HAVMØLLER PÅ MIDDELGRUNDEN - Offshore Center Danmark

Samarbejde med kraftværkerne
december 1999). Denne del af aftalen valgte interessenterne imidlertid ikke at udnytte på det
ekstraordinære I/S-møde den 1. december 1999, da man var af den opfattelse, at alle andele
kunne afsættes.
Optionen har imidlertid været vigtig i forhold til andelstegningen, da lauget har kunnet
overbevise folk om, at projektet ville blive opført som planlagt, selvom lauget ikke kunne få
sin del fuldtegnet, og at der ikke ville blive tale om at indbetale ekstra penge.
Parterne, det vil sige lauget og KE, er enige om, at opdatere samarbejdsaftalen, så den bliver i
overensstemmelse med elreformen.
4.4 Tekniske undersøgelser og planlægning
Der har løbende været et samarbejde om de tekniske undersøgelser. Det drejer sig først og
fremmest om geotekniske undersøgelser, miljøundersøgelser, visualiseringer, vindvurderinger
(målemast) samt VVM redegørelsen. Der har i hele perioden været enighed om behov og
omfang for disse undersøgelser bortset fra området "nettilslutning", hvor der i en periode har
været stærkt afvigende opfattelser af niveauet for forsyningssikkerheden, se afsnit 8.2.
Samarbejdet blev intensiveret allerede før principgodkendelsen blev modtaget i maj 1999, idet
kraftværkerne i deres prækvalifikationsrunde for havmølleprojektet syd for Lolland medtog
møllerne til Middelgrunden. Herved kunne der spares tid, så den egentlige licitation kunne
forberedes straks efter godkendelsen var givet.
Samarbejdet blev yderligere intensiveret efter principgodkendelsen forelå, og omfattede i
denne periode udarbejdelsen af en VVM redegørelse, de detaljerede projektbeskrivelser til
EU-udbudene, samt en gennemgang af tilbudene og den afsluttende forhandling med
tilbudsgiverne.
4.5 Valg af leverandører og teknologi
Bygherrerne har som følge af ønsket om fælles udbud været tvunget til at vælge entreprenører
og leverandører til projektet gennem et EU-udbud grundet af KE's offentlige status. Dette blev
udformet som en prækvalifikation af et passende antal leverandører, efterfulgt af et udbud
efter forhandlinger med de udvalgte leverandører. Som kriterium for det endelige valg af
leverandører blev anvendt: "det teknisk/økonomisk bedste tilbud".
Der var delte meninger blandt rådgiverne om, hvorvidt fundamentsentreprisen kunne opfattes
som hørende under licitationsloven for bygge- og anlægsarbejder eller under reglerne for
større tekniske anlæg. Bygherrerne valgte efter konsultation med en advokat at tolke
licitationsloven som gældende. Det betød, at denne del af udbudet ikke var til forhandling,
men at det billigste tilbud var afgørende for valg af entreprenør.
Ved projektets start så det ud til, at det var muligt at benytte kraftværkernes gældende
rammelicitation med udvalgte vindmølleproducenter. Gennem projektperioden voksede
møllernes størrelse i kW imidlertid så meget, at rammeaftalen formentlig ikke længere ville
være gældende på beslutningstidspunktet.
Lauget kunne for sin del have valgt at engagere sig direkte med en vindmølleproducent.
Denne løsning ville have indebåret en række fordele for lauget f.eks. i form af støtte til
markedsføring og kreditter i opstartsperioden. Der pågik forhandlinger med en udvalgt
leverandør over en længere periode, men det blev opgivet, bl.a. fordi det samlet set så ud til at
18