Gode råd om gummi-, pvc- og syntetiske handsker - Knud E. Dan A/S

Gode råd om gummi-, pvc- og syntetiske handsker
Pasformen er vigtig, både for holdbarheden og arbejdssikkerheden. Mange kasserer hurtigt en arbejdshandske, der ikke
sidder godt. Dårlig pasform gør det vanskeligt at få et sikkert greb om værktøj og materialer med ulykker og
arbejdsskader til følge.
Er handsken for lille, nedsættes håndens funktionsmuligheder, og den trættes unødigt, mens for store handsker øger
risikoen for ulykker, når man omgås skærende og roterende værktøjer.
Valg af arbejdshandsker i den rette kvalitet er ikke blot vigtig for den enkelte bruger og arbejdsoperationens udførelse,
men for arbejdshandskens holdbarhed og den deraf følgende økonomi for virksomheden.
Udbredt specialisering og øgede krav om effektivitet i moderne industri har skabt behov for udvikling af flere typer
arbejdshandsker. Dertil kommer som bekendt, at udbudet af arbejdshandsker er stort og kvaliteterne mangeartede.
Det kan derfor være svært at udvælge den rigtige arbejdshandske i den rigtige kvalitet til den rigtige pris. Det kan også
være vanskeligt at vælge den rette handske til den enkelte arbejdsopgave.
I denne beslutningsproces bør man derfor inkludere følgende overvejelser:
Hvilken arbejdsopgave skal udføres?
Hvilke materialer skal der arbejdes med?
Er der tale om kemikalier?
Er der specielle krav til handsken - varme, kulde e.l.?
Hvilke mekaniske påvirkninger vil handsken blive udsat for?
Er der specielle krav til komfort?
Er der krav om stor fingerføling?
Er der sandsynlighed for hyppig udskiftning på grund af smuds?
Håndkvæstelser ligger øverst i statistikken over arbejdsulykker. Ifølge en undersøgelse fra Odense Universitetshospital i
1997 pådrager mere end 100.000 lønmodtagere sig hvert år håndskader, og 40.000 af disse er så alvorlige, at de
kræver behandling på skadestue.
Problemer med eksem og andre hudskader på grund af længere tids påvirkning og indtrængen af kemikalier gennem
handsker er store, og på grund af mange nye stoffer i industrien desværre også i kraftig stigning. Derfor er det også
vigtigt ved valg af arbejdshandsker at være klar over, hvilke materialer og stoffer de skal beskytte mod.
Allergi er yderligere et stigende problem i forbindelse med handsker af latex (naturgummi) og læder, idet
gummiproteinerne i latex og garvemetoder for en del lædertypers vedkommende kan fremkalde allergi.
Udsatte brugere bør derfor vælge handsker, der er fri for disse allergifremkaldende stoffer. Det kan f.eks. være vinyl-
eller nitrilhandsker i stedet for latex, og det kan være læderhandsker garvet uden brug af chrom.
Syntetiske materialer
Butylgummi
Handskemateriale med meget høj tæthedsgrad over for gasser og dampe. Giver god beskyttelse mod mange
'skrappe' kemikalier som f.eks. ketoner, estere og aminer. Velegnet til mange opgaver i den kemiske industri og
på laboratorier. Butylgummi er et ret dyrt handskemateriale.
Neopren® (chloropren, Baypren®)
Syntetisk materiale, som er meget bestandigt over for sollys, ozon og ælde. Materialet har omtrent samme
fleksibilitet som gummi, og det beskytter mod en del syrer, alkoholer og olieprodukter.
Nitril (Nitril Butadien Rubber)
Meget stærkt materiale til både dyppede og støbte handsker. Dyppede handsker bruges til håndtering af grove
materialer som f.eks. mursten, tømmer, støbegods og metalplader. Støbte handsker har en fremragende
beskyttelsesevne over for mange kemikalier. Benyttes i industrien og af laboratorier.
PE (polyethylen)
Tyndt materiale, der normalt bruges til billige engangshandsker uden stor mekanisk styrke. Disse kantsvejsede
engangshandsker har ikke god pasform og er sjældent godkendt som deciderede kemikaliehandsker. Anvendes
især til beskyttelse mod snavs ved kortvarige opgaver.
PVA (poly-vinyl-alkohol)
Specialmateriale, som er meget slidstærkt og har stor beskyttelsesevne over for bl.a. organiske
opløsningsmidler. Tåler ikke vand eller vandbaserede opløsninger.
PVC (poly-vinyl-chlorid)
Et syntetisk handskemateriale, der er mere hudvenligt end f.eks. gummi. Fremstilles i mange forskellige
blandinger afhængig af formål. Beskytter mod en del syrer og baser og anvendes af næsten alle brancher.
Viton® (fluorgummi)
Et af de handskematerialer, som beskytter mod flest forskellige kemikalier. Har meget fin beskyttelsesevne over
for de fleste kulbrinter og klorerede stoffer. Et dyrt handskemateriale.
4H (PE/EVOH/PE)
En 5-lags laminat på kun 0,065 mm i tykkelsen, men med uovertrufne egenskaber, når det gælder
kemikaliebeskyttelse. Kantsvejsede modeller har ikke den bedste pasform, men både pasform og komfort kan
forbedres ved at bruge en tynd bomuldshandske indvendig og en overtrækshandske af f.eks. tynd gummi
yderst.
Barrier® (LLDPE)
Handskemateriale af Linear Low Density PolyEthylen, klæber, polyamid og et non-woven polyethylenfor.
Beskytter mod mange organiske og uorganiske kemikalier, bl.a. organiske opløsningsmidler, isocyanater,
aromatiske kulbrinter og epoxy.
Se standarder

Klassificering og CE-mærkning af arbejdshandsker
Arbejds- og beskyttelseshandsker inddeles i 3 kategorier alt efter, hvilken risiko eller fare, de skal beskytte
mod. De 3 kategorier er fastsat i EU-direktiv 89/686 EEC, der omhandler sikkerhedskrav til personlige
værnemidler. Standarden EN 420 fastsætter de generelle krav til beskyttelseshandsker og omhandler blandt
andet:
størrelser og længder
pH-værdi
handskekonstruktion
mærkning af produkt og emballage
chromindhold i læderhandsker
dokumentation
Arbejdshandsker i kategori I
Handsker i denne kategori certificeres af producenten/importøren selv og kræver ikke en særskilt test, men skal
som minimum overholde EN 420. Disse handsker benyttes ved såkaldt lav risiko.
Arbejdshandsker i kategori II
Handsker i denne kategori skal afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og testes iht.
EN 420 samt en eller flere standarder, f.eks. EN 388 (mekaniske risici). Typisk er disse handsker til hårdere
industriarbejde ved såkaldt mellemrisiko.
Arbejdshandsker i kategori III
Handsker i denne kategori skal afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og skal
samtidig underkastes løbende kvalitetskontrol. Til denne handskekategori hører bl.a. kemikaliehandsker og
brandhandsker til arbejde ved såkaldt højrisiko.
Nedenstående skema specificerer gældende krav til mærkning, dokumentation, tests og kontrol. (Redaktion
sluttet maj 1998).
Mærkning af produkt og emballage
Kat. I Kat. II Kat. III
CE-mærke • • •
Artikelnummer • • •
Varemærke • • •
Størrelsesangivelse i.h.t. EN 420 • • •
Piktogram i.h.t. den harmoniserede standard • •
ID-nummer for kvalitetskontrol-institut •
Dokumentation
Brugerinformation på dansk indlagt i mindste salgsenhed • • •
Overensstemmelseserklæring forefindes • • •
Test og kontrol
Testet af godkendt testinstitut i.h.t. harmoniseret standard • •
Løbende kvalitetskontrol af godkendt institut •
Det er ikke lovligt at markedsføre og sælge personlige værnemidler, herunder beskyttelseshandsker, uden at
ovenstående krav er overholdt.

F.eks.
1 CE-mærke. Angiver, at handsken opfylder de generelle krav (EN 420) samt de væsentligste sundheds- og
sikkerhedskrav.
2 Handsken er afprøvet og godkendt i kategori II eller III af et godkendt institut med angivelse af dettes IDnummer.
Kategori III dog kun, hvis ID-nummeret nævnt under pkt. 3 også er angivet.
Mærkningen er ikke obligatorisk.
3 Handsken er afprøvet og godkendt i kategori III, og kvalitetskontrolleres løbende af et godkendt
testinstitut med angivelse af dettes ID-nummer.
4 Piktogram for den aktuelle standard. Cifrene angiver testresultater. "i" står for "indhent nærmere
information hos producent eller leverandør".
5 Bestillingsnummer.
6 Varemærke.
7 Størrelsesangivelse.
I henhold til europæisk standard EN 420, som omfatter generelle krav til arbejdshandsker, skal størrelser
angives ud fra følgende håndmål:
Omkreds af hånd målt mellem tommel- og pegefinger.
Længde af hånd målt fra spidsen af længste finger til håndled.
Samtidig er der angivet minimumslængder for handskerne.
Gammel
størrelse
CE-
størrelse
Omkreds
af hånd
Længde
af hånd
Minimum
handske-
længde
7 6 152 160 220
8 7 178 171 230
9 8 203 182 240
10 9 229 192 250
11 10 254 204 260
12 11 279 215 270
Foruden ovennævnte kan der forekomme større og mindre numre samt halve numre.
For at opnå bedst mulig sikkerhed og komfort er det vigtigt at vælge den rigtige størrelse i arbejdshandsker.
Da der i dag findes flere tusinde kemikalier og kemikalieblandinger på markedet, omfatter de eksisterende
handsketests ikke alle kendte kemikalier. Det er derfor vigtigt at være klar over, at hver enkelt handsketype
normalt kun er testet mod en mindre del af disse mange stoffer, og/eller måske blot mod bestanddele, som
indgår i et blandingsprodukt.
Når man skal finde frem til den bedst mulige handske, er det vigtigt at vide:
Hvilke kemikalier skal handsken beskytte imod?
Hvor lang tid skal handsken minimum anvendes?
Hvilke krav stilles til slidstyrke, skærefasthed, fleksibilitet o.s.v?
For at opfylde de krav om beskyttelse imod mekaniske påvirkninger, der også stilles til en kemikaliehandske

(slidstyrke, skærefasthed, rivestyrke, stikfasthed), er man ofte henvist til at foretage et kompromis med en
handske, som giver kortere kemikaliebeskyttelsestid.
Omvendt kan man også være henvist til at skifte handske oftere end kemikaliebeskyttelsestiden angiver,
hvorved man undgår en eventuel gennemslidning/punktering af en handske, hvis mekaniske egenskaber ikke er
optimale.
Gennemtrængningstider
Det er en udbredt misforståelse, at en kemikaliegennemtrængning kan testes ved at fylde handsken med det
pågældende kemikalie for at kontrollere om den "holder tæt".
De allerfleste handsker er nemlig ikke diffusionstætte, d.v.s., at man ikke kan se de giftige eller
sundhedskadelige molekyler, som langsomt eller hurtigt gennemtrænger handsken og derefter optages i huden,
selvom der ikke er noget at se på handsken.
Gennembrudstiden bliver ofte fejlagtigt opfattet som den effektive gennembrudstid, men tiden bør derimod
beregnes fra første kontakt med et kemikalie og indtil den angivne tid er gået, selvom handsken i perioder ikke
anvendes. Nedbrydningen af handske-materialet fortsættes uafbrudt, når handsken først én gang har været i
kontakt med et kemikalie.
Hvornår man bør udskifte handsker, kan aflæses ved det enkelte produkt.
Vejledning
Gennembrudstiderne er angivet i minutter og er vejledende for en række kemikalier i forhold til 8 forskellige
typer af handskemateriale.
Ved gennembrudstid forstås den tid, det tager et kemikalie at gennembryde - permeabilitere - et
handskemateriale, idet man kan konstatere, at selvom en arbejdshandske oplyses at være modstandsdygtig
over for en række bestemte kemikalier, er det altid i en begrænset tid.
Gennembrudstiden beregnes fra handskens første berøring med et kemikalie, idet materialenedbrydningen
fortsættes, selvom handsken ikke anvendes. Handsker, som har været i berøring med skadelige kemikalier, bør
derfor altid betragtes som maksimalt endags-handsker.
Gennembrudstiderne i nærværende oversigt skal betragtes som vejledende, idet der for den enkelte type
handskemateriale er tale om et gennemsnit af værdier fra flere forskellige tests af forskellige handskefabrikater.
De testede handsker i oversigten er primært produceret i tykkelserne 0,4-0,8 mm. Da tykkelsen af det testede
handskemateriale har afgørende indflydelse på gennembrudstiderne, bør man være opmærksom på, at der kan
forekomme store afvigelser i resultaterne. Man bør således påregne kortere eller længere gennembrudstid alt
efter handskematerialets tykkelse.
Man bør samtidig være opmærksom på, at såfremt flere kemikalier blandes, kan disse ændre egenskaber og
dermed også gennembrudstid. Både temperatur og koncentration af kemikalierne har indflydelse på
gennembrudstiden.
CE-tests af kemikaliehandsker i henhold til gældende standard - EN 374 - afbrydes ved gennembrud eller senest
efter 480 min. (8 timer). De anvendte tests, som indgår i nærværende kemikalieliste, er alle foretaget efter
såvel EN 374-standarden som efter forskellige andre europæiske og amerikanske standarder.
Som tidligere nævnt er nærværende guide et gennemsnit af flere tests. Disse tests, som danner baggrund for
guiden, er selvfølgelig altid tilgængelige hos OTTO SCHACHNER.
Når man ved, hvilket kemikalie man skal beskytte sig imod, kan man i kemikalieguiden undersøge, om der
foreligger et testresultat med angivelse af gennembrudstid.
Såfremt man ønsker oplysning om, hvorvidt en konkret handske er testet på et bestemt kemikalie, kan denne
information ses ved handskens produktinformation.