HAVMØLLER PÅ MIDDELGRUNDEN - Offshore Center Danmark
HAVMØLLER PÅ MIDDELGRUNDEN - Offshore Center Danmark
HAVMØLLER PÅ MIDDELGRUNDEN - Offshore Center Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Organisation af laug<br />
11 Organisation af Middelgrundens Vindmøllelaug<br />
Dette afsnit omhandler arbejdet med organisering af Middelgrundens Vindmøllelaug I/S,<br />
herunder forhåndstegning og salg af andele, finansieringsundersøgelser, organisationsformer<br />
information til medlemmer og offentligheden.<br />
11.1 Organisationsform<br />
Da der ved projektets start i 1997 ikke fandtes lovgivning for vindmøller etableret på<br />
havområder i <strong>Danmark</strong>, har Arbejdsgruppen og lauget valgt så vidt muligt at følge de regler,<br />
der findes for vindmøller på land.<br />
Middelgrundens Vindmøllelaug er etableret som et interessentskab, sådan som det er<br />
almindeligt for vindmøllelaug i <strong>Danmark</strong>.<br />
To lovgivninger er bestemmende for etablering af vindmøllelaug nemlig:<br />
• Skattelovgivningen 7 og<br />
• Reglerne for nettilslutning 8 .<br />
Nettilslutningsbekendtgørelsen kræver, at vindmøller i <strong>Danmark</strong> skal være personligt ejede.<br />
Dette udelukker andre organisationsformer som andelsselskabet og aktieselskabet.<br />
Skattelovgivningen understøtter dette, ved at kun fysiske personer kan opnå skattefradrag for<br />
indtægter fra vindmøllen. Kombinationen af de to lovgivninger gør, at interessentskabsformen<br />
hidtil har været anset for at være eneste mulighed for etablering af vindmøllelaug.<br />
Interessentskabsformen har den ulempe, at deltagerne hæfter direkte og solidarisk. Ledelsen<br />
for Middelgrundens Vindmøllelaug finder den solidariske hæftelse uhensigtsmæssigt i en ny<br />
type projekt, som der her er tale om. Dels er der tale om et samlet etableringsbudget på ca.<br />
170 mio. kr., hvilket er væsentligt mere end for andre vindmøllelaug i <strong>Danmark</strong>, og dels<br />
ønsker man at give flest mulige elforbrugere i lokalområdet mulighed for at deltage. Ledelsen<br />
bad derfor i 1998 professor Bernhard Gomard om at undersøge alternative<br />
organisationsmuligheder. Bernhard Gomard´s notat /28/ er vedlagt som bilag 6. I notatet<br />
peger Bernhard Gomard på muligheden af at organisere vindmøllelauget som et<br />
kommanditselskab (K/S). Da K/S hidtil har været uprøvet var ledelsen ikke helt tryg ved at<br />
skifte organisationsform midt i projektopbygningen.<br />
Ved at fastholde I/S formen, har man opnået vished og kontinuitet i forhold til det hidtil<br />
kendte. Til gengæld er der mange, der har afstået fra at investere i projektet alene af den<br />
årsag. Det gælder specielt for virksomheder og andre der har søgt rådgivning hos folk, der<br />
ikke i forvejen har erfaring med vindmølleprojekter.<br />
Under laugets opbygning viste det sig, at det ville have været muligt at hverve flere<br />
virksomheder, hvis interessentskabet havde været opdelt i flere delselskaber med hver sit<br />
afgrænsede ansvar.<br />
Lauget har gennem opbygningen modtaget flere henvendelser fra personer, der har kendskab<br />
til vedtægter fra vindmøllelaug organiseret som interessentskaber, hvor der efter sigende ikke<br />
var tale om solidarisk hæftelse. En gennemgang af de fremsendte vedtægter har vist, at disse<br />
7 Lov nr. 488, 1996.<br />
8 Bekendtgørelse nr. 1148, 1996 fra Energistyrelsen.<br />
53