indsatsplanen for Solhøj Kildeplads - Høje-Taastrup Kommune

Indsatsplan for 

grundvandsbeskyttelsen 

i oplandet 

til Solhøj Kildeplads 

ROSKILDE AMT 

JUNI 2004

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads 

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen 

i oplandet til Solhøj Kildeplads 

Udgivet af: Københavns Amt 

og Roskilde Amt 

Udgivelsesdato: 2004-06-28 

Oplag: 175 

Tekst og figurer: Jord- og Vandafdelingen 

i Københavns Amt og Teknisk Forvaltning 

i Roskilde Amt 

Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort 

er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens 

tilladelse. 

Layout: Thorup Grafik 

ISBN: 87-7951-020-5 

2 

Foto: Vindinge Lokalhistoriske Forening. Side 13 

Høje-Taastrup Kommunes Lokalhistoriske Arkiv. 

Side: 13, 2 

Peter Hauerbach. Side: 4, 6, 8, 10, 14, 15 (2), 16, 

17 (1), 17 (2), 21, 23, 28, 37, 35, 44 

Roskilde Amt. Side: 7, 9, 15, 25, 26, 27, 37, 45 (1) 

45 (2), 46 

Erik Juhl, I/S Hedeland. Side: 22, 24 

Amternes Videncenter for Jordforurening´s 

billedarkiv. Side 30, 31 

Københavns Amt. Side: 11, 15 (1), 40 (1), 40 (2), 41 

Per Rudkjøbing. Side: 42 

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri 

Forside og bagside: Udsigt over Hedeland 

med skibakken og amfiteatret i forgrunden 

og Vindinge i baggrunden

Forord 

Amterne skal med udgangspunkt i Vandforsyningslovens 

§ 13 udarbejde indsatsplaner i 

områder, hvor det er nødvendigt med en særlig 

indsats for at beskytte grundvandsressourcen. I 

en indsatsplan skal de kortlægge og vurdere 

forureningskilder og beskrive de virkemidler, 

som skal afhjælpe og forebygge forurening af 

grundvandet. Desuden skal amterne udarbejde 

en tidsplan for, hvornår og af hvem indsatsen 

gennemføres. 

For at kunne udarbejde og gennemføre en indsatsplan 

er forudsætningen, at der forinden er 

foretaget en kortlægning og udpegning af de 

geografiske områder, hvor indsatsplanen skal 

gennemføres – også kaldet en detaljeret hydrogeologisk 

kortlægning. 

Amterne har ansvaret for at udarbejde indsatsplanerne. 

Men kommunerne, vandværkerne og 

andre berørte parter skal inddrages og bidrage 

med både at udarbejde og gennemføre planerne. 

Denne indsatsplan for oplandet til Solhøj 

Kildeplads er udarbejdet for at sikre drikkevandskvaliteten 

på landets største kildeplads 

og dermed sikre områdets regionale betydning 

som drikkevandsområde. Samtidigt skal planen 

søge at sikre kvaliteten og dermed indvindingen 

på de vandværker, der ligger inden for 

oplandet til Solhøj Kildeplads. 

Vandværker, myndigheder og interessenter som har deltaget 

i indsatsplangruppens møder: 

Københavns og Roskilde Amter 

Greve, Ishøj, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner 

Hedehusene Vestre, Reerslev, Stærkende og Vindinge Vandværker 

Københavns Energi 

Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité i Høje-Taastrup 

Dansk Familielandbrug, Roskilde 

Landbocentrum 

Reerslev Landsbylav 

I/S Hedeland 

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde 

Herudover har følgende været inviteret til at deltage i gruppen: 

Stikkelskær, Østre Vindingevej Vandværker 

Høje-Taastrup Kommunes Erhvervsråd 


Kildepladsen er beliggende i Københavns Amt, 

men da oplandet også strækker sig ind i 

Roskilde Amt, er indsatsplanen udarbejdet i 

tæt samarbejde mellem de to amter. 

Amterne har i forbindelse med udarbejdelsen 

af indsatsplanen nedsat en indsatsplangruppe. 

Baggrunden for at nedsætte gruppen var at 

sikre, at lokale, regionale og faglige interesser 

fik muligheden for at give deres mening til 

kende. Gruppens medlemmer har således 

under udarbejdelsen af indsatsplanen haft 

muligheder for at diskutere, kommentere og 

komme med forslag til indholdet i planen. 

Indsatsplanens endelige indhold er dog alene 

amternes ansvar og planen repræsenterer derfor 

ikke alle holdninger og ønsker i gruppen. 

Udover de tiltag, som er nævnt i indsatsplanen, 

skal Roskilde Amt følge de retningslinier, der 

er fastsat om ressourcens anvendelse og grundvandsbeskyttelse 

i den gældende regionplan. 

Med hensyn til vandindvinding er det blandt 

andet fastsat i Regionplan 2001 for Roskilde 

Amt, at det er amtsrådets mål, at 

– vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, 

og 

– indvindingen af grundvand fremover sker 

på en måde så skaderne på naturen mindskes. 

Indsatsplanen evalueres senest 2 år efter den er 

godkendt. 

3


4

Indhold 


Indsatsplanen starter med en kort gennemgang af de nødvendige og supplerede indsatstemaer 

– temaer som længere fremme i teksten vil blive mere grundigt gennemgået. Indimellem følger 

beskrivelsen af Solhøj Kildeplads opland og til sidst et afsnit om økonomi. 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Bevar det rene drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Hvad skal der til? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Nødvendig indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Supplerende indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Fortid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Industrialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Grøn kile . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

I/S Hedeland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Vand af høj kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Fortid møder nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Mange interesser i oplandet til Solhøj Kildeplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Grundvandsressourcen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Vandkvaliteten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Indvindingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Visioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

I/S Hedeland og grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 

Industri og erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Byudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Landbruget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 . 

Drikkevandsinteresser og -indvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Nødvendig indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Klorerede opløsningsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

BAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

MTBE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Landbruget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Boringer og brønde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Overvågning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Supplerende indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Skovrejsning og græs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Målrettede tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Opfyldte vandhuller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Hvad koster det og hvem betaler? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Planens pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Sideeffekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Hvad koster alternativet til indsatsplanen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

Bilag: De formelle krav til indholdet af indsatsplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

5


Bevar det rene drikkevand 

Rent drikkevand er vitalt. Vi åbner bare 

vandhanen og drikker rent vand – næsten 

direkte fra grundvandet i undergrunden – en 

mulighed der kun findes i få andre lande. 

Derfor er vores grundvand en helt unik ressource. 

På Solhøj Kildeplads hentes landets største 

mængde af drikkevand – helt op til 6 millioner 

kubikmeter godt drikkevand pumpes op 

om året, uden at vi behøver at rense for pesticider 

eller andre miljøfremmede stoffer. 

Kvaliteten er altså god – og kvantiteten meget 

stor. Der hentes så enorme mængder drikkevand 

op fra Solhøj, at det ikke kan erstattes 

fra andre kildepladser. For næsten alt grundvandet 

der dannes i den østlige del af 

Sjælland udnyttes allerede i dag til drikkevand. 

Flytning af indvindingen til nye områder 

endnu længere væk er heller ikke uden problemer. 

For når så store vandmængder pumpes 

op i et område, vil det påvirke naturen 

voldsomt – bl.a. risikerer vandløb og moser 

at blive tørlagt – konsekvenser der kan være 

6 

vanskelige at leve med. Det er derfor meget 

vanskeligt at finde andre steder, hvor der kan 

indvindes 6 millioner kubikmeter. Samtidig 

er indvindingen på de mindre vandværker i 

området landsbyernes eneste forsyning med 

rent drikkevand. 

Derfor må vi bevare og beskytte grundvandet 

ved Solhøj. 

Drikkevandet, der pumpes op ved Solhøj 

Kildeplads, udgør 10 % af Københavns 

Energis samlede indvinding. Københavns 

Energi forsyner udover København også delvist 

19 andre kommuner. De 6 millioner 

kubikmeter fra Solhøj forsyner, hvad der svarer 

til 50.000 husstande i Hovedstadsområdet. 

Derfor har både Roskilde og Københavns 

Amt lagt et stort arbejde i at beskytte området 

mod fortidens synder i form af forurenede 

grunde. Roskilde Amt har i en lang årrække 

haft en intensiv overvågning af gamle lossepladser. 

Københavns Amt har fjernet nogle 

af de værste trusler ved at rydde op på to 

meget forurenede grunde. 

Amternes indsats kan dog ikke stå alene – og 

det er ikke mindst økonomisk bedre at forebygge 

end at rense op. Derfor appellerer vi 

til, at borgere, landmænd, vandværker, virksomheder 

og kommuner tager del i at bevare 

det rene drikkevand fra Solhøj og omegn. 

Kerneområdet, hvor drikkevandet dannes, 

udgør 26 kvadratkilometer og ligger syd for 

Hedehusene. Fra 8 boringer pumpes der 

grundvand op ved Solhøj. På 6 mindre vandværker 

i området, Hedehusene Vestre, 

Reerslev, Stærkende, Vindinge, Østre 

Vindingevej og Stikkelskær Vandværker 

pumpes cirka 200.000 kubikmeter op. Hertil 

kommer det vand, der bruges i ca. 90 private 

brønde og boringer.

Hvad skal der til? 

Kort og godt om 11 indsatstemaer 

Når grundvandet i et område som Solhøj skal 

beskyttes, er det ikke nok med få tiltag over 

for nogle helt bestemte forureningskilder. 

Beskyttelsen er derimod et puslespil med 

mange brikker, der samlet kan sikre grundvandet. 

Indsatsplanen beskriver de væsentlige 

brikker, men borgere, myndigheder, 

vandværker og virksomhederne har fortsat et 

stort ansvar for at være opmærksomme på at 

undgå forureninger af jord og grundvand. 

De tiltag, der er aftalt for at beskytte grundvandet 

ved Solhøj, kan opdeles i 11 temaer: 

7 nødvendige og basale indsatstemaer, samt 

4 der kan supplere indsatsen og på sigt være 

med til at sikre en stabil og god grundvandskvalitet. 

De største trusler mod indvindingen på 

Solhøj Kildeplads vurderes at være forureningen 

med klorerede opløsningsmidler og 

BAM, men som det vil fremgå er en række 

andre temaer også vigtige. 

Nødvendig indsats 

1. Klorerede opløsningsmidler 

Stofferne stammer fra industri- og renseridrift. 

De kan være kræftfremkaldende, og 

udgør en risiko for både grundvand og indeklima 

i bygninger oven på en forurening. 

Truslen fra de klorerede opløsningsmidler skal 

derfor formindskes eller fjernes. 

Det kan tage flere hundrede år, inden 

regnen har vasket jord og grundvand 

rent for forurening. Derfor prioriteres 

opsporing og oprydning af forurening 

med disse stoffer meget højt. To steder i 

Hedehusene er den værste forurening 

fjernet – nu afværgepumpes grundvandet 

for at forhindre, at restforureningen spredes. 


7


Denne afværgepumpning fortsætter og 

revurderes i 2006 af Københavns Amt. 

Herudover vurderer Københavns Amt i 

begyndelsen af 2004 omfanget af oprydningsindsatsen 

efter en stor forurening 

fra et nedlagt pelsrenseri på M. W. Gjøes 

Vej i Reerslev Landsby, og amtet vil i 

løbet af 2004-2005 etablere afværgeforanstaltninger. 

Roskilde Amt gennemfører 

senest i 2005 en historisk gennemgang af 

mulige forureningskilder i Vindinge med 

fokus på klorerede opløsningsmidler. 

2. BAM 

I Danmark ønsker vi ikke pesticider i vores 

drikkevand. Det skal derfor afgøres præcist, i 

hvilket omfang og hvor længe nedbrydningsproduktet 

BAM er et problem. 

8 

Pesticidet, som BAM stammer fra, blev 

tidligere brugt mange steder – både i 

byen og på landet. Derfor er antallet af 

BAM-forureningskilder stort, og BAM er 

desuden næsten unedbrydeligt og meget 

mobilt. På Solhøj Kildeplads er BAM-ind- 

holdet i det indvundne vand steget markant 

i løbet af 2002. Københavns Energi 

opstiller i 2003/2004 en stoftransportmodel, 

der skal vise konsekvenserne af BAM 

– på kort og lang sigt. Sideløbende hermed 

iværksætter Københavns Amt i 2004 

og 2005 en række undersøgelser af kilder 

til pesticidforureningen og undersøger 

samtidigt i samarbejde med Københavns 

Energi pesticidniveauet i en række boringer 

i oplandet til Solhøj Kildeplads. 

3. MTBE, olie og benzin 

MTBE erstattede af miljømæssige årsager bly 

i benzin. Det løste ét problem, men skabte et 

andet. For MTBE er meget opløseligt og 

svært nedbrydeligt. Stoffet har en meget ubehagelig 

og kraftig lugt af terpentin, så selv 

meget små mængder i drikkevandet gør det 

udrikkeligt. Derfor skal truslen fra MTBE 

fjernes. 

Olie- og benzinforureninger, som der findes 

mange af i oplandet, nedbrydes derimod, 

inden stofferne når indvindingerne.

Der er konstateret forurening af grundvandet 

med MTBE ved Statoils Olieterminal 

i Hedehusene. Høje-Taastrup 

Kommune og Statoil har i 2003 aftalt og 

iværksat en handlingsplan, som skal 

håndtere denne forurening. 

4. Nikkel 

På grund af nikkels allergifremkaldende egenskaber 

skal nikkel i drikkevandet undgås. 

Risikoen for stigende nikkelindhold i det indvundne 

vand på Solhøj Kildeplads skal derfor 

mindskes. 

På Solhøj Kildeplads er nikkelindholdet i 

det indvundne vand på 10 mikrogram pr. 

liter, hvilket er det halve af drikkevandskriteriet. 

Det forventes dog, at grænseværdien 

for drikkevandet på 20 mikrogram 

nikkel pr. liter sættes ned inden for 

en kortere årrække. 

Et svingende vandspejl i indvindingsboringerne 

bidrager til et øget nikkelindhold, 

og gør det vigtigt at fastholde 

vandspejlets niveau mest muligt under 

oppumpning af grundvandet. 

Københavns Energi indfører derfor allerede 

i slutningen af 2003 en bedre kildepladsstyring 

med løbende flowmålinger, 

styring af pumper og overvågning af 

vandspejl. 

5. Landbruget 

I en del af oplandet dyrkes landbrugsjorden 

intensivt, men landbrugsdriften i området er 

generelt set forholdsvis ekstensiv og belastningen 

fra landbruget udgør ikke nogen problem 

for indvindingen. Risikoen for grundvandet 

opstår, hvis der sker en væsentlig 

udvidelse af f.eks. husdyrbrug – derfor skal 

den lave belastning bevares. 

Væsentlig udvidelse af husdyrbrug – 

med deraf forhøjet kvælstofbelastning – 

er særlig kritisk i områder med tynde 

dæklag. 

Amterne har på baggrund af en detaljeret 

kortlægning af områdets geologi og 

grundvandskemi valgt at revidere udpegningen 

af de nitratfølsomme indvindingsområder. 

Områderne blev første gang 

udpeget i Regionplan 2001. 

Ved afgørelser om ændring eller udvidelse 

af husdyrbrug inden for de nitratfølsomme 

indvindingsområder, sikrer de 

relevante myndigheder, at kvælstofoverskudet 

ikke øges til et niveau, hvor det 

kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten. 

Herudover udpeges i 2004 – i den 

sydlige del af oplandet – nye SFL-områder 

(Særligt Følsomme Landbrugsområder), 

hvor det er muligt at søge tilskud 

til miljøvenlige jordbrugs-ordninger 

(MVJ-ordninger). SFL-udpegningen indebærer 

ikke begrænsninger på ejendommen, 

og MVJ-ordningerne bygger på frivillige 

aftaler. SFL-udpegningen følges op 

af en målrettet MVJ-kampagne i begge 

amter. Målet er, at der inden 2006 er indgået 

grundvandsbeskyttende MVJ-aftaler 

på 10 procent af alle de udpegede SFLområder 

svarende til ca. 130 hektar. 

6. Boringer og brønde 

Utætte boringer og brønde virker som lodrette 

dræn, hvor bl.a. pesticider og miljøfremmede 

stoffer kan ledes direkte fra jordoverfladen ned 

til grundvandet – boringerne skal derfor renoveres 

eller sløjfes. 


9


Tæt på Solhøj Kildeplads ligger der en 

del dårlige boringer, som kan udgøre en 

stor trussel, især fordi en forurening 

uhindret vil passere direkte ned i grundvandet. 

Greve, Ishøj, Høje-Taastrup og 

Roskilde Kommuner vil søge at udnytte 

lovgivningens muligheder for at sløjfe 

alle ubenyttede boringer og brønde inden 

udgangen af 2004. Herudover vil kommunerne 

styrke informationen omkring 

boringskvalitet og risiko for forurening 

via dårligt indrettede boringer, så der ved 

udgangen af 2005 er sket en reduktion på 

50 procent i antallet af registrerede dårlige 

boringer. 

Amterne vil ligeledes rette op på forhold, 

der ikke er i orden ved deres egne boringer, 

så tilstanden for alle boringer kan 

karakteriseres som værende god ved 

udgangen af 2005. 

7. Overvågning 

I mange år har vandværker, amter, kommuner 

og virksomheder overvåget grundvandskvaliteten, 

men formålene med overvågningerne 

har været forskellige. Der er derfor aldrig 

skabt et samlet program for overvågningen af 

forureningskilder og udviklingen af den generelle 

vandkvalitet i området. Overvågningen 

skal fremover koordineres. 

10 

Derfor skal den fremtidige overvågning 

koordineres mellem amter, kommuner og 

vandværker. Overvågningen vil blive 

udbygget med 1-2 boringer vest for 

Solhøj Kildeplads. I samarbejde med 

amterne vil Københavns Energi stå for 

planlægningen og koordinationen af en 

helhedsorienteret overvågning af oplandet 

til Solhøj Kildeplads. Københavns 

Energi vil også have ansvaret for den 

samlede afrapportering. 

Supplerende indsats 

8. Målrettede tilsyn 

Ikke alle stoffer truer grundvandet lige meget. 

Nogle skal forekomme i store mængder og 

koncentrationer for at udgøre en risiko. Ved 

andre kan ganske små spild forurene grundvandet. 

Derfor vil Roskilde og Københavns 

Amter samt Greve, Ishøj, Høje-Taastrup 

og Roskilde Kommuner i løbet af 2004 og 

2005 gennemføre målrettede tilsyn med 

fokus på de specielt grundvandstruende 

stoffer på alle liste-, branche- og anmeldepligtige 

virksomheder foruden de 

større landbrug i oplandet til Solhøj 

Kildeplads. 

9. Skovrejsning og græs 

Indvindingen på landets største kildeplads er 

allerede i dag afhængig af, at der nede i 

grundvandsmagasinet sker en opblanding af 

vandet fra alle forureningskilderne i øst med 

det gode vand der kommer fra vest. Jo flere 

områder der skabes, hvor der dannes rent 

grundvand, jo bedre er chancerne for, at den 

høje kvalitet af den samlede ressource kan 

bevares. 

Derfor vil Københavns Amt i dialog med 

Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune 

og interessenter fra landbrug og 

naturorganisationer undersøge mulighederne 

for at udpege skovrejsningsområder 

i området mellem Hedehusene, 

Stærkende og Solhøj. Målet er at udpege 

et eller flere skovrejsningsområder i forbindelse 

med Regionplan 2005.

Herefter er det på sigt målet, at Skov- og 

Naturstyrelsen og Københavns Energi 

eller andre etablerer skov inden for de 

udpegede områder. Københavns Energi 

har over for Københavns Amt tilkendegivet, 

at såfremt der kan opnås en aftale 

med Skov og Naturstyrelsen, vil de være 

interesseret i at finansiere skovrejsning på 

op til 150 hektar. 

Som alternativ eller supplement til skovrejsningsområdet 

vil Københavns Amt, 

sammen med Københavns Energi og i 

dialog med lokale interessenter, i løbet af 

2004 og 2005 undersøge mulighederne 

for etablering af permanente ordninger 

med skånsom landbrugsdrift. 

Roskilde Amt vil i forbindelse med en 

indsatsplan for Greveområdet forsøge at 

udpege et skovrejsningsområde på ca. 

135 hektar nord for Tune i den sydøstlige 

del af oplandet. Denne udpegning forventes 

også gennemført i forbindelse 

med udarbejdelsen af regionplanerne i 

2005. Det er målet, at vandværkerne i 

Greveområdet sammen udarbejder en 

plan for skovrejsningen i dette område. 

10. Opfyldte vandhuller 

Mange vandhuller blev for 30-40 år siden 

fyldt op. Der findes mange historier om, at 

vandhuller er fyldt med affald - også pesticidrester. 

Interviews med landmænd i andre 

dele af landet bekræfter dette, men ingen ved, 

om det også er tilfældet ved Solhøj. 

Københavns Amt iværksætter derfor i 

løbet af 2004-2005 en mindre undersøgelse 

af risikoen for forurening af grundvandet 

fra opfyldte vandhuller i området ved 

Solhøj Kildeplads. 

11. Information 

Beskyttelsen af grundvandet ved Solhøj hverken 

begynder eller slutter med indsatsplanen. 

Ansvaret for beskyttelsen ligger ikke kun hos 

myndighederne eller vandværkerne. Det er 

også borgernes, landmændenes og virksomhedernes 

ansvar – og det skal de informeres om. 

Amterne og Københavns Energi vil derfor 

i samarbejde med kommunerne i 

2004-2005 tilrettelægge en informationskampagne 

i lokalområdet. En kampagne 

som skal sætte fokus på områdets uerstattelige 

grundvandsressource. 


11


Fortid 

Det geologiske grundlag for denne indsatsplan 

skal findes omkring 65 millioner år tilbage 

i tiden. På det tidspunkt skete der omfattende 

aflejring af kalk i det hav, der dækkede 

Danmark. En række naturlige fysiske og 

kemiske processer fulgte med kalkaflejringen. 

Samlet betød disse forhold, at der blev dannet 

bjergarter og de grundvandsmagasiner, 

som vandet i området i dag indvindes fra. 

Hovedparten af vandet hentes op fra vandførende 

sprækker i et lag af Bryozokalk. 

Denne kalk er en havaflejring, der er kendetegnet 

ved et stort indhold af forstenede 

bundlevende kolonidannende organismer 

kaldet bryozoer. Bryozokalken kan i det øverste 

lag være stærkt opsprækket på grund af 

isens bevægelser hen over kalken gennem 

Geologisk snit gennem oplandet til Solhøj Kildeplads. 

12 

flere istider. Bryozokalken udgør det primære 

grundvandsmagasin i området. 

Over Bryozokalken findes der flere steder 

vekslende lag af Grønsandskalk og -ler. Også 

disse bjergarter er dannet i havet, dog ”kun” 

for over 50 millioner år siden. Grønsandskalken 

kan også være vandførende på grund 

af et stort indhold af sprækker. De steder 

udgør Grøndsandskalken et sekundært 

grundvandsmagasin. Lag af Grønsandsler 

begrænser vandets gennemstrømning. Hvor 

der er vekslende lag af Grøndsandsler og 

Grøndsandskalk kan der derfor findes flere 

sekundære grundvandsmagasiner. Det er 

f.eks. tilfældet i den sydvestlige del af området.

Kalkaflejringerne dækkes af vekslende lag af 

moræneler og sand fra is og smeltevandsfloder 

aflejret under den sidste istid, der sluttede 

for ca. 10.000 år siden. Især et op til 20 

meter tykt lag af sand og grus, kaldet 

Hedeland Formationen, er dominerende i 

oplandet til Solhøj Kildeplads. Sandlagene 

over kalken kan visse steder være vandførende 

og også udgøre et sekundært grundvandsmagasin. 

Som det fremgår af det geologiske profil, er 

der stor forskel på de geologiske forhold i 

området: 

Mod øst (nordøst på profilet) er dæklagene af 

sand og ler relativt tynde, og her findes ikke 

aflejringer af Grønsandskalk og -ler. 

Mod vest (sydvest på profilet) findes både 

tykke istidsaflejringer og Grønsandsaflejringer 

på op til i alt 60 meters tykkelse. 

De steder, hvor der er gravet efter ler, grus og 

sand, er dæklagene naturligvis ikke længere 

så omfattende. 

Tykkelsen af aflejringerne over grundvandsmagasinerne 

har afgørende betydning for, 

hvor godt det nedsivende vand naturligt - 

Udsigt over Hedeland inden grusgravningen for alvor tog fat, 

bliver renset på vejen ned mod grundvands- 

Mindstrupgård i forgrunden. 

magasinet og dermed også stor betydning for 

kvaliteten af det vand, man senere indvinder 

bl.a. på Solhøj Kildeplads. Industrialisering 

Allerede i middelalderen begyndte folk at 

indvinde grus og sand af høj kvalitet fra små 

private grusgrave i Hedeland Formationen. 

Hydrogeologisk og grundvandskemisk 

kortlægning 

Københavns og Roskilde Amter iværksatte i 

2001 en detailkortlægning af oplandet til 

Solhøj Kildeplads som første trin i arbejdet 

med at udarbejde indsatsplanen for kildepladsen. 

Undersøgelsen omfattede en detaljeret 

geologisk, geofysisk, hydrogeologisk og 

grundvandskemisk kortlægning af området. 

Kortlægningsrapporten kan ses på amternes 

hjemmesider www.kbhamt.dk eller 

www.ra.dk 

Tipvogne i Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik i 1899 – 

områdets første råstofvirksomhed etableret i 1882. 

Op gennem 1800-tallet begynder denne 

udnyttelse at foregå i større stil. Industrialiseringen 

giver behov for ny infrastruktur 

med nye veje, bygninger, fabrikker og boliger. 

Og det kræver store mængder ler og grus. 

Industrien holder sit indtog ved Solhøj bl.a. 

med et teglværk. Jernbanen mellem Roskilde 

og København i 1847 satte udviklingen bogstaveligt 

talt på skinner. Med den, vejbyggeri 

og en togstation i Hedehusene i 1917, kom 

yderligere industri til – i form af renserier, 

metalvirksomheder, tankstationer og værksteder. 

13 

Fortid


Et af gartnerierne i oplandet til Solhøj Kildeplads. 

Grøn kile 

Mange gartnerier kom til efter 1945 og lagde 

sig som et grønt bælte rundt om Hedeland. 

Langt senere – med kommunalreformen i 

1970 – kom Reerslev, Stærkende og den vestlige 

del af Hedehusene ind under Høje- 

Taastrup Kommune – og dermed Københavns 

Amt. Vindinge blev knyttet til Roskilde 

Kommune – altså Roskilde Amt. 

I forlængelse af kommunalreformen blev det 

besluttet, at Hovedstadsområdet skulle have 

rekreative områder i form af grønne kiler ind 

mod centrum. Det betød for Solhøj Kildeplads, 

at udviklingen af erhvervsliv og industri 

generelt gik i stå – bortset fra i selve 

byområderne og langs Roskildevej. Grusgravningen 

fortsatte dog med uformindsket 

styrke. 

14 

I/S Hedeland 

Specielt efter det blev tilladt fra 1960 at 

anvende grus fra Hedeland direkte, for 

eksempel i anlægsarbejder, steg gravningen 

voldsomt – til 3000 vognlæs om dagen. 

Noget kom desværre også til den anden vej! 

De gabende huller i landskabet indbød både 

til officielle og uofficielle lossepladser. Tal for 

1971 fortæller, at der dagligt kom 300 vognlæs 

med industriaffald, storskrald, byggematerialer 

– og formodentlig også en del af 

ukendt kemisk oprindelse. Det skete, selv om 

sundhedsmyndighederne havde forbudt 

såvel dagrenovation, kemikalier, olie m.m. 

disse steder. 

Som følge af en ny strammere råstoflov, med 

krav om efterbehandling af alle grusgrave, 

blev I/S Hedeland dannet i 1978 af Roskilde, 

Greve og Høje-Taastrup Kommuner foruden

Fortidens sand- og grusaflejringer indvindes. 

Roskilde og Københavns Amter. Det gav 

basis for en samlet strukturplan, hvor 500 

hektar blev udlagt som bynær skov og andre 

1000 hektar til bakker, sletter og søer. 

Vand af høj kvalitet 

Solhøj Kildeplads blev etableret allerede i 

1909 med 15 boringer, hvor de dybeste gik 

ned til 20 meter. Der blev indvundet mellem 

3 og 5 millioner kubikmeter om året. I 1981 

blev de mange gamle boringer erstattet af 8 

nye 15-30 meter dybe boringer. Dengang som 

nu indvindes vandet fra Bryozokalken, der i 

området ved Solhøj kun ligger 5-15 meter 

nede. 

De 6 øvrige vandværker blev etableret med 

de første før 1910 og det sidste i 1971, efterhånden 

som landsbyerne ikke længere kunne 

klare sig med vand fra brønde. Stikkelskær, 

De gamle grave fyldes op. I/S KARA Hedeland 

Losseplads. 

Østre Vindingevej og Stærkende Vandværker 

indvinder fra 1 boring, mens der indvindes 

fra 2 boringer på Vindinge, Hedehusene og 

Reerslev Vandværker. 

Indvindingen på vandværkerne sker fra 

meget forskellig dybde, men på alle vandværker 

kommer vandet ligesom på Solhøj 

Kildeplads fra kalklag. 

15 

Fortid


Udsigt fra skibakken i Hedeland til NCC Råstoffer A/S og Reerslev Kirke. 

Fortid møder nutid 

Nutidens arealanvendelse er et produkt af 

industrialiseringen og indvindingen af de 

store råstofforekomster. Det betød en udbygning 

af området, der tidligere overvejende 

var landbrugsjord. Den udvikling kan i dag 

ses ved den meget forskellige arealanvendelse 

i oplandet. 

Mange interesser i oplandet til 

Solhøj Kildeplads 

Udover at være et centralt område for indvinding 

af drikkevand, tjener området mange 

16 

formål med central betydning lokalt – og i 

regionen som helhed. 

Indvindingen af grus og sand har sat sit helt 

specielle præg på området. Grusgravningen 

er imidlertid i de seneste år flyttet længere 

vestpå, men der er fortsat tale om en meget 

væsentlig råstofindvinding. De seneste 

opgørelser viser, at der efter et meget groft 

skøn resterer en grus- og sandressource 

omkring Roskilde på ca. 73 millioner kubikmeter, 

som det er muligt at indvinde. 

I råstofgravene mellem Tune og Vindinge –

samt sydøst for Hedehusene – er der stadig 

aktive losseog fyldpladser. Syd for Hedehusene 

er der i regionplanen udlagt et område 

til virksomheder med såkaldte særlige 

beliggenhedskrav. Det kan f.eks. være særligt 

forurenende, transporttunge virksomheder 

eller virksomheder, der på anden måde forventes 

at give gener for omkringboende. 

Dette område er med bl.a. Nymølle Stenindustri, 

Rockwool og Statoils Olieterminal 

præget af denne type virksomheder. 

Den øvrige del af de områder, hvor der tidligere 

har været gravet grus, er i stor udstrækning 

overgået til I/S Hedeland. Områderne 

omfatter flere nu nedlagte losseog fyldpladser. 

I dag fremstår de som designede landskaber 

med det helt karakteristiske præg, der 

kendetegner I/S Hedelands planlægning. 

Omkring 600 hektar er i dag enten udlagt til 

økologisk landbrug eller rekreative formål. 

Arealanvendelse og forureningskilder 

Københavns og Roskilde Amter har lavet en 

detaljeret kortlægning af arealanvendelsen 

og forureningskilder i oplandet til Solhøj 

Kildeplads. Kortlægningen danner sammen 

med kortlægningen af områdets hydrogeologi 

og grundvandskemi grundlaget for indsatsplanen. 

Kortlægningsrapporten kan ses på 

amternes hjemmesider www.kbhamt.dk eller 

www.ra.dk 

Ved landsbyerne Reerslev og Stærkende har 

kun en meget begrænset byudvikling fundet 

sted, og stjerneudstykningen fra udskiftningen 

i forbindelse med landboreformen i slutningen 

af 1700-tallet ses fortsat tydeligt i 

landskabet øst for Reerslev. Omkring 

Vindinge er et større boligområde skudt op. 

For alle tre byer gælder, at industri- og 

erhvervslivet er begrænset til relativt få og 

mindre virksomheder. I Hedehusene findes 

der ud over den tunge industri i vest også en 

lang række forskellige mindre virksomheder 

langs hovedgaden. 

Uden for råstofområderne, bl.a. mellem 

I/S KARA Hedeland Losseplads er stadig i drift. 

Statoils Olieterminal sydvest for Hedehusene. 

Reerslev og Solhøj og vestpå omkring 

Vindinge, er de fleste landbrugsarealer i regionplanen 

udpeget som særligt værdifulde 

landbrugsjorder, hvor amterne ønsker at 

bevare landbrugsdriften. En stor del af landbrugsarealerne 

er også udpeget som særlige 

følsomme landbrugsområder (SFL-områder), 

hvor landmænd kan søge om tilskud til miljøvenlige 

jordbrugsordninger (MVJ). 


17


Solhøj Kildeplads opland 

Samlet areal: 26 kvadratkilometer 

Bymæssig bebyggelse: 

Industriområder 1 kvadratkilometer 

Bolig og lav bebyggelse 2 kvadratkilometer 

Råstofgravede områder: 11 kvadratkilometer 

I/S Hedelands arealer: 6 kvadratkilometer 

Landbrugsareal: 14 kvadratkilometer 

Udpegede SFL-områder: 10 kvadratkilometer 

Særlige værdifulde landbrugsjorder 11 kvadratkilometer 

Virksomheder i oplandet 

Lossepladser og deponeringsanlæg: 

3 igangværende, I/S KARA Hedeland 

Losseplads, Tune Ny Grusgrav begge syd for 

Vindinge samt Rockwool tippen placeret syd for 

Hedehusene. Herudover er der 9 afsluttede losseog 

fyldpladser i området. Den samlede deponeringskapacitet 

for alle pladserne ligger mellem 

10 og 15 mio. kubikmeter blandet affald. 

Råstofvirksomheder: 

Nymølle Sten og Grus, Hedehusene 

Dansk Grusindustri/Tune Grusgrav 

Tune Stærkende Grusgrav, Tune 

NCC Råstoffer A/S, Reerslev. 

Olie og benzinvirksomheder: 

Statoils Olieterminal, Hedehusene 

Forenede Danske Olieberedskabslagres olielager 

og -ledning, Tune 

18 

Betonvarer: 

Ikast Betonvarefabrik, Hedehusene 

Unicon Beton, Hedehusene 

G. H. Beton, Vindinge 

RUFA, Vindinge 

Kompostering: 

Nymølle Kompost APS., Hedehusene 

Store Hede Kompostcenter, Hedehusene 

Andre større virksomheder: 

Rockwool, Hedehusene 

Genfaldt Nymølle I/S, asfaltgenbrug, 

Hedehusene 

Herudover er der en række mindre virksomheder, 

bl.a. auto- og maskinværksteder.

Grundvandsressourcen 

Anvendelsen af arealerne er altså meget sammensat, 

og på trods af at der er mange forureningskilder, 

er indvinding af drikkevand 

meget intensiv. På den måde ligner Solhøj 

Kildeplads opland resten af Hovedstadsområdet, 

hvor konsekvensen af indvindingen 

af vand er, at mange vandløb og vådområder 

er tørre store dele af året, samt at kvaliteten af 

drikkevandet nogle steder forringes på grund 

af for stor indvinding 

Området, hvor drikkevandet på Solhøj 

Kildeplads dannes, udgør 30,5 kvadratkilometer. 

Det omfatter både det 26 kvadratkilometer 

grundvandsmagasin i Bryozokalken 

(primære), samt de grundvandsmagasiner 

der ligger over Bryozokalken (sekundære). 

Kerneområdet – det effektive opland er på 

19,5 kvadratkilometer. I dette område dannes 

90 procent af grundvandet til Solhøj. Stort set 

al nedbør, der ikke fordamper eller ledes bort 

via dræn, vil sive ned i det primære magasin 

i Bryozokalken. Lille Vejleå løber tæt forbi kildepladsen. 

Herfra er der dog ikke tale om 

nedsivning af betydning, for på grund af den 

store vandindvinding er åen tørlagt det meste 

af året. 

Det resterende grundvand til Solhøj dannes i 

den helt vestligste del af oplandet, og kun en 

mindre del af dette havner via sekundære 

magasiner i indvindingsoplandet. 

Den geologiske opbygning har stor betydning 

for alderen og kvaliteten af det dannede 

grundvand. Tykke lag over kalken resulterer i 

lang gennemsivningstid og en større grad af 

rensning, mens det forholder sig omvendt 

med tynde overliggende lag. Det ældste vand 

kommer derfor fra den vestlige del af området. 

Fordi det tager vandet flere år at sive fra jordoverfladen 

ned i grundvandsmagasinet og 

hen til indvindingsboringen, vil fortidens 

synder med spild af svært nedbrydelige stoffer 

først vise sig mange år senere – og i den 

vestlige del måske årtier efter de er spildt. 


19


Vandtyper i primære og sekundære grundvandsmagasiner i indvindingsoplandet til Solhøj Kildeplads 

Overindvinding kan føre til, at dårligere 

grundvand fra dybe jordlag trækkes ind i 

boringerne. Desuden kan det bevirke en 

sænkning af grundvandsspejlet, der kan sætte 

kemiske processer i gang. Disse processer kan 

medføre, at uønskede stoffer (nikkel og sulfat) 

frigøres fra kalken og optages i grundvandet. 

Vandkvaliteten 

De markante forskelle i bl.a. den geologiske 

opbygning af undergrunden betyder, at man 

også meget skarpt kan opdele vandet inden 

for oplandet i 2 typer: 

• En nitratfri svagt reduceret type der består 

af ældre godt grundvand i den vestlige del, 

hvor vandet af naturens vej er renset på vej 

ned gennem de tykke dæklag. 

• En nitratholdig, oxideret yngre grundvandstype 

i den østlige del, hvor dæklagene 

er mindre og grundvandet i højere grad 

er påvirket af gødning fra landbruget – 

samt af forurenende aktiviteter i industrien 

og det omfattende forbrug af pesticider. 

20 

Reerslev, Stærkende, Vindinge, Østre Vindingevej 

og Stikkelskær Vandværker indvinder 

nitratfrit svagt reduceret grundvand, 

mens Hedehusene Vestre Vandværk indvinder 

nitratholdigt oxideret grundvand. 

Hvor indvindingen på de små vandværker 

afspejler vandtypen i det område, hvor vandværket 

ligger, er vandtypen på Solhøj Kildeplads 

en blanding af de 2 typer – ca. 60 procent 

af det gode ældre vand blandet med 40 

procent af det lidt dårligere yngre vand. 

Denne opblanding er vigtig for den samlede 

kvalitet og betyder, at kvaliteten på kildepladsen 

er meget robust og har kunnet modstå 

de mange forureningspåvirkninger. 

Indvindingen 

Opblandingen betyder, at de op mod 6 millioner 

kubikmeter vand, der årligt indvindes fra 

Solhøj alt i alt har en god kvalitet. De 6 mindre 

vandværker i området indvinder herudover 

knapt 200.000 kubikmeter vand – heraf 

tegner Vindinge Vandværk sig for lidt over 

halvdelen.

Lille Vejle å ved Solhøj Kildeplads. 

Hedehusene Vestre Vandværk – 

25.000 kubikmeter vand pr. år 

Vandværket forsyner ca. 180 ejendomme i 

den vestlige del af Hedehusene. Ved vandværkets 

boringer er kalken kun beskyttet af 

ca. 10 meter ler- og sandlag. Både BAM og 

klorerede opløsningsmidler truer vandværket. 

BAM er et nedbrydningsprodukt fra 

pesticidprodukterne Casoron og Prefix. 

Midlerne er ukrudtsmidler, som har været 

anvendt i perioden fra ca. 1965 frem til 1997, 

hvor de blev forbudt. Midlerne er brugt på 

befæstede arealer, gårdspladser, indkørsler, 

langs veje og i forbindelse med produktion af 

juletræer. BAM-forekomsten på vandværket 

stammer sandsynligvis fra brug af stofferne i 

lokalområdet. 

Kilderne til forureningen med klorerede 

opløsningsmidler er trods en intensiv indsats 

ikke sporet, og på sigt kan det derfor blive 

vanskeligt for vandværket at leve op til kvalitetskravene 

til drikkevand. Vandkvaliteten på 

vandværket holdes derfor under særligt 

opsyn af kommunen. 

Reerslev Vandværk – 

30.000 kubikmeter vand pr. år 


området omkring Reerslev landsby. Sekundære 

magasiner over kalken og tykke dæklag 

beskytter grundvandet i det primære magasin. 

Affaldsdeponeringer i råstofområder sydvest 

for landsbyerne kan dog udgøre en trussel, 

men disse steder overvåges nøje. 


21


Stærkende Vandværk – 

12.000 kubikmeter pr. år 


området ved Stærkende landsby. 

Ligesom ved Reerslev Vandværk er der også 

ved Stærkende tykke dæklag på op til 30 

meters tykkelse, der beskytter det primære 

magasin, hvorfra der indvindes. Den største 

risiko for vandværket vurderes på nuværende 

tidspunkt at være pesticidforureningen 

med chlorphenoxysyrer fra affaldsdeponeringerne 

i råstofområderne sydvest for byen. 

Vindinge Vandværk – 


Vandværket forsyner ca. 730 ejendomme i og 

omkring Vindinge. Den geologiske beskyttelse 

er god – med dæklag på op til 45 meter. 

Ved lossepladserne syd for byen er der i en 

årrække konstateret forurening med pesticider, 

bl.a. clorphenoxysyrer. Disse forureninger 

– der løbende overvåges – er, udover 

eventuelle ukendte forureninger med klorerede 

opløsningsmidler i Vindinge By, de største 

trusler mod indvindingen. 

22 

Stikkelskær Vandværk – 


Vandværket forsyner 13 ejendomme, hvoraf 

de 7 er beliggende i Høje-Taastrup Kommune. 

Vandværket indvinder fra det primære 

magasin under dæklag på 30-35 meters tykkelse, 

der primært består af sand. Der vurderes 

ikke at være nogen umiddelbar risiko for 

indvindingen ved Stikkelskær Vandværk. 

Østre Vindingevej Vandværk – 

500 kubikmeter pr. år 

Vandværket forsyner 5 ejendomme. Der indvindes 

fra det primære magasin under 40 

meters dæklag. Heller ikke ved Østre 

Vindingevej Vandværk vurderes der at være 

en umiddelbar forureningsrisiko. 

Eksempel på lagdeling i sandlagene.

Det næsten 100 år gamle pumpehus ved Solhøj Kildeplads. 

Solhøj – 5,8 millioner kubikmeter pr. år 

Vandet fra Solhøj Kildeplads bliver indvundet 

fra Bryozokalken under dæklag på 10 

meters tykkelse, heraf ca. 5 meter ler. 

Grundvandet på kildepladsen er især truet af 

klorerede opløsningsmidler og BAM. Forureningen 

med klorerede opløsningsmidle- 

1 GEUS 2002: Statusrapport 2002. Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg. 

Undersøgelsesrapport 2002/87 

stammer fra renserier og affedtning. Kilden 

til BAM skyldes tidligere tiders anvendelse af 

pesticiderne Prefix og Casoron på befæstede 

arealer, gårdspladser og lignende. 

Private boringer 

Der findes ca. 90 private vandboringer i området. 

En undersøgelse udført af Geus i en 

række udvalgte amter i 2002 viste, at indholdet 

af pesticider i drikkevandet oversteg 

grænseværdien i 32 procent af 568 undersøgte 

private boringer 1. Når brønde står ubenyttede 

hen, kan forureninger gennem dem løbe 

direkte ned til grundvandet. 


23


Nogle af Hedelands mange græssende dyr. 

Fremtid 

Visioner 

I kraft af sin placering tæt på Hovedstaden 

vil udnyttelsen af arealerne i oplandet til 

Solhøj Kildeplads også i fremtiden være sammensat 

af mange interesser inden for et lille 

men absolut vitalt område for vandindvinding. 

Grusgravningen vil langsomt flytte 

vestpå, losseog fyldpladserne vil lukke, i 

takt med at deponierne fyldes, og i takt med 

at kravene til deponierne ændres og gartneridriften 

omkring Solhøj vil som led i branchens 

konjunkturer og stigende grundpriser 

blive reduceret yderligere. 

Landbrugsstrukturen vil følge den generelle 

tendens med flere små fritidsbrug og få store 

24 

fuldtidsbedrifter, mens området omkring 

Hedehusene med sin tætte placering på de 

store transportveje stadig vil være mål for 

både industri- og byudvikling. 

Vandet fra Solhøj Kildeplads vil også de 

næste mange år være påvirket af rester af de 

forureninger med BAM og klorerede opløsningsmidler, 

vi ser i dag. 

Men selv om truslerne mod grundvandet stadig 

vil være der, og der også mange år fremover 

kan spores rester af gamle forureninger, 

er grundvandet i området bestemt værd at 

bevare. Ikke kun fordi det vil være svært at 

erstatte, men også fordi historien imod alle 

odds har skabt en unik mulighed for, at

natur- og rekreative interesser kan mødes 

med både landbrug, industri og byudvikling 

om en fælles grundvandsbeskyttelse. 

I/S Hedeland og grundvandet 

Udbygningen af I/S Hedelands arealer vil 

fortsætte i takt med udnyttelsen af de sidste 

grusforekomster og afslutningen af de sidste 

aktive losseog fyldpladser. Udbygges I/S 

Hedeland som planlagt, vil arealerne til sidst 

dække halvdelen af oplandet og halvdelen af 

det grundvand, der pumpes op på kildepladsen, 

vil komme fra disse arealer. Desuden vil 

størstedelen af det vand, der pumpes op på 

Stærkende, Reerslev og Vindinge Vandværker, 

være dannet i disse områder. Derfor 

har I/S Hedeland en særlig rolle og som 

offentligt interessentselskab en særlig forpligtigelse 

i beskyttelsen af grundvandet i området. 

I forbindelse med de aktiviteter der foregår i 

Hedeland, har I/S Hedeland bestræbt sig på 

at anvende så få pesticider og miljøfremmede 

stoffer som muligt. Landbrugsjorden og 

græsningsarealerne, der ejes af I/S Hedeland, 

dyrkes økologisk uden brug af kunstgødning 

og pesticider. 

Efter 2004 er det kun Golfklubben Hedeland 

samt eventuelt en kommende pay and play 

golfbane, der har ret til en begrænset brug af 

pesticider og kunstgødning. 

Industri og erhverv 

Området i den vestlige del af Hedehusene, 

der er udpeget som område for virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav, kan bl.a. 

anvendes til placering af særligt forurenende 

virksomheder. Kravet til virksomhederne er, 

at de tager de påkrævede hensyn til grundvandsinteressen 

i området. 

På samme måde behøver andre virksomheder 

i området heller ikke nødvendigvis at 

udgøre en trussel mod grundvandet. Det 

kræver dog, at både virksomheden og de 

myndigheder, der fører tilsyn, er opmærksomme 

på såvel processer som håndteringen 

af de stoffer, der kan true grundvandet. 

Byudvikling 

Sydøst for Hedehusene har Høje-Taastrup 

Kommune udpeget et 180 hektar stort område, 

Gammelsøområdet, som reserveareal for 

byudvikling. Ved udvikling af dette område 

er Høje-Taastrup Kommune indstillet på at 

udarbejde lokalplan(er) som indeholder 

grundvandsbeskyttende tiltag som miljøvenlig 

drift af grønne områder og nedsivning af 

tagvand. Herudover vil Høje Taastrup Kommune 

udføre tinglysning af forbud mod 

anvendelse af pesticider ved udstykning af 

den jord som kommunen ejer. 

Tinglyst forbud mod pesticider er bl.a. tidligere 

sket i Odder og Lunderskov Kommuner. 

Landbruget 

Landbrugets nuværende anvendelse af pesticider 

og kvælstof udgør ikke et problem for 

kildepladsen – i hvert fald så længe tilførslen 

af kvælstof i den østligste del af oplandet 

ikke stiger væsentligt. 

Kalken i området tæt på kildepladsen er flere ste- 

25 

Fremtid


Vådområder som dette kan blive påvirket af overindvinding. 

der dog kun beskyttet af et tyndt dæklag. Derfor er 

det vigtigt at beskytte de mest sårbare områder – 

og især arealerne mellem Hedehusene, Stærkende 

og Solhøj – mod en for voldsom gødningsbelastning 

fra f.eks. svinebrug. 

Som i industrien er det vigtigt generelt at 

være opmærksom på håndteringen af stoffer, 

der udgør en risiko for grundvandet. 

Drikkevandsinteresser 

og -indvinding 

Hedehusene Vestre Vandværk 

På grund af fortidens forureninger og fordi 

det ikke har været muligt at udpege entydige 

kilder til bl.a. forureningen med klorerede 

opløsningsmidler, vil vandværket i en lang 

årrække fremover have vanskeligt ved at 

leve op til kvalitetskravene til drikkevand. 

26 

Stærkende, Reerslev, Vindinge, Stikkelskær og 

Østre Vindingevej Vandværker 

Behovet for vand forventes også i fremtiden 

at ligge på nogenlunde samme niveau som i 

dag – det vil sige en samlet indvinding på ca. 

155.000 kubikmeter pr år. 

Solhøj Kildeplads 

Behovet for vand i Hovedstadsområdet forventes 

ikke at falde. Derfor vil der også i 

fremtiden være behov for at opretholde en så 

stor indvinding som forsvarligt. 

En analyse af de sidste hundrede års indvinding 

viser, at der under visse forudsætninger 

fortsat kan indvindes store mængder grundvand 

ved Solhøj. Den vigtigste af disse forudsætninger 

er, at nedbørsmængden, der over 

de sidste 25 år er steget med 100 millimeter

Udsigt over Hedeland med skibakken og amfiteatret i forgrunden og Vindinge i baggrunden. 

og nu ligger på 750 millimeter, fortsætter på 

det høje niveau. 

Disse forhold – kombineret med undersøgelser 

af områdets hydrogeologi og almindelige 

geologi – tyder det på, at der fremover vil 

kunne indvindes 5,5 millioner kubikmeter 

vand årligt fra Solhøj Kildeplads, uden at der 

sker overindvinding og sænkning af grundvandsstanden 

i området. 

Vandbalancen viser, at der kan blive behov 

for en nedsættelse af indvindingen i forhold 

til niveauet i dag. Det skyldes, at grusgravene 

udgør en mindre og mindre del af oplandet. 

Der fordamper nemlig mindre vand fra nedbør, 

der er faldet i grusgrave, end fra andre 

steder. Derfor gavner grusgravningen dannelsen 

af nyt grundvand. 

Men Solhøj Kildeplads er kun en blandt 

mange indvindinger langs Køge Bugt, hvor 

der er behov for tilpasning af indvindingen i 

forhold til den samlede grundvandsdannelse 

og naturinteresser. Denne tilpasning forventes 

at ville ske i forbindelse med indvindingstilladelsens 

udløb i år 2010 og i forlængelse 

af implementering af EU’s Vandrammedirektiv. 

EU’s Vandrammedirektiv, som Danmark har 

tiltrådt, bygger på en helhedstanke, hvor 

sammenhængen i vandets kredsløb og beskyttelsen 

af vådområder og vandløb har høj 

prioritet. Vandrammedirektivet arbejder med 

en tidsplan, hvor der inden år 2015, skal opnås 

såkaldt god status for både grundvand 

og overfladevand. 

27 

Fremtid


Afværgeanlæg på M. W. Gjøes Vej med Reerslev Kirke i baggrunden. 


Samlet set er grundvandet ved Solhøj altså 

værdifuldt, og med den rigtige planlægning 

vil der også i fremtiden være plads til både 

vandindvinding og de mange andre interesser 

i området. Omdrejningspunktet for planlægningen 

er denne indsatsplans 11 indsatstemaer, 

der fremgår af de følgende afsnit. 

Indsatsplanen skal forstås som et aftalegrundlag, 

hvor det klart fremgår, hvem der 

gør hvad og hvornår. Indsatsen finansieres 

typisk af enten de respektive myndigheders 

budget eller af vandværkerne – i dette tilfælde 

Københavns Energi – over vandprisen. 

For visse beskyttelsestiltag f.eks. skovrejsning, 

der finansieres over vandprisen, er det 

en forudsætning, at beskyttelsen er beskrevet 

i en indsatsplan, der er godkendt af de amtslige 

myndigheder. Andre tiltag f.eks. på selve 

28 

kildepladsen hører under almindelig vandværksdrift 

og vil ikke kræve, at indsatsplanen 

er godkendt. 

Temaerne er delt op i 2 dele. Den første del 

beskriver 7 indsatstemaer, der er basale i 

grundvandsbeskyttelsen og nødvendige for 

at sikre kvaliteten på kort og langt sigt. 

Anden del beskriver de sidste 4 indsatstemaer, 

der hver især vil styrke beskyttelsen eller 

bidrage til en forbedret grundvandskvalitet. 

Hvert af temaerne indeholder en beskrivelse 

af baggrunden for, at temaet indgår i grundvandsbeskyttelsen. 

For truslerne følger herefter 

en vurdering af risikoen og til sidst en 

beskrivelse af den planlægning eller de tiltag, 

der er nødvendige for at fjerne eller formindske 

risikoen.

Selv om de tiltag og den planlægning der 

beskrives dækker mange felter, og på nogle 

punkter er meget betydelig – ikke mindst 

økonomisk, så stopper grundvandsbeskyttelsen 

ikke her. Borgere, virksomheder, landbrug, 

vandværker og myndigheder har også 

en uformindsket forpligtigelse til at undgå 

forurening af jord og grundvand. 

Klorerede opløsningsmidler 

– skal fjernes ved forureningskilden 

Klorerede opløsningsmidler er en række stoffer, 

der er blevet brugt som affedtningsmiddel 

i industrien og som rensemiddel på renserier. 

Udgangsstoffer har enten været Trichlorethylen 

eller Tetrachlorethylen – som også 

bliver kaldt perklor eller perchlorethlylen. 

Sammen med BAM er stofferne den største 

trussel mod bynær vandindvinding. 

Risiko: 

Klorerede opløsningsmidler har de værst 

tænkelige egenskaber. Spildes forureninger 

med stofferne direkte på jord, vil de hurtigt 

bevæge sig ned gennem sprækker i jordlage- 

ne. Da stofferne er tungere end vand, vil de 

falde til bunds i grundvandet. Herfra vil de 

blive opløst og spredt ud i grundvandsmagasinet. 

Stofferne er en risiko både for grundvandet 

og bygningerne oven på forureningen. 

Klorerede opløsningsmidler er flygtige, og 

derfor afdamper de også op til bygningerne. 

Resultatet er et dårligt indeklima med stoffer, 

der kan være kræftfremkaldende. 

Øst: 

Igennem flere år har vandet fra Solhøj Kildeplads 

været påvirket af små mængder af klorerede 

opløsningsmidler på 0,2-0,8 mikrogram 

pr. liter. Koncentrationerne er godt nok 

lavere end kravet til drikkevand på 1-3 

mikrogram pr. liter, men forureningerne spores 

både på selve kildepladsen og i store dele 

af kildepladsens østlige opland. 

I Københavns Amt er der i de seneste år gjort 

en særlig indsats for at opspore forureninger 

– og rydde op på grunde med klorerede 

opløsningsmidler. Alle ejendomme, hvor der 


29


Oplag af perklor. 

har været mistanke om, at der kan have 

været brugt klorerede opløsningsmidler, er 

undersøgt. Og på 6 ejendomme, hvor der er 

konstateret forurening, er undersøgelserne 

suppleret. Til sidst er forureningerne vurderet 

i forhold til grundvandet. Derfor er der i dag 

et rigtigt godt overblik over de kilder, der 

truer kildepladsen, og desuden har oprydning 

på 2 af de 6 lokaliteter reduceret risikoen 

væsentligt. 

Årsagen til de klorerede opløsningsmidler på 

kildepladsen skal primært findes i den 

sydøstlige del af Hedehusene, ved Teglstenen 

i Industribyen og på Vesterkøb 1-7. Her har 

Københavns Amt konstateret en massiv forurening 

fra en række industri- og renseriaktiviteter. 

Københavns Amt har fjernet den værste forurening 

ved begge ejendomme, og for at forhindre 

den resterende del i at sprede sig 

yderligere i grundvandet, er der etableret en 

afværgepumpning. 

Københavns Amt konstaterede i 2003 også en 

større forurening i Reerslev Landsby på 

M. W. Gjøes Vej. Selv om forureningen ligger 

tæt på Reerslev Vandværk, trækker indvindingen 

på Solhøj Kildeplads så kraftigt, at 

30 

forureningen løber forbi vandværket. Med en 

afstand på kun omkring 1 km til indvindingsboringerne 

på Solhøj Kildeplads er denne forurening 

en meget alvorlig trussel mod kildepladsen. 

I den vestlige del af Hedehusene er niveauet 

af klorerede opløsningsmidler generelt forhøjet 

og truer indvindingen på Hedehusene 

Vestre Vandværk. Det har trods en intensiv 

indsats ikke været muligt at identificere en 

klar kilde til forureningen. Der er sandsynligvis 

tale om flere små kilder, hvoraf nogle er 

kendte, mens andre endnu er ukendte. 

Vest: 

Der er endnu ingen tegn på forurening hverken 

af grundvandsmagasiner eller vandværker 

i den vestlige del af oplandet. Alligevel 

vurderes eventuelle ukendte forureninger 

med klorerede opløsningsmidler – sammen 

med losseog fyldpladsernes forureninger 

med pesticider – at være den største trussel i 

denne del. Baggrunden for denne vurdering 

er, at eventuelle stoffer, der er spildt for 

mange år siden, pludselig kan vise sig i 

grundvandet. Vi ser dem bare ikke endnu på 

grund af den forholdsvis gode geologiske 

beskyttelse i området. 

I Roskilde Amt har kortlægning og oprydning 

af renserigrunde i hele amtet været højt

prioriteret. Derfor findes der ikke et detaljeret 

overblik over eventuelle andre forureninger 

med klorerede opløsningsmidler i den vestlige 

del af området. Dog er det sandsynligt, at 

denne type forureninger vil koncentrere sig 

om relativt få kilder i Vindinge – disse kan i 

givet fald true indvindingen her. 

Afværgeforanstaltninger 

Amternes oprydninger på forurenede grunde 

kaldes afværgeforanstaltninger. 

Oprydningerne vil i nogle tilfælde bestå af 

simple afgravninger og oppumpning af forurenet 

grundvand. I andre tilfælde er det nødvendigt 

med avancerede anlæg, der f.eks. damper 

eller suger forureningen ud af jorden. 

Indsats: 

Københavns Amt fortsætter både afværgepumpningen 

og overvågningen af afværgeanlæg 

Teglstenen og Vesterkøb 1-7 i Hedehusene 

frem til 2005, hvor den samlede afværgestrategi 

og kortlægning i Hedehusene 

tages op til revision. Målet med revisionen er 

at justere afværgepumpningerne efter det 

aktuelle behov og vurdere om udviklingen af 

koncentrationerne kræver en yderligere indsats 

med at opspore kilder. 

På baggrund af de undersøgelser Københavns 

Amt i øjeblikket gennemfører på M. W. 

Gjøes Vej vil amtet vurdere behovet for en 

indsats. Allerede nu tegner det til, at der bliver 

tale om en dyr oprydning, hvor omkostningerne 

til etablering af det nødvendige 

afværgeanlæg ligger i top i forhold til andre 

afværgeprojekter. Afværgeanlægget forventes 

at blive etableret i 2004-2005. 

Roskilde Amt gennemfører senest i 2005 en 

indledende historisk gennemgang af mulige 

kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler 

i Vindinge. Formålet er at forbedre 

muligheden for at vurdere eventuelle 

trusler i området. 

Baggrunden for den målrettede indsats er 

bl.a., at undersøgelser har vist, at hvis der 

ikke gribes ind over for forureninger med 

klorerede opløsningsmidler, kan den periode, 

hvor stofferne opløses og udvaskes i grundvandet, 

tage op til flere hundrede år. 

Den lange periode gør, at rensning af vandet 

på vandværket ved hjælp af aktivt kul ofte 

ikke er et særligt godt alternativ til oprydning 

på de forurenede grunde. 


31


BAM 

-problemet skal afdækkes 

BAM er et nedbrydningsprodukt fra de aktive 

stoffer i ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron. 

De blev anvendt i meget stort og bredt 

omfang i årene fra 1965 til 1997, hvor de blev 

forbudt. Midlerne krævede ikke særligt sprøjteudstyr, 

men kunne blot strøs ud og det blev 

de – overalt fra villahaver til gårdspladser på 

landet. 

På landsplan har Atrazin og BAM ansvaret 

for to tredjedele af de lukkede boringer. I 

Hovedstadsområdet lukker BAM og klorerede 

opløsningsmidler flest indvindinger. 

Risiko: 

Forureningsrisikoen i forhold til en kildeplads 

eller et vandværk afhænger af det konkrete 

stofs egenskaber – som f.eks. evnen til at 

bevæge sig og opløses i vand, dets giftighed 

og ikke mindst dets evne til at blive nedbrudt. 

BAM kan nedbrydes i grundvand. Det sker 

dog så langsomt, at BAM reelt anses for at 

være unedbrydeligt i vand. Desuden har stof- 

32 

fet stor mobilitet. Disse faktorer og den brede 

anvendelse af BAM giver talrige kilder til forurening. 

Og listen over kilder til BAM-forureninger er 

meget lang. Prefix og Casoron har været anvendt 

et utal af steder bl.a. i byerne, på gårdspladserne, 

i plantager – ja selv på vandværker 

er der eksempler på, at pesticiderne har været 

anvendt til at friholde vandværksområdet for 

ukrudt. 

Øst: 

BAM er primært konstateret i den østlige del 

af oplandet, hvor dæklagene er tynde, og 

hvor der er tale om nyt grundvand – dannet 

inden for de sidste 15 år. Undersøgelser af 

bl.a. ejendomme langs Solhøjvej og Lille 

Solhøjvej tyder på, at der findes BAM i grundvandet 

inden for hele dette nærområde til kildepladsen 

og at forureningerne i området er 

slået fuldt igennem til den øverste del af 

grundvandet. 

På kildepladsen forholder det sig lidt anderledes, 

for i 2002 steg koncentrationerne markant 

fra 0,02 til 0,06 mikrogram pr. liter i det ind-

vundne vand. Her er det derfor vurderingen, 

at forureningen endnu ikke er slået fuldt og 

helt igennem. Den pludselige stigning af koncentrationen 

tyder på, at der er tale om en eller 

flere lokale kilder. 

I hvilket omfang forureningen vil slå igennem, 

og hvor lang tid kildepladsen i dette tilfælde 

vil være påvirket, hænger nøje sammen med 

tykkelsen af dæklaget. Miljøstyrelsen har i 

2002 gennemført nogle beregninger for potentielle 

udvaskningstider. Disse beregninger 

viser, at udvaskningen i områder, der geologisk 

set kan sammenlignes med nærområdet 

ved Solhøj, burde toppe i disse år, og at koncentrationen 

herefter vil falde. 

Hvis koncentrationen alligevel stiger, så vandet 

ikke længere kan overholde kvalitetskriterierne, 

er det meget vanskeligt at forudsige, 

hvor lang tid der vil gå, før kvaliteten igen bliver 

god. Et positivt skøn baseret på geologien 

tæt på kildepladsen vil være, at BAM-niveauet 

topper i perioden fra nu til de næste 10-20 år. 

Men geologien i indvindingsområdet som helhed 

varierer meget, hvilket kunne give anledning 

til et mere negativt skøn på 80 år. 

I Hedehusene er Hedehusene Vestre Vandværk 

påvirket af lokal bymæssig anvendelse af 

Prefix og Casoron. BAM er fundet i koncentrationer 

på op til 0,2 mikrogram pr. liter – hvor 

grænseværdien er 0,1 mikrogram pr. liter drikkevand. 

Vest: 

De tykke dæklag i vest ser ud til at have 

beskyttet de primære grundvandsmagasiner 

mod BAM. Derfor kan det tage mange årtier, 

før en eventuel BAM-forurening slår igennem, 

og selv den mindste nedbrydning af stoffet 

kan få stor og positiv betydning for de mulige 

konsekvenser. Dog ses en påvirkning af BAM 

ved losseog fyldpladser i den sydvestlige del 

af oplandet. 

Indsats: 

Københavns Energi opstiller i 2003/2004 på 

baggrund af en matematisk grundvandsmodel 

en såkaldt stoftransportmodel. Modellen skal 

beregne konsekvenserne af de mange kilder til 

BAM-forureninger i området ved Solhøj. 

Modellen har flere formål, men skal først og 

fremmest indgå i vurderingen af problemets 

omfang, dvs. modellen skal bidrage til at 

afgøre, om BAM-indholdet vil stige til et 

niveau, hvor vandet ikke længere vil kunne 

leve op til kravet for drikkevand. 

Hvis det viser sig, at der er risiko for, at kvaliteten 

ikke kan overholdes, skal modellen 

indgå i en vurdering af, hvor lang tid kildepladsen 

ikke vil kunne leve op til disse krav. 

Til sidst skal modellen bidrage til vurderingen 

af, om det er muligt at målrette en indsats i 

form af en oprydning af få kilder. 

Københavns Amt vil løbet af 2004 iværksætte 

en række undersøgelser af kilder til pesticidforureningen. 

Herudover vil amtet i samme 

periode sammen med Københavns Energi 

foretage en undersøgelse af pesticidniveauerne 

i en række boringer i oplandet. 

Viser det sig, at BAM er et problem for indvindingen, 

og en indsats over for forureningskilderne 

ikke er mulig, bør det overvejes, om det 

er muligt i en periode at rense vandet med 

aktivt kul. Da der er tale om kortere rensningsperioder, 

er perspektivet for rensning af BAM 

større end rensning af klorerede opløsningsmidler. 

BAM 

BAM er et nedbrydningsprodukt af aktivstoffet 

dichlobenil. I den landsdækkende grundvandsovervågning 

fra 1989 til 1998 er der 

foretaget analyser for BAM i 3.191 boringskontroller 

på vandværker. I de 819 er der sporet 

BAM – i 349 tilfælde over grænseværdien 

på 0,1 mikrogram pr. liter drikkevand. 

Grænseværdien er meget lav i forhold til 

andre EU-lande, hvor den er op til 100 gange 

højere. Det er et udtryk for, at vi ikke ønsker 

pesticider i vandet – hvad enten de er farlige 

eller ej. 


33


MTBE 

– skal afværges. 

Olie og benzin – en begrænset trussel 

MTBE er et tilsætningsstof i benzin, som i 

Danmark er blevet anvendt som erstatning 

for bly siden 1985. Forekomsten i grundvandet 

knytter sig derfor helt overvejende til forureninger 

ved servicestationers benzinudslip. 

MTBE er meget letopløseligt i vand, og da 

det samtidig er svært nedbrydeligt, er der 

risiko for, at lækage fra underjordiske benzintanke 

kan forurene grundvandet. MTBE har 

en meget ubehagelig, kraftig og stikkende 

terpentinagtig lugt, så selv meget små mængder 

kan gøre drikkevandet udrikkeligt. 

Olie og benzinstoffer er den type af miljøfremmede 

stoffer, der helt uden sammenligning 

håndteres i størst mængder både i 

Danmark og i særdeleshed i oplandet til 

Solhøj Kildeplads. 

Risiko: 

I oplandet til kildepladsen findes der 2 olieog 

benzinaktiviteter, der i størrelse overskygger 

alle andre: 

• Forenede Danske Olieberedskabslagre 

(FDO) i Tune og tidligere også i Hedehusene. 

Selskabets aktiviteter omfatter en 

olieledning, der løber tværs gennem oplandet, 

samt et lager af mineralolie på mere 

end 10.000 kubikmeter. Tidligere omfattede 

virksomhedens aktiviteter også oplagring 

af olie i 6 tanke af hver 72.000 kubikmeter i 

Hedehusene. 

• Statoils Olieterminal i Hedehusene, der 

forsyner det meste af Sjælland med benzin 

og olie. Anlægget, der forsynes via en olieledning, 

har tilladelse til følgende gennemstrømmende 

mængder pr. år: 850.000 

kubikmeter benzin, 950.000 kubikmeter 

fyrings-, gas og dieselolie samt 4000 kubikmeter 

tilsætningsstoffer (additiver). Driften 

af terminalen har givet anledning til en 

massiv forurening af det sekundære 

grundvand ved virksomheden. 

34 

Øst: 

Udover de 2 virksomheder er der konstateret 

en række mindre forureninger med olieog 

benzinstoffer i den østlige del af oplandet. 

Enkelte er ryddet op – enten frivilligt af ejeren 

eller via oprydninger finansieret af Oliebranchens 

Miljøpulje. 

Oliebranchens Miljøpulje 

(OM) undersøger og rydder op på nedlagte 

benzinstationer. OM er resultatet af en aftale 

mellem olieselskaberne og en række offentlige 

myndigheder. Ordningen finansieres i fællesskab 

af benzinselskaberne over benzinprisen. 

Læs mere på www.mst.dk 

Forsikringsordning for villaolietanke 

Ejerne af villaolietanke er omfattet af en obligatorisk 

forsikringsordning, der betyder, at de 

blot skal anmelde en forurening til kommunen 

og til Top Danmark, der administrerer ordningen. 

Herefter dækker forsikringen de 

udgifter, som det koster at få ryddet op. 

Olieselskaberne, der er gået sammen om forsikringsordningen, 

betaler udgifterne. 

Læs mere på www.mst.dk eller kontakt din 

kommune og hør mere om ordningen. 

Et helt gennemgående træk har været, at forureninger 

kun kan spores i grundvandet lige 

omkring forureningen, men ikke længere 

væk. Årsagen er, at de fleste olieog benzinstoffer 

nedbrydes hurtigt i grundvandet. I 

den østlige del af oplandet er der gode iltede 

grundvandsforhold, som er ideelt til denne 

nedbrydning, og derfor findes stofferne ikke i 

vandværkernes eller kildepladsens boringer. 

Med MTBE forholder det sig lidt anderledes. 

Der er f.eks. konstateret svage spor af MTBE 

fra Hedehusene ned mod kildepladsen og på 

Hedehusene Vestre Vandværk. Stoffets evne 

til at blive nedbrudt er fortsat uafklaret. 

Statoils Olieterminal er den mest sandsynlige 

kilde til disse spor.

Statoils Olieterminal. 

Der er ikke konstateret forureninger i forbindelse 

med FDO’s lagre i Hedehusene. 

Vest: 

Dæklagene i den vestlige del af kildepladsen 

skaber rimelig sikkerhed for, at forureninger 

med olieog benzinstoffer ikke udgør en risiko 

for grundvandet. Desuden er antallet af 

forureningskilder i denne del af oplandet 

stærkt begrænset, f.eks. findes der ingen servicestationer. 

Indsats: 

Statoil: 

Høje-Taastrup Kommune har sammen med 

Statoil aftalt en handlingsplan, der skal håndtere 

de forureningsproblemer, som Statoils 

Olieterminal har givet anledning til. Planen 

er iværksat i 2003 og beskriver de tiltag 

Statoil skal udføre: 

1. Afværge forurening med kulbrinter og 

MTBE i grundvandet ved nordlig oliebarriere. 

2. 11 nye undersøgelsesboringer ved oliebarriere. 

3. Etablere 2-3 boringer til primært magasin – 

som skal afgøre om forureningen er spredt 

hertil. 

4. Undersøge forureningsstatus mod øst samt 

fastlægge et overvågningsprogram, og hvis 

niveauerne ikke falder – rydde forureningen 

op. 

Høje-Taastrup Kommune er tilsynsmyndighed 

på virksomheden. De orienterer løbende 

Københavns Amt og Københavns Energi om 

status af planen. 

Olie- og benzinforurening: 

I forhold til en indsats over for forureninger 

med olie og benzin findes der ud over 

Oliebranchens Miljøpulje også en forsikringsordning 

for villaolietanke. Sammen med virksomhedernes 

oprensning af egne olieforureninger 

vil de 2 ordninger håndtere en lang 

række af denne type forureninger. 


35


Nikkel 

– kildepladsen skal overvåges 

Nikkel er et grundstof, der forekommer 

naturligt i små mængder i den kalk, hvor 

grundvandet indvindes, men stoffet har vist 

sig at være allergifremkaldende. Forhøjede 

koncentrationer af nikkel i grundvandet 

udgør et alvorligt kvalitetsproblem for vandforsyningerne 

i en stor del af det østlige 

Sjælland. Problemerne forekommer især, hvor 

der er tynde ler- og sandlag over kalken, eller 

hvor der er sket en stor sænkning af grundvandspejlet 

i forbindelse med vandindvinding. 

Risiko: 

Når grundvandsstanden sænkes som følge af 

kraftig oppumpning, risikerer man, at der 

trænger ilt ned i kalken. Ved iltningen frigøres 

– via en række kemiske processer – nikkel, 

og koncentrationen i grundvandet vil 

stige. Og det hjælper ikke på det tidspunkt at 

mindske indvindingen og hæve grundvandsspejlet 

igen. Ved at hæve det igen kan der 

faktisk blive frigivet endnu mere nikkel til 

grundvandet. Et stabilt grundvandsspejl er 

derfor målet. 

Øst: 

I den østlige del af indvindingsoplandet er 

nikkelværdierne i det primære magasin generelt 

større end 5 mikrogram pr. liter. På Solhøj 

Kildeplads har nikkelniveauet i samlevandet 

siden begyndelsen af 1990’erne ligget stabilt 

på ca. 10 mikrogram pr. liter – altså det halve 

af drikkevandskriteriet. Nord og syd for kildepladsen 

forekommer også forhøjet nikkelindhold 

i grundvandsmagasinet. De høje 

værdier stammer sandsynligvis i første omgang 

fra den store sænkning af grundvandsspejlet 

omkring kildepladsen. Men også det 

tynde dæklag i denne del af oplandet vurderes 

at være en medvirkende årsag. Siden midten 

af 1990’erne har vandspejlet været stagnerende 

eller stigende. Denne stigning kan også 

have frigjort nikkel. På Hedehusene Vestre 

Vandværk er nikkelindholdet forhøjet og svarer 

nogenlunde til niveauet på kildepladsen. 

36 

Vest: 

Den vestlige del af oplandet er ikke i samme 

grad påvirket af nikkel, hvilket skyldes de 

tykkere lerlag og den mindre sænkning af 

grundvandsspejlet. I denne del af oplandet 

vurderes der kun at være begrænset risiko for 

en stigning af nikkelindholdet i grundvandet. 

Indsats: 

Det er vigtigt at fastholde et nogenlunde stabilt 

vandspejlsniveau på Solhøj Kildeplads, 

men det er i dag ikke muligt at overvåge 

vandspejlet. Derfor indfører Københavns 

Energi allerede i slutningen af 2003 en bedre 

kildepladsstyring med løbende (on-line) 

flowmålinger, styring af pumper og pejling af 

vandspejl. 

Grænseværdien for nikkel er i dag midlertidigt 

sat til 20 mikrogram pr. liter ved 

afgang fra vandværket. Grunden til at værdien 

er midlertidig er, at den samme grænseværdi 

gælder ved forbrugerens vandhane, og 

at forbrugerens egne installationer afgiver 

betydelige mængder nikkel. Derfor vil kravene 

til nikkelindholdet i vandet ved afsendelsen 

fra vandværker sandsynligvis blive skærpet 

inden for en kortere årrække.

Landbruget 

– lav belastning skal bevares 

Områderne uden for råstofområderne og 

byerne i oplandet til Solhøj Kildeplads udnyttes 

til jordbrugsformål. Kvælstof bliver tilført 

landbrugsjorden typisk i form af enten husdyr- 

eller kunstgødning. Kvælstof (ammonium), 

der i øvrigt også dannes naturligt i jorden, 

omsættes af bakterier til nitrat, som herefter 

kan udvaskes til grundvandet. 

På samme måde som kvælstof anvendes 

pesticider også som led i landbrugsdrift. 

Midlerne og mængderne der anvendes varierer 

alt efter formål og afgrøde. 

Risiko: 

Markerne omkring Solhøj Kildeplads dyrkes 

intensivt, men overordnet set er landbrugsdriften 

i oplandet til kildepladsen ekstensiv. 

Den samlede belastning med både kvælstof 

og pesticider ligger under landsgennemsnittet. 

Den nuværende belastning med pesticider 

og kvælstof udgør da heller ikke noget 

problem for kildepladsen. 

Men en væsentlig udvidelse af husdyrbrug 

(svin), og deraf forøget kvælstofbelastning i 

de områder hvor dæklagene er tynde, kan 

ændre dette forhold. En generel intensivering 

af landbrugsdriften med øget forbrug af 

pesticider gavner heller ikke grundvandet. 

Problemet er ikke nødvendigvis den forhøjede 

belastning af markerne, men mere risikoen 

for koncentreret spild ved håndteringen af 

pesticider inden og efter sprøjtningen. 

Øst: 

Nitratkoncentrationer på kildepladsen, der 

har været stabile med et niveau omkring 10 

milligram pr. liter, styres af: 

• Udvaskningen af nitrat fra landbrugsområderne 

i den østlige del af kildepladsen. 

• Mineralogisk nedbrydning af nitrat undervejs 

ned gennem jordlagene. 

• Fortynding af det nydannede vand med 

ældre nitratfrit grundvand, som strømmer 

mod kildepladsen fra vest. 

Jordlagenes evne til at reducere nitrat afhænger 

først og fremmest af forekomsten af 

dæklag, der kan bidrage til nedbrydningen af 

kvælstof. Derfor er der også inden for det østlige 

område betydelige lokale forskelle i, hvor 

hurtigt nitrat reduceres. 

På trods af den sparsomme landbrugsdrift i 

området har Hedehusene Vestre Vandværk et 

relativt højt nitratindhold på 20-25 milligram 

pr. liter, hvilket svarer til halvdelen af kravet 

til drikkevand. 


37


Vest: 

Råstofområderne i Hedeland indgår ikke i 

konventionel landbrugsdrift og tilføres derfor 

ikke kvælstof. Samtidig er grundvandet i 

landbrugsområderne her beskyttet med op til 

60 meters dæklag. Det betyder, at nitrat nedbrydes 

længe inden, det når grundvandet. 

Derfor er vandet på Stærkende, Reerslev, 

Østre Vindingevej og Stikkelskær Vandværker 

nitratfrit. Heller ikke pesticider fra 

landbrugsdriften er et problem her. 

Indsats: 

Revision af de nitratfølsomme 

indvindingsområder: 

I forbindelse med Regionplan 2001 udpegede 

amterne nitratfølsomme indvindingsområder. 

Områderne blev udpeget på grundlag af 

daværende viden om beskyttende dæklag, 

magasinforhold og grundvandskemiske data. 

Et af målene med den grundige kortlægning 

af disse forhold har været at dokumentere 

udpegningerne af de nitratfølsomme indvindingsområder. 

Derfor revideres udpegningen 

med denne indsatsplan. Udpegningen base- 

38 

rer sig på opdateret viden om dæklagenes 

tykkelse, grundvandets sammensætning og 

om, hvor meget grundvand der dannes. Den 

nye udpegning kommer til at indgå i regionplanen. 

Ved afgørelser om ændring eller udvidelse af 

husdyrbrug inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, 

sikrer de relevante myndigheder, 

at kvælstofoverskudet ikke øges til 

et niveau, hvor det kan udgøre en risiko for 

grundvandskvaliteten. 

SFL-udpegninger og MVJ- kampagne: 

For at understøtte en skånsom landbrugsmæssig 

udvikling af området vil amterne 

give flest mulige muligheden for at søge om 

tilskud til miljøvenlige jordbrugsordninger 

(MVJ). Derfor ændrer amterne SFL-udpegningen, 

så også de landbrug, der ligger i oplandets 

syd- og nordøstligste hjørner, fremover 

får mulighed for at søge om tilskud (MVJ). I 

Københavns Amt er revisionen af udpegningen 

sendt i høring, mens revisionen i 

Roskilde Amt gennemføres i 2004.

Udpegningen følges i amterne op af en 

målrettet kampagne i området. Amterne vil 

inddrage landbrugets organisationer i dette 

arbejde. Målet med kampagnen er, at der 

inden 2006 skal være indgået grundvandsbeskyttende 

aftaler på 10 % af det udpegede 

SFL-areal – det svarer til ca. 130 hektar. 

I kampagnerne vil der blive lagt vægt på en 

beskyttelse af de mest sårbare områder. Men 

da udpegningen også udtrykker et generelt 

ønske om at minimere påvirkningen fra landbruget, 

bør der være gode muligheder for at 

tilrettelægge aftalerne, så de både tilgodeser 

grundvandet og den enkelte landmands 

ønsker og behov. 

Beskyttelsen af grundvandet med MVJ-ordninger 

Inden for områder, der er udpeget som Særlige Følsomme Landbrugsområder, kan landmænd, der ejer 

eller forpagter jord, søge om tilskud til Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordning). 

Ordningen, der er finansieret af EU-midler, dækker over en række dyrknings- og driftsformer, der alle 

reducerer landbrugspåvirkningen af miljøet. I forhold til beskyttelsen af grundvandet i oplandet til 

Solhøj Kildeplads findes der 4 ordninger, der er interessante. 

1. Etablering af efterafgrøder, hvor efterafgrøde som græs, korsblomstrede afgrøder eller cikorie efter 

normalafgrøder reducerer udvaskningen af nitrat i vinterhalvåret. 

2. Nedsættelse af kvælstoftilførslen med minimum 40 % i forhold til afgrødens kvælstofnorm. 

3. Udtagning dvs. braklægning. 

4. Etablering af ekstensive randzoner. 12 meter sprøjtefri eller sprøjte- og gødningsfri randzone 

langs vandløb, søer, hegn, diger og andre landskabselementer. 

Alle aftaler er 5-10 årige. 

Læs mere på amternes hjemmeside www.kbhamt.dk eller www.ra.dk 


39


Dårligt afdækket gammel brønd. 

Boringer og brønde 

– de dårlige skal lukkes eller renoveres 

Boringer og brønde i det åbne land ligger 

typisk i nærheden af eller inden for gårdspladsen. 

En utæt boring eller brønd virker som et 

lodret dræn, hvor forureninger i form af pesticider 

og andre miljøfremmede stoffer uhindret 

kan passere direkte fra jordoverfladen ned i 

grundvandet. 

Derfor bør ubenyttede boringer og brønde 

sløjfes, og det skal sikres, at der ikke kan 

strømme vand direkte fra jordoverfladen ned i 

de boringer, der anvendes. 

En undersøgelse af brønde og boringers synlige 

tilstand i Ishøj og Høje-Taastrup Kommuners 

del af oplandet til kildepladsen har 

vist, at 22 boringer ud af 133 kan karakteriseres 

som dårlige. 

Risiko: 

En del af disse dårlige boringer ligger relativt 

tæt på kildepladsen, og boringerne må samlet 

set betragtes som en risiko for indvindingen 

på kildepladsen. 

Indsats: 

Roskilde, Greve, Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner 

vil udnytte lovgivningens muligheder 

for at sløjfe ubenyttede boringer og brønde i 

oplandet til Solhøj Kildeplads. Desuden vil 

kommunerne styrke informationen omkring 

boringskvalitet og risiko for forurening via 

dårligt indrettede boringer. I Ishøj og Høje- 

Taastrup Kommuner rettes indsatsen direkte 

mod de boringer, der er beskrevet som dårlige. 

Roskilde og Københavns Amter vil parallelt 

40 

hermed gennemgå amternes boringer og rette 

op på de forhold, der eventuelt ikke er i orden. 

Målet er, at alle ubenyttede boringer og brønde 

er sløjfet inden udgangen af 2004, at der 

ved udgangen af 2005 er sket en væsentlig 

reduktion (50 %) i antallet af registrerede dårlige 

boringer – og at tilstanden af alle amternes 

boringer kan karakteriseres som god. 

Overvågning 

– udvides og koordineres 

I Bekendtgørelsen om indsatsplanlægning 

fremgår det, at indsatsplanen skal angive 

hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres 

overvågning. 

De seneste 10-15 år har der løbende været 

overvågning af truende forureningskilder og 

af kvaliteten af grundvandet i oplandet til 

Solhøj Kildeplads. Denne overvågning har 

dog ikke været koordineret, og der har ikke 

været nogen samlet regelmæssig analyse af de 

oplysninger, der er indhentet. 

I forhold til kildepladsen tegner der sig et 

særligt problem. Der findes i dag ikke nogen 

overvågningsboringer mellem Solhøj og 

Reerslev. Dette betyder, at en ukendt forurening 

fra f.eks. råstofområder kan strømme 

forbi Reerslev vandværk og først blive opdaget 

2 kilometer længere væk, når den rammer 

boringerne på kildepladsen. 

Risiko: 

Hidtil har den overvågning der er foregået, 

haft en række specifikke mål. Vandværkerne 

har overvåget drikkevandet, virksomhederne 

Affald smidt i gammel brønd med boring.

Der tages prøver fra overvågningsboringer i hele oplandet til Solhøj Kildeplads. 

overvåger deres egne forureninger, amterne 

overvåger de forureninger, der ligger inden for 

deres myndighedsområde osv. Denne form for 

overvågning skaber ikke et overblik over den 

samlede udvikling i kvaliteten af grundvandet. 

Indsats: 

Den nuværende overvågning, der foregår på 

vandværkerne i området - i forbindelse med 

afværgeforanstaltninger, forurenede lokaliteter 

og på kildepladsen, skal koordineres. 

Vandværkerne, kommunerne, amterne og 

Københavns Energi har et fælles ansvar for 

koordineringen. 

Amterne står sammen med Københavns 

Energi for planlægningen af, hvordan en mere 

systematisk og helhedsorienteret overvågning 

kan finde sted. Det forventes, at det vil kræve 

en mindre udvidelse i forhold til den nuværende 

overvågning. Denne udvidelse og 

eventuelle omkostninger i forbindelse med 

planlægningen finansieres af Københavns 

Energi. 

Herudover etablerer Københavns Energi 1-2 

overvågningsboringer i området mellem 

Solhøj og Reerslev – et område hvor det i dag 

ikke er muligt at overvåge tilstanden af grundvandet. 

Roskilde Amt gennemfører inden udgangen af 

2003 en kortlægning i Hedelandsområdet på 

baggrund af hvilken, truslen fra tidligere og 

nuværende losseog fyldpladsers forurening 

vurderes i forhold til indvindingerne i området. 

Også risikoen for forurening af Solhøj 

Kildeplads vil blive vurderet. Der bliver taget 

højde for rapportens konklusioner vedrørende 

fremtidig overvågning, når det nye overvågningsprogram 

aftales. 

Når det nye koordinerede overvågningsprogram 

er fastlagt, har amterne ansvaret for 

koordinering af data, mens Københavns 

Energi har ansvaret for analyse af data og 

senere afrapportering. 

Målet med overvågningen er både at følge 

konkrete forureningstrusler og den generelle 

grundvandskvalitet. 

Overvågningsprogrammet aftales i løbet af 

2004 og afrapporteres første gang ved evalueringen 

af indsatsplanen 2 år efter godkendelsen. 


41


Eksempel på 1 år gammel skov. 


Udover foregående afsnits tiltag findes der en 

række tiltag, der kan øge sikkerheden for beskyttelsen 

af grundvandet samt bidrage til en 

forbedret grundvandskvalitet. 

De første 2 tiltag er indsatser, der afspejler 

kildepladsens og ressourcens betydning i 

regional sammenhæng. Det vil sige, at der er 

tale om tiltag, der ikke håndterer en konkret 

kendt forureningstrussel. Derimod giver indsatsen 

en ekstra sikkerhed for, at der også 

fremover kan indvindes rent drikkevand på 

Solhøj. 

Skovrejsning og græs 

– kan beskytte grundvand 

Som tidligere beskrevet er vandet på kildepladsen 

en blanding mellem det gode vand 

fra vest og det lidt dårligere vand i øst. 

Denne opblanding er årsagen til, at der på 

trods af mange forureningskilder fortsat kan 

indvindes godt grundvand ved Solhøj. Det 

viser, hvor vigtigt det er, at der findes områder, 

hvor der dannes helt rent grundvand, 

42 

som kan fortynde påvirkninger fra gamle og 

nye forureninger. Der kan ”dyrkes” grundvand 

ved f.eks. at skabe skovrejsning, eller ved 

at områder udlægges med vedvarende græs 

eller anden skånsom landbrugsdrift. Det yngste 

grundvand dannes i områderne mellem 

Solhøj, Stærkende og Hedehusene, og de mest 

sårbare områder findes her. Derfor vil effekten 

af skovrejsning eller udlægning af områder 

med græs være størst i dette område. 

Skovrejsning: 

Når et område bliver udpeget som skovrejsningsområde, 

er der mulighed for at få støtte 

til etableringen af skov. Rejsningen af skov 

med offentligt tilskud eller rejsning af offentlig 

skov betyder, at der ifølge Skovloven 

pålægges fredskovspligt – som altså giver en 

permanent beskyttelse. 

Hvis skoven rejses for at beskytte grundvandet, 

bør tilplantningen ske, så den tager hensyn 

til grundvandsdannelsen. Det sker f.eks. 

bedst ved tilplantning af løvskov med mange 

slags vækster, hvor græslysninger, buske og

træer med bær kan indpasses. 

Hvis det er muligt at udpege skovrejsningsområder, 

der tilgodeser indvindingen på 

Solhøj Kildeplads, vil Københavns Energi 

være interesseret i at indgå en aftale med 

Skov- og Naturstyrelsen om sammen at finansiere 

skovrejsning i området. Udgangspunktet 

for en aftale vil være en rammeaftale fra 2002 

mellem Skov- og Naturstyrelsen og Københavns 

Energi om skovrejsning. Princippet i 

rammeaftalen er, at Københavns Energi køber 

jorden, hvorefter de forærer den til Skov- og 

Naturstyrelsen (Staten), der beplanter og driver 

skoven. Københavns Energis udgifter til 

skovrejsning dækkes via vandprisen. 

Københavns Energi har over for Københavns 

Amt tilkendegivet, at de vil være indstillet på 

at etablere skov på et op til 150 hektar stort 

område frem til udløbet af aftalen med Skovog 

Naturstyrelsen i 2032. 

Store dele af området mellem Solhøj, Stærkende 

og Hedehusene er i dag udpeget som 

områder, hvor skovrejsning er uønsket. Områderne 

er udpeget af hensyn til landbrugsværdien 

eller af landskabelige årsager. Her er 

det derfor ikke umiddelbart muligt at udpege 

skovrejsningsområder. Der er dog et område, 

hvor der ikke er restriktioner i forhold til skovrejsning, 

men dette område, der strækker sig 

som en paddehat fra Tune op mod Solhøj, er 

udpeget som et område med særlige værdifulde 

landbrugsjorder og derfor mener landbrugsorganisationerne, 

at landbrugsdriften i 

området skal bevares. 

Skovrejsning i området kan også vise sig at 

være i konflikt med de særlige kulturlandskabelige 

interesser, der knytter sig til stjerneudstykningen 

øst for Reerslev. 

Græs: 

Som alternativ eller som supplement til skovrejsning 

kunne randområderne til I/S Hedeland 

være et mål for udlægning af vedvarende 

græs eller anden permanent skånsom landbrugsdrift. 

Herved mindskes risikoen for, at 

pesticider og gødning fra landbrugsjorden 

strømmer fra dræn eller fra overfladen ned i 

de ubeskyttede råstofgrave og derfra direkte 

ned i grundvandet. 

Indsats: 

Den nuværende landbrugsmæssige drift i 

oplandet til Solhøj Kildeplads udgør ikke et 


43


Levende hegn, del af stjerneudstykningen øst for Reerslev. 

problem for indvindingen. Derfor er skovrejsning 

eller mere permanente ordninger med 

skånsom landbrugsdrift ikke nødvendige for 

at sikre kvaliteten af vandet fra kildepladsen 

på kort sigt. Ordningerne skal derfor ses i lyset 

af grundvandsressourcens regionale betydning 

og den sikkerhed, ordningerne skaber på langt 

sigt. 

Det er vigtigt, at eventuel skovrejsning og etablering 

af andre ordninger sker i sammenhæng 

med den eksisterende planlægning i 

området, dvs. i sammenhæng med landbrugsmæssige, 

rekreative, naturmæssige og byudviklingsmæssige 

interesser. 

Derfor vil Københavns Amt i dialog med 

Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune 

samt interessenter fra landbrug og naturorganisationer 

undersøge mulighederne for at 

udpege skovrejsningsområder i området mellem 

Hedehusene, Stærkende og Solhøj. Målet 

er at udpege et eller flere skovrejsningsområder 

i forbindelse med Regionplan 2005. 

Det er målet, at Skov- og Naturstyrelsen og 

Københavns Energi eller andre etablerer skov 

inden for de udpegede områder. 

Som alternativ eller supplement til skovrejsningsområdet 

vil Københavns Amt sammen 

44 

med Københavns Energi, i dialog med lokale 

interessenter, i løbet af 2004 og 2005 undersøge 

mulighederne for etablering af permanente 

ordninger med skånsom landbrugsdrift. 

Roskilde Amt vil i forbindelse med en indsatsplan 

for Greveområdet forsøge at udpege ca. 

135 hektar nord for Tune i den sydlige del af 

oplandet. Målet er, at dette område udpeges i 

forbindelse med regionplanen i 2005. Amtet 

vil herefter forsøge at få vandværkerne til i 

samarbejde at udarbejde en plan for skovetablering. 

Fredskovspligt 

Fredskovspligt betyder, at arealerne kun må 

anvendes til skovbrug, at der skal plantes skov 

igen, når træerne fældes, og at træerne skal 

vokse op til højstammet sluttet skov. 

Efter 8 år med fredskovspligt kan landbrugspligten 

ophæves efter tilladelse fra den lokale 

jordbrugskommission. Dette betyder, at 

bopælspligten ifølge landbrugsloven kan 

ophæves. Dog kan jordbrugskommissionen 

ophæve landbrugspligten straks på et landbrugspligtigt 

areal, hvis der mindst tilplantes 

35 hektar med skov, og dette pålægges fredskovspligt.

Amterne og kommunerne fører jævnligt tilsyn med virksomhedernes oplag af farlige stoffer. 

Målrettede tilsyn 

– skal forebygge forurening 

Amterne og kommunerne fører tilsyn med 

landbrug og virksomheder. I forbindelse med 

tilsynene skal myndighederne registrere forhold 

omkring spildevand, affald, støj-, luft-, 

jord- og grundvandsforurening. Med baggrund 

i de mange jord- og grundvandsforureninger, 

der er konstateret de seneste år, er der stigende 

fokus på håndtering og opbevaring af kemikalier 

og affald. 

Denne fokus tager ikke så ofte udgangspunkt i 

stoffernes egenskaber i forhold til grundvandet, 

men en helt generel og sund betragtning om at 

undgå alle former for forureninger. 

Risiko: 

De seneste 10 års erfaring har dog vist, at nogle 

bestemte stoffers egenskaber er specielt kritiske 

i forhold til grundvandet. Disse stoffer kan selv 

i ganske små mængder ødelægge store grundvandsressourcer. 

Indsats: 

Roskilde og Københavns Amter samt Greve, 

Ishøj, Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner 

vil derfor i løbet af år 2004 og 2005 gennemføre 

målrettede tilsyn med særligt fokus på grundvandstruende 

stoffer på alle liste-, branche- og 

anmeldepligtige virksomheder – samt på større 

landbrug i oplandet til Solhøj Kildeplads. 

Opfyldte vandhuller 

– skal tjekkes for pesticider 

På ældre kort over Solhøj Kildeplads opland 

var området, ligesom mange andre, præget af 

små vandhuller – såkaldte afløbsløse vandhuller. 

Langt de fleste af disse er sandsynligvis 

tørret ud som følge af indvindingen på Solhøj 

Kildeplads, men en del af hullerne kan også 

være forsvundet som følge af forskellige former 

for opfyldning. 

Tidligere blev landmænd anbefalet at nedgrave 

tom pesticidemballage. Interview af landmænd 

har vist, at mange vandhuller blev anvendt til 

at skaffe sig af med bl.a. pesticidrester, og 

vandhullerne kom nogen steder til at have status 

som små lokale lossepladser. 


45


Mange vandhuller er gennem tiden blevet fyldt op med affald. 

Risiko: 

Dokumentationsgrundlaget for vurderingen af 

opfyldte vandhullers risiko i forhold til grundvandet 

er dårlig og erfaringerne på landsplan 

er også spinkle. Umiddelbart er der kun lille 

risiko for, at et opfyldt vandhul truer kildepladsen 

eller vandværkerne. Men en uheldig 

placering eller systematisk bortskaffelse af 

f.eks. pesticidrester kan vise sig at være meget 

problematisk. 

Indsats: 

Københavns Amt iværksætter derfor i løbet af 

år 2004 og 2005 en mindre undersøgelse af 

risikoen for forurening af grundvandet fra 

opfyldte vandhuller i området ved Solhøj 

Kildeplads. 

Information 

– beskyttelsen er et fælles ansvar 

Indsatsplanen sætter rammerne for beskyttelsen 

af grundvandsressourcen ved Solhøj, men 

ansvaret for beskyttelsen af grundvandet ligger 

hos alle, der anvender området – hvad 

enten de arbejder eller bor her. 

Selvfølgelig er langt de fleste opmærksomme 

på at undgå forurening, men der er sikkert 

ikke mange grundejere, landmænd og virksomheder, 

der er opmærksom på, at de har et 

46 

aktivt medansvar i at være med til at beskytte 

landets største indvinding af drikkevand. 

Risiko: 

Virksomheder og landmænd har ofte kontakt 

med myndighederne, og den planlagte tilsynsrunde 

vil give kommunerne og amterne lejlighed 

til at gøre opmærksom på ressourcens 

værdi. 

Derfor bør den enkelte borger i området være 

målet for informationen. For selv om mængderne 

af kemikalier og pesticider hos de private 

ikke er store, kan den uprofessionelle håndtering 

samt forkert bortskaffelse, og anvendelse 

udgøre et problem for grundvandet. 

Indsats: 

Amterne og Københavns Energi vil i samarbejde 

med kommunerne i 2004-2005 tilrettelægge 

en informationskampagne, der skal gøre lokalområdet 

bevidst om, at der ved Solhøj findes 

en uerstattelig grundvandsressource af meget 

høj kvalitet – en grundvandsressource som 

både har lokal og regional betydning. 

Kampagnen skal tage afsæt i de særlige lokale 

forhold, der er omkring Solhøj, og kampagnen 

skal i videst muligt omfang også inddrage de 

lokale interesser og vandværker.

Hvad koster det og hvem betaler? 

En analyse af udgifter og gevinster 

Indsatsplanen skal leve op til 2 vitale krav: 

• Den skal være helhedsorienteret og dække alle 

betydende problemstillinger. Målet er at sikre, at 

indsatsen virker, og at væsentlige trusler ikke overses. 

• Der skal være en rimelig balance mellem værdien af 

de grundvandsressourcer, indsatsplanen søger at 

beskytte, og de økonomiske omkostninger ved indsatsen. 

Derfor har amterne valgt at gennemføre en økonomisk 

analyse af indsatsplanen for Solhøj Kildeplads opland. 

Analysen belyser såvel omkostninger og gevinster ved 

de enkelte tiltag i indsatsplanen, som de samlede 

omkostninger, der er forbundet med planen. 

Når økonomer skal gennemføre denne type analyser, 

anvender de nutidsværdiberegninger. Denne metode 

gør det muligt at opgøre udgifter, hvor investeringer 

og drift strækker sig over lang tid. Omkostningerne 

kan på den måde gøres op i forhold til den mængde 

vand, der beskyttes – altså i kroner og øre pr. kubikmeter, 

der indvindes. Sideeffekter, der ikke umiddelbart 

kan opgøres, bliver beskrevet særskilt. 

Beregningerne er gennemført på baggrund af udgifter 

og indvinding på 5,5 millioner kubikmeter over de 

næste 50 år. 

Planens pris 53 øre pr. kubikmeter 

Beregnet på denne måde er prisen 74 millioner kroner 

eller 53 øre pr. kubikmeter vand - både for den nødvendige 

og den supplerende indsats. Den nødvendige 

Fordeling af udgifterne 

Hvad koster det og hvem betaler? 

indsats koster 61 millioner kr. og den supplerende indsats 

13 millioner kr. Københavns Amts udgifter dækker 

53 procent af de samlede omkostninger. 

Den store udgift for Københavns Amt skyldes de 

omkostninger, der er forbundet med oprydningen på 

M. W. Gjøes Vej. På det nuværende, usikre undersøgelsesgrundlag 

skønnes udgifterne at løbe op i 36 

millioner kr. 

En anden stor omkostning er udgiften til skovrejsning. 

Denne indsats forudsætter, at det lykkes at udpege 

skovrejsningsområder, at Københavns Energi og Skovog 

Naturstyrelsen bliver enige om at rejse skov og får 

mulighed for at opkøbe jord i området. Derfor er 

udgiften på 13 millioner kr. også behæftet med stor 

usikkerhed. 

Hvis indholdet af BAM på kildepladsen stiger og bliver 

et problem, så skal alt vandet fra Solhøj sandsynligvis 

renses. Alene den indsats vil svare til 45 øre pr. 

kubikmeter vand, ud over de 53 øre pr. kubikmeter 

indsatsen koster. Derfor er det også vigtigt at få afgjort 

om BAM bliver et problem. 

Sideeffekter 

Det forventes, at de mange tiltag, der sker via indsatsplanen, 

vil styrke den fokus som både virksomheder, 

landmænd og borgere har på beskyttelsen af grundvandet 

- og måske også på miljøet i bredere forstand. 

Karakteren af sideeffekterne for de enkelte indsatstemaer 

er meget forskellige og kan opdeles i positive 

og negative effekter. 

Procent Nutidsværdi (mio.kr.) kr. pr. kubikmeter 

Københavns Amt 53 39 0,28 

Københavns Energi 26 19 0,14 

Den Europæiske Union 15 11 0,08 

Skov- og Naturstyrelsen 4 3 0,02 

Roskilde Amt 2 2 0,01 

Kommuner 0 0 0,00 

Lokale vandværker 0 0 0,00 

Lodsejere 0 0 0,00 

I alt 100 74 0,53 

47


Positive effekter: 

• Indsatsplanen styrker sammenhængen 

mellem regionale og lokale grundvandsinteresser. 

• Indsatsen på M. W. Gjøes Vej sikrer udover 

grundvandet også indeklimaet i husene. 

Indsatsen overfor grundvandsforureningen 

forkorter driftstiden på indsatsen overfor 

indeklimaet. 

• Skovrejsning og nogle MVJ-ordninger vil 

give rigere dyre- og planteliv. 

• Skovrejsning øger den rekreative værdi af 

området, og kan betyde højere grund- og 

huspriser. 

Negative effekter: 

• Tabt høstudbytte som følge af MVJ-ordninger 

og skovrejsning. 

• Tabt landbrugs- og ejendomsværdi for 

landmanden samt begrænsninger og øgede 

omkostninger i forbindelse med ansøgning 

om udvidelse af husdyrhold som følge af 

udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. 

• Øget energiforbrug og tab af grundvand 

der oppumpes ved oprydning på forurenede 

grunde. 

• Udgifter der påføres boringsejere, virksomheder 

og landbrug som følge af indsatsen. 

Hvad koster alternativet til indsatsplanen 

Når det skal vurderes, om indsatsen kan beta- 

48 

le sig, er det ud over omkostningerne også 

nødvendigt at kende værdien af vandet. 

Imidlertid findes der ikke entydige retningslinjer 

for værdisætning af drikkevand. En 

sammenligning med rensning af vandet eller 

flytning af kildepladsen er derfor den mest 

fair måde at vurdere investeringen på. 

Rensning for klorerede opløsningsmidler 

81 øre pr. kubikmeter: 

Der ydes ingen indsats på M. W. Gjøes Vej, 

men derimod renses alt vandet fra Solhøj 

Kildeplads for klorerede opløsningsmidler fra 

år 2010. Resten af indsatsen gennemføres som 

planlagt. Samlet nutidsværdi 111 millioner kr. 

svarende til 81 øre pr. kubikmeter. 

Flytning af kildeplads 1,51 kr. pr. 

kubikmeter: 

Flytning af Solhøj Kildeplads til 

Vestsjællands- eller Storstrøms Amt i 2010. 

Indsatsen ved Solhøj begrænses til få aktiviteter 

i den vestlige del af oplandet. Samlet 

nutidsværdi 207 millioner kr. svarende til 1,51 

kr. pr. kubikmeter -– dertil kommer udgifter 

til beskyttelsen af den nye kildeplads. 

Begge scenarier er dyrere end indsatsplanen - 

især en flytning af kildepladsen er meget dyr. 

Investeringen i indsatsplanen er derfor rimelig 

i forhold til alternativerne. 

Hvad indgår i beregningerne 

Indgår: 

Alle udgifter der er direkte forbundet med indsatsplanen. Dvs. etablerings- og driftsudgifter i forbindelse med undersøgelser, 

udgifter til oprydning, MVJ-aftaler, skovrejsning osv. Nogle omkostninger kendes med en præcis pris, andre 

er baseret på skøn. 

Indgår ikke: 

Tabt eller vundet værdi af ejendomme eller jord samt allerede gennemført offentlig indsats. 

Opgaver der ligger indenfor rammerne af amter og kommuners normale arbejdsfelt og som alene tilrettelægges gennem 

prioriteringer af medarbejderes tidsforbrug er ikke værdisat. Vandværkernes omkostninger til normal drift og 

lovpligtige kontrol indgår ikke i analysen. Opgaver, der ligger udenfor disse definitioner, værdisættes typisk i forhold 

til et skøn over, hvad en tilsvarende opgave ville koste hos en rådgiver. 

Herudover er undersøgelser og oprydninger, der finansieret af virksomhederne selv som en del af deres forpligtigelse 

iht. Miljøbeskyttelsesloven, ikke medregnet. 

I scenariet for flytning af kildepladsen indgår ikke tabt værdi af vandværk og eksisterende kildeplads samt beskyttelse 

af den nye indvinding. 

Læs mere om den økonomiske analyse på www.kbhamt.dk eller www.ra.dk

Bilag 

De formelle krav til indholdet 

af indsatsplanen 

Amterne skal iht. §13 i Vandforsyningsloven udarbejde 

indsatsplaner for områder, hvor det er nødvendigt 

at foretage en særlig indsats for at beskytte 

grundvandet. Amterne har ansvaret for at udarbejde 

indsatsplanerne. 

Elementerne i indsatsplanen bygger på de lovkrav, 

som fremgår af vandforsyningsloven og 

Bekendtgørelse nr. 494 af 28/05/2000 om indsatsplaner. 

Bekendtgørelsens § 2 foreskriver, at en indsatsplan 

skal indeholde nedenstående 8 elementer: 

1. Arealanvendelsen i indsatsområdet 

Er dels beskrevet i denne indsatsplan under 

afsnittet ”Fortid møder nutid”, men er også 

gennemgået detaljeret i amternes forureningskortlægning 

i oplandet til Solhøj Kildeplads. 

Rapporten kan erhverves ved henvendelse til 

amterne eller på www.kbhamt.dk og 

www.ra.dk 

2. Kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende 

oplande. 

Er dels beskrevet i denne indsatsplan under 

afsnittet ”Fortid møder nutid”, men er også 

beskrevet i amternes detaljerede geologisk, 

geofysisk, hydrogeologisk og grundvandskemisk 

kortlægning. Rapporten kan erhverves 

ved henvendelse til amterne eller på 

www.kbhamt.dk og www.ra.dk 

3. En vurdering af alle kendte forureningskilder, 

herunder flade-, linie- og punktkilder. 

Alle væsentlige forureningskilder er beskrevet 

i denne indsatsplan under afsnittet Fortid 

møder nutid og under afsnittet ”Den nødvendige 

indsats”. Vurderingen af andre forureningskilder 

er gennemgået i amternes forureningskortlægning 

i oplandet til Solhøj 

Kildeplads. Rapporten kan erhverves ved henvendelse 

til amterne eller på www.kbhamt.dk 

og www.ra.dk 


4. Alle de områder, der er kortlagt som særlig 

følsomme over for en eller flere typer af 

forurening med angivelse af, hvilken eller 

hvilke typer af forurening, det pågældende 

område er følsomt over for. 

Nitratsårbare indvindingsområder fremgår af 

afsnittet ”Den nødvendige indsats – landbrug”. 

Herudover er den relative sårbarhed 

overfor andre stoffer beskrevet i amternes forureningskortlægning 

i oplandet til Solhøj 

Kildeplads. Rapporten kan erhverves ved henvendelse 

til amterne eller på www.kbhamt.dk 

og www.ra.dk 

5. De områder, hvor en indsats skal gennemføres. 

Er beskrevet under afsnittet ”Den nødvendige 

indsats”og ”Supplerende indsats” 

6. De foranstaltninger, der skal gennemføres i 

indsatsområdet, samt retningslinier for de 

tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, 

og som har betydning for beskyttelsen 

af vandressourcen. 


indsats”og ”Supplerende indsats.” 

7. Af hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres 

overvågning. 


indsats – overvågning.” 

8. En tidsplan for gennemførelsen af den samlede 

indsatsplan. 


indsats”og “Supplerende indsats.” 

49

Indsatsplanen, forureningskortlægningen samt rapporten over den 

geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske kortlægning 

kan findes på amternes hjemmesider www.kbhamt.dk og www.ra.dk 

eller kan rekvireres ved henvendelse hos: 

Københavns Amt 

Stationsparken 27 

2600 Glostrup 

Jord- og Vandafdelingen 

eller 

Roskilde Amt 

Køgevej 80 

Postbox 170 

4000 Roskilde 

Teknisk Forvaltning

indsatsplanen for Solhøj Kildeplads - Høje-Taastrup Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?