modsatrettede udviklingsmuligheder.
¾ Risiko for udvanding og svækkelse af det faglige miljø som i dag findes
i TELE Greenland. Dette vil formentlig især være en effekt, der får virkning
på kort sigt.
¾ Mulighed for at sprede den telekompetence, der findes hos TELE Greenland
til flere virksomheder, som ville kunne udbygge, forædle og ikke
111

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
112
mindst udfordre den eksisterende viden. Denne effekt, der vil være til
gavn for såvel TELE Greenland som de nye konkurrenter, kan imidlertid
først forventes at slå igennem på langt sigt.
Sammenfattende udgør rekrutteringsproblemet sammen med spørgsmålet
om, hvorvidt det er muligt at tiltrække nye teleselskaber til etablering af
langsigtet forretningsvirksomhed i Grønland – de måske største barrierer for
en succesfuld implementering af fuld-liberalisering-scenariet. Dertil kommer,
at problemet er større for den offentlige sektor, hvor opbyggelse af den
nødvendige kompetence og kapacitet udgør en nødvendig betingelse for, at
der overhovedet er nogle selskaber, der er interesserede i at etablere sig i
Grønland,
9.1.2 Den økonomiske og markedsmæssige udvikling
Fuld liberalisering af telesektoren vil tilfredsstille det generelle krav om
gennemgribende strukturreformer af grønlandsk økonomi. Derudover tilfredsstilles
forventningerne til politikerne om at udvise handlekraft på telekommunikationsområdet
samt over for de nettostyrede virksomheder generelt.
Hvorvidt gennemførsel af en så konsekvent liberalisering, som der lægges op
til i scenarie 3 (fuld liberalisering), i realiteten vil afstedkomme resultater,
som tilsvarer forventningerne, er imidlertid langt mere tvivlsomt.
Følgende faktorer bevirker, at det ikke er sandsynligt, at et større antal selskaber
vil ønske at etablere sig som ny operatør med egen infrastruktur i
Grønland:
¾ De særlige grønlandske forhold (markedets stærkt begrænsede størrelse,
den spredte bosætning, det ekstreme klima mv.) vil i høj grad begrænse
det antal markedsaktører, som i praksis vil kunne etablere en lønsom forretningsvirksomhed.
Det skyldes, dels at etablering af ny infrastruktur i
Grønland er særdeles kostbart, og dels at en række af de centrale infrastrukturkomponenter
i opbygningen af et telenet (eksempelvis switches)
ikke produceres i en størrelse, der passer til det grønlandske marked.
Konsekvensen vil være, at nye operatører er nødsaget til at etablere en
meget dyr infrastruktur, der tilmed vil have en betydelig overkapacitet.
¾ Derudover vil TELE Greenland (næsten uanset valg og design af det
regulatoriske regime) stå stærkt over for nye konkurrenter pga. det
indgående lokalkendskab og den mangeårige erfaring med drift af televirksomhed
i Grønland, som selskabet ligger inde med.
¾ Det er desuden en forudsætning for nye aktører, der ønsker at etablere
sig i Grønland, at de har en forventning om at kunne erobre en markedsandel,
som er større end den ‘kritiske masse’, som er nødvendig
for etablering af en lønsom operation. Dette er særdeles tvivlsomt –
dels pga. markedets størrelse og grad af fragmentation, dels fordi TE-
LE Greenland uden tvivl vil svare aggressivt igen på ethvert forsøg på
indtrængen.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
Det betyder, at en afgørende forudsætning for at en fuld liberalisering skal
producere de forventede resultater, nemlig at det liberaliserede grønlandske
telemarked opfattes som værende attraktivt af potentielle nye operatører,
med overvejende sandsynlighed ikke vil kunne etableres.
Det betyder, at der ikke kan forventes langsigtede investeringer af betydeligt
omfang i etablering og opbygning af bæredygtige og konkurrencedygtige alternativer
til TELE Greenland. Den fremherskende form for konkurrence,
som i bedste fald vil opstå som følge af en fuld liberalisering, vil derfor have
karakter af kortsigtet arbitragevirksomhed. Konkurrencen vil i så fald rette
sig mod områder med specielt høje indtjeningsmarginer og lave adgangsbarrierer
og altså tage form af ‘cream skimming’ eller ‘cherry picking’.
Hvorvidt sådanne attraktive ‘cherries’ overhovedet eksisterer på det grønlandske
telemarked må imidlertid også vurderes som værende tvivlsomt
(jævnfør analysen af TELE Greenlands 10 største kunder i kapitel 2)
Sammenfattende må det således vurderes at være særdeles begrænset, i hvilket
omfang en fuld liberalisering af den grønlandske telesektor vil afstedkomme,
at nye infrastrukturbaserede markedsaktører vælger at etablere sig i
Grønland.
9.1.3 Internationale konjunkturer og trends
Hvis Grønland vælger at gennemføre en fuld liberalisering af telesektoren,
følger landet ‘main stream’ i forhold til Europa. Ifølge en række af de personer,
der blev interviewet til denne rapport, er det forhold, at Grønland i givet
fald følger de øvrige landes eksempel, en ikke uvæsentligt faktor i forhold til
den politiske beslutningsproces, eftersom det at følge international praksis i
et vist omfang tillægges selvstændig vægt.
Hvad angår mulighederne for at udnytte netværkssamfundets muligheder og
fordele, så vil en fuld liberalisering under ideelle betingelser skabe gode muligheder
for hurtig tilpasning til og udnyttelse af mulighederne i netværksøkonmien
for såvel den tidligere monopolist som for selskabets nye konkurrenter.
Pres fra reel – eller potentiel – konkurrence må endvidere forventes at
sætte fokus på effektivisering, innovation og produktudvikling. I en grønlandsk
sammenhæng, hvor interessen fra nye konkurrenter (jvf. ovenfor) må
forventes at være begrænset, vil sådanne fordele dog ikke kunne høstes i
samme omfang som andre steder.
9.1.4 Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet
Eftersom fuld liberalisering også omfatter tjenesteliberalisering vil de konsekvenser,
der er skitseret under scenarie 2, også gælde under dette scenarie.
De teknologisk skabte nye muligheder, som også er omtalt i forbindelse med
konsekvensanalyserne af de øvrige to scenarier, vil således også udgøre en
trussel for TELE Greenland i dette scenarie (IP-telefoni, LEO- satellitter,
konvergens, åbne systemer mv.). Under fuld liberaliserings- scenariet vil der
113

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
114
imidlertid være bedre overensstemmelse mellem ord og handling rent politisk,
ligesom TELE Greenland med umiddelbar virkning vil være tvunget til
at forholde sig til den nye konkurrencesituation.
Som det blev fremhævet i kapitel 4, er udsigten til, at den teknologiske udvikling
gør der muligt at etablere alternative net til TELE Greenlands eksisterende
landsdækkende telenet både lange og usikre. Der er således ikke
udsigt til, at den teknologiske udvikling inden for en 5-årig horisont vil gøre
det mærkbart billigere/lettere for en ny operatør at etablere egen landsdækkende
infrastruktur i Grønland - dog med LEO-satellitter som en mulig -
men usikker - undtagelse. Som nævnt i afsnit 6.2.4 (konsekvensanalysen af
scenarie 1) tilbyder den sporadiske eksistens og struktur af el-, kabel-TV- og
jernbane-infrastruktur desuden ikke de samme muligheder for opgradering
til formidling af teletrafik, som det kendes fra andre lande. Dette forhold ved
Grønland vanskeliggør alternative netoperatørers muligheder for på at etablere
konkurrencedygtige infrastrukturalternativer til TELE Greenlands
landsdækkende telenet.
I forsyningspligtsanalysen (kapitel 3) blev det fremhævet, at den begrænsede
absolutte størrelse af det grønlandske marked medfører, at mange infrastrukturenheder
i dagens net (f.eks. centraler) ganske enkelt ikke fås dimensioneret
til grønlandske forhold. Denne naturgivne grønlandske skalaulempe i
forhold til infrastrukturinvesteringer indebærer allerede i dag en økonomisk
ulempe for TELE Greenland og vil selvsagt i endnu større grad gælde for
nye infrastrukturbaserede konkurrenter med særdeles små kundebaser (målt i
absolutte tal). Den teknologiske udvikling bevæger sig imidlertid i en retning,
som på sit vil gøre det rentabelt at etablere infrastruktur på et stadigt
mindre markedsgrundlag. Fremtidens infrastrukturteknologi (som anvendes i
f.eks. trådløse- og pakkekoblede net) vil i større grad end dagens infrastrukturteknologi
(det linjekoblede fastnet) være skalérbar. På sigt forventes economies
of scale (skalafordele) derfor at få en faldende betydning ved etablering
af ny infrastruktur.
Denne teknologiske udvikling vil skabe muligheder for, at der i attraktive og
afgrænsede geografiske områder eller over for enkelte storkunder kan være
grundlag for at etablere konkurrencedygtige infrastrukturalternativer baseret
på satellit-, landmobil-, FWA (fixed wireless access), fiberoptisk- eller fastnet-teknologi.
På denne baggrund afføder den teknologiske udvikling ikke på kort sigt, men
formentlig snarere på lang sigt, et selvstændigt pres for at gennemføre en
fuld liberalisering frem for f.eks. en tjenesteliberalisering.
9.1.5 Udvikling i politisk og administrativ styring og praksis
En fuld liberalisering kræver som nævnt indledningsvist en ganske betydelig
opgradering af den regulerende enhed, der i vid udstrækning skal påtage sig
det fulde ansvar for en lang række opgaver, der tidligere blev varetaget af
regulator og TELE Greenland i fællesskab.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
I denne sammenhæng kan den igangværende omstrukturering af Hjemmestyret
skabe problemer i forhold til at opretholde en konsistent og kontinuerlig
daglig administration og regulering af telesektoren. Problemerne vil dels opstå,
fordi en omstrukturering ofte vil lægge beslag på betydelige ressourcer
og skabe tvivl om fordeling af ansvarsområder, og dels fordi der er en større
risiko for, at de overordnede prioriteringer og målsætninger lægges for tvivl,
hvilket kan ændre processen med at opbygge den tilstrækkelige kompetence.
I forhold til behovet for en formulering af langsigtede politiske planer og visioner
fremstår en bevægelse mod fuld liberalisering som attraktiv, idet der
synes at være en indre logik og en automatik over processen, hvilket i sidste
ende gør den ‘nemmere at håndtere’ end den mere kontinuerlige justering og
tilstedeværelse, som er påkrævet under scenarie 1 (opretholdelse og modernisering
af eneretten).
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO GHW UHJXODWRULVNH VHWXS
Som nævnt indledningsvis i dette kapitel har vi valgt at konsekvensanalysere
på den variant af scenariet, som indebærer, at vejen til fuld liberalisering (og
deregulering) af telesektoren går via en fase med et ganske omfattende og
markedsindgribende regulatorisk setup. Den langsigtede vision for scenariet
er, som beskrevet i kapitel 3, at markedskræfterne skal overtage reguleringens
rolle som fremherskende koordinerings- og styringsmekanisme.
På dette slutstadie vil den eneste tilbageværende form for regulering af markedet
være generel lovgivning - dvs. konkurrenceret, forbrugerbeskyttelsesret,
hemmeligholdelse af personoplysninger og lign. Derudover vil der fortsat
være behov for en teknisk betonet sektorspecifik regulering, som skal
sikre effektiv udnyttelse af knappe ressourcer (frekvenser, numre og adresser)
samt lovgivning, som skal sikre grundlæggende samfundsnyttige hensyn
(nødtelefonen, oplysningstjenesten, kystradioen) samt evt. forsyningspligtsregulering,
forudsat at forsyningspligten opretholdes.
Om - og i så fald inden for hvilken tidshorisont - den langsigtede vision for
scenariet kan realiseres i Grønland afhænger af, om der udvikles effektiv
konkurrence på markedet. Realistisk set vil effektiv konkurrence formentlig
kun opstå på ganske få - hvis overhovedet nogen - delmarkeder inden for det
samlede grønlandske telemarked. De markeder, hvor der eventuelt vil blive
etableret konkurrence, må i vid udstrækning forventes at være bestemt af den
teknologiske udvikling, og de muligheder for billigere og mere effektiv produktion
af teletjenester, der affødes heraf.
Frem til det tidspunkt, hvor der konstateres at være effektiv konkurrence på
et delmarked, vil der, som det vil fremgå af nedenstående, være behov for
omfattende regulering af markedet.
En række af de konsekvenser for det regulatoriske setup, som er beskrevet
for tjenesteliberaliseringsscenariet (scenarie 2) i kapitel 7 vil også være gældende
for fuld liberalisering-scenariet. Dette gælder følgende områder:
115

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
116
¾ Klar rollefordeling og så vidt muligt vandtætte skotter mellem hhv. markedets
aktører, det politiske system samt tilsynsmyndighederne.
¾ Oprettelse af en selvstændig tilsynsenhed på telekommunikationsområdet.
¾ Indføring af sektorspecifik lovgivning for teleområdet på en række nye
områder (administration af numre- og adresser; regulering af forsyningspligten;
regler for omkostningsberegningsmetoder og regnskabsføring;
regler for service provision (videresalg), forbrugerbeskyttelse såsom regler
for abonnementsvilkår, priser, oplysningspligt mv.; etablering af klageordning
mv.).
¾ Styrkelse af den generelle konkurrenceregulering og ikke mindst tilsynet
med, at TELE Greenland ikke misbruger sin dominerende stilling på telemarkedet
i Grønland.
¾ Øget markedsgennemsigtighed gennem indførsel af strenge krav til TE-
LE Greenland vedr. rapportering og dokumentation (regler for regnskabsmæssig
separation, forbedret kvalitet på omkostnings- og indtægtsdata
mv.).
I tillæg til ovenstående vil der i fuld liberalisering-scenariet være behov for
etablering af ganske omfattende samtrafikregulering, som sigter på at ‘neutralisere’
den ulige konkurrencemæssige udgangsposition mellem den tidligere
eneretshaver (TELE Greenland) og eventuelle nye operatører. Det drejer
sig om følgende områder:
¾ Koblet samtrafik – sæt af pligter og rettigheder, som pålægges netoperatører
for at sikre, at kunder tilknyttet forskellige net kan kommunikere
indbyrdes.
¾ Transmissionskapacitet – leje af faste kredsløb til engrospriser.
¾ Præfiks (ved hvert opkald) og fast forvalg (automatisk alle opkald inden
for udvalgte kategorier) – skal især sikre, at TELE Greenlands kunder
får adgang til at benytte konkurrerende netværk til leverance af udvalgte
tjenester (f.eks. international telefoni, landstelefoni mv.), selvom abonnementet
opretholdes hos TELE Greenland.
¾ Samlokalisering – adgang for nye udbydere til at placere eget infrastrukturudstyr
i TELE Greenlands lokaler og/eller på TELE Greenlands sites.
Dertil kommer en række tiltag, der først forventes at blive relevante på sigt,
herunder:
¾ Nummerportabilitet – mulighed for forbrugerne at flytte det gamle telefonnummer
med ved skift af netoperatør.
¾ National roaming – mulighed for at benytte en konkurrerende mobiloperatørs
net inden for områder, hvor eget net ikke dækker.
¾ Unbundling af TELE Greenlands abonnentledningsnet – dette indebærer,
at de nye operatører får adgang til det rå kobber, hvilket vil sige, at de

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
får mulighed for at få netadgang helt ud til forbrugeren uden at måtte
trække en ny parallel abonnentledning. Dette skaber mulighed for, at nye
udbydere ikke blot kan tilbyde telefoni, men også abonnement til TELE
Greenlands forbruger uden at måtte trække nye kabler ind til hver husstand.
For at en fuld liberalisering af det grønlandske telemarked skal kunne få den
ønskede effekt og gennemslagskraft, er det nødvendigt, at der etableres en
stærk og effektiv såkaldt samtrafikregulering, som skal sikre tjenesteleverandører
uden eller med begrænset egen netinfrastruktur tilgang til deres vigtigste
produktionsfaktorer (engrostjenesterne) på åbne, ikke-diskriminerende
og transparente vilkår.
Der bør desuden stilles krav om strengt omkostningsbaserede engrospriser
for at forhindre, at den dominerende netoperatør (dvs. TELE Greenland)
misbruger sin stilling på infrastrukturområdet (i konkurrenceretslig terminologi
‘opstrømsmarkedet’) til at udkonkurrere sine engroskunder/konkurrenter
i slutbrugermarkedet (‘nedstrømsmarkedet’).
På et fuldt liberaliseret grønlandsk engrosmarked vil den praktiske anvendelse
af begrebet ‘omkostningsbaserede priser’ i første omgang formentlig være
begrænset af, at netoperatørens (TELE Greenland) eksisterende regnskab ikke
er indrettet med sigte på kommerciel drift og krav om detaljeret rapportering
om produktlønsomhed, omkostningers henførbarhed mv. Dette vil på
ingen måde være et unikt grønlandsk forhold og kendes fra stort set alle andre
lande, der har gennemført en liberalisering af et tidligere eneretsmarked.
‘Omkostningsbaseret’ vil derfor i begyndelsen af scenariet indebære, at omkostningerne
opgøres på grundlag af det foreliggende historiske finansregnskab
og tillægges en rimelig fortjeneste.
Efterhånden som kravet til omkostningsbaserede priser skærpes, vil metoden
til beregning og korrekt fordeling af omkostningerne mellem de enkelte produkter
skulle forfines:
¾ Der vil således stilles krav om etablering af detaljerede produkt- og forretningsområderegnskaber,
indføring af fremadrettede omkostningsberegningsmetoder,
skærpede krav til maksimal afkast på enkeltprodukter
mv. Regulatoren vil på dette stadie ikke nøjes med at stille krav om omkostningsbaserede
engrospriser, men vil også føre et aktivt og nøje tilsyn
med, at regnskabsreglerne overholdes.
¾ Endvidere vil regulator stille krav om, at samtrafikprisen, så vidt muligt,
skal afspejle de reelle (langsigtede) omkostninger, der er forbundet med
driften af nettet og udbudet af den ekstra kapacitet, der er afledt/efterspurgt
af den nye operatør.
I princippet vil den mest korrekte prisfastsættelse af adgang til nettet tage
udgangspunkt i TELE Greenlands marginalomkostninger ved at udbyde kapacitet
på nettet. TELE Greenlands faste omkostninger bliver dog ikke dækket
ved blot at prisfastsætte efter marginalomkostningerne, hvorfor en mere
korrekt indgangsvinkel er at fastsætte engrosprisen efter TELE Greenlands
117

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
118
gennemsnitsomkostninger – eller evt. efter de langsigtede gennemsnitlige
marginalomkostninger 63 . Disse metoder er dog potentielt yderst fejlbehæftede
– dels pga. den asymmetriske information mellem TELE Greenland og
regulator, dels pga. de mange antagelser, regulator må inddrage for at kompensere
for uvisheden om økonomisk, teknologisk og demografisk udvikling.
Det skal her understreges, at korrekt fastsættelse af engrosprisen er fundamental
for dette scenaries levedygtighed. Sættes samtrafikprisen for lavt, vil
TELE Greenland ikke få dækket omkostningerne til produktionen af de pågældende
tjenester, hvilket vil føre til et fald i TELE Greenlands indtjening
og eventuelt på sigt have konsekvenser for TELE Greenlands muligheder for
at vedligeholde, udbygge og modernisere infrastrukturen. Sættes samtrafikprisen
derimod for højt, vil TELE Greenland (med rette) kunne beskyldes for
at forsøge at holde nye konkurrenter nede eller helt ude fra markedet.
Vanskeligheden er altså at fastsætte den rette samtrafikpris. Det kan eksempelvis
tænkes, at den rette pris er så høj, at det ikke er muligt for nye tjenesteudbydere
at etablere sig i Grønland. Desuden kan reguleringsmetoder også
give anledning til fejlagtig prisfastsættelse, såfremt regulator ikke er velinformeret
eller har den tilstrækkelige kompetence til at gennemskue de reelle
omkostninger ved tredjepartsadgangen. Selv med velfunderede og velmenende
regulatoriske rammer er der altså ingen garanti for, at priserne bliver
fastsat korrekt.
Selv i de tilfælde, hvor den rette samtrafikpris gør det muligt for nye netoperatører
at etablere sig i Grønland, vil det med stor sandsynlighed være i de
nye udbyderes interesse at kræve yderligere prisfald. Det skyldes, at de nye
udbydere sandsynligvis har lavere faste omkostninger end TELE Greenland,
hvilket betyder, at deres dækningsbidrag per solgt ‘enhed’ er højere, hvorfor
de i forventning om højere efterspørgsel vil være interesseret i en reduktion
af engrosprisen for køb af kapacitet.
TELE Greenland vil således – uanset at det rent faktisk lykkes at fastsætte
den rette pris for køb af kapacitet – være under konstant pres for at sænke
priserne 64 .
I begyndelsen af fuld liberalisering-scenariet vil slutbrugermarkedet også
være reguleret på pris. Prisreguleringen kan evt. tage en anden, lidt lempeligere
form end i engrosmarkedet (f.eks. price cap-regulering), men typisk vil
der også her blive stillet krav om omkostningsbaserede priser (regulatorens
håndhævelse heraf vil dog sædvanligvis ikke være ligeså streng som for en-
63 Lang sigt skal i denne forbindelse forstås som en tidshorisont, hvor alle omkostninger bliver
variable. Denne metode kendes som LRAIC-regulering (Long Run Avarage Incremental
Costs).
64 Denne kritik vil typisk tage udgangspunkt i, at den fastsætte pris ikke er den rette, og at
TELE Greenland bevidst tilbageholder/fordrejer den information, der er nødvendig for at fastsætte
prisen korrekt.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
grosmarkedet). I en senere fase af scenariet vil der formentlig ikke være behov
for at opretholde prisregulering på slutbrugermarkedet.
For at sikre at reguleringen i praksis får den tilsigtede virkning, etableres
desuden mulighed for at klage over netoperatørens tilbud, priser eller adfærd.
På samme måde vil man fra lovgivers side forsøge at neutralisere den i
udgangspunktet meget ulige forhandlingsposition, som eksisterer mellem netoperatøren
og tjenesteudbyderne, ved at pålægge netoperatøren strenge krav
om at give uafhængige (tredjeparts-)tjenesteudbydere tilgang til engrostjenesterne
på samme vilkår som netoperatørens egen interne tjenesteudbyder (ikke-diskriminering).
Samtidig etableres muligheden for at indbringe samtrafiktvister
for myndighederne til mægling og evt. til afgørelse.
Hvorvidt det overhovedet er muligt og ønskværdigt at gennemføre ovenstående
meget omfattende vifte af regulatoriske tiltag i Grønland er et spørgsmål
om henholdsvis afsættelse af tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaven.
På baggrund af erfaringerne fra andre nordiske lande vurderes det, at
man i Grønland ville skulle anvende i størrelsesorden 5-7 medarbejdere 65
med en baggrund inden for telesektoren, jfr. kapitel 2. I den forbindelse skal
det vurderes, hvorvidt de anvendte ressourcer står i forhold til de opnåede
fordele ved at sikre fri adgang til den grønlandske telesektor.
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO NXQGHUQH
For de grønlandske telekunder vil det være afgørende, om der i fuld liberalisering-scenariet
faktisk opstår reelle alternativer til TELE Greenland. Hvis
der ikke vokser et reelt konkurrencemarked frem, vil gevinsterne af en liberalisering
være begrænsede for de grønlandske kunder, særligt erhvervskunderne,
som har de største forventninger i forhold til dagens produkt- og prisudbud.
I denne sammenhæng vil et liberaliseret grønlandsk telemarkeds evne
til at tiltrække sig nye markedsaktører samt reguleringens effektivitet ift. at
forhindre TELE Greenland i at udnytte sin stærke markedsposition være de
udslagsgivende faktorer.
Hvis der vokser et konkurrencemarked frem, vil det for kunderne umiddelbart
komme til udtryk gennem lavere priser på eksisterende tjenester og på
længere sigt (hvis det er muligt at tiltrække sig den ønskede type langsigtede
markedsaktører) ved et bredere udvalg af såvel tjenester som udbydere.
På de områder/tjenester, hvor der etableres konkurrence, vil konsekvensen
sandsynligvis være prisdifferentiering mellem for eksempel store eller velorganiserede
kunder (typisk virksomheder) og små kunder, som står i en dårlig
forhandlingssituation (privatkunder i randområder).
Medmindre forsyningspligten opretholdes på alle eller udvalgte tjenester må
en geografisk prisdifferentiering forudses. Taget til ekstremerne skulle for-
65 Her baseret på antal årsværk i telestyrelserne i Danmark og Norge – dog med korrektion for
de smådriftsulemper, der vil være forbundet med at være telestyrelse i et lille land.
119

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
120
syningspligtsanalysen (kapitel 3) også tilsige, at tilbud om telefoni, Internet
og ISDN alene vil blive udbudt i de tre grønlandske byer, hvor dette er lønsomt
(givet de i analysen opstillede forudsætninger). Dette vurderes selvsagt
at være politisk uacceptabelt i Grønland, hvorfor det sandsynlige udfald er,
at der også i et scenarie med fuld liberalisering opretholdes en forsyningspligt
i en eller anden form. I modsat fald ville forsyningssituationen for især
de private grønlandske forbrugere forværres voldsomt som følge af liberaliseringen.
Forsyningspligtsunderskuddet vil imidlertid ikke kunne finansieres som hidtil,
idet den nuværende krydssubsidiering inden for de enkelte tjenester ikke
vil blive accepteret på et fuldt liberaliseret marked, idet de vil virke forvridende
og mindske gennemsigtigheden. En mulighed er, at udgifterne til forsyningspligten
deles mellem alle udbydere på markedet via en forsyningspligtsfond.
Men eftersom de årlige udgifter hertil er store (jf. kap. 3) vil
det sandsynligvis have en negativ effekt på nye operatører/tjenesteudbyderes
lyst til at etablere sig i Grønland. Det betyder, at Hjemmestyret, såfremt det
ønsker, at nye operatører skal etablere sig i Grønland, formentlig vil skulle
betale udgifterne til forsyningspligten via statsbudgettet. Alternativt kan forsyningspligten
begrænses så meget, at udgifterne hertil får et omfang som
kan finansieres af sektoren. En sådan begrænsning af forsyningspligten vil
imidlertid ikke være til privatforbrugernes fordel.
En anden konsekvens af en fuld liberalisering er, at kunderne får mulighed
for at vælge mellem flere leverandører af teletjenester – de bliver med andre
ord mere frit stillet. Dette gælder imidlertid også TELE Greenland, der ikke
længere behøver at forholde sig til alle forespørgsler om udbud af nye tjenester
og/eller apparatur. På et liberaliseret marked kan TELE Greenland således
i langt højere grad tilrettelægge sit udbud som et take-it-or-leave-it tilbud,
uden at selskabet samtidig bliver udsat for kritik for at være et stift
statsligt monopol.
Hvis ingen nye operatører og/eller tjenesteudbydere ønsker at etablere sig på
det grønlandske marked, er der imidlertid stadig mulighed for, at truslen om
konkurrence udøver et pres på TELE Greenland, som eventuelt kan få selskabet
til foretage en række defensivt orienterede prisnedsættelser for yderligere
at afskrække potentielle konkurrenter fra at gå ind på markedet. Dette
vil formentlig ske gennem en større grad af tilpasning af priser og produktudbud
til forbrugernes behov, for derigennem at gøre det sværere for nye
operatører at tiltrække de mere kritiske TELE Greenland-kunder. En mulig
konsekvens heraf kan være, at TELE Greenland (så vidt det er muligt inden
for rammerne af forsyningspligten) vælger at nedprioritere det informations-
og kommunikationsteknologiske B-hold. Det bagvedliggende rationale herfor
ville i givet fald være, at de svage forbrugere kun sjældent har interesse
for nye udbydere, og at en for høj grad af fokus på disse ville føre til en
slækkelse af TELE Greenlands beredskab over for nye operatører og tjenesteudbydere.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
Derudover skal det understreges, at ovennævnte effekter kun vil opstå, dersom
truslen fra potentielle nye konkurrenter opfattes af TELE Greenland
som værende reel. Dertil kommer, at nye teleselskaber ikke kan etableres fra
den ene dag til den anden, hvorfor TELE Greenland i langt hovedparten af
tilfældene ville få varsel om nye konkurrenter lang tid i forvejen. Dette
tidslag betyder, at TELE Greenland sandsynligvis kun i begrænset omfang
behøver at indregne og foruddiskontere effekten fra potentielle konkurrenter.
Endelig er der stor risiko for, at den form for konkurrence, som vil opstå i
Grønland, er såkaldt kortsigtet arbitragekonkurrence, som sigter på at
skumme fløden på de mest lønsomme delmarkeder hurtigst muligt, men som
ikke bidrager til langsigtet udvikling af markedet gennem mere substantielle
investeringer. Arbitragekonkurrence kan være udmærket for forbrugerne på
kort sigt, men vil være uheldigt for markedets udvikling og tilbuddet til forbrugerne,
hvis der ikke på længere sigt parallelt hermed udvikler sig en mere
langsigtet – infrastrukturbaseret – form for konkurrence. Herudover vil man
(berettiget) kunne stille spørgsmålstegn ved de betydelige udgifter til regulering
og kontrol af sektoren, såfremt det eneste resultat er kortsigtet arbitragekonkurrence.
Sammenfattende gælder, at scenarie 3 (fuld liberalisering) potentielt, men
realistisk set, kun i begrænset omfang vil føre til væsentlige forbedringer i
produktudbud og prisniveau for de grønlandske telekunder. Forbedringernes
omfang og karakter vil afhænge af, at der opstår effektiv og langsigtet konkurrence
på det grønlandske telemarked. Hvis dette bliver tilfældet, vil især
erhvervskunderne kunne drage nytte heraf, hvorimod det er sandsynligt, at
de private forbrugere i mindre grad vil få gavn af liberaliseringen. Sidstnævnte
vil især gøre sig gældende, hvis forsyningspligten afskaffes eller reduceres
i omfang.
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO 7(/( *UHHQODQG
Truslen fra reel eller potentiel konkurrence vil sætte TELE Greenlands lønsomme
forretningsområder under pres (cherry picking) og vil på sigt kunne
undergrave selskabets samlede forretningsgrundlag. Konkurrencepresset vil
derfor tvinge TELE Greenland til at omstille sig til den nye konkurrencesituation.
Omstillingen kan ske på flere fronter, herunder ved i større grad at udnytte
internationale forretningsmuligheder, gennem hurtig omstilling til netværksøkonomien,
gennem effektivisering og strømlining af tjenesteudbuddet
på hjemmemarkedet.
Hvis den type konkurrenter, som etablerer sig på det fuldt liberaliserede
grønlandske marked, især er kortsigtede ‘arbitragekonkurrenter’, vil TELE
Greenland være tvunget til at tage konkurrencen op med disse selskaber.
Men eftersom denne type konkurrenter med minimale investeringer og krav
om hurtig tilbagebetaling frem for alt vil konkurrere på pris, kan dette blive
en bekostelig affære for TELE Greenland. Det vil sandsynligvis medføre, at
priserne i de ikke-konkurrenceudsatte områder kun sættes ned efter krav fra
lovgiver.
121

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
122
Hvis det er muligt at tiltrække mere langsigtede og solide konkurrenter, kan
det potentielt tilføre det grønlandske marked en mere innovationspræget og
infrastrukturbaseret konkurrence. Perspektiverne herfor er imidlertid særdeles
usikre, eftersom det grønlandske markeds størrelse, geografi og klima ikke
skaber de bedste betingelser for denne type investorer.
På et fuldt liberaliseret marked vil der givetvis blive stillet krav om en adskillelse
af POST Greenland og TELE Greenland, eftersom den nuværende
situation giver TELE Greenland en lang række fordele på et marked, hvor ehandel
forventes at blive en succes (postudbringning og posthuse udgør centrale
elementer i distributionen af varer indkøbt via Internet). Det vil i givet
fald betyde, at de synergieffekter, der opnås i den nuværende situation, er
tabt, og det samme gælder de omkostninger, som er gået til at gennemføre
den nyligt overståede fusion.
.RQVHNYHQVHU L IRUKROG WLO PXOLJKHGHUQH IRU DW SULYDWLVHUH 7(/(
*UHHQODQG
Det vil være vanskeligt på et marked på vej mod fuld konkurrence at argumentere
for opretholdelsen af et 100% hjemmestyreejet TELE Greenland.
Kravet om vandtætte skotter mellem markedets aktører, det politiske miljø
og regulatoren vil skabe pres for en privatisering af TELE Greenland.
Det er på denne baggrund muligt at identificere følgende fordele ved en privatisering
af TELE Greenland på et fuldt liberaliseret marked:
¾ Der etableres en klarere skillelinie og klarere spilleregler mellem det politiske
miljø, regulator og sektoren, end det er tilfældet, hvis Hjemmestyret
gennem fortsat ejerskab af TELE Greenland opretholder sin direkte
økonomiske interesse i sektoren. Et frasalg af TELE Greenland vil altså
medvirke til at højne regulators troværdighed og gennemslagskraft.
¾ Hjemmestyret kan ikke kritiseres for at forvride konkurrencen på telemarkedet
gennem sit ejerskab af TELE Greenland, forudsat at Hjemmestyret
frasiger sig sin bestemmende indflydelse i selskabet, f.eks. - men
ikke nødvendigvis - gennem 100% frasalg af aktierne. Både den norske
og svenske stat har gennem de seneste år været genstand for voksende
kritik og påstande om konkurrenceforvridning fra nye konkurrenter på
de - for øvrigt fuldt liberaliserede - to nordiske telemarkeder, fordi man
helt frem til i år har bevaret 100% ejerskab af de to nationale teleselskaber;
Telenor henholdsvis Telia. Bl.a. (men ikke alene) på denne baggrund
blev Telia delvis privatiseret i foråret 2000, og også den norske
stat har bebudet at ville sælge sig delvist ud af Telenor inden udgangen
af 2000.
Der er imidlertid også en række ulemper forbundet med en privatisering,
herunder:
¾ Ved et 100% frasalg af TELE Greenland skabes et i udgangssituationen
totalt markedsdominerende privatejet – i stedet for hjemmestyreejet –

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konsekvensanalyse af scenarie 3: Fuld liberalisering
Andersen Management International A/S
monopol. Som bekendt, forudsætter private monopoler, i endnu højere
grad end tilfældet er for statsmonopoler, stærk regulering/kontrol for at
sikre sig mod, at monopolet misbruger sin dominerende stilling. Dette
vil i særdeleshed gælde på et netop liberaliseret telemarked, hvor nye
markedsaktører må ‘hjælpes på vej’ gennem asymmetrisk sektorspecifik
markedsregulering, som lægger tilrette for mere lige konkurrencevilkår
mellem den tidligere eneretshaver og de nye konkurrenter. Det skal i
denne sammenhæng bemærkes, at en række af de interviewpersoner,
som har udtrykt sin støtte til en liberalisering af det grønlandske telemarked,
samtidig har frarådet en 100% privatisering af TELE Greenland.
Baggrunden herfor er manglende tiltro til, at et privat monopol på
et netop liberaliseret marked vil optræde fair over for nye konkurrenter
samt opretholde den ulønsomme del af tjenestetilbudet over for kunderne.
Under alle omstændigheder – dvs. også uanset om nye markedsaktører
i praksis etablerer sig på et fuldt liberaliseret grønlandsk telemarked
eller ikke – vil Hjemmestyret gennem en privatisering af TELE Greenland
skabe behov for en stærk regulering af selskabet og sektoren.
¾ Hjemmestyret frasiger sig muligheden for direkte indflydelse på telemarkedet
gennem ejerskab af TELE Greenland. Det er imidlertid en
konsekvens af en kombineret privatisering og fuld liberalisering, at
Hjemmestyrets begrænser mulighederne for gennem eksempelvis lavere
takster at fremme udbredelsen og anvendelse af telemedicin og fjernundervisning.
123

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
124
.RQNOXVLRQ
Som nævnt indledningsvist er det ikke hensigten, at denne analyse skal resultere
i en endelig og entydig anbefaling af, hvilket scenarie AMI anser som
det bedste for Grønland. Tværtom har fokus været på at præsentere konsekvenserne
af at gennemføre tre forskellige rene scenarier i Grønland, uden at
der i den forbindelse foretages en endelig afvejning af fordele og ulemper
ved de enkelte scenarier eller elementer herfra.
Denne tilgang er valgt ud fra hensynet til, at den proces, der skal lede hen
imod det endelige valg af regulatorisk regime for telesektoren i Grønland, så
vidt muligt skal være en grønlandsk proces. Det betyder, at beslutningen skal
tages på grundlag af en åben debat, som involverer de berørte parter direkte.
Ved at lade den konkrete afvejning af fordele og ulemper være åben for fortolkning
og efterfølgende diskussion vil det være lettere at opnå enighed om
og fornemmelse af ejerskab til den endelige beslutning.
Dertil kommer, at de præsenterede scenarier i et vist omfang repræsenterer
ekstremer, hvorfor det overordnede valg af regime (koncession, tjenesteliberalisering
eller fuld liberalisering) under alle omstændigheder bør følges op
med udarbejdelse af et konkret og operationelt forslag.
$NWLRQVSXQNWHU WLO HQ EHVOXWQLQJ RP HQ HYW WHOHOLEHUDOLVHULQJ L
*U¡QODQG
Om end AMI således ikke ønsker at fremsætte konkrete anbefalinger, indikerer
analysen, at en række problemstillinger går igen i alle tre scenarier. Disse
problemstillinger - eller aktionspunkter - bør Hjemmestyret og TELE Greenland
så vidt muligt tage stilling til som en del af processen i forbindelse med
valg af regulatorisk regime for den grønlandske telesektor.
Det drejer sig om følgende fem forhold:
¾ Behov for eksplicit formulering af langsigtede politiske målsætninger for
telesektoren, herunder en indbyrdes prioritering af de enkelte delmålsætninger.
¾ Behov for analyse af effektiviseringspotentialet i TELE Greenland gennem
omkostnings- og benchmarkstudier.
¾ Behov for detaljeret analyse af mulighederne for en privatisering af TE-
LE Greenland. Denne analyse kan blandt andet indebære værdi- og prisfastsættelse
af TELE Greenland, kortlægning af alternativer til en privatisering
og vurdering af selskabets muligheder for at indgå i strategiske
alliancer eller andre former for partnerskaber.
¾ Behov for opgradering af den teleregulatoriske kompetence og kapacitet
i den tilsynsførende enhed (Direktoratet for boliger og infrastruktur).

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
¾ Behov for større gennemsigtighed inden for telesektoren samt tilvejebringelse
af bedre betingelser for kommunikation mellem sektorens parter.
AMI anbefaler, at de tre førstnævnte aktionspunkter afklares og gennemføres,
inden Hjemmestyret træffer den endelige beslutning om fremtidigt regulatorisk
regime. De to sidstnævnte aktionspunkter kan i princippet afvente
afklaring af spørgsmålet om liberalisering.
Nedenfor gives en kortfattet gennemgang af de fem problemstillinger:
%HKRY IRU HNVSOLFLW IRUPXOHULQJ DI ODQJVLJWHGH SROLWLVNH PnOV WQLQ
JHU IRU WHOHVHNWRUHQ KHUXQGHU HQ LQGE\UGHV SULRULWHULQJ DI GH HQNHO
WH GHOPnOV WQLQJHU
Som omtalt i kapitel 2 har de politiske overordnede målsætninger for telesektoren
i Grønland hidtil ikke være eksplicit formuleret. Fra
1960’erne og frem til i dag har fokus for teleudviklingen i Grønland
frem for alt været at etablere en landsdækkende telekommunikationsinfrastruktur.
Fokus har endvidere været lagt på, at denne infrastruktur skal
kunne fungere effektivt og stabilt under de ekstreme grønlandske naturgivne
vilkår samt at tilbyde en portefølje af telekommunikationstjenester,
som er på niveau med den internationale teknologiske udvikling.
Det er i dette lys, at store ‘løft’ såsom bygdetelefoniseringsprojektet og
digitaliseringsprojektet skal ses. Endvidere har Hjemmestyret hidtil lagt
stor vægt på at forsyne alle grønlændere med telefoni på lige vilkår (solidaritetsprincippet).
Ovennævnte enkle og implicitte politiske ‘pejlemærker’ er i vid udstrækning
opfyldt, hvilket har resulteret i velfungerende og pålidelig telekommunikation
i Grønland. Udviklingen i de ydre rammebetingelser
for den grønlandske telesektor, herunder specielt den teknologiske udvikling,
betyder imidlertid, at der fremover vil være behov for en større
grad af indbyrdes prioritering mellem de enkelte delmålsætninger.
Behovet for en stærkere prioritering opstår, fordi eksisterende målsætninger
om at opretholde forsyningspligten og ensprissystemet kolliderer
med nyligt tilkomne intentioner om at fremskynde Grønlands udvikling
mod at være et IT-samfund og/eller at fremme erhvervslivets generelle
vilkår gennem lavere teletakster. Der er med andre ord behov for, at
Hjemmestyret i fællesskab med TELE Greenland og andre berørte parter
(samt eventuelt med ekstern bistand) identificerer de overordnede målsætninger
for telesektoren i det grønlandske samfund, herunder foretager
en kritisk vurdering og en indbyrdes prioritering af de vigtigste målsætninger.
Siden TELE Greenland blev omdannet til et aktieselskab i 1994, har
Hjemmestyret søgt at begrænse sin indflydelse, således at det i dag næsten
udelukkende begrænser sig til at udpege medlemmerne af TELE
Greenlands bestyrelse samt godkende forslag fra TELE Greenland om
f.eks. nye priser eller abonnementsvilkår. Dette er sket ud fra den be-
125

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
126
tragtning, at bestyrelsen, der er tættere på den daglige drift, bedre ville
være i stand til at udstikke de overordnede retningslinier og rammer for
TELE Greenland.
Fraværet af eksplicit formulerede målsætninger og en indbyrdes prioritering
heraf har i vid udstrækning efterladt TELE Greenlands bestyrelse i
et politisk vakuum. Bestyrelsen skal på den ene side stå til ansvar over
for politikerne og på den anden side i stigende grad træffe valg, der potentielt
har betydning for hele det grønlandske samfund. Resultatet har
været, at bestyrelsen i udstrakt grad har ladet TELE Greenland selv fastsætte
målsætninger og prioriteringer ud fra, hvad selskabet anså som værende
i overensstemmelse med ovennævnte (implicitte) politiske målsætninger.
Denne styringsmodel er ikke tilpasset fremtidens krav, hvor telesektoren
i stigende grad spiller en samfundsøkonomisk nøglerolle – både som
selvstændig sektor og som input og grundvilkår for andre sektorer. Dertil
kommer, som nævnt tidligere, at en række overordnede hensyn og ønsker
direkte kolliderer med hinanden, hvorfor behovet for en overordnet
politisk stillingtagen på området forstærkes.
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret udstikker et sæt
prioriterede målsætninger og rammer for telesektorens rolle i det grønlandske
samfund.
Dette kan f.eks. ske gennem formulering af brede formålsparagraffer i
telelovgivningen, som vil kunne vejlede både regulator og markedets aktører
samt give hjemmel for den praktiske dag-til-dag regulering af sektoren.
Målsætningerne bør kommunikeres til såvel TELE Greenlands bestyrelse,
der skal sørge for, at de, så vidt det er muligt realiseres 66 , som til
den grønlandske offentlighed. Offentligheden får derved et bedre grundlag
for at kunne forstå dispositioner og valg foretaget af henholdsvis regulator
og TELE Greenland .
Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at Hjemmestyrets endelige
vurdering af potentielle risici og fordele ved de enkelte scenarier i
høj grad afhænger af Hjemmestyrets målsætninger og den indbyrdes prioritering
mellem disse. Det betyder, at det er særdeles vigtigt, at fastlæggelse
af målsætninger sker inden en endelig stillingtagen til regulatorisk
regime.
%HKRY IRU DQDO\VH DI IIHNWLYVHULQJVSRWHQWLDOHW L 7(/( *UHHQODQG
JHQQHP RPNRVWQLQJV RJ EHQFKPDUNVWXGLHU
Liberalisering af telesektoren i andre lande viser, at liberalisering i sig
selv i næsten alle tilfælde medfører en reduktion i den tidligere monopolists
omkostningsniveau. Det sker enten som følge af øget oplevet konkurrence,
udsigten til øget konkurrence eller en kombination heraf.
66 Forudsætter, at Hjemmestyret bevarer sit 100% ejerskab af TELE Greenland.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
Hvis Hjemmestyret vælger en opretholdelse og modernisering af TELE
Greenlands eneret på det eksisterende grundlag, vil kritikere af denne
beslutning (med rette) anføre, at eventuelle rationaliseringsgevinster bør
indregnes blandt fordelene forbundet med en hel eller delvis liberalisering.
På dette grundlag er det AMI’s anbefaling, at der gennemføres en omkostningsanalyse
af TELE Greenland. Denne analyse skal have til hensigt
at afdække og dokumentere, om det vil være muligt at realisere
eventuelle effektiviseringsgevinster i TELE Greenland.
Uanset udfaldet af denne analyse vil den antage central betydning. Viser
analysen, at TELE Greenland ikke kan drives mere effektivt, end det bliver
gjort i dag, er det vigtigt at dokumentere dette i forhold til ovennævnte
kritikere. Omvendt, hvis resultatet af analysen er, at TELE
Greenland potentielt kan drives mere effektivt end i dag, så skal analysen
endvidere afdække, hvilke omkostningsmæssige forbedringer / effektiviseringsgevinster
der vil kunne opnås inden for de forskellige tjenester
og driftsområder. Sagt med andre ord: Hvilke forbedringer og gevinster
vil TELE Greenland være i stand til at opnå gennem egenindsats,
og hvilke vil kræve, at markedet liberaliseres helt eller delvist.
En omkostnings- og effektiviseringsanalyse kan gennemføres på flere
forskellige måder. I Grønland vil det – om end det er vanskeligt at identificere
markeder og operatører, der er fuldt sammenlignelige med hhv.
Grønland og TELE Greenland – formentlig være relevant at gennemføre
en analyse af, hvorledes TELE Greenlands omkostningsniveau placerer
sig i forhold til andre operatører (en såkaldt benchmarkanalyse).
%HKRY IRU DQDO\VH DI PXOLJKHGHUQH IRU HQ SULYDWLVHULQJ DI 7(/(
*UHHQODQG
I forbindelse med den forestående privatisering af KNI blev Jonathan
Motzfeldt den 9. februar 2000 i Børsen citeret for at udtale om de hjemmestyreejede
selskaber: µ$OW HU WLO VDOJ . Muligheden for at privatisere
TELE Greenland er således allerede på den politiske dagsorden i forbindelse
med de generelle strukturreformer, som planlægges i Grønland.
Initiativet til det videre arbejde med at analysere mulighederne for privatisering
er p.t. placeret hos de respektive bestyrelser for de hjemmestyreejede
selskaber, som af Hjemmestyret bl.a. er blevet anmodet om at
stille forslag til mulige privatiseringsmodeller.
En privatisering af TELE Greenland vil selvsagt i første omgang kunne
give et betydeligt kapitalindskud til Hjemmestyrets kasse. Denne engangsgevinst
skal imidlertid vægtes over for den afgivelse af kontrol og
den formalisering af forholdet mellem TELE Greenland og regulator,
som også følger af en privatisering.
67 µ*U¡QODQG YLO SULYDWLVHUH IRU PLOOLDUGHU, Børsen, 9. februar 2000.
127

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
128
Derudover vil en beslutning om at privatisere TELE Greenland også få
konsekvenser for valg af regulatorisk regime for telesektoren - og omvendt.
De to beslutninger bør derfor så vidt muligt træffes samtidigt.
Dette skal ske for at skabe størst mulig sikkerhed og gennemsigtighed
for såvel potentielle investorer i et privatiseret TELE Greenland som potentielle
nye selskaber på et liberaliseret grønlandsk telemarked.
Generelt gælder, at desto større grad af liberalisering af telemarkedet,
som Hjemmestyret vælger, desto større vil presset for at privatisere være
(jævnfør konsekvensanalyserne, kapitel 6-8).
For TELE Greenland som virksomhed kan der være en række fordele
forbundet med en privatisering. Særligt hvis privatiseringen sker således,
at TELE Greenland får en attraktiv strategisk investor ind på ejersiden.
En strategisk ejer vil kunne tilføre TELE Greenland mere tyngde og
kompetence (f.eks. i indkøbssammenhæng, ved forhandling af internationale
samtrafikaftaler eller ved opnåelse af lånebetingelser mv.) og vil
desuden kunne være en kilde til ny viden (om f.eks. ny teknologi, branchetrends,
strategiudvikling, e-business mv.).
Prisen for at få en strategisk ejer vil dog efter al sandsynlighed være, at
den nye ejer vil forlange at få fuld kontrol med TELE Greenlands drift,
investeringer, fremtidige udvikling m.m. Styringen af det vigtigste selskab
i den grønlandske telesektor (uanset scenarie) vil med andre ord
overføres fra Hjemmestyret til en professionel ejer. Det er sandsynligt, at
den gamle og den nye ejer i vid udstrækning vil have forskellige interesser
og prioriteter. Modstridende interesser vil sandsynligvis blive et problem
inden for forsyningspligtområdet og hvad angår prispolitik, hvor
Hjemmestyret ikke kan forvente at opretholde de nuværende forhold.
Set fra en international teleinvestors side vil TELE Greenland fremstå
som et usædvanligt (og derfor mere risikofyldt) investeringsobjekt, som
opererer på et i absolutte tal meget lille - men klimatisk, teknologisk og
regulatorisk krævende - marked. Opgaven med at finde en strategisk
ejer, som Hjemmestyret vil kunne leve med, vil derfor ikke være let.
Mange af de fordele, som potentielt kan opnås gennem en privatisering
af TELE Greenland, kan imidlertid også opnås gennem alternative samarbejdskonstellationer
såsom mere eller mindre forpligtende strategiske
alliancer, joint ventures, udviklingssamarbejde og videnudveksling mv.
TELE Greenland har en lang tradition for samarbejde med danske televirksomheder,
men også den netop påbegyndte dialog med det canadiske
NorthwesTel kan på sigt udvikle sig til et frugtbart flerstrenget samarbejde,
som begge parter kan have udbytte af.
NorthwesTel opererer på et marked og under betingelser, som på flere
punkter ligner grønlandske forhold. Dertil kommer, at NorthwestTel står
på tærsklen til at blive udsat for konkurrence på deres vigtigste indtægtskilde,
long distance telefoni. De erfaringer, som NorthwesTel i de kommende
år vil høste som operatør på et delvis liberaliseret marked i en

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
arktisk, tyndtbefolket region, vil være særdeles værdifulde som referencepunkter
og sammenligningsgrundlag for processen i Grønland. Så
værdifulde, at man bør overveje at udskyde den endelige beslutning om
valg af regulatorisk regime i Grønland, indtil konkrete erfaringer fra det
nordlige Canada og Nunavut foreligger.
AMI anbefaler, at der igangsættes en nærmere analyse af forskellige
modeller for en privatisering. Der bør desuden tages konkrete initiativer
til afklaring af det afgørende spørgsmål, om det overhovedet vil være
muligt at finde investorer, som vil være interesseret i at investere i TELE
Greenland på betingelser, som Hjemmestyret også kan leve med. Endvidere
bør der gennemføres en værdivurdering af TELE Greenland.
I denne sammenhæng vil ovennævnte anbefalede omkostningsanalyse og
den allerede gennemførte forsyningspligtsanalyse udgøre værdifulde input.
%HKRY IRU RSJUDGHULQJ DI GHQ WHOHUHJXODWRULVNH NRPSHWHQFH RJ ND
SDFLWHW L GHQ WLOV\QVI¡UHQGH HQKHG 'LUHNWRUDWHW IRU EROLJHU RJ LQIUD
VWUXNWXU
Blandt andet som følge af den pro-aktive rolle, som TELE Greenland har
spillet i forhold til at formulere og operationalisere den overordnede politik
på teleområdet, er det aktuelle forhold mellem TELE Greenland og
regulatoren asymmetrisk. Derved menes, at den kapacitet, kompetence
og information, som TELE Greenland råder over, langt overstiger
Hjemmestyrets, hvorfor TELE Greenland hidtil på en række områder i
praksis har reguleret sig selv.
Dette kan være både praktisk, uproblematisk og omkostningsbesparende
i en situation, hvor den regulerede og regulator er en del af samme system.
Men det er problematisk i det øjeblik, man enten overvejer enhver
form for liberalisering af telesektoren eller som følge af en politisk beslutning
om at videreføre eneretssystemet. I begge tilfælde vil det være
forbundet med vanskeligheder at overbevise udenforstående om, at den
gennemførte regulering er fair og fuldt i overensstemmelse med lovgivers
intentioner. Dette vil være vanskeligt, uanset om det rent faktisk er
tilfældet eller ej.
Tilsynsmyndigheden bør derfor opgraderes til at kunne ‘stå alene’ for at
styrke sin troværdighed, integritet og gennemslagskraft over for sektoren
og omverden for øvrigt.
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret uanset valg af reguleringsform
(modernisering af koncessionen, tjenesteliberalisering eller
fuld liberalisering) opgraderer den kapacitet og kompetence, som Direktoratet
for boliger og infrastruktur har til rådighed i forhold til at regulere
telemarkedet.
Det bør i denne sammenhæng undersøges, om der vil kunne realiseres
synergigevinster ved en ‘forvaltningsmæssig samdrift’ af f.eks. alle
129

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
130
grønlandske infrastrukturområder eller ved at samle (f.eks. konkurrence
og forbrugerbeskyttelses-) tilsynet med de hjemmestyreejede selskaber.
AMI er naturligvis klar over, at der er en lang række andre områder,
hvor der også er behov for yderligere ressourcer, og at yderligere ressourcer
til regulering af telesektoren i sidste ende vil betyde færre ressourcer
andetsteds. Ikke desto mindre kan en nedprioritering af dette område
betyde, at Hjemmestyret reelt er handlingslammet i forhold til at
kunne fastlægge og operationalisere egne IT-strategier og visioner.
%HKRY IRU VW¡UUH JHQQHPVLJWLJKHG LQGHQ IRU WHOHVHNWRUHQ VDPW WLOYH
MHEULQJHOVH DI EHGUH EHWLQJHOVHU IRU NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VHNWR
UHQV SDUWHU
I forbindelse med AMI’s interviewrunde i Nuuk og i København lød det
stort set samstemmende fra alle, at der var behov for øget gennemsigtighed
på det grønlandske telemarked. Dette ønske skal naturligvis ses i lyset
af, at der ikke tidligere har været fastlagt egentlige, klart definerede
politiske mål for sektoren. Det afspejler imidlertid også, at der er kommet
øget fokus på sektoren, efterhånden som den griber ind i såvel den
grønlandske befolknings dagligdag som i erhvervslivets konkurrencevilkår
i en stadigt mere IKT-baseret økonomi.
Forsøg på at tilvejebringe den konstruktive dialog, der er forudsætningen
for et højere informationsniveau, bremses imidlertid af, at næsten ethvert
forsøg på at starte en debat om IT og telekommunikations rolle i det
grønlandske samfund hurtigt bliver en diskussion om, hvorvidt TELE
Greenlands takster er for høje eller ej. Det bevirker, at mange forsøg på
at tilvejebringe såvel information om som en fælles forståelse for centrale
aspekter af debatten drukner i en ukonstruktiv ‘skyttegravskrig’ mellem
TELE Greenland og selskabets kritikere. Betegnelsen ‘skyttegravskrig’
er valgt, idet AMI’s interviewundersøgelse med al tydelighed har
vist, at parterne i debatten indtager på forhånd fastlåste positioner, som
kun meget vanskeligt lader sig bevæge af modstanderens argumenter.
Uden at forklejne betydningen af det finansielle og prismæssige aspekt
bør det være muligt at debattere, hvilken vej man ønsker, at det grønlandske
samfund skal følge, uden i første omgang at diskutere prisen
herfor. For at en sådan debat kan blive så konstruktiv og frugtbar som
muligt, er det vigtigt, at parterne informerer de øvrige om egne planer og
visioner for den nærmeste fremtid.
På denne baggrund anbefaler AMI, at Hjemmestyret, TELE Greenland
og de øvrige interessenter i den grønlandske teledebat søger at højne informationsniveauet.
Dette kan eksempelvis ske ved, at der tages initiativ
til en række seminarer/møder/workshops, hvor parterne forhåbentligt vil
diskutere andet og mere end priser.
I den forbindelse er det ligeledes vigtigt at informere og eventuelt give
mulighed for indlæg fra den bredere offentlighed. I den forbindelse kunne
man eventuelt lade sig inspirere af de offentlige høringer, som den

ODQG
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
canadiske telestyrelse CRTC (The Canadian Radio and Telecommunication
Commission) har gennemført i det nordlige Canada i forbindelse
med den forestående liberalisering af ‘long distance’ telefoni. Andre muligheder
kunne være regelmæssige og systematiske kundeundersøgelser
og/eller brugerpaneler.
Det er ligeledes vigtigt, at denne rapport og den efterfølgende proces
bliver så åben og transparent som muligt. Dette kan dels opnås ved gennemførelse
af en offentlig høring i forbindelse med offentliggørelse af
den endelige rapport, dels ved at tillade og tilskynde, at andre parter ud
over Hjemmestyret anvender rapporten som grundlag for udarbejdelse af
egne visioner for den grønlandske tele- og IKT-sektor.
'ULYNU IWHU RJ IRUXGV WQLQJHU IRU HQ WHOHOLEHUDOLVHULQJ L *U¡Q
Udover de fem problemstillinger, som er listet ovenfor, og som er relevante
for alle tre scenarier, er det ikke muligt at udpege særligt problematiske områder,
uden at man samtidig i et vist omfang kommer til at foretage en politisk
vurdering, idet man derved vægter fordele og ulemper i forhold til hinanden.
De vigtigste pointer og resultater fra konsekvensanalyserne er opsummeret
i et skema, der er vedlagt som et bilag til denne rapport.
Derimod kan det være relevant afslutningsvis i konklusionen at trække de
stærkeste drivkræfter for en teleliberalisering frem, ligesom det vil være relevant
at opsummere de største barrierer for i praksis at gennemføre en hel
eller delvis liberalisering af den grønlandske telesektor. Disse drivkræfter og
barrierer vil under alle omstændigheder udgøre centrale problemstillinger,
som også må indgå i en debat om liberalisering af den grønlandske telesektor
samt valg af model.
De tre væsentligste liberaliseringsdrivkræfter i Grønland er:
¾ Den teknologiske udvikling inden for IT- og teleområdet, herunder særligt
udviklingen inden for IP-telefoni og åbne netværkssystemer, som i
stigende grad vil sætte dagens koncessionssystem under pres.
¾ Fremvæksten af informationssamfundet og en global netværksøkonomi,
som potentielt kan medføre store gevinster, og som også gør det umuligt
at isolere et land fra udefra kommende økonomiske, teknologiske
og/eller kulturelle strømninger og trends.
¾ Den økonomiske og markedsmæssige udviking i Grønland, som har ført
til politiske beslutninger om inden for kort tid at gennemføre strukturreformer,
såsom liberalisering og privatisering.
De tre mest betydende barrierer for en vellykket gennemførelse af en hel eller
delvis liberalisering af den grønlandske telesektor er:
¾ De naturgivne markedsmæssige ulemper i Grønland (klima, geografi,
demografi) bevirker, at det er særdeles tvivlsomt, om nye selskaber vil
131

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Konklusion
Andersen Management International A/S
132
ønske at etablere sig i Grønland. Det betyder, at det må anses som værende
endog særdeles vanskeligt at opnå effektiv konkurrence på det
grønlandske marked. Om end den teknologiske udvikling på sigt sandsynligvis
vil gøre det lettere for nye markedsaktører at etablere sig i
Grønland, vil det sandsynligvis aldrig vil være muligt helt at eliminere
denne barriere.
¾ Det smalle grønlandske arbejdsmarked og vanskelighederne ved at tiltrække
og fastholde kompetente medarbejdere i tilstrækkeligt stort antal.
I denne forbindelse repræsenterer en mere målrettet satsning på anvendelse
af IT- og telekommunikation i uddannelsesmæssig sammenhæng
en mulighed på lidt længere sigt. På kort til mellemlang sigt er en mulighed
at søge at opnå ‘samdrift i forvaltningen’ (jfr. ovenfor) og større
grad af samarbejde med udlandet.
¾ Den begrænsede regulatoriske kompetence og kapacitet. I den forbindelse
er en mulig løsning en opgradering af det regulatoriske regime, herunder
tilførelse af flere ressourcer til tilsynsmyndigheden; en klarere rolle-
og ansvarsfordeling mellem hhv. det politiske system, regulator og
sektoren samt udformning af utvetydige markedsmæssige spilleregler for
telesektoren.
Sammenfattende står Grønland således i en situation, hvor såvel indre som
ydre kræfter udøver et pres for at liberalisere den grønlandske telesektor, og
hvor en eftergivelse over for dette pres vanskeliggøres af de naturgivne og
historisk betingede barrierer. Der eksisterer således ingen lette løsninger.
Valg af fremtidig regulatorisk regime afhænger således i høj grad af den
indbyrdes prioritering mellem modstridende målsætninger og de langsigtede
målsætninger for den grønlandske telesektor, som kun Hjemmestyret har
mandat til at udstikke på vegne af hele det grønlandske samfund.

%LODJ 0HWRGH
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 1: Metode
Andersen Management International A/S
Dette bilag sigter dels på at beskrive det metodiske grundlag for AMI’s arbejde
dels på herigennem at klargøre de forbehold, der knytter sig til rapporten
og dens anvendelse.
%DJJUXQGHQ IRU UDSSRUWHQ
Rapporten er udarbejdet af Andersen Management International (AMI). Udgangspunktet
for analysen har været et oplæg fra TELE Greenland, men
AMI valgte ikke at anvende et af de fire scenarier som TELE Greenland
identificerede i selskabets oplæg. Derudover er de delanalyser, der ligger til
grund for denne rapport udarbejdet i samarbejde med TELE Greenland. Betingelserne
for samarbejdet med TELE Greenland har været, at AMI har haft
mulighed for at:
1. Få og verificere detaljerede data og oplysninger om TELE Greenland
og den grønlandske telesektor.
2. Teste foreløbige delanalysers gyldighed og præcision.
3. Fravælge at anvende oplysninger og input fra TELE Greenland.
Som nævnt i kapitel 1, har AMI det overordnede ansvar for såvel analyse
som rapport. AMI er eneforfatter af rapporten, og AMI står som offentlighedens
garant for, at den gennemførte analyse er uvildig og balanceret.
)RUV\QLQJVSOLJWVDQDO\VHQ
Forsyningspligtsanalysen udgør i realiteten en analyse i analysen. Arbejdet
med at fastlægge og tilpasse principperne for en forsyningspligtsanalyse har
været omfattende, og det efterfølgende arbejde med at producere og bearbejde
data, har været endog særdeles ressourcekrævende. Endelig har der været
en del arbejde forbundet med beregning og videre forarbejdning af tallene. I
denne forbindelse er der grund til at fremhæve den store arbejdsindsats og
det betydelige engagement som en række TELE Greenland medarbejdere har
lagt i at diskutere og udarbejde det nødvendige og særdeles omfattende datamateriale.
I denne sammenhæng skal Bent Brink Larsens, Niels Hybholts
og i særdeleshed Palle Holms indsats fremhæves.
Kritikere vil eventuelt hævde, at analysens næsten entydige afhængighed af
TELE Greenlands velvilje og åbenhed er diskvalificerende for analysens
konklusioner og generelle troværdighed. Dertil skal det bemærkes, at AMI
på intet tidspunkt har haft den mindste formodning om, at TELE Greenland
på nogen som helst måde har forholdt information og/eller data. Således er
alle anmodninger om data og indsigt blevet efterkommet. Dertil kommer, at
hovedparten af de nødvendige data er blevet produceret særskilt til denne
analyse, hvorfor AMI har kunne følge processen med at tilveje data fra start
133

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 1: Metode
Andersen Management International A/S
134
til endeligt produkt foreligger. AMI kan således stå inde for det datamateriale,
der ligger til grund for analysen.
Antagelser ved opbygning af alternativ ‘ø’ infrastruktur
Som nævnt i kapitel 3 i forbindelse med gennemgangen af de antagelser, der
ligger til grund for forsyningspligtsanalysen, er der for byerne på radiokæden
beregnet anskaffelses- og driftsomkostninger for forskellige løsningsforslag
for en opdeling af radiokæden i mindre satellitforsynede ‘øer’. I overført betydning
indebærer det, at den eksisterende radiokæde på skrivebordet ‘klippes
over’ i kortere radiokæder, der alle forsynes via deres ‘egen’ jordstation.
Helt konkret beregnes det for hver enkelt by, om det bedst kan betale sig at
blive forsynet fra den nærmeste ‘ø’ via repeaterstationer eller at lade den pågældende
by indgå i en ‘ny ø’, der forsynes via sin ‘egen’ jordstation. Dette
er langt fra et simpelt valg, idet etableringsomkostningerne typisk er lavere,
mens de årlige driftsomkostninger ofte er højere (pga. de høje omkostninger
til transponderleje) ved fremføring af signal via jordstationer.
Konsekvensen er, at man på papiret opbygger en infrastruktur, som denne
ville se ud i dag, såfremt man kun skulle fremføre de forsyningspligtige tjenester,
og man endvidere har mulighed for at anvende den seneste teknologi.
Den opdeling af radiokæden, der er billigst i årlige driftsomkostninger (inkl.
forrentning og afskrivning), og som konsekvens heraf ligger til grund for beregning
af forsyningspligtsunderskuddet er:
‘ QXPPHU
Der etableres en jordstation i Aasiaat og opbygges en radiokæde mellem Ilulissat
– Qasigiannguit – Aasiaat – Qeqertarsuaq– Uummannaq og Kangaatsiaq.
68
‘ QXPPHU
Der etableres en jordstation i Sisimiut og link med ‘stand alone’ repeatere til
Kangerlussuaq (inkl. bygdelinks til de bygder, der passeres undervejs).
‘ QXPPHU
Der etableres en jordstation i Nuuk med radiokæde (alm. sites) til Maniitsoq
og derfra bygdelink til Kangaamiut (via ‘stand alone’ repeatere).
‘ QXPPHU
Der etableres en bygdejordstation i Qeqertarsuatsiaat.
‘ QXPPHU
Der etableres en jordstation i Paamiut med bygdelinks til Arsuk og Kangilinnguit
(via ‘stand alone’ repeatere).
‘ QXPPHU
Der etableres en jordstation i Qaqortoq med radiokæde ud til Narsaq/Narsarsuaq
og Nanortalik (inkl. bygdelinks).
68 Dog opstilles en ‘stand alone’ repeater mellem Aasiaat og Qeqertarsuaq.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 1: Metode
Andersen Management International A/S
I forbindelse med eventuelle forsøg på at tolke ovennævnte skal det understreges,
at:
¾ Der er tale om hypotetiske beregninger og infrastruktur, der i høj grad
hviler på antagelsen om, at der kun skal fremføres de forsyningspligtige
tjenester.
¾ Ovenstående udelukkende angiver, hvorledes den eksisterende radiokæde
skæres op i mindre bider. Udover denne infrastruktur er der naturligvis
den infrastruktur, som aktuelt er opstillet i eksempelvis Tasiilaq- og
Upernavik-distrikterne – dvs. de steder, som aktuelt er opbygget som en
‘ø’.
I forbindelse med opbygning af ‘ø’-modellen antages det helt overordnet, at
en grønlandske operatør, der skal opbygge sit net, har adgang til at købe al
den nødvendige transponder kapacitet. Dette er ikke helt realistisk antagelse,
eftersom TELE Greenland allerede ved det aktuelle (lavere) forbrug oplever
en reelt begrænsning i forhold til den udbudte mængde af transponder kapacitet.
Det er imidlertid vanskeligt at indarbejde sådanne udbudsbegrænsninger
på en gennemsigtig og entydig måde, hvorfor ovenstående forsimplende
antagelse anvendes.
Derudover anvendes følgende principper ved opgørelse af omkostningen til
transponderleje for de enkelte forsyningspligtige tjenester:
7HOHIRQL
For store byer (Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq, Maniitsoq) gælder,
at der mellem disse byer skal være en direkte forbindelse til hver af de
andre af disse byer. Derudover skal der være direkte forbindelse til Danmark.
Antallet af satellithop (i dette tilfælde 1) har betydning for såvel samtalekvalitet
som udfaldsgrad, og det gælder generelt, at begge dele forværres,
når antallet af satellithop stiger.
For øvrige byer (inkl. de nuværende satellitbyer) tillades 2 satellithop for
indlandstrafik. Det betyder, at man i disse byer kun kan få direkte forbindelse
til en anden by i Grønland – typisk Nuuk, hvorfra samtaler til de øvrige
byer i Grønland sendes videre (via satellithop nummer 2). Det antages også,
at man i de samme byer kan opnå en direkte forbindelse (1 satellithop) til
Danmark.
Hvad angår bygderne antages det tilsvarende, at der kun er direkte forbindelse
(1 satellithop) til en anden grønlandsk by og til Danmark.
For hver by/bygd er opgjort behovet for antal forbindelser (timeslots) ifølge
trafikstatistikker.
,6'1
Der er for byerne afsat transponderkapacitet både til en forbindelse til Nuuk
og til Danmark. Denne kapacitet er fastsat i forhold til det niveau, som er
nødvendigt til gennemførelse af f.eks. videokonferencer via ISDN.
Hvad angår bygderne gælder det, at der kun er afsat kapacitet til én direkte
forbindelse til Nuuk.
135

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 1: Metode
Andersen Management International A/S
136
,QWHUQHW
Forbindelserne til Internet kører over egne kredsløb til hhv. Nuuk og Danmark.
Der er for alle byer sat kapacitet af til både en forbindelse til Nuuk og
en til Danmark.
Hvad angår bygderne, er der kun afsat kapacitet til en forbindelse til Nuuk.
/HMHXGJLIWHQ
Lejeudgiften er beregnet pr. 64 kb timeslot dobbeltrettet.
Prisen antages at være fast og er sat til prisen fra Intelsat uden rabat for et
fast lejemål på 10 år. Denne pris kan reduceres, hvis operatøren vælger et
længere lejemål eller løbende forlænger sit lejemål. Her er imidlertid valgt et
lejemål, som svarer til den periode, der anvendes ved beregning af driftsomkostningerne
(inklusiv forrentning og afskrivning).
,QWHUYLHZV
En af de datakilder, AMI har benyttet sig af, har været interviews. Der er i
alt gennemført 17 interviews i perioden fra 14. august til 15. september 2000
- primært i Nuuk. I nogle tilfælde har der været tale om opfølgning af afholdte
interviews med henblik på at få sikkerhed for afgivne oplysninger. I alle
tilfælde har AMI garanteret, at de oplysninger, der blev tilvejebragt i løbet af
et interview ikke kan tilbageføres til den enkelte, men alene er indgået i
AMI’s fortolkninger og analyser.
Følgende typer af interessenter har været interviewet:
¾ Store TELE Greenland-kunder fra erhvervsliv og offentlige institutioner
¾ IT og Internetfirmaer i Grønland
¾ Regulerende myndigheder og repræsentanter for Landsstyret
¾ Eksterne og interne eksperter
¾ Ledende medarbejdere i TELE Greenland
Derudover er der blevet gennemført et telefoninterview med den administrerende
direktør i NorthwesTel.
'HVN UHVHDUFK
Der har været foretaget omfattende desk research, dels på elektronisk vis i
databaser og på Internettet, dels i form af læsning af tilgængelige rapporter
og analyser.
5HYLHZ
Inden aflevering af rapportudkast til TELE Greenland har arbejdsprocessen
og analyseresultaterne været underkastet et internt review i AMI af en konsulent,
der ikke selv har deltaget på AMI’s projektteam.

%UXJ DI UDSSRUWHQ
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 1: Metode
Andersen Management International A/S
Rapporten og enkelte dele heraf kan citeres og/eller gengives med behørig
kildeangivelse.
Rapporten er udarbejdet til TELE Greenland, og er tænkt som selskabets input
til den forestående debat om en eventuel liberalisering af den grønlandske
telesektor. Selv om AMI har udvist påpasselighed og omhyggelighed
med hensyn til de indsamlede og analyserede data, fraskriver AMI sig ethvert
ansvar for andres anvendelse af data og analyser, som adskiller sig fra
anvendelsen i denne rapport.
137

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser
Andersen Management International A/S
138
%LODJ 2YHUVLJW RYHU YLJWLJVWH NRQVHNYHQVHU
Det er hensigten, at skemaet i dette bilag skal kunne anvendes som et værktøj
til bedre overblik. Indholdet i skemaet er hentet fra kapitlerne 6-8 (konsekvensanalyserne
af de tre scenarier for Grønland) og vil derfor med fordel
kunne anvendes i forbindelse med læsning af netop disse tre kapitler samt
som støtte ved læsning af konklusionen (kapitel 9).
Skemaet præsenterer i forenklet form:
¾ NRQVHNYHQVHUQH DI GH Y VHQWOLJVWH QGULQJHU L \GUH UDPPHEHWLQJHO
VHU for telesektoren (NB: Alene arbejdsmarkedssituationen og den
teknologiske udvikling er medtaget i skemaet).
¾ NRQVHNYHQVHUQH IRU GH ILUH RPUnGHU VRP HU NRQVHNYHQVDQDO\VHUHW
(det regulatoriske setup, kunderne, TELE Greenland samt mulighederne
for privatisering).
Det bemærkes, at skemaet under ingen omstændigheder kan stå alene, eftersom
det i sagens natur ikke er muligt at gengive nuancer og eventuelle forbehold
i et skema. Man bør således læse hele rapporten og kun anvende
skemaet som en slags ‘huskeseddel’.

.RQVHNYHQVHU DI
De begrænsede muligheder for
at tiltrække og fastholde kvalificeret
arbejdskraft
6FHQDULH
2SUHWKROGHOVH DI
HQHUHWWHQ
Omfanget af problemet med
manglende kvalificeret arbejdskraft
mindre end i øvrige
scenarier.
Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft
dog også utilstrækkeligt
i dette scenarie,
som forudsætter en vis opgradering
af kompetence og
kapacitet hos tilsynsmyndigheden
ift. dagens niveau.
Behov for alternative løsninger,
såsom 1) forvaltningsmæssig
samdrift indenfor
konkurrence-, forbruger- og
markedsregulering (f.eks. på
tværs af infrastruktursektorer
/ hjemmestyreejede selskaber
) eller 2) udvidelse af
samarbejde med udenlandske
tilsynsmyndigheder.
TELE Greenland forventes i
vid udstrækning at kunne
bevare medarbejderstab og
kompetence intakt.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser
Andersen Management International A/S
6FHQDULH
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
Forventning om svag stigning
i antallet af kvalificerede
medarbejdere i den grønlandske
telesektor.
Denne stigning vil imidlertid
langt fra kunne opveje det
voksende behov for arbejdskraft
fra især den offentlige,
men også fra den private,
sektor.
Eventuelle nye tjenesteudbydere
vil i langt højere grad
end regulator kunne tiltrække
kvalificeret arbejdskraft,
hvorfor regulators rekrutteringsproblemer
forværres.
Der vil derfor i endnu højere
grad end for scenarie 1 være
behov for at finde alternative
løsninger på regulators rekrutteringsproblemer.
TELE Greenland forventes
at miste medarbejdere til
konkurrenter og regulator,
med deraf afledt fald i kompetence
og vanskeligheder
ved at opnå telefaglig ‘kritisk
masse’ indenfor selskabets
rammer.
6FHQDULH
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
Svag stigning i udbuddet af
kvalificeret arbejdskraft, som
ikke ventes at kunne modsvarer
stigningen i efterspørgslen.
Konkurrencen fra eventuelle
nye private operatører
og/eller tjenesteudbydere vil
forværre regulators rekrutteringsvanskeligheder,
hvorfor
også dette scenarie forudsætter
finde alternative løsninger
på regulators rekrutteringsproblemer.
TELE Greenland vil miste
medarbejdere til konkurrenter
og regulator og risikerer
at få udvandet det telefaglige
miljø i TELE Greenland.
Til gengæld forventes vækst
i telefaglig ‘kritisk masse’ og
dynamik for den totale telesektor.
139

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser
Andersen Management International A/S
140
6FHQDULH
2SUHWKROGHOVH DI
HQHUHWWHQ
Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling
udgør den mest kritiske faktor
for dette scenaries levedygtighed.
Specielt udviklingen inden
for IP telefoni vil medføre, at
TELE Greenlands koncession
sættes under pres / udhules.
Dette kan reelt betyde,
at Hjemmestyret skal identificere
alternative finansieringsformer
til at dække det
betydelige forsyningspligtsunderskud.
Opretholdelse af eneretten
udgør en reaktiv strategi ift.
den teknologiske udvikling.
.
6FHQDULH
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
Trusler og muligheder afledt
af teknologisk udvikling generelt
lig scenarie 1 og 3 (IPtelefoni,
LEO satellitter, konvergens,
åbne systemer).
Teknologiske udviklingstræk
såsom fremvæksten af åbne
netværk, decentral intelligens,
pakkeswitching, stigende
betydning af software,
smartcard-teknologi på mobilområdet
mv. vil skabe
større muligheder for, at tjenesteudbydere,
der ikke selv
råder over netinfrastruktur,
alligevel vil kunne differentiere
sit produktudbud fra TELE
Greenlands udbud.
Uafhængige tjenesteleverandører
vil derfor i voksende
grad fremstå som teknologisk
konkurrencedygtige
med sine infrastrukturbaserede
konkurrenter – men vel
at mærke uden at skulle påtage
sig den store investeringsmæssige
byrde og risiko,
som er forbundet med at
anlægge egen infrastruktur.
6FHQDULH
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
Trusler og muligheder afledt
af teknologisk udvikling generelt
lig scenarie 1 og 2.
Der er ikke udsigt til at den
teknologiske udvikling inden
for en 5 årig horisont vil gøre
det mærkbart billigere/lettere
for en konkurrerende operatører
at etablere egen landsdækkende
infrastruktur i
Grønland - dog med LEO satellitter
som en mulig - men
usikker - undtagelse.
Den teknologiske udvikling
ventes dog at skabe muligheder
for at der i attraktive
og afgrænsede geografiske
områder eller overfor enkelte
storkunder kan være grundlag
for at etablere konkurrencedygtigeinfrastrukturalternativer
baseret på satellit-,
landmobil-, FWA (fixed wireless
access), fiberoptisk- eller
fastnet-teknologi.

6FHQDULH
2SUHWKROGHOVH DI
HQHUHWWHQ
Det regulatoriske setup Med henblik på at fremme
gennemsigtighed; uafhængighed
i forholdet mellem
TELE Greenland og regulator
samt mere markedsorienteret
forretningsmæssig drift
kan følgende tiltag overvejes:
¾ Mere formel adskillelse
og opgavefordeling
mellem TELE Greenland
og regulator
¾ Revision af forsyningspligtens
omfang og
synliggørelse af forsyningspligtsunderskuddets
størrelse
¾ Udskillelse af områder
fra koncessionen
¾ Regnskabsmæssig adskillelse
mellem koncessionerede
og konkurrenceudsattetjenester
(for TELE Greenland)
¾ Styrkelse af konkurrenceregulering
og fastsættelse
af specifikke
krav til TELE Greenlands
kvalitet og slutbrugerpriser(maksimalpriser)
¾ Større krav til indrapportering
og offentliggørelse
af f.eks. kvalitetsmål
Modernisering af eneretssystemet
forudsætter en vis
kompetence- og ressourcemæssig
opgradering af regulator
ift. dagens niveau.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser
Andersen Management International A/S
6FHQDULH
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
Regulators kompetence og
upartiskhed er af central betydning
og skal være på
plads inden markedet for tjenester
liberaliseres, for at
skabe tiltro til det regulatoriske
systems effektivitet.
Dette:
¾ Klar opgave og ansvarsfordeling
mellem
markedets aktører,
herunder TELE Greenland,
det politiske system
og regulator
¾ Klare spilleregler – indføring
af sektorspecifik
lovgivning for teleområdet
¾ Opgradering af den
generelle konkurrenceregulering
Fokus på sikring af entydigt
grænsesnit mellem netoperatørdelen
af TELE Greenland
og tjenesteudbyderdelen.
TELE Greenland pålægges:
¾ Ikke-diskriminerende,
offentliggjorte og dokumenteredeomkostningsbaserede
priser
¾ Ikke-diskriminerede,
objektive og gennemsigtige
vilkår for adgang
til tjenester og
netfunktionalitet
Forsyningspligtsunderskuddet
udregnes af regulator på
en regelmæssig basis og en
ny finansieringsform identificeres
Der etableres en klageordning.
Det regulatoriske regime bør
ikke virke bebyrdende for
nye tjenesteudbydere
Ovennævnte opgaver forudsætter
en betydelig opgradering
af regulators kapacitet
og kompetence.
6FHQDULH
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
På langt sigt er målet at telemarkedet
alene skal reguleres
af generel lovgivning
(konkurrence, forbruger mv.)
På kort sigt nødvendigt med
betydelig sektorspecifik
regulering.
Udover de regulatoriske tiltag,
der er nødvendige i forbindelse
med tjenesteliberaliseringsscenariet
skal regulator
gennemføre en omfattende
samtrafikregulering,
som skal sikre en lige udgangsposition
mellem nye
selskaber og TELE Greenland:
¾ Omkostningsbaserede
samtrafikpriser for basale
indsatsfaktorer
(trafik og transmissionskapacitet)
¾ Udvikling og omkostningsbaseretprisfastsættelse
af en række
særlige engrostjenester
såsom samlokalisering,
præfiks, fast forvalg,
nummerportabillitet mv.
¾ Etablering af klageordning
Fokus på sikring af omkostningsbaserede
priser samt
ikke diskriminering mellem
TELE Greenland og selskabets
nye konkurrenter.
Ovennævnte opgaver forudsætter
på kort sigt en
betydelig opgradering af
regulators kapacitet og
kompetence i forhold til det
aktuelle niveau. På langt sigt
kan telereguleratoriske setup
begrænses til nogen få tekniske
områder og til administration
af knappe ressourcer
såsom numre, adresser
og frekvenser.
141

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser
Andersen Management International A/S
142
6FHQDULH
2SUHWKROGHOVH DI
HQHUHWWHQ
Kunder Generelt gælder i dette scenarie,
at de private forbrugere
vil være sikret opretholdelse
af dagens tjenesteudbud
og ensartede prisniveau,
hvorimod erhvervskunderne
vil lide de største afsavn.
Mulighed for på kort sigt at
opretholde dagens ensprissystem
og forsyningspligt.
Virksomheder vil fortsat
betale mere for
datakommunikation end det
er tilfældet i eksempelvis DK
Konservativt tjenesteudbud
med vægt på sikkerhed og
robusthed.
Politisk mulighed for gennem
TELE Greenland at målrette
og gennemføre tiltag rettet
mod det informationsteknoligske
B-hold.
Såfremt der foreligger en politisk
beslutning herom, er
det muligt at fremme udbredelsen
af telemedicin og
fjernundervisning ved at indføre
lave teletakster, der er
reserveret brugerne af hhv.
telemedicin og fjernundervisning.
6FHQDULH
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
Usikker i hvilket omfang uafhængige,
rene tjenesteudbydere
vil ønske at etablere
sig i Grønland.
Sandsynlig konsekvens af
flere tjenesteudbydere på
markedet vil være større
grad af prisdifferentiering og
tilbud om rabatter til attraktive
kunder (erhvervsvirksomheder
og off. institutioner).
Virksomheder vil fortsat
betale mere for
datakommunikation end det
er tilfældet i eksempelvis DK
Ny udbydere vil fokusere på
de mest rentable markeder
(cream skimming) og ventes
primært at konkurrere på pris
(arbitragekonkurrence).
Private forbrugere vil opleve
voksende kompleksitet og
reduceret gennemsigtighed.
Muligheden for at fremme
anvendelse og udbredelse af
telemedicin og fjernundervisning
gennem særskilte,
lave teletakster foreligger ikke.
6FHQDULH
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
Potentielle gevinster afhængige
af, at der etableres effektiv
konkurrence på markedet.
De grønlandske forhold
bevirker imidlertid, at
mulighederne for at nye selskaber
i større omfang etablerer
egen tele infrastruktur i
Grønland er stærkt begrænsede.
Virksomheder vil fortsat
betale mere for
datakommunikation end det
er tilfældet i eksempelvis DK
I det omfang der opstår konkurrence,
vil primært store
erhvervskunder og offentlige
institutioner – snarere end
de private forbrugere - nyde
godt heraf gennem større
prisdifferentiering, mere varieret
og teknologisk fuldt
opdateret tjenesteudbud mv.
Forsyningspligten kan opretholdes,
men finansiering må
formentlig ske over skatten,
idet de betydelige betalinger,
der skulle tilgå en fond
sandsynligvis vil føre til, at
der ikke er nogle selskaber,
der ønsker at etablere sig i
Grønland.
Muligheden for at fremme
anvendelse og udbredelse af
telemedicin og fjernundervisning
gennem særskilte,
lave teletakster foreligger ikke.

6FHQDULH
2SUHWKROGHOVH DI
HQHUHWWHQ
TELE Greenland Scenariet indebærer ikke
væsentlige forandringer for
TELE Greenland.
Mulighederne for privatisering
af TELE Greenland
¾ Kan drage fuld nytte af
stordriftsfordele.
¾ Høj netsikkerhed opretholdes.
¾ Fuld udnyttelse af synergieffekter
fra sammenlægningen
med
POST Greenland
TELE Greenland vil dog i
større grad skulle imødekomme
krav om offentlig
indsigt i regnskaber og drift;
og må forvente at blive underlagt‘benchmarkanalyser’.
TELE Greenland vil fremstå
som en rimelig attraktiv, lavrisiko
investeringsmulighed
En privatisering vil medføre
at det tætte samarbejde og
mulighederne for etablering
af konsensus mellem regulator
og operatør forringes,
hvilket vil betyde, at dette
kun vanskeligt kan bringes til
at fungere i praksis.
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 2. Oversigt over vigtigste konsekvenser
Andersen Management International A/S
6FHQDULH
7MHQHVWHOLEHUDOLVHULQJ
TELE Greenland vil blive
underlagt ganske omfattende
regnskabsmæssigt tilsyn
for at forhindre krydssubsidiering.
Vil generelt blive pålagt
ikke-diskriminering.
Større krav om offentlig indsigt.
TELE Greenland vil kunne
drage nytte af stordriftsfordele,
der i vid udstrækning
knytter sig til infrastrukturen
Vanskeligheder ved at fastsætte
korrekte priser for køb
af kapacitet/engrostjenester
vil føre til kritik af TELE Greenland.
Fortsat integration med
POST Greenland er sandsynligvis
ikke mulig at opretholde
på sigt
Investeringen ‘TELE Greenland’
vil fremstå knap så attraktiv
som i scenarie 1 med
en lavere pris til følge.
I tilfælde af privatisering vil
forholdet og tonen mellem
regulator og TELE Greenland
sandsynligvis blive
skærpet.
Mulighederne for langsigtede
investeringer i infrastruktur
mindskes.
6FHQDULH
)XOG OLEHUDOLVHULQJ
TELE Greenland vil ikke i
samme omfang kunne drage
fordel af stordriftsfordele, eftersom
den gennemførte regulering
vil sigte mod at gøre
disse tilgængelige for nye
operatører.
Selektiv konkurrence på de
mest lønsomme forretningsområder
vil sætte TELE
Greenland under pres, hvad
der på sigt vil kunne undergrave
forretningsgrundlaget.
TELE Greenland vil som følge
af forsyningspligten stå
tilbage med de mest ulønsomme
forretningsområder,
hvorfor der kan opstå behov
for direkte statstilskud til
dækning af eksempelvis forsyningspligtsunderskuddet.
Fortsat integration med
POST Greenland er sandsynligvis
ikke mulig at opretholde
på sigt
Det er vanskeligt at opretholde
og forsvare statsligt
ejerskab af og kontrol over
den dominerende operatør
på et marked på vej mod
100% liberalisering. På denne
baggrund vil det sandsynlige
udfald være at TELE
Greenland privatiseres.
Det betyder at Hjemmestyret
frasiger sig muligheden for at
øve direkte indflydelse på telemarkedet
gennem ejerskab
af TELE Greenland.
Uanset om der er nye selskaber,
der ønsker at etablere
sig i Grønland eller ej, vil
en privatisering skabe et
permanent behov for regulering
og en irreversibilitet i
forhold til valg af regulatorisk
regime.
143

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 3. Referencer
Andersen Management International A/S
144
%LODJ 5HIHUHQFHU
Analysis (July 1995), 7KH &RVWV %HQHILWV DQG )XQGLQJ RI 8QLYHUVDO 6HUYLFH
LQ WKH 8. )LQDO UHSRUW IRU 2)7(/.
Anders Hellebust (red.) (1999 (OHNWURQLVN KDQGHO, Oslo
Aston Principal Consulting Group (maj 2000), 1XXN .RPPXQH ,7 VWDWXV
DQDO\VH.
Brian Buus Pedersen (2000), 7HOHFRPPXQLFDWLRQV LQ *UHHQODQG, University
of Ottawa.
Comission of the European Communities (February 1998), &RPPXQLFDWLRQ
IURP WKH &RPPLVVLRQ WR WKH &RXQFLO WKH (XURSHDQ 3DUOLDPHQW WKH (FR
QRPLF DQG 6RFLDO &RPPLWWHH DQG WKH &RPPLWWHH RI WKH 5HJLRQV )LUVW 0RQL
WRULQJ 5HSRUW RQ 8QLYHUVDO 6HUYLFH LQ 7HOHFRPPXQLFDWLRQV LQ WKH (XURSHDQ
8QLRQ, Brussels (COM (1998) 101 final).
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi (2000), %HUHWQLQJ RP
GHQ ¡NRQRPLVNH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG , Statsministeriet.
Europa-Kommissionen (2000), 0HGGHOHOVH IUD .RPPLVLRQHQ WLO (XURSD
3DUODPHQWHW 5nGHW GHW ‘NRQRPLVNH RJ 6RFLDOH 8GYDOJ RJ 5HJLRQVXGYDOJHW
RP IDVWO JJHOVH DI Q\H UDPPHEHVWHPPHOVHU IRU HOHNWURQLVN NRPPXQLNDWLRQV
LQIUDVWUXNWXU RJ WLOK¡UHQGH WMHQHVWHU, Bruxelles.
Export Promotion Denmark (1995), 7HOHFRPPXQLFDWLRQ $Q 2YHUYLHZ
/LVW RI VXSSOLHUV, Copenhagen.
Government of Greenland and Royal Danish Ministry of Foreign Affairs
(1999), 7KLV LV *UHHQODQG, København.
Grønlands Hjemmestyre (1997), ,7 SROLWLVN UHGHJ¡UHOVH, Nuuk.
Grønlands Hjemmestyre (september/oktober 1998), 2ULHQWHULQJ RP ORYJLY
QLQJVP VVLJH WLOWDJ Sn LQIRUPDWLRQVWHNQRORJLRPUnGHW, Nuuk.
Grønlands IT-råd (2000), 9L E\JJHU HQ QDWLRQ *U¡QODQGV PXOLJKHGHU L ,Q
WHUQHW VDPIXQGHW )RUVODJ WLO QDWLRQDO ,7 VWUDWHJL, Nuuk.
Grønlands Statistik og Grønlands Hjemmestyre (1999), *U¡QODQG 6WD
WLVWLVN cUERJ, Grønland.
Grønlands Statistik, diverse statistikker, jfr. http://www.statgreen.gl/
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999 om koncession
for TELE Greenland A/S.
Kjell A. Nordstöm og Jonas Ridderstråle, (1999), )XQN\ %XVLQHVV 7DOHQW
PDNHV FDSLWDO GDQFH /RQGRQ.

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 3. Referencer
Andersen Management International A/S
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt (2000), 'HQ SR
OLWLVN ¡NRQRPLVNH XGYLNOLQJ L *U¡QODQG 9HMHQ PRG VW¡UUH ¡NRQRPLVN DI
K QJLJKHG
Landsstyreområdet for økonomi (marts 2000, /DQGVVW\UHWV 3ROLWLVN
‘NRQRPLVNH %HUHWQLQJ .
Landsstyrets IT-arbejdsgruppe (december 1996), *U¡QODQG RJ LQIRUPDWLRQV
VDPIXQGHW (OHPHQWHU L HQ LQIRUPDWLRQVWHNQRORJLVN VWUDWHJL, Nuuk.
/DQGVVW\UHWV 3ROLWLVN ‘NRQRPLVNH %HUHWQLQJ PDUWV , Landsstyreområdet
for økonomi.
Landstingsforordning nr. 10 af 28. oktober 1993 om telekommunikation og
teletjenester.
Landstingsforordning nr. 12 af 6. november 1997 om telekommunikation og
teletjenester.
Lov nr. 1089 af 29 december 1997 om Grønland om telekommunikation.
Martin Paldam (1998), ‘NRQRPL PHG NXQVWLJW nQGHGU W, Kontakt nr. 6,
1998, Mellemfolkeligt Samvirke.
Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling (1998) Sulisa A/S.
OECD (1999 ), &RPPXQLFDWLRQV RXWORRN , Paris.
OECD (1999), *UHHQODQGV (FRQRP\ %XLOGLQJ D 6WUDWHJ\ IRU WKH )XWXUH,
OECD Document, Paris.
OECD online statistics. (GXFDWLRQ DW D JODQFH .
http://www.oecd.org/els/edu/eag98
PLS Consult (1999), $QDO\VH DI GHW JU¡QODQGVNH KMHPPHVW\UHV RUJDQLVDWLRQ
RJ NRPSHWHQFHVWUDWHJL.
Post & Telestyrelsens (2000), 'HQ VYHQVND PDUNQDGHQ I|U WHOHNRPPXQLNDWL
RQ Stockholm. http://www.pts.se
Post og telestyrelsen (2000), 7HOHVWDWLVWLNN IRUHO¡SLJH WDOO, Oslo.
http://www.npt.no
Sulisa A/S (1998), 0nO RJ VWUDWHJLHU L GHQ JU¡QODQGVNH HUKYHUYVXGYLNOLQJ,
Nuuk.
TELE Greenland A/S (2000), $WODV RYHU 7(/( *UHHQODQGV WHNQLVNH LQVWDOOD
WLRQHU L *U¡QODQG .
TELE Greenland A/S (august 1999), 8GE\JQLQJVSODQ IRU E\JGHU RJ InUHKRO
GHUVWHGHUV WHOHDQO J , Nuuk.
TELE Greenland A/S, cUVEHUHWQLQJ , Nuuk.
TELE Greenland A/S, cUVEHUHWQLQJ , Nuuk.
TELE Greenland A/S, cUVEHUHWQLQJ , Nuuk.
145

Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 3. Referencer
Andersen Management International A/S
146
Telestyrelsen (2000), +DOYnUVVWDWLVWLN KDOYnU , København.
http://www.tst.dk
Udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland (august 1996), 5HGHJ¡
UHOVH RP GH IUHPWLGLJH UHODWLRQHU Sn WHOHRPUnGHW PHOOHP *U¡QODQG RJ 'DQ
PDUN, København.
WIK (1997), &RVWLQJ DQG )LQDQFLQJ 8QLYHUVDO 6HUYLFH 2EOLJDWLRQ, Germany.
William H. Melody (editor)(1997), 7HOHFRP 5HIRUP 3ULQFLSOHV 3ROLFLHV
DQG 5HJXODWRU\ 3UDFWLFHV, DTI, Lyngby.

%LODJ 2UGOLVWH
Konsekvensanalyse af 3 scenarier for liberalisering af den grønlandske telesektor
Bilag 4. Ordliste
Andersen Management International A/S
ADSL Asymmetric Digital Subscriber Line
AMI Andersen Management International A/S
BNP Bruttonationalprodukt
CRTS Canadian Radio and Telecommunications Commission
DCS Digital Cellular Communication System
DECT Digital Enhanced Cordless Telecommunications
DSL Digital Subscriber Line
DVBT Digital Video Broadcast Transmission
EU Europæiske Union
FCC Federal Communication Commission (US)
FWA Fixed Wireless Access
GATS General Agreement of Trade and Services
GSM Global System for Mobile Communication
GTO Grønlands Tekniske Organisation
IKT Informations og Kommunikations Teknologi
IN-tjenester Intelligente Net-tjenester
IP Internet Protokol
ISDN Integrated Services Digital Network
LEO Low Earth Orbit
LRAIC Long Range Average Incremental Cost
NMT Nordic Mobile Telephone
NTP Network Termination Point
OECD Organisation for Economic Co-operation and Development
OFTEL Office of Telecommunications (UK)
PABC Private Automatic Branch Exchange
PSTN Public Switched Telephone Network
SIM Subscriber Identity Module
SMP Significant Market Power
UMTS Universal Mobile Telecommunications System
WTO World Trade Organisation
147