HAVMØLLER PÅ MIDDELGRUNDEN - Offshore Center Danmark

Indledning
Nærværende rapport har til formål at afrapportere de to efterfølgende bevillinger (fase 2 og
3) fra Energistyrelsen. Derudover skal den tjene som inspiration og vejledning for personer
og organisationer, der i fremtiden ønsker at etablere havbaserede vindmøllelaug. Vægtningen
af materialet i rapporten er præget af dette formål.
Rapporten indeholder, ud over de resultater der er opnået i forbindelse med Energistyrelsens
bevilling, også en del af de erfaringer, der er høstet under det efterfølgende anlægsprojekt.
Rapporten er struktureret som et kompromis imellem den faktiske kronologi i
Middelgrundsprojektets tilbliven og den forventede kronologi ved gennemførelsen af
fremtidige laugsbaserede havvindmølleparker.
2.2 Starten og parterne
Igennem en årrække har en personkreds bestående af privatpersoner og
græsrodsorganisationer arbejdet for, at det også skulle være muligt for private i
Københavnsområdet at medvirke til at fremme den danske udbygning med vedvarende
energi. Man kan anskue disse aktiviteter som Agenda 21 1 virksomhed.
Da der er meget begrænsede placeringsmuligheder for vindmøller på land i
københavnsområdet, blev opmærksomheden tidligt rettet mod det lavvandede område
Middelgrunden syd for Middelgrundsfortet. Herfra er der forholdsvis kort afstand til
Amagerværket, der er et ideelt nettilslutningspunkt.
Erfaringer fra de to havvindmølleprojekter ved Vindeby og på Tunø Knob viste, at på trods
af forholdsmæssigt høje anlægsomkostninger er produktionsomkostningerne blevet rimelige,
idet produktionen er væsentligt større og driftsudgifterne mindre end forudsat. Derfor betød
fremkomsten af større, bedre og billigere vindmøller, at det blev realistisk at etablere en
havvindmøllepark på Middelgrunden, som alternativ til vindmøller på land. Efter
færdiggørelsen af vindmølleparken på Lynetten i 1996 havde en kreds af private, herunder
medlemmer af Lynettens Vindkraft og Københavns Miljø- og Energikontor, fået mod på at
kaste sig ud i arbejdet med at etablere verdens største vindmøllelaug.
Gruppen af personer som tog initiativ til Middelgrundens Vindmøllelaug kaldes
Arbejdsgruppen for vindmøller på Middelgrunden og forkortes i det følgende til
Arbejdsgruppen.
Middelgrundens Vindmøllelaug I/S blev stiftet i 1997 (se nærmere i afsnit 3) og tegnes i dag
af laugets ledelse.
Middelgrundens Vindmøllelaug og Københavns Miljø- og Energikontor har modtaget
bevillingerne til nærværende forundersøgelser og bevillingerne er administreret af
Københavns Miljø og Energikontor.
Københavns Miljø- og Energikontor fungerer i dag som sekretariat for Middelgrundens
Vindmøllelaug.
Københavns Belysningsvæsen (KB) skiftede i slutningen af 1999 navn til Københavns
Energi (KE). Selvom selskabet har heddet KB i størstedelen af samarbejdsperioden, vil der i
denne rapport alene blive anvendt forkortelsen ”KE”.
1 Dette begreb stammer fra konklusionen på FN’s Rio-konference i 1992.
10