HAVMØLLER PÅ MIDDELGRUNDEN - Offshore Center Danmark

Resumé over udviklingen i projektet
Resultatet er blevet, at nettilslutningen internt i parken betales pro rata af bygherrerne, mens
kablet ind til tilkoblingspunktet på land betales af transmissionsselskabet. For
Middelgrundsprojektets vedkommende gælder det endvidere, at der indtil videre ikke skal
betales transmissionsafgift for brugen af kablet. Der er ingen sikkerhed for, at de samme
vilkår vil gælde for fremtidige havvindmøllelaug. Energistyrelsen henviser i denne
sammenhæng til, at fremtidige regler vedrørende nettilslutning af havvindmøller først
udmøntes, når den ny elforsyningslov træder i kraft.
Energistyrelsen har bekræftet, at Middelgrundens vindmøllelaug forventes at blive afregnet
efter reglerne i elreformaftalen af 3. marts 1999. Dette er dog betinget af, at kapitel 9 i lov om
elforsyning (Lov 375) bliver godkendt i EU.
3.5.2 Betydningen af politiske relationer
Da det fornødne plangrundlag ikke umiddelbart var til stede, har det været en uomgængelig
forudsætning, at der var politisk opbakning til idéen og til det konkrete projekt.
Den første skelsættende begivenhed var, at Enhedslisten foranledigede, at der blev afsat penge
på finansloven for 1997 til undersøgelse af muligheden for laugsdeltagelse i etableringen af
havvindmøller.
Dernæst var det vigtigt, at Københavns Borgerrepræsentation (BR) godkendte projektet som
sådan og vedtog, at KE kunne samarbejde med lauget. Senere indstillede BR, at det
kommunalt ejede KE kunne opføre deres del af parken 3 . Endelig accepterede Energistyrelsen,
at KE's deltagelse kunne ske som led i opfyldelsen af kraftværkernes 3. vindmølleaftale for
opstilling af møller på land.
Der har været udstrakt opbakning til projektet fra flertallet af såvel politikere som politiske
partier. Forundersøgelserne har skabt mulighed for en politisk dialog om projektet.
Selv om det må forventes, at Energistyrelsens behandling af ansøgninger, heriblandt den om
vindmølleparken på Middelgrunden, er objektiv og uden skelen til politiske konstellationer, så
er det alligevel forfatternes opfattelse, at den politiske opbakning har været vigtig i forhold til
udfaldet af sagsbehandlingen.
3.6 Undersøgte udformninger og placeringer af vindmølleparken
De nærmere tekniske, visuelle, miljømæssige og planlægningsmæssige overvejelser, der
ligger til grund for udformning og placering af parken, er beskrevet i /31/, /36/, /37/ og /43/.
Udformningen af vindmølleparken har ændret sig en del, siden det første forslag til en
vindmøllepark blev fremlagt i 1997. Arbejdsgruppens oprindelige forslag var, som i det
endelige projekt, at nøjes med at opstille 20 møller. I modsætning hertil ønskede KE af
hensyn til økonomien at opstille det maksimalt mulige antal af vindmøller (36). I den fælles
ansøgning til Energistyrelsen enedes man om et kompromis på 27 vindmøller. På dette
grundlag blev den første visualisering udarbejdet /36/.
3
Det er Elkraft, der i sidste ende har bevilget penge til KE’s del af parken, men det kunne de ikke gøre uden
BR’s godkendelse af projektet.
14