Statsminister??? - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

stueren Nyrup blandt bødler, racister og narkohandlere Danmarks fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen - som ellers går meget op i stuerenhed - arbejder i Europa Parlamentet tæt sammen med sorte afrikanske racister, mellemamerikanske narkobaroner og militante palæstinensere Af Kenneth Kristensen Den 30.-31. januar holdt en medlemsstærk, men ganske upåagtet organisation rådsmøde i Athen under overskriften ”Fred – demokrati – solidaritet – mellem mennesker og kulturer”. Organisationen var Socialistisk Internationale, der kan trække sine rødder tilbage til den såkaldt Anden Internationale, der blev oprettet i 1889 og frem til 1914 havde stor betydning for socialismens udvikling. Medlemspartierne tæller bl.a. de danske socialdemokrater – og forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen har en prominent position som formand for Globalt Progressivt Forum, der er et samarbejde mellem netop Socialistisk Internationale, Det Europæiske Socialdemokratiske parti og den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. Men hvor Poul Nyrup Rasmussen for syv år siden gik meget op i <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s stuerenhed, så er det samme ikke tilfældet i forhold til de partier, som Danmarks forhenværende statsminister fletter fingre med i Socialistisk Internationale. Blandt medlemspartierne og de associerede partier er således rendyrkede racister, gennemkorrumperede partier, partier, der undertrykker befolkningerne i de lande, hvor de er regeringsbærende og partier, der finansieres gennem narkohandel og egentlige militser. Forfølger hvide landmænd Et af de partier, som Socialdemokraterne samarbejder med, er SWAPO-partiet i Namibia. Partiet er regeringsbærende, og partiets nuværende formand og præsident fra 1990-2004, Sam Nujoma, er en erklæret tilhænger af Robert Mugabes racistiske politik i Zimbabwe, hvor hvide farmeres ejendomme nationaliseres, og hvide mennesker forfølges skånselsløst. Nujoma indledte selv som præsident en lignende proces efter inspiration fra Mugabe-styret. SWAPO og Sam Nujoma har gjort sig skyldige i massive overtrædelser af menneskerettighederne. Under borgerkrigen i Namibia blev hundredevis af mennesker fængslet, torteret, voldtaget, henrettet og afhørt under frygtelige pinsler. Størstedelen af ofrene tilhørte andre stammer end den i SWAPO dominerende Ovambo-stamme. Efter SWAPOs magtovertagelse i 1990 har der været gentagne tilfælde af overgreb mod pressefriheden og hadske udfald mod minoritetsgrupper. Blandt andet foreslog daværende indenrigsminister Jerry Ekandjo i 2000, at ”homoseksuelle skulle elimineres fra 4 Namibias jord”, og i 2001 stod et af partiets parlamentsmedlemmer bag et racistisk motiveret angreb mod en hvid journalist. Samarbejde med narkobaroner Et andet bud på et stuerent parti i socialdemokratisk optik er den forhenværende panamanske diktator Manuel Noriegas Revolutionære Demokratiske Parti (RDP), som Socialistisk Internationale optog som medlem i 1986. Fra 1981 til 1989 styrede Noriega Panama med hård hånd bl.a. ved at myrde politiske modstandere skånselsløst. Dissidenten Hugo Spadaforas lemlæstede lig blev eksempelvis fundet tæt ved den costa-ricanske grænse. Hans afhuggede hoved dukkede dog først op i en amerikansk postsæk noget senere. Manuel Noriegas playboy-liv blev finansieret gennem et tæt samarbejde med det berygtede colombianske Medellin-kartel, hvor Noriega bistod narkokartellet med at transportere kokain til bl.a. USA. Oven på den amerikanske invasion af Panama i 1989 blev Noriega – efter at have skjult sig på Vatikanets ambassade i Panama City – fløjet til USA, hvor han blev idømt 40 års fængsel for overtrædelse af narkolovgivningen. Med Noriegas fald var det dog ikke slut med RDPs narkoforbindelser. Således viste det sig efter valget i 1994, hvor partiets kandidat Perez Balladares valgtes til præsident, at Balladares kampagne var finansieret af penge, der hidrørte fra narkohandel og hvidvaskning. Balladares opbakning i den panamanske befolkning blev ikke større, efter at han ansatte en række tidligere medlemmer af RDPs paramilitære fløj i den statslige sektor og sikrede dem erstatninger for samlet 35 millioner dollars. Lidt længere mod nord på den landtange, der forbinder Nord- med Sydamerika finder vi Nicaragua, hvor Sandinist-partiet i perioden 1979-1987 var ansvarlig for cirka 5.000 menneskers død, tvangsforflytninger af indianerstammer, tvangsudskrivninger af børn til militærtjeneste, bombning af landsbyer og tortur i landets fængsler. Ikke noget, der hindrer de danske socialdemokrater i at samarbejde med partiet i Socialistisk Internationale. Nicaraguas daværende præsident, Daniel Ortega - der var en overbevist marxist og fik støtte fra bl.a. Cuba under sit autoritære regime - er fortsat Sandinist-partiets leder og er blandt andet mistænkt for under sin oppositionsperiode at stå bag dødstrusler mod pressefolk og drabet på den kritiske journalist Carlos Guadamuz. Forhold, som dog ikke har kunnet bevises Sådan tackler Socialdemokraternes venner problemer. Carlos Guadamuz - Sandinist-kritisk journalist i Nicaragua - skudt ned på åben gade den 10. februar 2004. Efter al sandsynlighed stod Sandinist-partiet bag. Noriegas parti blev optaget i Socialistisk Internationale i 1986 midt under Noriegas narko-finansierede rædselsregime. i retten. Også i Colombia har Socialdemokraterne venner. Det drejer sig om partiet M-19 Demokratisk Alliance, som før omdannelsen til et politisk parti, var en milits, der bl.a. stod bag belejringen af det colombianske justitspalæ i Bogota, hvor 300 advokater og dommere blev taget som gidsler af 35 M-19-medlemmer. M- 19 nægtede at overgive sig og den colombianske hær måtte gribe ind. Mere end 100 mennesker blev dræbt som følge af M-19s angreb. M-19 samarbejdede på det tidspunkt med terrororganisationen FARC, der er på såvel USA's som EU’s terrorliste. Castros marxistiske venner I det caribiske hav ligger østaten Jamaica. Landet er gennemsyret af kriminalitet – og landets politiske partier samarbejder med kriminelle bander. Men også her finder Socialdemokraterne beslægte- Foto: Polfoto Foto: Scanpix
Foto: Scanpix Poul Nyrup Rasmussen i stuerent selskab de nemlig i form af Folkets Nationale Parti (PNP). PNP vandt sit første valg i 1972, hvor partiet gennemførte hårde marxistisk inspirerede reformer, der nærmest udraderede landets erhvervsliv. Partiet knyttede samtidig nære bånd til Fidel Castros regime på Cuba. I slutningen af 70’erne blev PNP anklaget for at være indblandet i den såkaldte Green Bay-massakre, hvor ti medlemmer af det konkurrerende JLPparti blev fanget i bagholdsangreb og henrettet af den jamaicanske hær. Såvel PNP som JLP er nært knyttet til landets gadebander, og så sent som i juli 2001 døde 36 mennesker efter en væbnet konflikt mellem de to partiers paramilitære halehæng. Gadebanderne, der reelt har magten i de større jamaicanske byer, har maleriske navne som eksempelvis ”The Klansman Gang”, der er knyttet til PNP. Banderne ernærer sig ved salg af kokain og afpresning. Den 8. februar 2006 blev lederen af One Order Gang, Andrew Hope myrdet, hvilket på ny ledte til en voldelig opstand mellem de forskellige bander. Efter Sovjetunionens sammenbrud smed en række af de hidtidige lyd-partier deres kommunistiske ham og relancerede sig som socialdemokratiske. Forvandlingen var mere eller mindre vidtgående. Mange af partierne blev efterfølgende optaget i Socialistisk Internationale også selvom en hel del af dem har haft mere end vanskeligt ved at komme overens med ikke længere at kunne tilside- sætte basale menneskerettigheder. Mongoliets Sovjet-arv Et af de partier, som Socialistisk Internationale har optaget, er Folkets Revolutionære Parti i Mongoliet (MPRP). Partiet regerede fra 1921 til 1996 (indtil 1990 var ingen andre partier tilladt) og var erklæret stalinistisk. Af flere omgange gennemførte partiet udrensninger af partimedlemmer. Partiet har ikke synderligt ændret karakter siden Sovjets sammenbrud. I perioden 2000-2004, hvor partiet genvandt magten under Nambaryn Enkhbayars ledelse, blev pressefriheden indskrænket, og oppositionsmedlemmer og journalister, der støttede oppositionen, fængslet. Ved valget i 2004 nægtede MPRP at anerkende valgresultat og dekreterede omvalg i flere forskellige valgområder, hvor MPRP havde klaret sig dårligt. Efter flere omvalg, hvor MPRP ikke klarede sig væsentligt bedre, indgik MPRP en aftale med oppositionen om, at MPRP skulle overtage præsidentposten i august 2006. Imidlertid opsagde MPRP den 13. januar i år aftalen og indsatte Miyeegombo Enkhbold som premierminister i stedet for Tsakhiagiyn Elbegdorj. Generelt betragtes MPRP som et gennemkorrupt og udemokratisk parti, hvis politikere har haft meget vanskeligt ved at kende forskel på egne og offentlige midler. Et andet af partierne er FRELIMO- partiet i Mocambique. Partiet har haft magten i Mocambique siden 1975 – i perioden frem mod Murens fald ivrigt støttet af Cuba og Sovjetunionen. I den periode er der afdækket flere eksempler på korruption i partitoppen, valgsvindel, fængsling af og mord på politiske modstandere, overgreb fra landets sikkerhedsstyrker mod civilbefolkningen, overgreb på pressefriheden, tilraning af statens ressourcer og menneskerettighedskrænkelser bl.a. i form af tvangsudskrivning af børnesoldater. I perioden 1975-1987 beregnes det, at partiet har taget livet af 198.000 mennesker. Mocambiques nationalmelodi er stadig ”Viva, Viva a FRELIMO” – Længe leve, FRELIMO – selv om nogle af ordene i den originale melodi er skiftet ud. Flere afrikanske massemordere I Afrika nord for Sahara tæller Socialdemokraternes venskabspartier bl.a. NationalDemokratisk Kongres i Ghana (NDC). Partiet blev stiftet af militærdiktatoren Jerry Rawlings, som kom til magten ved et statskup i 1979 og forblev præsident i 22 år. I den periode myrdede Rawlings løs i Ghana. Hans tre forgængere som præsident blev alle henrettet, ligesom fem rivaliserende generaler og et antal højesteretsdommere blev likvideret. Rawlings regerede gennem frygt og tøvede ikke med at torturere og myrde personer, der var imod hans styre. Rawlings gode venner talte bl.a. oberst Muammar Ghaddafi i Libyen. I 2001 afgav Rawlings frivilligt magten og ikke overraskende tabte NationalDemokratisk Kongres det efterfølgende valg. I Ghanas naboland, det borgerkrigsplagede Elfenbenskysten, er Folkefronten (FPI) med præsident Laurent Gbagbo i spidsen søsterparti til Socialdemokraterne. Efter længere tid i opposition udråbte Gbagbo sig som præsident efter et tvivlsomt valg i 2000, der medførte borgerkrigslignende scener i landet. Både internationale og lokale menneskerettighedsorganisationer rapporterede om, hvordan dødspatruljer kontrolleret af FPI systematisk henrettede, torterede og lemlæstede politiske modstandere. Flere hundrede af oppositionens tilhængere fængsledes uden rettergang og mange af dem blev senere hen udsat for tortur og mishandling i fængslerne. Blandt Socialdemokraternes øvrige stuerene samarbejdspartnere tæller blandt andet Fatah-bevægelsen i Palæstina, Egyptens Nationaldemokratiske Parti ledet af Hosni Mubarak og Angolas MPLA-parti. Alle partier, der i varierende grad, har blod på hænderne. To gange om året mødes danske socialdemokrater med deres udenlandske søsterpartier i Socialistisk Internationale. To gange om året udveksler danske socialdemokrater erfaringer med terrorregimer, folkemordere, narkohandlere og racister. Hvem sagde stueren….? 5
Page 1 and 2: NR. 2. MAJ 2006 10. ÅRGANG Iran: E
Page 3: VKR - begyndelsen til enden for det
Page 7 and 8: At hugge brænde er god motion, men
Page 9 and 10: Foto: Polfoto 60 år Statsrevisor H
Page 11 and 12: Rasende muslimske masser afbrænder
Page 13 and 14: til debatår om passiv rygning, og
Page 15 and 16: uset omfang. Alle arbejdspladser -
Page 17 and 18: Hjernevasket til had. Iranske kvind
Page 19 and 20: DFUs hovedbestyrelse. Fra højre: A
Page 21 and 22: 2. Medlemmer af hovedbestyrelsen. 3
Page 23 and 24: Stemmeret på generalforsamlinger o
Page 25 and 26: Blanke stemmer betragtes som afgivn
Page 27 and 28: oganmeldelse Af Karsten Holt ITyskl

Statsminister??? - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?