Afgørelse (DOK2297965) - Natur- og Miljøklagenævnet

22. april 2013 J.nr.: NMK-32-00008 Ref.: TISOM
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
nmkn@nmkn.dk
www.nmkn.dk
AFGØRELSE
i sag om Roskilde Kommunes ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan om Dyrskuepladsen
og Den urbane zone, Råstof- og Festivalområdet
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 2 1 .
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Roskilde Kommunes afgørelse af 2. marts 2012 om ekspropriation
af del af ejendommen matr. Nr. 9c og 9aq, Vestermarken, Roskilde Jorder.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2 . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen
skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62.
Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
1
Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer
2
Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Ekspropriationsbeslutningen er den 29. marts 2012 påklaget af advokat Hans Rohde på vegne af Rp
ApS og Roskilde Plantemiljø A/S med påstand om, at ekspropriationsbeslutningen er ugyldig.
Advokaten gør følgende gældende:
- Keld Bjergegaard (direktøren) og de involverede selskaber individuelt og in solidum, som ejer af
både Roskilde Plantemiljø A/S og Rp ApS, er klageberettigede.
- Indkaldelsen af 31. august 2011 til åstedsforretningen den 4. oktober 2011 lider af formelle mangler.
- Ekspropriationsbeslutningen opfylder ikke de mindstekrav, der må stilles til begrundelsespligten.
- Betingelserne for at ekspropriere efter planlovens § 47 er ikke opfyldt – hverken med hensyn til
nødvendighed, aktualitet eller proportionalitet.
- Ejeren har hidtil og kan fremover selvrealisere event- og festivalformålet ved indgåelse af lejekontrakter.
- Med hensyn til idrætsformålet er det åbenbart, at der er flere alternative placeringsmuligheder af
idrætsanlægget inden for lokalplanområdet, og at disse kan gennemføres uden ekspropriation.
Nødvendighedsbetingelsen for ekspropriation er ikke opfyldt.
- Da ekspropriationen sker med henblik på at etablere faste anlæg til en permanent eventplads, foreligger
der ikke de fornødne tilladelser, da der i så fald er tale om et VVM-pligtigt projekt. Da det
er ubestridt, at der ikke er gennemført en VVM-procedure og der ikke foreligger den krævede
VVM-tilladelse, opfylder ekspropriationsbeslutningen ikke aktualitetsbetingelsen og må anses for
ugyldig.
- Lokalplan nr. 538 har ikke en detaljeringsgrad for det samlede projekt, der muliggør, at man i relation
til ekspropriation kan bedømme hverken nødvendighed eller aktualitet fuldt ud. Lokalplanen er
upræcis og indeholder ikke nærmere regler i tilstrækkelig detaljeret grad.
- Det fremstår ganske usikkert, om kommunen har det fornødne finansielle grundlag for at gennemføre
det samlede projekt. Så medmindre ekspropriationens formål alene er at skaffe areal til
idrætsområde og fortsættelse af den hidtidige brug af ejendommen ved events – hvor nødvendighedsbetingelsen
ikke er opfyldt – er aktualitetsbetingelsen heller ikke opfyldt mht. finansiering af
det med ekspropriationen tilsigtede formål. Der er skærpet krav til begrundelsen, når etableringen
finansieres gennem forudbetaling af råstofafgifter og donationer fra Roskilde Festival.
- Der er ikke fremsat det efter proportionalitetsprincippet nødvendige officielle købstilbud før beslutning
om ekspropriation.
- Råstofhensyn som begrundelse for ekspropriationen kan ikke lovligt varetages med planlovens §
47 og vil være i strid med de forvaltningsretlige specialitetsprincipper. Nødvendigheden kan alene
bedømmes i forhold til behovet for boldbaner og servicearealer for Roskilde Festival.
2

- De nedlagte boldbaner på Darup Idrætsanlæg er allerede erstattet med kommunens beslutninger
af 7. marts 2012 og 28. marts 2012 om at opføre nye boldbaner i Rådmandshaven, hvorfor dette
hensyn ikke kan begrunde ekspropriationen.
- Anlæggelse af allerede eksisterende boldbaner er ikke er et tungvejende hensyn i forhold til nødvendighedskravet
og kommunen har alternative placeringsmuligheder i kommunen som ikke forudsætter
ekspropriation.
- Det bestrides, at de ikke permanente anlæg i forbindelse med aktiviteter på Dyrskuepladsen, eller
etablering af kunstgræsbaner, foregriber de statslige interesser i transportkorridoren.
- Da ekspropriationen er til fordel for en privat part, og hvor denne private part umiddelbart forud
for ekspropriationsbeslutningen har doneret et større beløb til kommunen, og hvor der foreligger
et usædvanligt personsammenfald i forløbet, må der stilles et særligt kvalificeret krav til begrundelsen
for nødvendigheden. Denne bevisbyrde er ikke løftet i det foreliggende tilfælde.
- Roskilde Kommune har bevisbyrden for påstanden om, at ejeren i fremtiden ikke ønsker at dyrke
jorden. Og da ejeren for fremtiden har råderetten over dette spørgsmål, i bl.a. lyset af de gældende
konjunktur- og klimamæssige faktorer, der begrunder ejerens valg, kan Roskilde Kommune ikke
løfte bevisbyrden.
Med hensyn til det angivne behov for flugtveje har Roskilde Kommune ikke i lokalplanen angivet nogen
saglig begrundelse for dette behov. Et eventuelt behov herfor kan løses med en rådighedsservitut, hvilken
ikke nødvendiggør ekspropriation.
Sagens oplysninger
Roskilde Kommune har den 2. marts 2012 meddelt ejer af ejendommen matr. nr. 9c og 9aq, Vestermarken,
Roskilde Jorder, at arealet eksproprieres.
Arealet ejes af Rp ApS (ejeren) og udgør i alt 52.300 m 2 .
Roskilde Plantemiljø A/S (planteskolen) driver på tidspunktet for ekspropriationen en plantevirksomhed
inden for lokalplanområdet.
Lokalplan nr. 538 – Dyrskuepladsen og Den urbane zone. Råstof- og Festivalområdet.
De eksproprierede arealer er omfattet af Lokalplan nr. 538 endeligt vedtaget den 22. juni 2011.
Lokalplanområdet er afgrænset mod nord af Holbækmotorvejen, af Køgevej mod øst, Poppelgårdsvej
mod syd og mod vest af jernbanen til Køge. I området indgår Dyrskuepladsen, boliger og erhverv
omkring Kamstrupsti og Rønøs Allé samt landbrugsejendomme ud til Køgevej. Musicon, der skal
udvikle sig til en musisk bydel, ligger nord for Holbækmotorvejen, mens området mod syd og vest er
åbent land med udlagte graveområder og aktive råstofgrave.
Darup Idrætscenter ligger vest for lokalplanområdet.
Baggrunden for lokalplanen fremgår af lokalplanens redegørelse:
3

”Indenfor den grønne ring omkring Roskilde og syd for Holbækmotorvejen ligger det så-
kaldte råstof- og festivalområde. Et bynært område, der skal udvikles til et unikt kultur- fritids-
og friluftslandskab med plads til daglige brugere og arrangementer som Roskilde Festival,
Roskilde Dyrskue, kræmmermarkeder og events. En udvikling der skal ske parallelt
med grusgravningen, og hvor omdannelsen af landskabet skal udnyttes som et positivt
element.
Den overordnede udvikling af råstof- og festivalområdet kommer til at forløbe over mange
år, og der vil være perioder, hvor grusgravningen bliver en stor udfordring for afvikling af
de store arrangementer i området. Byrådet har derfor ønsket at skabe de planlægningsmæssige
rammer, der fremtidssikrer de store events.
På den baggrund har Roskilde Kommune i foråret 2010 vedtaget en helhedsplan for råstofog
festivalområdet. Helhedsplanen er et strategisk værktøj, som skal lægge en rød tråd for
områdets udvikling de kommende 25 -30 år.
Helhedsplanen for Råstof- og festivalområdet er ikke i sig selv juridisk bindende for grundejerne
i området, men skal ses som en politisk hensigtserklæring for områdets udvikling.
Dermed danner helhedsplanen fundament for lokalplaner, efterbehandlingsplaner og andre
tiltag inden for området.
I de seneste år er der kommet større og større pres på arealerne, hvor de store events afvikles.
Dels på grund af grusgravningen, der i nær fremtid vil brede sig over store centrale
arealer omkring Dyrskuepladsen. Dels på grund af tiltagende pladsmangel på selve Dyrskuepladsen,
hvor såvel Roskilde Festival som Roskilde Dyrskue er ved at sprænge rammen.
Roskilde Festival har stor betydning for Roskildes musiske profil, og festivalen anses for en
af de største virksomheder i kommunen. Det er derfor af afgørende betydning at sikre Roskilde
Festivals fortsatte eksistens i området.
Byrådet ønsker med indeværende lokalplan, at gennemføre en mere præcis planlægning af
den nordøstligste og mest bynære del af råstof- og festivalområdet. Lokalplanen bliver bindende
for grundejere og andre aktører i området, og hermed sikres det juridiske plangrundlag,
som kan igangsætte tiltag, der understøtter helhedsplanens intentioner.
Helhedsplanens hovedgreb er en inddeling af råstof- og festivalområdet i tre zoner – en urban,
en bearbejdet landskabelig og en åben land zone.
• Den urbane zone er ”hjertet” i området med faste bygninger og en intensiv brug. En bynær
zone med en stor fleksibilitet, hvor idræts- og fritidsliv, festival, dyrskue og mange andre
aktører på skift kan indtage ”scenen”. Den urbane zone er placeret, så der via en stibro
over motorvejen er tæt kobling til Musicon og det øvrige Roskilde.
• I den bearbejdede landskabszone indgår Dyrskuepladsen, tilstødende servicearealer,
udendørs idrætsfaciliteter, landbrugsarealer og graveområder, der efter udgravning skal
omdannes til markante landskabsrum, som understøtter kultur- idræts- og fritidslivet.
4

• Åbent-land zonen skal i kølvandet på grusgravningen udvikle sig til et varieret åbent landskab
med søer og natur, hvor friluftsliv, leg, bevægelse og afkobling fra bylivet kan finde
sted.”
(…)
”Udover hovedgrebet med de tre zoner skitserer helhedsplanen en fremtidig flytning af faciliteterne
på Darup Idrætscenter til en placering nær Køgevej. Dette for at gøre idrætsanlægget
langt bedre tilgængeligt og for at opnå et samspil mellem forskellige type aktører
inden for området.
Råstof- og festivalområdet vil med sit indhold af kultur- fritids- og idrætstilbud understøtte
udviklingen af Roskilde som musisk kommune, ikke mindst med den nære kobling til Musicon,
som Roskildes musiske bydel. Endvidere vil området indbyde til mange typer af bevægelse,
hvilket ligger i god tråd med kommunens idrætspolitik.”
Om serviceareal til events og udendørs idrætsanlæg, hvilket omfatter det eksproprierede
areal og arealerne øst herfor (matr. nr. 13a og 14a Vestermarken, Roskilde Jorder) fremgår
følgende:
”Arealet mellem den urbane zone og Køgevej er forbeholdt serviceareal til Dyrskuepladsen
under store arrangementer samt til udendørs idrætsfaciliteter.
Arealet indrettes så det under store events kan fungere som primær adgang til Dyrskuepladsen
med gode vejadgange og flugtpassager. En vigtig sikkerhedsforanstaltning under
arrangementer med store menneskemængder. Arealet nærmest den urbane zone indrettes,
så det kan indgå som ”backstage” for eventmagere.
Det udendørs idrætsanlæg er placeret, så det bliver let tilgængeligt fra Køgevej/ Poppelgårdsvej
eller via stibroen fra Musicon. Anlægget kobler sig til den urbane zone og skal muliggøre
en fremtidig flytning af idrætslivet fra Darup Idrætscenter til lokalplanområdet. Det
udendørs anlæg er primært tænkt til anlæg af boldbaner for forskellige idrætsgrene. Roskilde
Tennisklub har dog under planprocessen udtrykt ønske om at flytte til Himmelev, hvor
de kan opnå en synergieffekt ved en placering nær badmintonklubben.
For at sikre tilstrækkeligt med areal til såvel servicearealer for de store arrangementer som
til idrætsanlæg er det nødvendigt at planlægge for offentlige formål på privat jord.”
Formålet med lokalplanen, jf. § 1, er, at
- fastlægge områdets primære anvendelse til aktiviteter, der understøtter kultur- idræts- og
fritidsinteresser,
- muliggøre en optimering af Dyrskuepladsen, herunder sikring af supplerende servicearealer,
der udvider det samlede eventområde under store arrangementer,
- afgrænse og definere indholdet i den urbane zone, så zonen kan understøtte arrangementer
på Dyrskuepladsen og idræts- og fritidslivet i hverdagen,
- sikre areal til udendørs idrætsfaciliteter,
- give mulighed for at koble området sammen med Musicon via en stibro over motorvejen, så
de to områder kan understøtte og supplere hinanden,
5

- sikre arealer til flugtveje og adgangsmuligheder til sikker afvikling af større arrangementer,
- samt skabe et plangrundlag, der giver mulighed for kreative bygnings- og udearealløsninger,
der kan gøre området unikt som event- og fritidsområde.
Lokalplanområdet ligger dels i landzone dels i byzone. De eksproprierede arealer ligger i landzone.
Lokalplanen er tillagt bonusvirkning i henhold til planlovens § 15, stk. 4, jf. lokalplanens § 11.
Lokalplanområdets anvendelse er i § 3.1 udlagt til offentlige formål, boliger, lettere erhverv, særligt
pladskrævende varegrupper (havecenter), publikumsorienterede aktiviteter samt tekniske og infrastrukturelle
anlæg. Lokalplanområdet opdeles i 9 delområder. De eksproprierede arealer ligger i
delområde C, som skal anvendes til bl.a. følgende, jf. § 3.4:
”Delområde C udlægges til offentligt formål, hvor områdets primære anvendelse er serviceareal
for særligt pladskrævende arrangementer på Dyrskuepladsen samt udendørs idrætsanlæg.
Arealet skal kunne fungere som flugtvej under store events.
Inden for den del af området, der forbliver i landzone, kan der anlægges parkering, servicefunktioner
til arrangementer, udendørs idrætsfaciliteter samt opføres et mindre antal
bygninger til servicering af større events og idræts- og fritidslivet.”
Serviceareal til events er i lokalplanen defineret som et areal, der kan indeholde permanente og
midlertidige funktioner som understøtter arrangementer på Dyrskuepladsen, fx parkering, camping,
backstagearealer, flugt- og adgangsveje mv.
Der er på kortbilag 3 indtegnet et byggefelt (byggefelt 3) på det eksproprierede areal, jf. § 6.3. Det
samlede bebyggede areal må ikke overstige 1.000 m 2 , og den enkelte bygning må ikke have et større
grundareal end 200 m 2 . Bygningshøjden må ikke overstige 6 meter. Efter § 7.3 skal bygninger opføres
og fremstå i træværk, som det primære bygningsmateriale. For at sikre en arkitektonisk kobling
til den urbane zone, kan bygninger opføres med variation i farver samt formgivning, og facader og
tagflader kan indgå som aktive elementer til eksempelvis udearealer, aktiviteter, energianlæg mv.
§ 5 omhandler vej-, sti- og parkeringsforhold. Af § 5.1 fremgår, at interne fordelingsveje indenfor
delområde C skal udlægges i en minimumsbredde på 6 meter. Der er på kortbilag 4 til lokalplanen
vist adgangs- og flugtveje. Ifølge § 5.2 udlægges inden for delområde C areal til stier, der kan fungere
som adgangs- og flugtpassager under store arrangementer.
For så vidt angår idrætsanlægget, fremgår det af § 8.4, at den østlige del overvejende skal fremstå
som græsflade, men spilleflader kan anlægges i andre materialer. Kortbilag 5 til lokalplanen, som
ikke er juridisk bindende, illustrerer en mulig realisering. Efter § 9.3 skal lysanlæg opstilles og orienteres,
så det er til mindst mulig gene for omgivelserne. For at minimere støjgenerne fra idrætsbanerne
i aftentimerne, skal der være minimum 80 meter mellem boliger og baner med lysanlæg, jf. §
9.4.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 538 lavet en miljørapport efter miljøvurderingsloven.
6

Ekspropriationsbeslutningen
Ekspropriationsbeslutningen er truffet efter planlovens § 47, stk. 1. Det fremgår af ekspropriationsbeslutningen,
at forud for beslutningen om ekspropriation, blev der afholdt åstedsforretning og
ejeren gjorde indsigelse mod ekspropriationen. Kommunen har imødekommet ejerens ønske om, at
det eksproprierede areals nordlige grænse flyttes af hensyn til en intern fordelingsvej, som går på
tværs af grunden, og har derfor flyttet arealets nordlige grænse 10 meter mod syd i forhold til den
fremlagte grænse ved åstedsforretningen.
Det fremgår endvidere af ekspropriationsbeslutningen, at kommunen har lagt vægt på, at arealet er
nødvendigt for at realisere Lokalplan nr. 538. Endvidere fremgår, at i lokalplanen er området udlagt
til offentlige formål, herunder udendørs idrætsanlæg og servicearealer for særlig pladskrævende
arrangementer på Dyrskuepladsen. Det er samlet set kommunens opfattelse, at ekspropriationen er
lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel.
Til ekspropriationsbeslutningen var vedlagt notat af 16. januar 2012, hvor kommunen kommenterer
ejerens tidligere indsigelser og begrunder ekspropriationsbeslutningen.
Af notatet fremgår, at Lokalplan nr. 538 udlægger det eksproprierede areal til offentligt formål, hvor
arealets primære anvendelse er serviceareal for særligt pladskrævende arrangementer på Dyrskuepladsen
samt udendørs idrætsanlæg. Arealet skal bl.a. kunne fungere som flugtvej under store
events. Kommunen eksproprierer således arealet med henblik på en udvidelse af Dyrskuepladsen,
der også anvendes til andre pladskrævende aktiviteter end Roskilde Festival. Derudover skal der
etableres idrætsfaciliteter til gavn for foreningslivet. Kommunen finder indgrebet nødvendigt henset
til de kommunale interesser, der er knyttet til råstof- og festivalområdet.
Derudover uddybes kommunens opfattelse af, hvorfor ekspropriationen er lovlig, nødvendig og
tidsmæssig aktuel. Herunder redegør kommunen for, at der har været afholdt flere møder med
ejeren vedrørende eventuelt køb af ejendommen, men at ejerens forventninger til pris har været
meget høje, at kommunen ikke finder det sandsynligt, at ejeren kan selvrealisere formålet med
lokalplanen, at kommunen ikke finder andre arealer anvendelige til formålet, samt uddyber hvorfor
den valgte placering ved den urbane zone er optimal, herunder placeringen af Darup Idrætscenter. I
relation til aktualiteten, oplyser kommunen, hvilke tiltag der er iværksat. Derudover redegør kommunen
for, på hvilket grundlag den har vurderet, at arealerne ikke indgår som produktionsareal for
planteskolen. Der er også en beskrivelse af, hvorfor kommunen ikke har fundet projektet VVMpligtigt.
Klage af 29. marts 2012
Klager har påklaget ekspropriationsbeslutningen og uddybet ovenstående klagepunkter med, at
ekspropriationen er begrundet i et ønske fra en privat part, Roskilde Festivalen, om at kunne råde
over arealerne. Der må derfor stilles et skærpet krav til konkretiseringen af projektet og til begrundelsen
for at alternative løsninger ikke er mulige.
Klager finder, at ekspropriationen ikke er nødvendig, idet ejeren hidtil har og fremover kan selvrealisere
formålet, dvs. anvende arealet som serviceareal for events og udendørs idrætsanlæg, jf. lokalplanens
§ 3.4. I relation til konflikterne vedrørende regulering af færdsel på Poppelgårdsvej, henviser
klager til, at dette skyldes ulovlig vejmyndighedsforvaltning, hvilket Vejdirektoratet har statueret i
7

fem afgørelser. Klager finder, at nødvendighedskriteriet kun er opfyldt, hvis ekspropriationens formål
er at etablere en permanent eventplads, og i så fald er aktualitetsbetingelsen ikke opfyldt.
I relation til flytning af Darup Idrætscenter henviser klager til, at flytningen er begrundet i, at grunden
skal frigøres til råstofindvinding. Kommunen har alternative placeringsmuligheder og har i øvrigt
den 28. marts 2012 truffet beslutning om at opføre nye boldbaner i Rådmandshaven, så kapaciteten
balancerer.
Klager finder endvidere, at det faktum, at Roskilde Festival har sponsoreret projektet med 8 mio. kr.,
ikke er lovligt at inddrage som begrundelse. Klager henviser til MAD 2009.1280 NKN om skoleudvidelse,
samt afgørelserne i MAD 2007.1628 NKN og efterfølgende rettens afgørelse i MAD 2008.2057
B, hvor ekspropriation til fordel for privat virksomhed blev underkendt.
Klager henviser endvidere til, at i løbet af 2012 eller 2013 efter endt opgravning, opfyldning og
reetablering af graveområdet, frigøres 120.000 m 2 lige syd for Dyrskuepladsen for enden af Poppelgårdsvej.
Om aktualitetskravet henviser klager til, at hvis der er tale om ekspropriation til etablering af faste
anlæg, som en permanent eventplads, foreligger der ikke de fornødne tilladelser, idet der i så fald er
tale om et VVM-pligtigt projekt. Der er ikke foretaget en VVM-screening.
Derudover anfører klager, at der er tale om en rammelokalplan, som ikke kan anvendes som ekspropriationsgrundlag.
Klager henviser til, at lokalplanen ikke indeholder en nærmere beskrivelse af
byggeriet (højde, bebyggelsesprocent mv.) eller kortbilag der viser bl.a. veje. Endvidere henviser
klager til landsrettens dom U.2010.2049V, hvoraf fremgår, at der skal være klarhed om, hvordan
området, hvor den eksproprierede ejendom er beliggende, skal indrettes med hensyn til anlæg og
bygninger.
Klager finder det også usikkert, om kommunen har det fornødne finansielle grundlag for at gennemføre
det samlede projekt.
Indkaldelsen til åstedsforretningen henviser alene til, at Lokalplan nr. 538 udlægger en del af planteskolens
arealer til offentlige formål, men det fremgår ikke, hvilket specifikt formål i lokalplanen, det
drejer sig om. Endvidere har ejeren aldrig modtaget et formelt købstilbud. Klager gør således gældende,
at ekspropriationsbeslutningen ikke opfylder de mindstekrav, der må stilles til begrundelsespligten.
Klager finder med henvisning til grundlovens § 73, at der er et skærpet krav til fuld prøvelse
af ekspropriationsbeslutninger. Den mangelfulde begrundelse må således føre til, at beslutningen er
ugyldig.
Kommunens bemærkninger af 6. juli 2012
Advokat Hanne Mølbech bestrider på vegne af Roskilde Kommune, at de eksproprierede arealer er en
del af lejemålet mellem ejeren Rp ApS og lejeren Roskilde Plantemiljø A/S. Ekspropriationen omfatter
således ikke Roskilde Plantemiljø A/S rettigheder. Det er således alene Rp ApS, der som ejer af
ejendommen, er klageberettiget.
Om helhedsplanen oplyses, at den blev udarbejdet efter et dialogforløb med repræsentanter for
råstofindvinding, festival, dyrskue, kommune, idrætsliv, fritids- og naturfredningsinteresser og andre
8

aktører i området. Formålet var at skabe en langsigtet plan, hvor modsatrettede interesser holdes på
en fast kurs samt skabe en tæt sammenhæng mellem Dyrskuepladsen og Roskildes nye bydel Musicon,
der skal indeholde rockmuseum, højskole, væksthus, innovative virksomheder, kunstnerværksteder,
ca. 500 boliger og omkring 2.000 arbejdspladser, særligt indenfor kulturerhverv. Musicons
hovedstrøg, Rabalderstræde, forlænges over motorvejen og ind på Dyrskuepladsen. Helhedsplanen
skaber således en akse fra Roskilde midtby, gennem Musicon og videre til Dyrskuepladsen.
Vedrørende flugtveje, henviser kommunen til kortbilag 4 i lokalplanen samt brev af 13. januar 2012
fra Roskilde Brandvæsen. Af brevet fremgår, at Poppelgårdsvej er vanskelig fremkommelig i forbindelse
med afholdelse af Roskilde Festival på Dyrskuepladsen. Endvidere fremgår, bl.a. følgende:
”Graveområderne syd for Dyrskuepladsen er med til at forstærke presset på Poppelgårdsvej,
da det begrænser muligheden for evakuering mod syd. Når graveområdet bevæger sig
længere mod øst, vil denne situation blive forværret, da Poppelgårdsvej dermed bliver eneste
disponible areal for evakuering.
Idet Byrådet lægger op til et øget antal større events på Dyrskuepladsen i fremtiden, hvor
beredskabet skal kunne garantere for sikkerheden på pladsen, anses det for en væsentlig
forbedring af adgangsforholdene for redningskøretøjer og ambulancer, såfremt disse kan
ledes via en parallel vej uden publikumsbelastning frem til Dyrskuepladsens østlige ende.
Dermed undgås det, at udrykningskøretøjer til pladsen og mennesker, som evakueres fra
pladsen, skal færdes på Poppelgårdsvej på samme tid i en krisesituation.
Supplerende nødudgange mod øst vil generelt lette afviklingen af en krisesituation, da evakuering
dermed kan ske i flere retninger. Dette vil ikke mindst øge fremkommeligheden på
Poppelgårdsvej ved en nødsituation på Dyrskuepladsens østlige del.”
Kommunen har ud fra ortofotos vurderet, at det eksproprierede areal ikke har været anvendt som
produktionsareal for planteskolen i den tid ejeren har haft adkomst til ejendommen (siden 1997).
Kommunen oplyser, at den har accepteret at modtage to kunstgræsbaner fra Roskilde Festival.
Donationen er ikke betinget af, at det eksproprierede areal står til rådighed og kunstgræsbanerne
skal ikke anlægges i det eksproprierede areal, men i Roskilde idrætspark. Kunstgræsbanerne udgør
erstatning for nogle af de baner, der nedlægges ved Darup Idrætscenter. Statsforvaltningen Sjælland
har i udtalelse af 9. maj 2012 ikke fundet grundlag for at statuere magtmisbrug eller at kommunen
i øvrigt har handlet retsstridigt.
Kommunen har foretaget en afvejning af hensynet til ejeren og den planteskole, der drives fra de
eksproprierede arealer, over for hensynet til råstofindvindingen og aktiviteterne på Dyrskuepladsen.
Kommunen har bl.a. lagt vægt på, at det eksproprierede areal ikke indgår i driften af planteskolen.
Desuden har kommunen forsøgt at tilgodese planteskolens behov, ved at overføre en del af arealet
til byzone og udlagt området til butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Kommunen understreger,
at ekspropriationen ikke er gennemført med henblik på at overdrage arealet til Roskilde
Festival eller på anden måde sikre Roskilde Festival særlige rettigheder.
Kommunen finder, at lokalplanen indeholder ”nærmere regler” i overensstemmelse med kravene i
planlovens § 13, stk. 5, jf. stk. 2. Der henvises til, at lokalplanen indeholder en beskrivelse af det
9

offentlige formål samt regulering af de anlæg, der skal etableres på det eksproprierede areal. Der
skal ikke udarbejdes supplerende bebyggelsesplaner eller lignende som forudsætning for nybyggeri.
Kommunen finder herved, at det på baggrund af lokalplanen er muligt at danne sig et klart indtryk af
den fremtidige anvendelse af arealet, så lokalplanen kan anvendes som ekspropriationsgrundlag.
Kommunen finder, at pligten til at udarbejde VVM-redegørelse ikke opstår i forbindelse med planforslag
eller vedtagelse af lokalplaner, men først ved gennemførelsen af et konkret anlægsprojekt, jf.
Naturklagenævnets afgørelse af 30. oktober 2007 i NKN-33-01480. Kommunen er uenig med klager i,
at de anlæg, der skal etableres på det eksproprierede areal er VVM-pligtige og finder heller ikke, at
det er nødvendigt at foretage en VVM-screening. Der er ikke tale om anlægsarbejder i byzone, da
hele det eksproprierede areal er beliggende i landzone. Der er endvidere ikke tale om infrastruktur
eller anlæg af veje, da der ikke er tale om en vej i vejlovens forstand.
Kommunen finder ikke, at selvrealisering er muligt og henviser til, at arealet ikke alene skal lejes ud
til Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue, men også andre arrangementer af almene, kommunale
interesse. Endvidere skal der på arealet etableres offentlige anlæg i form af beplantning, tværgående
vejanlæg samt forsyningsinstallationer (vand, el, kloak). Derudover skal arealet fungere som flugt-
og adgangsvej og der skal etableres offentlige idrætsfaciliteter på arealet. Kommunen vurderer, at
de almene kommunale hensyn, der skal varetages, ikke kan varetages af en privatperson. Endelig
henvises til tidligere tvister med ejeren vedrørende anvendelsen af Poppelgårdsvej i forbindelse med
arrangementer, usikkerhed om lejeaftaler mellem ejer og arrangør og senest problemer i forbindelse
med afholdelsen af Lovecamp i 2011. Kommunen finder derfor ikke, at der er den fornødne stabilitet.
Kommunen understreger, at flytningen af idrætslivet til en placering nær Dyrskuepladsen og Køgevej
samt at få skabt en centralt placeret urban zone, der knytter sig til Dyrskuepladsen og til en kommende
stibro over motorvejen har været vigtige planlægningsmæssige forudsætninger i forbindelse
med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 538. Den endelige placering og afgrænsning af den urbane zone
skal sikre, at zonen bliver ”rygraden” i området, hvor Dyrskuepladsen kobler sig på fra vest og
idrætscenteret fra øst. Den urbane zone fungerer samtidig som hovedfærdselsåre til og fra byen, via
stibroen til Musicon og det øvrige Roskilde. Den eksproprierede ejendom ligger i den sammenhæng
strategisk meget vigtigt i forhold til at binde det samlede område sammen og ejendommens areal er
nødvendigt for at skaffe den fornødne plads til idrætscenteret.
Kommunen har vurderet muligheden for alternative placeringer. Alternativerne er afbildet på figur
side 26 i kommunens indlæg.
For så vidt angår placeringen syd for Dyrskuepladsen (alternativ A) – Kamstrup Grusgrav bemærkes,
at den vestligste del er udgravet og efterbehandlet, mens den østlige del er udgravet, men skal
tilføres jord før endelig retablering. Det ventes at efterbehandlingen af grusgraven er endeligt afsluttet
indenfor 1-2 år. Imidlertid forventes det, at arealet gennem mange år vil være plaget at sætninger,
hvorfor det ikke kan anbefales at etablere anlæg, der er følsomme for sætninger, herunder
bygningsanlæg og spilleflader, der kræver dræning og et stabilt underlag. Dertil kommer, at den
statsligt udlagte transportkorridor dækker en stor del af arealet og der må ikke opføres anlæg, der
kan hindre en fremtidig udnyttelse af arealet til infrastrukturelle anlæg. Arealet skal endvidere forblive
i landzone, da det ligger uden for byudviklingsmuligheder i Fingerplan 2007. Kommunen finder, at
arealet er velegnet som supplerende serviceareal med midlertidige aktiviteter, men ikke som areal til
bygninger og anlæg. Idrætsfaciliteter kan således ikke placeres på området.
10

For så vidt angår en placering vest for Dyrskuepladens (alternativ B) bemærkes, at infrastrukturelt er
arealet dårligt placeret, da arealet er adskilt fra Dyrskuepladsen med en jernbane. Arealet er endvidere
udlagt til graveområde og der er givet gravetilladelse på arealet i december 2009. Det forventes
at udgravning igangsættes inden for en 10-årig tidshorisont. Efter udgravningen vil arealet fremstå
med store skrænter og søer, medmindre der gives dispensation fra jordforureningsloven. Arealet vil
således kun i meget begrænset omfang kunne benyttes til idrætscenter og serviceareal for store
events efterfølgende.
En placering syd for Poppelgårdsvej (alternativ C) er også uegnet til opførsel af bygninger og permanente
anlæg, da området er udlagt til graveområde og omfattet af den udlagte transportkorridor.
Gravetilladelsen blev givet i juni 2010. Gravningen er efter aftale med den udvindende virksomhed
udskudt i omkring 20 år, men der må ikke planlægges for anlæg, der kan hindre en senere råstofudnyttelse
samt den udlagte transportkorridor.
Matr. nr. 13a og 14a, Vestermarken, Roskilde Jorder (alternativ D), beliggende umiddelbart øst for
de eksproprierede arealer, er nu ejet af kommunen, men arealerne alene kan ikke opfylde formålet
med lokalplanen. Kommunen har behov for et areal, der kan rumme flytning af idrætsfacilliter fra
Darup Idrætscenter, ca. 130.000 m 2 til boldbanearealer, ca. 25.000 m 2 til parkerings- og vejarealer
og en bygning til klubhus, herunder omklædningsfaciliteter. Arealerne udgør sammen med de eksproprierede
arealer ca. 164.000 m 2 , hvoraf ca. 7.500 m 2 ikke er disponible på grund af eksisterende
bygninger. Hvis det eksproprierede areal udgår af beregningen, vil det ikke være muligt at tilgodese
den kapacitet, som skal sikre at idrætslivet ikke bliver ringere stillet end ved de nuværende forhold
på Darup Idrætscenter. Derudover bemærkes, at det eksproprierede areal udgør et vigtigt bindeled
mellem Dyrskuepladsen og matr. nr. 13a og 14a, både i relation til beredskab men også i relation til
tilgængelighed fra den urbane zone.
Kommunen oplyser, at realiseringen af Lokalplan nr. 538 er meget aktuel. Der foreligger en aftale om
grusgravning på arealerne ved Darup Idrætscenter, hvilket nødvendiggør en flytning af facilliterne.
Byrådet besluttede den 29. februar 2012 at bevillige 10,5 mio. kr. til etablering af omklædning/klubhus,
boldbaner, hegning, beplantning, vejanlæg, parkerings- og beredskabsareal, forsyning
samt flytning af bueskytteklub. Endvidere har kommunen købt de to ejendomme matr. nr. 13a og
14a, Vestermarken, Roskilde Jorder øst for de eksproprierede arealer. Endelig er anlæg af el- og
vandforsyning til brug for Roskilde Festival påbegyndt uden for de eksproprierede arealer, og boldbaner,
hegning, vejanlæg samt beplantning er projekteret anlagt i efteråret 2012.
I relation til klagers bemærkning om, at indkaldelsen til åstedsforretningen er mangelfuld, henviser
kommunen til, at det af indkaldelsen fremgår:
”Arealerne som ønskes eksproprieret, er beliggende i delområde C og udlagt til offentlige
formål, herunder udendørs idrætsanlæg og servicearealer for særlig pladskrævende arrangementer
på Dyrskuepladsen.”
På åstedet blev formålet uddybet og kommunen finder, at klager ikke har været i tvivl om formålet
med ekspropriationen.
11

Kommunen har tidligere indledt forhandlinger med ejeren af de eksproprierede arealer, men har
efter møderne indset, at de havde meget forskellige forventninger til prisniveauet. Der henvises til
åstedsforretningen den 4. oktober 2011, indsigelser fra ejer og ejers advokat af 4. og 26. oktober
2011 og senest møde mellem ejeren og kommunen den 10. januar 2012. Kommunen har den 6. juli
2012 indbragt erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen.
Af mødereferatet fra den 10. januar 2012 fremgår, at ejeren ikke havde ændret holdning til prisfastsættelsen,
og at ejendommen ikke var til salg. Ejeren var fortsat af den opfattelse, at prisen skulle
sættes til prisen for erhvervsjord i kommunen, hvilket Roskilde Kommune afviste. Roskilde Kommunes
udgangspunkt for en handel var prisen for landbrugsjord, som er den status arealet havde. Det
fremgår af referatet, at der derefter ikke yderligere blev diskuteret eventuel pris for en overtagelse
af arealet, da parterne åbenbart var meget langt fra hinanden i forventninger til pris.
I relation til begrundelsen for ekspropriationen henviser kommunen til, at den fremgår af notatet,
som var vedlagt ekspropriationsbeslutningen.
Klagers bemærkninger af 17. september 2012
Klager fastholder, at Roskilde Plantemiljø A/S er klageberettiget. I øvrigt finder klager, at der er tale
om en teoretisk diskussion, idet Rp ApS under alle omstændigheder er klageberettiget.
Endvidere henviser klager til, at produktion og salg hænger uløseligt sammen. Grunden til at planteskolen
ikke har beplantet arealet er, at ekspropriationen har været under opsejling siden 2007. Der
er således tale om et forsøg på at minimere sit tab, hvilket Roskilde Kommune er blevet informeret
om og ikke har bestridt. Der er med planter på rod tale om meget langsigtede, væsentlige millioninvesteringer.
Derudover har planteskolen, indtil vedtagelsen af Lokalplan nr. 538, udnyttet arealerne til udlejning
til Roskilde Dyrskue og Roskilde Festival, til de aktiviteter, der er omfattet af lokalplanen. Klager
oplyser, at i forbindelse med Roskilde Festivalens afvikling, er planteskolen nødsaget til at lukke,
fordi den sædvanlige tilkørselsvej bliver lukket. Lukningen varer 2 uger.
Klager bemærker, at kommunen i sine bemærkninger til sagen i vidt omfang henviser til, at råstofudgravningen
skal koordineres med anvendelsen af Dyrskuepladsen. Klager finder, at hensynet til
råstofudgravning ikke er et lovligt hensyn, og henviser til lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelse
samt planlovens § 15, stk. 2 og råstoflovens § 27. Nødvendighedskriteriet skal således
alene vurderes i forhold til behovet for boldbaner og servicearealer for Roskilde Festival.
Klager finder, at behovet for boldbaner ikke kan være et tungtvejende hensyn i forhold til nødvendighedskravet
og almenvellets interesse. Derudover henviser klager til beslutningen om at opføre nye
boldbaner i Rådmandshaven. Nødvendighedskravet må herefter alene kunne vurderes i forhold til
hensynet til servicearealer for Roskilde Festival.
I relation til transportkorridoren anfører klager, at hvis Roskilde Kommune ønskede det, ville den
have afsøgt muligheden for at benytte arealerne i dette område, hvilket ikke er sket. Klager henviser
til, at der ikke er tale om funderede, permanente byggerier eller anlæg. Områder inden for transportkorridoren
kunne derfor have været anvendt til de midlertidige foranstaltninger i forbindelse med
Roskilde Festival og dyrskue.
12

Klager understreger, at planprocessen og ekspropriationsbeslutningen er begrundet i et ønske fra
Roskilde Festival om at råde over planteskolens areal. Ekspropriationsbeslutningen er derfor begrundet
i hensyn til en privat part.
Klager henviser navnlig til, at Roskilde Festival i juni 2009 fremlagde en rapport ”Råstof og Festival”
udarbejdet af Niras A/S. Rapporten opfordrer kommunen til at opkøbe jord, der sikrer områdets
fremtid som event- og festivalområde og identificerer i den forbindelse Rp ApS’ arealer og tilstødende
grunde mod Køgevej som særligt interessante. Rapporten konkluderer, at der må ske noget for
”at afhjælpe katastrofen”, og ”kun på den måde kan Roskilde Festival blive på landkortet”.
Endvidere henviser klager til, at flytningen af Darup Idrætscenter ikke skete på initiativ fra Roskilde
Idrætsunion, men af hensyn til råstofudgravning. Klager fastholder således, at ekspropriationen er
sket til fordel for Roskilde Festival, hvilket kommunen også har erkendt på flere møder, henholdsvis
den 22. november, 2. december og 15. december 2010 samt 19. januar 2011. Her udtaler en kommunal
medarbejder, at det offentlige formål, idrætscenter, kun er en løftestang for det egentlige
formål, servicearealer for festivalen.
Klager henviser også til, at teknisk direktør Martin Holgaard, som har udarbejdet lokalplanen, har
været ansat i Niras A/S og stod for udarbejdelsen af rapporten ”Råstof og Festival” og derfor kan
have været påvirket af at fremme interesserne i rapporten i forbindelse med lokalplantilblivelsen.
Klager finder derfor, at den tekniske direktør var inhabil. Den tekniske direktør blev, efter at dette
blev påpeget over for kommunen, afsat af lokalplanprojektet, på trods af at kommunen var uenig i at
han var inhabil. Klager fremhæver, at det ikke har nogen betydning, at det er kommunalbestyrelsen,
der har kompetencen til at vedtage lokalplan og ekspropriation endeligt, da det afgørende i henhold
til forvaltningslovens § 3 er, at man deltager i behandlingen og dermed tilvejebringelsen af et beslutningsgrundlag.
Klager henviser endvidere til, at Roskilde Festival donerede to kunstgræsbaner til en værdi af 8 mio.
kr. Selvom tilsynsrådet for region Sjælland i afgørelse af 9. maj 2012 har vurderet, at der ikke var
tale om bestikkelse, finder klager, at der ikke kan ses bort fra, at Roskilde Festival gennem hele
forløbet med ekspropriationssagen har vidst, at Roskilde Festival ville donere boldbaner, jf. mødereferat
af 16. juni 2011, hvor ”Festivalen spiller ind med at de uden problemer kan rejse 5 mio. kr. til
den ene kunstgræsbane, hvis det kan fremme processen”. Endvidere fremgår af indstillingen til
økonomiudvalgets møde af 11. oktober 2011, at ”for at fremme processen har Roskilde Festival budt
ind med medfinansiering af to kunststofbaner, og er i øvrigt aktiv medspiller på udvikling af Råstof-
og festivalområdet som helhed”.
På baggrund af en større økonomisk donation fra Roskilde Festival til Roskilde Kommune, et usædvanligt
personsammenfald og en uklar sammenblanding af lokalplanens realisering og råstofinteresser
må der stilles særlige kvalificerede krav til nødvendighedsbegrundelsen, for at afkræfte mistanken
om magtfordrejning og sammenblanding af interesser til fordel for private parter.
Klager finder endvidere ikke, at kommunen har taget højde for muligheden for at inddrage andre
arealer, hvorfor ekspropriationsbeslutningen bør ophæves og hjemvises til fornyet behandling.
13

Klager oplyser, at Roskilde Plantemiljø A/S er forpagtet ud i 3 år, men kun for så vidt angår salgsarealerne,
da produktionsarealerne jo ikke har kunnet anvendes siden ekspropriationssagen startede.
Produktionsarealerne er ikke lejet ud, hvorfor forpagteren naturligvis ikke kan bruge arealerne.
Klager bestrider, at være blevet kompenseret for det eksproprierede ved den nye rammebestemmelse
i Lokalplan nr. 538, som giver mulighed for udvidelse med særlig pladskrævende varer. Klager
henviser til, at der ikke er udvidet P-areal samt at den nugældende detailhandelslovgivning ikke giver
mulighed for salg af de samme varegrupper, som planteskolen som eksisterende lovligt havecenter,
inklusiv lovlig brancheglidning, kan sælge.
I relation til argumentet vedrørende flugtveje finder klager, at argumentet må være opfundet til
lejligheden. Klager henviser til, at den nuværende løsning nord-syd har fungeret i over 40 år og
pladsen er ikke ifølge lokalplanen udvidet således, at der kan komme flere mennesker ind på pladsen
end hidtil, nemlig maksimalt 100.000. Efter ulykken i 2000 blev det aftalt, at udvide med vej på
østsiden af hegnet. Denne vej har festivalen også benyttet til servicekørsel. Dertil kommer, at graveområderne
syd for området skulle være genopfyldt inden 2012-2013, hvilket klager finder løser
behovet for flugtveje mod syd. Klager finder det derfor ikke korrekt, at beredskabschefen har forudsat,
at grusgravene syd for Dyrskuepladsen forstærker presset på Poppelgårdsvej. Endelig henviser
klager til proportionalitetsprincippet og til at ekspropriationen ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt
for at opfylde formålet. En rådighedsservitut ville således være tilstrækkeligt, og i øvrigt er
klager villig til at indgå en eventuel aftale herom med kommunen.
Klager opfatter kommunens bemærkninger således, at hvis Natur- og Miljøklagenævnet kommer frem
til, at der skulle have været gennemført en VVM-screening, er aktualitetsbetingelsen ikke opfyldt og
ekspropriationen dermed ugyldig.
Klager finder, at en miljøvurdering ikke kan erstatte pligten til at gennemføre en VVM-procedure, jf.
miljøvurderingslovens § 11 a.
Klager henviser til kommunens bemærkninger om, at de anlægsaktiviteter, der skal gennemføres på
det eksproprierede areal, ikke kræver VVM, da arealet udgør en mindre del af lokalplanområdet, og
da anlægsarbejder, der skal iværksættes på det eksproprierede areal, hverken udgør anlægsarbejder
i byzone eller anlæg af veje. Hertil anfører klager navnlig, at det er en vurdering af de direkte og
indirekte virkninger af det samlede projekt, der er omfattet af VVM-reglerne. Den omstændighed, at
der kun skal gennemføres mindre anlægsprojekter på det eksproprierede areal, betyder ikke, at
VVM-proceduren kan undlades eller udsættes til et senere tidspunkt, da selv helt beskedne anlægsaktiviteters
kumulerede virkning kan have væsentlig miljømæssig virkning for et af de projekter, der
fremgår af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2.
Klager finder, at det relevante listepunkt er VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 13 d, forlystelsesparker
og lignende. Klager henviser til, at den permanente festivalplads, der ønskes etableret har alle de
miljømæssige påvirkninger, der begrunder at projektet er omfattet af bilaget, nemlig voldsom trafikpåvirkning,
støj og de mange afledte miljømæssige virkninger i form af affald, vandforsyning, spildevand
mv., der følger af den enorme publikumstilstrømning ved store arrangementer på festivalpladsen.
Klager henviser til, at kommunen i miljøvurderingen side 35 oplyser, at en planlagt arena i Høje
Taastrup med en kapacitet på 15.000 personer havde udløst VVM-procedure. Roskilde Festival har
arrangementer med op til 150.000 deltagere.
14

Klager fremhæver, at projektet skal fortolkes i overensstemmelse med VVM-direktivets formål. Endvidere
omfatter ”forlystelsesparker og lignende” projekter, der har de samme miljømæssige kendetegn
som forlystelsesparker. Klager finder, at da gennemførelsen af lokalplanen betyder, at festivalområdet
gøres til en permanent eventplads og samtidigt udvider faciliteterne for flere arrangementer,
må en tilladelse til en gennemførelse af projektet anses for omfattet af VVM-bekendtgørelsens
regler. Klager henviser endvidere til arrangementernes størrelse.
Derudover henviser klager til, at den mængde affald, som må forventes at forekomme på eventpladsen
i løbet af et år, i sig selv vil udløse VVM-pligt.
I relation til eventuelle alternative placeringer anfører klager supplerende navnlig, at det gennem
flere år har været forudsat, at Kamstrup Grusgrav skulle anvendes til servicearealer for aktiviteterne
på Dyrskuepladsen og kommunen har tilvejebragt Lokalplan nr. 118 til dette formål, jf. Naturklagenævnets
afgørelse af 22. juni 2006 i NKN 03-41/250-0011.
Vedrørende manglende købstilbud, anfører klager, at planteskolen har tilbudt at indgå i en løsning,
hvor virksomheden afgav det nuværende areal mod at få et tilsvarende areal et andet sted i Roskilde
Kommune. Kommunen anførte hertil, at ved en sådan løsning ville planteskolen få ca. 12. mio. kr. for
60.000 m 2 af ejendommen (ca. 200 kr. pr. m 2 ), men måtte forvente at skulle betale Roskilde Kommune
en kvadratmeterpris på 800 kr. pr. m 2 , hvilket ville betyde en pris på ca. 48 mio. kr. for et
tilsvarende areal med de samme beliggenhedsfordele som planskolen, dvs. med let adgang fra store
hovedfærdselsårer. Efterfølgende har kommunen reduceret den tilbudte pris til 16 kr. pr. m 2 i ekspropriationserstatning,
selvom kommunen i det samme område har solgt jord til staten i 2010 i
forbindelse med motorvejsudvidelsen og opnåede 650-800 kr. pr. m 2 .
Klager finder således, at kommunen ved ikke at komme med et skriftligt tilbud sammenholdt med et
mundtligt fuldstændigt urealistisk prisforslag, ikke har forsøgt at finde den mindst indgribende løsning
for at realisere lokalplanens formål. Kommunen har derved tilsidesat proportionalitetsprincippet.
Klager finder i øvrigt at ekspropriationsmuligheden skal sikre, at kommunen ikke udsættes for urimelig
afpresning fra private ejere om en urimelig høj pris – men må naturligvis ikke bruges som kommunens
afpresning over for private ejere ved at tilbyde en åbenbar urimelig lav pris.
I øvrigt fastholder klager sine klagepunkter.
Kommunens bemærkninger af 25. oktober 2012
Kommunen fastholder, at Roskilde Plantemiljø A/S ikke er klageberettiget.
Kommunen præciserer i relation til formålet med delområde C i lokalplanen, der er angivet som
boldbaner og servicefunktioner i forbindelse med aktiviteter på Dyrskuepladsen, at ”serviceareal” er
defineret i lokalplanen. Herefter kan arealet indeholde permanente og midlertidige funktioner, som
understøtter arrangementer på Dyrskuepladsen som f.eks. parkering, camping, backstagearealer,
flugt- og adgangsveje mv.
Kommunen er uenig i, at det reelle formål med lokalplanen er råstofindvinding. Kommunen henviser
til lokalplanens formål om bl.a., at fastlægge områdets primære anvendelse til aktiviteter, der understøtter
kultur- idræts- og fritidsinteresser, muliggøre en optimering af Dyrskuepladsen, herunder
15

sikring af supplerende servicearealer, der udvider det samlede eventområde under store arrangementer,
samt sikre areal til udendørs idrætsfaciliteter. Kommunen finder ikke, at det forhold at der er
en indbyrdes sammenhæng mellem råstofindvindingen og de formål, som lokalplanen tilsigter at
realisere, medfører, at det eksproprierede areal eksproprieres af hensyn til råstofudgravning. Endvidere
henviser kommunen til ekspropriationsbeslutningen, hvoraf fremgår, at ekspropriationen sker til
virkeliggørelse af Lokalplan nr. 538, hvori det eksproprierede areal er udlagt til ”offentlige formål,
herunder udendørs idrætscenter og servicearealer for særligt pladskrævende arrangementer på
Dyrskuepladsen”. Ekspropriationsbeslutningen er således en spejling af lokalplanens formålsbestemmelser.
Kommunen bekræfter, at det er besluttet at anlægge to nye boldbaner i Rådmandshaven. Dette
opfylder imidlertid ikke kommunens behov for et nyt, stort udendørs idrætscenter til erstatning for
Darup Idrætscenter.
Kommunen oplyser, at klagers citering af kommunens planchef, som skulle have hævdet, at det
reelle formål er hensynet til servicearealer for Roskilde Festival, ikke er korrekt citeret.
I relation til, at de eksproprierede arealer skal fungere som flugtveje under store events, anfører
kommunen, at presset på Poppelgårsdvej er blevet forstærket, hvilket er baggrunden for en østløsning.
Endvidere oplyser kommunen, at beredskabschefen har udtalt sig som sagkyndig. Vedrørende
alternativet til at sikre flugtvejen ved en servitut, finder kommunen, at en sådan servitut ville
indebære en så væsentlig indskrænkning i ejerens råden over arealet, at denne ville kunne få medhold
i en anmodning om ekstension (dvs. i at kommunen skulle overtage hele restejendommen).
Derudover skal det eksproprierede areal anvendes til mange andre formål end flugtvej – formål der
ikke kan sikres ved servitutpålæg eller aftaleindgåelse.
Kommunen oplyser, at baggrunden for, at der ikke er foretaget en VVM-screening eller VVMvurdering
er, at der ikke er tale om anlæg omfattet af bilag 1 eller bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen 3 .
Kommunen bestrider, at der er tale om en ”forlystelsespark el. lign” omfattet af pkt. 13 d i VVMbekendtgørelsens
bilag 2. Kommunen henviser til Miljøministeriets vejledning om planloven, 2009,
side 116, hvoraf fremgår, at forlystelsesparker og lignede skal tages for pålydende, således at det
almindeligvis forudsættes, at der sker ”opstilling til forskellige former for indretninger, til brug for
publikums nydelse”. Der peges på ”sommerlande” og på ”(permanente) tivolier”. Der tænkes således
på permanente indretninger, der larmer hele året, hvilket der ikke er tale om her.
Kommunen oplyser, at der vil bliver gennemført følgende på det eksproprierede areal:
- Der vil blive opkridtet fodboldbaner med flytbare mål uden indrettede siddepladser, stadionfaciliteter
eller lignende. Der er således ikke tale om kunstgræsbaner, men sædvanlige fodboldbaner
til brug for amatører.
- Der vil blive opført omklædningsfaciliteter med toilet og brus.
- Der vil blive anlagt en grussti, der i det daglige vil blive brugt til cykler og gående og under
større events kan anvendes til intern fordelingsvej.
- Et areal vil blive befæstet, således at det kan benyttes til beredskabsareal mv.
3 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på
miljøet i medfør af lov om planlægning.
16

Der er således ikke tale om permanente anlæg men derimod primitive anlæg og beskedne faciliteter i
VVM-reglernes forstand.
Kommunen forventer ikke yderligere trafik, støj mv. Det eksproprierede areal har gennem flere år
været i brug til såvel festival som dyrskue, hvorfor aktivitetsniveauet alene er ændret for så vidt
angår brugen af arealet til idrætsformål.
Kommunen er uenig i klagers betragtninger om erstatningsfastsættelsen og mener i øvrigt ikke, at de
har betydning for prøvelsen af spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed.
I øvrigt fastholder kommunen sine bemærkninger af 6. juli 2012.
Klagers bemærkninger af 10. december 2012
Klager fastholder sine tidligere anførte bemærkninger og opremser de punkter, sagen drejer sig om,
jf. ovenfor under ”Klagen”.
Klager bemærker bl.a., at kommunen ikke har forsøgt at indgå en aftale om en rådighedsservitut,
samt at ejeren er indstillet på at indgå en sådan aftale med kommunen på rimelige vilkår.
I relation til, hvad der er omfattet af VVM-bekendtgørelsens definition af ”forlystelsesparker og
lignende ”, supplerer klager kommunens bemærkning om Miljøministeriets vejledning med, at det
fremgår at:
”Dette punkt omfatter mange forskellige anlægstyper med hensyn til formål, størrelse, placering
og forventet antal besøgende. Det vil for eksempel kunne være egentlige forlystelsesparker,
zoologiske haver og ”Akvaparker” (vandlande/store udendørs akvarier ligesom
zoo). Multiarenaer vil også være omfattet af dette punkt. Naturklagenævnet har i NKO 361
fra oktober 2005 taget stilling til, hvilke anlægstyper, der var omfattet af dette punkt: ”Forlystelsesparker”
kan efter Naturklagenævnets praksis, beskrives som et afgrænset område,
der indeholder flere – hovedsaligt – udendørs aktiviteter, som almindeligvis forudsætter opstilling
af forskellige former for indretninger, til brug for publikums forlystelse. Som eksempler
på kerneområdet af begrebet ”forlystelsesparker” kan peges på de forskellige former
for ”sommerlande” og (permanente) tivolier, hvor publikum ved egen hjælp eller på selvkørende
indretninger, kan udføre eller prøve forskellige aktiviteter. De forskellige indretninger
og aktiviteter vil i reglen forårsage støj, herunder fra publikum eller i form af musik- eller
maskinstøj. Sådanne forlystelsesparker er desuden karakteriseret ved et stort antal besøgende,
som skaber øget trafik og særlige parkeringsbehov i nærheden af parken.” (klagers
fremhævelser).
Klager finder, at Vejledningen viser, at begrebet forlystelsesparker må fortolkes på grundlag af en
flerhed af faktorer, og at de i vejledningen anførte eksempler netop ikke er udtømmende. I dette
tilfælde er der tale om at etablere faciliteter til en permanent eventplads, der lejlighedsvis men i
henhold til Lokalplan nr. 538 flere gange om året og enkeltvis og samlet besøges af et antal, der
langt overstiger kommunens indbyggertal, og som giver anledning til betydelige miljøpåvirkninger i
form af bl.a. støj, affald, spildevandshåndtering og trafikproblemer, må det derfor anses for et projekt
omfattet af VVM-reglerne. Klager anfører endvidere, at uanset der tidligere har været afholdt
dyrskue og festivaler, er der med lokalplanen etableret grundlag for at etablere anlæg og installatio-
17

ner, der sikrer en permanent anvendelse af arealet til sådanne formål. Klager finder på den baggrund,
at ekspropriationsbeslutningen er ugyldig.
Kommunens bemærkninger af 14. marts 2013
Kommunen har oplyst, at der ikke skal indhentes dispensationer for at kunne realiserer formålet med
lokalplanen på de eksproprierede arealer.
Klagers bemærkninger af 18. marts 2013
Klager har supplerende anført, at Kamstrup Grusgrav syd for Dyrskuepladsen næsten er opfyldt og
efterbehandlet og således allerede anvendeligt som serviceareal. Klager finder i øvrigt, at det er
udokumenteret, at arealet ikke tillige kan anvendes til ufunderede fodboldbaner samt midlertidige og
transportable konstruktioner til events på Dyrskuepladsen. Arealet er kommunalt ejet og 3 gange så
stort som de eksproprierede arealer, i alt ca. 160.000 m 2 .
Klager henviser til MAD 2007.1628 NKN/NKN-32-00013. Naturklagenævnet lagde til grund, at ekspropriationen
var nødvendig, aktuel og af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse, men
ejerens interesser burde ikke vige for en handelsvirksomheds muligheder for at udvide og samle
aktiviteterne med henblik på en mere rentabel drift. Dette ønske kunne tilgodeses ved at virksomheden
i stedet samlede sine aktiviteter på en af sine andre adresser. På samme måde kan aktiviteterne
i denne sag lægges på andre lokaliteter, således at det ikke er nødvendigt at ekspropriere. Klager
henviser også til MAD 2008.2211 NKN.
Klager anfører, at der findes andre mulige erstatningsarealer for Darup Idrætscenter og henviser til
at dette til dels er sket i Rådmandshaven (Roskilde Idrætspark beliggende i Roskilde by ca. 2 km.
nord-vest for de eksproprierede arealer). Endvidere kan ejendommen matr. nr. 13a og 14a, Vestermarken
Roskilde Jorder m.fl, anvendes. Disse tre arealer er tilsammen lige så store som de arealer
der nedlægges i Darup Idrætscenter.
Klager fastholder, at ejeren er interesseret i selvrealisering for så vidt angår kunstgræsbaner og
midlertidige servicearealer, ikke store bygninger og konstruktioner. Klager finder, at ved vurderingen
heraf skal der lægges objektive, planlægningsmæssige og økonomiske forhold til grund. Subjektive
betragtninger om samarbejdsproblemer må ikke inddrages. De få tilfælde, hvor arealerne ikke har
været lejet ud til Roskilde Festival, har der været tale om lovlig kontraktmæssig opsigelsesgrund.
Klageren oplyser, at først efter gennemførelsen af ekspropriationen åbnede kommunen op for, at en
3. mand kunne få mulighed for at opfylde lokalplanens behov. Kommunen har således ikke af egen
drift spurgt eller undersøgt om ejeren ønsker at selvrealisere lokalplanens formål, hvilket klager gør
gældende, at kommunen er forpligtet til.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand),
Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul
Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben.
Det bemærkes, at Advokat Hans Rohde klager på vegne af bl.a. Rp ApS. Det er ubestridt, at Rp ApS
er ejer af ejendommene og klageberettiget. Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter ikke anledning
til at tage stilling til, om Roskilde Plantemiljø A/S eller andre tillige er klageberettiget.
18

Efter planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører
private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller
en byplanvedtægt. Det er i § 47, stk. 3, fastsat, at bestemmelserne i lov om offentlige veje 4 (vejloven)
§ 45 og §§ 47-49 finder tilsvarende anvendelse ved ekspropriationens gennemførelse.
Indkaldelsen til Åstedsforretningen
Efter vejlovens § 47, stk. 4 skal ejer og bruger indvarsles til en åstedsforretning på ejendommen.
Indvarslingen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvor ekspropriationsplanen er fremlagt.
Formålet med, at en beslutning om ekspropriation skal træffes efter den procedure, der fremgår af
vejloven, er navnlig at sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme
med bemærkninger.
I indvarslingen til åstedsforretningen af 31. august 2011 henvises til, at ekspropriationen sker til
realisering af Lokalplan nr. 538 – Dyrskuepladsen og den urbane zone. Endvidere fremgår, at arealerne
som ønskes eksproprieret er beliggende i delområde C og udlagt til offentlige formål, herunder
udendørs idrætsanlæg og servicearealer for særligt pladskrævende arrangementer på Dyrskuepladsen.
Klager har gjort gældende, at formålet med ekspropriationen ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af
indvarslingen.
Natur- og Miljøklagenævnet finder, at indvarslingen til åstedsforretningen sammenholdt med Lokalplan
nr. 538 indeholder tilstrækkelige oplysninger om formålet med ekspropriationen. Natur- og
Miljøklagenævnet bemærker, at klager udarbejdede et notat i tilknytning til åstedsforretningen, som
indeholder bemærkninger til ekspropriationen, herunder ekspropriationens formål. På den baggrund
finder Natur- og Miljøklagenævnet, at klager ikke kan få medhold i dette klagepunkt.
Begrundelse
En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten
medhold, jf. forvaltningslovens 5 § 22. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler,
som afgørelsen er truffet efter. I det det omfang, afgørelsen er baseret på et administrativt skøn,
skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf.
forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal om fornødent også indeholde en kort redegørelse
for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen,
jf. lovens § 24, stk. 2.
Natur- og Miljøklagenævnet finder, at ekspropriationsbeslutningen, herunder notat af 16. januar
2012 om ekspropriationens lovlighed, nødvendighed og tidsmæssige aktualitet, indeholder en begrundelse
i overensstemmelse med forvaltningsretten. Der kan således ikke gives medhold i klagepunktet
om mangelfuld begrundelse.
4
Lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011 om offentlige veje
5
Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012
19

Forholdet til VVM-reglerne
Roskilde Kommune har ikke foretaget screening eller VVM-vurdering af lokalplanen, eller de aktiviteter,
der skal finde sted på det eksproprierede areal. Baggrunden herfor er, at der ifølge kommunen
ikke er tale om anlæg omfattet af bilag 1 eller bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen.
Det fremgår af Lokalplan nr. 538, at den konkretiserer helhedsplanen for råstof- og festivalområdets
nordøstligste og mest bynære del, og sikrer således et plangrundlag, som understøtter helhedsplanens
intentioner, og præciserer udviklingsmulighederne for Dyrskuepladsen og ”den urbane zone”.
Herudover sikrer lokalplanen, at der udlægges et areal øst herfor til offentlige formål, der skal kunne
fungere som serviceareal for de meget pladskrævende aktiviteter på Dyrskuepladsen og rumme et
udendørs idrætsanlæg.
I den urbane zone gives mulighed for opførelse af nye fleksible bygningsanlæg, der kan benyttes af
såvel daglige brugere som af større eventmagere fx klubfaciliteter, offentlige toiletter, idrætshaller,
cafeteria, kontorer mv. Der åbnes endvidere mulighed for supplerende byggerier indenfor selve
Dyrskuepladsen bl.a. med mulighed for at erstatte eksisterende staldbygninger med to nye større
bygningskonstruktioner. Området som helhed skal ifølge planredegørelsen fremstå som et særegent
område, og lokalplanen giver en vid ramme for udformningen, da byrådet ønsker mulighed for kreative
bygnings- og udearealløsninger.
Planen fremstår således som en sædvanlig planlægningsmæssig regulering af bebyggelse og ubebyggede
arealer med mere. Der er ikke bestemmelser om den nærmere udformning af de konkrete
bygnings- og udearealløsninger, og planen giver således ikke udelukkende mulighed for gennemførelse
af et bestemt projekt, ligesom der ikke er forudsat en tidsmæssig sammenhæng mellem planlægningen
for lokalplanområdet og den efterfølgende realisering af planlægningen via konkrete
anlægsprojekter. Der er således ikke tale om en projektlokalplan, der skulle have været VVMscreenet/vurderet
i forbindelse med sin tilblivelse.
Natur- og Miljøklagenævnet finder endvidere, at planlægningen for lokalplanområdet lukker op for
sådanne mangeartede og afvekslende aktiviteter, at området ikke – ej heller når det er fuldt udbygget
- falder ind under begrebet forlystelsespark o.l. i VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 13d, når de
af nævnet i NKO nr. 361 fra oktober 2005 tidligere udtalte kriterier og en almindelig forståelse af
ordet ”forlystelsespark” lægges til grund for vurderingen, og ej heller ganske kan sidestilles hermed.
Om anlæggene på det i sagen omhandlede eksproprierede areal herefter kræver vurderinger og
tilladelser i henhold til VVM-reglerne, må derfor vurderes på grundlag af de anvendelsesbestemmelser
for det eksproprierede areal, der er indeholdt i lokalplanen.
Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at de anlæg, der påtænkes etableret på arealet, der
forbliver i landzone, ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag, ej heller bilag 2, pkt. 11d,
anlæg af veje. Anlæggene på det eksproprierede areal er herefter ikke omfattet af VVM-reglerne.
Der vil på denne baggrund ikke kunne gives medhold i klagen over ekspropriationsbeslutningen som
følge af manglende VVM-tilladelse.
20

Ekspropriationen
Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ekspropriere, jf. planlovens § 47, stk. 1, er ikke begrænset til
offentlige formål, men omfatter også tilfælde, hvor ekspropriationen sker til fordel for private –
under forudsætning af, at der er tale om almene, planlægningsmæssige interesser i arealafståelsen.
Planlovens hjemmel til ekspropriation skal administreres under hensyntagen til grundlovens § 73 om
den private ejendomsrets ukrænkelighed. På grundlag af praksis om denne bestemmelse gælder en
række almindelige betingelser, der skal være opfyldt ved en ekspropriation. Det gælder navnlig, at
ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet
i den konkrete situation.
Kravet om lovlighed betyder navnlig, at den pågældende lokalplan skal være gyldig, endeligt vedtaget
og offentligt bekendtgjort, og at de fornødne tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder
skal være meddelt i fornødent omfang. Dette gælder også VVM-tilladelser mv. i det omfang disse
er påkrævet. Roskilde Kommune har oplyst, at der ikke skal indhentes dispensationer eller tilladelser
fra andre myndigheder i relation til det eksproprierede areal.
Formålet med ekspropriationen skal endvidere være lovligt i forhold til planloven. Grundlaget for
ekspropriationen er den endeligt vedtagne og offentliggjorte Lokalplan nr. 538, som udlægger det
aktuelle areal til offentligt formål, hvor det eksproprierede areals primære anvendelse er serviceareal
for særlig pladskrævende arrangementer på Dyrskuepladsen, herunder flugtveje, samt udendørs
idrætsanlæg. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at der er tale om lovlige, planlægningsmæssige
hensyn. Nævnet finder endvidere, at lokalplanen er tilstrækkelig præcis til at kunne udgøre et grundlag
for ekspropriation.
I aktualitetskravet ligger bl.a., at realiseringen af lokalplanen skal være nært forestående, herunder
at de fornødne økonomiske midler skal være til rådighed.
Kommunen har oplyst, at der foreligger en aftale om grusgravning på arealerne ved Darup Idrætscenter,
hvilket nødvendiggør en flytning af facilliterne. Byrådet besluttede den 29. februar 2012 at
bevillige 10,5 mio. kr. til etablering af omklædning/klubhus, boldbaner, hegning, beplantning, vejanlæg,
parkerings- og beredskabsareal, forsyning samt flytning af bueskytteklub. Endvidere har kommunen
købt de to ejendomme øst for de eksproprierede arealer. Endelig er anlæg af el- og vandforsyning
til brug for Roskilde Festival påbegyndt uden for de eksproprierede arealer, og boldbaner,
hegning, vejanlæg samt beplantning er projekteret med forventet anlæggelse i efteråret 2012. Natur-
og Miljøklagenævnet finder på den baggrund, at realiseringen af lokalplanen på de eksproprierede
arealer er aktuel.
I nødvendighedskravet ligger bl.a. at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelse
af lokalplanen. Ved ekspropriation til fordel for private skærpes kravene til nødvendigheden i
forhold til ekspropriation til offentlige formål. Ekspropriation er udelukket, hvis ejeren selv kan og vil
realisere formålet. Nødvendighedskravet omfatter også det det almindelige proportionalitetsprincip.
Tvangsmæssig afståelse af en ejendom kan således ikke gennemføres, hvis det, der ønskes opnået
ved ekspropriation, kan gennemføres på en måde, som er mindre indgribende for rettighedshaverne.
21

Natur- og Miljøklagenævnet skal ikke alene efterprøve retlige spørgsmål, men også det kommunale
skøn, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 2, og dermed spørgsmål om rimeligheden af at gennemføre
ekspropriation i den konkrete situation.
Frivillig handel
Klager finder, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at overtagelse af arealet ikke har
kunnet ske ved frivillig handel. Klager henviser navnlig til, at kommunen ikke har fremlagt et officielt
købstilbud.
Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en
frivillig handel ikke har været mulig. Nævnet har lagt vægt på, at der har været gentagne møder
mellem kommunen og ejeren og hans rådgivere, hvoraf er fremgået, at der er stor uenighed om
prisniveauet. Kommunen mener, at udgangspunktet er landzone/landbrugsjord, men ejeren mener,
at prisen skal svare til erhvervsarealer.
Selvrealisering
Klager har gjort gældende, at ejeren selv kan og vil realisere formålet med lokalplanen.
Natur- og Miljøklagenævnet bemærker, at de eksproprierede arealer ikke alene skal udlejes i forbindelse
med Roskilde Festival og andre større arrangementer på Dyrskuepladsen. Arealerne skal tillige
– i det daglige – anvendes som boldbaner m.m. til et offentligt idrætsanlæg. Nævnet finder det ikke
realistisk, at ejeren kan stille arealerne til rådighed for det offentlige formål på en tilfredsstillende
måde, herunder med enighed med kommunen om en passende lejebetaling.
Lokaliseringens nødvendighed
Selvom ekspropriationen drejer sig om virkeliggørelse af en bestemt lokalplan, hvor ekspropriationsområdet
udlægges til bestemte formål, er det i praksis fastslået, at Natur- og Miljøklagenævnets
prøvelse af nødvendigheden også omfatter den valgte lokalisering af de anlæg der eksproprieres til.
Spørgsmålet i denne sag er navnlig, om kommunen i tilstrækkelig grad har redegjort for nødvendigheden
af, at de ønskede yderligere servicearealer og idrætsfaciliteter til erstatning for Darup Idrætscenter
skal ligge på det areal, som eksproprieres.
Klager har gjort gældende, at det nu efterbehandlede graveområde samt området ved siden af, der
nu er under opfyldning, begge syd for dyrskuepladsen, er egnede som alternativ til serviceareal og
boldbaner. Kommunen har henvist til det eksproprierede areals centrale beliggenhed og oplyst, at
arealet syd for Dyrskuepladsen vel er egnet som supplerende serviceareal, men ikke til flugtveje eller
idrætsanlæg.
Et flertal på 6 af Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer finder, at placeringen af de eksproprierede
arealer er et afgørende element i forhold til anvendelsen af arealerne til både udendørs boldbaner,
samt serviceareal og flugtveje i forbindelse med arrangementer på Dyrskuepladsen. De eksproprierede
arealer er således nødvendige, for at lokalplanens formål samlet set kan realiseres. Flertallet
finder endvidere, at det må lægges til grund, at arealerne syd for Dyrskuepladsen ikke er anvendelige
til anlæg af boldbaner inden for en årrække. Flertallet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte
kommunens vurdering af, at ekspropriationen af arealerne er nødvendig og af væsentlig be-
22

tydning for lokalplanens virkeliggørelse. På den baggrund stemmer flertallet for at stadfæste ekspropriationen.
Mindretallet på 4 medlemmer (Ole Pilgaard Andersen, Per Larsen, Marion Pedersen og Jens Vibjerg)
finder, at arealerne syd for Dyrskuepladsen, som ejes af kommunen, vil kunne anvendes til såvel
boldbaner som supplerende servicearealer. Det forhold, at anvendelsen af disse arealer måtte kræve
mere vedligeholdelse end de eksproprierede arealer, kan ikke føre til en anden vurdering. Da der
således findes et brugbart alternativ til realisering af ekspropriationsformålet, finder mindretallet, at
hensynet til ejerens interesse i at beholde de eksproprierede arealer må tillægges afgørende vægt.
I overensstemmelse med flertallet stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Roskilde Kommunes afgørelse
af 2. marts 2012 om ekspropriation af del af ejendomme n matr. Nr. 9c og 9aq, Vestermarken,
Roskilde Jorder.
Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:
På nævnets vegne
Tina Sommer
Fuldmægtig
RP ApS, att.: Keld Bjergegaard, kb@europartner.dk
Advokatfirmaet Hans Rohde, (j.nr. 20-2008-1002), hr@hansrohde.dk
Bech-Bruun, (j.nr. 028156-0040), att.: Hanne Mølbeck, ham@bechbruun.com
Roskilde Kommune, (j.nr. 199335), att.: Henning Strange, henningstr@roskilde.dk og Lone
Plovstrup, lonep@roskilde.dk
23