Når forældre dør - Kræftens Bekæmpelse

Når forældre dør
Denne pjece handler om børns sorg, når en af forældrene dør af kræft eller
anden sygdom. Den giver råd om, hvordan efterladte forældre og andre
voksne kan støtte børn i tiden efter dødsfaldet.

Indhold
Lad barnet være med i fællesskabet ..side 3
Børn og døden ................................side 4
Sorgen hos børn ..............................side 7
Sådan kan voksne hjælpe ................side 10
Familien har brug for støtte ............side 16
Senere i livet ....................................side 17
Det vigtigste at huske ......................side 18
Nyttige adresser ..............................side 18

Lad barnet
være med i
fællesskabet
Når et barn mister en af sine forældre,
har det ekstra brug for en tæt og varm
kontakt til resten af familien. Et nært
fællesskab er afgørende for, hvordan
barnet kommer gennem sorgen.
Forsøg på at skåne børn ved ikke at
omtale det skete, kan få dem til at
miste tilliden til de voksne. Mange
føler sig skræmte og udenfor fællesskabet.
For forældre kan det være en hjælp
at vide, at børn kan tåle selv meget
smertefulde beskeder om sygdom og
død. Mange børn vil også gerne se
den døde.
Børn skal have lov til at vise deres
følelser og stille spørgsmål. Lige så
vigtigt er det, at fortælle om oplevelser
med afdøde. Det gælder også i
tilfælde, hvor forældrene er skilt, og
barnet ikke boede hos den afdøde.
Det skal have lov til at sørge, selv
om forholdet mellem forældrene var
anstrengt.
Nærhed og tryghed er det bedste
grundlag for barnets videre udvikling.
November 2003

Børn
og døden
Børns forståelse af døden er afhængig
af, hvor gamle de er. Det samme gælder
de forestillinger, de gør sig i forbindelse
med deres fars ellers mors død.
2-4 år: Små børn opfatter ikke døden
som endelig. De savner den døde på
samme måde, som hvis han eller hun
var indlagt eller på rejse, og kan ikke
forstå, at faderen/moderen ikke vender
tilbage. Dødsfaldet efterlader først og
fremmest en følelse af at være forladt.
Logisk tænkning spiller en mindre
rolle for børn under skolealderen. De
ser sig selv som tilværelsens centrum
og kan være overbeviste om, at deres
tanker og handlinger har forårsaget
faderens eller moderens død.
F.eks. kan et barn tro, at faderen blev
syg, fordi det engang har sagt “dumme
far” og ønsket ham død. Barnet vil ofte
plages af skyldfølelser. Større børn og
voksne kan have lignende tanker, men
er bedre i stand til at bearbejde dem.
Små børn stiller konkrete, direkte og
ofte vanskelige spørgsmål som f.eks.
4
“Kommer mor ikke snart hjem igen?”,
“Hvorfor kan hun ikke komme op af
jorden?” eller “Ser vi far blive smidt
på bålet?” Og børnene fortæller om
den døde alle vegne, f.eks. hos bageren
og i bussen: “Min far ligger ude på
kirkegården”.
5-9 år: Børn i denne alder forstår gradvist,
at døden er uigenkaldelig. Mange
forestiller sig døden som en person, der
kommer og tager den døde. De tænker
intenst over, hvordan det mon er at
være død, og vil ikke acceptere tanken
om, at de selv skal dø engang.
Nogle blander fantasi og virkelighed
sammen. Hvis de hører spøgelseshistorier,
forestiller de sig ofte, at den døde
går igen. Hvis de ikke ser deres døde far
eller mor, kan de tro, at han eller hun
ser lige så uhyggelig ud som dræbte i
voldsfilm.
10-11 år: På dette alderstrin bliver
børns forestillinger om døden mere
abstrakte - som hos voksne. De forstår,
at døden er uundgåelig. Mange spekulerer
på, hvad der sker efter døden, og
angsten for selv at dø er stor – specielt
ved sengetid.

12-13 år: Mange børn i denne alder er
– i modsætning til de yngre - i stand til
at beherske eller fortrænge deres angst.
Det er ikke usædvanligt, at større børn,
som ikke har oplevet dødsfald i familien,
siger, at de ikke er bange for døden.
14-18 år: Unge befinder sig i en fase af
livet, hvor de i deres eget tempo frigør
sig fra hjemmet. Når en far eller mor dør,
er det den voksne, der “giver slip” i
stedet for den unge. Den unge mister
kontrollen, føler sig svigtet og føler afmagt.
Reaktionen herpå kan være vrede,
raseri eller indesluttethed og melankoli.
Hvis der har været mange konflikter
med forældrene, kan dødsfaldet fremkalde
minder, som giver stærk skyldfølelse.
De unge bebrejder sig selv,
at de aldrig fik fortalt den afdøde,
hvor meget de holdt af vedkommende.
Koncentrationsevnen svigter, de faglige
præsentationer bliver derefter, og selvtilliden
rokkes.
Det kan også være en stor sorg for
unge, at den døde ikke kommer til
at tage del i deres videre liv og f.eks.
opleve, når de tager eksamen eller får en
kæreste.
Samtidig føler mange, at dødsfaldet
forhindrer dem i at leve og more sig
6
som andre unge. De er bekymrede for,
hvordan den efterladte af forældrene
skal klare sig, og føler sig tynget af
ansvar over for familien.
Tanker om at begå selvmord og genforenes
med den døde er ikke usædvanlige.
Det vigtigste for den unge er
at få accept af, at den slags følelser er
normale.
Unge udtrykker ofte deres sorg på en
måde, som kan være svær at forstå for
voksne. Nogle spiller høj musik eller går
ekstra meget ud med deres kammerater.
En anden almindelig reaktion blandt
teenagere er at fornægte sorgen og de
smertefulde følelser. Det kan gøre det
vanskeligt for dem at bearbejde sorgen.
De unges ensomhed kan let blive
overset, fordi de tilsyneladende klarer
sig selv.
Hvis den efterladte forældre hurtigt
finder en ny kæreste, og der ikke bliver
meget tid eller opmærksomhed til den
unge, kan det opleves som om, de også
mister den anden af forældrene, og de
føler, de mister deres barndomshjem
oveni. Det kan give voldsomme reaktioner
med bl.a. selvmordsforsøg.
Både store og små har således brug
for et tæt og tillidsfuldt forhold til
nogle voksne, der holder af dem.

Sorgen
hos børn
Lige efter dødsfaldet
Der er stor forskel på, hvordan børn
reagerer, når forældre dør. De almindeligste,
umiddelbare reaktioner er chok,
forfærdelse og gråd. Nogle børn er ude
af stand til at tale eller handle. Andre
opfører sig, som om intet var sket.
Mange bliver også vrede på den døde,
fordi han eller hun har forladt dem.
Samtidig håber de, at den døde vender
tilbage. Det er ikke usædvanligt, at
større børn nægter at se i øjnene, at
faderen eller moderen er død.
Søskende reagerer ofte forskelligt på
dødsfaldet. Her er det vigtigt at være
opmærksom på, at det barn, som trækker
sig ind i sig selv, kan have lige så
stort behov for støtte som det barn,
der mere direkte giver udtryk for sine
følelser.
Senere reaktioner
Efter et stykke tid begynder barnet at
forstå, at faderen/moderen ikke vender
tilbage. Vreden, savnet og fortvivlelsen
bliver stærkere. Mange børn græder
meget og kan i kortere perioder være helt
utrøstelige. Hos andre viser tristheden
sig ved, at de bliver mere indadvendte.
Nogle børn bliver meget aggressive.
De føler sig svigtet. Vreden er som
gråden en sund reaktion, og det er vigtigt,
at barnet ikke bliver straffet for at
vise den.
Selv tilsyneladende banale hændelser
i hverdagen kan skræmme. Mindre
børn kan f.eks. blive panikslagne, hvis
faderen eller moderen for sjov gemmer
sig et øjeblik. Mindre børn kan opføre
sig som om de var yngre, mens større
børn kan opføre sig som ældre og mere
modne børn.
Børn kan også reagere ved at:
– bide negle, pille, slå, sparke
– være bange for mørke eller for at
være hjemmefra
– have mareridt eller problemer med at
falde i søvn
– være irritable eller opmærksomhedskrævende
– være pylrede
– have problemer med at spise eller
have ondt i maven
– have svært ved at koncentrere sig.
Voksne bør være opmærksomme på, at
nogle reaktioner måske først viser efter
flere måneders forløb. De kan fremkaldes
af en hændelse, der gør det tydeligt
for barnet, at den døde ikke vender
tilbage. Det kan være en flytning, eller
at den efterladte af forældrene finder en
ny partner.
7

I nogle tilfælde prøver børn ubevidst at
undertrykke deres egen fortvivlelse.
Det sker for at skåne de voksne, som
det sørger sammen med. Det kan være
for, at ikke alt skal blive kaos.
Hvis barnet ikke leger
Der er grund til at være særlig opmærksom,
hvis barnet:
– bliver overdrevent føjeligt
– isolerer sig
– skulker fra skole
– får adfærdsproblemer i børnehave
eller skole
– ikke leger
– er overdrevent ængsteligt eller
pessimistisk
– har skræmmende fantasier.
Disse reaktioner ses ofte hos børn, som
går alene med svære tanker, og har brug
for hjælp til at dele dem med voksne.
Derfor er det vigtigt, at både forældre
og pædagoger/lærere er ekstra opmærksomme
på ændringer i barnet opførsel
og taler med hinanden om dem.
Hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt
et barn får tilstrækkelig hjælp, er det
bedst, at faderen/moderen rådfører sig
med barnets læge, skolepsykologen eller
andre professionelle (se adresselisten).
Nye bånd kan knyttes
Som tiden går, vil barnet langsomt
erkende, at dets far eller mor ikke kommer
tilbage. De stærke bånd, der var
knyttet til vedkommende, begynder at
løsnes. Selv om barnet stadig savner
den døde, bliver det efterhånden i
stand til at udvikle et tæt og fortroligt
forhold til andre mennesker.
Barnet vil måske søge kontakt med
en voksen, som kan erstatte den døde.
Hvis vedkommende kan indleve sig i
barnets følelser og hjælpe det med at
bevare minderne om den døde, kan
han eller hun være en god støtte for
barnet.
9

Sådan kan
voksne hjælpe
Afskeden med den døende
Det er bedst, hvis barnet har mulighed
for at tage afsked, mens den syge far
eller mor er ved bevidsthed. Lad barnet
komme med blomster, tegninger og
andre små afskedsgaver.
Barnet bør have mulighed for at
komme og gå på sygestuen. Ligger den
døende på sygehuset, kan man rede op
til barnet og sørge for, at der er tegnesager
og legetøj.
Når døden er indtrådt, kan det på
længere sigt være en hjælp for barnet at
se den døde og deltage i begravelsen.
10
Det gør det lettere at begribe, hvad der
er sket. Barnet bør ikke tvinges. Hvis
det umiddelbart ikke ønsker at se den
døde, kan det ofte skyldes de voksnes
egen usikkerhed overfor situationen.
Det er vigtigt, at barnet er forberedt
på, hvad der skal ske, og hele tiden har
en voksen hos sig, som det har tillid
til. Forklar, hvordan den døde ser ud,
og hvordan begravelsen foregår. Lad
barnet være med til at vælge blomster,
flette en krans eller lave en tegning. Tag
også barnet med på kirkegården.
Erfaringen viser, at børn ikke tager
skade af at se den døde – tværtimod.
Deres fantasier kan fylde dem med
mere frygt end virkeligheden. Der kan
være enkelte tilfælde, hvor det vil give
for stærke sanseindtryk at se afdøde.
At se virkeligheden i øjnene
For både børn og voksne tager det tid,
før de rigtigt fatter, at den døde er væk.
At se realiteterne i øjnene er vigtigt for
en sund udvikling. Selv om det gør
ondt, er det en hjælp for barnet at gennemgå
sygdomsforløbet og dødsfaldet
sammen med en voksen. Det bearbejder
sorgen på en sund måde.
Børn er dog ikke klar til at slippe
billedet af deres far eller mor, og derfor
er det vigtigt at “have den døde med i
sit hjerte”. Børn har brug for at bevare
“de kærlige forældreøjne”, som ingen
andre kan erstatte.

Lyt og forklar
Vis barnet, at det er i orden at undre sig
og udtrykke følelser. At spørge hjælper
barnet til at komme gennem sorgen.
Svar så ærligt som muligt. Børn kan
godt acceptere, at de voksne ikke ved
alting.
Sammenlign ikke døden med søvn
eller en rejse, men understreg, at den
døde ikke kommer hjem igen. Forklar,
at en død ikke kan sove, spise, lege osv.
Forældre, som tror på et liv efter
døden, kan tale med barnet ud fra den
livsholdning. Det kan være svært for
mindre børn at forstå, at far/mor er i
himmelen, mens deres krop er begravet
i jorden. Ofte letter det forståelsen,
hvis de voksne fortæller, at den
døde har fået en ny krop oppe hos
Gud. Men sig f.eks. ikke, at Gud
gerne ville have far/mor op til sig.
Det gør barnet bange for, hvem han
vælger næste gang.
Børn, der tror på Gud, kan være
vrede over, at han ikke forhindrede
dødsfaldet. Det er en naturlig reaktion,
som det er vigtigt, at de får lov til at
udtrykke.
Det kan være en hjælp for børnene at
tale om de fantasier, de har om, hvad
den døde foretager sig i himmelen. De
kan føle stor tryghed ved at forestille sig,
at den døde ser dem og passer på dem.
12
Kropskontakt
giver tryghed
Når der skal tales om noget svært, er det
en god ide at holde om barnet, tage det
i hånden eller på anden måde have
kropskontakt. Fysisk nærvær fortæller
bedre end ord, at “Du og jeg er sammen
her og nu, og jeg holder af dig”. Barnet
føler sig tryggere, hvis den voksne
befinder sig i øjenhøjde med det.
I orden at have det svært
Når man trøster, sker det ofte ved at
aflede den andens tanker fra det sørgelige.
Det kan hjælpe her og nu, men
på længere sigt er det sundere at føle
sorgen og smerten.
Derfor skal voksne ikke prøve at
opmuntre et sørgende barn ved f.eks.
at sige: “Græd ikke. Det skal nok gå
altsammen”.
Prøv i stedet at vise barnet, at det er
tilladt at have det svært. Hold om det og
sig f.eks.: “Det er vel nok sørgeligt, at
din mor er død”.
Barnet finder selv ud af at aflede sine
tanker, når det er klar til at skifte emne.
Lad barnet
vise sine følelser
Ved ikke at skjule deres egen sorg kan
de voksne fortælle barnet, at det er i
orden at vise sine følelser.

Lad barnet græde, når det græder, og
være glad, når det er glad.
Fortæl, at det er almindeligt at være
vred på den døde over, at han eller hun
er væk. Bag barnets vrede gemmer der
sig en fortvivlet længsel efter den døde.
Et vredt barn har ofte et stort behov for
nærhed og omsorg.
Angst for sygdom
og katastrofer
Barnet vil være bange for at miste den
efterlevende far/mor. Fortæl, hvem der
i så fald vil passe på det. Fortæl barnet,
at man kan have ondt i hovedet og i
maven af sorg. Tal om, at ikke alle sygdomme
er livstruende, som kræft kan
være. Sig eventuelt, at der ikke er andre
i familien, som er alvorligt syge eller er
ved at dø, eller tal om det, hvis det er
tilfældet.
Leg og bøger kan hjælpe
Mindre børn bearbejder deres sorg
gennem leg. De kan f. eks. lege sygehus
eller begravelse. Lyt til barnets leg, og
vær opmærksom på, hvad der optager
dets tanker.
Mange børn laver også tegninger
af faderens/moderens sygdom og død.
Det er en god ide at bruge dem til at
tale med barnet om, hvordan det har
oplevet dødsfaldet.
Børnebøger om død og sorg kan læses og
diskuteres med barnet. Bøgerne giver
barnet et sprog for sorgen. Eventyr, hvor
hovedpersonen får det godt igen efter
mange prøvelser, kan også være en
værdifuld opmuntring for barnet.
Er det min skyld?
Mange børn er plagede af skyldfølelser
efter en af forældrenes død. De tror, at et
eller andet, de har sagt eller gjort, har fremkaldt
faderens/moderens død. De kan
have forestillinger eller drømme om, at
den døde kommer tilbage og straffer dem.
Hvis barnet ikke selv kommer ind på
emnet, er det vigtigt, at det bliver taget
op af en voksen. Understreg, at barnet
er uden skyld i dødsfaldet.
De voksne bliver glade igen
“Mor har jo mig, hvorfor er hun så ked
af det?” Børn har svært ved at forstå, at
voksne er kede af det længe efter dødsfaldet.
De bliver bange for, at det altid
vil være sådan.
Barnet kan beroliges med, at det
ikke har ansvar for, at de efterladte får
glæden tilbage. Bekræft, at barnet er
elsket, og at far/mor nok skal blive glad
igen, men at det tager tid.
Tal om fælles minder
At være sammen om gode minder
13

mildner smerten hos både børn og
voksne. Man kan i fællesskab lave et
album om den døde, som kan tages
med i børnehave eller skole. Afdøde har
måske efterladt breve til barnet, indtalt
et bånd eller lavet en videooptagelse,
som kan blive meget værdifulde minder
for de efterladte.
Børn og voksne kan sammen se på
fotografier og tale om gode og svære
oplevelser fra tiden, før faderen/moderen
blev syg. Det er lige så godt at tale
om, hvad de lavede sammen, og hvad
afdøde har betydet for barnet, som det
er at tale om følelser. Samtalen kan
også dreje sig om ting, barnet har fået
af sin far/mor.
Børn skal ikke glemme
Det er afgørende for et barn at bevare
mindet om sin døde far eller mor. De
voksne hjælper det ikke ved at undgå at
tale om den døde.
Det gælder også, selv om den efterladte
af forældrene finder sig en ny
partner. Et barn, som ved, at den døde
ikke bliver glemt, vil lettere kunne trives
med et nyt menneske i familien.
Idealiser ikke den døde
Det er en udbredt holdning, at "man
ikke taler ondt om de døde”. Men det
kan være uheldigt at gøre den døde
bedre, end han eller hun var.
Hvis barnet danner sig et billede af
den afdøde som fejlfri, kan det senere i
livet stille urealistiske forventninger
til sig selv eller sin partner.
Det indre billede
Når børn mister, forsøger de at bevare
en relation til afdøde. De tænker
på, hvor den døde befinder sig, om de
kan tale med vedkommende, og om
han/hun kan se barnet.
Ting de har fået af deres far/mor får
en særlig værdi. De kan give en følelse
af nærhed til den døde og vække mange
minder. De har brug for, at “det indre
billede” bliver holdt i live. Hvis det
ikke sker, savner barnet sine rødder og
en forståelse af sig selv.
Bearbejdelse af det skete fortsætter
gennem hele barndommen. Nye spørgsmål
dukker op i takt med, at barnet
bliver ældre.
Mange unge voksne, som ikke kan
huske den afdøde, kan få behov for
at få billedet af den afdøde “fremkaldt”
– hvordan var min mor egentlig? Hvad
lavede vi sammen? Mon jeg ligner
hende?
Husk, at børn er børn
Børn vil gerne hjælpe til og vise omsorg.
Lad dem få lov til det, men husk, at de
også skal have tid til at være sammen
med deres kammerater. Et barn skal
ikke have en voksens opgaver for tidligt
og f. eks. helt overtage ansvaret for mindre
søskende. Det kan fremskynde en
modning, som ikke er sund for barnet.
15

Familien har
brug for støtte
Efterladte forældre, som selv er ulykkelige
og har behov for hjælp, kan have
svært ved at give børnene den tilstrækkelige
støtte. Andres opbakning er
nødvendig.
Venner og familie
Det er ikke usædvanligt, at forældre
tror, at det er bedst for børn at være hos
bedsteforældre eller gode venner lige
efter dødsfaldet. Men det kan give
barnet en følelse af, at begge forældre
er væk. Derfor er det at foretrække,
hvis venner og familie støtter de efterladte
i hjemmet.
Børnehave og skole
Nær kontakt med børnehave eller
skole – f. eks. ved et hjemmebesøg – har
stor betydning for, hvordan børn kommer
gennem sorgen. Barnet kan have
fri de første dage efter dødsfaldet, men
har det ofte bedst, hvis det hurtigt
kommer tilbage i den hverdag, det
kender. Børnehave og skole er et fast
holdepunkt i en ellers utryg tid.
Det vil glæde barnet at få en hilsen
fra skolen.
Lærere og pædagoger bør sørge for, at
der bliver taget godt imod barnet den
første dag efter fraværet. Elever, der har
mistet, er måske bange for at blive drillet,
og man må love at tage hånd om det,
16
hvis dette skulle ske. De voksne må tage
ansvaret for, at der gives ordentlig orientering
til kammeraterne, og de større
børn kan inddrages i, hvordan det skal
gøres. F.eks. kan én fra familien være
med i klassen, når orienteringen gives.
Fortæl klassen om de almindelige
sorgreaktioner.
Vær opmærksom på at kammeraterne
også er berørte.
Emnet “At være ked af det” kan
tages op i klassen uden at der sættes
fokus på en enkelt elev. (Se materialet
Om Sorg).
Hav forståelse for, at det er svært at
lære nyt, når tankerne er et andet sted,
eller de kører rundt i hovedet på én.
Hjælp elever, der får huller i det faglige,
når de igen kan koncentrere sig. Hvis
eleven ikke vil tale om sorgen, så tal

med ham om det faglige og om sammenværet
med kammeraterne
Om de indadvendte børn. Det er
ligeså godt at tale om oplevelser, som
det er at tale om følelser.
Professionel hjælp
Familier, der har brug for hjælp udefra,
kan henvende sig hos skolepsykologen,
hos det amtslige børnerådgivningscenter
eller hos Kræftens Bekæmpelse.
(se adresselisten).
Senere i livet
Det første år efter et dødsfald er som regel
det sværeste. Særligt på mærkedage
som jul og fødselsdage er savnet stort.
Og når årsdagen for sygdommens opdagelse
eller dødsfaldet nærmer sig,
genopleves den svære tid endnu en gang.
Sorgen efter dødsfaldet kan også
vende tilbage, når barnet senere i livet
f.eks. mister et kæledyr, må flytte
skole, bliver svigtet af en kæreste eller
selv skal være forælder. Længslen efter
at dele sorg og glæde med den afdøde
mor eller far bliver igen stærk.
Børn, der ikke gennemlever sorgen,
kan som voksne få psykiske problemer
og f.eks. have svært ved at klare skuffelser
og dødsfald. De kan få svært ved
at knytte sig til et andet menneske.
Derfor er hjælp til det sørgende barn af
uvurderlig betydning.
17

Det vigtigste
at huske:
– Lad barnet se den døde og deltage i
begravelsen. Tag også barnet med på
kirkegården. Gør det klart, at den
døde ikke kommer tilbage.
– Tag den nødvendige tid til hyggestunder
og kropskontakt.
– Forklar i "små bidder" – kom ikke
med lange forklaringer.
– Fortæl, at far/mor er ked af det, og
derfor kan være mere pirrelig og opfarende
end ellers.
– Fortæl igen og igen, at barnet er
elsket, og ikke er skyld i dødsfaldet.
– Lad barnet udtrykke både positive og
negative følelser over for den døde.
– Sørg jævnligt for adspredelse og fornøjelser.
Det giver ny energi.
– Hjælp barnet med at huske afdøde og
derved bevare et levende indre billede.
Lær det at tale om minderne.
Husk at det er lettere for børn at tale
om oplevelser end om følelser.
18
Nyttige
adresser
Kræftlinien
Mandag-fredag kl. 9-21
Lørdag og søndag kl. 12-17
Lukket på helligdage
Tlf. 8030 1030
Kræftrådgivningen i
København og Frederiksberg
Strandboulevarden 55
2100 København Ø
Tlf. 3525 7700
Mødested på Frederiksberg
Magnoliavej 9
2000 Frederiksberg
Åben onsdage i
ulige uger kl. 16-18
Kræftrådgivningen i
Københavns Amt
Nørgaardsvej 10
2800 Lyngby
Tlf. 4593 5151
Kræftrådgivningen i
Frederiksborg Amt
Møllestræde 6
Baghuset
3400 Hillerød
Tlf. 4822 0282
Kræftrådgivningen i
Roskilde Amt
Jernbanegade 16
4000 Roskilde
Tlf. 4630 4660
Kræftrådgivningen i Køge
Torvet 11, 1
4600 Køge
Tlf. 5663 8229
Åben hver torsdag kl. 16-19
Kræftrådgivningen i Holbæk
Lægerne i Kirkestræde
Kirkestræde 2, 2. tv.
4300 Holbæk
Tlf. 5944 1222
Åben hver onsdag kl. 16-19
Kræftrådgivningen i
Storstrøms Amt
Dania 5, 1
4700 Næstved
Tlf. 5574 0400

Kræftrådgivningen i Maribo
Maribo Sygehus
Sdr. Bouldevard 84
4930 Maribo
Tlf. 5478 3030
Åben torsdage i ulige uger kl. 15-18
Kræftrådgivningen i
Bornholms Regionskommune
Medicinsk Sekretariat
Bornholms Centralsygehus
3700 Rønne
Tlf. 5690 9198
Kræftrådgivningen i Fyns Amt
Vesterbro 46
5000 Odense
Tlf. 6611 3200
Kræftrådgivningen i
Nordjyllands Amt
Vesterå 5
9000 Aalborg
Tlf. 9810 9211
Kræftrådgivningen i Viborg Amt
Rådgivningscentret
Banegårdspladsen 2, 1
8000 Viborg
Tlf. 8660 1918
Kræftrådgivningen i Thisted
Thisted Sygehus
Højtoftevej 2
7700 Thisted
Tlf. 9617 6361
Telefonisk træffetid hver onsdag kl. 9-11
Kræftrådgivningen i Holstebro
Netværks Cafeen
Sønderlandsgade 38
7500 Holstebro
Tlf. 9741 3055
Åben hver torsdag kl. 16-19
Kræftrådgivningen i Århus Amt
M.P. Bruunsgade 29
8000 Århus C
Tlf. 8619 8811
Kræftrådgivningen i
Ringkøbing Amt
(åbner januar 2004)
Codanhus
Fredensgade 10
7400 Herning
Tlf. 9626 3160
Kræftrådgivningen i Ribe Amt
Jyllandsgade 30
6700 Esbjerg
Tlf. 7611 4040
Kræftrådgivningen i
Sønderjyllands Amt
Nørreport 4, 1
6200 Aabenraa
Tlf. 7462 5150
RehabiliteringsCenter Dallund
Dallundvej 63
5471 Søndersø
Tlf. 6489 1134
Bøger om børn og sorg
Anni Schwartz Hansen: “Jeg savner dig – om
sorgarbejde blandt unge, der har mistet en far
eller mor.” Gyldendal Uddannelse. 2001.
Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte.
Gyldendal. 1990.
Lise Lindgren og Maje Bursøe: Forvandling.
Branner og Korch. 1995.
Atle Dyregrov: Sorg hos børn
Dansk psykologisk Forlag. 1992.
Atle Dyregrov og Magne Raundalen: Sorg og
omsorg i skolen. Hans Reitzels Forlag. 1996.
Bergen: Senter for Krisepsykologi. 1994.
Donna O'Toole: Marvi Myrebjørn fatter håb.
Ørnens Forlag. 1993.
Susan Varley. Grævlingens afskedsgaver.
Forum. 1986.
Signe Rølmer og Peter Olsen. Børn om mors og
fars død. Kroghs Forlag A/S – i samarbejde med
Kræftens Bekæmpelse. 2000.
Kræftens Bekæmpelse:
Om sorg
Per Bøge m.fl., 1996
Et undervisningsmateriale
Omsorg – Når børn mister, 5 dokumentarprogrammer
om børn og sorg, pris: 150 kr.
Omsorg – Sammen om sorg, Om at planlægge og
gennemføre en samtalegruppe i et pædagogisk
regi, pris: 200 kr.
Omsorg – For evigt borte, En digtsamling,
pris: 120 kr.
Omsorg – Solsort og snefnug, En novellesamling,
pris: 120 kr.
Omsorg – Handleplan, Et idékatalog for skolens
møde med børn i sorg, pris: 50 kr.
Omsorg – Med sorgen som blind passager,
En radiomontage, pris: 50 kr.
Omsorg – Når livet går sin vej, En tegnefilm,
pris: 120 kr.
Redaktion og tekst: socialrådgiver Anni Schwartz
Hansen og journalist (DJ) Mette Ebdrup,
Produktion: Lisbeth Faarkrog Eg.
Layout og illustrationer:
Zangenberg & Lembourn.
Sats: MultiSats. Repro og Tryk:
Litotryk Svendborg A/S
Tak til socialrådgiver Annette
Jarmer og overlæge Carsten Rose

Som medlem kan man få bladet
tætpåkræft 4 gange om året
❑ Ønsker du bladet, sæt kryds her
(Skriv venligst med BLOKBOGSTAVER)
❑ Girokort bedes fremsendt
❑ Oplysning om medlemsskab
By
Postnr.
Adresse
Jeg vil gerne være medlem af
Navn
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf. 3525 7500
www.cancer.dk