HAVMØLLER PÅ MIDDELGRUNDEN - Offshore Center Danmark

8 Nettilslutning
Valg af nettilslutning
I dette afsnit beskrives forhold vedrørende valg af princip for nettilslutning og forhold
vedrørende betaling herfor.
8.1 Hvem skal betale?
Mølleparker på vandet er ikke omfattet af Tilslutningsbekendtgørelsen for landbaserede
møller. Det var derfor fra starten nødvendigt at indregne omkostningerne hertil i
anlægssummen. Af samme årsag gik lauget aktivt ind i udformningen af nettilslutningen,
hvilket som anført i afsnit 4.6 gav anledning til meningsuoverensstemmelser foranlediget af
forskellige opfattelser af den tekniske udformning.
Først relativt sent i forløbet blev det i forbindelse med liberaliseringen af elsektoren besluttet,
at kablet fra Amagerværket til parken skulle betales som led i transmissionsselskabets
forpligtigelse. En af begrundelserne var, at koncessionen for drift er givet for 25 år, hvor
levetiden af anlægget er sat til 50 år. Det er derfor ikke klart i dag, hvem der om 25 år skal stå
for møllernes drift. Hvis nettet på det tidspunkt så var ejet af lauget, kunne der opstå en
uønsket binding til lauget, hvis de ikke ville drive parken videre.
8.2 Valg af system for nettilslutning
Den væsentligste forudsætning, der er blevet ændret under planlægningen, er, at
transformatoren i møllerne blev ændret fra en 690V/10kV til 690V/30kV. Herved undgik man
at etablere en platform med en central 10/30kV transformatorstation. En sådan
tranformatorplatform ville have en udstrækning på ca. 100 m 2 , hvilket ville kræve et
selvstændigt fundament.
Under planlægningen var der meget delte meninger om udformningen af koblingsanlæg og
nettilslutning. Lauget mente på den ene side, at der skulle gennemføres en omhyggelig costbenefit
analyse bl.a. baseret på engelske erfaringer med fejl ved fjernbetjente koblingsanlæg.
De engelske erfaringer viser, at størstedelen af fejl optræder i forbindelse med servicering af
fjernbetjeningsanlæg, der meget sjældent kommer i brug. KE på den anden side prioriterede
forsyningssikkerheden højt og dermed muligheden for hurtigt, at kunne udbedre fejl.
Hen gennem planlægningsperioden nærmede synspunkterne sig hinanden, men den endelige
udformning af nettilslutningen lå først fast på et relativt sent tidspunkt. Begge parters
synspunkter blev således afspejlet i udbudsmaterialet.
Nettilslutning er udformet som et T, hvor kablerne er samlet i den midterste mølle, nr. 10.
Herfra går der et 3 *150 kvadrats kabel ud til hver radial i parken. Ind til samleskinnen på
Amagerværket nedgraves 2 kabler på 3 *150 kvadrat med 15 meters afstand. Herved
reduceres varmeafgivelsen fra kablerne - og derved spændingstabet - i forhold til, hvis de var
placeret i én udgravning. Der opnås samtidigt en reduceret risiko for, at uheld forårsaget af
f.eks. et drivanker rammer hele parkens produktion. Der er foretaget cost benefit analyser af,
hvorvidt det vil kunne betale sig at lægge kablerne ud fra hver ende af parken. Beregninger
over sandsynligheden for kabelbrud forårsaget af f.eks. drivankre viste, at den valgte løsning
er den mest optimale, uden at der dog var den store forskel. Denne del af projektets endelige
projektering falder uden for Energistyrelsens bevilling og vil derfor ikke blive behandlet
yderligere.
32