HAVMØLLER PÅ MIDDELGRUNDEN - Offshore Center Danmark

7 Valg af funderingsmetode
Valg af funderingsmetode
I dette afsnit omtales dels resultatet af licitationen for fundamenter og dels forskellige
funderingskoncepter, som har været overvejet. Endvidere omtales en række forhold, der har
været af betydning ved valg af funderingstype så som geoteknik, miljøforhold, risiko for
påsejling, isforhold etc.
7.1 Resultat af licitationen
Det har fra projektets start været et åbent spørgsmål, hvilken funderingsmetode, der ville være
bedst egnet til nærværende projekt, der er karakteriseret ved et beskedent antal fundamenter
og specielle geotekniske og miljømæssige forhold.
Det har derfor været en væsentligt del af forprojektet, at undersøge hvilket funderingskoncept,
der ville være bedst egnet på Middelgrunden. Således har Carl Bro under fase 1, bl.a. på
baggrund af erfaringer med forskellige marine konstruktioner, vurderet en række forskellige
funderingskoncepter /3/ og /7/. Deres konklusion var, at gravitationsfundamenter af beton
formodentligt ville være mest hensigtsmæssige.
I modsætning hertil har SEAS og Niras konkluderet, bl.a. med baggrund i et
Energiforskningsprojekt projekt om Vindmøllefundamenter i havet /19/, at en stålløsning
burde vurderes nøjere. Derfor gennemførte Niras en analyse for kraftværkerne af prisen for en
stålløsning /38/.
Andre rådgivere og to af mølleproducenterne fremførte med overbevisning, at et
monopælsfundament ville være oplagt.
På denne baggrund valgte bygherrerne at udarbejde udbudsprojekter 4 for både stål- og
betonfundamenter og at udbyde dem parallelt. Derudover fik leverandørerne mulighed for at
fremkomme med tilbud på alternative løsninger. Det har vist sig, at det kan være vigtigt, at
holde flere muligheder åbne, idet der kan gælde særlige omstændigheder for de forskellige
leverandører, hvad angår tilrettelæggelsen af arbejdet, logistik, særligt udstyr etc.
Licitationen har efterfølgende vist, at til det konkrete projekt er gravitationsfundamenter klart
billigst, samt at beton er væsentligt billigere end stål, se tabel 7.1.
Materiale 20 fundamenter
mio. kr.
25
1 fundament
mio. kr.
Forhold
Beton, billigste (M&T) 47,095 2,355 1,00
Beton, dyreste 1 59,109 2,980 1,26
Stål, billigste (M&T) 56,600 2,830 1,20
Stål, dyreste 1 64,266 3,213 1,36
Monopæl, billigste 2 57,945 2,897 1,23
Monopæl, billigste 62,282 3,114 1,32
Monopæl, dyreste 67,106 3,355 1,42
1 De absolut dyreste tilbud er ikke medtaget, da det vurderes, at de er ureal istisk høje.
2 Baseret på nedramning. Ikke realistisk, da det er meget vanskeligt med de fundne
koncentrationer af flint i Københavnskalken.
Tabel 7.1 Udvalgte priser fra licitationen.
4 Et udbudsprojekts detaljeringsgrad ligger mellem et skitseprojekt og et detailprojekt.