5,2005 okt-nov - Skelager Kirke

Skelager 

okt – nov 2005 – 17. årg. 5 

Ladefogedgård - fortid og fremtid 

Før var den en statelig bondegård, 

så blev den en ruin. Nu ligger der 

blot nogle murbrokker tilbage efter 

nedrivningsfirmaets effektivitet: 

Skejby Ladefogedgård er borte. 

Hvad skal der i fremtiden ligge 

på dens plads? 

For længe siden 

For længe siden tilbage i 1778 kom familien 

Hansen til Ladefogedgård. Således 

blev den kaldt, fordi den nye ejer 

havde været ladefoged på Frijsenborg. 

Han fik gården - og enken med - for tro 

tjeneste. Dengang lå gården i Skejby og 

den nye ejer hed Hans Rasmussøn efter 

den gamle danske skik med at tage navn 

efter faderen. Hustruen hed Hellemarie 

Jensdatter. Deres initialer er skåret i en 

bjælke, som indtil for nylig befandt sig 

på Ladefogedgård. 

Siden har de alle heddet Hansen og 

gården Ladefogedgård, selv om den i 

1872 blev flyttet ud fra Skejby. Byggeåret 

stod i fronten på den nu nedrevne 

gård, som på gamle billeder forekommer 

ganske statelig. Det var bedstefaderen til 

den sidste ejer, begge hed Alfred Hansen, 

der stod for udflytningen. Samme 

bedstefar var i øvrigt med til at anlægge 

vejen til Århus. Bønderne blev simpelhen 

udkommanderet til at køre jord. 

Pilgrimmens mange ansigter 

Jørgen Johansen fortæller om pilgrimstankens 

opblomstring i det moderne Europa på baggrund 

af sin ny bog, Gyldendals bog om pilgrimme 

og pilgrimsrejser. Der er fri entré. 

For blot ti år siden havde ordet pilgrim på dansk en klang 

af noget fra en glemt og støvet fortid og pilgrimsrejser 

var noget, der hørte middelalderen til. Det har ændret sig. 

Der har næppe i Europas historie været så mange, der 

drager på valfart mod hellige mål som netop i disse år, 

også mennesker der tilhører nordeuropæisk protestantisme. 

Og netop den åbning for pilgrimstanken, der med 

Reformationen blev set på med skepsis og kritik, åbner 

ikke blot for ideen, men også for de gamle pilgrimsveje 

og mål i hele Europa. 

Jørgen Johansen, født 1941, er redaktør på Danmarks 

Radio, DR Kultur, hvor han har taget lytterne med på 

mange rejser. Desuden skriver han litteraturanmeldelser 

til Berlingske Tidende. Som forfatter har han skrevet en 

lang række bøger om europæisk historie og kulturhistorie 

med rejsemotivet som rød tråd, blandt andet "21 franske 

byer", "Santiago. 100 års kulturrejse gennem Europa" og 

"Handel og vandel. En kulturhistorisk rejse mellem byer, 

borgere og billeder i Flandern og Nederlandene". 

Poul Steffensen nåede i tide at tegne Ladefogedgård 

Sogneaften torsdag den 27. oktober kl. 19.30 

Siden 1778 har familien Hansen i 5 generationer 

overdraget gården fra far til søn, indtil ingen 

af den sidste ejers børn ville overtage 

den. 

Alfred Hansen var efter faderen, Peter 

Hansen's død i 1939 forpagter, og han overtog 

gården ved moderens død i 1944. Dengang 

drev han de 47 tønder land og passede 20 

køer og nogle grise med hjælp fra et par karle 

og en husassistent - og så naturligvis sin kone, 

Erna, som han blev gift med den 19.april 

1940. Brylluppet skulle have stået i Slagelse, 

men den tyske besættelse kom i vejen, og Storebælt 

blev lukket. Forinden havde Erna dog 

været så snarrådig at tage over til sin kommende 

mand, så brylluppet kom i stedet til at 

stå i Skejby Kirke uden sjællandske gæster. 

I 1960 købte G.A.L.Thorsen Ladefogedgård 

og nabogården Skejbygård. Forinden 

havde Alfred Hansen, som nok mærkede, at 

byen nærmede sig, spurgt kommunen, om den 

var interesseret i at købe, men fik afslag. Senere 

solgte Thorsen begge gårde til kommunen, 

fortjenesten ufortalt, og Hansen blev igen 

forpagter. En del af markerne blev bebygget i 

1990, men vi er stadig nogle, der kan huske 

de gyldne kornmarker, som blev dyrket ved 

hjælp fra en maskinstation frem til 1992. 

Alfred og Erna Hansen fik lov at blive boende 

til leje på gården, så længe de levede. 

Den moderne pilgrim 

Pilgrimstanken og pilgrimsrejsen som en fysisk handling 

er et universelt fænomen, som alle verdensreligioner har 

udøvet på hver deres måde. Det gælder muslimer, hinduer, 

buddhister, sikher, shintoer, jøder, ortodokse og romersk-katolske 

kristne og nu også tøvende og med langt 

mere broget motivation af den protestantiske verden. 

SkelagerNyt 5, 2005 

Indhold: 

Fortsættes side 2 

Fortsættes side 2 

Ladefogedgård - fortid og fremtid s.1 

Pilgrimmens mange ansigter s.1 

På vinterrejse med Franz Schubert s.3 

Tid og evighed s.4 

Alle Helgens dag s.4 

Konfirmand-gudstjeneste s.4 

Babysang s.4

Ladefogedgård - fortid og fremtid 

Fortsat fra side 1 

For ikke så længe siden 

Og de levede længe. Alfred Hansen døde først nytår 

2001. Imens forfaldt gården langsomt, og der var mange 

spekulationer blandt naboerne over, hvad den kunne bruges 

til: Fritidshjem, beboerhus, der var mange forslag og 

tanker. På det tidspunkt kunne gården stadig reddes. Den 

var erklæret bevaringsværdig af stadsarkitekten og lå netop 

i den del af lokalplanen, som er udlagt til offentlige 

formål. Men ingenting skete, og gården forfaldt naturligvis 

mere og mere, da den stod ubeboet. 

Pilgrimmens mange ansigter 

Fortsat fra side 1 

I Norge er pilgrimsruten til Nidaros blevet genetableret, 

pilgrimssammenslutninger er opstået, og der er knyttet 

pilgrimspræster til flere kirker på vejen til Nidaros. I 

Danmark er Hærvejens betydning som pilgrimsvej blevet 

genoplivet, et pilgrimscenter er blevet åbnet i Viborg, 

og der bliver arbejdet på at formulere en pilgrimsteologi 

inden for rammerne af den evangelisklutherske 

tradition. I Sverige er Svenska Kyrkans Pilgrimscentrum 

blevet oprettet i Vadstena, og med overvejelser 

omkring nøglebegreber som frihed, enkelhed, 

langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab og 

åndelighed er der lagt op til en protestantisk ajourføring 

af pilgrimsfænomenet. 

Alligevel er der i den moderne genoplivelse af fænomenet 

også en mangetydighed og pluralisme, som aldrig 

før. Hvem er turist og hvem er pilgrim i menneskemyldret 

på Peterspladsen i Rom og hvordan skal vi 

skelne mellem den kunsthistorisk interesserede, der beundrer 

den romanske billedhuggers indsats med dommedagsmotiver 

i tympanonfeltet over indgangen til kirken 

i Conques, fra den troende, som andagtsfuld deltager 

i præmonstransermunkenes pilgrimsmesse? Kan 

den konfessionsløse nordbo, der har vandret en hel 

To vandrere ankommer til et herberg. 

Skelager Nyt 

5,05 

Udgivet af: 

Skelager Menighedsråd 

Oplag: 

3500 stk 

Ansvarshavende red.: 

Karin Friis Plum 

Layout: 

JB 

Tryk: 

Trykcentralen 

Deadline næste nr.: 

8. november i Skelager Kirke 

måned på Camino De 

Santiago hente La Compostelana,pilgrimsbeviset, 

på kontoret i Santiago 

de Compostela med 

samme ret som den katolske 

spanier, der har tilbagelagt 

den samme rute? 

Og hvilken betegnelse 

skal vi hæfte på de mange, 

der valfarter til Lady 

Dianas grav i Althorp, til 

Jim Morrisons gravsted 

på Père Lachaise-kirkegården 

i Paris eller måske 

Elvis Presleys overdådige 

villa, Graceland, i Memphis? 

Er det popkulturens 

ikoner, der optager konkurrencen 

med de mange 

nye helgener og salige - 

cirka 1800 i alt - som Johannes 

Paul 2. har fået 

udnævnt i sin tid som pa- 


Nr. 5, 2005 

I efteråret 2004 og foråret 2005 begyndte der så at ske 

noget. Den planlagte nedrivning blev annonceret, idet 

stadsarkitektens vurdering af bevaringsværdigheden kan 

fraviges, hvis der ikke er en interesseret køber. Købesummen 

var omkring 5 mill, men ingen køber meldte sig, og 

derefter blev nedrivningsfirmaet tilkaldt. Nedrivningen 

skete så hurtigt, at selv ikke den ansvarlige på byplankontoret 

var klar over, at den var en realitet, før Skelager- 

Nyt's udsendte ringede. Nu er kun vejnavnet tilbage efter 

Ladefogedgård. 

Nu og i fremtiden 

Købesummen for en grund af en sådan størrelse, omkring 

Pilgrimsrejse til søs. 1511. Af den tyske maler og grafiker 

Hans Burgkmair den Ældre, 1473-1531. 

ve? 

Repræsenterer ateisten på Camino de Santiago og 

deltageren i rejsebureauets "pilgrimstur" til Graceland i 

Memphis en moderne udvidelse af begrebet hellig, en 

slags længsel uden tro efter adgangen til et sakralt rum, 

hvor rastløshed og eksistentiel uro måske lader sig dulme? 

Motiverne er uden tvivl blandede, men en søgen 

efter mening og retning i livet er ikke til at afvise. 

Middelalderens pilgrim 

Nutidens fokus på pilgrimsfænomenet fører helt naturligt 

til en beskæftigelse med den historiske baggrund, 

ikke mindst middelalderen og den centrale rolle pilgrimstanken 

spillede der. Ved første blik ser man fredelige 

flokke af jævne borgere og bønder på vej mod et 

nært eller fjernt valfartsmål for at indfri et løfte, gøre 

bod eller søge hjælp hos en helgen. Men i strømmen af 

pilgrimme er der også harniskklædte korsfarere på vej 

ud til hellig krig mod de anderledes troende. Korsfarerne 

var også pilgrimme og Sankt Jakob af Santiago var 

både helgen for korsriddere og pilgrimme. Af utallige 

kunstnere, stenhuggere, billedskærere og malere er han 

da også blevet skildret både som pilgrimmens hellige 

forbillede og beskytter, men også som ridderen højt til 

hest, med sværdet løftet for at hugge de vantro ned, ikke 

blot i det hellige land men også ved nedkæmpelsen 

af Mellem- og Sydamerikas indianere. Sant Jakob var 

de spanske conquistadorers bannerfører og afslører dermed 

et andet ansigt bag den ydmyge og fredelige vandringsmand. 

Naturligvis er det ikke den krigeriske Sankt Jakob 

den moderne pilgrimsfarende til Santiago tilegner deres 

vandring. Men måske er Maurerdræberen ikke helt 

2 

2000 m 2 , vurderes til omkring 2 mill.kr. Grundsalgskontoret 

holder kortene tæt ind til kroppen og vil ikke fortælle, 

om og hvem der er interesserede købere. Ifølge lokalplanen 

er området udlagt til offentlige formål, dvs. til en 

amtslig eller kommunal institution, med mindre, som det 

siges, 'der laves en ny lokalplan'. 

Men skynd dig at gå en tur ned til tomten, hvor familien 

Hansens gård, Ladefogedgård, lå fra 1872 til 2005, og 

forestil dig livet på gården med køer og heste, karle og 

piger, indtil byen indhentede bondelandet. Forhåbentlig 

kommer der igen til at summe af liv. 

KFP 

væk. I katedralen i Santiago de Compostela står lysene 

opmarcheret i militær orden foran skulpturen af ridderen 

Jakob, og fjendebilledet af tyrken blafrer som en 

anelse i skyggen. 

Alligevel er pilgrimsrejsernes historie en af de store 

europæiske fortællinger om fælles kultur, ideer og bevægelser 

hen over grænserne. Ikke alle kapitlerne i fortællingen 

er lige beundringsværdige, men betydningen 

for dannelsen af en europæisk identitet er tydelig. 

Det tredje årtusinds pilgrim har ikke kun to ansigter 

som middelalderens Sankt Jakob, men mange. Fra at 

spejle en kristen enhedskultur er den europæiske pilgrimsfærd 

blevet et pluralistisk fænomen. Motiverne er 

forskellige og sammensatte, men vejene er der og alle 

kan frit færdes på dem, og selvom den søgen og længsel 

som driver den enkelte pilgrim ikke kan sættes på 

en fælles formel, så er den en søgen, som ikke er til at 

overse. 

JSC 

En pilgrim i vintertøj med stav, bylt, hætte og bredskygget 

hat på ryggen. Udstyret er praktisk, men har også symbolsk 

betydning. I Liber Sancti Jacobi fra 1100-tallet, en 

af den kristne pilgrimstraditions vigtigste grundbøger, 

bliver den symbolske betydning af pilgrimsudstyret udførligt 

gennemgået. Ranslen er lille, fordi pilgrimmen kun 

bringer lidt med sig, og den har ingen lås, fordi pilgrimmen 

er parat både til at tage imod og give bort. Kappen 

skulle beskytte mod vejr og vind, men den skulle også 

erindre om kærlighedens dragt, som alle pilgrimme burde 

bære. Staven minder pilgrimmen om, at han skal værge 

sig mod synder og huske at skrifte. 

Tryk fra 1450.

Søndag den 13. november er der mulighed for at 

tage på en anden slags vinterrejse end den de fleste 

forbinder med ski, sne og pister. Det er ikke 

engang nødvendigt at forlade Århus, men blot at 

tage bus (11 eller 2), cykel, apostlenes heste eller 

bil og bevæge sig til Skelager Kirke, hvor Brian 

Stenger Poulsen og Kristian Giver opfører Franz 

Schubert sangcyklus "Winterreise" fra 1827 . Der 

er fri entré. 

Winterreise står som et af de centrale værker i Franz Schuberts 

enorme musikalske produktion. Skønt han døde som 

31 årig i 1828, efterlod han over 660 sange, 8 symfonier, et 

omfattende og højt skattet repertoire af kammer- og klaver- 

musik, samt sceneværker og messer. Det er ganske ufatteligt, 

at han nåede at få nedskrevet al dette, meget ofte uden 

selv at få lejlighed til at høre musikken opført. Meget er 

komponeret "i hovedet", fordi han i lange perioder ikke 

havde råd til et klaver. Flere af værkerne blev først opført 

eller spillet en menneskealder senere og har vist sig at være 

af enestående og varig værdi. Imidlertid er det er først og 

fremmest sangene, der gennem to århundreder har fascineret 

og stadig fascinerer et bredt publikum. 

Schuberts liv 

Franz Schubert blev født i 1797 i Liechtenthal ved Wien. 

Faderen, der var skolelærer, lærte ham tidligt at spille violin 

og Franz' ældre bror gav ham klaverundervisning. Franz 

lærte dog hurtigt alt hvad de kunne lære ham, og selvom familien 

sad i beskedne kår, opholdt han sig i fem år på kostskolen 

Stadtkonvikt i Wien. Her var han, udover deltagelse i 

den almindelig undervisning, sangerdreng ved det kejserlige 

hofkapel - og så privilegeret at kunne modtage avanceret 

musikundervisning - blandt andet af den berømte hofkapel- 



På vinterrejse med Franz Schubert 

Kristian Giver. Diplomeksamen 1986 og musikpædagogisk 

eksamen 1988 fra Det Jyske Musikkonservatorium 

med hovedfaget klaver. Dobbelt modtager af Jacob Gades 

legat. Klaverlærer ved Århus Musikskole, Vestervig kirkemusikskole 

og organist ved Todbjerg og Mejlby kirker. 

Er koncertaktiv både som solist (Danmark, Norge, Tyskland 

og Østrig) og akkompagnatør. 

Koncert søndag den 13. november kl. 19.30 

mester Antonio Salieri. Under dette ophold komponerede 

han sine første værker fra sit 14. år, blandt andet strygerkvartetter, 

en symfoni, en opera samt de første sange. 

Efter skoleopholdets ophør i 1814, fortsatte han med at 

komponere på trods af, at han måtte efterkomme familiens 

krav om at være hjælpelærer i faderens skole i Liechtenthal. 

I Wien havde han en vennekreds, der var lidenskabeligt optaget 

af musik. Kredsen skabte et nyt forum i storbyen bestående 

af dannet middelklasse, der samledes til musikaftner, 

hvor Schuberts musik kom mere og mere i centrum. Disse 

aftener kaldte man senere for Schubertiader. I modsætning 

til tidligere tiders komponister i Wienerklassikken, der havde 

adelen både som mæcener og som publikum, måtte 

Schubert klare sig på markedets betingelser. Til gengæld 

havde han større frihed og et langt bredere og mere åbent 

publikum, der var stærkt præget af den tyske romantik og 

dermed lydhøre for ny harmonik og tonalitet. 

De følgende år flyder kompositioner i alle genrer fra 

Schuberts pen. Bakket op af vennekredsen i Wien får han 

mod til at stoppe som faderens hjælpelærer (et job han hadede!) 

og udelukkende koncentrere sig om musik. Selvom 

Schubertiaderne er en privat succes, kniber det for Schubert 

at få offentliggjort sin musik, og dermed opnå både anerkendelse 

og penge. Hans operaer bliver afvist gang på gang. 

Schubert lever ofte i yderste armod. Perioden fra 1822 og 

frem til hans død i 1828 er meget vanskelig. Schubert 

pådrog sig med stor sandsynlighed syfilis, da han var i begyndelsen 

af 20'erne, og sygdommen nedbrød hastigt hans 

helbred. Sygdom og fattigdom sætter sit præg i Schuberts 

kompositioner i form af mørkere toner, men også i form af 

uovertruffen genialitet - dette er blandt meget andet tiden 

for Der Tod und das Mädchen. På denne tid lærer han den 

senromantiske digter Wilhelm Müllers (1794-1827 ) fortællende 

lyrik at kende. Til flere af dennes digte sætter Schubert 

et klaverakkompagnement, der ikke blot er underordnet 

sangledsagelse, men et omhyggeligt udarbejdet dramatisk 

modspil til teksten. Først den Müllerske digtcyklus, Die 

Schöne Müllerin, som Schubert opfører for vennerne i 1824 

og dernæst Winterreise fra 1827, der skabes i en periode, 

hvor Schubert allerede er dødsmærket. 

Vinterrejse 

Schubert finder Wilhelm Müllers første 12 digte til Winterreise 

i en almanak, som på den tid er meget anvendt til publikation 

af digte og noveller. Digtene bliver udgivet i 1823 

og Schubert kender ikke til, at Müller har lavet en komplet 

udgivelse af samtlige 24 digte i en udgave han kalder "Digte 

fra en rejsende valdhornists efterladte papirer". Men 

altså: Schubert kaster sig først over almanakken. Digtene 

syntes at imødekomme et nyt udtryksbehov hos ham og 

først i sensommeren 1827, hvor han finder de resterende 

digte, kunne han skrive sangcyklussen færdig. Det resulte- 

Franz Schubert. 

3 

Brian Stenger Poulsen, tenor: Afsluttet sanguddannelse 

med pædagogisk diplomeksamen ved det Jyske Musikkonservatorium 

2004. Er til daglig kirkesanger ved Todbjerg 

og Mejlby kirker. Brian Stenger Poulsen har haft et mangeårigt 

samarbejde med Kristian Giver. Sammen har de 

opført flere koncerter med lied- og sangcyklusser, af bl.a. 

Schubert, Schumann, Kilpinen og Lewkovitch. Derudover 

optræder de også med en sangaften med danske sange i 

Aksel Schiøtz's fodspor. 

rer i et ganske unikt værk. Allerede den første fremførelse 

for vennerne, gør det klart, at tonen i Winterreise er en helt 

anden, end i de øvrige af samtidens produktion af lieder, der 

svælgede i sentimentale følelser. Manuskriptstudier viser da 

også, at ingen andre af Schuberts lieder i den grad er blevet 

filet og rettet til som Winterreise, så meget, at de udviskede 

rettelser senere hen er blevet et stridens æble blandt forskere. 

Til sidst måtte han dog give dem fra sig, fordi sygdom 

og fattigdom bankede på døren. Schubert sendte de første 

12 sange til forlæggeren med ordene, om han dog i det 

mindste ikke kunne få lidt rede penge til suppe og medicin. 

Men hvad er det for en vinterrejse? Som i Die schöne 

Müllerin handler det om en forsmået elsker, én, der af den 

elskede er blevet vist vintervejen. Men i digtfortællingen 

om møllerdatteren ses en langt mere traditionel historie, 

næsten en novelle, der følger alle den ulykkelige kærligheds 

stadier til den vandrende møllersvend ligger død på 

bunden af åen. Winterreise er på overfladen den samme historie 

- og dog foregår den mere i et sind end i ydre handling. 

Det er så mange dimensioner i den, der trækker i samtlige 

eksistentielle registre og som til stadighed forbliver en 

fascinerende gåde, en gåde både for publikum og for de 

professionelle sangere, der i tidens løb har arbejdet med 

teksten og musikken. Eksempelvis har en af de kendeste 

Scubert-fortolkere, Dietrich Fischer-Diskau, udgivet en 

halv snes forskellige indspilninger! Hvor møllersvenden 

ganske kontant drukner sig, der går det anderledes med den 

vandrende i Winterreise. I den sidste sang møder han en 

spillemand, som mange har fortolket som døden, men som 

nøgternt betragtet åbner op for helt andre forståelser af digtog 

sangkredsen. Spillemanden kan fx også symbolisere både 

resignation og ny begyndelse. 

Schubert nåede selv at opføre Winterreise i sin vennekreds 

i vinteren 1827-28. Han var alvorligt syg på det tidspunkt, 

men komponerede dog videre. Til den stadigt accelererende 

syfilis, stødte der tyfus, hvilket førte til Franz Schuberts 

død 19. november 1828. 

JSC

Gudstjenesteliste 

Skelager Kirke 

oktober 

Søndag den 2.oktober 

(19.søndag efter trinitatis, Markus 2,1-12) 

Kl.10.00: Karin Friis Plum. 


(20.søndag efter trinitatis, Matthæus 22,1-14) 



(21.søndag efter trinitatis, Johannes 4,46-53) 

Kl.10.00: Annemarie Ross. 




Søndag den 30.oktober: 

Tid og evighed. Temagudstjeneste for børn og voksne. 

Kl.10.00: Karin Friis Plum. Husk vintertid! 

*********** 

Tirsdag den 25.oktober kl.10: 

Gudstjeneste primært for Lokalcentret Skelager, 

men åben for alle. 

Karin Friis Plum. 

november 

Søndag den 6.november 

(Alle Helgens dag, Matthæus 5,1-12) 






( Sidste søndag i kirkeåret, Matthæus 25,31-46) 

Kl.10.00: Karin Friis Plum 

Lørdag den 26.november kl.15: 

Børnegudstjeneste. 

Annemarie Ross. 


(1.søndag i advent, Lukas 4,16-30) 

Kl.10.00: Annemarie Ross. 

*********** 

Tirsdag den 29.november kl.10: 

Gudstjeneste primært for Lokalcentret Skelager, 

men åben for alle. 

Karin Friis Plum. 

Baby-sang 

Baby-sangen i kirken fortsætter, men er flyttet til fredag 

kl.11-12. Nye deltagere er velkomne! 

MW 

Sognepræst (kbf.): 

Karin Friis Plum, 

Skelagervej 47, 

tlf. 86 10 98 99 

e-mail:kfplum@stofanet.dk 

Træffes i kirken tirsdag-fredag kl. 

11-12, torsdage tillige kl. 17-18 

tlf. 86 78 50 22 

Overenskomstansat sognepræst: 

Annemarie Ross, 

Træffes efter aftale 

Tlf.86 21 70 42 

Ulønnet hjælpepræst: 

Bo Kristian Holm 

tlf. 86 23 00 82 

Træffes efter aftale 

Skelager Kirkes kontor: 

Skelagervej 49, 

tlf. 86 78 51 32 

Internet: www.skelagerkirke.dk 

e-mail: skelager.sogn@km.dk 

Åbent mandag-fredag kl. 10-12, 

torsdage tillige kl. 16-18 

Kordegn: 



Den særlige gudstjeneste for Guds børn i alle 

aldre sidste søndag i oktober handler i år om tid 

og evighed. 

Tiden er den jordiske tid og det jordiske rum, som vi lever 

i, evigheden er himlens og Guds dimension. Fjernt fra 

hinanden. Men sommetider strejfer tid og evighed, jord 

og himmel hinanden. Det gjorde de, da Gud skabte verden, 

og alting begyndte, det gjorde de, da Gud sendte sin 

søn til jorden og lod ham opstå fra de døde, og det gør 

de, hver eneste gang vi mennesker oplever himmelsus og 

stjernestunder. Når vi stopper op og lader livet leve gennem 

os i stedet for at stresse og jage. 

I gudstjenesten skal vi høre historier og synge salmer 

om tiden og evigheden, der rører hinanden, og vi skal bede 

Gud om at hans vilje må ske, 'som i Himmelen, således 

også på jorden'. 

Da vi lever i denne verden, skal I huske, at vi denne 

søndag går over til vintertid, normaltid. 

KFP 

Jesper Solhøj Christensen 

Afløser: 

Jesper Kjær Andersen 

Kirketjener: 

Ove Vangsgaard 

Afløser: 

Vakant 

Træffes i kirken mandag-fredag 

kl. 10-12. tlf. 86 78 50 99 

Organist: 

Anne-Marie Meineche 

(orlov) 

4 

Tid og evighed 

Alle Helgens dag 

Alle Helgens dag, den første søndag i november, 

er de dødes dag. De døde, som vi mindes 

med sorg og med taknemmelighed. Taknemmelighed, 

fordi de var hos os, sorg, fordi de ikke er 

hos os længere. Derfor er Alle Helgens dag på 

én gang en sorgens dag og en glædesdag. Sorg 

på vore vegne, fordi vi savner, glæde på de dødes 

vegne, fordi de nu er hos Gud, hvor der ingen 

angst og smerte er. 

Det er gammel tradition, og den er lykkeligvis også 

blevet nutidens, at vi i kirkerne landet over mindes de døde, 

der har forladt os i det forløbne år siden sidste allehelgen. 

Om de er kendte eller ukendte, er de en del af vores 

menighed. De har boet her, og de er begravet eller bisat 

herfra, hvad enten det er fra kirken eller kapellet. Den enkeltes 

sorg er personlig, men i gudstjenesten får den 

sprog og form. 

I år er Alle Helgens dag søndag den 6. november. Alle 

pårørende, nære eller fjerne, får en særskilt invitation til 

at deltage i vores gudstjeneste. Efter prædikenen bliver 

navn og alder på de døde læst op i en særlig højtidsstund, 

hvor det dødfødte barn og den gamle kone på 108 år får 

Konfirmandgudstjeneste 

Tirsdag d.15.november kl.19.00 er der konfirmand-aftengudstjeneste 

i Skelager kirke. Temaet for gudstjenesten 

vil være "Jesus som livets brød" - og det er konfirmanderne 

fra Nordskolen og Børnenes Friskole, der 

medvirker på forskellig vis. Der vil være boller, saftevand 

og kaffe/the i kirkens mødelokale umiddelbart 

efter gudstjenesten. Aftenen er ikke kun for konfirmander 

og deres familier. Alle er hjertelig velkomne! 

AR 

Vikar: Miriam Widmann 

Kirkesanger: 

Hans Henrik Deichmann 

Menighedsrådsformand: 

Thorkild Steenberg 

Ladefogedvej 15 

Tlf.: 86 78 38 01 

Kirkeværge: 

Bent Larsen, Skelagervej 197, 

tlf. 86 10 97 60 

Fødsler: 

Alle fødsler skal, uanset hvor i landet 

et fællesskab med hinanden. Mange benytter også dagen 

til at mindes de for længst afdøde. 

Efter gudstjenesten er det skik at gå på kirkegården og 

sætte en blomst og tænde et lys. 

KFP 

Friedhof im Schnee. Caspar David Friedrich 1826. (I sin 

billedverden var den romantiske maler Friedrich optaget 

af nogle af de samme grundstemninger, som Schubert udtrykte 

i Winterreise.) 

de finder sted, anmeldes til bopælssognets 

kirkekontor. Anmeldelsen foretages 

senest 2 dage efter fødslen på 

særlig blanket, som normalt udleveres 

af jordemoderen. Forældrenes dåbsattester 

samt evt. vielsesattest medbringes. 

Dåb og navngivelse: 

Navngivelse ved erklæring eller dåb 

skal finde sted senest 6 måneder efter 

barnets fødsel og foretages ved 

henvendelse til kirkekontoret. 

Dødsfald: 

Anmeldes senest efter to dage til 

kirkekontoret. Ofte er bedemanden 

behjælpelig hermed. 

Kirkelige handlinger som 

vielse, dåb og begravelse: 

Aftales med kirkekontoret. 

Kirkebil: 

Beboere, der ønsker befordring til 

gudstjeneste i Skelager kirke, kan 

rekvirere bil ved henvendelse til 

kirketjeneren tlf. 86 78 50 99.

5,2005 okt-nov - Skelager Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?