Årsskrift 2012 - Foreningen Jysk Børneforsorg

Jysk børneforsorg 

Fredehjem 

Årsskrift 2012

Årsskrift 2012 

Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem 

Redaktion 

Lars Bundgaard (ansv. redaktør) 

Rikke Hansen 

Bent Ulrikkeholm 

Journalist 

www.ulrikkeholm.com 

Fotos 

Rikke Hansen 

Bent Ulrikkeholm og privat udlån 

Produktion 

dimenzions.dk 

Jysk børneforsorg/Fredehjem 

Jysk børneforsorg/Fredehjem er en sammenslutning 

af Jysk børneforsorg, der under navnet 

»Kvindehjælpen« blev påbegyndt i Aarhus 

i 1906 af Ellen Schepelern, og »Fredehjem«, 

der blev påbegyndt samme år af pastor 

Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre. 

Jysk børneforsorg/Fredehjem har som formål, 

som en del af folkekirkens diakoni, at udøve 

pædagogisk og støttende arbejde for svagt 

stillede børn, unge og familier. 

Formålet søges realiseret gennem driften af 

en række tilknyttede institutioner, der samarbejder 

med offentlige myndigheder, og gennem 

oprettelse og drift af socialpædagogiske 

alternativer. 

Sekretariat 

Ellengården · Bethesdavej 81 · 8200 Aarhus N 

Tlf. 8616 7699 · fax 8616 7655 

mail@jyskborneforsorg.dk 

www.jyskborneforsorg.dk 

Indhold 

Mangfoldighed i foreningen 3 

Menneske først 4 

Farvel og Goddag 

til Hovedbestyrelsen 5 

Det, der skulle til 6-7 

Når vinden vender 8 

Når hjemme gør ondt 9-11 

Sammen og hver for sig 12-13 

En stjerne på “potten” 14-16 

www.jyskborneforsorg.dk 17 

Et hjem væk hjemmefra 18-19 

Der må gerne ske noget andet 20-21 


- sekretariat og hovedbestyrelse 22 

Institutionsfortegnelse 23 

Forsidefotos: 

Bo og Jobuddannelsen i Horsens er rammen om en række unges bolig og virksomhedspraktikker i 

en længere periode. Målet er, at de unge skal støttes mod en voksentilværelse på egen hånd og med 

en afklaret erhvervsevne. På forsiden ses Teresa, Camilla og Morten. www.boogjobuddannelsen.dk

MANGFOLDIGHED 

I FORENINGEN 

Af Jette Hansen, formand 

I Jysk børneforsorg/Fredehjem tænker vi i 

mangfoldighed frem for ensretning. Blandt 

andet derfor er vore tilbud også vidt forskellige. 

Det gælder både i forhold til opgaver, 

den måde de løses på, men også i forhold til 

medarbejdere. Vi har en forstandergruppe, 

der byder på mangfoldighed med hver deres 

kompetencer, og netop denne mangfoldighed 

på flere planer ser jeg som en styrke for foreningen. 

Vi er altid parate til at gå i dialog 

om nye tiltag, når det drejer sig om fagområder, 

hvor vi har noget at tilbyde. Et nyt tilbud 

skal holdningsmæssigt også passe ind i 

foreningen og i det kristne menneskesyn, 

der er med til at tegne foreningens værdigrundlag. 

I de elevportrætter, som præger dette årsskrift, 

vil I netop kunne læse om mangfoldighed 

i form af vidt forskellige tilbud i foreningen, 

og I vil møde børn, unge og familier med 

hvert deres billede. 

Jysk børneforsorg/Fredehjem har som forening 

en vifte af forskellige tilbud. Mangfoldigheden 

er med til at gøre foreningen mindre sårbar, og 

vi kan favne bredere. Vi tilstræber, at foreningens 

tilbud kendes på høj kvalitet. 

Jette Hansen 

Vore medarbejdere skal være fagligt dygtige, 

men de skal også have et menneskesyn, der 

giver plads til den enkelte, et menneskesyn 

der fokuserer på det hele menneske med 

dets styrker og muligheder. 

Udvikling af foreningen 

Vi ser det som en styrke, når vi i de enkelte 

tilbud udnytter foreningens sammenhængskraft, 

og vi er optaget af, hvordan vi yderligere 

styrker denne del. Både de introduktionsdage 

vi afholder for nye ansatte og frivillige 

i foreningen og vore medarbejderstævner 

er godt besøgt og vellykkede arrangementer, 

men kan vi trække de ansatte 

medarbejdere og frivillige yderligere ind i 

foreningen? Også styrkelse af frivilligheden 

har vi fokus på nu. Brug af frivillige er blevet 

vældigt in, også set med kommunens 

øjne og i relation til den økonomiske krise. I 

Jysk børneforsorg/Fredehjem har vi frivillighedstraditionen 

med os helt fra start og har 

altid set mange værdier i foreningens frivillige, 

men også frivilligheden skal moderniseres, 

hvis yngre kræfter skal tiltrækkes. 

Hovedbestyrelsens formand 

”Vi har frivillighedsaspektet med os 

helt fra foreningens start”. 

Forskning og formidling 

Vi er naturligvis hele tiden optaget af, hvordan 

vi kan udvikle vore tilbud og der igennem 

hjælpe det enkelte barn, den unge eller 

familien bedst muligt. Derfor afholdt vi i 

april måned et arrangement med temaet: 

Forskning i Jysk børneforsorg/Fredehjems 

praksis, hvor forstandere og hovedbestyrelse 

var sammen og via oplæg fra forskere fik 

viden om og idéer til, hvordan vi i vores 

arbejde kan inddrage forskning. Overfor 

kommuner, som er vore kunder, kan det 

være betydningsfuldt at kunne påvise og 

beskrive resultater af det arbejde, der udføres, 

men også for at kunne udvikle i egen 

faglig praksis. 

Foreningen skal overordnet have øje for de 

mange aspekter, der virker ind i socialt 

arbejde og sørge for, at mangfoldigheden 

blomstrer i Jysk børneforsorg/Fredehjem. 

Vi synes, vi har meget at byde på, og vi vil 

fortsat gerne være med til at udvikle og 

skabe de bedste tilbud for børn, unge og 

familier på baggrund af stor faglighed og i 

respekt for og med anerkendelse af det 

enkelte menneske. 

3

4 

MENNESKE FØRST… 

Af Lars Bundgaard, generalsekretær 

Da jeg for første gang for mere end 30 år 

siden mødte den navnkundige forstander på 

Vejle Fjord Skolehjem, Karl Gregersen, fik 

han med ny teknik vist et citat på væggen 

(uha, overheadprojektoren var meget nymodens 

dengang), og det var Søren 

Kierkegaards meget berømte citat om hjælpekunsten, 

som Karl Gregersen var meget 

optaget af. ”Hvis det i sandhed skal lykkes at 

føre et menneske hen til et bestemt sted, må 

man først og fremmest passe på at finde ham 

dér, hvor han er og begynde dér”. 

Jeg er lige siden mange gange vendt tilbage til 

Kierkegaards beskrivelse af ”Hjælpekunst”, 

fordi den rammer noget helt centralt. 

Bl.a. med tanke på indhold af nærværende 

årsskrift vil jeg godt gøre brug af og omformulere 

et andet berømt citat, nemlig 

Grundtvigs ”Menneske først...” 

Ikke mindst i socialt arbejde er det helt afgørende 

først at se mennesket, før man ser på 

diagnoser, behandlingsmetoder og hjælpebehov, 

og måske hører det også med til en af 

Hjælpekunstens hemmeligheder, at vi i 

mødet med mennesker, der har det svært, 

først ser dem som rigt facetterede mennesker. 

Lars Bundgaard 

Vi har i den senere tid haft en del fokus på, 

hvad det er, der binder en forening som Jysk 

børneforsorg/Fredehjem sammen, og bl.a. er vi 

også blevet kigget på udefra af forskere og 

andre. Her er vi igen blevet bekræftet i, at 

noget af det ”fælles”, som rummes på tværs i 

foreningen, er nogle værdier og en kultur, der 

giver plads til at se mennesket først, og som 

også giver plads til personligt engagement. 

”Det er afgørende at se mennesket før 

diagnoser og behandlingsmetoder”. 

Vi har også i dette årsskrift helt naturligt 

sat fokus på mennesker, vi møder i vores 

arbejde - dejlige unge mennesker, der ganske 

vist under vanskelige vilkår prøver som alle 

andre at realisere deres drømme og håb. 

God læselyst. 

Generalsekretæren mener

Mogens Gregersen går i land 

Alting har sin tid. Efter 16 år i hovedbestyrelsen 

besluttede jeg at stoppe i forbindelse 

med foreningens generalforsamling i år. 

Mit kendskab til Jysk børneforsorg/Fredehjem 

skyldes familiens tilknytning til handicapinstitutionen 

Birkebakken, hvor vores 

yngste datter flyttede ind i 1989 og i øvrigt 

stadig bor, nu på Birkebo. 

Jeg var formand for Forældreforeningen, da 

jeg i 1995 blev opfordret til at gå ind i foreningens 

økonomiudvalg, og året efter valgt 

ind i hovedbestyrelsen. Jeg har aldrig lagt 

skjul på, at jeg har opfattet det som et privilegium 

at være med i bestyrelsesarbejdet. 

Jeg har lært at sætte pris på utrolig mange 

engagerede mennesker i bestyrelsen og i de 

FARVEL OG GODDAG 

TIL 

HOVEDBESTYRELSEN 

lokalbestyrelser og projekter, hvor jeg har 

været med, på kontoret og blandt forstandere 

og medarbejdere i det hele taget. Vi har i 

årenes løb været sammen om mange spændende 

opgaver og oplevelser. Det har været 

en berigelse. 

Mogens Gregersen Hans Skou 

Helt slipper jeg ikke bestyrelsesarbejdet, 

idet jeg gerne vil fortsætte i Birkebakkens 

bestyrelse, og et medlemskab af Seniorklubben 

for tidligere medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer 

har jeg allerede nydt godt af. Jeg ved, 

at der i institutioner og projekter gøres en 

stor indsats med udgangspunkt i Jysk børneforsorg/Fredehjems 

værdigrundlag, og jeg 

ønsker alle fortsat held med arbejdet. 

Hans Skou 

- nyt medlem af hovedbestyrelsen 

Jeg er 52 år og seniorinvesteringsrådgiver i 

Nordea i Aarhus. 

Jeg er født og opvokset i Sønderjylland, og 

flyttede til Aarhus i 1979 efter at have taget 

en samfundssproglig studentereksamen fra 

Åbenrå Statsskole. De sidste ca. 20 år har 

jeg boet i Højbjerg. Jeg har arbejdet i den 

finansielle sektor siden 1981, med base i 

Aarhus-området. 

Jeg er gift med Mette, som er sygeplejerske 

på Aarhus Universitetshospital, og sammen 

har vi 2 drenge på 14 og 17 år. 

Jeg har været medlem af Aarhus Byråd fra 

2002-2005 og fra 2007-2009. I den forbindelse 

har jeg bl.a. været medlem af både økonomiudvalg, 

socialudvalg, børn- og ungeudvalg 

og formand for "det lille børn- og ungeudvalg" 

(tvangsfjernelsesudvalget). Jeg har i 

flere år været medlem af bestyrelsen for 

Holmstrupgård. 

Endvidere kan nævnes formand for 

Idrætssamvirket i Aarhus, formand for Fonden 

Aarhus Internationale Sejlsportscenter, medlem 

af bestyrelsen for ARoS Aarhus 

Kunstmuseum, medlem af bestyrelsen for 

Kræftens Bekæmpelse i Aarhus. 

5

6 

Familiebo 

DÉT, DER SKULLE TIL 

Christina Bech boede på Familiebo i 

Vejle i tre måneder i 2011, lige efter hun 

havde født sin datter Cecilie. Indtil blot 

få måneder før fødslen havde Christina 

haft et aktivt stofmisbrug. Christina er 

ikke i tvivl om, at Familiebo for hende 

var dét, der skulle til, for at hun forblev 

stoffri og fandt sig godt til rette i sin nye 

rolle som mor. 

Af Rikke Hansen 

- Da jeg fik at vide, at jeg skulle på 

Familiebo, når jeg havde født, blev jeg rigtig 

vred, husker Christina. 

Dengang var hun gravid og i behandling for 

sit stofmisbrug. Hun fik også at vide, at hun 

skulle forvente at bo på institution længe, 

hvis hun ville beholde sit barn. Sådan gik 

det imidlertid ikke. 

Efter fødslen boede Christina kun ca. tre 

måneder sammen med datteren Cecilie på 

Familiebo, inden de sammen flyttede op i en 

stor lejlighed i udkanten af Vejle. 

Her bor de stadig. - Familiebo har guidet mig 

i den rigtige retning. De har bekræftet mig i, 

at det var rigtigt, hvad jeg gjorde - og også 

fået mig til at tage imod det, siger Christina. 

Christina Bech 

Gravid og misbruger 

Da Christina blev gravid, var hun 28 år 

gammel, og på det tidspunkt havde hun allerede 

været stofmisbruger i en årrække. - Jeg 

troede da for længst, jeg havde ødelagt det 

hele. Jeg var også så tynd, at jeg ikke regnede 

med, at det kunne lade sig gøre, fortæller 

Christina. 

Men graviditetstesten var positiv med det 

samme, og hun var ikke i tvivl om, at hun 

ville have barnet, selvom hun blev rådet til 

at få en abort. Så hele møllen blev sat i gang, 

fortæller Christina, og hun og hendes kæreste 

Michael - der er far til barnet og også var 

stofmisbruger - kom i misbrugsbehandling. 

Christina blev stoffri. Michael derimod forlod 

behandlingen fem uger inden fødslen. 

Det betød, at Christina ikke måtte have kontakt 

med Michael, hvis hun ville gøre sig forhåbninger 

om at beholde barnet efter fødslen 

- og det ville hun. 

Mor med stort M 

De første uger efter fødslen tilbragte mor og 

datter på sygehuset, hvor lille Cecilie blev 

nøje overvåget. Hun trivedes heldigvis fint, 

og hun blev ikke født med abstinenser, 

understreger Christina. 

“Når man er i misbrug, 

så gambler man hver gang”. 

Herefter flyttede Christina og hendes lille 

datter ind i villaen på Jellingvej i Vejle, hvor 

Familiebo har til huse. Her gik tiden med at 

tage sig af Cecilie og vænne sig til rollen som 

nybagt mor, husker Christina. 

- På Familiebo fik jeg på et tidspunkt at vide, 

at jeg var mor med stort M. Det kunne jeg 

ikke selv se dengang, men senere hen kunne 

jeg godt se det. Det var en logik eller sådan 

noget, der bare kom af sig selv, fortæller 

Christina. - Det er jo forældrenes opgave 

selv at tage sig af deres børn, også når man 

er på Familiebo. Pædagogerne observerer 

kun og støtter, hvis der er brug for det, forklarer 

hun. 

Ikke en gambler 

Både mens hun boede på Familiebo, og da 

hun senere flyttede ud i sin egen lejlighed, 

skulle Christina hver uge aflevere en urinprøve 

på Misbrugscentret. Der var aldrig 

spor af stoffer i den, og Christina er fast 

besluttet på, at livet med stoffer er fortid for 

hende. 

Det begyndte ellers tidligt: Christina startede 

med at drikke som 9-årig, mens hun 

boede hos en plejefamilie. Året før hun skulle 

konfirmeres, flyttede hun tilbage til sin

far. Han efterlod hende imidlertid kort tid 

efter - han rejste videre sammen med et tivoli, 

der havde besøgt byen. Herefter gik det 

lige pludselig rigtig stærkt med stofferne, 

husker Christina. Som 14-15 årig var hun 

afhængig af stoffer. 

I 2005 var hun i misbrugsbehandling for første 

gang - og siden da var heroin hendes 

hovedstof, fortæller Christina. - Når man er 

i misbrug, så gambler man hver gang, siger 

Christina. 

Men det er slut nu for hendes vedkommende. 

- Jeg er selv begyndt at cykle med cykelhjelm 

- også selvom jeg ikke har Cecilie med 

bagpå. Det er sådan en lille ting, men det 

siger noget om, hvor langt jeg er kommet, 

griner Christina. 

Medgang og modgang 

- Det var et hårdt liv dengang. Men det har 

gjort mig stærk i den sidste ende, siger 

Christina. 

Hun er dog godt klar over, at selvom det er 

lykkedes hende at blive stoffri og en god mor, 

så er det langtfra ensbetydende med, at 

andre i hendes situation bare kan gøre som 

hende. Særligt hendes primærpædagog på 

“Det var et hårdt liv dengang. 

Men det har gjort mig stærk i den sidste ende”. 

Familiebo har ifølge Christina haft stor 

betydning for, at det er gået hende så godt. - 

Jeg er så glad for, at jeg havde hende - hun 

vidste lige, hvordan sådan en som mig skal 

stryges både med hårene og mod hårene,” 

siger Christina. 

Tager tingene som de kommer 

Christina har ingen store fremtidsplaner på 

Cecilies vegne, udover at hun skal have det 

godt. Måske kommer hendes far med tiden 

til at spille en aktiv rolle i hendes liv. Han er 

i misbrugsbehandling nu og er for nylig blevet 

stoffri. Han har strikket hjemmesko til 

Cecilie, fniser Christina. 

Hun håber det bedste for ham. Men hun vil 

se det, før hun tror på, at han kan forblive 

stoffri. - Jeg tager det, som det kommer, siger 

hun. Hun ved, at hun altid kan ringe til 

Familiebo, hvis hun får brug for det. 

- Jeg vil hellere spørge om hjælp end komme 

derud, hvor jeg ikke kan bunde igen. Jeg har 

altid været dén, der kan selv og vil selv. Men 

det kan jeg ikke altid, og det har taget mig 

lang tid at lære, siger Christina. 

Familiebo 

Familiebo er et opholdssted for 

familier med børn, der har 

brug for støtte til at udvikle og 

udfolde sig i dagligdags rammer. 

Familiebo holder til i en 

stor villa midt i Vejle. 

Familiebo henvender sig til 

socialt- og følelsesmæssigt 

belastede familier, herunder 

unge forældre og gravide. Der 

tilbydes en individuelt tilrettelagt 

indsats for både forældre 

og børn, og stedet modtager 

familier, der har brug for massiv 

pædagogisk støtte til forældrerollen. 

Familiebo er ikke egnet for 

familier, der har et aktivt stofog 

alkoholmisbrug. 

Familiebo har et tæt samarbejde 

med læge, psykolog, sundhedsplejerske 

o.a. 

FAKTA 

7

8 

ElevKollegiet 

NÅR VINDEN VENDER 

På Høvej i Elev har Jysk børneforsorg/ 

Fredehjem haft forskellige tilbud til børn 

og unge i mange år. De samme vejrbidte, 

røde mursten har set lidt af hvert, og navneskiltene 

på huset er skiftet ud en del 

gange. Senest er Smedeløkke blevet til 

ElevKollegiet. Forstander Morten Sophus 

Clausen fortæller her hvorfor. 

Af Bent Ulrikkeholm 

Nye tider 

Det faglige speciale på Smedeløkke var unge 

drenge under 18 år med forstyrrelser i autismespektret 

og ADHD. Kommunernes efterspørgsel 

efter den type pladser udeblev især fra 2010. 

Morten måtte som ny forstander sammen med 

bestyrelse og hovedbestyrelse tage bestik af den 

nye vindretning. Derfor blev det besluttet at 

Smedeløkke skulle være et bosted for unge mellem 

18-25 år. Forandringen skete på flere 

niveauer indefra, og det nye navn ElevKollegiet 

opfatter Morten som den naturlige markering 

af, at noget helt nyt er kommet til verden på 

adressen. 

De indre linjer 

Der viste sig en ny opgave internt i Jysk børneforsorg/Fredehjem. 

Andre tilbud i foreningen 

som Havredal praktiske Landbrugsskole, Ude- 

Morten Sophus Clausen 

Bo, Bo og Jobuddannelsen og Bo/Skole/Job 

havde brug for et alternativ til nogle af deres 

unge, og her kunne Smedeløkke som boform 

med en ny pædagogik træde til. De fleste medarbejdere 

er nye, og med en fuldstændig forandring 

indefra, var det naturligt at vælge et nyt 

navn. ”ElevKollegiet” trækker både tråde til 

historien med Elev Børnehjem, og det understreger 

bodelen af det nye tilbud. En af de unge 

spurgte for nylig Morten: ”Vil det sige, at jeg nu 

bor på kollegie?” og det var Morten glad for at 

kunne bekræfte. 

Kerneydelserne 

De tre områder: botræning, jobtræning og social 

færdighedstræning er det faglige omdrejningspunkt. 

Og målgruppen er nu unge i alderen 18- 

25 år, fortrinsvis (men ikke kun) drenge, der ikke 

er klar til en selvstændig boform, men i en overgangsperiode 

har brug for udvidet støtte, vejledning 

og socialpædagogisk behandling. Morten 

fortæller, at det er muligt for ElevKollegiet at 

have en høj normering. Det giver mulighed for at 

være meget tæt på de unge og støtte dem intensivt 

på mange områder. - De unge undrer sig 

nogle gange i starten. De er ikke vant til, at 

pædagogerne kan være så meget omkring dem, 

fortæller Morten. Det giver faglige muligheder, 

som gør ElevKollegiet til et perfekt match for 

nogle unge, som har særlige støttebehov. 

“Der er vind i sejlene 

igen på Høvej” 

Tilpasning til nye behov 

I slutningen af september kunne mange gæster 

ved en reception høre denne fortælling om tilpasning 

til nye tider og deltage i markeringen 

af det nye. Og de kunne høre Benny Lihme, 

Social Kritik, tale og spise god mad fra Chili 

Johns køkken. Det var kulminationen på en 

faglig rejse, der blev nødvendig på grund af 

ændrede samfundsstrukturer, men det har 

bragt en balance og en harmoni i arbejdet, som 

smitter af på de unge, og det nye ståsted er 

langt at foretrække for det gamle, mener 

Morten Sophus Clausen. Der er vind i sejlene 

igen på Høvej. 

Unge der er faldet fra skole, arbejdsprøvning 

eller praktik, og som har brug for et 

mere intensivt forløb, hvor målet er at 

klargøre den unge i forhold til at gennemføre 

praktik, skole eller få et regulært 

arbejde. De unge kan have psykiatriske 

diagnoser, men skal være medicinsk 

velbehandlede ved indskrivning. 

De unge kan ligeledes have psykiske vanskeligheder 

som angst, depression og forskellige 

grader af personlighedsforstyrrelser, 

der ikke kræver medicinsk 

behandling. Bo-træning i bredeste forstand, 

erhvervsafklaring i forhold til job 

eller uddannelse, behandling af psykiske 

og sociale vanskeligheder. 

FAKTA

NÅR HJEMME 

GØR ONDT 

Lasse er 17 år, og han bor på 

Opholdsstedet Havmågen i Løkken. Om få 

måneder er det tre år siden, han flyttede 

ind, og han er glad. Kommunen har netop 

givet tilsagn om, at han må blive, til han 

er 23 år, hvis det er nødvendigt. På 

Havmågen har han fundet sig selv og fået 

livsmod og selvtillid. Han taler afklaret og 

roligt om sine vanskeligheder - og sin 

fremtid. 

Af Bent Ulrikkeholm 

Billede 1 

Lasse sidder i hovedkontoret for IBM i 

Danmark og taler med vicedirektøren for de 

nordiske lande, Jim McLean. Direktøren læner 

sig frem og siger med sin skotske accent til 

Lasse: - Den eneste i hele verden der sætter 

grænser for, hvad du kan gøre, det er dig selv. 

Du kan nå dine mål, hvis du selv tror på dem. 

Det gør et enormt stort indtryk på Lasse, og 

direktøren fortæller også om sin egen opvækst 

i små kår. Lasse har forventet en snak om computere, 

så han er temmelig overrasket. 

Skole og uddannelse 

Lasse lyver (selvfølgelig) ikke. Han har virkelig 

haft den mand-til-mand-snak med en 

Lasse 

topchef i verdens største IT-firma. Han har 

efterfølgende også fået et brev fra direktøren, 

efter en hel dags program hos IBM i 

København, hvor han fik lov at prøve kræfter 

med sit drømmejob som datatekniker. Og 

det må meget gerne blive den erhvervsmæssige 

fremtid. 

Lasse bliver gennem skolegang på Havmågen 

klar til at fortsætte med en erhvervsuddannelse, 

og interessen er klar. Det skal være noget 

med IT. Han mangler en praktikplads, så han 

tager et ekstra skoleår nu. 

Drømmene lever 

Lasse ser sig selv arbejde i IT-branchen 

fremover, og der er flere drømme, men de ligger 

jo lidt fremme i tiden. 

Det kan godt være, fremtiden ligger i 

Nordjylland, men der er mange andre muligheder. 

Og Lasse tilføjer med sit bredeste 

smil, at et lille hus, en kone, en bil og en 

hund også står på listen. - Men helt ærligt, 

jeg er kun 17 år. 

Årene på Havmågen har givet ham ro og 

overblik. Da han kom her, kunne han overhovedet 

ikke sidde stille på en stol. - Inden 

Havmågen var jeg bare pisse ligeglad med 

alting, fortæller han. Det er i den grad blevet 

anderledes. 

Opholdsstedet Havmågen 

”Mange nætter sov jeg slet ikke. 

Jeg lå bare i min seng og græd”. 

Billede 2 

Hemmeligheden eksploderer på en fredag. 

Lasse taler i telefon med sin storesøster. I 

aftes gik det igen helt galt derhjemme. Efter 

et skænderi mellem Lasses mor og stedfader, 

havde Lasse og stedfaderen igen et sammenstød. 

I nat sov han slet ikke. Søsteren presser 

ham i telefonen til at sige det til nogle på skolen. 

Det har han tænkt på i flere år, men han 

vil beskytte sin mor for alt i verden. Den plagede 

dreng er slidt op af den indre kamp, og 

nu kan han ikke mere. Han går op til skoleinspektøren 

og fortæller, om problemerne derhjemme. 

Allerede samme aften sover han et 

andet sted. 

Problemer med stedfader 

Det var en ny familiesituation, der gav 

Lasse store problemer. Forældrene blev 

skilt, da han var seks år gammel, faderen 

havde et alkoholproblem. Da moderen fandt 

en ny mand, gik det galt, for stedfaderen og 

Lasse kunne slet ikke fungere sammen. 

Belastningen var enorm. Lasse prøvede at 

tale med sin mor om situationen, men hun 

var også selv i klemme. - Jeg ville jo heller 

ikke skade min mor. 

Fortsættes side 11 

9

- Jeg snakkede meget med min søster om 

det, og rigtig mange nætter fik jeg ikke 

sovet, jeg lå bare og græd hele natten, fortæller 

Lasse. Han fandt i den periode et fristed 

hos en skolekammerat og hans forældre. Der 

var han næsten hver dag. - De tog sig af mig, 

jeg havde ikke klaret det uden dem, siger 

han. 

”Hvad skal der ske med mig?” 

Har man ikke prøvet det, kan det virke mærkeligt, 

at en ung i den situation ikke bare 

siger det til en anden voksen. Men der står 

rigtig meget på spil, og det bliver en side af 

det psykologiske pres, som udmatter børn og 

unge, der er udsat for omsorgssvigt. ”Hvad 

sker der, hvis jeg siger det?” Det kaos ramte 

også Lasse den fredag efter samtalen med 

inspektøren. Det var på den ene side en 

kæmpe lettelse, og på den anden side starten 

på noget helt ukendt og meget skræmmende. 

Billede 3 

Det er morgen på Havmågen, og Lasse er ny 

i huset. Alle samles til morgenrunde, og efter 

tur fortæller de unge lidt om, hvordan de har 

det i dag, og hvad de er optagede af. 

Lasse 

Det bliver Lasses tur, men han kan simpelt 

hen ikke. Halsen snører sig sammen. Han 

har i årevis brugt mange kræfter på aldrig 

nogensinde at fortælle om det farlige inderst 

inde. Det varer et år, inden han vænner sig til 

at fortælle andre, hvordan han har det. 

Ikke bange mere 

Havmågens faste rammer og stabile voksne 

har givet mulighed for at gøre op med de 

indre dæmoner, fortæller Lasse. Det var 

meget svært i starten. Men der var pludselig 

overskud til at arbejde med sig selv, for der 

var ikke brug for hele tiden at afkode situationen. 

Hvordan er stemningen i dag? Hvad 

sker der, hvis jeg siger noget? De andre unge 

er også svigtede, og det giver en samhørighed. 

- Hvis man er ked af det, er det meget 

nemmere at betro sig til en anden ung her i 

huset, for de kender det selv, siger Lasse. 

Hvordan han selv synes, han har forandret 

sig er til gengæld et spørgsmål, han ikke lige 

kan svare på. Men det bliver trygheden, der 

slår igennem. - Jeg er ikke bange mere, ikke 

bange for hvad andre tænker om mig, og jeg 

tænker mere over, hvad jeg gør, inden jeg gør 

det. Nu når jeg tænker over det, har jeg forandret 

mig meget, siger Lasse. 

- 


”Alle ved alt om alle i sådan en lille by. 

Men ingen siger noget”. 

Opholdsstedet Havmågen i 

Løkken er stiftet i 1998 af 

forstanderparret Anni og 

Ole Glarkrog. 

Der er ni pladser på opholdsstedet. 

Havmågen har opnået bemærkelsesværdigeresultater 

for mange børn og unge. 

Pædagogikken er baseret på 

at skabe tilknytning og 

sunde relationer. 

Læs mere på: 

www.havmaagen-loekken.dk 

FAKTA 

11

12 

Bofællesskabet Birkebo 

SAMMEN 

OG HVER FOR SIG 

Christina, Ebba og Andreas bor sammen 

med syv andre beboere i bofællesskabet 

Birkebo i Brabrand. Det er de glade for, 

for her er god plads til både fællesskab 

og til at være sig selv. Ingen af dem 

håber nogensinde at skulle flytte igen. 


Op ad bakken og til venstre. Her - kun et 

stenkast fra Birkebakken i Brabrand - ligger 

bofællesskabet Birkebo. Set udefra gør den 

grålige bygning ikke megen væsen af sig, 

men straks man er indenfor entrédøren, 

åbner den sig op i lyse, indbydende rum. 

Christina er 25 år og har boet på Birkebo i 

fire år. Iført lyserød hættetrøje og rulamshjemmesko 

viser hun hjemmevant rundt i 

det store bofællesskab, hvor i alt ti beboere 

har deres hjem. Rundturen ender på 

Christina’s værelse, hvor der er stillet an 

med kaffe og the på det lille sofabord midt i 

rummet. To af bofællesskabets øvrige beboere, 

Ebba på 23 år og Andreas på 20 år, slutter 

sig til selskabet. 

Barn og voksen 

For Andreas er der ingen tvivl om, hvad der 

er det bedste ved at bo på Birkebo. - Det bed- 

Andreas, Ebba og Christina 

ste ved at bo her, det er helt klart, at man 

mere selv får lov til at bestemme, hvad man 

vil, siger han. 

Indtil Andreas for et års tid siden flyttede ind 

på Birkebo, boede han på Ungdomsafdelingen 

på Birkebakken. 

Det samme gjorde Christina, og hun er enig 

med Andreas i, at det var rart at få et mere 

voksent liv på Birkebo. - Jeg flyttede ind på 

Ungdomsafdelingen, lige da jeg var blevet 

konfirmeret. Men nu er jeg altså ved at være 

voksen, og så vil jeg ikke behandles ligesom 

et barn mere. Det er anderledes herovre, for 

her skal man mere klare sig selv, fortæller 

Christina. 

Venner og uvenner 

En anden rigtig god ting ved at bo på 

Birkebo er, at man bor sammen med nogle 

gode venner. Det er de tre bofæller enige om. 

Selvom bofællesskabet er opdelt i to levegrupper, 

Nordgruppen og Sydgruppen, er de 

allesammen venner, fortæller Ebba. 

- Og Ebba larmer heldigvis ikke så meget, 

siger Christina med et lunt glimt i de brune 

øjne. De to piger udveksler et smil. 

Deres værelser ligger lige ved siden af hinanden, 

og de deles om et badeværelse. - Når man 

bor så tæt sammen, så kan man godt nogen 

”Her må man selv bestemme, 

hvad man vil”. 

gange blive lidt irriteret og have lyst til at 

hakke hovedet af hinanden. Men vi bliver 

altid gode venner igen bagefter, siger 

Christina. 

Ture og rejser 

Beboerne på Birkebo tager tit på ture sammen, 

fortæller Ebba. I løbet af sommeren 

har de blandt andet været i Djurs 

Sommerland og i Silkeborg, hvor de var ude 

og sejle sammen. Nogle har også været sammen 

til koncert med Nik & Jay. 

- Og hvad var det nu, vi lavede her for 14 

dage siden?, spørger Ebba spøgefuldt. Hun

holder en kunstpause, men kan ikke holde 

svaret tilbage ret længe. - Nåh ja, vi var i 

Tyrkiet! I en uge. Det var så varmt, og vi var 

i poolen hver dag. Vi var allesammen med, 

og vi var ude og spise hver dag, bobler det 

glædestrålende ud af hende. Christina 

afbryder Ebba’s ferieberetning. - Så nu vil 

personalet nok gerne have lidt ferie, efter at 

de har døjet med os i en hel uge, bemærker 

hun, og alle griner højt. - Det var godt nok at 

være sammen allesammen i en hel uge. Man 

bliver nok bedre venner, siger Andreas. 

Hjemme og ude 

Ebba rejser sig og kanter sig rundt om sofabordet 

for at uddele store, varme farvelkrammere. 

Hun er nødt til at gå nu, for hun 

har aftalt at mødes med nogle veninder. 

Hendes ledsager tager med. 

Næsten alle beboerne på Birkebo har en ledsager, 

fortæller Christina. - Vi kan ikke selv 

tage en bybus, så det er lidt svært for os at 

komme ud selv. Men så er det godt, at man 

har en ledsager, så man selv kan komme ud 

og se noget andet, siger hun. 

- På onsdag skal jeg i biografen sammen med 

min ledsager. Vi skal se ’Far til Fire’ - den 

sidste nye. Jeg tror, den er god, fortæller 

Ebba ivrigt på vej ud af døren. 

Familie og kærester 

Der bliver skænket endnu en kop the op i de 

store krus. Hver beboer har sit eget personlige 

krus. Familie og venner er altid meget 

velkomne til at komme på besøg på Birkebo, 

fortæller Andreas. 

Hvorvidt man også kan have besøg af kærester 

på Birkebo, er både Andreas og 

Christina derimod lidt mere i tvivl om. For 

det kniber med pladsen til, at de kan få et 

sted at sove, funderer Christina: - Der bor jo 

nogen på alle værelser her på Birkebo. Ja, så 

må de sove inde på vagtværelset sammen 

med nattevagten, fniser hun. 

Nu og for altid 

Hvis man vil, så kan man blive boende på 

Birkebo resten af livet, fortæller Christina. 

For eksempel er én af de andre beboere lige 

fyldt 40 år, tilføjer hun. 

Hverken Christina eller Andreas drømmer 

om nogensinde at skulle flytte fra Birkebo 


”Jeg vil gerne bo her for altid, 

hvis det er muligt”. 

igen. - Jeg gider ikke flytte en gang til, det 

gør jeg ikke. Eller rettere - jeg vil ikke flytte 

væk herfra. Jeg vil gerne bo her for altid, 

hvis det er muligt. Eller indtil jeg skal pensioneres 

i hvert fald, siger Andreas. 

Bofællesskabet Birkebo er 

hjem for 10 unge og yngre 

voksne med nedsat psykisk 

funktionsevne. 

Driftsmæssigt er Bofællesskabet 

Birkebo en del af 

Birkebakken, og en del af 

beboerne på Birkebo har 

været på Birkebakken før 

de fyldte 18 år. 

Bofællesskabet Birkebo er 

opført af og administreres af 

Boligselskabet Birkebo, som 

er et af de i alt fem boligselskaber, 

der er tilknyttet Jysk 

børneforsorg/Fredehjem. 

FAKTA 

13

14 

Bofællesskabet Pottemagertoften 

EN STJERNE PÅ 

’POTTEN’ 

Lene Have Poulsen bor i bofællesskabet 

Pottemagertoften - i daglig tale også bare 

kaldet ’Potten’, siger Lene. Hun er med i 

musikgruppen ’Kørestolsræserne’, som 

hun blandt andet har optrådt sammen 

med på Sølund Festival flere gange. Lene 

elsker at være på en scene. Og nervøsiteten 

forsvinder, når man har prøvet det 

mange gange, siger hun. 


Lene elsker at optræde. Hun har efterhånden 

været ude og spille sammen med musikgruppen 

’Kørestolsræserne’ så mange gange, 

at hun ikke længere har tal på det. I starten 

havde hun mange sommerfugle i maven, når 

hun skulle på scenen, husker hun. Men nu 

har hun efterhånden prøvet det så mange 

gange, at sommerfuglene er forsvundet. 

- Hvad skulle jeg være nervøs for? spørger 

Lene retorisk. - Men man skal være lidt nervøs, 

for ellers viser man ikke sit bedste, tilføjer 

hun. 

For fuld musik 

Lene er vild med sang og musik. Kim 

Larsen, Shu-bi-dua og Lars Lilholt er blandt 

hendes store idoler, og det er ofte også deres 

Lene Have Poulsen 

musik, hun spiller sammen med ’Kørestolsræserne’. 

- Vi synger kun danske sange, for 

vi kan ikke noget på udenlandsk - det er for 

svært, siger Lene. Hun både synger og spiller 

på kazoo og tamburin i musikgruppen. 

Nogle gange kan det være lidt svært at holde 

takten med tamburinen, siger Lene, men så 

kigger hun bare over på trommerne, så finder 

hun rytmen igen. Det er hendes veninde 

Helena, der sidder bag trommerne. Hun bor 

også på ’Potten’, fortæller Lene. 

Et dejligt sted 

I bofællesskabet Pottemagertoften bor Lene 

sammen med tre andre jævnaldrende voksne. 

De er alle sammen i 30’erne, fortæller 

Lene. Hun er glad for, at hun har de andre 

beboere at dele hverdagen med. - Det bedste 

”Lene elsker at være på en scene 

med ”Kørestolsræserne” 

ved at bo her er, at man har nogle gode venner 

omkring sig, og at man har nogen at 

snakke med. Og så er det bare rart at være 

her - det er et dejligt sted, siger Lene, mens 

hun bryder ud i et stort smil. De fire beboere 

i bofællesskabet spiser sammen hver 

aften. Om torsdagen foregår det imidlertid i 

det beboerhus, som ligger ikke langt derfra. 

På den måde kommer de til at kende de 

andre mennesker, der bor i området, og det 

er rigtig rart, siger Lene. Det giver en følelse 

af tryghed, synes hun. 

Vinder af og til 

Også onsdag aften er Lene som regel at finde 

i beboerhuset. Denne aften bliver der nemlig 

spillet banko til den store guldmedalje. - Det 

er mest gamle mennesker, jeg møder dernede 

om onsdagen - jeg er den yngste, der kommer. 

Men jeg elsker bare at spille banko, 

smiler Lene. Det sker af og til, at hun vinder 

en gevinst. Det er bare en succes, når det 

sker, siger Lene - især når hun er afsted 

uden ledsager og selv skal holde styr på plader, 

brikker og tal. Så kommer der ekstra 

fart på kørestolen hjemad. - Personalet her i 

bofællesskabet siger, at de kan høre, om jeg 

har vundet eller ej, på hvor hurtigt min 

kørestol drøner af sted, griner Lene. Det er

dog ikke kun for gevinsternes skyld, Lene 

spiller banko. - Det er også for at lære de dér 

elendige tal, for det kan jeg godt have svært 

ved, erkender Lene. 

En lærerig tid 

Lene har boet i bofællesskabet Pottemagertoften 

siden 1999. Inden da boede hun i 

Solbakkens boenhed. Det var dengang, den 

stadig lå på Egebæksvej i Aarhus - før den 

flyttede til Odder. Den første fødselsdag, hun 

holdt på Solbakken, var hendes 15-års fødselsdag, 

husker Lene. I dag er hun 36 år 

gammel. Hun mindes tiden på Solbakkens 


boenhed som en lærerig tid. Her lærte hun 

blandt andet at vaske tøj, lave mad og købe 

ind. Men vigtigst af alt så lærte hun at bede 

om hjælp og forklare præcist, hvad hun 

gerne ville have hjælp til. - For eksempel i 

starten, da jeg boede på Solbakken, der 

turde jeg ikke bede om hjælp til at komme i 

seng om aftenen, selvom jeg var rigtig træt. 

Jeg skulle øve mig i at sige, hvad det var, jeg 

gerne ville have hjælp til. Det er jeg blevet 

meget bedre til nu, siger Lene. 

Det sidder på rygraden 

- Jeg sidder i kørestol, fordi jeg har et handicap, 

der hedder rygmarvsbrok, siger Lene. 

- Dengang jeg blev født, havde jeg en bule på 

ryggen, som blev opereret væk med det 

samme. Men jeg har aldrig nogensinde kunnet 

gå, forklarer hun. Med tiden er hun blevet 

god til at forklare, hvad hun vil have 

hjælp til, og hvordan. - Det sidder på rygraden 

nu, siger Lene. Når hun er ude på 

egen hånd, oplever hun nogle gange, at et 

barn spørger, hvorfor hun sidder i kørestol. 

Men inden hun når at svare, kommer der en 

forælder og trækker barnet med sig væk. 

Det bliver Lene meget irriteret over. - De har 

jo lov til at spørge, og jeg vil gerne forklare 

dem det, siger hun. 


”Jeg skulle øve mig i at sige, 

hvad jeg gerne ville have hjælp til”. 

Et stjerneskud 

Om ikke så lang tid skal ’Kørestolsræserne’ ud 

og spille endnu en koncert. Denne gang skal det 

foregå i beboerhuset i Pottemagertoften. Lene 

glæder sig allerede og ønsker, at hun kan blive 

ved med at synge, spille og optræde i mange år 

endnu. - Det er dét, jeg interesserer mig for, og 

det er dét, jeg godt kan lide at lave. Det er bare 

fedt - rigtig, rigtig fedt!, siger hun med et stort 

smil. 


er et botilbud tilknyttet Solbakken 

og ligger i Holme i den sydlige 

ende af Aarhus. 

Her er plads til fire beboere, som 

hver lejer en et-værelses bolig og 

derudover har adgang til fælles 

køkken og stue. 

Tilbuddet i bofællesskabet Pottemagertoften 

er målrettet unge 

over 18 år, som på grund af fysisk 

funktionsnedsættelse og kognitive 

vanskeligheder har behov for 

personlig og praktisk hjælp samt 

pædagogisk støtte. 

FAKTA 

15


Hjemmesiden er altid åben 

På foreningens hjemmeside kan du, når det passer dig bedst, finde oplysninger 

om alle vore tilbud. Du kan læse nyheder og finde det årsskrift 

fra sidste år, som er blevet væk i din reol. Du kan finde oplysninger om 

foreningens historie og aktuelle kontaktoplysninger med meget mere. 

Nyhedsbrev direkte i 

din mailboks 

Som du ser illustreret her, 

er der på hjemmesiden et 

modul, hvor du nemt og 

hurtigt kan tilmelde dig 

vores nyhedsbrev. Det kommer 

som en email til dig 

fire gange om året. 

Er du ansat, bestyrelsesmedlem, 

frivillig eller støttemedlem? 

Er du forælder 

til en ung på et af vores tilbud, 

eller på anden vis 

interesseret i arbejdet? Så 

tilmeld dig Nyhedsbrevet 

med det samme! 

Bliv medlem 

Foreningen har en lang 

historie, og de to organisationer, 

som nu er én, har begge 

væsentlige historier at fortælle 

om enkeltpersoners 

stærke engagement og utrættelige 

indsats for udsatte 

børn og voksne, i et Danmark 

fra før vi blev et socialt 

ansvarligt velfærdssamfund. 

Det folkelige engagement har 

vi stadig brug for. 

Der er mange frivillige aktive 

i vores arbejde, men vi vil 

gerne have flere medlemmer. 

Det koster 50 kr. for 

enkeltpersoner og 75 kr. for 

par om året. 

Det er nemt at melde sig 

ind, der skal udfyldes en 

enkelt blanket, som du kan 

maile eller postsende til 

kontoret, så sørger vi for 

resten. 

17

18 

Nørresø Børnepension 

ET HJEM 

VÆK HJEMMEFRA 

Nørresø Børnepension var i mange år 

Michelle Andersens hjem. I dag er Michelle 

24 år og har selv fået hus, hund og familie. 

Hun mindes Nørresø Børnepension som sit 

barndomshjem, og hun er ikke i tvivl om, 

at den trygge hverdag og de faste rammer, 

hun oplevede på Nørresø Børnepension, 

har haft stor betydning for, hvordan hendes 

liv er i dag. 


Duften af kaffe breder sig i den lyse stue. 

Husets to katte har forskanset sig på hvert 

sit armlæn af den store sofa - stadig klar til 

at lange ud efter den halvstore, legesyge 

hundehvalp Freja, hvis den igen skulle driste 

sig til at komme indenfor rækkevidde. 

- Jeg faldt for det her hus lige med det samme, 

smiler Michelle, mens hun lader sig dumpe 

ned mellem de store, bløde sofapuder. Det røde 

rækkehus ligger på en stille villavej i Viborg - 

ikke langt fra Nørresø Børnepension, hvor 

Michelle boede fra hun var 12, til hun var 19 

år gammel. 

Gode minder 

Når Michelle tænker tilbage på tiden på 

Nørresø Børnepension, er minderne om de 

mange ture og rejser noget af dét, der først 

Michelle Andersen 

dukker op. Særligt minderne om de årlige 

skiture til Sverige eller Norge står stærkt 

for hende. - Alle børnene var med. Bare det 

at vi havde den dér tur at se frem til og hyggen 

sammen med hver vores kontaktpædagog. 

Det var helt klart det bedste ved at 

være på Nørresø, fortæller Michelle med 

strålende øjne. 

Hun har stadig kontakt med mange af de 

børn, hun voksede op sammen med på 

Nørresø Børnepension. De har hver især 

udviklet sig vidt forskelligt, men de har stadig 

alle minderne til fælles. 

Pjækkedage 

Ikke alle minder fra Nørresø Børnepension 

er dog lige positive. Hvis man for eksempel 

havde taget en pjækkedag fra skole, så skulle 

man blive på sit værelse hele dagen, indtil 

de andre børn kom hjem først på eftermiddagen. 

Sådan en dag - den var faktisk 

røvsyg, husker Michelle. - Men jeg har vist 

alligevel haft min del af pjækkedage, tilføjer 

hun med et skævt smil. 

Michelle er imidlertid ikke i tvivl om, at den 

trygge hverdag og de faste rammer, hun 

oplevede på Nørresø Børnepension, har haft 

afgørende betydning for, hvordan hendes liv 

er i dag. - Det, jeg har fået på Nørresø, havde 

jeg aldrig kunnet få derhjemme. Jeg kan 

”Jeg faldt for det her hus 

lige med det samme”. 

ikke mindes noget hjemmefra, som bare er 

rigtig godt. Men det kan jeg nede fra 

Nørresø, siger Michelle. 

En anderledes opvækst 

Før Michelle som 12-årig flyttede ind på 

Nørresø Børnepension, boede hun i halvandet 

år på Familiecentret i Viborg. Her boede 

hun sammen med sin to år ældre søster. Det 

var svært at skulle flytte fra Familiecentret, 

husker Michelle, for så skulle hun ikke 

længere bo sammen med sin søster - hun 

skulle bo på et andet opholdssted. 

År forinden var Michelle og hendes søster 

sammen stukket af hjemmefra deres forældre 

- de var blevet trætte af det hele, fortæller 

Michelle. Herefter boede de to søstre i et 

års tid sammen på en børne- og ungdomspension, 

men senere flyttede de hver for sig 

ind hos henholdsvis deres storesøster og storebror. 

På et tidspunkt, hvor deres mor var 

flyttet sammen med en ny mand, troede 

begge pigerne, at tingene havde ændret sig 

derhjemme, og de flyttede begge tilbage til 

deres mor. Det gik imidlertid ikke, fortæller 

Michelle. Det endte med en masse tumult, og 

deres storesøster måtte komme og hente 

begge pigerne midt om natten. Herefter kom 

søstrene ned på Familiecentret, hvorfra 

Michelle siden flyttede videre til Nørresø

Børnepension. Det tog nogen tid at vænne 

sig til at være på Nørresø, erindrer Michelle. 

Men i dag er hun ikke i tvivl om, at hun på 

Nørresø Børnepension fik noget, der var 

bedre. - Jeg ser Nørresø som mit barndomshjem, 

for jeg har ikke noget barndomshjem 

hjemmefra, siger Michelle. Så bliver hun 

stille et øjeblik og kigger ned på Freja, der 

omsider er faldet til ro og har lagt sig til 

rette oven på hendes fødder. 

På børnehjem 

Michelle erindrer, hvordan nogle af hendes 

klassekammerater ikke måtte komme ned 

på Nørresø Børnepension og lege for deres 

forældre, fordi de mente, det kun var et sted 

for børn, der lavede ballade. - Mange ser et 

børnehjem som noget ”beskidt”. Men sådan 

er det overhovedet ikke. Altså, det er jo et 

sted, hvor de hjælper folk, siger Michelle. 

Da hun var yngre, blev hun nogle gange 

rasende og smadrede ting på sit værelse, fortæller 

Michelle. I en periode skar hun også i 

sig selv. Men så var det rart, når én af pædagogerne 

kom og lagde armen om hende og 

snakkede om alt det, der gjorde ondt indeni. 

- Jeg kunne jo ikke forstå, hvorfor jeg var så 

ked af det. Jeg tror, det gjorde ondt på pædagogerne, 

når de så, hvor ked af det et barn 

egentlig kan være, siger Michelle. 


Et frirum 

I kælderen under Nørresø Børnepension - 

blandt bunker af vasketøj, som skulle lægges 

sammen - fandt Michelle sit eget frirum. Det 

gav hende ro at stå dernede i kælderen for 

sig selv og lægge tøj sammen. Det var lidt 

som en hobby, og noget hun gjorde hver dag. 

Også når hun pjækkede fra skole og egentlig 

skulle blive på sit værelse hele dagen. - Så 

sneg jeg mig alligevel ned for at lægge tøj 

sammen, mindes Michelle smågrinende. 

Noget at give videre 

Det er tid til en rygepause. Det foregår ude i 

gårdhaven foran huset, med Freja vimsende 

rundt og blandt pangfarvet børnelegetøj, der 

reflekterer efterårssolens skarpe stråler. 

Legetøjet tilhører Michelles datter på halvandet 

år. Lærke, hedder hun. Hun er i vuggestue 

lige nu. Når hun bliver ældre, skal 

hun også i børnehave, siger Michelle. Hun 

skal ikke kun være hjemme sammen med 

sin mor, sådan som Michelle selv var, da hun 

var lille. 

- Meget at det, jeg har fået med fra Nørresø, 

kan jeg give videre til min datter. Jeg kan sige, 

at sådan skal det være, eller sådan skal det 

ikke være. Min datter skal have det bedre end 

mig, siger Michelle med fast stemme. 


”Meget af det, jeg har fået med fra Nørresø, 

kan jeg give videre til min datter”. 

Nørresø Børnepension er en opvækstinstitution 

for 8 børn og unge på Sct. 

Knudsvej i Viborg og for 5 børn og 

unge på Øgårdshøjen i Viborg. 

Desuden tilbydes efterværn, når de 

unge flytter videre ud i deres egen lejlighed. 

Nørresø Børnepensions målgruppe 

er børn med sociale, følelsesmæssige 

eller familiemæssige problemer. 

Børnene/de unge har været udsat for 

omsorgssvigt i den tidlige barndom 

og har dermed følelsesmæssige skader. 

Begavelsesmæssigt ligger de indenfor 

normalområdet. Ofte har børnene 

været udsat for fysiske eller psykiske 

overgreb, og ofte har de også 

forliste plejefamilieanbringelser bag 

sig. 

Ved indskrivning på Nørresø 

Børnepension er børnene i den skolepligtige 

alder (5-13 år), og de har 

brug for en længerevarende anbringelse, 

ofte resten af deres opvækst. 

FAKTA 

19

20 

Randers Bo- og Erhvervstræning 

DER MÅ GERNE SKE 

NOGET ANDET 

Louise Christiansen har prøvet at starte 

på flere forskellige uddannelser og været i 

diverse praktikker. De fleste steder har 

hun været glad for at være, men efter et 

stykke tid har hun altid mistet interessen 

for det og er stoppet igen. Så må der gerne 

ske noget andet. Sådan har hun det imidlertid 

ikke med Randers Bo- og 

Erhvervstræning. Her har hun været tilknyttet 

i mere end to år nu, og hun regner 

ikke med at forlade det igen lige foreløbig. 

For her sker der aldrig det samme, fortæller 

Louise. Og så er det også rart at have 

et sted, hvor man hører til, tilføjer hun. 


22-årige Louise Christiansen bor sammen med 

fem andre unge og en støttebeboer i Randers 

Bo- og Erhvervstrænings bokollegium i 

Vestergade i centrum af Randers. Louise har 

for nylig afsluttet en praktikperiode i Fakta. 

Dér var hun i 7 måneder. - I starten var jeg 

glad for at være der, men til sidst kunne jeg 

ikke rigtig overskue det. Så nu trænger jeg til 

at lave noget andet, siger Louise. 

Starten på noget nyt 

På onsdag skal Louise starte i en ny praktik. 

Hun skal gøre rent på et plejehjem, og hun 

Louise Christiansen 

glæder sig til at komme i gang. - I morgen skal 

jeg op på mit praktiksted og snakke med min 

mentor. Jeg skal også se stedet og hilse på alle. 

Det er jeg meget spændt på, fortæller Louise 

ivrigt. - Og så ligger plejehjemmet kun lige to 

minutter fra, hvor jeg bor, så jeg kan nå at sove 

en halv time længere om morgenen, tilføjer 

hun med et smil. 

Indtil videre skal Louise være i praktik på plejehjemmet 

i 3 måneder. Til at begynde med 

skal hun være der 25 timer om ugen, men med 

tiden skal hun op på 30 timer om ugen. 

Én, der hedder Birthe 

Praktikken på plejehjemmet har Louise fået 

via sin jobvejleder hos Randers Bo- og 

Erhvervstræning. Det er én, der hedder 

Birthe, fortæller Louise: 

- Birthe kontaktede mig i sidste uge, for hun 

vidste godt, jeg havde været meget nede over 

det med min praktik i Fakta. Så kom vi til at 

snakke om, at jeg godt kan lide, at der er styr 

på tingene og gøre rent og sådan noget. Så foreslog 

hun, at jeg kunne komme i praktik med 

noget med rengøring og det ville jeg gerne, 

siger Louise. 

Birthe har været Louises jobvejleder i al den 

tid, hun har været tilknyttet Randers Bo- og 

Erhvervstræning. Så Birthe kender efterhånden 

Louise rigtig godt. - Birthe kommer hver 

”I morgen skal jeg op på mit 

praktiksted og hilse på vejlederen”. 

fjerde uge og snakker med mig - også når jeg er 

i praktik. Så kommer hun op på mit praktiksted 

for at høre, hvordan det går, og om jeg stadigvæk 

er glad for det, siger Louise. 

Interessen falmer 

Den bedste praktik, Louise har haft, var på et 

sliklager. Der var hun i 9 måneder, og i løbet af 

dén tid fik hun kilovis af slik med hjem. Men 

det var ikke kun derfor, hun godt kunne lide at 

være der. - Jeg snakkede også rigtig godt med 

mine kollegaer. De var godt nok ældre end mig, 

men det var stadigvæk hyggeligt at være sammen 

med dem, siger Louise. 

Efter et stykke tid blev det imidlertid for ensformigt 

at være der, fortæller Louise, og så 

stoppede hun derude igen. Hun havde lyst til, 

at der skulle ske noget andet. Sådan går det 

ofte, siger Louise. - Jeg har det sådan, at hvis 

jeg er det samme sted i lang tid, og jeg stadigvæk 

laver det samme, så kan min interesse 

godt falme. Sådan har jeg det tit. Men med 

Randers Bo- og Erhvervstræning er det anderledes, 

fortæller Louise. Selvom hun har været 

tilknyttet stedet i mere end to år og har boet i 

bokollegiet i Vestergade i over et år, så er hun 

ikke blevet træt af at være her. - Jeg kan godt 

lide at være i Randers Bo- og Erhvervstræning, 

for der sker noget forskelligt hele tiden, siger 

Louise.

Mobning var hverdagen 

- Da jeg gik i folkeskolen, da var det også 

sådan, at jeg mistede interessen, husker 

Louise. De første skoleår gik det egentlig fint 

nok, fortæller hun. Da gik hun i en specialklasse 

med kun seks elever. Men senere kom hun i 

en almindelig klasse, og det var rigtig hårdt, 

husker Louise. - Jeg følte ikke rigtig, jeg kunne 

følge med. Og så kom jeg i en klasse, hvor mobning 

var hverdagen. Derfor begyndte jeg at 

pjække meget. Jeg følte, at det var sådan nogen 

onde mennesker, jeg gik i klasse med, fortæller 

Louise. Hvis hun selv kunne vælge, så var hun 

blevet i specialklassen, siger Louise. 

Glædeligt gensyn 

Èn af de piger, Louise gik i specialklasse sammen 

med, bor også på Randers Bo- og 

Erhvervstræning i dag. Det var et glædeligt 

gensyn, fortæller Louise, for hun oplever, at de 

to har noget til fælles. - Jeg tror faktisk, hun 

har det lidt på samme måde som mig. For hun 

er også sådan lidt langsom til at lære ting. 

Altså, jeg er meget hurtig til at lære, hvordan 

ting skal gøres, men med matematik og sådan 

noget, der er jeg meget langsom, siger Louise. 

Et sted at høre til 

I Randers Bo- og Erhverstræning oplever 

Louise, at hun ligner de andre unge, hun bor 

sammen med. For vi har allesammen brug for 

hjælp til forskellige ting, forklarer Louise. 

- Jeg har det godt sammen med de andre unge 

her, og så føler jeg også lidt, at jeg hører til her, 

siger hun. I bokollegiet i Vestergade spiser alle 

beboerne aftensmad sammen i hverdagene - 

de skiftes til at lave mad. Tre af de unge er desuden 

frivillige sammen ude på Randers stadion, 

hvor de scanner billetter og hjælper publikum 

med at finde de rigtige pladser, når der 

er fodboldkampe. I weekenderne er de også ofte 

med til fællesarrangementer i den klub, som 

Randers Bo- og Erhvervstræning er med til at 

drive, eller de er med til andre aktiviteter, de 

unge selv arrangerer. Louise er glad for at bo 

sammen med de andre unge, og at der sker så 

meget forskelligt hele tiden. Ellers kunne det 

godt blive lidt ensomt, siger hun. - Det er godt, 

at man får lært de andre unge at kende i stedet 

for bare at sidde alene. Det ville jeg måske gøre, 

hvis jeg boede for mig selv, siger hun. 

Noget nyt i fremtiden 

Ude i fremtiden drømmer Louise dog om at få 

sin egen lejlighed. - Jeg vil meget gerne have 

min egen lejlighed - meget gerne. Jeg vil også 

gerne flytte til en større by - der må gerne ske 

noget nyt”, siger Louise. - Men jeg håber da 

stadigvæk, der kommer en fra Randers Bo- og 

Erhvervstræning og kigger til mig, tilføjer hun. 


”Jeg har det godt 

sammen med andre unge her”. 


har eksisteret siden 1999 og er etableret 

som et helhedsorienteret 

uddannelsestilbud, hvor erhvervstræning 

og boundervisning oftest 

foregår i en sammenhæng. 

Tilbuddet er målrettet unge fra 17 

år med generelle eller specifikke 

indlæringsvanskeligheder. 


tilbyder: 

- Bo og erhvervsforløb fra bokollegierne 

i Adelgade og Vestergade, som 

er centralt placeret i Randers midtby. 

- STU forløb (3 år) med et erhvervsrettet 

fokus. Et ungdomsuddannelsestilbud, 

hvor der veksles mellem 

praktikforløb på det ordinære 

arbejdsmarked og undervisning. 

- Klubaktiviteter og hjemmevejledning. 

Primært et tilbud til ”unge”, 

der er blevet lidt ældre og bor i 

egen bolig. 

FAKTA 

21

22 


Sekretariat: 

Ellengården 

Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N 

Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655 

Mail: mail@jyskborneforsorg.dk 


Generalsekretær: 

Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692 

Mail: lars@jyskborneforsorg.dk 

Forretningsfører: 

Pia Thomasen, mobil: 4054 3691 

Mail: pia@jyskborneforsorg.dk 

Økonomi: 

Hanne Vestergaard 

Mail: hanne@jyskborneforsorg.dk 

Louise Alrø Brath Jensen 

Mail: louise@jyskborneforsorg.dk 

Lærke Schmidt Rasmussen (elev) 

Mail: lsr@jyskborneforsorg.dk 

Sekretærer: 

Grethe Jessen 

Mail: grethe@jyskborneforsorg.dk 

Susanne Borup Nielsen 

Mail: susanne@jyskborneforsorg.dk 

Projektmedarbejder: 

Rikke Hansen 

Mail: projekt@jyskborneforsorg.dk 

Hovedbestyrelse: 

Formand: 

Jette Hansen 

Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby 

Tlf. 6539 1838, mobil 4074 9339 

Mail: handal@mail.tele.dk 

Næstformand: 

Jens Maibom Pedersen 

Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg 

Tlf. 8627 3023, mobil 6065 1872 

Mail: jmp@diakonhojskolen.dk 

Anders Graven 

Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens 

Tlf. 7565 7623 

Mail: andersgraven@stofanet.dk 

Aksel Holst Nielsen 

Tværgade 11, 2., 8600 Silkeborg 

Tlf. 8682 7811, mobil 4032 1675 

Mail: ahn@brmail.dk 

Lars Mandrup 

Skæringvej 18, 8520 Lystrup 

Tlf. 4842 8240, mobil 2810 8240 

Mail: larsmandrup@youmail.dk 

Knud-Erik Bager Jensen 

Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg 

Tlf. 8627 0325, mobil 2331 2825 

Mail: keb@km.dk 

Ellen Østergaard 

Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg 

Tlf. 8684 6906, mobil 2684 6906 

Mail: ellenrandrup@gmail.com 

Poul Jørgensen 

Elmevej 9, 8450 Hammel 

Tlf. 8696 1764, mobil 4045 8231 

Mail: pj@sparkron.dk 

Henning Lyngsbo 

Kannikegade 14, 8000 Aarhus C 

Tlf. 8613 8833, mobil 4017 8185 

Mail: advokat@lyngsbo.dk 

Mette Lindhardt 

Bredgade 97, 9490 Pandrup 

Tlf. 6092 8999 

Mail: ml@advokathusnord.dk 

Karen Brix Roed 

Hobrovej 308, 8920 Randers NV 

Mobil 2149 0209 

Mail: kbr@sosusilkeborg.dk 

Lene Tanggaard 

Filosofgangen 1, 8240 Risskov 

Mobil 4078 1200 

Mail: lenet@hum.aau.dk 

Hans Skou 

Grumstolsvej 63, 8270 Højbjerg 

Mobil: 4011 1533 

Mail: hansskou@mail.dk 

Poul E. Rasmussen 

Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals 

Tlf. 7441 5614 

Forstanderrepræsentant 

Anni Glarkrog · Opholdsstedet Havmågen 

Åsendrupvej 30, 9480 Løkken 

Tlf. 9899 0136, mobil 4085 5010 

Mail: ag@havmaagen-loekken.dk 

Medarbejderrepræsentant 

Lone Svenningsen · Birkebakken 

Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand 

Tlf. 8713 3310, mobil 3024 4818 

Mail: losv@aarhus.dk 

Medarbejderrepræsentant 

Jane Eggers Hørving · Elmelund 

Nørre Allé 22, 7700 Thisted 

Tlf. 9791 2423, mobil 2184 7017 

Mail: janeeggershrving@gmail.com

Institutionsfortegnelse 

Døgninstitutionen Birkebakken 


Tlf. 8713 3310 

Mail: birkebakken@msb.aarhus.dk 

www.birkebakken.eu 

Forstander: Mona Engelbrecht 

Formand: Lars Mandrup 

Bofællesskabet Birkedalen 


Tlf. 8713 3327 

Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken 



Tlf. 8713 3323 

Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken 

Bo/Skole/Job 

Stavangervej 9, 8600 Silkeborg 

Tlf. 8680 4522 

Mail: je@boskolejob.dk 

www.boskolejob.dk 

Forstander: Jelva Fiskbæk 

Formand: Ellen Østergaard 

Bo og Job Uddannelsen Horsens 

Nørrebrogade 9, 8700 Horsens 

Tlf. 7560 1020 

Mail: mg@boogjobuddannelsen.dk 

www.boogjobuddannelsen.dk 

Leder: Mona Gaarsdal 

Formand: Henning Lyngsbo 

Café Husrum 

Karupvej 6, 1. sal, 8000 Aarhus C 

Tlf. 4054 2278 

Mail: conni@cafehusrum.dk 

Leder: Conni Stenstrup Hagensen 

Formand: Ruth Wegeberg 

Dagtilbuddet Riisvangen 

Ellengården, Bethesdavej 81 

8200 Aarhus N 

Tlf. 8713 8041 

Mail: thhj@aarhus.dk 

Leder: Thorkild Hjøllund 

Formand: Louise Bro 

Bostedet Ellengården 

Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N 

Tlf. 8940 1050 

Mail: jti@aarhus.dk 

Forstander: Jacob Thiesen 

Formand: Jacob Holm 

Elmelund 


Tlf. 9791 2423 

Mail: elmelund@mail.tele.dk 

www.elmelund-jbf.dk 

Forstander: Alice Andersen 

Formand: Verner Jensen 

Familiebo 

Jellingvej 4, 7100 Vejle 

Tlf. 7582 1646 

Mail: familiebo@email.dk 

www.familiebo.dk 

Forstander: Kirsten Sejer Pedersen 

Formand: Peter A. Haahr 

Opholdsstedet Fjorden 

Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig 

Tlf. 9781 0933, fax 9781 0833 

Mail: fjorden@c.dk 

www.opholdsstedetfjorden.dk 

Forstandere: Jacobina og Hans Dahl 

Formand: Poul Erik Knudsen 

Gødvad Efterskole 

Stavangervej 2, 8600 Silkeborg 

Tlf. 8682 0811 

Mail: ja@goed.dk 

www.goed.dk 

Forstander: Jacob Thorning 

Formand: Knud-Erik Bager Jensen 


Åsendrupvej 30, 9480 Løkken 

Tlf. 9899 0136 

Mail: oph@havmaagen-loekken.dk 

www.havmaagen-loekken.dk 

Forstandere: Anni og Ole Glarkrog 

Formand: Annelise Søndengaard 

Havredal Praktiske Landbrugsskole 

Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup 

Tlf. 8666 2230 

Mail: landbrugsskolen@havredal.dk 

www.havredal.dk 

Forstander: Poul Erik Clausen 

Formand: Jens Maibom Pedersen 

ElevKollegiet 

Høvej 35, 8520 Lystrup 

Tlf. 8622 9008, fax 8678 7373 

Mail: morten@elevkollegiet.dk 

www.elevkollegiet.dk 

Forstander: Morten Sophus Clausen 

Formand: Joan Fuglsang 

Ungdomshjemmet Holmstrupgård 

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand 

Tlf. 7847 8600, fax 7847 8616 

Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk 

www.holmstrupgaard.dk 

Forstander: Knud Byskov 

Formand: Jette Hansen 


Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg 

Tlf. 8662 0588, fax 8662 0711 

Mail: Norresobornepension@viborg.dk 

Forstander: Finn Bonnichsen 

Formand: Marianne Koch 


Adelgade 12, 8900 Randers 

Tlf. 8640 5544, fax 8640 5749 

Mail: mail@boogerhvervstraening.dk 

www.boogerhvervstraening.dk 

www.mentornetvaerket.dk 

Forstander: Kim Blach Pedersen 

Formand: Karen Brix Roed 

Jobkollegiet 

Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand 

Tlf. 8616 0211, 

Mail: sanne@jobkollegiet.dk 

www.jobkollegiet.dk 

Forstander: Sanne Thybo 

Formand: Esben Andersen 

Solbakken 

Randlevvej 4a, 8300 Odder 

Tlf. 8780 2760, fax 8780 2769 

Mail: fll@aarhus.dk 

www.solbakkensnet.dk 

Forstander: Flemming Lehm 

Formand: Poul Jørgensen 

Solbakkens Rådgivningscenter 

for Bevægelseshandicap 

Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg 

Tlf. 8739 6400 

Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk 

Tilknyttet Solbakken 

Basen i Thisted 

Kastet 21, 7700 Thisted 

Tlf. 9618 3300 

Mail: Helle@basen-thisted.dk 

www.basen-thisted.dk 

Leder: Helle Odder 

Formand Wagner Fonseca 

Ungeprojektet Ude-Bo 

Fabrikvej 11A, 1. 8700 Horsens 

Tlf. 7560 1402 

Mail: adm@udebo.dk 

www.udebo.dk 

Forstander: Britta Schmidt 

Formand: David Stenvang 

Jysk børneforsorg/ 

Fredehjems øvrige 

projekter 

Here2stay 

Ellekonebakken 8, 1. tv., 8800 Viborg 

Projektansvarlig: 

Forstander Finn Bonnichsen 

Mobil 4095 2058, fib@viborg.dk 

Boligselskaber tilknyttet 

Jysk børneforsorg/ 

Fredehjem: 

Boligselskabet Birkebo 


Formand: Lars Mandrup 

Boligselskabet Birkedalen 


Formand: Henning Møller 

Boligselskabet Nørre Allé 22 


Formand: Verner Jensen 

Bogruppen Adelgade 

Adelgade 12, 8900 Randers 

Formand: Esben L. Kullberg 

Ellenbo 

Bethesdavej 83-95, 8200 Aarhus N 

23

Årsskrift 2012 - Foreningen Jysk Børneforsorg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?